Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager

7 Muligheder for forbedringer i genanvendelseskredsløbet

Genanvendelseseffektiviteten for hvidblik- og stålemballager er som det fremgår af de foregående afsnit, begrænset. Hertil kommer at emballager af aluminium, emner af zink, tin og bly og andre metaller med lavt smeltepunkt nedbrydes og går tabt ved forbrændingsprocessen. Disse tungmetaller giver desuden en uønsket emission fra affaldsforbrændingsanlæggenes afkast til luften. Metaller som kobber vil endvidere delvist blive oxideret og derved forurene slaggen, så kravene til udvaskning af tungmetaller bliver vanskeligere at overholde.

Denne rapport skal ikke beskrive hvilke økonomiske og miljømæssige fordele eller ulemper der eksisterer i forbindelse med affaldsforbrænding i Danmark, men det skal dog påpeges at der findes alternative håndterings- og behandlingsmetoder til de metoder der i dag anvendes. Der er gennem de seneste par år fremkommet teknologier som vil kunne øge genanvendelseseffektiviteten væsentligt, herunder for hvidblik- og stålemballager.

Disse teknologiers økonomiske og miljømæssige konsekvenser er endnu ikke belyst i tilstrækkelig omfang til at man kan pege på en eller flere muligheder for forbedring af genanvendelseseffektiviteten.

Vore anbefalinger vil være nærmere at undersøge og sammenligne nedenstående behandlingsmetoder med de økonomiske og miljømæssige aspekter ved fortsat brug af de danske forbrændingsanlæg i uændret form.

Behandlingsmetoder, der bør undersøges:
Forbedret teknologi til frasortering af metaller efter forbrænding
Nærværende rapport har vist at tabet af hvidblikemballage i forbrændingsanlæg og ved den efterfølgende lagring er højt. Dette betyder dog ikke at genvindingsgraden ikke kan øges. Fx er det vigtigt at optimere opholdet i slaggebunkerne, så slaggen frigives fra metaloverfladen, og oxidationen af metal samtidig er minimal.
Ændringer og forbedringer af eksisterende forbrændingsanlæg med linier til neddeling af affaldet og frasortering af metaller inden forbrænding
Erhvervsaffald er forholdsvis overkommeligt at forbehandle med magnetiske og mekaniske separationsmetoder hvorved metaller og andet ikke-brændbart kan fjernes inden restaffaldet tilføres forbrændingsanlæg. Dette foregår på udenlandske anlæg, men er også implementeret i et anlæg i Danmark ved Nomi I/S, Holstebro. Ved sådanne anlæg vil emballager af hvidblik fra erhvervsaffald ligesom andet jernholdigt materiale blive udskilt ved magnetseparation. Emballagerne vil ikke blive udsat for noget væsentligt tab i mekaniske separationsanlæg, men må efterfølgende sendes til oparbejdning andetsteds.

Dagrenovation kræver lukkede mekaniske systemer hvis der skal foretages mekanisk forbehandling, for at undgå smitte af personale med sundhedsskadelige bakterier. Udskilt hvidblikemballage skal efterfølgende oparbejdes andetsteds.

Ved oparbejdning af frasepareret hvidblikemballage bør den begrænsede ressource tin genvindes fra emballagen, ligesom organiske rester skal nedbrydes. Anlæg til en sådan oparbejdning findes i udlandet.

Ved anvendelse af forbehandlingssystemer vil typisk indgå en neddeling som forventes at medføre en mere homogen udbrænding af affaldet som en sidegevinst til en højere materialegenanvendelse.

Hvis der ud over magnetiske metaller også fjernes ikke-magnetiske metaller, heriblandt kobber, kan dette have betydning for udvaskningen af tungmetaller fra slaggen og dermed gøre det nemmere at overholde de danske udvaskningskrav, så slaggen kan genanvendes.

Det forventes samlet at en udskilning af hvidblikemballager inden forbrændingsanlæg med efterfølgende udvinding af tin og jern vil kunne medføre en høj grad af metalgenanvendelse, en bedre kvalitet af de udvundne metaller samt bedre driftsforhold i forbrændingsanlægget.
Indsamling af metalemballager i separat fraktion med efterfølgende behandling i specialanlæg for fjernelse af tin og organiske rester samt udsortering i de forskellige metaller

Der vil være forskellige muligheder for at etablere bringe- eller henteordninger. Det kunne f være bringesystemer der kombineres med glasindsamling som i Norge hvor Norsk Glassgjenvinning og Norsk Metallgjenvinning har bygget et anlæg til separering af indsamlet metal- og glasemballage. Der er i dag enkelte danske kommuner som indsamler hvidblikemballage på genbrugsstationer eller ved storskraldsordninger.
Ved en separat henteordning for hvidblikemballage er tømningsintervallet af betydning for økonomien i indsamlingsordningen.

Det maksimalt acceptable tømningsinterval er afhængigt af hvor ren emballagen er efter forbrugerne eventuelt har skyllet denne i et vist omfang, idet en dårligt skyllet emballage kan medføre mikrobiologisk vækst og lugtproblemer. Hvis hvidblikemballagen skal afhentes tit, skal der vælges passende opsamlingsmateriel der i volumen svarer til den forholdsvis lille mængde metalemballage (fx i kombination med eksisterende beholder). Det ekstra opsamlingsmateriel vil medføre en forøget udgift til indsamlingsfasen. Hvis der kombineres med en henteordning for glas som i Norge, vil der kunne afhentes større mængder af gangen.

Med en god rengøring af hvidblikemballagen vil man formodentlig kunne acceptere længere intervaller mellem afhentningerne

Et for højt vandforbrug til skylning vil dog kunne have en negativ miljømæssig effekt som Ref. 14 viser, med udgangspunkt i indsamling af plastemballage til genanvendelse sammenlignet med forbrænding.

Efter indsamlingen kan hvidblikemballagen sendes til affortinning og efterfølgende udvinding af jern.

Løbende ombygning af forbrændingslinier ved eksisterende affaldsforbrændingsanlæg til ny teknologi når ældre linier skal udskiftes
Der findes i dag kommercielle anlæg i drift der baseres på pyrolyse eller lavtemperaturforgasning med efterfølgende mekanisk fraseparation af metaller af høj kvalitet. Fra sådanne linier vil også kunne genvindes aluminium, kobber og andre metaller i høj kvalitet, ligesom der produceres en smeltet slagge med meget fine udvaskningsegenskaber og deraf følgende muligheder for genanvendelse (Se Ref. 11).