| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager
Genanvendelseseffektiviteten for hvidblik- og stålemballager er som det fremgår af de
foregående afsnit, begrænset. Hertil kommer at emballager af aluminium, emner af zink,
tin og bly og andre metaller med lavt smeltepunkt nedbrydes og går tabt ved
forbrændingsprocessen. Disse tungmetaller giver desuden en uønsket emission fra
affaldsforbrændingsanlæggenes afkast til luften. Metaller som kobber vil endvidere
delvist blive oxideret og derved forurene slaggen, så kravene til udvaskning af
tungmetaller bliver vanskeligere at overholde.
Denne rapport skal ikke beskrive hvilke økonomiske og miljømæssige fordele eller
ulemper der eksisterer i forbindelse med affaldsforbrænding i Danmark, men det skal dog
påpeges at der findes alternative håndterings- og behandlingsmetoder til de metoder der
i dag anvendes. Der er gennem de seneste par år fremkommet teknologier som vil kunne øge
genanvendelseseffektiviteten væsentligt, herunder for hvidblik- og stålemballager.
Disse teknologiers økonomiske og miljømæssige konsekvenser er endnu ikke belyst i
tilstrækkelig omfang til at man kan pege på en eller flere muligheder for forbedring af
genanvendelseseffektiviteten.
Vore anbefalinger vil være nærmere at undersøge og sammenligne nedenstående
behandlingsmetoder med de økonomiske og miljømæssige aspekter ved fortsat brug af de
danske forbrændingsanlæg i uændret form.
Behandlingsmetoder, der bør undersøges: