| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Stimulering af mindre virksomheders interesse for arbejdet med renere produkter

5. Livscykluscheck (LCC)

5.1 Formål

Formålet med et livscykluscheck (herefter forkortet til LCC) er på en meget simpel måde at gøre virksomhederne opmærksomme på, hvad livscyklustankegangen går ud på, samt hvilken betydning livscyklustankegangen har for den enkelte virksomheds produkter eller ydelser.

Formålet er desuden at sætte virksomhederne i gang med produktorienteret miljøarbejde med det mål at mindske miljøbelastningen fra deres produkter eller ydelser.

5.2 Krav til virksomheder som vil have gennemført et LCC

For at få gennemført et LCC med et praktisk anvendeligt udbytte, skal virksomheden kende miljødata for virksomheden og for det udvalgte produkt eller ydelse. Der ud over skal der foreligge en stykliste for produktet. For en ydelse skal hjælpestoffer og brugsmønster kendes.

Virksomheden skal anvende tid på at indsamle data samt på 2-3 møder med TIC rådgiveren. Tidsforbruget afhænger af, hvor let det er at skaffe data, og hvor ihærdig virksomheden er i forsøget på at skaffe alle relevante data. For nogen virksomheder vil det tage ca. ½ dag, for andre flere dage.

Et livscykluscheck kan udarbejdes i samarbejde med miljømedarbejder, værkfører, regnskabsmedarbejder m.fl., men det er ønskeligt, at også ledelsen deltager aktivt og derved viser, at der er ønske om at bruge resultatet i det daglige arbejde.

Hvis virksomheden ikke kan skaffe tilstrækkelige miljødata om produktet, men kender materialerne/indholdsstofferne i det udvalgte produkt, kan der på den baggrund gennemføres en samtale om principperne i livscyklustankegangen samt demonstreres et kvalitativt LCC.

5.3 Indhold

5.3.1 MEKA-matricen

Et LCC giver et meget forenklet overblik over miljøbelastningerne i livsforløbet for et produkt eller en ydelse – en meget forenklet udgave af en livscyklusvurdering (LCA). Udgangspunktet er MEKA-princippet:

Følgende data opgøres for det valgte produkt eller ydelse:

Materialer og indholdsstoffer
Energiforbrug (herunder evt. transport)
Kemikalieforbrug
Andet

Disse data indsamles af virksomheden med vejledning af TIC for alle produktets livsfaser, hvorefter der udfyldes en MEKA-matrice (illustreret nedenfor) med de indsamlede data:

Figur 5.1.
MEKA-matricen

Med assistance fra TIC fortolkes de indsamlede data: Hvilke(n) fase(r) giver store miljøbelastninger? Hvilke miljøbelastninger har virksomheden indflydelse på? Hvordan kan virksomheden påvirke og evt. reducere miljøbelastningen i de øvrige faser?

5.3.2 Værktøj

Ved beregningerne bruges der data på forsyningshorisont for råvarer samt energiindhold i råvarer og energikilder baseret på data fra UMIP-databasen (7). Det er kendt, at nogen af disse data er baseret på ældre informationer og teknologier, og derfor må disse data forventes at være behæftet med en del usikkerhed, men da LCC med tilhørende data bruges som introduktion til emnet, anses denne usikkerhed ikke for at udgøre et problem for projektet.

Såfremt den enkelte virksomhed har fremskaffet en komplet stykliste, vil vurderinger på ressourceknaphed og energiindhold i råvarer være troværdige (med ovenfor nævnte forbehold).

Vurderingerne for materialer og energi foretages udfra en ressourcebetragtning: Hvor meget bruges, hvor meget er der til rådighed? For at kunne foretage sammenligninger, omregnes alle ressourceforbrug til enheden milli person reserver (mPR), som er den mængde af en given ressource, som er til rådighed for en person og dennes efterkommere.

5.3.4 Usikkerhedsfaktorer og vidensmangler

Energiforbrug ved produktion, brugsfase og bortskaffelse vil i højere grad bero på et skøn over energiforbrug, brugsmønster og bortskaffelsesscenarie. Dette giver selvfølgelig en høj grad af usikkerhed, men demonstrerer klart for virksomhederne, hvori usikkerhederne ved et LCC og også ved at LCA består. Det giver også anledning til en diskussion om, hvilke faktorer virksomheden har mulighed for at påvirke.

Punktet "Andet" omfatter fx arbejdsmiljø eller affald i produktionsfasen og behandles ligesom kemikalievurderingen rent kvalitativt.

Værktøjerne vil ikke blive vist i denne rapport, da de kan rekvireres hos TIC på tlf. 70 15 15 45 eller hentes på www.tic.dk/miljo/miljo.htm.

5.4 Udførelse

Det må konstateres, at det af og til er nødvendigt at holde flere møder med virksomheden, før der kan foretages beregninger på LCCet.

Tidsforbruget for udarbejdelsen af et LCC var på forhånd estimeret til 15 timer. Da TIC som hovedregel tilbyder ydelser af 4 timers varighed som gratis ydelser, er dette ikke en normal TIC-ydelse, men et tilbud der gjaldt i projektperioden. Miljøstyrelsen har ydet tilskud til gennemførelsen af LCCene ved at dække det yderligere tidsforbrug på 11 timer.

I praksis har det vist sig, at det tager mellem 20 og 60 timer at udarbejde et LCC med et gennemsnit på ca. 30 timer.

5.4.1 Eksempler på fortolkninger og anbefalinger

På basis af MEKA-matricen udarbejdes en fortolkning samt anbefalinger for det videre arbejde baseret på en række standardkommentarer.

Værktøjet med standardanbefalinger kan rekvireres hos TIC på 70 15 15 45 eller downloades fra www.tic.dk/miljo/miljo.htm.

5.5 Resultater

5.5.1 Gennemførte LCC fordelt på geografi, brancher og størrelser af deltagende virksomheder

Der er i projektperioden gennemført 67 LCC. Geografisk er de fordelt som vist i nedenstående tabel:

Tabel 5.1.
Geografisk fordeling af de gennemførte LCC

De virksomheder, som har fået gennemført et LCC, fordeler sig på følgende brancher og størrelser:

Tabel 5.2.
Gennemførte LCC fordelt på brancher og størrelser

Det er overraskende, at der er gennemført LCC i 7 kemiske virksomheder, da LCCet ikke egner sig særlig godt til kemiske produkter. En forklaring kan være, at kemiske virksomheder føler sig presset miljømæssigt og derfor er meget motiverede til at tage i mod de tilbud, der er tilgængelige.

Via et LCC er det muligt at foretage en overordnet vurdering af kemiske stoffer anvendt ved fremstilling/brug/bortskaffelse af et givent produkt. Et LCC er dog ikke særligt anvendeligt for kemiske produkter (produkter, der overvejende består af kemiske stoffer), da der udelukkende er tale om en kvalitativ vurdering og ikke en vurdering af fx forbrug af reserver, energiindhold i råvarerne mv.

Et klart mål med livscyklusarbejde for kemiske produkter kunne være at udarbejde dokumentation for miljøbelastninger til brug overfor kunder, evt. ved indførelse af miljømærke.

5.5.2 Virksomhedernes forventninger til LCC

Virksomhederne angiver følgende grunde til at få gennemført et LCC: (Mulighed for flere svar fra hver virksomhed).

Tabel 5.3.
Årsager til, at virksomhederne har ønsket at få gennemført et LCC

Der er angivet adskillige forskellige forventninger fra virksomhederne til gennemførelsen af et LCC. Nogen virksomheder har angivet flere forskellige forventninger, andre virksomheder har som det fremgår ikke haft nogen forventninger, blot været nysgerrige efter hvad dette går ud på. Svarene kan samles i følgende grupper:

Tabel 5.4
Virksomhedernes forventninger til LCC

Virksomhederne er blevet spurgt i hvor høj grad de har fået opfyldt deres forventninger. En del af de virksomheder, som ingen forventninger havde, har ikke svaret på dette.

Tabel 5.5.
Opfyldelse af virksomhedernes forventninger til gennemførelse af et LCC

En relativt stor del af virksomheder fik kun delvist opfyldt deres forventninger til LCCet. Det vurderes, at dette primært skyldes, at forventningerne til et LCC ikke indledningsvist var blevet tilstrækkelig afstemt med, hvilke resultater der opnås med en sådan overordnet miljøvurdering.

Kun 3 virksomheder havde ikke forud for gennemførelse af LCCet fået en behovsafklaring. Dette skyldes, at virksomhedernes generelle viden om miljø var så stor, at der ikke var behov for en Behovsafklaring.

5.5.3 Miljøbelastninger i forhold til MEKA-matricen for undersøgte produkter og ydelser

For 40 LCC blev det opgjort, i hvilke(n) fase(r) de(n) største miljøbelastning(er) ser ud til at være. Resultatet ses af nedenstående tabel:

Tabel 5.6.
MEKA-matricen – hvor ses de største miljøbelastninger

For de undersøgte parametre – Materialer, Energi, Kemikalier og Andet, ses, at det for 50% af de gennemførte LCC har energiforbruget udgjort den største miljøbelastning (eller en af de største miljøbelastninger, da der typisk har været 3 svar for hvert LCC). Dette er ikke overraskende, da denne metode har meget fokus på energiforbruget og også på energiforbruget har de mest pålidelige beregninger.

For faserne ses det, at for 40% af de gennemførte LCC har Materialefasen givet ophav til største miljøbelastning (eller en af de største miljøbelastninger). Det er måske overraskende, at det ikke er brugsfasen, der given anledning flest af de største miljøbelastninger. Dette må skyldes, at relativt mange af de gennemførte LCC har været på energipassive produkter, altså produkter uden et eget energiforbrug.

5.5.4 Virksomhedernes planer om efterfølgende aktiviteter

Virksomhederne er blevet spurgt, om de har planer om produktorienterede miljøaktiviteter eller andre miljøaktiviteter efter gennemførelsen af LCCet. Der må pointeres, at der er tale om planer. Som det fremgår, havde 41 af virksomhederne planer om videre miljøarbejde. For en del af virksomhederne vides det, hvilke aktiviteter der rent faktisk blev gennemført. Dette bliver omtalt i afsnit 5.6.1.

Tabel 5.7.
Planlagte efterfølgende aktiviteter eller brug af LCC

En del virksomheder har ønsket selv at arbejde videre og er derfor blevet instrueret i brug af værktøjet. Hvor mange det drejer sig om ses i nedenstående tabel:

Tabel 5.8.
Er virksomheden instrueret i at arbejde videre med LCC selv?

5.6 Erfaringer

5.6.1 Virksomhedernes erfaringer

Det er erfaringen, at hovedparten af de deltagende virksomheder har været meget positive overfor introduktionen til livscyklusbegrebet og den produktorienterede miljøvinkel. Virksomhederne iværksætter måske ikke noget produktorienteret miljøarbejde umiddelbart, men for langt de fleste er det en "aha"-oplevelse som de både kan bruge som virksomhed og som privatpersoner.

Den virksomhed, som direkte har givet udtryk for ikke at have fået opfyldt forventningerne til LCCet har følgende kommentar: Det kunne vi da godt selv regne ud! Her hentydes til hvor i MEKA-matricen der så ud til at være den største miljøbelastning.

De virksomheder, som kun delvist har fået opfyldt deres forventninger, kommenterer typisk LCCet med: Hvad skal vi så gøre ved det? De havde forventet mere overraskende og konkrete konklusioner på, hvad der var de største miljøbelastninger fra deres produkt og hvordan de kunne nedbringe den samlede miljøbelastning på deres produkt.

Næsten halvdelen af virksomhederne har ønsket selv at arbejde videre med LCC efterfølgende og er derfor blevet instrueret i at arbejde med LCC selv.

5.6.1.1 Efterfølgende aktiviteter

En del virksomheder vides at være gået videre med miljøarbejdet efter enten behovsafklaringen eller efter LCCet. Dette efterfølgende miljøarbejde er hovedsageligt produktorienteret miljøarbejde, men der er også virksomheder, der er fortsat med miljøarbejde med fokus på egen virksomhed.

Tabel 5.9.
Eksempler på efterfølgende aktiviteter i virksomhederne

I de virksomheder, hvor der er blevet gennemført et LCC, har det oftest ført til en god dialog med virksomheden om livscyklusbegrebet og muligheder i virksomheden for at påvirke produktets samlede miljøbelastning i livsforløbet.

At gøre virksomhederne opmærksomme på livscyklusbegrebet vil gå over til TICs basisydelser efter projektets afslutning. Det vil variere fra center til center, hvilke tilbud der vil blive givet til virksomhederne efter projektets afslutning. Nogle centre vil tilbyde den kvalitative del, altså et LCC uden beregninger og med mere brug af generelle tommelfingerregler for miljøvenlige produkter. Andre centre vil have mulighed for mod betaling at tilbyde at udarbejde et LCC.

I TIC-nettet vil vi også fremover have fokus på miljøarbejdet og sikre dialogen og erfaringsudvekslingen mellem miljørådgiverne i de enkelte centre.