| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager

Sammenfatning og konklusioner

Projektet har haft til formål at bestemme genanvendelseseffektiviteten af hvidblikemballager og stålemballager i Danmark. Projektet har især haft fokus på en estimering af tabet af metal når hvidblikemballage tilføres danske forbrændingsanlæg. Der er endvidere foretaget en vurdering af kvaliteten af det metal som afsættes til genanvendelse.

Mængderne af kasserede emballager af hvidblik og stål som tilføres de forskellige mulige behandlingsformer, er bestemt ud fra opgørelser i Emballageforsyningen i Danmark 2000 og Statistik for metalemballager for 2000 samt supplerende indhentede oplysninger.

Forsyningen af brugte emballager af både hvidblik og stål er opgjort til 45.070 tons i 2000.

Emballager af stål omfatter især fade og tromler, beholdere af jern og stål til komprimerede gasarter mv. samt dåser og dunke over 0,5 mm i tykkelse.

Ud fra de ovennævnte kilder er fordeling af kasseret emballage på de forskellige behandlingsformer bestemt til:

Hvidblikemballager

Stålemballager

Som det ses af tabellen, behandles ca. 90% af hvidblikemballagerne i forbrændingsanlæg sammen med husholdnings- og erhvervsaffald, mens resten behandles af genvindingsindustrien i shredderanlæg.

Tabene af jernbaseret emballage i shredderanlæggene er begrænsede hvorfor genanvendelseseffektiviteten er tæt på 100% for genvindingsindustrien.

Tabene af hvidblikemballage i forbrændingsanlæggene er bestemt ud fra et forsøg på Amagerforbrænding hvor 203 mærkede over- og underdele af ovale dåser og ca. 93 runde tomatdåser er indfyret. Dåserne blev inden forsøget tømt, tørret og mærket med et 15 mm hul samt vejet efter fjernelse af mærkater. Fra rysterenden hvor slaggen udmades fra risten, blev al slagge kontrolleret for dåser, og alle dåser med et genkendeligt hul blev frasorteret.

De ovale dåser var af en større godstykkelse (0,22 mm) end tomatdåserne (0,18 mm). Der blev fundet genkendelige rester af 128 ovale dåser og 23 tomatdåser. Dåserne blev inddelt i 3 klasser efter nedbrydningsgrad. Herefter blev valgt mindst en repræsentativ dåse som var mest nedbrudt fra hver klasse, samt mindst en dåse der var mindst nedbrudt. Dåserne blev renset ned til rent metal med roterende stålbørste og bankning med hammer på ambolt for at fjerne glødeskaller.

Herved blev det gennemsnitlige tab bestemt for hver klasse hvorefter det samlede tab i forbrændingsprocessen er bestemt til:

Middeltabet for de ovale dåser og tomatdåser som var nedbrudt så meget at de ikke var identificerbare, er anslået til 83%.

Nogle af de hele, ovale dåser fra klasse 1 blev efterfølgende lagret i en slaggebunke i 1½ måned for at simulere den normale behandling ved forbrændingsanlæg inden metaller frasorteres. Ved lagringen ruster jernet så slaggen nemmere frigives ved sorteringsprocessen, og jernet opnår dermed en acceptabel kvalitet til genanvendelse.

Dåserne blev efter lagring udtaget, og nogle blev tilført sortértromlen og udtaget efter frasortering med båndmagneten. 4 repræsentative dåser blev udtaget og renset med roterende stålbørste og hammer. Tabet var 24,9% i forhold til startvægten. Det kan herefter bestemmes at tabet af rent metal som følge af lagringen er ca. 12% på 1½ måned i forhold til vægten af rent metal efter forbrænding. Dette tab forudsættes at være det samme for alle dåser, uanset hvor meget de er nedbrudte i forbrændingsprocessen, hvorefter det samlede tab for dåserne inkl. udsortering fra slagge kan bestemmes til:

Ud fra samtaler med brancheeksperter er det vurderet at mere end 90% af hvidblikemballagen har materialekarakteristika svarende til tomatdåsernes. Tabene for tomatdåserne er derfor vægtet med 90%, og tabene for de ovale dåser er vægtet med 10% ved beregning af det samlede tab for hvidblikemballagen der passerer forbrændingsanlæg og efterfølgende sorteres:

Dette svarer til mellem 3.600 og 14.000 tons genanvendt hvidblikemballage fra forbrændingsjern. Det skal bemærkes at DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S vurderer at mængden af hvidblikemballage i forbrændingsjern til eksport udgør mindre end 3% . Hvis dette tal benyttes til beregning af mængden af hvidblikemballage i forbrændingsjern fås en mængde på 1.800 tons hvilket er i størrelsesordenen af tallet svarende til maksimumtab.

Når mængderne der genanvendes i genvindingsindustrien medtages, fås en samlet genanvendelseseffektivitet for hvidblikemballage på:

Genanvendelseseffektiviteten på ca. 31% er lavere end i en norsk undersøgelse hvor genanvendelseseffektiviteten for norsk hvidblikemballage blev bestemt til 46%.

Der er ikke medtaget eventuelle tab ved oparbejdning i udenlandske stålværker.

Tabet vil typisk være mindre end 4% af det rene metal der modtages.

Ud fra forsøgene med rensning af hvidblikdåser efter lagring i slagge og passage af sorteringstromle blev det vurderet at slaggemængden inkl. jernoxider var betragtelig (15-29%). Dette betyder at omkostningerne til oparbejdning i stålværker er store da oxider og slagge også skal smeltes. Da hvidblikemballagen udgør en mindre del af forbrændingsjernet hvor der også indgår mere massive dele som vinkeljern, fælge, lydpotter og andet massivt gods med mindre slaggeandel, er det samlede indhold af slagge væsentligt mindre og acceptabelt for oparbejdning i stålværk. Ud over at større genstande har mindre slaggeandel, befries de mindre dele som går gennem maskerne i sortértromlen, rimeligt for slagge ved bearbejdning med hammermølle og mindsker således det samlede indhold af slagge i forbrændingsjern til eksport.

Vedrørende stålemballager (tromler og gasflasker) forventes tabet i genvindingsindustrien er være begrænset og er derfor sat til 0%, mens tabet ved forbrænding af fast affald på Kommunekemi i 2000 var 100%.

Ud fra mængderne til genanvendelsesindustrien og til Kommunekemi er beregnet en genanvendelseseffektivitet på 78% for stålemballage.

Ved beregningen af genanvendelseseffektiviteten for hvidblikemballage blev fundet en ret lav genanvendelseseffektivitet på 31% +/-12%. Som angivet tidligere, tyder vurderinger baseret på DSV’s angivelser af indhold af hvidblikemballage i forbrændingsjern at genanvendelseseffektiviteten ligger mod den lave del af usikkerhedsintervallet.

Den samlede genanvendelseseffektivitet for hvidblik- og stålemballage kan beregnes til:

I rapporten nævnes en række muligheder som kan overvejes hvis man ønsker at forbedre genanvendelseseffektiviteten.