| Indhold |

Arbejdsrapport nr. 32, 2002

Stimulering af mindre virksomheders interesse for arbejdet med renere produkter

Indholdsfortegnelse

Forord

Projektet "Stimulering af mindre virksomheders interesse for arbejdet med renere produkter" er gennemført i perioden december 1998 til januar 2002. Denne rapport er en beskrivelse af projektet og de opnåede erfaringer og resultater.

Projektet har haft til formål at gøre mindre virksomheder opmærksomme på begrebet "renere produkter" samt at gøre de mindre virksomheder interesserede i at arbejde med dette aspekt af miljøarbejdet.

Dette er sket primært i en grundig dialog med virksomhederne, ved udlevering af relevant, målrettet informationsmateriale samt via et livscykluscheck (LCC), som er en appetitvækker for virksomhederne til at arbejde med renere produkter. Livscykluschecket er baseret på MEKA-metoden, som udspringer af UMIP værktøjet (7).

Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi har ydet tilskud til projektet.

Projektet startede i december 1998. Den del, som omfatter faserne udvikling, implementering og evaluering blev afsluttet i januar 2002. Det udviklede materiale vil blive gjort tilgængeligt på www.tic.dk fra februar 2002 og vil blive ajourført en gang årligt primo 2003 og primo 2004. Materialet vil være tilgængeligt indtil februar 2005.

Der har været nedsat følgende styregruppe:

Mariane Hounum (den største del af projektet) / Ninkie Bendtsen, Miljøstyrelsen (formand)
Karsten Krogh Andersen, DHI Vand & Miljø
Dorthe Bramsen Clausen, Miljøforum DANMARK
Palle M. Sørensen, Erhvervs- og Boligstyrelsen
Kirsten Pommer, Teknologisk Institut
Frans Møller Christensen, Dansk Toksikologi Center
Finn Taube Jensen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Jens Folke, MiljøForskerGruppen ApS
Øvrige projektdeltagere:
Henrik Wenzel, Institut for Produktudvikling (IPU)
Anders Schmidt og Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK Energi & Miljø
Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
For projektansøger: Kristine Keiding, Lise Hanneslund og Mogens Niemann, TIC

Uffe Sønderhousen, Dansk Industri, udtrådte af styregruppen undervejs i projektperioden pga. jobskifte.

Henrik Wenzel, IPU, Anders Schmidt, dk-TEKNIK samt Stig Yding Sørensen, CASA har deltaget i udvikling af projektet, udarbejdelse af livscykluschecket, ved udarbejdelse af de målrettede informationsark samt ved afholdelse af informationsmøder.

Projektet er blevet ledet af en projektgruppe på 3 TIC rådgivere, og til gennemførelse af informationsmøder og virksomhedskontakter har der deltaget en TIC rådgiver fra hvert TIC center.

Sammenfatning og konklusioner

I denne rapport beskrives projektet "Stimulering af mindre virksomheders interesse for arbejdet med renere produkter" samt de erfaringer og resultater, som er opnået. TIC har gennemført projektet i perioden december 1998 til januar 2002 i samarbejde med IPU, dk-TEKNIK og CASA og er blevet støttet økonomisk af Miljøstyrelsen.

Formålet med projektet er at gøre mindre virksomheder i Danmark opmærksomme på begrebet "renere produkter" samt at gøre mindre virksomheder interesserede i at arbejde med dette aspekt af miljøarbejdet.

TIC har siden 1990 rådgivet aktivt om miljø i mindre danske virksomheder. I de senere år er fokus i miljøpolitikken i stigende grad blevet rettet mod produkternes samlede miljøbelastning. Det vil sige miljøbelastning i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og brug, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Som et naturligt led giver TIC virksomhederne information og rådgivning, således at de bliver i stand til at imødekomme de stigende ønsker/krav fra kunder, samarbejdspartnere, myndigheder mv. Dette projekt er et konkret eksempel.

TIC er et landsdækkende erhvervsfremmenetværk, der rådgiver virksomheder uvildigt og gratis. I projektperioden er TIC rådgivere fra hvert TIC center blevet videreuddannet til at håndtere dette område, og derfor har virksomheder over hele landet kunnet gøre brug af de ydelser, projektet har omfattet.

Behovsafklaringen er en grundig systematisk dialog mellem virksomhedens ledelse og/eller miljøansvarlige samt TIC rådgiveren. Formålet med en behovsafklaring er at få afklaret virksomhedens behov for at arbejde med miljø, og med udgangspunkt heri få påpeget, hvor der med fordel kan/skal sættes ind, samt hvordan miljøarbejdet kan gribes an. I projektet var det målsætningen, at der skulle gennemføres 270 Behovsafklaringer. Målet er nået, da der er gennemført ca. 50 mere (i alt 316 Behovsafklaringer).

I projektet var det oprindeligt målet, at der skulle gennemføres 115 LCC. Målet er i projektet reduceret til 76, hvilket knapt er nået, da der i alt er gennemført 67 LCC.

1. Indledning

1.1 Projektets baggrund

I de senere år er fokus i miljøpolitikken i stigende grad blevet rettet mod produkters samlede miljøbelastning fra alle livscyklusfaser – materialeudvinding, produktion, brug og bortskaffelse. Dette er en ny udfordring for virksomhederne. Det gælder de virksomheder, som er godt i gang med miljøarbejdet, for eksempel i form af miljøstyring, men også for de virksomheder inden for produktion, handel og service, som endnu ikke er gået i gang med miljøarbejdet.

TIC har siden 1990 arbejdet aktivt med miljøproblemstillinger i mindre danske virksomheder. Programmet Renere Teknologi har været et af de centrale programmer for TIC i det daglige arbejde. TIC gennemførte fra programmets start et projekt med information, konkret rådgivning og tilbud til danske virksomheder om udarbejdelse af en miljøanalyse. TICs miljøanalyse er gennemført i mere end 300 danske virksomheder og har dannet baggrund for både grønne regnskaber, indførelse af miljøstyring og/eller konkrete miljøaktiviteter (jvf. Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 286: TIC-nettets indsats for renere teknologi i mindre virksomheder (6)).

Fra TICs hidtidige arbejde er det erfaringen, at især mindre virksomheder har vanskelig ved at forholde sig til mere diffust formulerede udviklingstendenser og krav. Det kan være vanskeligt for disse virksomheder at komme i gang med en udvikling mod mindre miljøbelastende produkter. Det er vanskeligt at vurdere, hvor hurtigt kunde- og myndighedskrav om mindre miljøbelastende produkter og ydelser vil slå igennem, men på mange områder er der en udvikling i gang, som hurtigt vil kunne skabe udfordringer for de mindre virksomheder.

Miljøstyrelsen har igangsat udvikling af forskellige værktøjer og teknikker, der kan give virksomhederne viden og kompetence til at udvikle mindre miljøbelastende produkter. Tilsvarende er et stort arbejde i gang for at stimulere til miljøbevidst indkøb.

Den mindre virksomhed med begrænset miljøviden kan have vanskeligt ved at finde frem til relevant materiale og nyttiggøre dette på egne problemstillinger.

På denne baggrund ønsker TIC at styrke indsatsen for udvikling og afsætning af renere produkter ved konkrete og praktiske aktiviteter samt anvisninger til de mindre virksomheder.

1.2 Projektets formål

Projektet har haft som overordnet formål at stimulere virksomhederne til at gå i gang med en produktorienteret miljøindsats.

Dette formål blev søgt nået via 2 delmål:

Alle virksomheder i Danmark. TIC ville dog kun opsøge virksomheder med op til 250 ansatte.

1.4 Projektets organisation og gennemførelse Styregruppe

1.4.1 Styregruppe

Styregruppen for projektet bestod af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, projektansøger, projektdeltagerne, DHI Vand & Miljø, Miljøforum DANMARK, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Teknologisk Institut, Dansk Toksikologi Center, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og MiljøForskerGruppen ApS.

Dansk Industri udtrådte af styregruppen undervejs i projektet (pga. jobskifte for deltagende person).

Miljøstyrelsen var formand for styregruppen, og sekretariatsfunktionen blev varetaget af TIC Viborg amt.

1.4.2 Projektgruppe

Der blev nedsat en projektgruppe bestående af TIC, IPU, dk-TEKNIK og CASA.

TIC var projektleder og har udarbejdet markedsføringsmateriale, det skema, som støtter den indledende dialog og information, kaldet behovsafklaringen samt rapportskabeloner.

IPU og dk-TEKNIK har udarbejdet livscykluscheck lærebogen for TIC rådgivere.

TIC har assisteret af IPU og dk-TEKNIK udarbejdet skema til den konkrete gennemførelse af livscykluschecket.

Alle 4 parter har stået for udarbejdelse af informationsark, kaldet Faktaark, for uddannelsen af TIC rådgiverne, for afholdelsen af informationsmøderne samt for ajourføringen af det offentliggjorte materiale.

1.4.3 Projektets forløb

Projektet var opdelt i 4 faser:

1.4.4 Involvering af TIC-nettet

Det var forudsat, at projektet gennemførtes i hele Danmark og altså med deltagelse af alle TIC-centre. Dette har også været tilfældet, men indsatsen har varieret. TIC Frederiksborg har pga. mangel på ressourcer først kunnet deltage i projektet fra 1.4.2001. TIC Ribe amt lukkede pr. 1.7.2000. Derved overgik projektlederrollen til TIC Viborg amt. Der er pr. 1.7.2001 igen oprettet et TIC center i Ribe amt under navnet EU Vest – TIC, men de har kun i begrænset omfang været i stand til at gå ind i projektet.

2. TICs ydelse vedr. produktorienteret miljøarbejde

TIC er et landsdækkende erhvervsfremmenetværk, der rådgiver små og mellemstore virksomheder uvildigt og gratis. TICs ydelser er tidsbegrænsede og omfatter primært individuel rådgivning – om konkrete spørgsmål eller mere overordnede spørgsmål vedr. virksomhedens etablering, udvikling og vækst. Er der behov for inddragelse af ekspertbistand, formidler TIC rådgiveren kontakt til eksperter og kan i den forbindelse bl.a. hjælpe med at formulere opgaven. Desuden arrangerer TIC temamøder, kurser samt erfa-grupper og hjælper virksomheder med ansøgning om tilskud via forskellige støtteordninger.

TIC arbejder med en lang række emner. Siden 1990 har det i stigende grad også omfattet miljøområdet. Det drejer sig om afklaring af konkrete miljøspørgsmål/-problemstillinger, herunder bl.a. lovgivningsforhold og renere teknologier, afklaring af udviklingsbehov på miljøområdet, igangsætning af systematisk miljøarbejde, herunder bl.a. overblik over virksomhedens miljøpåvirkninger (miljøanalyse), indførelse af miljøstyring og opnåelse af miljømærke. En del af TICs arbejde med miljøområdet omfatter også temamøder mv. om diverse miljøemner samt information om og hjælp i forbindelse med ansøgning om tilskud fra danske og udenlandske tilskudsordninger. (Renere Teknologi, Miljøisbryder, Den Grønne Jobpulje, Renere Produkter mv.).

Området "Renere Produkter" har i de seneste år været i fokus og blevet prioriteret højt i Danmark. Fra politisk hold har det overordnede formål været at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og brug, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Som et naturligt led i dette giver TIC virksomheder information og rådgivning, således at de er i stand til at imødekomme de stigende ønsker/krav fra kunder, samarbejdspartnere, myndigheder mv. Dette projekt er et konkret eksempel på dette.

2.1 Værktøjer

2.2 Uddannelse af TIC rådgiverne

Efter værktøjerne var blevet udviklet og afprøvet blev der afholdt 3 uddannelsesdage for en TIC rådgiver fra hvert af TIC-nettets centre.

Undervisningen blev primært forestået af projektgruppens deltagere og handlede om de overordnede aspekter vedr. livscyklustankegangen, en mere specifik undervisning i forståelsen af/anvendelse af de enkelte udviklede værktøjer samt præsentationer og diskussioner af erfaringerne fra de gennemførte Behovsafklaringer/ livscykluscheck.

3. Behovsafklaring

3.1 Formål

Formålet med en behovsafklaring er, som værktøjets navn også tilkendegiver, overordnet at få afklaret en virksomheds behov for at arbejde med miljø, og med udgangspunkt heri at få peget på, hvor der i givet fald med fordel kan/skal sættes ind, og hvordan miljøarbejdet kan gribes an.

3.2 Krav til virksomhederne i forbindelse med Behovsafklaringen

Der er tale om en systematisk og grundig dialog mellem en virksomheds ledelse og/eller miljøansvarlig og TIC rådgiveren om forskellige miljøemner. Der er ingen krav om, at virksomheden tidligere har arbejdet med miljø eller har forudgående større viden på miljøområdet. Virksomheden skal dog være indstillet på at bruge 1-3 timer på dialogen, og hvis der udarbejdes en rapport, der fastholder status, konklusioner, anbefalinger mv., skal der også her afsættes 1-3 timer til at gennemgå og drøfte rapporten.

3.3 Indhold

3.3.1 Spørgeskema

3.3.2 Rapport

I perioden 01.09.99 - 31.12.01 er der gennemført 316 Behovsafklaringer, hvilket er ca. 50 flere end forventet. Da Behovsafklaringen har været/er en "populær ydelse" er der efter projektets afslutning blevet gennemført flere Behovsafklaringer.

Geografisk fordeler de 316 Behovsafklaringer sig som følger:

Tabel 3.1.
Geografisk fordeling af de gennemførte behovsafklaringer

Som det fremgår af ovenstående tabel er der stor geografisk variation i antallet af gennemførte Behovsafklaringer. Årsagen til variationen skyldes sandsynligvis primært, at nogle TIC-centre ikke i hele perioden har kunnet have så stor fokus på miljøområdet - dette for et enkelt centers vedkommende fordi centret har været lukket i en periode og for andre centres vedkommende, at der har været reducerede personaleressourcer til dette miljøområdet (orlov mv.). Desuden er der i nogle landsdele andre aktører, der kan hjælpe virksomheder med afdækning af behov mv., hvorfor TICs ydelse har været i "konkurrence" med andre lignende ydelser.

Foretages der en fordeling af de 316 Behovsafklaringer på brancher ses følgende fordeling:

Tabel 3.2.
Gennemførte Behovsafklaringer fordelt på brancher og størrelser

Som det fremgår af ovenstående tabel er der gennemført flest Behovsafklaringer i træ- og møbelvirksomheder (25%) og i metalvirksomheder (19%). At der er så forholdsvis en stor overvægt af virksomheder i træ- og møbelbranchen skyldes, at der i et af TIC-centrene i en periode har været speciel fokus på denne branche.

Af tabellen fremgår det desuden, at næsten halvdelen af de gennemførte Behovsafklaringer er foretaget i virksomheder med under 20 ansatte. Projektets målgruppe har været alle virksomheder i Danmark, men det har været et klart formål specielt at gøre mindre virksomheder opmærksomme på begrebet "renere produkter", hvilket tabellen viser er opnået. Det skal i den forbindelse nævnes, at det netop de mindre virksomheder TIC traditionelt kontakt til.

I forbindelse med gennemførelsen af Behovsafklaringerne er det drøftet/ vurderet, i hvilken grad virksomhederne var parate til/motiverede for at arbejde med produkt-orienteret miljøarbejde. Denne registrering blev først indført et stykke inde i projektet, hvorfor der ikke kan gives en fordeling på alle 316 Behovsafklaringer. En fordeling på 244 gennemførte Behovsafklaringer (77 % af alle Behovsafklaringer) ses af følgende:

Tabel 3.3.
Virksomhedernes motivation forud for behovsafklaringen

Som det fremgår, er næsten 80 % af virksomhederne, der har fået foretaget en behovsafklaring (af de 244 Behovsafklaringer) meget eller noget parate til /motiverede for produktorienteret miljøarbejde. Det må dog pointeres, at ikke alle 80% har igangsat/planlagt initiativer (se tabel 3.7), hvorfor motivation og handling ikke nødvendigvis hænger sammen. Det er dog også vores erfaring, at der til nye indsatsområder typisk er en vis "modningstid", hvorfor dette projekt og dermed TICs fokus på området må ses som et første trin i en noget længerevarende proces.

På spørgsmålet om, hvorfor virksomhederne har haft interesse i at få foretaget en Behovsafklaring er der foretaget følgende registreringer:

Tabel 3.4.
Begrundelse for gennemførelse af Behovsafklaring

Bemærk, at der kan være flere forskellige begrundelser for at gennemføre Behovsafklaring. Som det fremgår har de primære begrundelser været interesse for emnet, et ønske om at være på forkant, opstart af miljøarbejde, at TIC har henvendt sig til virksomheden og anbefalet at virksomheden fik foretaget en Behovsafklaring eller krav fra kunder/myndigheder. Inden gennemførelse af en Behovsafklaring er det med virksomheden blevet drøftet, hvilke forventninger, de havde. Ikke overraskende har langt de fleste virksomheder haft en forventning om, at der blev skabt overblik, skabt en afklaring mv. Dette fremgår af nedenstående tabel. Heraf fremgår også, hvilke andre forventninger, virksomhederne har givet udtryk for at have..

Tabel 3.5.
Virksomhedernes forventninger til Behovsafklaring

Som opfølgning på, om disse forventninger er blevet indfriet, er der foretaget følgende registreringer:

Tabel 3.6.
Opfyldelse af forventninger til Behovsafklaring

Behovsafklaringerne må siges at have været en succes, da 98% af virksomhederne helt eller delvist har fået indfriet sine forventninger. Der er ikke nogen registreringer af, hvorfor den virksomhed, der ikke har fået indfriet sine forventninger og de 2 virksomheder, der endnu ikke ved, om forventningerne er blevet indfriet, har svaret, som de har gjort. Det skal dog næves, at TIC altid er meget opmærksom på, at målrette sin rådgivning efter virksomhederne behov, hvorfor der altid bliver taget hånd om eventuelle utilfredsheder.

At der er igangsat initiativer efter gennemførelse af Behovsafklaringerne fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3.7.
Planlagte initiativer efter Behovsafklaring

Som det fremgår af tabellen er der tale om meget forskellige initiativer. Registrering af initiativer er imidlertid ikke foretaget gennem hele projektet, hvorfor der reelt sikkert er tale om et større antal virksomheder, der har igangsat initiativer. Dertil kommer, at det er den enkelte TIC rådgiver, der frit har angivet, hvilke initiativer, der er igangsat, så i nogle tilfælde er der sandsynligvis ikke foretaget en fuldstændig registrering af initiativer. Vi mener dog, at de foretagne registreringer af initiativer alligevel skal videreformidles i denne rapport, da det giver indikationer af, at gennemførelse af Behovsafklaringerne har ført til konkrete handlinger.

Som det fremgår er der igangsat systematisk miljøarbejde (herunder miljøstyring) i 66 virksomheder, 67 virksomheder har fået gennemført LCC, 40 virksomheder har søgt om støtte til miljøarbejde, og i 20 virksomheder har der efterfølgende igangsat initiativer vedr. arbejdsmiljø.

I forbindelse med gennemførelse af Behovsafklaringerne, er der desuden foretaget registreringer af, hvilke Faktaark og andet informationsmateriale, der er udleveret til virksomhederne. En opgørelse af dette fremgår af afsnit 4.4.

3.5 Erfaringer

Ydelsen Behovsafklaring - en grundig og systematisk dialog mellem en virksomheds ledelse og/eller miljøansvarlig og TIC rådgiveren om forskellige miljøemner er/har været "en populær ydelse". Ikke blot er der i projektet gennemført flere Behovsafklaringer end forventet, men næsten alle virksomheder har tilkendegivet, at dialogen har givet dem en god viden/information således, at der kar kunnet træffes beslutninger om igangsætning af det videre miljøarbejde. At der er igangsat initiativer, vidner tabel 3.7 om. Af denne tabel fremgår det desuden, at initiativerne spænder vidt.

Da ydelsen harmonerer godt med TICs generelle arbejdsmetoder, vil der også efter projektets afslutning blive gennemført Behovsafklaringer. Værktøjet kan rekvireres hos TIC (tlf. 70 15 15 45) og bliver efter projektets afslutning også at finde på TICs hjemmeside (www.tic.dk/miljo/miljo.htm), så andre - virksomheder, der ønsker at foretage en "selv-behovsanalyse" eller rådgivere, der ønsker at benytte sig af materialet - kan få glæde af det.

4. Faktaark

4.1 Formål

TIC har gennem sit arbejde med miljøområdet konstateret, at der er behov for informationsmateriale, der er forholdsvis kortfattet. Formålet med Faktaarkene er, at der med forholdsvis lidt tekst kan videregives/fås informationer om forskellige miljøemner.

4.2 Krav til Faktaarkene

Vi havde det krav/mål i forbindelse med udarbejdelsen af Faktaarkene, at informationerne skulle være rettet mod små og mellemstore danske virksomheder, og at der skulle være et Faktaark for hvert af de i forhold til dette projekt mest relevante emner. Hvert Faktaark skulle indeholde en kortfattet information, men der også skulle være henvisninger til hjemmesider, rådgivere, virksomheder, myndigheder, andre publikationer mv., hvis virksomhederne havde brug for at få emnet uddybet. Omfangsmæssigt skulle hvert Faktaark være på 1-2 sider og opbygningen af Faktaarkene skulle så vidt muligt være ensartet.

4.3 Oversigt

I forbindelse med de gennemførte Behovsafklaringer og LCC er det registreret, hvilke Faktaark, der er udleveret til de enkelte virksomheder. Antallet af virksomheder, der har fået de enkelte Faktaark ses i det følgende:

Tabel 4.1
Faktaark

I forbindelse med Behovsafklaringerne/LCCene er der ofte udleveret andet informationsmateriale end Faktaarkene. En opgørelse over yderligere tilsendt materiale fremgår af følgende tabel:

Tabel 4.2
Behovsafklaring - yderligere tilsendt materiale

Som det fremgår er der tale om en lang række forskelligt materiale.

4.5 Erfaringer

At kunne videregive/få kortfattet information om diverse miljøemner må siges at være et meget godt element i dette projekt. Der er noget der tyder på, at vi med disse Faktaark har ramt et informationsniveau, der har været behov for, og at modtagerne af Faktaarkene har fundet informationerne relevante. Hele tiden at holde et så stort antal Faktaark "up-to-date", kræver en del ressourcer, men med den succes, vi oplever med Faktaarkene, er det besluttet, at de skal videreføres og opdateres efter projektet afsluttes. De kan frem til februar 2005 rekvireres hos TIC (tlf. 70 15 15 45) eller downloades fra www.tic.dk/miljo/miljo.htm

5. Livscykluscheck (LCC)

5.1 Formål

Formålet med et livscykluscheck (herefter forkortet til LCC) er på en meget simpel måde at gøre virksomhederne opmærksomme på, hvad livscyklustankegangen går ud på, samt hvilken betydning livscyklustankegangen har for den enkelte virksomheds produkter eller ydelser.

Formålet er desuden at sætte virksomhederne i gang med produktorienteret miljøarbejde med det mål at mindske miljøbelastningen fra deres produkter eller ydelser.

5.2 Krav til virksomheder som vil have gennemført et LCC

For at få gennemført et LCC med et praktisk anvendeligt udbytte, skal virksomheden kende miljødata for virksomheden og for det udvalgte produkt eller ydelse. Der ud over skal der foreligge en stykliste for produktet. For en ydelse skal hjælpestoffer og brugsmønster kendes.

Virksomheden skal anvende tid på at indsamle data samt på 2-3 møder med TIC rådgiveren. Tidsforbruget afhænger af, hvor let det er at skaffe data, og hvor ihærdig virksomheden er i forsøget på at skaffe alle relevante data. For nogen virksomheder vil det tage ca. ½ dag, for andre flere dage.

Et livscykluscheck kan udarbejdes i samarbejde med miljømedarbejder, værkfører, regnskabsmedarbejder m.fl., men det er ønskeligt, at også ledelsen deltager aktivt og derved viser, at der er ønske om at bruge resultatet i det daglige arbejde.

Hvis virksomheden ikke kan skaffe tilstrækkelige miljødata om produktet, men kender materialerne/indholdsstofferne i det udvalgte produkt, kan der på den baggrund gennemføres en samtale om principperne i livscyklustankegangen samt demonstreres et kvalitativt LCC.

5.3 Indhold

5.3.1 MEKA-matricen

Et LCC giver et meget forenklet overblik over miljøbelastningerne i livsforløbet for et produkt eller en ydelse – en meget forenklet udgave af en livscyklusvurdering (LCA). Udgangspunktet er MEKA-princippet:

Følgende data opgøres for det valgte produkt eller ydelse:

Materialer og indholdsstoffer
Energiforbrug (herunder evt. transport)
Kemikalieforbrug
Andet

Disse data indsamles af virksomheden med vejledning af TIC for alle produktets livsfaser, hvorefter der udfyldes en MEKA-matrice (illustreret nedenfor) med de indsamlede data:

Figur 5.1.
MEKA-matricen

Med assistance fra TIC fortolkes de indsamlede data: Hvilke(n) fase(r) giver store miljøbelastninger? Hvilke miljøbelastninger har virksomheden indflydelse på? Hvordan kan virksomheden påvirke og evt. reducere miljøbelastningen i de øvrige faser?

5.3.2 Værktøj

Ved beregningerne bruges der data på forsyningshorisont for råvarer samt energiindhold i råvarer og energikilder baseret på data fra UMIP-databasen (7). Det er kendt, at nogen af disse data er baseret på ældre informationer og teknologier, og derfor må disse data forventes at være behæftet med en del usikkerhed, men da LCC med tilhørende data bruges som introduktion til emnet, anses denne usikkerhed ikke for at udgøre et problem for projektet.

Såfremt den enkelte virksomhed har fremskaffet en komplet stykliste, vil vurderinger på ressourceknaphed og energiindhold i råvarer være troværdige (med ovenfor nævnte forbehold).

Vurderingerne for materialer og energi foretages udfra en ressourcebetragtning: Hvor meget bruges, hvor meget er der til rådighed? For at kunne foretage sammenligninger, omregnes alle ressourceforbrug til enheden milli person reserver (mPR), som er den mængde af en given ressource, som er til rådighed for en person og dennes efterkommere.

5.3.4 Usikkerhedsfaktorer og vidensmangler

Energiforbrug ved produktion, brugsfase og bortskaffelse vil i højere grad bero på et skøn over energiforbrug, brugsmønster og bortskaffelsesscenarie. Dette giver selvfølgelig en høj grad af usikkerhed, men demonstrerer klart for virksomhederne, hvori usikkerhederne ved et LCC og også ved at LCA består. Det giver også anledning til en diskussion om, hvilke faktorer virksomheden har mulighed for at påvirke.

Punktet "Andet" omfatter fx arbejdsmiljø eller affald i produktionsfasen og behandles ligesom kemikalievurderingen rent kvalitativt.

Værktøjerne vil ikke blive vist i denne rapport, da de kan rekvireres hos TIC på tlf. 70 15 15 45 eller hentes på www.tic.dk/miljo/miljo.htm.

5.4 Udførelse

Det må konstateres, at det af og til er nødvendigt at holde flere møder med virksomheden, før der kan foretages beregninger på LCCet.

Tidsforbruget for udarbejdelsen af et LCC var på forhånd estimeret til 15 timer. Da TIC som hovedregel tilbyder ydelser af 4 timers varighed som gratis ydelser, er dette ikke en normal TIC-ydelse, men et tilbud der gjaldt i projektperioden. Miljøstyrelsen har ydet tilskud til gennemførelsen af LCCene ved at dække det yderligere tidsforbrug på 11 timer.

I praksis har det vist sig, at det tager mellem 20 og 60 timer at udarbejde et LCC med et gennemsnit på ca. 30 timer.

5.4.1 Eksempler på fortolkninger og anbefalinger

På basis af MEKA-matricen udarbejdes en fortolkning samt anbefalinger for det videre arbejde baseret på en række standardkommentarer.

Værktøjet med standardanbefalinger kan rekvireres hos TIC på 70 15 15 45 eller downloades fra www.tic.dk/miljo/miljo.htm.

5.5 Resultater

5.5.1 Gennemførte LCC fordelt på geografi, brancher og størrelser af deltagende virksomheder

Der er i projektperioden gennemført 67 LCC. Geografisk er de fordelt som vist i nedenstående tabel:

Tabel 5.1.
Geografisk fordeling af de gennemførte LCC

De virksomheder, som har fået gennemført et LCC, fordeler sig på følgende brancher og størrelser:

Tabel 5.2.
Gennemførte LCC fordelt på brancher og størrelser

Det er overraskende, at der er gennemført LCC i 7 kemiske virksomheder, da LCCet ikke egner sig særlig godt til kemiske produkter. En forklaring kan være, at kemiske virksomheder føler sig presset miljømæssigt og derfor er meget motiverede til at tage i mod de tilbud, der er tilgængelige.

Via et LCC er det muligt at foretage en overordnet vurdering af kemiske stoffer anvendt ved fremstilling/brug/bortskaffelse af et givent produkt. Et LCC er dog ikke særligt anvendeligt for kemiske produkter (produkter, der overvejende består af kemiske stoffer), da der udelukkende er tale om en kvalitativ vurdering og ikke en vurdering af fx forbrug af reserver, energiindhold i råvarerne mv.

Et klart mål med livscyklusarbejde for kemiske produkter kunne være at udarbejde dokumentation for miljøbelastninger til brug overfor kunder, evt. ved indførelse af miljømærke.

5.5.2 Virksomhedernes forventninger til LCC

Virksomhederne angiver følgende grunde til at få gennemført et LCC: (Mulighed for flere svar fra hver virksomhed).

Tabel 5.3.
Årsager til, at virksomhederne har ønsket at få gennemført et LCC

Der er angivet adskillige forskellige forventninger fra virksomhederne til gennemførelsen af et LCC. Nogen virksomheder har angivet flere forskellige forventninger, andre virksomheder har som det fremgår ikke haft nogen forventninger, blot været nysgerrige efter hvad dette går ud på. Svarene kan samles i følgende grupper:

Tabel 5.4
Virksomhedernes forventninger til LCC

Virksomhederne er blevet spurgt i hvor høj grad de har fået opfyldt deres forventninger. En del af de virksomheder, som ingen forventninger havde, har ikke svaret på dette.

Tabel 5.5.
Opfyldelse af virksomhedernes forventninger til gennemførelse af et LCC

En relativt stor del af virksomheder fik kun delvist opfyldt deres forventninger til LCCet. Det vurderes, at dette primært skyldes, at forventningerne til et LCC ikke indledningsvist var blevet tilstrækkelig afstemt med, hvilke resultater der opnås med en sådan overordnet miljøvurdering.

Kun 3 virksomheder havde ikke forud for gennemførelse af LCCet fået en behovsafklaring. Dette skyldes, at virksomhedernes generelle viden om miljø var så stor, at der ikke var behov for en Behovsafklaring.

5.5.3 Miljøbelastninger i forhold til MEKA-matricen for undersøgte produkter og ydelser

For 40 LCC blev det opgjort, i hvilke(n) fase(r) de(n) største miljøbelastning(er) ser ud til at være. Resultatet ses af nedenstående tabel:

Tabel 5.6.
MEKA-matricen – hvor ses de største miljøbelastninger

For de undersøgte parametre – Materialer, Energi, Kemikalier og Andet, ses, at det for 50% af de gennemførte LCC har energiforbruget udgjort den største miljøbelastning (eller en af de største miljøbelastninger, da der typisk har været 3 svar for hvert LCC). Dette er ikke overraskende, da denne metode har meget fokus på energiforbruget og også på energiforbruget har de mest pålidelige beregninger.

For faserne ses det, at for 40% af de gennemførte LCC har Materialefasen givet ophav til største miljøbelastning (eller en af de største miljøbelastninger). Det er måske overraskende, at det ikke er brugsfasen, der given anledning flest af de største miljøbelastninger. Dette må skyldes, at relativt mange af de gennemførte LCC har været på energipassive produkter, altså produkter uden et eget energiforbrug.

5.5.4 Virksomhedernes planer om efterfølgende aktiviteter

Virksomhederne er blevet spurgt, om de har planer om produktorienterede miljøaktiviteter eller andre miljøaktiviteter efter gennemførelsen af LCCet. Der må pointeres, at der er tale om planer. Som det fremgår, havde 41 af virksomhederne planer om videre miljøarbejde. For en del af virksomhederne vides det, hvilke aktiviteter der rent faktisk blev gennemført. Dette bliver omtalt i afsnit 5.6.1.

Tabel 5.7.
Planlagte efterfølgende aktiviteter eller brug af LCC

En del virksomheder har ønsket selv at arbejde videre og er derfor blevet instrueret i brug af værktøjet. Hvor mange det drejer sig om ses i nedenstående tabel:

Tabel 5.8.
Er virksomheden instrueret i at arbejde videre med LCC selv?

5.6 Erfaringer

5.6.1 Virksomhedernes erfaringer

Det er erfaringen, at hovedparten af de deltagende virksomheder har været meget positive overfor introduktionen til livscyklusbegrebet og den produktorienterede miljøvinkel. Virksomhederne iværksætter måske ikke noget produktorienteret miljøarbejde umiddelbart, men for langt de fleste er det en "aha"-oplevelse som de både kan bruge som virksomhed og som privatpersoner.

Den virksomhed, som direkte har givet udtryk for ikke at have fået opfyldt forventningerne til LCCet har følgende kommentar: Det kunne vi da godt selv regne ud! Her hentydes til hvor i MEKA-matricen der så ud til at være den største miljøbelastning.

De virksomheder, som kun delvist har fået opfyldt deres forventninger, kommenterer typisk LCCet med: Hvad skal vi så gøre ved det? De havde forventet mere overraskende og konkrete konklusioner på, hvad der var de største miljøbelastninger fra deres produkt og hvordan de kunne nedbringe den samlede miljøbelastning på deres produkt.

Næsten halvdelen af virksomhederne har ønsket selv at arbejde videre med LCC efterfølgende og er derfor blevet instrueret i at arbejde med LCC selv.

5.6.1.1 Efterfølgende aktiviteter

En del virksomheder vides at være gået videre med miljøarbejdet efter enten behovsafklaringen eller efter LCCet. Dette efterfølgende miljøarbejde er hovedsageligt produktorienteret miljøarbejde, men der er også virksomheder, der er fortsat med miljøarbejde med fokus på egen virksomhed.

Tabel 5.9.
Eksempler på efterfølgende aktiviteter i virksomhederne

I de virksomheder, hvor der er blevet gennemført et LCC, har det oftest ført til en god dialog med virksomheden om livscyklusbegrebet og muligheder i virksomheden for at påvirke produktets samlede miljøbelastning i livsforløbet.

At gøre virksomhederne opmærksomme på livscyklusbegrebet vil gå over til TICs basisydelser efter projektets afslutning. Det vil variere fra center til center, hvilke tilbud der vil blive givet til virksomhederne efter projektets afslutning. Nogle centre vil tilbyde den kvalitative del, altså et LCC uden beregninger og med mere brug af generelle tommelfingerregler for miljøvenlige produkter. Andre centre vil have mulighed for mod betaling at tilbyde at udarbejde et LCC.

I TIC-nettet vil vi også fremover have fokus på miljøarbejdet og sikre dialogen og erfaringsudvekslingen mellem miljørådgiverne i de enkelte centre.

6. Andre produktorienterede miljøydelser fra TIC

Parallelt med projektet er der i TIC gennemført andre tiltag end de der er omfattet af projektet. Det drejer sig primært om miljøvenlig produktudvikling (nærmere beskrevet i punkt 6.1.) men omfatter også diverse indlæg på temadage og workshops af ½ -1 dags varighed.

6.1 Miljøvenlig produktudvikling

TIC Viborg amt har fået udviklet et værktøj til en workshop om miljøvenlig produktudvikling, finansieret af Viborg amt. Dette værktøj er tilgængeligt for hele TIC-nettet og er i 3 virksomheder blevet brugt i stedet for et LCC.

6.1.1 Metode

Deltagerne i workshoppen er optimalt repræsentanter for produktudviklingsafdelingen, produktionen, miljøafdelingen, salgsafdelingen og ledelsen. I små og mellemstore virksomheder dækkes flere funktioner ofte af den samme person, så der deltager ikke nødvendigvis så mange mennesker, som funktionslisten angiver.

Workshoppen strækker sig over 2 dage. Første dag er programsat til at vare 6 timer, anden dag er programsat til at vare 4 timer. De 2 dage afholdes med en uges mellemrum, da der er opgaver til virksomheden, som skal løses mellem de 2 dage.

Aluminium: 7,3 mPR
Jern: 2,7 mPR
Kobber: 66,5 mPR
Mangan: 2,2 mPR
Zink: Ukendt mængde
Flour: 0,43 kg

Godskrivning:
Aluminium: -4,1 mPR
Jern: -2,2 mPR
Kobber: -51,8 mPR
Mangan: -1,8 mPR
Flour: -0,34 g

Det ser ud til at de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger forekommer i brugsfasen og i materialerne.

Kommentarer til ressourceforbrug:

1. Som det ses, er mPR forbruget beregnet for de enkelt råvarer. Denne vurdering af sparsomhed er i orden for så vidt styklisten er fuldstændig

2. Det må dog bemærkes, at denne vurdering ikke medtager hensynet til, hvorvidt en given ressource er uundværlig eller ej. Man kan fx forestille sig, at kobber på et tidspunkt kan erstattes af andre metaller i ledninger o.l.

3. Det må bemærkes, at der heller ikke er vurderet på, om et ressourceforbrug er reversibelt eller irreversibelt. Fx er afbrænding af olie og naturgas irreversibelt, mens jern muligvis genbruges.

Kommentarer til processer:

Galvaniseringen kan give anledning til uønsket udledning af zink til spildevandet. Processen foregår hos underleverandør og er derfor ikke direkte under NNs kontrol. Det kan dog anbefales NN at gå i dialog med underleverandøren om procesforløbet. Miljøprojekt nr. 559, 2000 fra Miljøstyrelsen: Central oparbejdning af galvanisk affald giver retningslinier for renere teknologi ved denne proces.

Kommentar til emballageforbrug:

1. Som det fremgår af skema 4.5 vurderer Miljøstyrelsen den anvendte type emballage til at være den mindst miljøbelastende type.

2. Det bør alligevel overvejes, om emballagen kan minimeres ifølge kravene stillet i Emballagedirektivet.

3. Emballagen kan genbruges og/eller genvindes. Det bør kontrolleres, at dette også sker.

Beregninger af energiforbrug: Beregningen er i overensstemmelse med forudsætningerne – selvfølgelig med forbehold for, at ikke hele indholdet i produktet er kendt, og at forbruget og forbrugsmønsteret i brugsfasen er anslået, men ikke efterprøvet.

Kommentar til kemikalieforbrug:

Som det fremgår, er en del af oplysningerne ufuldkomne, i det der mangler Cas nr. og datablade.

Hvis et kemikalie findes på Listen over uønskede stoffer: Der skal findes et alternativ i løbet af ret kort tid.

Hvis et kemikalie findes på Effektlisten: Spørg BST el. lign. om effekten på arbejdsmiljø.

Hvis et kemikalie findes på Listen af farlige stoffer: Tænk over, om der kan findes alternativer.

I dette tilfælde er 2 af de anvendte kølemidler på listen over uønskede stoffer, og begge stoffer forventes af blive ulovlige efter år 2006.

Væsentlige videnmangler og usikkerheder:

LCC laves ud fra styklisten. Der er usikkerhed i det omfang styklisten ikke angiver samtlige materialer i produktet

Viden om forbrug af reservedele i brugsfasen er ukendt.

Outputs ikke med – der er spild undervejs, både i råstofudvindelsen og i produktionen.

Viden om kemikalier er mangelfuld. Der bør kunne fremskaffes datablade på alle anvendte kemikalier – også i komponenter, som NN modtager færdige.

Der er foretaget den antagelse, at alle produkter afleveres til sortering og genbrug. Der ud over er det antaget, at de nemt genanvendelige dele er genbrugt fuldt ud, mens komponenter kun for halvdelen af produkterne er skilt ad til genanvendelse. Dette er formentlig en højere genanvendelse end i virkeligheden.

Usikkerhed om forbrugsmønstre: Det er antaget, at en affugter typisk bruges i ¼ af sin levetid. Dette forbrugsmønster er dog kun på grundlag af antagelser. Desuden er energiforbruget brugt til beregningen ud fra standardbetingelser. Ved andre belastninger vil energiforbruget i drift være anderledes.

Hvilke mulige ændringer i produktet kunne være miljømæssigt attraktive?

Reduktion af energiforbruget.

Fokus på systematisk genbrug, også gøre produktet nemmere at adskille.

Substitution af 2 af kølemidlerne, evt. omlægning af køleprocessen.

Substitution af brandhæmmer.

Substitution af PVC - brug af anden type ledning.

Videre arbejde, der bør udføres inden der drages konklusioner, og inden der handles på baggrund af miljøvurderingen:

Indhente styklister for delkomponenter

Undersøge brugsmønster

Undersøge bortskaffelsesmønster

Følge arbejdet med udvikling af nye kølemidler nøje samt undersøge potentialerne i nye kølemidler

I begyndelsen af 2001 vil der blive udgivet en håndbog for kølemontører på baggrund af erfaringerne fra projekterne under "Renere Projekter". Det anbefales, at NN anskaffer denne håndbog så hurtigt som muligt efter udgivelsen.

Energi

Kemikalier

Det ser ud til, at de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger stammer fra belysning, opvarmning og brug af rengøringsmidler.

Kommentarer til ressourceforbrug:

1. Vurderingen af sparsomhed er OK
2. Uundværlighed ikke inkluderet
3. Om et ressourceforbrug er reversibelt eller irreversibelt er ikke medtaget

Der er ikke medtaget beregninger eller kommentarer til rengøringsmidlernes emballage. Men følgende retningslinier kan følges ved NNs egen vurdering af emballage:

1. Hvorledes vurderer Miljøstyrelsen den anvendte type emballage ifølge skema 4.5?
2. Kan emballagen minimeres, eller kan der bruges et andet materiale?
3. Kan emballagen genbruges/genvindes?

Kommentarer til energiforbrug: Beregningen er OK. Læg mærke til, at der er brugt en omregningsfaktor pga. effektiviteten i hhv. elværk og fjernvarmeværk.

Kommentar til kemikalieforbrug: Værdi i forhold til tilgængelige oplysninger. Der er sikkerhedsdatablade på alle anvendte rengøringsmidler, men kun én ingrediens er forsynet med CAS-nr. Det er derfor ikke muligt at være helt sikker på, at der ikke optræder uønskede stoffer blandt rengøringsmidlerne.

Kemiske stoffer optages på følgende lister alt efter farlighed:

Listen over uønskede stoffer: Der optages stoffer, som de danske myndigheder ønsker at udfase pga. stor miljøfare.

Effektlisten: Der optages stoffer med stor skadevirksomhed på sundhed og/eller miljø. Hvis stoffer fra denne liste optræder i virksomhedens produkter eller processer bør rådgiver, fx BST, tages med på råd om mulig substitution af stoffet.

Listen af farlige stoffer: Her optages alle farlige stoffer, så vidt de er kendt af Miljøstyrelsen. Dvs. at også fx alkohol er på denne liste pga. brandfare.

Èt af rengøringsmidlerne indeholder et stof fra denne liste i nævneværdig mængde. Det er ætsende og lokalirriterende, men det kan ikke umiddelbart undgås: Det bruges til maskinopvask, og metoden til at maskinopvaske er netop at ætse urenheder væk.

Hvilke væsentlige videnmangler og usikkerheder er der?

1. LCC laves ud fra styklisten.
2. Viden om kemikalier er typisk mangelfuld
3. Antagelser om bortskaffelsesveje for spildevand og fast affald
4. Det er i dette tilfælde vanskeligt at lave afgrænsningen af "systemet". Fx: Skal gæsternes affald regnes med? Hvorledes adskilles det energiforbrug, som bruges på morgenmad, fra det forbrug, som vedrører overnatningen?

Hvilke mulige ændringer i produktet kunne være miljømæssigt attraktive?

Da det er belysning, opvarmning og rengøring, som ser ud til at betyde mest for miljøbelastningen, vil det være mest fordelagtigt at reducerer på disse belastninger.

Der bruges allerede lavenergipærer, men det er ikke afklaret til dette LCC, i hvor høj grad dette er gennemført. Der kan være steder, hvor det vil være fordelagtigt med montering af lavenergipærer.

Hvis der er erfaring for, at gæsterne glemmer at slukke for lyset i udvalgte lokaler, kan der monteres tidsstyret slukning af lyset.

Der bruges allerede solvarme og brænde, som dog ikke kan klarer hele varmebehovet. Det kan undersøges, om en udbygning af solvarmeanlægget kan nedsætte behovet for fjernvarme.

For både belysning og varme kan det også undersøges, om der er mulighed for at installere solceller.

Ved fremtidig vedligeholdelse kan der installeres energiruder. Mærkede energiruder giver et netto større energindfald fra solen end energiudstråling fra opvarmet lokale.

Det er klart, at det vil kræve investeringer at nedbringe miljøbelastningen, og det må overvejes, om investeringen står mål med besparelsen – også fra et økonomisk synspunkt.

Hvis virksomheden ønsker at gå længere i brugen af miljøvejledningen og evt. sammenligne sig med konkurrerende produkter i markedsførings øjemed, er der i ISO standarderne relativt strikse retningslinier for, hvilke regler der skal overholdes. Bl.a. skal miljøvurderingen underkastes et kritisk review af et panel af uafhængige eksperter.

Hvilket videre arbejde bør udføres inden der drages konklusioner, og inden der handles på baggrund af miljøvurderingen?

Det må vurderes, om det er praktisk og økonomisk muligt at bruge vedvarende energi i større omfang end nu.

Anvendte rengøringsmidler bør sammenlignes med tilsvarende svanemærkede midler.

2 kg genbrugspap godskrevet

Materialerne: 2577 MJ ~ 63,5 liter olie ~ 2,5 mPR olie

- 40 MJ (godskrevet pap)
- 30 MJ (kraftvarme)
I alt – 70 MJ ~ -1,7 liter olie ~ -0,07 mPR olie