|
Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager 1 Estimat af tilførte mængder hvidblik- og stålemballager til genanvendelse, forbrænding og deponeringTil at beregne mængderne af brugte hvidblik- og stålemballager som tilføres de forskellige mulige behandlingsformer, tages udgangspunkt i følgende kilder:
I Emballageforsyningen i Danmark 2000, Ref. 1, er vist den samlede emballageforsyning for 2000 i kapitel 5 i tabellen "Samlet Emballageforsyning, 2000". Summen af materialerne jern/uædelt metal samt hvidblik udgør 45.070 tons. Denne sum er antaget at svare til den samlede danske forsyning af brugte emballager af hvidblik og stål. Det skal dog bemærkes at der er en vis usikkerhed på dette tal hvilket også fremgår af Ref. 1. Emballagerne findes inden for en række forskellige varepositionsnumre i Danmarks Statistik som findes gengivet i Ref. 1, bilag A, kapitel 9. Der er ikke en opdeling af hvidblik- og stålemballager i materialet fra Danmarks Statistik. Ved hvidblik forstås valset stål der er belagt med enten et lag tin eller krom for at beskytte mod korrosion. Det pålagte lag giver den karakteristiske hvide sølvglinsende farve. Ifølge Ref. 12 er tykkelsen af langt hovedparten af hvidblikemballage <0,3 mm. En lille del udgøres af transportemballage i ca. 20-35 liter størrelse med lidt større tykkelse fra 0,34-0,42 mm. Mere end 90% af al hvidblikemballage på markedet er tinbelagt ifølge Ref. 12. Ca. 8-10% af hvidblikemballagen er af typen "TFS" (= tin free steel) som er belagt med et lag krom og herudover lakeret hvilket ikke er nødvendigt med tinbaseret emballage. Emballager af hvidblik forventes primært at befinde sig blandt følgende varepositionsnumre fra Danmarks statistik (se Ref. 1, bilag A, kapitel 9):
Stålemballager er vurderet til primært at være omfattet af emballager med følgende varepositionsnumre i Danmarks Statistik (se: Ref. 1, bilag A, kapitel 9):
Da det er umuligt at foretage en præcis fordeling af hvidblik- og stålemballager inden for de ovenfor givne varepositionsnumre, er der valgt en anden fremgangsmåde. De brugte emballager vil fordele sig af en række forskellige behandlingsveje. Disse antages at være:
I Metalstatistik 2000, Ref. 2, er udført vejninger af kasserede metalemballager i 3 containere med letjern/kommunejern samt de totale mængder i containerne. Mængden af aluminiumsemballager er vurderet i forsøget. Ud fra vejningerne og fra kendskab til de modtagne mængder letjern/kommunejern hos 80% af genvindingsindustrien er beregnet en årlig mængde på 3.970 ton stålemballage til genanvendelse i Danmark. Stålemballagerne antages primært at bestå af hvidblikemballage. I Ref. 2 er endvidere bestemt mængden af stålemballager i form af ståltromler og flasker som sendes til genanvendelse. Estimatet bygger på opgivne modtagne mængder ved 80% af genvindingsindustrien hvorved kan beregnes en samlet mængde stålemballage til genanvendelse i Danmark på 3.506 tons. I nærværende projekt er indhentet supplerende oplysninger fra Kommunekemi som opgiver mængden af stålemballager (50-200 liter tromler) med fast affald som blev forbrændt i rotérovnene i år 2000, til knap 1.000 tons. I år 2000 blev ikke genvundet jern fra slaggen fra rotérovnene ved Kommunekemi. Der har dog været udvundet lidt jern i 2001 med stor andel af rust, så udbyttet af rent jern til genanvendelse er meget begrænset. Tabet af stålemballager ved Kommunekemi er ikke inkluderet i opgørelserne i Ref. 2. Der foregår endvidere et vist omfang af rekonditionering af tromler hos Hannell som ikke er medtaget i nærværende undersøgelse Det faste affald i ståltromlerne som behandles ved Kommunekemi, vil indeholde en vis mængde malerbøtter af hvidblik som ligeledes mistes ved forbrænding, men der findes ikke data vedrørende mængden. Man kan dog forsøge at lave et overslag over mængden. Det antages at maksimalt 10% af vægten i tromlerne udgøres af hvidblikemballage. Endvidere antages at alle tromler er 200 liter tromler med en vægt på 18 kg pr. tromle, og at tromlerne indeholder 200 kg affald. Herefter kan beregnes at mængden af hvidblikemballage i fast affald til forbrænding ved Kommunekemi er mindre end 1.200 tons. Mængden af stål- og hvidblikemballager til direkte deponering antages negligeabel. Mængden af stålemballage til forbrænding sammen med dagrenovation og erhvervsaffald antages ligeledes at være negligeabel. Herefter kan følgende fordeling af den samlede mængde på 45.070 tons af hvidblik- og stålemballage fordelt på behandlingsformer beregnes. Tabel 1.1
|
