Aluminium: 7,3 mPR
Jern: 2,7 mPR
Kobber: 66,5 mPR
Mangan: 2,2 mPR
Zink: Ukendt mængde
Flour: 0,43 kg

Godskrivning:
Aluminium: -4,1 mPR
Jern: -2,2 mPR
Kobber: -51,8 mPR
Mangan: -1,8 mPR
Flour: -0,34 g

Det ser ud til at de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger forekommer i brugsfasen og i materialerne.

Kommentarer til ressourceforbrug:

1. Som det ses, er mPR forbruget beregnet for de enkelt råvarer. Denne vurdering af sparsomhed er i orden for så vidt styklisten er fuldstændig

2. Det må dog bemærkes, at denne vurdering ikke medtager hensynet til, hvorvidt en given ressource er uundværlig eller ej. Man kan fx forestille sig, at kobber på et tidspunkt kan erstattes af andre metaller i ledninger o.l.

3. Det må bemærkes, at der heller ikke er vurderet på, om et ressourceforbrug er reversibelt eller irreversibelt. Fx er afbrænding af olie og naturgas irreversibelt, mens jern muligvis genbruges.

Kommentarer til processer:

Galvaniseringen kan give anledning til uønsket udledning af zink til spildevandet. Processen foregår hos underleverandør og er derfor ikke direkte under NNs kontrol. Det kan dog anbefales NN at gå i dialog med underleverandøren om procesforløbet. Miljøprojekt nr. 559, 2000 fra Miljøstyrelsen: Central oparbejdning af galvanisk affald giver retningslinier for renere teknologi ved denne proces.

Kommentar til emballageforbrug:

1. Som det fremgår af skema 4.5 vurderer Miljøstyrelsen den anvendte type emballage til at være den mindst miljøbelastende type.

2. Det bør alligevel overvejes, om emballagen kan minimeres ifølge kravene stillet i Emballagedirektivet.

3. Emballagen kan genbruges og/eller genvindes. Det bør kontrolleres, at dette også sker.

Beregninger af energiforbrug: Beregningen er i overensstemmelse med forudsætningerne – selvfølgelig med forbehold for, at ikke hele indholdet i produktet er kendt, og at forbruget og forbrugsmønsteret i brugsfasen er anslået, men ikke efterprøvet.

Kommentar til kemikalieforbrug:

Som det fremgår, er en del af oplysningerne ufuldkomne, i det der mangler Cas nr. og datablade.

Hvis et kemikalie findes på Listen over uønskede stoffer: Der skal findes et alternativ i løbet af ret kort tid.

Hvis et kemikalie findes på Effektlisten: Spørg BST el. lign. om effekten på arbejdsmiljø.

Hvis et kemikalie findes på Listen af farlige stoffer: Tænk over, om der kan findes alternativer.

I dette tilfælde er 2 af de anvendte kølemidler på listen over uønskede stoffer, og begge stoffer forventes af blive ulovlige efter år 2006.

Væsentlige videnmangler og usikkerheder:

LCC laves ud fra styklisten. Der er usikkerhed i det omfang styklisten ikke angiver samtlige materialer i produktet

Viden om forbrug af reservedele i brugsfasen er ukendt.

Outputs ikke med – der er spild undervejs, både i råstofudvindelsen og i produktionen.

Viden om kemikalier er mangelfuld. Der bør kunne fremskaffes datablade på alle anvendte kemikalier – også i komponenter, som NN modtager færdige.

Der er foretaget den antagelse, at alle produkter afleveres til sortering og genbrug. Der ud over er det antaget, at de nemt genanvendelige dele er genbrugt fuldt ud, mens komponenter kun for halvdelen af produkterne er skilt ad til genanvendelse. Dette er formentlig en højere genanvendelse end i virkeligheden.

Usikkerhed om forbrugsmønstre: Det er antaget, at en affugter typisk bruges i ¼ af sin levetid. Dette forbrugsmønster er dog kun på grundlag af antagelser. Desuden er energiforbruget brugt til beregningen ud fra standardbetingelser. Ved andre belastninger vil energiforbruget i drift være anderledes.

Hvilke mulige ændringer i produktet kunne være miljømæssigt attraktive?

Reduktion af energiforbruget.

Fokus på systematisk genbrug, også gøre produktet nemmere at adskille.

Substitution af 2 af kølemidlerne, evt. omlægning af køleprocessen.

Substitution af brandhæmmer.

Substitution af PVC - brug af anden type ledning.

Videre arbejde, der bør udføres inden der drages konklusioner, og inden der handles på baggrund af miljøvurderingen:

Indhente styklister for delkomponenter

Undersøge brugsmønster

Undersøge bortskaffelsesmønster

Følge arbejdet med udvikling af nye kølemidler nøje samt undersøge potentialerne i nye kølemidler

I begyndelsen af 2001 vil der blive udgivet en håndbog for kølemontører på baggrund af erfaringerne fra projekterne under "Renere Projekter". Det anbefales, at NN anskaffer denne håndbog så hurtigt som muligt efter udgivelsen.

Energi

Kemikalier

Det ser ud til, at de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger stammer fra belysning, opvarmning og brug af rengøringsmidler.

Kommentarer til ressourceforbrug:

1. Vurderingen af sparsomhed er OK
2. Uundværlighed ikke inkluderet
3. Om et ressourceforbrug er reversibelt eller irreversibelt er ikke medtaget

Der er ikke medtaget beregninger eller kommentarer til rengøringsmidlernes emballage. Men følgende retningslinier kan følges ved NNs egen vurdering af emballage:

1. Hvorledes vurderer Miljøstyrelsen den anvendte type emballage ifølge skema 4.5?
2. Kan emballagen minimeres, eller kan der bruges et andet materiale?
3. Kan emballagen genbruges/genvindes?

Kommentarer til energiforbrug: Beregningen er OK. Læg mærke til, at der er brugt en omregningsfaktor pga. effektiviteten i hhv. elværk og fjernvarmeværk.

Kommentar til kemikalieforbrug: Værdi i forhold til tilgængelige oplysninger. Der er sikkerhedsdatablade på alle anvendte rengøringsmidler, men kun én ingrediens er forsynet med CAS-nr. Det er derfor ikke muligt at være helt sikker på, at der ikke optræder uønskede stoffer blandt rengøringsmidlerne.

Kemiske stoffer optages på følgende lister alt efter farlighed:

Listen over uønskede stoffer: Der optages stoffer, som de danske myndigheder ønsker at udfase pga. stor miljøfare.

Effektlisten: Der optages stoffer med stor skadevirksomhed på sundhed og/eller miljø. Hvis stoffer fra denne liste optræder i virksomhedens produkter eller processer bør rådgiver, fx BST, tages med på råd om mulig substitution af stoffet.

Listen af farlige stoffer: Her optages alle farlige stoffer, så vidt de er kendt af Miljøstyrelsen. Dvs. at også fx alkohol er på denne liste pga. brandfare.

Èt af rengøringsmidlerne indeholder et stof fra denne liste i nævneværdig mængde. Det er ætsende og lokalirriterende, men det kan ikke umiddelbart undgås: Det bruges til maskinopvask, og metoden til at maskinopvaske er netop at ætse urenheder væk.

Hvilke væsentlige videnmangler og usikkerheder er der?

1. LCC laves ud fra styklisten.
2. Viden om kemikalier er typisk mangelfuld
3. Antagelser om bortskaffelsesveje for spildevand og fast affald
4. Det er i dette tilfælde vanskeligt at lave afgrænsningen af "systemet". Fx: Skal gæsternes affald regnes med? Hvorledes adskilles det energiforbrug, som bruges på morgenmad, fra det forbrug, som vedrører overnatningen?

Hvilke mulige ændringer i produktet kunne være miljømæssigt attraktive?

Da det er belysning, opvarmning og rengøring, som ser ud til at betyde mest for miljøbelastningen, vil det være mest fordelagtigt at reducerer på disse belastninger.

Der bruges allerede lavenergipærer, men det er ikke afklaret til dette LCC, i hvor høj grad dette er gennemført. Der kan være steder, hvor det vil være fordelagtigt med montering af lavenergipærer.

Hvis der er erfaring for, at gæsterne glemmer at slukke for lyset i udvalgte lokaler, kan der monteres tidsstyret slukning af lyset.

Der bruges allerede solvarme og brænde, som dog ikke kan klarer hele varmebehovet. Det kan undersøges, om en udbygning af solvarmeanlægget kan nedsætte behovet for fjernvarme.

For både belysning og varme kan det også undersøges, om der er mulighed for at installere solceller.

Ved fremtidig vedligeholdelse kan der installeres energiruder. Mærkede energiruder giver et netto større energindfald fra solen end energiudstråling fra opvarmet lokale.

Det er klart, at det vil kræve investeringer at nedbringe miljøbelastningen, og det må overvejes, om investeringen står mål med besparelsen – også fra et økonomisk synspunkt.

Hvis virksomheden ønsker at gå længere i brugen af miljøvejledningen og evt. sammenligne sig med konkurrerende produkter i markedsførings øjemed, er der i ISO standarderne relativt strikse retningslinier for, hvilke regler der skal overholdes. Bl.a. skal miljøvurderingen underkastes et kritisk review af et panel af uafhængige eksperter.

Hvilket videre arbejde bør udføres inden der drages konklusioner, og inden der handles på baggrund af miljøvurderingen?

Det må vurderes, om det er praktisk og økonomisk muligt at bruge vedvarende energi i større omfang end nu.

Anvendte rengøringsmidler bør sammenlignes med tilsvarende svanemærkede midler.

2 kg genbrugspap godskrevet

Materialerne: 2577 MJ ~ 63,5 liter olie ~ 2,5 mPR olie

- 40 MJ (godskrevet pap)
- 30 MJ (kraftvarme)
I alt – 70 MJ ~ -1,7 liter olie ~ -0,07 mPR olie

Det ser ud til, at de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger udgøres af kemikalieforbruget, forbruget af aluminium og nikkel samt af det manglende genbrug af materialer. Forbruget af energi udgør også en væsentlig miljøbelastning. Størrelsen er begrundet i forbruget af nyt aluminium samt det manglende materialegenbrug.

Kommentarer til ressourceforbrug:

Vurderingen af sparsomhed, dvs. forbruget af mPR af de enkelte ressourcer, er i orden. Det ses, at der bruges relativt store mængder aluminium og nikkel. Uundværlighed ikke inkluderet. Dvs. at det ikke er medtaget, hvilken ressource, der er vigtigst at bevare.

Om et ressourceforbrug er reversibelt eller irreversibelt er ikke medtaget. Dvs. at der ikke skelnes mellem, om et forbrug er endeligt, fx afbrænding af olie, eller om det kan genbruges, fx aluminium.

Kørestolen består hovedsageligt af aluminium, så det er ikke så mærkeligt, at der bruges relativt mange mPR aluminium. Men det må bemærkes, at det relativt lille forbrug af rustfrit stål medfører et forbrug af nikkel på ca. 8 mPR, som må betragtes som relativt stort.

Kommentar til emballageforbrug:

I forhold til Miljøstyrelsens vurdering anvendes den mindst miljøbelastende type emballage – se skema 4.5

Emballagen kan muligvis minimeres, men det er af meget lille betydning i denne sammenhæng.

Det antages, at emballagen bortskaffes i Danmark og 50 % genbruges hhv. 50 % udnyttes til kraftvarmeproduktion.

Kommentarer til energiforbrug: Beregningen er i orden. Der gøres opmærksom på, at der nogen steder sker omregning af energiforbrug til primær energi. Effektiviteten ved produktion af el er 0,5, ved produktion af varmt vand i privat hus normalt 0,8.

Som det fremgår af skema 4.3. giver forbruget af aluminium det største enkelte bidrag til energiforbruget. Der er her regnet med, at der bruges nyt aluminium. Hvis der bruges genbrugsaluminium, bliver energiforbruget til aluminiumsfremstillingen 390 MJ i stedet for 2210 MJ, altså en reduktion på 1820 MJ ud af et samlet energiforbrug på 3361 MJ eller 54 %.

Kommentar til kemikalieforbrug – værdi i forhold til tilgængelige oplysninger: Ikke alle indholdsstoffer opgives på datablade, men det må antages, at alle problematiske stoffer er nævnt. Der er dog ikke data nok for alle indholdsstoffer i kølesmøremidlet til endelig identifikation og vurdering af farlighed.

Som det fremgår, er 3 af de benyttede stoffer på listen over uønskede stoffer:

Diethanolamin (bl.a. køle- smøremidler, sundhedsskadeligt, lokalirriterende)
Borsyre (flammehæmmer, imprægnering, kan skade reproduktionsevnen)
Bisphenol-A-diglycidylether (bl.a. maling og lak, lokalirriterende, miljøfarligt)

Listen over uønskede stoffer er en liste over kemiske stoffer og forbindelser, som Miljøstyrelsen vurderer til at have så uheldige virkninger på sundhed og miljø, at deres brug i Danmark skal reduceres betydeligt. Dette kan ske ved at producenter og importører selv reducerer brugen og finder mindre farlige alternativer. Hvis dette ikke sker, kan forbud komme på tale.

Vedlagt dette LCC er udskrifter fra Listen over uønskede stoffer for de pågældende stoffer. Desuden er der en beskrivelse af Listen over uønskede stoffer.

Diethanolamin og borsyre indgår i et kølesmøremiddel. Det kan muligvis lade sig gøre at finde et egnet alternativ. Det er dog vigtigt at se efter, at et alternativ ikke bare indeholder stoffer, som er lige så uønskede. Leverandøren kan muligvis assistere. Det er også meget sandsynligt, at leverandøren er ved at udvikle/afprøve nye midler uden disse uønskede stoffer.

Bisphenol-A-diglycidylether indgår i epoxy pulvermalingen. Det er værd at overveje, om det er nødvendigt at bruge denne epoxy-behandling. Den pulvermaling, som er uden epoxy, indeholder ingen kritiske stoffer.

Bisphenol-A-diglycidylether er desuden på Effektlisten. Dvs. at stoffet er stærkt sundhedsskadeligt. Dette LCC er vedlagt en beskrivelse af Effektlisten.

Højt raffineret mineralolie findes på listen over farlige stoffer. Det er svært at afgøre, om det findes på en af de 2 andre lister, da stoffet ikke er fuldstændig beskrevet. Listen over farlige stoffer angiver stoffer, som er skadelige for sundhed eller arbejdsmiljø. Denne liste omfatter både dødelige gifte og stoffer, som "blot "udgør en brandfare. Virksomheden bør dog undersøge hos leverandøren, om der findes mindre farlige alternativer.

Væsentlige videnmangler og usikkerheder ved dette LCC:

LCC laves ud fra styklisten. I dette tilfælde er styklisten ikke særlig præcis. Mængderne er i for manges vedkommende anslået, og det præcise indhold er ukendt, fx for plast med nylon, for skumfyld og for stof. Desuden kan det meget vel vise sig, at skumfyld er opblæst med ozonlagsnedbrydende stoffer, ligesom både skum og stof kan være tilsat brandhæmmende stoffer. Vægten af aluminium er fremkommet ved at regne baglæns.

Outputs ikke med – der er spild undervejs, som ikke er regnet med.

Viden om kemikalier er som ovenfor beskrevet ikke helt fyldestgørende.

Antagelser om bortskaffelsesveje: I dette tilfælde er det værst mulige antaget, nemlig at der ikke sker nogen genanvendelse, da udtjente kørestole genbruges i andre lande, som ikke har tradition for systematisk affaldshåndtering og genbrug. Dog er der tale om lande, hvor der pga. ressourceknaphed sikkert genbruges alt hvad kan genbruges.

I dette tilfælde må det afvejes, om det er bedst at genbruge de udtjente kørestole til glæde for en masse mennesker, som ellers ikke ville have fået nogen kørestol, eller om det vigtigere at genbruge materialerne i Danmark for derved at nedbringe miljøbelastningerne.

Hvilke mulige ændringer i produktet kunne være miljømæssigt attraktive?

En materialeminimering vil normalt reducere de samlede miljøbelastninger. Det er dog vigtigt at produktet fortsat giver den samme ydelse. I dette tilfælde er det vigtigt, at bæreevne og robusthed bibeholdes, og dette kan forhindre materialeminimering.

Som beregnet ovenfor, har energiforbruget til aluminiumsfremstillingen stor betydning for kørestolens samlede energiforbrug. Det er derfor vigtigt at finde ud, om der allerede bruges genbrugsaluminium, og hvis dette ikke er tilfælde at undersøge mulighederne for at bruge genbrugsaluminium.

For denne kørestol regnes der ikke med genbrug af materialerne. Som ovenfor nævnt pga. genbrug i lande, som forventes at bortskaffe det meste affald via deponi. Det må dog stadig forventes, at brugbare dele vil blive genbrugt, hvis det er let at adskille kørestolen efter endt brug. Det kan også forventes, at brændbare dele evt. bliver brændt til privat opvarmning. Dette giver 2 kommentarer:

Det vil være hensigtsmæssigt, at metaldele (og øvrige dele) let kan adskilles. Kørestolen er allerede modulopbygget, så det er spørgsmålet, om der kan foretages forbedringer på dette område.

Det bør overvejes, om brandbare dele udvikler giftige forbindelser ved forbrænding ved lav temperatur.

Hvilket videre arbejde bør udføres inden der drages konklusioner, og inden der handles på baggrund af miljøvurderingen?

En mere præcis og fyldestgørende stykliste
Mere præcis beskrivelse af kølesmøremidlet

Hvis virksomheden ønsker at gå længere i brugen af miljøvejledningen og evt. sammenligne sig med konkurrerende produkter i markedsførings øjemed, er der i ISO standarderne relativt strikse retningslinier for, hvilke regler der skal overholdes. Bl.a. skal miljøvurderingen underkastes et kritisk review af et panel af uafhængige eksperter.

Godskrivning pap og plast:

0,033 kg

Bortskaffelse af badevand, sæbe, rengøringsmiddel, sprit, klude el. lign.

Udvinding af og indhold i materialer:

80 MJ

Transport:

0,55 MJ

Procesenergi:

30% af energiindholdet i materialerne:

80 MJ x 0,3 = 24 MJ

Transport:

0,77 MJ

(Forbrug ikke direkte afhængigt af badestolen:

Opvarmning af vand til badning: 78.624 MJ/0,7 = 112.320 MJ ~ 2767 kg olie ~ 108 mPR)

Opvarmning af vand til rengøring: 6552 MJ/0,7 = 9360 MJ ~231 kg olie ~ 9 mPR

Godskrivning af rumopvarmning: -7098 MJ/0,7 = -10.140 MJ ~-250 kg olie ~ - 10 mPR

Godskrivning kraftvarme- produktion:

- 5,55 MJ

Godskrivning genbrug:

- 7,1 MJ

Transport:

0,15 MJ

(Hvis transport i personbil:

90 MJ)

Ved opgørelsen af miljøbelastninger er der foretaget det valg at medtage belastningen fra vandforbruget ved badning. Uden badestol kunne det formodes, at brugsmønsteret ville være anderledes: Fx klatvask/etagevask (meget mindre vandforbrug) eller karbad (større vandforbrug). I MEKA matricen er der gjort rede for, hvilken del af miljøbelastningen, der stammer fra vandforbruget ved badning, og hvilket der stammer fra rengøringen af badestolen.

Det ser ud til, at de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger er i brugsfasen. Den præcise størrelse af ressourceforbrug og miljøpåvirkning må formodes at afhænge hovedsageligt af bl.a. vaner hos brugerne og teknologi ved opvarmning af vand, og er således kun i nogen grad bundet til produktet.

Vandforbruget til rengøring af badestolen kan afhænge af overfladen på stolen samt af hele konstruktionen: Hvor nem er den at rengøre, hvor høj temperatur er vandet nødt til at have for at stolen bliver ordentlig ren, hvor stort er behovet for desinfektionsmidler?

Det må bemærkes, at ressourceforbruget hovedsageligt er olie, og at forbruget er irreversibelt. Der er altså ikke tale om fornybar ressource.

Kommentar til kemikalieforbrug: Som det fremgår, kendes indholdet ikke i samtlige kemikalier.

Brymul, som optræder på effektlisten, bruges kun i meget lille omfang. Men det må forventes, at Brymul i løbet af en årrække kommer på listen over uønskede stoffer. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at undersøge, om et alternativt hjælpestof kan bruges. Evt. kan BST hjælpe med dette.

Om muligt må NN opsøge information om den præcise sammensætning af det benyttede azofarvestof.

Der kan ikke indhentes absolutte oplysninger om sæbe og rengøringsmiddel i brugsfasen, da det afhænger af brugsmønstre. Men det kan undersøges, hvorledes denne badestol gøres ren mest hensigtsmæssigt, og denne metode (inklusive anbefalinger om rengøringsmiddel og evt. desinfektionsmiddel) kan så anbefales til brugerne.

Transportafstandene kan være en del større, uden at det påvirker det samlede resultat væsentligt. Det ses dog også, hvad betydningen er af, om transport til bortskaffelse foregår med personbil eller med organiseret renovationsindsamling med lastbil

Væsentlige videnmangler og usikkerheder:

Der ses slet ikke på spild undervejs i produktets levetid. Dette spild kan ske i alle faser. I dette tilfælde kan der være tale om spild under råvareudvinding og produktion og materiale, som slides af under brug.

Viden om kemikalier er mangelfuld

Der er foretaget nogle antagelser om bortskaffelsesveje. De er ikke efterprøvet.

Hvilket videre arbejde bør udføres inden der drages konklusioner, og inden der handles på baggrund af miljøvurderingen?

Som omtalt bør der indhentes oplysninger om sammensætning af kemikalier, faktiske brugsmønstre, faktiske bortskaffelsesmønstre, hensigtsmæssig rengøring samt overfladens bestandighed.

Det kunne vise sig hensigtsmæssigt at udvikle overfladen af badestolen, så den bliver lettere at rengøre, fx med koldt vand.

Betydningen af andet brugsmønster:

Hvis vask kan ske med ½ liter i en balje, kan vandforbruget til rengøring reduceres til 3900 liter vand. Det resulterende energiforbrug til opvarmningen af dette vand (fratrukket godskrivningen af rumopvarmningen) er 723 MJ svarende til 20 liter fyringsolie. Det vil stadig være det væsentligste energiforbrug (undtaget vandet til vask af person)

Hvis rengøringsmidlet muliggør rengøring i koldt vand, vil det samlede energiforbrug (undtaget opvarmning af vandet til vask af person) blive 70 MJ.

Substitution af kemikalie:

Virksomheden bør være opmærksom på muligheder for udskiftning af brymul med mindre farligt hjælpestof.

Yderligere arbejde med miljøvurdering, sammenligning med tilsvarende prod.: