Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening

Forord

Nærværende projekt "Pesticider og vandværker" er udarbejdet for Miljøstyrelsen i perioden fra efteråret 1999 til udgangen af 2001. Projektet blev udbudt af Miljøstyrelsen ved udbudsbekendtgørelse af 7. juli 1999 og indeholder resultatet af et udredningsarbejde om årsager til og imødegåelse af pesticidforurening på vandværker.

Projektet er udført af en projektgruppe bestående af:

HOH Vand & Miljø A/S:
Lars Elkjær (projektleder, delperiode)
Hans Ole Hansen (projektleder, delperiode)
Liselotte Ludvigsen
Marianne Marcher Juhl
Mette Skougaard
Claus Kirkegaard (kvalitetssikrer)

GEO:
John Bastrup
Jens Baumann

Miljø & Ressourcer (tidligere Institut for Geologi og Geoteknik), DTU:
Flemming Larsen
Liselotte Clausen
Niels P. Arildskov

Geologisk Institut, Københavns Universitet:
Peter R. Jørgensen
Jens Kistrup

Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg:
Niels Henrik Spliid

Projektet er gennemført som et samarbejde mellem ovenstående institutioner. De forskellige projekttemaers indhold og udførelse er løbende blevet diskuteret parterne imellem for at sikre, at projektresultaterne i videst muligt omfang er inddraget i hver af delprojekterne. Nedenfor er gennemgået de enkelte institutioners primære ansvarsområder:

HOH Vand & Miljø A/S har forestået projektledelsen og haft det overordnede ansvar for projektets gennemførelse og rapportering. Endvidere har HOH udført undersøgelser og videnopsamling vedrørende kilder til forurening med BAM, vurdering af transportveje fra kilde til grundvand samt udarbejdet en pjece med anbefalinger til håndtering af BAM-forurening på mindre vandværker.

GEO har forestået undersøgelser og videnopsamling vedrørende forskellige boringstyper og deres betydning for transport af pesticider til grundvandet.

Miljø & Ressourcer, DTU har udført feltundersøgelser til påvisning af kilder til BAM-forurening samt forestået laboratorieforsøg og detailstudier vedrørende sorption og nedbrydning af dichlobenil og BAM.

Geologisk Institut, Københavns Universitet har udført vurderinger og modelberegninger af forureningens varighed i forskellige geologiske miljøer.

Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg har forestået analysearbejdet i forbindelse med feltundersøgelserne.

Projektgruppen vil gerne takke Amterne og de vandværker, der har været kontaktet i forbindelse med projektet for deres engagement og samarbejde i forbindelse med udvælgelse af lokaliteter og udførelse af detailundersøgelser.

Projektet har været fulgt af en styregruppe med følgende medlemmer:
Christian Ammitsøe, Miljøstyrelsen (formand for styregruppen)
Inge Bendix, Københavns Energi (delperiode)
Ann Katrin Pedersen, Københavns Energi (delperiode)
Ulla Kristensen, Kommunernes Landsforening
Jens Bastrup, Danske Vandværkers Forening Richard
Thomsen, Århus Amt
Morten Sørensen, Fyns Amt
Jørn-Ole Andreasen, Århus Kommunale Værker

Styregruppen har fulgt arbejdet med projektet og deltaget intensivt i diskussioner af resultater og konklusioner. Visse af resultaterne giver mulighed for flere fortolkninger. Ansvaret for rapportens resultater og konklusioner er dog projektgruppens. Styregruppen bemærker, at rapporten indeholder en række anbefalinger til opfølgende aktiviteter.