| Indhold |

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 61, 2002

Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse

Indhold

Forord

Projektgruppen

Ved indførelse af ny teknologi er det sjældent at man sideløbende følger de eventuelle helbredsmæssige konsekvenser i humane undersøgelser. Muligheden foreligger her. Anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler var ved projektets start stadig i sin vorden (udgjorde ca. 1% af det globale pesticidmarked i 1992), men må antages at vinde hastigt frem i den kommende tid. Man har således et godt udgangspunkt for at følge udviklingen på helbredsområdet. Med dette formål blev der i 1996 planlagt en prospektiv kohorteundersøgelse i fynske gartnerier.

Næsten halvdelen af de danske væksthusgartnerier er placeret på Fyn, og der har der været et mangeårigt samarbejde mellem gartnerierne, de ansatte og deres respektive organisationer på den ene side og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital på den anden side om at belyse arbejdsmiljøet og relaterede sygdomme. Det har drejet sig om kroniske sundhedsskader af pesticider, aktuelt med vægt på de reproduktionstoksiske virkninger. I forbindelse med disse projekter blev man opmærksom på de nye mikrobiologiske midler og deres eventuelle helbredsmæssige virkning, og det aktuelle projekt blev igangsat.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 1997-2000 på basis af en bevilling fra pesticidforskiningsmidlerne under miljøstyrelsen på kr. 1,5 mio., mens en igangværende fortsættelsen af undersøgelsen til 3 års follow up er financieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram og indgår i "Center for Miljø og Luftveje", som forløber frem til udgangen af 2001.

Til projektet har der været tilknyttet en styregruppe med følgende medlemmer:

Holger Pedersen, Miljøstyrelsen, formand
Preben Larsen, projektkoordinator, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital,
Bent Løschenkohl, Danmarks Jordbrugs-forskning,
Jesper Bælum, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital,
Flemming Lander, Arbejdstilsynet,
Helle Raun Andersen, Miljømedicin, ISH, Odense Universitet

Desuden har der været en følgegruppe med deltagerne

Anne Marie Hagelskjær, Gartneribrugets Arbejdsgiverforening,
Pernille Folker Hansen fra Dansk Erhvervsgartnerforening og
Arne Grewsen og Bettina Andersen fra SID-Gartnernes Fagforening.

Vi takker de involverede gartnerier og deres ansatte for støtte til gennemførelse af undersøgelsen.

Odense, april 2002
Preben Larsen og Jesper Bælum

Projektgruppen

Projektansvarlig: Overlæge, dr.med. Jesper Bælum, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital.

Projektkoordinator: Speciallæge i lungemedicin Preben Larsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital.

Projektlæge, Overlæge, ph.d. Per Sabro Nielsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Centralsygehus. Esbjerg Varde.

Projektlæge, Læge Inge Fugl, Socialmedicinsk enhed Odense Kommune.

Bioanalytiker Ulla Andersen, Klinisk Kemisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Bioanalytiker Hanne Lilleøre, Klinisk Kemisk Afdeling, Esbjerg Centralsygehus.

Bioanalytiker Jonna Madsen, Klinisk Kemisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Projektvejleder, Lektor, ph.d. Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet.

HR analyser, Professor, dr.med. Per Stahl Skov, Referencelaboratoriet, 2100 København Ø.

IgE analyser, ph.d. Gert Doekes, Institute for Risk Assessment Sciences, Division of Environmental and Occupational Health, University of Utrecht.

Seniorforsker Bent Løschenkohl, Danmarks Jordbrugsforskning, Flakkebjerg.

Adjunkt ph.d. Helle Raun Andersen, fagområdet Miljømedicin, IST, Syddansk Universitet.

Sammenfatning og konklusioner

I flere gartnerier er man i løbet af de senere år begyndt at anvende forskellige mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (skimmelsvampe, vira, protozoer og bakterier). De væsentligste produkter indeholder mikroorganismerne Bacillus thuringiensis og Verticillium lecanii, som anvendes til insektbekæmpelse, mens Trichoderma harzianum virker som svampemiddel ved at udkonkurrere plantepatogene svampe.

Formålet med denne undersøgelse er en vurdering af risiko for udvikling af Type 1 allergi (allergi med udvikling af IgE antistoffer) og udvikling af sygdom ved erhvervsmæssig eksponering for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. De mistænkte sygdomme er astma eller andre inflammatoriske lungesygdomme. En særlig risikogruppe forventes at være personer med atopi (beredskab for Type 1 allergi).

I 1996 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug og erfaring med mikrobiologisk bekæmpelse i de fynske gartnerier. Der ønskedes vurderet hvor mange ansatte der arbejdede direkte med midlerne og antal udsatte i øvrigt. Ud af 205 mulige gartnerier blev der gennemført interviews med 193, beskæftigende 2.206 helårsansatte og 2.756 ansatte i højsæsonen.

59 % af gartnerierne (som repræsenterede 69% af drivhusarealet og 78% af de helårsbeskæftigede) oplyste at de brugte biologisk bekæmpelsesmidler. 27% af gartnerierne brugte både nyttedyr og mikrobiologiske midler, mens 13% udelukkende brugte mikrobiologiske midler og 19% udelukkende nyttedyr.

Der var således et betydeligt og stigende forbrug af mikrobiologisk bekæmpelsesmidler, dog i mange gartnerier som forsøg. Fordelingen af brugen af de enkelte hovedtyper er antageligt mere usikker idet perioden var præget af mange forsøg og ny introduktion. Fordelingen af brugen ændres antageligt fremover, dog fortsat med Bacillus thuringiensis, Verticillium lecanii og Trichoderma harzianum som hovedtyper.

Der gennemførtes i perioden 1997 til 1999 en 1 års follow-up undersøgelse af ansatte på 31 prydplantegartnerier på Fyn med i alt 773 ansatte. Personerne var eksponeret for tre typer mikrobiologisk bekæmpelsesmidler: Bacillus thuringiensis, Trichoderma harzianum og Verticillium lecanii mens en gruppe var uden eksponering. I løbet af undersøgelsesperioden blev et produkt indeholdende svampen Paecilomyces fumosoroseus inddraget i undersøgelsen.

I primærundersøgelsen deltog 456 personer og i 1. follow-up 439. Herved dannedes et tværsnitsmateriale af de i alt 579 personer som blev undersøgt og 316 personer, som fulgtes gennem 1 år. Undersøgelsesgruppen bliver fulgt i yderligere to år frem til 2001.

Ved de årlige undersøgelser blev der gennemført interview om arbejdsforhold og helbredsforhold samt målt lungefunktion, bronkial provokationstest og standard hudpriktest. Blodprøver blev analyseret for IgE antistoffer (allergiantistoffer) mod de forskellige produkter.

Hyppigheden blandt de 579 personer i tværsnitsmaterialet af symptomer fra øjne og luftveje varierede mellem 9 % (altid forkølet) og 31 % (kløe i øjne). 6,6 % havde astma, mens 20 % havde høfebersymptomer.

I gartnerier hvor der anvendtes Bacillus thuringiensis produkter var der en overhyppighed af kløe og svie i øjnene på arbejde og øjengener mere end en gang ugentlig, mens trykken for brystet mere end en gang ugentlig var hyppigst hos dem, der selv udspredte produkterne. Der var flere nye symptomer med kløe og svie i øjnene på arbejde i gartnerier som anvendte Bacillus thuringiensis. Hoste uden forkølelse, anfald af vejrtrækningsbesvær, kløe og svie i næse samt anfald af kulderystelser på arbejde var hyppigere blandt personer i gartneri hvor Trichoderma harzianum anvendtes. Der var ingen symptomer relateret til brug af Verticillium lecanii og brugen af Paecilomyces fumosoroseus var så lidt udbredt at virkningen ikke kunne vurderes.

Der var ingen forskel i lungefunktion eller følsomhed for histamin mellem de personer som var udsat for mikrobiologisk bekæmpelsesmidler i gartnerierne og de personer som ikke arbejdede i gartnerier.

Der var målelige IgE antistoffer mod de fire typer mikrobiologisk bekæmpelsesmidler. Hyppigheden fulgte forekomsten af de enkelte produkter, men der var ikke nogen klar sammenhæng med den individuelle eksponering. Specielt var der ikke nogen øget sensibilisering hos de personer som selv havde håndteret produkterne og derfor var mest eksponerede. Antistofniveauerne hos den enkelte person var stabile, men der var ingen sammenhæng mellem forekomsten af antistoffer på den ene side og symptomer eller resultater af lungefunktionen på den anden side. Der kunne ikke detekteres en øget sensibilisering blandt de eksponerede i et års perioden.

I tværsnitsundersøgelsen havde personer med en positiv priktest (atopikere) i væsentligt flere både høfebersymptomer og symptomer på astma end de øvrige. Yderligere var der en betydelig overhyppighed af nye høfebersymptomer i løbet af det følgende år hos de atopikere som ikke havde symptomer i første runde. Der var ikke tegn til at atopikere var specielt følsomme over for de mikrobiologiske midler så årsagerne kan være mange forskellige forhold i arbejdsmiljøet.

Med en så stor forskel mellem atopikere og andre vil man forvente en "healthy worker effect" blandt de gartneriansatte hvor særligt følsomme personer forsvinder fra af erhvervet. En analyse af de personer, som faldt fra mellem første og anden runde kunne tyde på at den er til stede. Derfor vil tværsnitsdata undervurdere den sundhedsmæssige virkning væsentligt. Vægten ved bedømmelse af den sundhedsmæssige virkning af eksponeringen bør derfor ligge på follow-up studiet som dog først efter tre års observationstid forventes at have tilstrækkelig styrke.

Sammenfattende viser studiet at der er en ret stor hyppighed af luftvejssymptomer blandt de gartneriansatte og der kan være en relation til arbejde med Bacillus thuringiensis og til dels Trichoderma. På grund af jobselektionen skal resultaterne af tværsnitsundersøgelsen tages med forbehold. Follow-up undersøgelsen viste kun få tegn på effekt af de mikrobiologiske midler, men da opfølgningstiden var kort må en konklusion dog afvente resultaterne af det treårige follow-up studie.

På trods af de begrænsede effekter af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler anbefales det at eksponeringen ved håndtering af produktet - specielt afvejning og udsprøjtning – begrænses. Det kan dels ske ved ændrede procedurer så materialet håndteres i opløsning og dels ved personlige beskyttelsesmidler som åndedrætsværn, handsker og forklæde. Mere definitive retningslinjer må dog afvente de endelige resultater af follow-up undersøgelsen.

Summary and conclusions

Microbiological pest control has been introduced in greenhouses as a supplement or substitution for chemical insecticides and fungicides. In Denmark the types most often used are the insecticides Bacillus thuringiensis and Verticillium lecanii. Trichoderma harzianum is used as a fungicide acting as a competitor to the plant pathogenic fungi. Development of this new technology enables evaluation of the health risk.

The aim of this study has been an evaluation of the risk of developing type I allergy and inflammatory lung diseases due to exposure to microbiological pesticides during work in greenhouses.

In 1996 a survey was made on the use of microbiological pesticides in greenhouses in Funen County, Denmark. 193 interviews were carried out with greenhouse owners employing 2,206 full-time workers, rising to 2,756 workers in the peak season. 59% of the greenhouses comprising 69% of the area under glass and employing 78% of the full-time workers used biological pest management. In 27% of the greenhouses both microbiological pesticides and macrobiological pest management (predator mites, nematodes etc.) were used, while 13% exclusively used microbiological pesticides in the form of bacteria and fungi. Most prevalent was the use of the species: Bacillus thuringiensis, Trichoderma harzianum, and Verticillium lecanii.

In the follow up study 31 greenhouse companies were included to cover the use of the different products. At the start they had 773 full-time workers and produced almost exclusively ornamental plants, more than 100 different species with marguerites, chrysanthemum, and roses as the most frequent. The persons were exposed to Bacillus thuringiensis, Trichoderma harzianum, or Verticillium lecanii. In addition, a group without exposure to microbiological pesticides was included. The fungus Paecilomyces fumosoroseus was introduced at the time of the study and therefore included.

In the first round of the study in 1997-1998, 456 persons were included. Of these, 316 were re-examined in the follow up 1 year later, at which time 123 persons were included. This gives a cross section of 579 persons (32% males and 68% females) aged between 16 and 67 years with average seniority of 9.7 years in the trade. The group of persons was followed for three years until 2001.

At the annual examinations, the persons were interviewed about working conditions, focusing on exposure to microbiological pesticides, and health conditions, focusing on symptoms related to allergy and inflammatory upper and lower respiratory tract diseases. A spirometry and bronchial challenge test was carried out using histamine chloride, as well as a skin-prick test with standard inhalatory allergens. Blood samples were taken for analysis for IgE antibodies against the total of 8 products of the four types of pesticides.

In the cross-sectional material of 579 persons, the prevalence of a total of 24 symptoms, covering irritation in eyes and airways, varied between 9% and 31% (itching in the eyes). 6.6% of the subjects reported they had asthma while about 20% reported one or more symptoms of rhinitis.

In greenhouses using Bacillus thuringiensis products the prevalence of itching in the eyes at work increased, and a frequency of more than once a week was observed. The persons who handled Bacillus thuringiensis product had more chest tightness than the rest, while in the follow up an increased incidence of itching in the eyes was seen in greenhouses using Bacillus thuringiensis. Trichoderma harzianum in greenhouses was related to coughing, difficulty of breathing, itching in the nose, and more unspecific annoyance. The use of Verticillium lecanii was not related to any symptoms and the effects of Paecilomyces fumosoroseus could not be evaluated due to a low number of persons exposed.

There was no difference in the lung function and in histamine sensitivity between subjects exposed to the products and those not exposed to the products.

There were measurable IgE antibodies against the different products. The prevalence of antibodies above the detection limits was highest for the Verticillium lecanii and the Bacillus thuringiensis products, while antibodies against Trichoderma harzianum and Paecilomyces fumosoroseus were less frequent. There was no clear relationship with the measures of individual exposure. In particular, no sensitisation was observed in the highly exposed persons who had handled and sprayed the products. During the one-year follow up, the levels of antibodies for the individual were stable and there was no sign of increased sensitisation.

The incidence of new symptoms was about 10% and only in a few symptoms were related to the measurements of exposure or sensitisation. Due to the relatively few new symptoms in the short follow up, the significance of this part of the study for detecting exposure-response relationship is low.

In the cross sectional material, persons with one or more positive prick tests as an indicator of atopy showed higher prevalence of eye and nose symptoms and diagnosed asthma than the non-atopics. Furthermore, the incidence of new symptoms during follow-up in the group of atopic persons was considerably higher than among the non-atopic persons, and persons with house dust mite allergy were over represented in the group that left the study between the first and second examination. This could indicate a "healthy worker effect" due to the different exposures in the greenhouses. The evaluation of health effects should therefore primarily be based on measures of incidence and the study has therefore been extended for three years to achieve a higher significance.

In conclusion, the study showed a relatively high prevalence of symptoms among greenhouse workers, and there was a limited relationship to estimates of exposure to Bacillus thuringiensis and Trichoderma harzianum, but not to Verticillium lecanii or Paecilomyces fumosoroseus products. A few effects in the follow up were seen too, while there was no effect on physiological measurement. The significance of the one-year study, however, was low and the "healthy worker effect" detected supports the notion that emphasis should be on measuring incidence in a longer follow up.

A limited number of significant effects of the microbiological pesticides were seen in this study. Nevertheless, altering procedures and using personal protective equipment during handling and spraying may limit exposure. The possible effects on persons exposed during re-entry activities need more investigation of both the real exposure and the dose-response relationship.

1 Indledning

Formålet med projektet er at undersøge om der er risiko for udvikling af Type I allergi og inflammatoriske lungelidelser i forbindelse med erhvervsmæssig eksponering for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MB), målt ved udvikling af symptomer, ændringer i lungefunktion samt biokemiske markører for allergiudvikling.

Samtidig ønskes andre risikofaktorer i arbejdet og hos personen for sensibilisering og udvikling af sygdom karakteriseret.

1.1 Formål

Undersøgelsen vil belyse, om der er øget risiko for udvikling af allergi eller astma blandt ansatte i gartnerier, der benytter mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Der søges endvidere belyst, om der er sammenhæng mellem eksponeringens størrelse samt visse arbejdsprocesser og udvikling af allergi eller astma. Det bliver muligt på baggrund heraf at gennemføre risikovurdering og udarbejde anbefalinger vedrørende arbejdsprocedurer og beskyttelsesforanstaltninger med henblik på forebyggelse.

Det er hensigten at anvende undersøgelsens resultater som baggrund for udarbejdelse af anbefalinger vedrørende arbejdsprocedurer og beskyttelsesforanstaltninger i en målrettet forebyggelse af arbejdsbetinget luftvejssygdom som følge af udsættelse for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.

1.2 Baggrund

Flere gartnerier er i løbet af de senere år begyndt at bruge forskellige biologiske bekæmpelsesmidler. Det er dels forskellige dyr (tæger, mider, nematoder osv.) også kaldet makrobiologiske midler og dels forskellige mikroorganismer (bakterier, vira, svampe og protozoer) som kaldes mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er bakterier, svampe eller virus som anvendes i stedet for kemiske stoffer (1). De første mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kom på markedet omkring 1960, og fra midten af 1980erne blev de første produkter anvendt i Danmark. I dag bruges de fleste til sygdoms- eller skadedyrsbekæmpelse i væksthuse. Brugen af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler udgør dog stadig kun en mindre procentdel af det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler (2).

Lovgivningen om bekæmpelsesmidler er ganske kompliceret. Hovedreglerne om godkendelse af midlerne fremgår af kapitel 7 i kemikalieloven, men også andre af lovens regler gælder for bekæmpelsesmidlerne. I tilknytning til loven er udstedt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, der indeholder en lang række konkrete anvisninger og krav til producenter, importører, forhandlere og brugere af bekæmpelsesmidler. Den nuværende lovgivning er kort skitseret i Bilag A.

Flere af de mikrobiologiske midler virker ved at mikroorganismen parasiterer skadevolderne og producerer toksiner (3).(4)

Af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler har bakterien Bacillus thuringiensis (israelensis og kurstaki) siden 1960'erne været brugt inden for skovbrug og landbrug mod insektangreb, svampen Trichoderma harzianum er brugt i væksthuse mod svampeangreb, og svampene Paecilomyces fumosoroseus og Verticillium lecanii mod insektangreb.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler anvendes til sprøjtning på planterne, tilblandet i vækstmedie, eller til at stiklinger dyppes i en opslemning af midlet. Erhvervsmæssig udsættelse for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan ske dels ved blanding og udsprøjtning, dels ved håndtering af behandlede planter/jord (re-entry).

Både makro- og mikrobiologiske midler er i øjeblikket accepteret til anvendelse inden for økologisk dyrkning, hvilket måske vil øge forbruget i de næste år på grund af den stigende efterspørgsel af økologiske produkter.

1.2.1 Metode for litteraturstudie

I forbindelse med projektet blev der gennemført en litteratursøgning med udgangspunkt i de relevante områder, lungesygdomme, allergi og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Der er søgt i databaserne Medline, Toxline, Embase og Nioshtic & HSELINE (OSH-ROM) med søgeprofiler der fremgår af Bilag B. Derudover er der opnået referencer via litteraturhenvisninger i læste artikler.

1.3 Luftvejssygdomme og allergi

1.3.1 Astma

Astma (bronchiale) er kendetegnet med symptomer som hoste og anfald af åndenød med pibende vejrtrækning, typisk sent om aftenen eller tidligt om morgenen. Typisk provokeres åndenøden uspecifikt af kold luft, fysisk anstrengelse, psykisk stress, luftvejsinfektioner og evt. specifikt af inhalationsallergener.

Karakteristisk for astma er bronkial hyperreaktivitet, som skyldes en inflammatorisk tilstand i bronkierne med øget tilbøjelighed til reversibel bronkieobstruktion på grund af kontraktion af glat muskulatur, slimhindeødem og øget bronkial sekretion. Bronkial hyperreaktivitet er karakteristisk for astma (5).

Astma angives at være den hyppigste kroniske sygdom i de industrialiserede lande og prævalensen menes at være stigende i verden (6). Øget fokusering, bedre diagnostik eller ændret klassificering kan ikke alene forklare stigningen i luftvejsallergi, ej heller ændringer i vores genetiske dispositioner. Årsagerne til stigningerne må derfor findes i vores miljø og livsstil (7).

Astma er en kronisk inflammatorisk luftvejssygdom, hvor en række celler, herunder mastceller, eosinofile celler og granulocytter spiller en rolle. Inflammationen er associeret med udtalt luftvejshyperreaktivitet overfor en række stimuli. Der er en generaliseret, men variabel luftvejsobstruktion, som tidvist bedres eller svinder spontant eller efter adækvat behandling.

Døgnvariationen i peakflow skal være større end eller lig med 20 % af patientens maksimale opnåede værdi, dog minimum 100 liter pr. minut. Bedømmes lungefunktionen ved FEV₁ (forceret ekspiratorisk volumen i 1. sekund) skal ændringen være større end 20 % af patientens maksimum, hvis FEV₁ er mindre end eller lig med 1,5 liter og større end eller lig med 15 %, hvis FEV₁ er større end 1,5 liter. Dog skal ændringen være mindst 200 ml.

1.3.2 Allergi

Sygdomsgruppen allergi omfatter rhinitis og rhinoconjunctivitis, asthma bronchiale, levnedsmiddeloverfølsomhed, urticaria (nældefeber) og angioødem, systemisk anafylaksi, insektallergi og lægemiddelallergi. Den tilgrundliggende hyperreaktivitet kan være ikke-immunologisk eller immunologisk, udløst af specifik IgE.

Allergisymptomer kan udvikles med essentielt samme inflammationspatagonese i et enkelt eller i flere organsystemer samtidigt: Næseflåd, tåreflåd, obstruktiv dyspnø, feber med dyspnø og nedsat diffusionskapacitet, diaré og kolik, urticaria, angioødem, anafylaktisk almenreaktion og anafylaktisk shock, hududslæt, feber og desuden vidtgående varieret organinvolvering efter indgift af lægemidler (5).

Allergiformen er karakteriseret ved, at patienten danner IgE-antistoffer mod fremmede stoffer. Reaktionen viser sig i løbet af få minutter efter, at kroppen har mødt det pågældende allergen, når patienten er sensibiliseret.

Atopi refererer til en arvelig prædisponeret evne til at producere IgE-antistof. Om en person har atopi defineres ud fra om vedkommende har dannet IgE antistoffer overfor almindelige forekommende inhalationsallergener, bedømt ved at personen har en positiv priktest for mindst én af de almindelige inhalationsallergener.

1.3.3 Allergisk alveolitis

Sygdommen kendes under mange navne, som tærskerlunge, farmers lung, pigeon breeders lung samt andre erhvervsassocierede navne.

Allergisk alveolitis er karakteriseret ved at være en inflammatorisk lungesygdom forårsaget af inhalation af antigenholdigt støv, som regel relateret til arbejde, f.eks. flytning af hø, halm, tærskning, avl af champignon, korn, kaffe, arbejde med ost, malt, mel, fjerkræ, laboratoriedyr, luftbefugtningsanlæg, fugleekskrementer.

Symptomer i den akutte form opstår ved eksponering hos forudgående specifikt sensibiliserede personer 4-8 timer efter eksponering som feber, kulderystelser, led- og muskelsmerter, tør hoste, dyspnø, ofte svær. Symptomerne svinder i løbet af 1-2 døgn, og optræder efter hver eksponering (5).

Sygdommen er en non-IgE medieret allergisk lungesygdom, som er forårsaget af inhalation af organisk støv.

1.4 Mikrobiologiske midler og sundhedsforhold

Der findes ikke epidemiologiske undersøgelser af helbredseffekter ved brugen af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse. Derfor vil overvejelser om de sundhedsmæssige effekter på den ene side bygge på analogi til beslægtede mikroorganismer og forholdene i andre brancher, og på den anden side beskrivelse af mulige virkningsmekanismer. Men man har begrænset viden om, hvorvidt erhvervsarbejde med biologiske bekæmpelsesmidler eller arbejde i lokaliteter, hvor sådanne har været benyttet, indebærer en sundhedsmæssig risiko. De mulige sundhedsmæssige effekter af eksponering for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan være inflammatoriske lungesygdomme. Mest vægt lægges på de to sygdomsgrupper astma og alveolitis. Begge kan forekomme som følge af en allergisk reaktion, men også ved en direkte toksisk (irritativ) påvirkning. Desuden kan forventes øvre luftvejssymptomer i form af rhinitis, øjensymptomer (conjunctivitis) eller hudsymptomer i form af udslæt eller kløe.

Selvom de mikroorganismer, der anvendes i biologiske midler, er naturligt forekommende, vil den humane eksponering ved erhvervsmæssig håndtering være langt større end ved "naturlig" eksponering. Alle mikrobiologiske bekæmpelsesmidler indeholder potentielt allergene proteiner, dels i selve mikroorganismen (f.eks. intracellulære enzymer eller strukturelle bestanddele af cellemembranen), dels i vækstmediet i form af næringsstoffer og eventuelt proteiner udskilt af mikroorganismen (8).

De vigtigste risici i forbindelse med anvendelse af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler må forventes at være induktion af allergiske eller irritative reaktioner, infektion eventuelt på grund af forurening af produktet med humanpatogene mikroorganismer samt toksiske effekter som følge af toksinproduktion.

Udsættelse for store mængder mikroorganismer i luften er kendt fra industrier, arbejde på komposteringsanlæg og fra landbrug, hvor der har været udsættelse for mikroorganismer enten som fermenter eller som forurening. Her er kendskab til en række luftvejssygdomme som følge af udsættelse for mikroorganismer og deres omsætningsprodukter (9-15). Sygdommene strækker sig fra astma, allergisk alveolitis, toksisk alveolitis og hoste til høfeber og andre slimhindegener.

1.4.1 Bacillus thuringiensis

Bacillus thuringiensis er den mest anvendte mikroorganisme (16). Produkterne (Bactimos, Dipel og Vectobac) indeholder forskellige stammer af Bacillus thuringiensis, som hver især er relativt specifikke over for bestemte skadevoldende insekter (f.eks. Bacillus thuringiensis var. kurstaki over for sommerfuglelarver i skov- og landbrugskulturer, Bacillus thuringiensis var tenebrionis overfor billelarver herunder Colorado-billen samt Bacillus thuringiensis var israelensis over for diptera (myg- og fluelarver).

Bacillus thuringiensis er en gram positiv bakterie, som danner endosporer samt et såkaldt inklusionslegeme bestående af et krystallinsk protein, kaldet delta-endotoksin. Når insektlarver spiser bakterien aktiveres toksinet i parasporen i larvens tarmsystem, hvor der er basisk miljø. Toksinet hæmmer Na-K-ATPaser og forårsager paralyse og nekroser i tarmen. Herefter optages endosporerne med efterfølgende infektion (17).

Der findes nogle enkelte beskrivelser, hvor Bacillus thuringiensis optræder hos patienter med infektiøs sygdom, men ingen af disse studier demonstrerer en aktuel risiko for menneskers helbred på baggrund af brugen af Bacillus thuringiensis (16;18). Der er lavet talrige laboratorieeksponeringsforsøg på pattedyr med Bacillus thuringiensis som viser høj sikkerheds profil (18;19).

Tilbage i 1959 blev der foretaget eksperimentelle humane eksponerings forsøg uden målbar helbredseffekt. 18 forsøgspersoner deltog. De indtog blandt andet 1 gram Thuricide (Bacillus thuringiensis) i kapsler dagligt i 5 dage. Desuden inhalerede 5 af personerne desuden 100 mg dagligt i 5 dage. Personerne blev undersøgt ved klinisk undersøgelse, og der blev foretaget en række laboratoriemæssige undersøgelser fra blod-, urinprøver (samt røntgenundersøgelse for dem, der havde inhaleret Bacillus thuringiensis), undersøgelsesprogrammet blev gentaget ved afslutningen af de 5 dage og igen 4 eller 5 uger senere (20).

Bacillus thuringiensis var. kurstaki har været anvendt til insektbekæmpelse i afgrøder samt i beboede skovområder i mere end 30 år. Der foreligger kun få undersøgelser vedrørende sundhedsmæssige effekter på befolkningen bosat i områder hvor der har været sprøjtet med Bacillus thuringiensis var. kurstaki. I en amerikansk undersøgelse (Lane Country, Oregon) fra 1985/86 af sundhedseffekter forårsaget af applikation over skovområder (med et befolknings antal på 80.000 i berørte område i 1985, og 40.000 i berørte område i 1986), fokuseres udelukkende på risikoen for infektioner forårsaget af Bacillus thuringiensis var. kurstaki . Områdets 4 største kliniske laboratorier skulle i sprøjteperioden supplere almindelige undersøgelser af dyrkninger fra patienter med en Bacillus dyrkning. Alle dyrkninger der rutinemæssigt var udført i perioden og 1 måned senere og som var positive for Bacillus thuringiensis typer blev specialdyrket og sendt til undersøgelse for om det var Bacillus thuringiensis. Der blev fundet 55 Bacillus thuringiensis var. kurstaki positive dyrkninger ved rutinedyrkninger fra patienter i de to perioder, 52 af de positive af dyrkningerne blev bedømt til at være uden årsag til sygdom, hos 3 kunne man ikke sige om Bacillus thuringiensis var. kurstaki var eller ikke var patogen, men alle tre patienter havde anden tilgrundliggende sygdom. Der blev overordnet fundet en minimal øget risiko for infektion med Bacillus thuringiensis var. kurstaki , men kun hos immunsupprimerede personer (21).

I Nordamerika blev løvskovsnonne et tiltagende problem i starten af 1990’erne. Bacillus thuringiensis var. kurstaki . var et meget anvendt og som alene i foråret 1992 blev udspredt fra luft over 161 km² i Vancouver (British Columbia), 469 km² i Tacoma (Washington) og 30 km² i Portland (Oregon).Ved et studie (i 1992) blandt personer der blev eksponeret ved selve udsprøjtningen (120) og personer (1.400.000) der boede i området for "a major spray programme for gypsy moth control" med Bacillus thuringiensis blev der ikke fundet alvorlige helbredsproblemer (kun sprukne læber, tør hud, øjenirritation og næse- løbe/stoppet) (22).

I foråret 1999 blev et område på cirka 135 km² i Southern Vancouver, fra fly, oversprøjtet x 3 med Bacillus thuringiensis var. kurstaki (cirka 80.000 indbyggere i området). Der blev i perioden set nærmere på evt. helbredspåvirkning af indbyggere (blandt andet med fokus på astma hos børn). Der blev ikke fundet sammenhæng mellem udsættelsen for Bacillus thuringiensis var. kurstaki og korttids helbredspåvirkning (23).

I nogle lande i Asien er der tilsat Bacillus thuringiensis var. israliensis til drikkevand som myggebekæmpelse. Fra disse områder er der ikke rapporteret bivirkninger på mennesker. I Afrika har visse floder været tilsat Bacillus thuringiensis var. israliensis. hvor der ligeledes for mennesker, der har drukket vand fra floderne, ikke har været rapporteret bivirkninger (16).

Der foreligger nogle få kasuistikker om infektioner forårsaget af Bacillus thuringiensis. En landbrugsmedarbejder fik hornhindesår i det ene øje efter ved uheld at have sprøjtet Bacillus thuringiensis i øjet (24). En studerende der havde arbejdet med et medie med Bacillus thuringiensis og en kontaminant (Acinetobacter), udviklede en infektion efter et nålestiksuheld (25). Ved et enkelt tilfælde af udbrud af gastroenteritis på et plejehjem er der fundet Bacillus thuringiensis (26). P.H. Damgaard, der har set på Bacillus thuringiensis og Bacillus cereus’s evner til at producere diaréfremkaldende enterotoksin, fremfører at visse tilfælde af gastroenteritis kan være Bacillus thuringiensis udløst, men at tilfældene kan være "skjult" bag diagnostiserede Bacillus cereus gastroenteritis tilfælde (27).

Andre Bacillus species, især Bacillus cereus, som kendes fra kontaminering af fødevarer, kan give alvorlige infektioner hos mennesker (28). Bacillus cereus. og Bacillus thuringiensis er nært beslægtede (29;30) og nogle undersøgelser tyder på, at Bacillus cereus kan omdannes til Bacillus thuringiensis og vice-versa ved plasmidoverførsel, når begge stammer er til stede (31).

Allergi som følge af inhalation af Bacillus thuringiensis i forbindelse med sprøjtning og håndtering af Bacillus thuringiensis er en potentiel risiko. I et enkelt studie er der fokuseret på dette. Landbrugs medarbejdere (n=48) eksponeret for Bacillus thuringiensis blev undersøgt før og 1 måned efter eksponering (n=32) samt 4 måneder efter eksponering (n=20). To grupper, der ikke direkte blev eksponeret, blev delt op i lavt eksponeret (n=44) og mellem eksponeret (n=34) blev ligeledes undersøgt.

Sammenfattende kunne anføres at udsættelse for Bacillus thuringiensis kan medføre allergisk hudsensibilisering og/eller induktion af IgG og IgE antistof. På trods af at der blandt medarbejdere var tilfælde med symptomer fra luftveje, øjne og hud, kunne ingen af symptomerne henføres til arbejdsrelaterede kliniske sygdomme (32).

1.4.2 Verticillium lecanii (V.l.)

Svampen (produkter Mycotal og Vertalec) benyttes til bekæmpelse af bl.a. bladlus, mellus, trips, spindemider og andre skadedyr. Den anvendes i kulturer med høj luftfugtighed. Svampen virker ved at inficere insektet via sporer som påhæfter sig insektets overflade, trænger ind og opformerer sig i insektet, der til sidst dræbes og bliver overgroet af mycelium.

Af helbredsrelaterede undersøgelser er der kun en enkelt. K. K. Eaton udførte i 1986 en undersøgelse af ansatte ved to forskningscentre. På centrene blev Verticillium lecanii udviklet til brug som pesticid. Formålet med studiet var at afklare om udsættelse for Verticillium lecanii. kunne udløse allergi eller toksiske problemer for medarbejdere (n=147), for derved at opnå information om sikkerhed til brug ved markedsføring. Der blev fundet 8 sensibiliserede personer, 3 var anført som eksponerede og 5 som ueksponerede. Fælles var at der var et lille udslag ved hudpriktest og alle udslag var mindre end den positive histamin- kontrol. Der var ingen sammenhæng med kliniske symptomer eller grad af eksponering. Der blev ikke foretaget eksponeringsmålinger i forbindelse med undersøgelsen (33).

1.4.3 Trichoderma harzianum & polysporum (T.h.)

Trichoderma arter er svampe (produkterne Supresivit og Binab T.) som kan kolonisere og gro på rodoverflader for at modvirke vækst af plantepatogene svampe. De anvendes til svampebekæmpelse i både grøntsager og prydplanter. Midlerne anvendes til frø, stiklinger eller jordbehandling, desuden udsprøjtes de over kulturerne til behandling mod plantepatogenet gråskimmel (Botrytis cinerea).

Også Trichoderma harzianum producerer og udskiller toksiske metabolitter (antibiotika og toksiner) og den antagonistiske virkning er sandsynligvis afhængig af disse metabolitter sammen med parasitisme og udkonkurrering.

Ved søgning i litteraturen fandtes ikke relevante referencer om helbredseffekter som følge af eksponering for Trichoderma harzianum produkter.

1.4.4 Paecilomyces fumosoroseus

Svampen (produkt Preferal) benyttes primært mod mellus, men har også effekt mod bladlus, thrips, spindemider og andre skadedyr. Midlet anvendes i kulturer med høj luftfugtighed, f.eks. i formeringsafdelinger hvor nyt plantemateriale ønskes rent for skadedyr. Svampen virker ved at inficere insektet som anført under Verticillium lecanii

Midlet er ikke generelt markedsført, men anvendt som forsøgsprodukt.

Ved søgning i litteraturen fandtes ikke relevante referencer om helbredseffekter som følge af eksponering for Paecilomyces fumosoroseus produktet Preferal.

2 Enquete vedrørende mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

I starten af projektet i 1996 var der stor usikkerhed om udbredelsen af mikrobiologisk bekæmpelse. Der var oplysninger fra konsulenter og gartnerier om brugen, men ikke nogen samlet oversigt over hvor mange i gartnerierne der var udsat for produkterne. Derfor blev der gennemført en enquete vedrørende brug og erfaring med mikrobiologisk bekæmpelse.

Formålet med denne del af undersøgelsen var at belyse i hvilken udstrækning man anvendte de biologiske, specielt mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MB ) i de fynske gartnerier, herunder vurdere, hvor mange ansatte, der arbejdede direkte med midlerne og i øvrigt var udsatte.

Tabel 2.1
Mikrobiologiske midler som er indgået i undersøgelsen.

2.1 Materiale og metode

Undersøgelsesgruppen bestod af 217 fynske væksthusgartnerier. Disse var uddraget fra en liste fra Gartneribrugets Arbejdsgiverforening dateret den 9. 7.1996. Der var registreret 335 gartnerier, men på grund af eksklusion af frilandsgartnerier og dobbeltregistreringer afgrænses materialet til 205 væksthusgartnerier.

Dataopsamlingen foregik ved telefoninterview. Samtlige gartnerier fra listen fik ca. 2 uger forud for telefonkontakt tilsendt spørgeskema og skriftlig orientering om undersøgelsen. Samtidigt var gartnerier og ansatte orienteret via fagtidsskrifter og lokal presse.

Fremsendelsen af spørgeskemaet forud for interviewet gav mulighed for, at gartneriet kunne udvælge en person, som havde størst viden på området, typisk ejer eller formand. Desuden havde man mulighed for at se oplysninger i sprøjtejournaler m.v.

Interviewet varede fra få minutter til 1 time, i gennemsnit 20 minutter og foregik efter det fremsendte skema. Interviewskemaet indeholdt spørgsmål om brug af biologiske bekæmpelsesmidler generelt.

For hvert af stofferne opført på Miljøstyrelsens liste over aktivstoffer og midler spurgtes om i hvilke kultur midlet anvendes, mod hvilke skadevoldere, hvilken måned, hvilken årstid, hyppighed pr. måned, det behandlede areal og metode for udbringning. Desuden spurgtes om, hvor mange som arbejdede med udbringning af stoffet og hvor mange som dagligt arbejdede i området. Tilsvarende oplysninger blev indhentet om brugen af nyttedyr.

Årstal for første brug af biologisk bekæmpelsesmidler blev opgivet. Der spurgtes om planer for fremtidig brug af biologiske bekæmpelsesmidler og vurdering af problemer. Endelig spurgtes om generelle forhold vedrørende gartnerierne, hovedkulturer, prydplanter, grøntsager fordelt på årstider. Endelig spurgtes om samlet drivhusareal og antal ansatte, dels på helårsbasis og, dels i højsæsonen.

Efter forkodning blev data indtastet og analyseret ved hjælp af SPSS, v. 10.0.

2.2 Resultater

Man søgte at kontakte gartneriet 5 gange i løbet af undersøgelsesperioden 2. september til 25. november 1996. Det var muligt at få kontakt til 205 ud af de 217 gartnerier (94 %). De ikke deltagende var karakteriserede ved at være mindre gartnerier med ingen eller få ansatte. Der foreligger fuldt gennemførte interviews på 193 gartnerier fordelt på 168 prydplantegartnerier og 26 grøntsagsgartnerier med henholdsvis 1.978 og 224 helårsansatte og 2.418 og 338 ansatte i højsæson.

Tabel 2.2
Fordeling af gartnerier som opgiver brugen af henholdsvis makro- og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Af de 193 besvarelser opgav 114 (59 %) at de brugte biologisk bekæmpelse. Disse gartnerier havde 69 % af drivhusarealet og 78 % af de helårsbeskæftigede. 27 % af gartnerierne brugte både nyttedyr og mikrobiologiske midler, mens 13 % udelukkende brugte mikrobiologiske midler og 19 % udelukkende nyttedyr (se Tabel 2.2).

Fordelingen af brugen af mikrobiologiske midler er vist i tabel 2.3. Det ses, at Bacillus thuringiensis var. Israelensis fandtes på 26 % af gartnerierne med 38 % af medarbejderne. Forbruget udgjorde mest af produkter indeholdende Bacillus thuringiensis var. Israelensis, mens produkter indeholdende Bacillus thuringiensis var. kurstaki var mindre udbredt.

Tabel 2.3
Fordeling af opgivet brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på 196 gartnerier samt det potentielt behandlede areal og antal medarbejdere med potentiel udsættelse for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på gartnerier.

På undersøgelsestidspunktet var Trichoderma harzianum-arterne mindre udbredt, begrænset til seks relativt store gartnerier. Der var begrænset brug af andre midler, alt overvejende indeholdende Paecilomyces fumosoroseus (Preferal).

Af de 26 grøntsagsgartnerier anvendte de 20 nyttedyr, mens 9 anvendte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, en fordeling som ikke afveg fra det samlede materiale.

Biologiske bekæmpelsesmidler har ifølge opgivelserne været brugt siden 1970, men 75% af gartnerierne var startet efter 1991 og 25% af gartnerierne var startet i 1995 eller 1996.

39 % forventede uændret fremtidig forbrug af biologiske bekæmpelsesmidler, 48% øget forbrug, men kun et gartneri forventede mindre forbrug. Blandt de gartnerier, som ikke anvendte biologisk bekæmpelse angav 51 % praktiske problemer, 43% øgede omkostninger og 8% forskellige andre årsager. En række gartnerier bemærkede, at de påtænkte yderligere forsøg med biologisk bekæmpelse. I disse svar blev der ikke skelnet mellem makro- og mikrobiologiske midler.

2.3 Diskussion.

Der blev opnået svar fra en meget stor del af den ønskede gruppe. Opgivelserne kan være inkomplette da de stammer fra interview fra en enkelt person på gartneriet, men metoden med at sende spørgeskema forud for interviewet har sandsynligvis givet bedre oplysninger, idet den interviewede har haft mulighed for at tjekke oplysningerne forud for interviewet.

Resultaterne viser at der i undersøgelsesperioden var et betydeligt og stigende forbrug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, dog i mange væksthuse som forsøg. Det må således forventes at resultaterne fra helbreds- og eksponeringsundersøgelsen er dækkende for branchen på Fyn. Fordelingen af brugen af de enkelte hovedtyper er antageligt mere usikker idet perioden var præget af mange forsøg og ny introduktion. Fordelingen af brugen ændres antageligt, dog fortsat med Bacillus thuringiensis, Verticillium lecanii og Trichoderma harzianum som hovedtyper.

3 Materiale & Metode

3.1 Undersøgelsesdesign.

Undersøgelsen er bygget op som et flerårigt follow-up af en gruppe ansatte i gartnerier, som i varierende grad har brugt de 3 hovedgrupper af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MB) som er Bacillus thuringiensis, Verticillium lecanii og Trichoderma harzianum. I løbet af undersøgelsesperioden dukkede brugen af Paecilomyces fumosoroseus op.

Personerne blev udvalgt ud fra ansættelse på gartnerierne og de undersøgtes ved en basis undersøgelse (run 0), hvorefter de blev fulgt frem til 2001.

Effekten af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler blev vurderet ved opfølgelsesundersøgelse efter 1,2 og 3 år. Desuden blev der til alle udsendt spørgeskemaer hver 3. måned med henblik på at få oplyst nyopståede gener.

Eksponeringen blev dels estimeret ud fra gartneriernes omgivelser, fra oplysninger i spørgeskema og supplerende er der i et parallelt studie ved hjælp af målinger vurderet eksponeringen for Verticillium lecanii ved forskellige arbejdsfunktioner (Bent Løschenkohl, Dansk Jordbrugsforskning, Flakkebjerg (rapport under udarbejdelse)).

3.2 Materiale

3.2.1 Gartnerier

Udgangspunktet for materialet var de 193 gartnerier som indgik i forbrugsundersøgelsen (jvf. Kap.2). Herfra er oplysninger om forbruget af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, antal ansatte og interesse for eventuel deltagelse i undersøgelse blev anvendt for at inkludere deltagere. Gartnerier der havde opgivet at de ikke ønskede at deltage og gartnerier med mindre end 7 ansatte blev valgt fra.

Gartnerierne blev udvalgt ud fra deres anførte brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Der blev forsøgt en ligelig fordeling mellem gartnerier, der brugte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (Bacillus thuringiensis, Trichoderma harzianum, Verticillium lecanii), således at nogle kun brugte et enkelt type mens andre brugte en kombination af 2 eller alle 3 typer. Derudover udvalgtes en gruppe gartnerier, der ikke brugte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler overhovedet.

Gartneriejeren blev kontaktet per telefon og efter en kort information om projektet blev vedkommende dels udspurgt om aktuelle brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på gartneriet samt hvor mange medarbejdere der var ansatte, dels om vi kunne få lov til at komme og informere medarbejderne om det forestående projekt. Langt de fleste af de adspurgte gartneriejere var interesserede, en mindre del (repræsenterende såvel store som mindre gartnerier) ønskede dog ikke at deltage enten ud fra hensyn til firmaet (travlhed, usikkerhed om fremtidig drift), til medarbejdere (været med i tidligere projekter, "sygeliggørelse") eller til gartnerifaget (tilfælde med negativ omtale i pressen).

Der blev på den måde fundet frem til 31 gartnerier med i alt 773 ansatte (793 ved enquete i 1996). Efter aftale med følgegruppen blev der tilbudt kompensation til arbejdspladsen for deltagelse med 75,- kr. pr. ansat som deltog.

3.2.2 Inklusionsprocedure

Ved besøg på gartnerierne blev medarbejderne informeret mundtligt i en spisepause. Endvidere blev der udleveret skriftlig information som de kunne læse igennem før vi igen kontaktede gartneriet. Der blev på hver gartneri udpeget en fast kontaktperson i forbindelse med projektet.

Alle de ansatte på gartneriet blev tilbudt deltagelse i undersøgelsen således også kontorpersonale når blot deres arbejdsplads var inde i selve gartneriet og derved i samme "luftrum".

Efter nogle dage kontaktede vi gartneriet (kontaktpersonen) for at høre om hvor mange der var interesseret i at deltage. Var antallet 5 eller derover, og der kunne findes en undersøgelsesdato inden for den berammede periode deltog det pågældende gartneri.

Et enkelt gartneri med 34 ansatte blev undersøgt som led i pilotstudie i maj 1997, mens resten blev undersøgt i perioden august 1997 - januar 1998.

Figur 3.1
Figuren angiver tidsforløbet i måneder fra første kontakt med deltager til undersøgelsen ved 1. Follow-up.

3.2.3 Deltagere i den primære undersøgelse (run 0)

Der deltog 456 gartneriansatte fordelt på 31 gartnerier svarende til 59 % af potentielle deltagere (773) fra disse gartnerier. Der er ikke foretaget systematisk udspørgning af de ansatte, der ikke ønskede at deltage (de 41 %), men et par mulige årsager fremgik af debatten ved de mundtlige informationsmøder på gartnerierne. Nogle havde f.eks. en ulyst til at få udført de beskrevne undersøgelses procedurer.

3.2.4 Skemaer udsendt til deltagere efter 3, 6 og 9 måneder

Hver 3. måned udsendtes et lille spørgeskema på 1 side til deltagerne. Ved "3 mdr. skema" svarede 419 (92 %), ved "6 måneders skema" svarede 417 (91 %) og ved "9 måneders skema" svarede 390 (86%). Der blev udsendt et rykkerbrev et par uger efter udsendelsen af spørgeskemaet.

3.2.5 Follow-up efter et år (run 1)

Ved follow-up undersøgelsen (run 1) der forløb i månederne november 1998 til februar 1999, blev 316 deltagere undersøgt igen, og da undersøgelsen skulle efterfølges af en udvidet undersøgelse over 3 år blev kohorten suppleret med 123 personer enten var nyansatte, eller som af en eller anden grund ikke deltog i startundersøgelsen.

Der blev således i run 1 i alt undersøgt 439 personer svarende til 59 % af de potentielle deltagere (750) fra disse gartnerier.

3.2.6 Bortfald

De 140 der ikke deltog i follow-up undersøgelsen, fik alle tilsendt et brev hvor de blev spurgt om årsag til "frafald" samt om de ville fortsætte i den efterfølgende undersøgelse. Af de 140 adspurgte svarede 109 (78 %). Heraf havde de 22 været på ferie, syge eller væk fra gartneriet af anden årsag på undersøgelsesdagene, men de ville gerne fortsætte i efterfølgende 2.-3. års follow-up. Af de øvrige 87 var 82 % (71 personer) ikke længere ansat på gartneriet. Enkelte svarede, at de ikke brød sig om at blive undersøgt eller svare på spørgeskemaer. Blandt dem, der ikke svarede, kan en årsag have været, at undersøgelsen som helhed blev forlænget med 2 år.

3.2.7 Kohorten

Figur 3.2
Oversigt over samtlige undersøgte gennem 1. år

I run 0 deltog 456 personer, af disse blev 316 undersøgt igen ved 1. follow-up. Da der ved 1. follow-up også blev indrulleret nye deltagere (af hensyn til at undersøgelse blev udvidet med yderligere 2 år) blev 123 personer undersøgt med samme undersøgelsesprogram som de 456 deltagere i run 0. Herved har vi en tværsnitsgruppe på 579 personer.

3.2.8 Anvendte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler fordelt på gartnerier og antal medarbejdere

Tabel 3.1 viser antallet af gartnerier og medarbejdere, der anvendte en given type mikrobiologiske bekæmpelsesmidler eller kombination af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Oplysningerne dækker hvad der blev anvendt i året før primær undersøgelse og året før 1. follow-up. Figurerne 3.3 og 3.4 viser fordelingen af hovedtyperne.

Tabel 3.1
Kombination af anvendt mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på gartneri- og deltagerniveau. B.t.= Bacillus thuringiensis, T.h. = Trichoderma harzianum, V.l. =Verticillium lecanii P.f.= Paecilomyces fumosoroseus.

Figur 3.3
Antal gartnerier der brugte en given type MB. Oplysningerne dækker hvad der blev anvendt i året før primær undersøgelse og året før 1. follow-up. (for forklaring se Tabel 3.1).
   

Figur 3.4
Antal deltagende medarbejdere på gartnerier der brugte en given type MB i året før primær undersøgelse og året før 1. follow-up. (for forklaring se Tabel 3.1)

3.3 Undersøgelsesmetoder ved den årlige kliniske undersøgelse

Undersøgelsen foregik på gartneriet i den almindelige arbejdstid. De deltagende blev interviewet og der blev lavet en undersøgelse bestående af lungefunktionsundersøgelse og bronkial provokationstest, hudpriktest samt blodprøvetagning. Den samlede undersøgelsestid for den enkelte deltager var cirka 35 minutter.

3.3.1 Arbejdsforholdsskema

Skemaet var udfyldt af deltager før undersøgelsesdagen (men blev gennemgået i forbindelse med udfyldelse af helbredsskemaet).

Spørgsmålene omfattede:

1. Deltagernes relation til gartneriet (anciennitet, ansættelsesform, arbejdstid, sprøjtecertifikat).

2. En beskrivelse af arbejdsfunktion ud fra type (potning, stikning, knibning, sætte på afstand, pakning, anden plantehåndtering, kontorarbejde og andet).

3. For hver enkelt arbejdsfunktion: Anført tidsforbrug (næsten hele tiden, tre fjerdedele, halvdelen, en fjerdedel, sjældent eller aldrig). En opgørelse af hvilke plantekulturer, der havde været arbejdet med og for de enkelte kulturer endvidere forbruget af arbejdstid.

4. Derefter mere indgående spurgt til brugen af de biologiske bekæmpelsesmidler i gartneriet fordelt såvel på nyttedyr som på MB. Dels hvilken slags der blev brugt og hvilken måde de blev brugt på, hvor hyppigt de blev brugt, og hvornår deltagerne sidst havde anvendt det. Der blev spurgt om brug af personlige værnemidler (maske, handske, heldragt, gummistøvler eller andet).

5. Der blev også spurgt til, hvor længe deltagerne havde arbejdet med biologiske bekæmpelsesmidler, og om deltageren selv havde afvejet eller blandet dem i forbindelse med brugen på gartneriet.

På tilsvarende vis blev der stillet spørgsmål om forhold omkring de kemiske sprøjtemidler og der indgik spørgsmål vedrørende deltagerens eventuelle tidligere gartneransættelse inden for de sidste 5 år.

3.3.2 Helbredsskema

Skemaet blev udfyldt ved et struktureret interview foretaget af bioanalytiker.

Skemaet omfattede detaljerede spørgsmål omkring symptomerne hoste, trykken for brystet, vejrtrækning (pibende/hvæsende), høfeber, gener fra øjnene, udslæt på huden. Til hvert enkelt symptom blev der spurgt til evt. døgnvariation, årstidsvariation, om det var relateret til arbejde, og hvis det var, hvilken arbejdsfunktion det har været relateret til. Hvis der var symptomer til stede udenfor arbejdstid, spurgtes om det var i relation til bolig, temperaturskift, anstrengelse, udsættelse for pollen, kontakt med dyr eller andet.

Endvidere blev der spurgt, om der i forbindelse med arbejdet havde været anfald med feber, kulderystelser eller influenzafornemmelse med uddybende spørgsmål, dels vedr. symptomer i forbindelse med anfald, og dels om arbejdsfunktion ved anfaldet.

Derudover blev der spurgt om der var konstateret astma og om eventuel medicinbehandling. Deltagerne blev også spurgt om de havde haft astmaeksem som barn, og om forældre eller søskende har haft atopi, endelig om de havde udsættelse for dyr (hund, kat, undulat, hest eller andet).

Der blev også spurgt om der har været hjerteproblemer eller andre sygdomme, og om deres medicinforbrug. Rygevaner blev detaljeret belyst.

Helbredsspørgsmål er i stor grad overensstemmende med tilsvarende spørgsmål benyttet i "Respiratory Health and Allergy Among Young Farmers and Non-Farming Rural Males in Denmark" (SUS - Study) (34).

3.3.3 Hudpriktest

Hudpriktest blev udført til vurdering af umiddelbar allergisk reaktion med et panel af 10 almindeligt forekommende allergener (dansk standardpanel). Panelet bestod af allergener fra pollen (birk, græs og gråbynke), dyr (hesteskæl, hunde- og kattehår, 2 husstøvmider (dermatophagoides farinae og dermatophagoides pteronyssinus), 2 skimmelsvampe (cladosporium herbarum og alternaria). Allergenerne (Soluprick) blev leveret af ALK-Abello, Danmark.

Endvidere blev to mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel-ekstrakter udviklet til denne undersøgelse af ALK - Soluprick Trichoderma harzianum og Soluprick Verticillium lecanii. Man forsøgte at udvikle en priktest for Bacillus thuringiensis, men denne kunne ikke godkendes af Lægemiddelstyrelsen, idet den var baseret på brugen af mælkeprodukter.

På inderside af underarmen blev en dråbe af det enkelte allergen applicereret. Tilsvarende blev der sat en positiv kontrol (histamin) og en negative kontrol (opløsningsmidlet:50 % glucol og 50 % saltvand). Herefter blev der med éngangslancet prikket i hver enkelt dråbe.

Efter 10 minutter blev positiv og negativ kontrol aflæst, og efter 15 minutter blev allergenerne aflæst. Ved aflæsning af testen blev der optegnet omrids af den eventuelle fremkomne hævelse (papel), som med den klæbende side af et stykke tape blev overført til testblanketten.

Resultatet af testen betragtes som positiv ved papel større end eller lig med 3 mm i diameter (35;36).

3.3.4 Lungefunktionsundersøgelse med spirometri

Der blev foretaget lungefunktionsmåling på alle personer, og målt værdier for henholdsvis Forceret vitalkapacitet og Forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund. Der blev anvendt et volumeregistrende spirometer (Vitalograph, model R, Buckingham, UK).

Forceret vitalkapacitet (FVC) er det maksimale volumen, som kan ekspireres under en forceret eksspiration påbegyndt efter en maksimal inspiration.

Forceret ekspiratorisk volumen i 1. sekund (FEV₁), er det volumen, som ekspireres i første sekund ved en forceret eksspiration, som er påbegyndt efter en maksimal inspiration.

Spirometriundersøgelserne blev udført i henhold til American Thoracic Society’s rekommandation (37).

Som forventede værdier for FEV₁ og FVC blev der for personer over 30 år anvendt standarder i henhold til Dansk Lungemedicinsk Selskabs - rekommandation og for personer under 30 år standarder i henhold til "Lung Status in Young Danish Rurals" (39).

3.3.5 Bronkial provokationstest

Der blev foretaget bronkial provokation med histaminklorid til bestemmelse af PD₂₀ (den samlede dosis af histamin, der forårsager et 20 % fald i FEV₁.). Der blev målt efter Yan´s metode (40), med kalibrerede De Vilbiss no. 40 nebulizer (Somerset, PA, USA). Den maksimale kumulerede dosis var ved første undersøgelse, 1,23 mg og ved anden undersøgelse 0,97 mg.

Hos de deltagere der havde et fald > 20 %, blev PD₂₀ beregnet både ved liniær og logaritmisk interpolation mellem de to sidste målte FEV₁ værdier.

3.3.6 Blodprøver (total og specifik IgE)

Der blev taget blodprøver ved venepunktur på deltagerne ude på gartnerierne. Prøverne blev efterfølgende separeret ved centrifugering og nedfrosset til -80^oC til senere analyse.

Ved begge undersøgelsesrunder blev der målt Total IgE og specifik IgE overfor de enkelte produkter der blev anvendt på de deltagende gartnerier :

1. produkter Bactimos, Dipel og Vectobac (indeholdende Bacillus thuringiensis)
2. produkter Supresivit og Binab (indeholdende Trichoderma harzianum)
3. produkter Mycotal og Vertalec (indeholdende Verticillium lecanii)
4. produkt Preferal (indeholdende Paecilomyces fumosoroseus)

Metoden, der blev anvendt, er en bestemmelse af total serum immunoglobulin E (IgE) og specifik IgE reaktionen med forskellige allergener i serum. (41)

Analyseproceduren er beskrevet i bilag C, men i korthed er det en inkubation med antigenet, udvaskning, hvorefter der tilsattes monoklonalt museantistof mod human IgE, inkuberet med et biotinyleret monoklonalt antistof mod muse-IgG. Endeligt blev det inkuberet med ortho-fenylendiaminphenylene-diamin dihydroklorid (OPD). Efter 30 minutter blev den optiske tæthed målt (optical density) - enheder (OD)).

Da de fleste signaler var meget lave gennemførtes en reanalyse på alle hvor enten første eller anden måling var > 0,05 OD for at få en nøjagtig bestemmelse af mulige ændringer fra runde 0 til runde 1. Sidstnævnte analyse blev anvendt ved beskrivelsen af ændringer fra run 0 til run 1.

Analyser blev udført hos: dr. Gert Doekes, The laboratory of the Environmental and Occupational Health Group, Department of Environmental Sciences, Wageningen Agricultural University, The Netherlands (nu Institute for Risk Assessment Sciences, Division of Environmental and Occupational Health, University of Utrecht).

3.3.7 Histaminfrigørelsetest

Ved follow-up undersøgelsen blev der endvidere målt histaminfrigørelse (HR-test). Der blev taget et ekstra blodprøveglas som samme dag blev sendt ekspres til analyse.

Histaminfrigørelsestest er en bestemmelse af basofile granulocytters følsomhed overfor specifikke allergener ved mistænkt Type 1 allergi (42). Der blev målt på følgende produkter: Dipel, Bactimos og Vectobac som pool, Binab, Mycotal, Preferal, Supresivit, Vertalec. Endvidere blev der målt på to kendte allergener (Birk- og græspollen som pool) undet et, samt de to special fremstillede priktest allergener (Soluprick Trichoderma og Soluprick Verticillium) der blev brugt til priktest. Med HR-test kunne vi få målt 10 prøver pr. deltager.

Analyser blev udført på Referencelaboratoriet, Rigshospitalet, København.

3.3.8 Selvadministrerede skemaer efter 3, 6 og 9 måneder

I perioden mellem de kliniske undersøgelser blev deltagerne tilsendt et spøgeskema henholdsvis 3, 6 og 9 måneder efter første undersøgelse. Formålet med dette var at få belyst forekomsten af nytilkomne symptomer samt ændrede arbejdsforhold.

Der blev spurgt om deltagerne havde arbejdet i samme gartneri som ved sidste spørgeskema. Deltageren skulle give en kort beskrivelse af arbejdsfunktioner og om hvor i gartneriet vedkommende havde arbejdet mest og med hvilken plantekultur.

Deltagerne skulle ved afkrydsning oplyse forekomst af følgende helbredssymptomer: tør hoste, hoste med opspyt, trykken for brystet, besværet vejrtrækning, pibende / hvæsende vejrtrækning, astma, høfeber, maveproblemer eller om der har været andre symptomer. For symptomerne blev spurgt om de kun havde været til stede i forbindelse med forkølelse eller influenza.

Endvidere blev det spurgt om der i forbindelse med arbejdet havde været anfald af feber, kulderystelser eller influenza. Slutteligt blev der spurgt om rygevanerne havde ændret sig siden sidste spørgerunde.

3.3.9 Peakflow-monitorering

Med henblik på at vurdere om nyopståede symptomer kunne være arbejdsbetinget astma gennemførtes en 17 dages monitorering hos udvalgte personer. Personer blev udvalgt ud fra kriterierne: de deltagere der ved 6 mdrs. spørgeskema havde nytilkomne symptomer fra luftveje tydende på astma, samt de personer der ved primærundersøgelsen havde astmasymtomer og som ved 6månedersspørgeskemaet fortsat anførte luftvejssymptomer, blev anmodet om at foretage peakflow-monitorering. Det blev aktuelt for 26 deltagere.

Ved peakflow-monitoreringen blev der udført målinger både under arbejde og i fritid, og der blev målt 6 gange dagligt 17 dage i træk og med i alt 3 weekender. Samtidig anførte deltageren oplysninger om arbejdsforhold, symptomer og eventuelt medicinforbrug på det samme skema. Til måling blev brugt Mini-Wright peakflow-metre.

3.3.10 Eksponeringsvurderinger

Ud fra arbejdsforholdsskema oplysningerne kan det ses at de 4 hyppigste arbejdsprocesser, hvor der kan forventes eksponering for MB, var stikning (49 %), pakning (47 %), sætte på afstand (26 %), potning (13 %) mens kun 8 % selv foretog udsprøjtning (tal fra run 0).

3.4 Etiske aspekter

Projektet fulgte Helsinki II-deklarationen og blev godkendt af Den regionale Videnskabsetiske Komité for Fyn og Vejle amter. Data opbevares ved AMK OUH og forholdende blev i øvrigt godkendt ved Datatilsynets inspektion d. 6. December 2000.

3.5 Databehandling

Alle data blev indtastet i databaseprogrammet Paradox, dobbeltindtastet, og overført til SPSS, version 10 (Statistical Package for Social Sciences Inc., Chicago, USA.

Til beskrivelse af de afhængige parametre anvendtes dels en tværsnitsundersøgelse af de 579 personer, som blev førstegangsundersøgt i henholdsvis runde 0 og runde 1.

Som eksponeringsvariable anvendtes følgende:

Gartneriets oplysninger om brugen af 1 af de 4 mikrobiologiske bekæmpelsesmidler inden for det seneste år. Dette er opgjort både på produkt og på type (se tabel 4.1). Den individuel eksponering blev beskrevet ud fra om personerne opgav at de inden for det sidste år havde håndteret produkterne selv. Desuden var der angivet en frekvens af håndteringen.

I de endelige modeller anvendtes opgivelse, af at man har håndteret det givne produkt eller type mere end én gang om måneden inden for det sidste år. Som personlige variable anvendtes køn, alder, højde, rygestatus - primært tobaksrygning - inden for de sidste 2 år. Desuden anvendtes atopi som én eller flere positive priktest i standardpanelet ved første undersøgelse.

I analyserne anvendtes til beskrivelse af symptomerne primært indgangsspørgsmålet om tilstedeværelse af symptomet inden for det sidste år. Desuden analyseredes symptomer på arbejde og symptomer hyppigere end en gang om ugen. Kun hvis der var mistanke om relation til baggrundsvariable i disse spørgsmål analyseredes underspørgsmål.

En logistisk regression med inklusion af alle relevante faktorer anvendtes for alle hovedsymptomer. Der blev inddraget en interaktionsfaktor mellem eksponering og positiv priktest for at analysere om atopikere var mere følsomme for eksponeringen end andre. Supplerende blev der I forbindelse hermed fremkom også bivariate analyser ved simpel ?² test.

Kontinuerte data som lungefunktionsmåling (FVC, FEV₁ og FEV₁/FVC (%)) analyseredes ved hjælp af en lineær regression med inddragelse af ovennævnte dikotome uafhængige variable.

I analysen af lungefunktionsmålingerne anvendtes de ikke-standardiserede data med inddragelse af højde og alder samt køn i analysen, idet der ved de indledende analyser viste sig at de alders-, højde- og køns- tandardiserede værdier fortsat var signifikant relaterede til højde og alder, hvilket kunne tyde på at den anvendte standardiseringsmetode ikke passede med det givne materiale.

Ved undersøgelsen af follow-up data på de 316 personer som deltog både i run 0 og run 1 analyseredes på antallet af personer som fik nyopdukkede symptomer mellem de 2 runder over for den øvrige gruppe. Som baggrundsvariable anvendtes de samme som i tværsnitsundersøgelsen og analysen var også her logistisk regression.

Ved analysen af lungefunktionsdata analyseredes differencen mellem run 1 og run 0 ved en liniær regression med ovennævnte baggrundsvariable som uafhængige variable. Forud herfor undersøgtes fordelinger visuelt for normalitet og der fandtes ikke anledning til transformering af data.

Resultaterne af den lineære regressionsanalyse af de repetitive data blev kontrolleret ved hjælp af en generel lineær model for gentagne målinger (GLM for Repeated Measurements). Resultaterne af de to analyser var helt overensstemmende.

Ved analyserne anvendtes et signifikansniveau på 5 % og der udarbejdedes 95 % konfidensintervaller for de enkelte variable.

4 Resultater

4.1 Materialet

4.1.1 Gartnerierne

De 31 gartnerier producerede prydplanter og havde 773 ansatte ved run 0 i 1997-1998. De var som anført udvalgt på basis af deres brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Tabel 4.1 viser fordelingen af brugen som det var opgivet i forbindelse med enqueten (se kapitel 2)

Tabel 4.1
Fordeling af brugen af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler på de 31 gartnerier, det samlede areal og de potentielt eksponerede personer

I de 31 gartnerier var der sammenlagt langt over hundrede forskellige kulturer. Den hyppigste på deltager niveau (tværsnit n=579) var julestjerner (278), derefter i rækkefølge margueritter (244), chrysanthenum (172), roser (165), ellwoodi (159), poinsettia (144), hibiscus (136), hedera (104), efeu (102) og murraya (94).

4.1.2 Personerne

Tabel 4.2 viser fordelingen af en række baggrunds variabler for de personer, som indgik i undersøgelsen fordelt på den gruppe på 316, som gennemførte begge undersøgelsesrunder, de 140 (31 %), som kun gennemførte run 0 og de 123, som blev inkluderet i run 1.

Materialet fordeler sig med ca. 32 % mænd og 68 % kvinder med gennemsnit alder på 35 år og anciennitet i gartneriet på knap 6 år og 9,7 år i faget. De fleste var fuldtidsansatte og 95 % fastansatte på gartnerierne. 36 % havde sprøjtecertifikat som tegn på faglig gartneruddannelse.

Af personlige vaner havde 63 % ikke røget inden for det sidste 2 år, mens 35 % var storrygere.

Tabel 4.2
Fordeling af baggrundsvariable for deltagere i undersøgelsen fordelt på personer, som deltog i begge runder (run 0 og run 1), kun i første runde (run 0) og i anden runde (run 1).

Ved sammenligning ses, at de personer, som kun deltog enten i run 0 eller run 1 var 5 år yngre end de øvrige, der var flere mænd (34 % mod 24 %) og de havde lavere anciennitet end de øvrige. Der var ikke forskel i rygevaner, antallet af positive priktests eller disposition til høfeber eller astma mellem grupperne.

Figur 4.1
Fordeling af positive priktest over for standardallergener fordelt på deltagere i både run 0 og run 1, udelukkende i run 0 og i run 1.

Figur 4.1 viser fordelingen af positive priktests hos personerne. 19,7 % havde en eller flere positive priktests (op til 8) Hyppigst var reaktion på græs (engrottehale) på 8,5 %, birk med 8 % og de to husstøvmider med henholdsvis 7,3 og 5,0 %. De personer som gennemførte begge runder havde lavere hyppighed af positiv priktest over for de to husstøvmider end de øvrige.

Vedrørende hovedsymptomer fandt man at der ikke var forskel på de 3 grupper bortset fra at personerne i 2. runde havde lavere frekvens af kløe og svie samt vandigt flåd fra næsen end de øvrige (se Bilag D).

4.2 Antistoffer mod mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Antistofferne mod mikrobiologiske bekæmpelsesmidler har fordelt sig med en række meget lave værdier og få relativt høje (se i øvrigt Bilag C).

På denne baggrund gennemførtes en kategorisering, således at de er opdelt i klasser fra 0 – 0,05 OD (optical densities) og multipla heraf. For Bacillus thuringiensis og Verticillium lecanii op til 5 og Trichoderma harzianum op til 2. Yderligere analyseredes på dikotomerede data under eller over 0,05 OD.

4.2.1 Bacillus thuringiensis

Figur 4-2 viser fordelingen af antistoffer over for Bacillus thuringiensis (sum af antistoffer over for de tre produkter Bactimos, Dipel og Vectobac). Af hensyn til overskueligheden er kun vist værdier over 0,10 OD. Klassen 0,05-0,10 OD væsentligt større, idet 38 % havde værdier over 0,05 OD, men uden relation til eksponeringen.

Det ses, at der ikke var relation til eksponeringsvariable eller risikofaktoren positiv priktest. Den logistiske regression viste der var flere personer med værdier over 0,05 OD i gartnerier, hvor Bacillus thuringiensis blev brugt (OR 2,0, CI95 1,3-2,9). Forskellen gjaldt kun for kun for værdier mellem 0,05 og 0,10 OD. Der var ikke relation til eksponering for de andre mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (krydsreaktion) idet personer som sprøjtede Trichoderma harzianum havde tendens til lavere hyppighed af positiv IgE mod Bacillus thuringiensis. Der var ingen interaktion mellem atopi med psoitiv priktest og eksponeringsavariablene.

Figur 4.2
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Bacillus thuringiensis i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke er tilstede (0).

Tabel 4.3 viser ændringer i antistoffer mod de enkelte produkter og summen af antistoffer mod Bacillus thuringiensis fra run 0 til run 1 i de forskellige grupper. Der var meget få ændringer, både stigninger og fald uden relation til nogle af baggrundsfaktorerne.

Tabel 4.3
Hyppigheden af stigning i IgE mod Bacillus thuringiensis fra <0,05 OD til > 0,05 OD med og uden eksponering i form af tilstedeværelse af enkeltprodukter i gartneriet og angivelse af af personen selv havde håndteret Bacillus thuringiensis produkter.

4.2.2 Trichoderma harzianum

IgE mod Trichoderma harzianum var væsentligt sjældnere end IgE mod Bacillus thuringiensis, cirka 3% eller 22 personer. Figur 4-3 viser fordelingen af antistoffer over for Trichoderma harzianum (sum af antistoffer over for de to produkter Binab og Supresivit).

Det ses, at der ikke var relation til eksponeringsvariable eller risikofaktoren positiv priktest. Den logistiske regression viste ingen relation til eksponering for Trichoderma harzianum, mens der var tendens til øget hyppighed af antistof i gartnerier hvor der anvendtes Bacillus thuringiensis og hos personer, der selv sprøjtede Verticillium lecanii. Der var ingen relation til baggrundsvariable.

Figur 4.3
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Trichoderma harzianum i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke er tilstede (0).

Tabel 4.4 viser ændringer i antistoffer mod Trichoderma harzianum fra run 0 til run 1 fordelt på udsættelse for de enkelte produkter. Der var stort set ingen ændringer.

Tabel 4.4
Hyppigheden af stigning i IgE mod Trichoderma harzianum fra <0,05 OD til > 0,05 OD med og uden eksponering i form af tilstedeværelse af enkeltprodukter i gartneriet og angivelse af af personen selv havde håndteret Trichoderma harzianum produkter.

4.2.3 Verticillium lecanii

Figur 4.4 viser fordelingen af antistoffer over for Verticillium lecanii (sum af antistoffer over for de to produkter Mycotal og Vertalec). Af hensyn til overskueligheden er kun vist værdier over 0,10 OD. I alt 27 % havde værdier over 0,05 OD og 4 % havde niveau over 0,15 OD enheder.

Det ses, at der ikke var relation til eksponeringsvariable eller risikofaktoren positiv priktest. Den logistiske regression viste ingen øget hyppighed af antistoffer i gartnerier, hvor Verticillium lecanii blev anvendt (OR 0,77 CI95: 0,44-1,32), eller hos personer som selv udspredte produkterne (OR 1,1 CI95: 0,6-2,2). Hyppigheden af antistoffer over 0,05 OD var højest hos kvinder, lavest hos rygere og steg med alderen.

Figur 4.4
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Verticillium lecanii i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke tilstede (0).

Tabel 4.5 viser ændringer i antistoffer mod Verticillium lecanii fra run 0 til run 1 fordelt på udsættelse for de enkelte produkter. Der var meget få ændringer, færre stigninger end fald uden relation til nogle af baggrundsfaktorerne.

Tabel 4.5
Hyppigheden af stigning i IgE mod Verticillium lecanii fra <0,05 OD til > 0,05 OD med og uden eksponering i form af tilstedeværelse af enkeltprodukter i gartneriet og angivelse af af personen selv havde håndteret Verticillium lecanii produkter.

4.2.4 Peacilomyces

Hyppigheden af antistoffer mod Paecilomyces var lav, antageligt på grund af det begrænsede antal eksponerede. Forekomsten er vist i figur 4.5 og tabel 4.6. Som det ses er der ikke nogen sammenhæng med eksponering. På grund af det lave antal positive er der ikke foretaget logistisk regression.

Figur 4.5
Fordeling af antistofklasser af IgE mod Paecilomyces i tværsnittet (n=579). Bjælkeparrene viser for hver variabel fordelingen af antistofklasser hvor dels variablen er til stede og ikke tilstede (0).

Der var ingen ændringer i antistoffer mod Paecilomyces fra run 0 til run 1.

4.3 Symptomer

4.3.1 Symptomer i tværsnitsmaterialet

Figur 4.6 viser hyppigheden af symptomer hos mænd og kvinder i tværsnitsmaterialet. For de syv symptomgrupper er der spurgt om symptomerne generelt inden for de sidste 12 måneder (10 symptomer), symptomer på arbejde (7 symptomer) samt som udtryk for de sværere gener symptomer hyppigere end en gang ugentlig eller specifik kroniske eller sværere symptomer (7 symptomer). I bilag E er der vist resultaterne af den logistiske regression af tværsnitdata for de generelle symptomer.

Figur 4.6
Hyppighed af symptomer hos mænd (n-184) og kvinder (n-395) i tværsnitsmaterialet. I hver gruppe vises det generelle symptom inden for de sidste 12 mdr., symptomer på arbejde og væsentlige hyppige eller svære symptomer.

Af figur 4.6 ses, at kvinder generelt havde flere symptomer end mænd, og at næse, øjensymptomer var de hyppigste med en prævalens på 15 til 25 % generelt og 10 til 20% på arbejde og samme frekvens med gener mere end en gang ugentlig.

Lungesymptomet anfald af pibende vejrtrækning lå på ca. 14 % men meget få på arbejde, men 3 til 5 % med hyppige gener og angivelse af astma inden for kort til på 6 % uden kønsforskel. Hoste var et væsentligt mere uspecifikt symptom klart relateret til tobaksrygning.

Anfald af kulderystelser m.v. viste det drejede sig om en række uspecifikke symptomer. Ingen opfyldte de samlede kriterier for allergisk alveolitis (feber, kulderystelser), mens det hyppigst drejede sig hovedpine og almensymptomer, typisk 1-4 timer efter start af arbejdet. Sjældnere var anfaldene så svære at personen var uarbejdsdygtig eller måtte søge læge.

Personer med en eller flere positive priktests havde signifikant højere frekvens af pibernde vejrtrækning, astma inden for de sidste tre måneder, samtlige næse-, svælg- og øjensymptomer og hududslet.

Af personlige risikofaktorer i den logistiske regression var væsentligt én eller flere positive priktest for anfald af vejrtrækningsbesvær, astma de sidste 3 måneder samt øjen- og næsesymptomer hvor personer med positive priktests havde højere prævalens af symptomer end de øvrige. Rygere havde hyppigere hoste og trykken for brystet end ikke-rygere. Ingen af de øvrige faktorer, alder eller anciennitet havde systematisk indflydelse på symptomprævalensen.

4.3.2 Symptomer i follow up

Prævalensen af gener i run 0 og run 1 for de 316 personer, som blev undersøgt i begge runder er vist i figur 4.7. Bilag F viser resultater af den logistiske regressionsanalyse af nytilkomne symptomer mellem run 0 og run1.

Figur 4.7
Hyppighed af symptomer i run0 og run 1 for personer (n=316), som deltog i begge runder.

Det ses at for trykken for brystet og anfald af pibende vejrtrækning faldt prævalensen markant mens der i næsesymptomerne var et mindre fald. Til gengæld steg kløe og svie i øjerne på arbejde og kløe og svie i både næse og øjne mere end en gang om ugen.

Hyppigheden af nytilkomne symptomer i run 1blandt de personer som ikke havde symptomer i run 0 (incidensen) er vist i figur 4.8 fordelt på personer med negativ priktest i run 0 og med en eller flere positive priktests. Det ses, at for de fleste symptomer var der væsentligt højere incidens hos prikpositive. I den logistiske regression var faktoren signifikant i de tre første næsesymptomer og i øjensymptomet kløe og svie generelt. I øvrigt havde rygere hyppigere nye anfald af pibende vejrtrækning end ikke rygere.

Figur 4.8
Incidens af nye symptomer i run hos personer med negativ priktest (priktest 0)(n=259) og en eller flere positive (priktest 1+) (n=57).

4.3.3 Symptomer og eksponering for Bacillus thuringiensis

Prævalensen af de otte hovedsymptomer i relation til Bacillus thuringiensis er vist i figur 4.9. På de ukorrigerede data var der en lavere hyppighed af pibende vejrtrækning i gartnerier med Bacillus thuringiensis, men ved korrektion for baggrundsvariable forsvandt denne forskel. I den logistiske regression var hududslet uden specifikation, kløe og svie i øjnene på arbejde og øjengener mere end en gang ugentlig hyppigere i gartnerier som brugte Bacillus thuringiensis end i de øvrige, mens trykken for brystet mere end en gang ugentlig var hyppigst blandt dem, der selv udspredte produkterne.

Incidensen af kløe og svie i øjnene på arbejde var højest i gartnerier som brugte Bacillus thuringiensis og der var tendens til øget incidens af anfald af kulderystelser etc. mens der ikke var relation mellem selv at have udspredt produkterne og symptomer.

Figur 4.9
Hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste hvide bjælke er personer i gartnerier uden Bacillus thuringiensis. Mellemste skraverede viser personer i gartnerier, som bruger Bacillus thuringiensis. Øverste sorte bjælke viser de personer, som selv udspreder Bacillus thuringiensis. mere end en gang pr. måned.

4.3.4 Symptomer og eksponering for Trichoderma harzianum

Der var en signifikant øget hyppighed af anfald af kulderystelser blandt personer i gartnerier med Trichoderma harzianum, mens hyppigheden af trykken for brystet uden forkølelse var lavere. Efter korrektion bevaredes forskellene her var desuden hoste uden forkølelse, anfald af vejrtrækningsbesvær, kløe og svie i næse samt anfald af kulderystelser på arbejde hyppigere. Der var ingen forskelle for de få personer, som selv håndterede produkterne. Forekomsten af positiv priktest havde ingen indflydelse på effekten af eksponeringen.

Figur 4.10
hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste bjælke er personer i gartnerier uden Trichoderma harzianum, mellemste personer i gartnerier, som bruger Trichoderma harzianum,. Øverste bjælke viser de personer, som selv udspreder Trichoderma harzianum. Mere end en gang pr. Måned.

Incidensen af kronisk bronkitis var relateret til både Trichoderma harzianum i gartneriet og hos dem, som selv håndterede produkterne.

4.3.5 Symptomer og eksponering for Verticillium lecanii

De eneste effekter i tværsnitsundersøgelsen var lavere hyppigheder af kløe og svie i øjne og næse samt hudgener i gartnerier som brugte Verticillium lecanii, men højere frekvens af anfald af kulderystelser m.m. på arbejde hos de personer, som selv udspredte.

Incidensen af nye symptomer viste ikke relation til eksponeringen for Verticillium lecanii.

Figur 4.11
Hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste bjælke er personer i gartnerier uden Verticillium lecanii. Mellemste personer i gartnerier, som bruger Verticillium lecanii. Øverste bjælke viser de personer, som selv udspreder Verticillium lecanii mere end en gang pr. måned.

4.3.6 Symptomer og eksponering for Paecilomyces fumosoroseus

Der var tendens til hyppigere følelse af altid forkølelse, men mindre hoste og tendens til mindre astma i gartnerier med Paecilomyces fumosoroseus (Preferal), mens de få som anvendte produkterne selv ikke afveg fra resten.

Figur 4.12
Hyppighed af symptomer i tværsnit. Nederste bjælke er personer i gartnerier uden Peacilomyces, Mellemste personer i gartnerier, som bruger Paecilomyces fumosoroseus. Øverste bjælke viser de personer, som selv udspreder Paecilomyces fumosoroseus mere end en gang pr. måned.

Der var ikke nogen sikker sammenhæng mellem eksponering for Paecilomyces fumosoroseus og incidensen af nye symptomer.

4.4 Lungefunktionsmålinger

Resultaterne af lungefunktionsmålingerne er vist i bilag F. I bilaget vises både tværsnitsdata og ændringer fra run 0 til run 1.

4.4.1 Tværsnit lungeparametre

For FVC var der højere værdier for personer, som selv udspredte Bacillus thuringiensis og for FEV₁/FVC lavere, mens FEV₁ ikke var påvirket. De øvrige eksponeringsvariable havde ingen signifikant indflydelse.

4.4.2 Follow-up lungeparametre

Resultaterne for ændringer i forceret vitalkapacitet(FVC) og ekspiratorisk volumen i første sekund (FEV₁) samt FEV₁/FVC fra run 0 til run 1 er vist i Bilag G.

For FEV₁ var der et ganske lille, ikke signifikant fald på 5 ml, for FVC 21 ml. Faldet var størst hos rygere, men der var i øvrigt ikke relation til nogle af baggrundsvariablerne.

Efter korrektion for baggrundsfaktorer var der stigning i FVC. Der er en tendens til at den var mindst hos rygere og der var en signifikant stigning hos de 37 personer som på et tidspunkt selv havde sprøjtet Bacillus thuringiensis ud (83 ml, P=0,037).

Forholdet mellem FVC og FEV₁ faldt signifikant med 0,5 % (CI 95 %, -0,96 til -0,43). Faldet var tydeligst størst hos de 37 personer som havde sprøjtet med Bacillus thuringiensis-præparater (-2,36 %). Dette fald varr dog en tilnærmelse i forhold til de øvrige (se figur 4.13) og skyldtes forskellig stigning i FVC og ikke som forventet forskelligt fald i fald i FEV₁.

Figur 4.13
Forholdet mellem FEV1 og FVC i run 0 og run 1 fordelt efter om personen havde opgivet, at de selv havde udsprøjtet Bacillus thuringiensis produkter

Desuden er der et større fald hos de personer som ikke havde været i gartnerier som anvendte Verticillium lecanii i forhold til dem der havde brugt det.

4.4.3 Bronkial provokationstest

I tværsnitsmaterialet var der 19 personer med positive bronkial provokationstest med PD₂₀ mellem 0,0185 mg og 1,22 mg. Forekomsten af positiv bronkial test var korreleret til total IgE og antallet af positive priktest. Ved inddragelse af begge variable var dog kun antal positive priktests signifikant.

I gruppen, som gennemførte begge undersøgelser havde 11 positive priktests (mellem 0,0185 og 1,22 mg) i run 0, men kun 3 af disse havde fortsat positive priktests i run 1, hvor der i alt var 6 positive værdier (PD₂₀ mellem 0,0069 og 1,01 mg) heraf var PD₂₀ steget hos 2 og faldet hos 1. Der var ingen relation til eksponeringen.

4.5 Enkelttilfælde af allergi eller inflammatoriske lungesygdomme

Ud over de ovennævnte epidemiologiske analyser af prævalenser og incidenser af symptomer og funktionsmål vil en sundhedsmæssig påvirkning kunne sandsynliggøres ved veldokumenterede enkelttilfælde af udvikling af symtomer i form af astma (positiv histaminprovokation eller i behandling) eller rhinoconjunktivitis (høfebersymptomer) i forbindelse med eksponering for et af de mikrobiologiske midler eller en tydelig allergiudvikling med højt IgE. Risikopersoner vil typisk være personer med atopi, det vil sige med reaktion mod et eller flere af de hyppigste allergener i priktesten og eventuelt allergi i den nærmeste familie.

Vi fandt ikke blandt de 579 personer som deltog nogen sådan patient, hvor en allergi eller sygdom som følge af et af de mikrobiologiske midler kunne sandsynliggøres.

5 Diskussion

Formålet med hele undersøgelsen var en vurdering af om der var en biologisk effekt på mennesker som arbejder med mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.

Sammenfattende fandtes der tegn til en sammenhæng mellem udsættelse for Bacillus thuringiensis og symptomer fra øjnene både i tværsnit og follow-up. For Trichoderma harzianum var der en relation mellem tilstedeværelse i gartneriet og flere både øvre og nedre luftvejssymptomer, men i follow-up kun relation til det mere kroniske bronkitis symptom. Da antallet af eksponerede for Trichoderma harzianum var begrænset og alle disse personer også var eksponeret for enten Bacillus thuringiensis eller Verticillium lecanii kan der være usikkerhed ved disse resultater. Derimod kan det siges at vi ikke fandt nogen sammenhæng mellem udsættelse for Verticillium lecanii og symptomer. Vi fandt desuden ikke enkeltpersoner med overbevisende tegn på allergi over for nogle af de fire typer af mikrobiologisk bekæmpelsesmidler.

Projektet er et klassisk epidemiologisk follow-up studie og resultaterne afhænger af repræsentationen af de undersøgte personer over for den udsatte befolkning.

Vi udvalgte en række repræsentative gartnerier ud fra brugen mikrobiologiske midler 1 år forud. Der kan have været sket ændringer i brugen af mikrobiologiske midler på de ikke deltagende gartnerier, men intet tyder på at de undersøgte gartnerier ikke har været repræsentative for branchen.

Deltagerprocenten var cirka 60 % hvilket svarer til tilsvarende kliniske epidemiologiske undersøgelser på arbejdspladsen. Frafaldet efter runde 0 kan have betydning såfremt det drejer sig om personer med en bestemt sygdomsprofil. Imidlertid var den hyppigst årsag til frafald jobskifte. Da arbejdsmiljøfaktorer på en given arbejdsplads har stor betydning for om personer bliver på arbejdet eller finder andet arbejde, hvor specielt personer med arbejdsrelaterede gener vil have tendens til at forlade arbejdspladsen og derfor gå ud af materialet. Dette giver anledning til en såkaldt "healthy worker selection", således at de sunde bliver tilbage.

I denne undersøgelse var tegn herpå idet personer med allergi over for husstøvmider hyppigere udgik efter første runde. Årsagen kendes ikke, men der var tydeligvis hyppigere symptomer både på og uden for arbejde hos personer med positiv priktest som udtryk for et allergisk beredskab (atopi) Det gjaldt alle de klassiske høfebersymptomer og symptomer som kan ses ved astma. Yderligere var en positiv priktest stærkt associeret til større forekomst (incidens) af nye høfebersymptomer i det følgende år. Denne tydelige effekt betyder at vægten ved bedømmelse af den sundhedsmæssige påvirkning af eksponeringen må ligge på follow-up studiet idet tværsnitsdata sandsynligvis vil underestimere den sundhedsmæssige påvirkning.

Undersøgelsens største svaghed er vurderingen af eksponeringen da de anvendte mål var temmelig grove. Dette vil tendere til at underestimere en mulig effekt af eksponeringen. Der har parallelt været en eksponeringsvurdering af Verticillium lecanii på udvalgte gartnerier foretaget af Danmarks Jordbrugs-forskning, Flakkebjerg, men endelige resultater foreligger endnu ikke. De præliminære resultater af projektet viste imidlertid at der var en ganske betragtelig eksponering for Verticillium lecanii under afvejning og opblanding samt udsprøjtning, mens den øvrige eksponering var meget lav til umålelig. Tilsvarende målinger er nu i gang på basis af et forprojekt vedrørende Bacillus thuringiensis Resultater ved forskellige arbejdsprocesser vil foreligge i løbet af 2002.

Forekomsten af antistoffer mod Bacillus thuringiensis og Verticillium lecanii var væsentligt hyppigere end mod Trichoderma harzianum og Paecilomyces fumosoroseus, hvilket stemmer med udbredelsen af produkterne. Derimod var der kun svag relation til de opstillede eksponeringsmål.

IgE-antistoffer er dels udtryk for en eksponering og dels for en sensibilisering. Derfor blev niveauet af antistoffer inddraget som en eksponeringsparameter i vurderingen af symptomer og lungefunktionsmålinger. I denne sammenhæng kunne det være en fordel at bruge et bedre biologisk eksponeringsmål end IgG mod de givne produkter. Dette lå desværre ikke inde for projektets ramme.

Antistofniveauerne var lave. Det er ikke direkte muligt at oversætte niveauerne til de klassisk anvendte antistofniveauer for standardallergener. Der var enkelte høje niveauer, men betydning af disse kendes ikke, idet de ikke hang sammen med et øget symptombillede eller bronkial reaktivitet.

Sammenlignet med tidligere undersøgelser fandt vi ikke en signifikant sammenhæng mellem eksponering og forekomst af Verticillium lecanii. Dette kan skyldes at svampen i vores undersøgelse var så udbredt, at alle reelt var eksponeret. Niveauerne i Eatons artikel var i øvrigt meget lave, hvorfor forskelle i eksponering, etc. kan forklare forskellen (33). I Eatons artikel blev der kun givet nogle beregnede gennemsnitlige eksponeringsniveauer for Verticillium lecanii. Vi forsøgte at udvikle en priktest mod Verticillium lecanii, men der var kun én positiv værdi ud af de 500. Dette kan skyldes at koncentrationen af antigen i materialet var for lavt. Det kunne ikke vurderes ved fremstillingen idet man ikke på forhånd havde kendskab til sensibiliserede personer.

Vedrørende symptomer fandtes ved tværsnitsundersøgelsen en række forskelle. Specielt var der ingen tegn på dosis-respons. Man må forvente, at personer, som har udsprøjtet, selv har været væsentligt mere eksponeret end de øvrige, og man vil forvente flere akutte symptomer. Baggrunden for, at det ikke er tilfældet, kan være en selektion, således at personer med akutte symptomer vil høre op med at sprøjte selv.

I follow-up data var der nogle sammenhænge, specielt for Bacillus thuringiensis, mellem nyopdukkede symptomer og eksponeringsvariable. Generelt for de 316 faldt symptomhyppigheden for de hyppigste øvre luftvejssymptomer, hvilket kan være årstidsrelateret, men ændringen var ikke relateret til eksponeringsvariable, hvorimod de forventede sammenhænge med rygning og den beskrevne atopi kunne findes.

Med et antal personer med nyopdukkede symptomer mellem 15 og 40 i løbet af et år er styrken i studiet for at finde en relevant påvirkning som forskel mellem eksponerede grupper ikke høj nok. Studiet fortsættes derfor i yderligere 2 år med årlige undersøgelser, hvorved styrken vil bedres. En mere differentieret individuel eksponeringsvurdering kunne måske give mere sikre resultater.

Endvidere er der i den 3-års periode nyintroduktion på nogle gartnerier af f.eks. Bacillus thuringiensis og antallet af nyansatte i perioden vil være tilstrækkeligt til at finde en eventuel ny sensibilisering. Desuden vil en tidsmæssig relation til en eventuel sensibilisering og symptomudvikling kunne detekteres.

Ingen af lungefunktionsparametrene havde en sikker relation til eksponeringen. Der var en signifikant sammenhæng mellem udsprøjtning af Bacillus thuringiensis og et fald i forholdet mellem FEV₁ og FVC mellem runde 0 og runde 1. Imidlertid må dette tages med et stort forbehold, idet det er sket med en gruppe med et højt niveau i første runde som falder til niveauet i anden runde og ændringen fremkommer i lige så høj grad i form af en stigning i FVC som et fald i FEV₁ hvor sidstnævnte ville være den primære følsomme variable. Effekten skal derfor antageligvis tolkes som en tilfældig fremkomst på grund af de mange statistiske test som er udført.

Sammenfattende viser studiet at det drejer sig om en rask befolkning, dog med en ret høj symptomhyppighed. Hyppigheden af luftvejssymptomer havde en mulig relation til eksponering for specielt Bacillus thuringiensis. Imidlertid var alle sammenhænge relativt spredt idet der ikke var systematisk sammenhæng mellem de generelle spørgsmål og de mere detaljerede symptomer på arbejde eller symptomer af en vis hyppighed eller sværhedsgrad. Studiet viste derimod de klassiske risikofaktorer for udvikling af høfebersymptomer som atopi. I denne sammenhæng er atopi en sårbarhedsfaktor. Der var der ikke tegn til at atopikere var en særligt sårbar gruppe for at udvikle symptomer på grund af mikrobiologiske midler. Den udløsende faktor for atopikernes større incidens af symptomer kan derfor være andre forhold i gartneriernes arbejdsmiljø, enten planter, nyttedyr eller andre faktorer. Fortsættelsen af projektet hvor dataindsamlingen er afsluttet i 2001 vil kunne give mere sikre oplysninger om eventuel sensibilisering og symptomudvikling.

Ud fra resultatet af undersøgelsen kunne noget tyde på en mulig udløsning af gener, men ikke nogen betydelig varig sundhedsskadelig effekt. Imidlertid kan der ud fra kendskab til eksponeringen anbefales at eksponeringen ved håndtering af produktet, specielt afvejning og udsprøjtning, begrænses dels ved ændrede procedurer, så materialet håndteres vådt i stedet før tørt og dels ved personlige beskyttelsesmidler som åndedrætsværn. Mere definitive resultater må dog afvente det treårige follow-up studie.

6 Forkortelser og forklaringer

FVC (Forceret vitalkapacitet) er det maksimale volumen, som kan ekspireres under en forceret eksspiration påbegyndt efter en maksimal inspiration.

FEV₁ (Forceret ekspiratorisk volumen i 1. sekund) er det volumen, som ekspireres i første sekund ved en forceret eksspiration, som er påbegyndt efter en maksimal inspiration

PD₂₀ Mål for følsomhed over histamin i bronkial reaktionstest (den samlede dosis af histamin, der forårsager et 20% fald i FEV₁.).

B.t.i. Bacillus thuringiensis var. israelensis

B.t.k. Bacillus thuringiensis var. kurstaki

P.f. Paecilomyces fumosoroseus

V.l. Verticillium lecanii

MB mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

CI: 95 95 % konfidensinterval. Den nedre og øvre grænse for det interval hvor en given statistisk parameter (middelværdi, odds-ratio eller lign.) med 95% sandsynlighed ligger.

Prævalens Hyppighed af en tilstand i en befolkning på et givet tidspunkt.

Incidens Hyppigheden af nye tilfælde pr. tidsperiode i udsnittet af en befolkning, som ikke havde sygdommen eller tilstanden ved begyndelsestidspunktet.

OR Odds ratio. Et må for sammenhæng mellem en tilstand (syg/rask)og en anden faktor i befolkningen (eksponeret/ ikke eksponeret) beregnet som

For OR i logistisk regression kan der beregnes et konfidensinterval

7 Referencer

Bilag A:
1 Lovgivning for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Den 15. juli 1991 vedtog EF et direktiv om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF). Dette direktiv blev i december 1992 implementeret i dansk lovgivning.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er omfattet af lov om kemiske stoffer og produkter (Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 . Bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter). De nærmere regler er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler . Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-direktivet om markedsføring af bekæmpelsesmidler (Direktiv 91/414/EØF).

Godkendelse af bekæmpelsesmidler

Et bekæmpelsesmiddel må hverken importeres, sælges eller bruges i Danmark, med mindre midlet er godkendt af miljøministeren.

I forbindelse med vurderinger og eventuelle godkendelser af midler til det danske marked anvendes Vejledning nr. 8, 1993 fra Miljøstyrelsen "Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler", som beskriver de regler, der gælder for Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.

Godkendelsen, der også kaldes en registrering, omfatter først og fremmest en detaljeret vurdering af aktivstoffets og midlets sundhedseffekter og miljøeffekter ved det konkret ansøgte anvendelsesområde, de ønskede afgrøder, årstid for anvendelsen, midlets dosering, udbringningsmetoden med mere.

Et Mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel kan kun blive godkendt, hvis det opfylder følgende betingelser:

	ikke har uacceptable virkninger på planter eller miljøet
	ikke har skadelig virkning på dyr
	ikke påvirker menneskers sundhed
	ikke påvirker grundvandet
	er tilstrækkeligt effektivt

Med hensyn til risikoen for udvikling af allergiske sygdomme i luftvejene står der i vejledningen: " Da det er teknisk vanskeligt at udføre eksperimentelle undersøgelser til kvantificering af disse effekter, kræves ikke udført undersøgelser af dette".

Godkendelse af et nyt middel består dels af en EU-godkendelse af selve den aktive organisme, dels en dansk godkendelse af midlet, der indeholder den aktive organisme.

En EU-godkendelse indebærer, at den aktive organisme optages på en fælles EU-liste over godkendte, aktive organismer (direktivets bilag I).

Den første aktive mikroorganisme (svampen Paecilomyces fumosoroseus) forventes snart optaget på direktivets bilag I Organismen indgår i produktet "Preferal", som nu søges godkendt i Danmark til bekæmpelse af væksthusmellus.

De Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, som findes på det danske markedet i dag, er omfattet af en overgangsordning. Denne overgangsordning tillader brug af midler, der var på markedet den 25. juli 1993. Ansøgninger om godkendelse af midler, der ikke var på det markedet på dette tidspunkt, skal fremsendes til EU-Kommissionen. Skov- og Naturstyrelsen er i færd med at foretage en risikovurdering af de midler, der er omfattet af overgangsordningen.

I EU-Kommissionen er man nu i færd med at udarbejde et direktiv der skal indeholde ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler baseret på mikroorganismer (bilag VI til direktiv 91/414). Når disse principper er vedtaget vil de erstatte den nugældende danske vejledning og danne grundlag for en dansk vurdering.

Bilag B:
1 Profiler for Litteratursøgning

1.1 Søgning på OSH-ROM er foretaget udfra:

exact{HAY?FEVER*}
exact{RHINITIS*}
exact{ALVEOLITIS-EXTRINSIC-ALLERGIC*}
exact{ASTHMA*}
exact{BRONCHITIS*}
exact{BRONCHIOLITIS*}
exact{LUNG-DISEASES-PARASITIC*}
exact{PULMONARY-FIBROSIS*}
exact{PULMONARY-EOSINOPHILIA*}
exact{CONJUNCTIVITIS-ALLERGIC*}
exact{FOOD-HYPERSENSITIVITY*}
exact{ALLERGY*}
exact{HYPERSENSITIVITY-IMMEDIATE*}
exact{ANAPHYLAXIS*}
exact{ENVIRONMENTAL-ILLNESS*}
exact{PEST-CONTROL-BIOLOGICAL*}
exact{INSECT-CONTROL*}
exact{TICK-CONTROL*}
exact{ENVIRONMENTAL-MICROBIOLOGY*}
exact{AIR-MICROBIOLOGY*}
exact{FOOD-MICROBIOLOGY*}
exact{SOIL-MICROBIOLOGY*}
exact{WATER-MICROBIOLOGY*}
exact{BACILLUS-THURINGIENSIS*}
exact{VERTICILLIUM*}
exact{TRICHODERMA*}
exact{PAECILOMYCES*}
((exact{GREEN-HOUSE}) or (exact{GREEN-HOUSES}) or (exact{GREENHOUSES}) or (exact{GARDENERS}) or (exact{GREENHOUSE}) or (exact{GARDENER})) not ("Greenhouse-Effect")

1.2 Søgning på Medline er foretaget udfra:

explode "Hypersensitivity"/ all subheadings
explode "Pest-Control"/ all subheadings
explode "Lung-Diseases"/ all subheadings
((exact{GREEN-HOUSE} ) or (exact{GREEN-HOUSES} ) or (exact{GREENHOUSES} ) or (exact{GARDENERS} ) or (exact{GREENHOUSE}) or (exact{GARDENER})) not ("GREENHOUSE-EFFECT")
explode "Occupational-Health"/ all subheadings
explode "Environmental-Microbiology"/ all subheadings
explode "Bacillus-thuringiensis"/ all subheadings
explode "Verticillium"/ all subheadings
explode "Trichoderma"/ all subheadings
explode "Paecilomyces"/ all subheadings

Bilag C:
1 Analysebeskrivelse for total og specifik IgE

dr. Gert Doekes ;M.Sc, Ph.D., Lützen Portengen. M.Sc.

Institute for Risk Assessment Sciences, Division of Environmental and Occupational Health, University of Utrecht. The Netherlands.

1.1 Material & Methods

1.1.1 Extraction of allergens

Except for Vectobac all biopesticides were suspended (1,5g/30ml; 5%) in phosphate buffered saline with 0,05% azide (PBS/Az). Vectobac was formulated as a suspension and was first centrifuged for 30min. at 2750G. After that the pellet was resuspended in PBS/Az (7,7g/30ml). All suspensions were vortexed, sonificated for 1 minute, vortexed again and left shaking for 2 hrs. After that they were centrifuged for 15min. at 2.100G. Both the pellet and supernatant of Vectobac were centrifuged for 30min. at 20.000G and filtered through a 0,45m m filter. The supernatant was dialysed for 20hrs. against 4 washings of 3 l. PBS/Az each. To get enough material for all IgE-assays, material extracted on different dates was pooled for the allergens Supresivit, Binab and Dipel. The material obtained by extracting the pellet and supernatant of the Vectobac-formulation was mixed in equal amounts. Finally, protein and carbohydrate content of all preparations was determined (table 1).

Table 1
Protein and carbohydrate contents of allergen-extracts