Forsortering af organisk affald til biogas med dewaster

1. Indledning

1.1 Baggrund
1.1.1 Indsamling
1.1.2 Biogasanlæg
1.1.3 Forbehandlingen
1.2 Formål
1.3 Projektets indhold
1.3.1 Undersøgelsesprogram

1.1 Baggrund

1.1.1 Indsamling

Det er Aalborg kommunes plan, at organisk affald fra erhverv og husholdninger skal behandles ved bioforgasning. Aalborg kommune har siden 1992, som forsøg, indsamlet kildesorteret affald fra ca. 2600 husstande fra forskellige former for bebyggelse. Deltagerne har frivilligt meldt sig til ordningen.

Der indsamles ca. 5 t organisk dagrenovation om ugen til bioforgasning. Dagrenovationen indsamles i plastposer og papirsække.

I år 2000 forventes indsamlingen udvidet til også at omfatte organisk affald fra mindre erhvervskøkkener samt en række forretninger.

1.1.2 Biogasanlæg

Affaldet behandles på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg. Anlægget har en beregnet kapacitet på 120 t gylle og 35 t andet organisk affald i døgnet.

Anlægget har en separat linie for madaffald med en kapacitet på 10-15 t i døgnet. På denne linie kan udføres forsøg med sortering, afgasning og indholdsbestemmelse af madaffaldet, som først efter afgasning blandes med den afgassede gylle.

1.1.3 Forbehandlingen

Til at frasortere fejlsorteringer og plastposer er i maj 1999 opstillet en såkaldt "dewaster" som forsorteringsenhed. Teknikken i dewasteren er kendt fra fødevareindustrien, hvor den anvendes til maskinudbening af kød. Det er en konisk snegl i et pressehus, som består af lameller, hvor den flydende del af affaldet kan presses igennem, mens faste bestanddele presses ud gennem en dyse. Dysen er forsynet med et trykleje, der sikrer et passende modtryk. Lamellerne er anbragt med en indre spalteåbning på 1,5 mm, der udvider sig til 2 mm ved overfladen.

Foran dewasteren er placeret en mikser, der neddeler affaldet. Fra mikseren føres affaldet med en snegl op til dewasteren.

Dewasterens funktion er at presse den bløde, organiske del ud af affaldet, så det er egnet som råvare til bioforgasning.

Rejektet vil primært bestå af plastik, papir, jern, gummi, glas, træ, knogler, hårde grønsager mv. Rejektet bortskaffes til forbrænding.

Dewasteren drives af en ca. 10 kW elmotor, forbruget af energi til sorteringen forventes derfor at være lille. Findelingen af materialet antages desuden at øge gasproduktionen og graden af hygiejnisering, hvilke dog ikke undersøges i dette projekt.

Figur 3
Forbehandling af affald til biogas

1.2 Formål

Det er projektets formål at afprøve og dokumentere dewasterens evne til at frasortere fejlsorteringer og uønskede stoffer og materiale fra "normal", kildesorteret dagrenovation og levere en egnet råvare til videre behandling i biogasanlæg og siden udbringning på landbrugsjord.

1.3 Projektets indhold

1.3.1 Undersøgelsesprogram

Projektets undersøgelsesprogram er koncentreret om at bestemme mængde og sammensætning af det rå affald før behandling i dewasteren, af den udpressede råvare og af rejektet.

Målsætningen er at undersøge 4 læs affald i prøveperioden. Da det er et begrænset projekt, analyseres kun for fremmedlegemer og stoffer med direkte miljømæssig betydning. Prøverne undersøges kun på ét laboratorium. Dewasterens indflydelse på gasproduktionen undersøges ikke i første omgang.

I bestemmelse af indholdet indgår karakteristik af fremmedlegemer samt analyser for organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Der er afprøvet forskellige metoder til at karakterisere dewasterens evne til at frasortere fremmedlegemer, der forventes at bidrage til affaldets indhold af cadmium og DEHP. Resultatet heraf er beskrevet i rapportens bilag.

Desuden bestemmes energiforbruget ved forbehandlingen.

Figur 4
Oversigt over analyseprogram