| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening

1. Indledning

1.1 Baggrund

I de senere år er der rapporteret et stort antal forureninger af vandværksboringer med pesticider. Det må forventes, at antallet af påviste boringer med pesticid-forurening vil stige i de kommende år også i takt med, at analyseprogrammet for pesticider i boringskontrolvejledningen bliver gennemført på alle vandværker.

Projektet "Pesticider og vandværker" er en udløber af forhandlingerne om finansloven for 1998. Her blev der indgået aftale om en forhøjelse af pesticidafgiften, en styrket indsats til opretholdelse og fremme af økologisk landbrug samt en styrket indsats for vandmiljøet – pesticidaftalen.

Af pesticidaftalen fremgår det blandt andet, at der skal "foretages en udredning af forhold, der kan belyse og fremskrive eventuelle problemer med allerede nedsivede pesticider og nedbrydningsprodukter, så man i forhold til små og mindre vandværker kan yde kvalificeret rådgivning om, hvor længe problemet vil forekomme, og hvorledes de indtrufne eller forudsigelige forsyningsproblemer bedst afhjælpes."

Den nuværende viden tyder på, at anvendelsen af totalukrudtsmidler udgør en væsentlig kilde til forurening af vandværksboringer. Det pesticid, som til dato har forurenet flest vandværksboringer i Danmark, er stoffet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) (Grundvandsovervågning, 2000). BAM stammer fra totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, og er et nedbrydningsprodukt fra aktivstofferne dichlobenil og chlorthiamid i disse ukrudtsmidler. Midlerne har været brugt i perioden 1965 til 1997, og er nu forbudt. De fortsatte fund i vandværkernes boringer tyder på, at store mængder af nedbrydningsproduktet fra ukrudtsmidlerne stadig udvaskes til grundvandet.

BAM udgør således et betydeligt forureningsproblem for både store og små vandværker. For de små vandværker, som ofte kun har én eller få boringer, er det specielt afgørende at få et realistisk billede af forureningens omfang og varighed, idet de ikke har andre boringer, der kan erstatte de forurenede.

Det voksende antal pesticidforureninger af vandværksboringer har derfor skabt behov for at få opsamlet og sammenfattet den eksisterende viden samt at få udarbejdet en vejledning i, hvordan pesticidforurening håndteres og afhjælpes.

1.2 Formål

Projektet er igangsat med det formål at medvirke til at udfylde rammerne i pesticidaftalen. Miljøstyrelsen har efter drøftelser med de to vandværksforeninger Danske Vandværkers Forening og Danmarks Private Vandværker defineret projektet til specifikt at omhandle forurening af vandværksboringer med BAM på grund af det omfattende problem med BAM-forurening, som konstateres i dag på mange vandværker i Danmark. Den viden, der opnås om BAM og afhjælpning af forureningsproblemer, vil i vidt omfang kunne anvendes i forhold til andre totalukrudtsmidler.

I projektet er foretaget en udredning af forureningsforholdene med hensyn til BAM på vandværker. Formålet med projektet er at vurdere under hvilke geologiske forhold pesticidforureningen forekommer og hvilke typer boringer og boringskonstruktioner, der specielt er kritiske i forhold til forurening med pesticider.

Formålet er endvidere at få belyst og fremskrevet eventuelle problemer med allerede nedsivede pesticider og nedbrydningsprodukter, så der kan gives et bud på, hvor længe problemet vil forekomme, efter man er ophørt med brug af midlerne Prefix og Casoron. Herunder er forureningens vej fra kilde til grundvand via direkte nedsivning gennem forskellige jordlag eller via utætte boringer beskrevet.

Endelig har formålet været – med baggrund i de indhentede erfaringer i projektet – at udarbejde en række anbefalinger vedrørende håndtering af pesticidforurening til brug for vandværkerne, herunder forslag til hvilke afhjælpende foranstaltninger, der kan foretages.

1.3 Strategi og fremgangsmåde

Projektet har været opdelt i flere delaktiviteter, hvor den indsamlede viden og erfaringer har dannet baggrund for det efterfølgende arbejde:

	Udvælgelse og undersøgelser på vandværker forurenet med BAM
	Undersøgelse af boringskonstruktioner og deres betydning for forurening med BAM
	Kortlægning af kilder til BAM-forurening
	Undersøgelse af nedbrydning og sorption af dichobenil og BAM
	Vurdering af transportveje og varighed af forurening baseret på modellering
	Udarbejdelse af anbefalinger til håndtering og afhjælpning af BAM-forurening på vandværker

Der er indhentet data og rapporter hos Amterne om vandværker forurenet med BAM for at få overblik over problemets omfang og få udpeget en række relevante lokaliteter til videre undersøgelser. Efter en besigtigelse og vurdering af forureningssituationen blev 12 vandværker udvalgt til detailundersøgelser. Vandværkerne er udvalgt således, at forskellige geologiske forhold og typer af indvindingsopland/kildefordeling (by- og landområde) er repræsenteret. Herudover er der udvalgt både små og store vandværker.

Gennem detailundersøgelserne er der indhentet viden om kilder til BAM-forurening samt nedsivning og spredning af BAM fra kilderne. Herudover er forskellige boringskonstruktioner undersøgt med henblik på at vurdere betydningen af utætte boringer for grundvandsforurening. Undersøgelserne er foregået i samarbejde med de udvalgte vandværker og deres eventuelle rådgiver. Endvidere er inddraget resultater og erfaringer fra andre vandværker, hvor der har været udført undersøgelser og afværgetiltag.

Der er udført et indledende udredningsarbejde om boringsforhold og filterindretning anvendt i Danmark for at klarlægge konstruktionsbetingede risici for lækage. Gennem detailundersøgelser er betydningen af boringskonstruktion og utætte boringer undersøgt. Endvidere er forskellige undersøgelsesmetoder afprøvet og valideret.

Opsporingen af kilder til BAM-forurening er udført for at få belyst den aktuelle koncentration af dichlobenil og BAM på arealer, hvor der har været anvendt Prefix og Casoron. Der er udført undersøgelser af jord, porevand og eventuelle sekundære magasiner for indhold af dichlobenil, BAM og i visse tilfælde 2,6-dichlorbenzoe-syre for at undersøge, om der er feltindikationer af, at BAM nedbrydes i miljøet.

Nedbrydning og sorption af dichlobenil og BAM er undersøgt ved laboratorieforsøg, idet data om BAM i litteraturen er meget begrænset. Sediment og vand til undersøgelserne er udtaget ved udvalgte feltlokaliteter (ved vandværker), således at nedbrydning og sorption er undersøgt i forskellige sedimenttyper med forskellige indhold af ler og organisk stof samt under varierende vandkemiske forhold.

Varigheden af BAM-forurening er vurderet ud fra modelsimuleringer af 6 forskellige geologiske hovedtyper, der bredt repræsenterer de forskellige grundvandsforhold i Danmark. Ved modelleringen er anvendt en koblet dæklags- og grundvandsmodel baseret på FRAC3Dvs4.0 og MODFLOW/MT3D. Modelopsætningen er foretaget på baggrund af projektets undersøgelser af forureningskilder og koncentrationer, samt resultaterne fra nedbrydnings- og sorptionsforsøgene.

På baggrund af den indsamlede viden i projektet er der udarbejdet en pjece med anbefalinger til håndtering af BAM-forurening til brug for de mindre vandværker. Vejledningen indeholder anbefalinger til undersøgelser, når en forurening med BAM er konstateret samt forslag til eventuelle afværgemuligheder.

1.4 Indhold og opbygning af rapport

Projektet er afrapporteret i nærværende hovedrapport samt i fire selvstændige delrapporter:

I hovedrapporten er projektets resultater og konklusioner sammenfattet. På figur 1.1 er vist opbygningen af hovedrapporten opdelt i kapitler. Som det fremgår af figuren, indbefatter hovedrapporten således de væsentligste resultater og vurderinger fra hver af delrapporterne 1-4 (kapitel 4, 5, 6 og 7). Herudover er der i hovedrapporten beskrevet udvælgelsen af vandværker til detailundersøgelser (kapitel 3), redegjort for BAM-forureningens omfang i Danmark (kapitel 2) samt beskrevet hvorledes man kan håndtere BAM-forureningen på vandværker (kapitel 8). I kapitel 9 er specifikt beskrevet de mulige afværgeforanstaltninger, som kan iværksættes overfor BAM-forureninger.

Med baggrund i projektets samlede udredningsarbejde er der udarbejdet en pjece "Håndtering af BAM-forurening på vandværker". Pjecen er stilet mod at kunne bruges specielt af mindre vandværker, som rammes/eller er ramt af BAM-forurening. Rapporten indeholder en række råd og anbefalinger til, hvorledes man håndterer en konstateret BAM-forurening, hvad angår mulige undersøgelser og afværgeløsninger. Indholdet i pjecen er mere detaljeret beskrevet i kapitel 8 og 9 i nærværende rapport.

Figur 1.1
Hovedrapportens opbygning samt relation til delrapporter

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |