Emballagetryk omfatter, som betegnelsen angiver, tryk på
emballage. Det drejer sig primært om emballage af bølgepap, karton, papir og plastfolie,
såsom papkasser, mælkekartoner, papirsposer, konvolutter og plastemballage til f.eks.
slik. Hovedparten af de trykkerier, der trykker på bølgepap/karton/papir, er
branchemæssigt organiseret i Emballageindustrien, mens
trykkerier, der trykker på plastfilm/folie, desuden kan være organiseret i Plastindustrien. Endvidere kan etikettrykkerier
være organiseret i Emballageindustrien.
De dominerende trykteknikker er offset og flexotryk, men bogtryk, serigrafi og i meget
lille omfang dybtryk anvendes også. De trykfarver, der anvendes,
omfatter først og fremmest offsetfarver og flexotrykfarver, men også bogtrykfarver,
serigrafifarver og UV-farver. Anvendelsen af vandfortyndbare trykfarver er især udbredt
ved tryk på bølgepap, hvor der anvendes vandfortyndbare flexotrykfarver. Nedenstående
er produktionsenheder og processer kort behandlet.
Flexografisk tryk anslås i Miljøprojekt nr. 481 /2/ at dække omkring 30% af den samlede produktion (dvs.
økonomisk omsætning) ved emballagetryk i Danmark. Produktionen udføres ifølge samme
reference /2/ af omkring 76 trykkerier. Det drejer sig
især om bølgepapindustrier, "fleksibel emballage trykkerier" (f.eks.
tryk på plastfilm), kartonagetrykkerier, konvoluttrykkerier, "papirsposetrykkerier"
og etikettrykkerier. Alle disse trykkerier, på nær sidstnævnte, er domineret af større
virksomheder (produktionsenheder) med mere end 100 ansatte /1/.
Dette projekt dækker tryk med vandfortyndbar flexotrykfarve på alle de nævnte typer
af trykkerier bortset fra etikettrykkerier, hvor der primært trykkes med UV-farver,
bogtrykfarver og offset. Den meget lidt anvendte dybtrykteknik (f.eks. ved tryk på
fleksibel emballage) er heller ikke omfattet, men der anvendes farver svarende til de her
behandlede, dvs. vandfortyndbare flexotrykfarver. For yderligere beskrivelse af
branchestrukturen henvises til Miljøprojekt nr. 481 /2/
og Miljøprojekt nr. 284 /1/.
Spørgeskemaundersøgelsen udført under dette projekt viser, at der i Danmark i dag
(år 2000) er minimum 22 trykkerier (sandsynligvis 20-30), der trykker med vandfortyndbar
flexotrykfarve. Af disse udgør bølgepapemballagetrykkerier ca. 15, konvoluttrykkerier
ca. 3, papirsposetrykkerier ca. 2, kartonagetrykkerier ca. 1 og trykkerier, der trykker
på fleksibel emballage, 1-2.
Flexotryk er en højtryks- og rotationsteknik, hvor trykfarve på trykformens (dvs.
klicheens) ophøjede partier overføres til trykemnet (f.eks. bølgepap). Processen
foregår typisk ved, at en såkaldt aniloxvalse (dvs. en
rastervalse med fordybninger kaldet kopper) henter trykfarven fra en påmonteret
farvebakke eller lukket kammerrakel og overfører denne til flexoklicheen,
der typisk er af kunststof (fotopolymer) og monteret på klichevalsen. Motivet overføres
til trykemnet, når klicheen presses mod dette, se figur 5.1 i kapitel 5. Selve
trykmaskinen (trykpressen) består typisk af flere trykværker/farveværker (f.eks.
2-farvetryk- eller 8-farvetrykpresse) opbygget med forskellig konstruktion (Stokpressen,
Satellitpressen, in-line-trykværker). For yderligere beskrivelse af flexotrykpresser henvises til Miljøprojekt nr. 481 /2/ og Miljøprojekt nr. 284 /1/.
De dele af trykpressen, der har været i kontakt med trykfarven, skal typisk ved
farveskift og fyraften rengøres for at sikre, at den næste trykopgave kan udføres
kvalitetsmæssigt forsvarligt. Det drejer sig typisk om at skylle systemet rent for den
farverest, der står tilbage i farvefremføringssystemet/farveværket (kammerrakel,
slanger, pumper mm.), når trykkeren har tømt hovedparten af med henblik på genbrug.
Hertil kommer separat rengøring af klicheen og periodevis separat rengøring af
aniloxvalsen.
Den daglige afvaskning af flexotrykpressen foregår typisk
ved, at farveværket skylles igennem med vand eller vand indeholdende et alkalisk
afvaskningsmiddel. Afhængig af automatiseringsgraden anvendes tillige at gå pressen
igennem manuelt for "helligdage" med børste, spand og vandslange. Vask af
klicheer foregår typisk separat og næsten udelukkende manuelt f.eks. ved først at
påføre afvaskningsmiddel med børste og derefter spule med vandslange eller udelukkende
ved brug af rent vand. Aniloxvalser rengøres separat periodevis (f.eks. hvert halve år),
og her er den dominerende teknik at blæse overfladen ren med bagepulver.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|