|
Forureningstransport via utætte boringer 8. Bilag8.1 Love og bekendtgørelserUdførelse af brønde og boringer til vandindvindingsformål har været og er reguleret af følgende love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og normer.
8.1.3 Cirkulærer
8.1.4 Vejledninger1975-12-31 Hydrogeologisk Kortlægning nr. 2. 1979-12-31 Vandforsyningsplanlægning 1., 2. og 3. del. 8.1.5 Normer1978.01 Dansk Ingeniørforenings Norm for vandforsynings-anlæg for enkeltejendomme, Dansk Standard DS441, 1. udgave, januar 1978. 2. Reviderede udgave, December 1988. 1978.01 Dansk Ingeniørforenings Norm for almene vandforsyningsanlæg, Dansk Standard DS442. 1.udgave, januar 1978, 2. reviderede udgave, December 1988. 8.1.6 Primære reglerSom det fremgår af afsnit 2 har et omfattende regelsæt taget sigte mod reduktion af de eventuelle forureningsfarer rettet mod det drikkevand som vandindvindingsanlæg har til formål at producere, samt opstillet krav til udførelse af indvindingsanlæg (brønde, boringer) således, at disse ikke i sin udførte tilstand kan forøge risikoen for, at forurenede stoffer kan få adgang til de vandproduktive reservoirer. Indtil fremkomsten af Dansk Ingeniørforenings Normer DS441 og DS442 af januar 1978, der blev udarbejdet på basis af indhøstede erfaringer og anvendt praksis til opfyldelse af eksisterende regelsæt, har udføreren af vandindvindingskonstruktionerne – brøndboreren – udført sit borearbejde og boreinstallationer på basis af almen anerkendt praksis, som i bedste fald er blevet suppleret med vejledning fra kurser afholdt i Dansk Ingeniørforenings eller Dansk Vandteknisk forurenings regi. Ved offentliggørelsen af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 – i daglig tale benævnt "Brøndborerbekendtgørelsen" – der er blevet uddybet i Miljøministeriets cirkulære af 28. februar 1980 om udførelse af boringer efter grundvand, har brøndboreren og tilsynsmyndigheden fået et "værktøj" i hænde til opfyldelse af de danske lovkrav på området. Der er netop udsendt en ny "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land", hvor der er rettet op på nogle af de utilstrækkeligheder, der findes i den gamle bekendtgørelse, med hensyn til at minimere forureningsricisi. Herudover er der - nok så væsentligt - netop sat ind med en uddannelse af brøndborere og disses medarbejdere med det formål, at sikre, at de gode intentioner i de forskellige bestemmelser ikke tilsidesættes utilsigtet i det daglige arbejde. 8.2 Kategorisering af potentiel lækagerisici8.3 Undersøgelser for defekte boringskonstruktionerTabel 1.
144 af 172 har en eller anden type fejl, svarer til 83,7 %
Tabel 3.
* Det undersøgte antal svarer til det samlede antal boringer for hver type Tabel 4. Tabel 5.
* Det undersøgte antal svarer til det samlede antal boringer for hver type 8.4 Detailundersøgelser8.4.1 Alsted, Mors8.4.1.1 Forureningssituation Alsted Vandværk er et lille Vandværk bestående af 2 forsyningsboringer. Vandværket og den første, nu sløjfede boring, er fra 1940-41. Årlig indvinding i 1998 var godt 25.000 m3. Vandværket er beliggende på Mors i bakket ung morænelandskab overvejende bestående af moræneler. Øverst findes således et terrænnært dæklag af ca. 20 m ler med vekslende mindre betydende lag af sandlinser. Herunder finder indvindingsmagasinet bestående af smeltevandssand. Sandlaget er ikke gennemboret i boringerne. Vandspejlet er artesisk med ro-vandspejl. ca. 6 m u. t.. 2 indvindingsboringer er filtersat i ovennævnte magasin i 2 forskellige niveauer, boring 1 (37.662) fra ca. 27-32 m u. t. og boring 2 (37.940)til ca. 34-40 m u.t. Boringerne er beliggende med ca. 15 m afstand. Boring 37.662 er fra 1971 og boring 37.940 er fra 1985. Rørmaterialet i boringerne er PVC. Endvidere findes mindst én tidligere indvindingsboring på grunden, men den er "sløjfet" og bygget henover. Boring 37.662 blev konstateret forurenet med BAM i oktober 1997. Siden er der udtaget 6-8 vandprøver. Forureningsniveauet er til stadighed omkring 0,4 – 0,6 m g/l med en svagt faldende tendens. Den nærliggende boring 37.940 er fortsat uforurenet. Den tidligere vandværksbestyrer kan ikke huske om der har været anvendt bekæmpelsesmidler direkte på vandværksgrunden, der er beklædt med græs. Vandværket er omgivet af gårde og landbrugsjord og er beliggende i udkanten af landsbyen. Den tætteste nabogård er beliggende i en afstand af under 75 m og må formodes hydraulisk at ligge opstrøms for indvindingsboringerne. Landmanden har oplyst, at der er anvendt prefix på gårdspladsen over en længere årrække. Desuden blev det oplyst, at der til tider havde været problemer med opstuvning af dræn fra landsbyen, som bl.a. har givet oversvømmelser på vandværksarealet. Det bemærkes at vandværket aldrig har haft problemer med nitrat. Der afværgepumpes fra den forurenede boring 1, samtidigt med at der indvindes fra 37.940. Den forurenede borings pumpebrønd er sløjfet og der er etableret en overjordisk råvandsstation. Der er ved at blive etableret en ny kildeplads og nyt vandværk udenfor byen i samarbejde med nabolandsbyen. Alsted har været interessant med hensyn til undersøgelse af boringskonstruktioner, på grund af følgende:
Umiddelbart tyder ovenstående på konstruktionsmæssige problemer. På baggrund af beliggenheden. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være sket en påvirkning fra den nærliggende gård. Der er derfor også (i fase 2) foretaget kildeopsporing i gårdspladsen. 8.4.1.2 Iværksatte undersøgelser Eneste tidligere aktiviteter er analyser af vandprøver som omtalt ovenfor samt en omlægning af overbygningen fra underjordisk tørbrønd til overjordisk råvandsstation. Der er udført følgende undersøgelser på vandværket:
Niveauprøvetagningen er udført med 2 MP-1 pumper. Oprindeligt var det planen, at separere pumperne med packer, men det viste sig umulig på grund af pladsmangel. Den øverste pumpe blev derfor placeret i forerøret under vandspejlet, mens den nederste omtrentlig blev placeret i midten af filteret. Da der ikke blev konstateret BAM-fund i jordprøver på vandværksgrunden er nabogården efterfølgende blevet undersøgt, idet landmanden har oplyst, at der har været benyttet prefix på arealet, og samtidig udpeget en tidligere nu sløjfet brønd som en mulig kilde til den videre transport af forureningen på grund af fald på gårdspladsen sammenholdt med afstrømning af overfladevand. Boring G1 er etableret i den sløjfede brønd til 4 m u. t. og filtersat. G2 er placeret ca. 2 meter fra G1. Herudover er der udtaget blandeprøver (G3-G7) i overfladen. Der blev således i fase 2 udført følgende undersøgelse af nærliggende gårdsplads:
Begge indvindingsboringer er undersøgt, men med hovedvægten på den forurenede boring. Derudover er der etableret 2 korte filtersatte boringer til 6-8 m u. t. for at undersøge nedsivningsforholdene lokalt. Situationsplan for aktiviteterne i boring 37.662 fremgår af figur 8.1, og for aktiviteterne udenfor boringen af figur 8.2. Figur 8.1 8.4.1.3 Data fra undersøgelserne Analyseresultaterne af jordprøver fra vandværksgrunden fremgår af tabel 8.1. Tabel 8.1.
Analyseresultater af vandprøver fremgår af tabel 8.2. Tabel 8.2.
TV-inspektionen viser, at boring 1 er meget okkerbelagt. På 4,9 m registreres en utæt samling med tydelige aflejringsfaner. Borehulslogging (gamma- og induktion) svarer udmærket til den beskrevne geologi i boreprofilerne. Der registreres evt. en forerørsforsegling på ca. 1 m, placeret under utætheden. I boring 2 registreres et utæt skruehul på 10,5 m u. t. Ved gamma og induktionslogging registreres en forerørsforsegling på 2 m fra 14,5-16,5 m u. flange og igen i boringstop, ca. 2-3 m u.t. Undersøgelsen af sekundært grundvand på vandværksarealet tæt på indvindingsboringerne viser, at GEO1, ca. 1,5 m fra den forurenede indvindingsboring ikke var forurenet, mens GEO2, ca. 7 m fra boringen havde et indhold på 0,51 µg BAM/l, eller ca. halvdelen af hvad der er registreret i vandindvindingsboringen. Figur 8.2. Resultaterne af analyser af prøver fra gårdspladsen fremgår af tabel 8.3 Tabel 8.3
8.4.1.4 Konklusion Der er tale om en kompleks forureningssituation, som tyder på tilstedeværelsen af flere transportveje fra mindst en kilde. Der kan ud fra undersøgelserne konkluderes følgende:
Ovenstående viser, at boringskonstruktionerne er defekte. Der er tale om en kompleks forureningssituation, med 2 boringer indenfor kort afstand, hvoraf den ene er forurenet og den anden ikke forurenet. Men selv om der sker en indsivning i boring 1, jf. BAM-indhold og forhøjede kimtal i forerøret, er det sandsynligvis ikke den eneste årsag til forureningen, da der:
For at få yderligere vished om magasinforureningens bidrag, kan anbefales at etablere en undersøgelsesboring i indvindingsmagasinet opstrøms boring 1 (og opstrøms boring 2). Boringen bør filtersættes i de samme sekvenser som boring 1 og 2. Ifølge beregningerne i afsnit 4.3 vedr. lækagetypernes betydning, vil bidraget fra skorstenseffekt i en gruskastet type III boring som denne være ca. 0,5 m3/d (geologisk hovedtype 4, jf. hovedrapport afsnit 7) mens en utæt samling som denne vil kunne bidrage med ca. 0,05 m3/d. Med de BAM-koncentrationer, som findes i det sekundære grundvand på denne lokalitet, vil utæthederne bidrage minimalt. Med hensyn til evaluering af benyttede metoder, kan følgende konstateres:
8.4.2 Frederiksberg, Sorø8.4.2.1 Forureningssituation Frederiksberg Vandværk består af 2 indvindingsområder, dels Feldskov, dels vandværket. Der sker en samlet årlig indvinding på ca. 280.000 m3 . Indvindingsboringerne i Feldskov - boring 1 (DGU 10.624) og 7 (DGU 210.766) - er begge filtersat i samme regionale, nedre sandmagasin, jf. figur 8.7. Umiddelbart ved siden af boring 7 (DGU 210.766) ligger boring 8 (DGU 210.767), der ikke anvendes i råvandsproduktionen. Denne boring er filtersat i det mellemste, overliggende sandmagasin, adskilt fra det nedre sandmagasin af ca. 20 m moræneler. Geologien i indvindingsboringerne ved vandværket er lidt anderledes end i Feldskov. De to indvindingsboringer boring 2 (DGU 210.266A) og boring 6 (DGU 210.497) er begge filtersat i et sandmagasin overlejret af ca. 20 m moræneler. Boringernes placering fremgår af figur 8.3, mens der er vist et lodret snit af hydrogeologi og formodede strømningsveje ved Feldskov på figur 8.4. Ved en boringskontrol i januar 1999 blev der i alle Frederiksberg Vandværks 6 indvindingsboringer fundet 2,6 dichlorbenzamid (BAM). Efterfølgende analyser viste, at koncentrationen af BAM i to af vandværkets boringer - 201.590 (boring 4) og DGU 211.181 (boring 5) - overskrider højest tilladelige værdi i drikkevand. Frederiksberg Vandværk har siden opretholdt en afværgepumpning af råvand fra disse to boringer, med afledning af vandet til Sorø Sø. Der blev på den baggrund igangsat en undersøgelse af indvindingsforholdene omkring Frederiksberg Vandværk. Alle indledende undersøgelser er forestået af Rambøll. Med det formål at klarlægge omfanget af den konstaterede forurening med BAM i Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer, blev der i januar og februar 2000 gennemført en række feltundersøgelser i vandværkets indvindingsområde. På figur 8.3 er vist et kort over placeringen af Frederiksberg Vandværks boringer, samt kildeundersøgelse. Figur 8.3 De tidligere undersøgelser omfattede udførelse af 14 Geoprobe-boringer med udtagning af vandprøver til immunkemisk analyse for BAM, og i 8 af boringerne, også til aldersdatering med CFC-metoden. Endelig blev der udtaget vandprøver i alle vandværkets 8 boringer, ligeledes til analyse for BAM og til aldersdatering. Hovedkonklusionerne var følgende:
Figur 8.4. 8.4.2.2 Iværksatte undersøgelser Der er undersøgt 4 boringer, heraf 2 type II og 2 type III boringer. Programmet er skematisk vist på tabel 8.4. Tabel 8.4.
Der er placeret større SP-pumpe i bunden og mp-1 pumpe i toppen af boring 7. Heat-puls sonde ca. 2 m under MP-1-pumpen. Der udtages niveauspecifikke prøver lige ved pumpeopstart, efter 2,5 timers pumpning fra begge pumper. Prøverne er analyseret for BAM, Kim-tal, nitrat, fosfor og permanganattal . Med henblik på yderligere kildeopsporing er der udtaget jordprøver ved jernbanen, idet der i indvindingsoplandet løber en jernbanestrækning. Det fremgår af fortegnelse over almindeligt anvendte herbicider ved DSB i Vestsjælland Amt frem til 1993, at dichlobenil har været anvendt langs jernbanesporene. I forsøg på at undersøge om jernbanen udgør en kilde til den konstaterede grundvandsforurening ved Frederiksberg Vandværk, er der udtaget 2 stk. jordprøver langs sporene på en udvalgt ca. 50 m lang strækning. Jordprøverne er udtaget ca. 3 m fra sporene i 0,5 meters dybde under stendæklaget. Jordprøverne er benævnt Jordprøve 9 og Jordprøve 10 på figur 8.3. 8.4.2.3 Data fra undersøgelserne Resultaterne af vandprøverne fremgår af tabel 8.5. Tabel 8.5.
På figur 8.5 -8.7 er resultaterne af undersøgelserne i boringerne skitserede. Der ses svagt forhøjet indhold af BAM og kraftigt forhøjet kimtal i toppen af filteret, som udtryk for en inficering fra toppen eller ned langs forerøret. I løbet af pumpningen formindskes koncentrationerne pga. den større opblanding med formationsvand. Kimtal viser en inficering af både forerørsvand og top filter. Ved TV-inspektionen registreres et par små utætheder i den umættede zone på 2,4 og 6,7 m. Under Vandspejlet (13,3 m) er vandet en smule grumset. Okkerudtræk i en samling på ca. 20,4 m kunne tyde på en utæthed. Figur 8.5. Alt peger på, at der er tale om lækage fra mere overfladenære lag, evt. fra søen. Forseglingen er ikke optimalt placeret, og de er forskudt i forhold til installationsrapporten. Den ene prop er således placeret i gruslaget, så der er risiko for skorstenseffekt. Det kan derfor ikke udelukkes, at der sker en lodtet vandtransport i den nederste del af boringen, på ydersiden af forerøret. Boring 1 (type II boring fra 1975): Der er små okkerudtrækninger i den umættede zone i samlinger på 4 og 11 m ved TV-inspektionen, som indikation på mindrebetydende utætheder. Under vandspejlet er vandet noget grumset, men der et intet, der tyder på utætheder. Der registreres ingen entydige tegn på strømning i røret ved heat-puls målinger. Ved gammaloggen registreres ingen forseglinger, men alligevel viser Sonic-loggen en god vedhæftning til forerøret. Der er ingen klare tegn på lækage fra ovenliggende lag eller fra søen. Figur 8.6. Boring 6 (type II boring fra 1968): Vandet er stadig meget grumset under TV-inspektionen. Boringen har ikke stået længe nok efter optagning af pumper. Ingen tydelige tegn på utæthed el. lign. Ingen tydelige tegn på lækage-strømning i boringen ved heat-puls målingerne. Men de er svære at tolke. HP-målingerne tyder på, at der kan være lækage som følge af en utæthed i røret. Det kan ikke ses ved TV pga. partikler (Bør evt. trykprøves). Boring 2 (type III boring fra 1955): Under TV-inspektion var der fin sigt. Eternitrøret ser umiddelbart fin ud, også under GVS. Tjæresamlingerne ser tætte ud. Stop på 20,8 m pga. overgang til mindre dimension. Der registreres uden pumpning ingen betydende strømning i filteret eller i forerøret ved heat-puls målinger. Der ses ved logging tydelig påvirkning af forerørssamlinger, samt filterrør men ingen tydelige afpropninger.
Figur 8.7. Boringen optræder i det store hele OK. Analyserne af jordprøverne fremgår af tabel 8.6. Tabel 8.6.
Ved tidligere undersøgelser af grundvandet meget tæt ved samme jernbanestrækning er der heller ikke konstateret indhold af BAM i det øvre grundvandsmagasin. 8.4.2.4 Konklusion Ud fra undersøgelserne på Frederiksberg Vandværk kan følgende konkluderes:
Sammenfattende kan det konkluderes ud fra undersøgelserne, at hypotesen om kortslutning af det nederste velbeskyttede lag via boringsbetinget transport sandsynligvis holder stik. Det er ikke afgjort, hvorfra forureningen til det mellemste magasin kommer. Der er sandsynligvis et hovedbidrag fra kilder i byen, og desuden sekundært en udveksling med søen. Det fremgår at en af fire boringer er med sikkerhed utætte, undersøgelserne viser tydelige utætheder i PVC-samlinger i en boring etableret i 1990, mens blandt andet en eternitboring fra 1950´erne er tæt. Med hensyn til undersøgelsesmetoderne kan det konkluderes følgende:
8.4.3 Kildebakken, Assens8.4.3.1 Forureningssituation Kildebakken Vandværk indvinder grundvand fra et glacialt sandmagasin cirka 24-39 meter under terræn. Magasinet er overlejret af et tyndt morænelersdække af varierende tykkelse, op til cirka 5-7 meter. Rovandsspejlet er 2-6 m u. t.. Boringer filtersat i nævnte magasin har artesisk vandspejl. En enkelt boring er filtersat i et øvre magasin uden dæklag. Boringen har frit vandspejl. Vandværket er fra 1903. Der er 3 indvindingsboringer, men en boring er aldrig i brug. Den årlige indvinding udgør cirka 375.000 m3. Der er udført undersøgelser i 1997. Der blev dengang fundet 20 gange mere forurening i Skoven 2 (boring 153.82) end i Skoven 1 (153.149) 100 m derfra. Råvandsanalyser har tidligere indikeret en blanding med overfladevand i Skoven 2. Dårlig ydeevne, samt en stor lokal afsænkning under drift og beliggenhed lige ved sø gav indikation af for stor risiko for lækage langs rør, gennem tørbrønd evt. via spøgelsesboring. Efter stop af pumpning er der sket en stigning af BAM-indhold. Efter igangsætning af afværgepumpning faldt BAM-indhold som følge af fortyndingen. Dette indikerer en boringsnær kilde. Beliggenhed 25-30 m fra tidligere nr. 36 (lige ved åen) indikerer evt. påvirkning fra spøgelsesboring og eller fra vandløb. 8.4.3.2 Iværksatte undersøgelser Der foretaget følgende:
8.4.3.3 Data fra undersøgelserne De niveauspecifikke vandprøver fremgår af tabel 8.7. Tabel 8.7
Der registreres ingen forurening i Skoven 1. I en vandprøve i sø og å ses et svagt indhold på 0,09 µg BAM/l. Ved TV-inspektionen i Skoven 2 registreres tydelige utætte samlinger og skruehuller. Forureningssituationen er skitseret på figur 8.8. Figur 8.8 Logprofiler fremgår af figur 8.9 Figur 8.9. Det fremgår af logprofilet, at der hvor induktionsloggen ikke giver udslag, de øverste 9 m, findes stålrør. Herudover kan det godt se ud som om der er en nedsunket lerprop i filteret, på ca. 24 - 25 m. u. t., hvilket måske kan forklare, at der er en meget mindre ydelse end i de øvrige boringer på vandværket. Dette kan dog ikke eftervises ved TV-inspektionen. I jordprøver omkring boringen og på sti findes ingen forurening, jf. tabel 8.8 Tabel 8.8
8.4.3.4 Konklusion Ud fra undersøgelserne på Kildebakken Vandværk kan følgende konkluderes:
Samlet kan det konkluderes, at man ikke kan være sikker på, at forureningstransporten udelukkende er boringsbetinget, selv om der findes utætheder og skorstenseffekt. Der er højst sandsynligt bidrag via boringskonstruktionen, men også tegn på en anden boringsnær lækage til magasinet opstrøms for boringen. En undersøgelsesboring opstrøms for boringen til det sekundære og primære magasin om muligt tæt på den sløjfede boring vil kunne styrke konklusionerne mht. transportveje og kilder. 8.4.4 Københoved, Rødding8.4.4.1 Forureningssituation Københoved Vandværk er beliggende på Rødding Bakkeø i et område med overvejende tertiære aflejringer. Dæklaget består øverst af moræneler til 10 m dybde, herunder findes øvre magasin bestående af smeltevandssand og –grus til ca. 25 m dybde, hvor prækvartæroverfladen findes. Vekslende, overvejende sandede, tertiære aflejringer (glimmer) ses ned til ca. 56 m dybde, hvorunder indvindingsmagasinet, bestående af kvarts-/glimmersand træffes, og afsluttes i sort glimmerler ca. 60-65 m. u. t. Kildepladsen er fra 1951-52 og indvinder årligt ca. 35.000 m3 fra 2 indvindingsboringer (DGU 132.882 (B2)og 132.883 (B1)) er filtersatte i ovennævnte magasin. Boringerne er udført i 1986. Der blev i 1998 konstateret et indhold af BAM på 0,290 m g/l i B2 . Siden hen er det konstateret, at den nærliggende B1 også er forurenet, dog i en lavere koncentration, senest under grænseværdien. Foreningskoncentrationen i B2 er fortsat høj og stigende, seneste analyse før nærværende undersøgelse 0,40 m g/l. De geologiske lag fremgår af figur 8.10. Begge boringer er konstateret forurenede, men en boring (boring 2) kraftigt og en boring lettere forurenet (boring 1). Der er tidligere foretaget en del tiltag på vandværket bl.a. TV-inspektioner, renovering af boring, afværgepumpning på forurenet boring, samt etablering af ny råvandsstation mv.. 8.4.4.2 Iværksatte undersøgelser Undersøgelserne er udført i samarbejde med VandSchmidt A/S. Der er genfundet en sløjfet boring "spøgelsesboring". Boringen er opboret med henblik på at se et eksempel på sløjfningsmetodik. Derfor er tilfyldningsmaterialet kortlagt. Lige op af boringen e der etableret en ny undersøgelsesboring (G1), som er filtersat i samme øvre magasin til lokalisering af BAM. Der blev udtaget jordprøver på vandværksgrunden, da der er vished om at der er benyttet prefix på grunden. Prøverne er udtaget i korte boringer, og analyseret som blandeprøver fra 0-1 m u t. Der blev udført en boring til det øvre magasin tæt på den opborede boring. Der er foretaget målinger af de hydrauliske forhold i øvre og nedre magasin med udtagning af vandprøver i ny boring og i forurenede indvindingsboring under 2 forsk pumpescenarier (2 uger). Der blev pumpet med intervaldrift i første uge med skiftevis høj ydelse eller ingen pumpning. Herefter overgik man til mere harmonisk styring med kontinuert drift, således at den totale oppumpningsmængde var ens. Der blev udtaget vandprøver ved afslutningen af hvert pumpescenarie. 8.4.4.3 Data fra undersøgelserne Den opborede boring, som blev sløjfet i 1980 bestod af en Ø-160 mm PVC boring med filtersætning fra 21,1-27,1 m u. t.. Boringen va sløjfet med 4 m lerspærre lige over filteret og herefter sandet tilbagefyld fra 16,5 m u. t. til en gammel brønd i 1,6 m u. t.. Der er en cementstøbning på 0,2 m under den gamle brønd. Resultaterne af jordprøverne fremgår af tabel 8.9 Tabel 8.9.
Resultaterne af vandprøverne fremgår af tabel 8.10. Tabel 8.10.
8.4.4.4 Konklusion Forureningssituationen er skitseret i figur 8.10. Figur 8.10 Ud fra undersøgelserne på Københoved Vandværk kan følgende konkluderes:
Sammenfattende kan det konkluderes, at der er tale om en kompleks forureningssituation, sandsynligvis med mange transportveje. Det øverste magasin til 30 m u.t. er forurenet. Der er højst sandsynligt sket en transport via en sløjfet boring til 16,5 m u. t., og herfra videre ad sandede aflejringer. En konklusion på denne sag er, at det efter renovering af forurenet boring ikke er lykkedes at reducere forureningen. Der er fjernet en mulig lækage, men der er i dette tilfælde andre veje, som kan transportere forureningen. 8.4.5 Flakkebjerg, Sjælland8.4.5.1 Forureningssituation I en boring på Flakkebjerg Vandværk (DGU. nr. 215.843) er der konstateret utætheder i samlingerne på en forholdsvis nyetableret boring. Samlingerne består af PVC-skruesamlinger. For at undersøge betydningen af utætheden er der foretaget en indsivningstest i forerøret. 8.4.5.2 Iværksatte undersøgelser Der er udført TV-inspektion, som viste utætheder i samlinger, primært i toppen af boringen. Der er herefter foretaget indsivningstest i en boring med utætte samlinger. Der er benyttet en packer, som er sat i forerøret 27,0 m u. t. for måling og opsamling af indstrømmet vand til boringen. Efter packeren er placeret, er vandet tømt af over packeren, og udviklingen er fulgt med pejlinger i ca. 2½ dag. Trykket i packeren er løbende målt for at sikre mod indsivning nedenfra. 8.4.5.3 Data fra undersøgelserne Der er i løbet af forsøget sket en indstrømning på 7,8 liter, svarende til 3 l/dag eller 1,1 m3/år. Tabel 8.11.
8.4.5.4 Konklusion Forsøget viser, at indsivningen fra utætheden er begrænset. 8.4.6 Årslev, Fyn8.4.6.1 Forureningssituation Årslev Vandværk indvinder årligt ca. 125.000 m3 grundvand. Kildepladsen ligger på vandværksgrunden i den vestlige ende af byen og indbefatter 3 boringer, hvoraf 1 boring (B4) i 2000 er overgået til afværgepumpning på grund af et BAM-indhold på cirka 0,2 µg/l. Cirka 250 meter nord for vandværket afværgepumpes fra 2 boringer, - den ene B101 blev oprindeligt udført og idriftsat af Fyns Amt for en phenolforurening, men anvendes i dag overfor BAM-forurening og den anden B3 er en tidligere indvindingsboring til Årslev gamle Vandværk. På figur 8.11 er vist forureningssituationen med BAM i grundvandsmagasinet målt i november 2000.
Figur 8.11. I 1995 blev der påvist BAM i vandet fra Årslev Vandværks indvindingsboring B4. Indtil udgangen af 1998 kunne indholdet af BAM i drikkevandet holdes under grænseværdien på 0,1 µg/l ved at blande med vand fra vandværkets to andre boringer. Forureningen havde i mellemtiden også bredt sig til naboboringen - B5. Embedslægen gav i februar 1999 vandværket en frist på ét år til at vurdere, hvad der kunne gøres for at bringe koncentrationen i drikkevandet ned igen. Undersøgelser af en phenol-forurening ved det gamle vandværk i Årslev tilbage i 1980’erne viste, at grundvandspotentialet i området er meget fladt, men at grundvandet i sandmagasinet - hvorfra Årslev Vandværk dengang og nu henter sit drikkevand fra – tilsyneladende strømmede fra øst mod vest. Fyns Amt har siden udlagt et indvindingsopland, som strækker sig fra det nuværende vandværk og syd på. En forurening ved det gamle vandværk burde således ikke - uanset det ene eller andet strømningsmønster - kunne nå den nuværende vandindvinding. Syd for Årslev Vandværk er der åbne marker. Der foreligger ingen oplysninger herfra om afgrøder, hvor det har været relevant at anvende pesticider med aktivstofferne dichlobenil og chlorthiamid. Mod øst og nord er der beboelse, hvor pesticiderne i mindre omfang kan være anvendt i indkørslerne til totalukrudtsbekæmpelse. Den tidligere vandværkspasser oplyser, at der ikke har været brugt ukrudtsmidler på den nuværende vandværksgrund. Årslev Vandværk indvinder grundvand fra et sandmagasin ca. 10-20 m u. t.. Sandmagasinet er højtydende med en specifik kapacitet på ca. 40 m3/t pr. meter sænkning og et grundvandspotentiale omkring kote 34 til 36. Der er frit vandspejl i boringerne ved det nye vandværk, men ellers er magasinet overvejende spændt. Magasinet er dækket af cirka 10 meter moræneler. De geologiske forhold området er vist ved hjælp af det geologiske tværprofilsnit i figur 8.12.
Figur 8.12. 8.4.6.2 Tidligere undersøgelser Årslev Vandværk har i november 2000 udført kildeopsporing med udtagning af en række jordprøve 0,2-0,5 m u. t. fra nærliggende gårdspladser, indkørsler og en tidligere frugtplantage. I fire områder er der udtaget 3 - 4 jordprøver, som af laboratoriet blev blandet og analyseret. Resultater og prøvetagningssteder fremgår af figur 1. Der er fundet dichlobenil i alle fire områder i koncentrationsniveauet 4,8-9,8 µg/kg jord og BAM i koncentrationen 3,5 µg/kg jord i et enkelt af de fire områder. Koncentrationerne er ikke alarmerende, men giver billedet af en generel fladebelastning i området. Årslev Vandværk har TV-inspiceret boring B4, der har små tegn på utætheder, men dog næppe kan være ansvarlig for nævneværdig indsivning af BAM-forurenet vand til boringen. 8.4.6.3 Iværksatte undersøgelser: Formålet med drifts- og afværgeoptimeringen var at undersøge, hvordan variationer i afværgepumpningen fra boring B4, B101og B3 influerer på koncentrationen af BAM, dels i afværgeboringerne og dels i indvindingsboringerne B5 og B6. Boringernes placering fremgår af figur 8.11. Tabel 8.12 viser de forskellige pumpescenarier. Som det fremgår af tabellen er det ønsket at belyse konsekvenserne af en alternerede afværgepumpning over døgnet i forhold til jævn. Tabel 8.12.
Derudover er der udtaget vandprøver til akkrediterede analyser af Steins Laboratorium ca. hver tredje måned fra boringerne B4 og B101 samt af drikkevandet. 8.4.6.4 Data fra undersøgelserne Udviklingen i indholdet af BAM fra vandet i boringerne B3, B4, B5, B6, og B101 samt i drikkevandet er sammenstillet i figur 8.13. Figur 8.13. Det fremgår heraf, at ændringer i pumpemønsteret i B4 og B101 tilsyneladende ikke har haft nogen markant effekt på BAM-indholdet, hverken i afværgeboringerne eller i de to indvindingsboringer B5 eller B6. Figur 3 viser tilsyneladende, at indholdet af BAM i B101 reduceres fra 0,7 µg/l i marts 2001 til omkring 0,5 µg/l i august 2001, men det skyldes formentlig, at der iværksættes afværgepumpning fra B3 i april 2001. BAM-indholdet i B3 er omkring 0,7-0,8 µg/l. BAM-indholdet i B4 og B5 reduceres umiddelbart efter start af afværgepumpningen i marts 2000 for derefter at være svagt stigende frem til november 2001 og stagnere i perioden november 2000 til marts 2001. Efter marts/april 2001 ses en tendens til, at indholdet af BAM i de to boringer reduceres. På samme tidspunkt påbegyndes afværgepumpning fra B4 igen efter 3 måneders pumpestop og yderligere iværksættes afværgepumpning fra B3. BAM-koncentrationen i B4 og B5 er ved udgangen af august 2001 nedbragt til samme niveau som før afværgepumpningens begyndelse – 0,18 µg/l i B4 og 0,07 µg/l i B5. Indholdet af BAM i B6 ligger omkring detektionsgrænsen for BAM med enkelte fluktuationer. 8.4.6.5 Konklusion Resultaterne fra pumpeforsøget viser ikke den store effekt på BAM-koncentrationen afhængig af pumpemønstret, dvs. om afværgepumpningen foretages alternerede eller jævn over døgnet. Der observeres effekt af afværgepumpningen ved det gamle vandværk, når der både afværgepumpes fra B3 og B101 – indholdet af BAM i B101 nedbringes fra 0,7 µg/l til 0,5 µg/l. Efter iværksættelse af afværgepumpningen fra både B3 og B101 observeres en mindre reduktion i BAM-indholdet i boringerne ved det nye vandværk. Dette tyder på, at BAM trækkes til indvindingsboringerne ved det nye vandværk fra en mere fjerntliggende kilde, eventuelt fra et område omkring det gamle vandværk. Der kan dog ikke ved kildesporingen peges på en egentlig kilde til BAM-forurening. Undersøgelse af jordprøver giver billedet af en generel fladebelastning med dichlobenil i området, der ikke er alarmerende høj. Vandværket vil udskifte de eksisterende pumper i indvindingsboringerne B5 og B6 med nogle mindre, dels af driftsmæssige årsager og dels for at undersøge, om det har effekt på indholdet af BAM at oppumpe jævnt fra alle tre boringer ved vandværket. I øjeblikket indvindes med momentvise ydelser op til 60 m3/t. 8.4.7 Tejn, Bornholm8.4.7.1 Forureningssituation Tejn Vandværk indvinder årligt ca. 90.000 m3 grundvand. I alle fire indvindingsboringer på Tejn Vandværks kildeplads i Muredam er der påvist indhold af BAM. Drikkevandsproduktionen er derfor flyttet til andre kildepladser, mens der afværgepumpes på Muredam. Det højeste indhold - 0,180 µg/l BAM - er påvist i boring DGU-nr. 244.544 i en vandprøve udtaget den 10. august 1999. De øvrige tre indvindingsboringer havde indhold af BAM under grænseværdien. Der er desuden påvist mindre indhold af andre pesticider; Bentazon og MCPP. I efterfølgende vandprøver fra 244.544 - udtaget den 31. januar og den 29. februar 2000 - er der påvist et BAM-indhold på henholdsvis 0,023 µg/l og 0,120 µg/l samt et Bentazon-indhold på henholdsvis 0,100 µg/l og 0,051 µg/l. På figur 1 er vist forureningssituationen med BAM i grundvandsmagasinet målt i efteråret 1999. Ved en besigtigelse af kildepladsen i vintersæsonen var grundvandsstanden ca. én meter over terræn. Indvindingen fra kildepladsen havde på grund af forureningen været ekstraordinær lille den pågældende vinter. Om sommeren sænkes grundvandsstanden normalt til flere meter under terræn. Tejn Vandværk oplyste, at jorden i Muredam tørrer ud i sommermånederne, så der opstår dybe synlige sprækker i jord- og tørvelagene på kildepladsen. Grundvandstanden falder så meget om sommeren, at den kommer under vandspejlet i Muredambæk. Derved sker der nedsivning fra bækken til grundvandsmagasinet i stedet for opsivning fra grundvandsmagasinet, som det sker om vinteren. Ved nedbørsrige perioder om sommeren er der risiko for, at der trænger vand fra åen ud i udtørringssprækkerne og ned i grundvandsmagasinet.
Figur 8.14. Vandindvindingen sker fra et lag af sand og grus i den nedre del af de kvartære aflejringer, jf. figur 8.15, som viser boreprofilerne fra indvindings- og moniteringsboringer. Filtersætningsinterval, kapacitet samt ro- og driftsvandspejl ved boringernes etablering fremgår ligeledes af profilsnittet. Mod nord og syd er den faste klippe truffet 25 - 30 m u. t., mens de kvartære aflejringer er mere end 35 meter tykke i den centrale del af området; jf. boring 244.399 og 244.350. Det vandførende sandlag er overlejret af lerede aflejringer samt af tørvejord. Tørvejorden øges i tykkelse mod syd, hvor den når op på en mægtighed af ni meter. 8.4.7.2 Udførte undersøgelser Bornholms Amt har fået udført en borehulslogning og en TV-inspektion af 244.544. Borehulslogningen viste, at boringens ydeevne er god - 25 m3/t ved en vandspejlssænkning på 1,2 meter. Grund-vandsmagasinet er dækket af ca. 17 meter ler og er dermed rimelig godt beskyttet mod overfladeforurening. Vandindstrømningen sker i næsten hele filterintervallet - fra 20 til 24 m u.t. - ved en pumpekapacitet på 25 m3/t. TV-inspektionen var af ringe kvalitet, men viste dog ingen tegn på defekte forerør. Allinge-Gudhjem Kommune har gennemført en interview-undersøgelse med henblik på at spore eventuelle kilder til BAM-forureningen i oplandet. Resultaterne giver kort fortalt ingen forklaring på, hvorfor der er påvist BAM i Tejn Vandværks boring ved Muredam. Kun en enkelt adspurgt beboer i området har oplyst at have anvendt Casoron - hvori indgår moderstoffet til BAM, dichlobenil - men ikke alle har svaret på spørgsmålet om deres pesticidforbrug. Generelt må det imidlertid forventes, at der - i hvert fald på en del gårdspladser - er blevet sprøjtet, men at dette forbrug nu er ophørt. Bornholms Amt fik i 1999 analyseret vandet fra to sugeceller placeret i den umættede zone samt fra fire moniteringsboringer placeret i 10 - 12 meters dybde. Placeringen af sugeceller og boringer er vist sammen med resultaterne på detailkortet i figur 1. Derudover er resultatet af de første analyser af vandet fra indvindingsboringerne vist. Ud over BAM blev der påvist bentazon i vandet fra tre af indvindingsboringerne samt mechlorprop - MCPP - i vandet fra en sugecelle og to moniteringsboringer. Det højeste BAM-indhold på 0,280 µg/l blev påvist i vandet fra monite-ringsboring 401-2. Sugecellerne er siden blevet sløjfet, mens moniteringsboringerne er blevet anvendt som pejleboringer; jf.figur 8.14.
Figur 8.15. 8.4.7.3 Iværksatte undersøgelser Det primære formål med undersøgelsen i boring 244.544 er at afklare:
Med henblik på at opfylde ovenstående formål er der i perioden april 2000 - januar 2001 gennemført følgende arbejdsprogram på den nævnte boring: Tabel 8.13.
I hele perioden er der udtaget vandprøver til BAM-analyse fra 244.544 hver 14. dag. Første vandprøve blev udtaget den 3. marts 2000 og er - i lighed med de efterfølgende prøver - sendt til GEUS til immunkemisk analyse for BAM. Derudover er der den 1. maj og 20. juni udtaget vandprøver til akkrediteret analyse på Steins Laboratorium og den 20. juni til analyse på Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg med henblik på korrelering af analyseresultaterne. Vandstanden i 244.544 samt i 244.503 og moniteringsboringerne 401-1, 401-2, 401-3 og 401-4 blev generelt pejlet i forbindelse med vandprøvetagningerne. 8.4.7.4 Data fra undersøgelserne Analyseresultaterne fra 244.544 er sammenholdt med oppumpningsmønstre, vandspejlsvariationer og oppumpede vandmængder i figur 8.16. Figur 8.16. 1. scenarium Det første oppumpningsscenarium med droslet oppumpning og 10 m3/t har tilsyneladende ingen indflydelse på vandets indhold af BAM. Vandspejlet i boringen står i det meste af perioden over terræn. BAM-indholdet varierer generelt omkring 0,08 µg/l, om end med en svagt faldende tendens. 2. scenarium I det andet scenarium ændres oppumpningen til 30 m3 i timen i 20 minutter efterfulgt af 40 minutters stilstand. Hvis BAM-indholdet bliver "hængende" i den umættede zone over driftsvandspejlet, må man forvente, at den alternerende drift og det deraf følgende varierende vandspejl vil udvaske denne pulje af BAM. Den forventede stigning i BAM-indholdet udebliver imidlertid - tværtimod varierer indholdet i det meste af perioden - juni-juli - mellem 0,05 og 0,1 µg/l med en svagt faldende tendens. Samtidige analyseresultater fra Steins og Danmarks JordbrugsForskning viser god korrelation indbyrdes og med resultaterne fra GEUS' immunkemiske metode. Vandspejlet i boringen falder jævnt i hele perioden - fra 1,4 til 4,2 m u.t. 3. scenarium I forbindelse med det tredje scenarium - vanding omkring boringen - må der i lighed med det foregående scenarium forventes en stigning i BAM-indholdet, hvis der ligger en pulje af BAM/dichlobenil omkring boringen, som kan vaskes ned via en utæt borerørsforsegling - den såkaldte skorstenseffekt - eller via naturlige sprækker i jorden. Denne effekt kan muligvis spores i den sidste del af perioden, hvor der sker en stigning i BAM-indholdet fra ca. 0,04 µg/l til ca. 0,06 µg/l. Stigningen er ikke markant og holder sig inden for de naturlige variationer, som kan ses siden marts 2000. Vandspejlet har i perioden - august-september - været næsten stabilt omkring 4,5 m u. t.. Indholdet af BAM fortsætter sin faldende tendens i forbindelse med den konstante droslede oppumpning - som svarer til 1. scenarium - og kunne ikke påvises over detektionsgrænsen i perioden fra november til januar. Vandspejlet har været stigende siden midten af november 2000 og stod primo 2001 over terræn. På figur 8.17 er vandstandsvariationerne i indvindingsboringerne 244.544 og 244.503 samt i moniteringsboringerne 401-1, 401-2, 401-3 og 401-4 sammenstillet. I det omfang at filterintervallet er kendt, er det vist på det geologiske profilsnit i figur 2. De målte nedstik er omregnet til en relativ kote i forhold til boring 244.503. Det fremgår af figur 4, at vandstanden i 244.544 og 244.503 samt i moniteringsboringen 401-2 har samme forløb hen over året. I 244.544 og 401-2 er forløbet synkront, mens det i 244.503 er forskudt ca. en måned i forhold til de to andre boringer. Variationen må primært henføres til varierende grundvandsdannelse over året, da oppumpningen har været næsten konstant i hele perioden. Moniteringsboringen har tilsyneladende - trods sin ringe boredybde - hydraulisk kontakt med det dybere vandførende sandlag, som 244.544 henter grundvand fra. Sårbarheden må derfor være større, end først antaget ud fra de 17 meter lerdække i selve boringen; jf. det geologisk profilsnit i figur 8.15.
Figur 8.17. Vandspejlsvariationerne i de tre resterende moniteringsboringer - 401-1, 401-3 og 401-4 - udviser en tilsvarende årstidsvariation, men variationen er væsentlig mindre end i de førstnævnte boringer. Vandspejlet står generelt en halv meter lavere i 401-1 end i de to andre moniteringsboringer. Boringen er - uvist af hvilken grund - filtersat i moræneleren, hvilket må forventes at dæmpe effekten af et trykfald i det underliggende sandlag. 8.4.7.5 Konklusion Resultaterne fra pumpeforsøget i 244.544 viser ikke den store effekt på indholdet af BAM afhængig af pumpemønstret, dvs. om afværgepumpningen foretages alternerede eller jævnt over døgnet. Selvom de forskellige pumpemønstre ikke har vist forskellig effekt, har afværgepumpningen fra boringen haft effekt. Indholdet af BAM har - med mindre variationer - været jævnt faldende siden projektets start i marts 2000 og varierer nu - primo 2001 - omkring detektionsgrænsen. Det kan ikke på baggrund af undersøgelserne konkluderes om infiltration af vand omkring boringen har effekt på indholdet af BAM i boringen, idet koncentrationsniveauet er så lavt at en eventuel effekt drukner i usikkerhed. Boringen har hydraulisk kontakt til vandførende lag nær terræn og er dermed langt mere udsat for forurening fra terræn end tidligere antaget. Der kan ikke peges på en egentlig kilde til BAM-forureningen. Trods det negative resultat af interviewundersøgelsen blandt lodsejerne i oplandet må der ikke desto mindre have været et forbrug af Prefix og Casoron på en del af ejendommene, hvis belastningen i grundvandet skal kunne forklares. 8.4.8 Varde Vandværk8.4.8.1 Forureningssituation Der er udført en række undersøgelser på Lerpøtvej Kildeplads tilhørende Varde Vandforsyning, hvor der er påvist pesticider i 6 af kildepladsens 12 boringer. Formålet med undersøgelsen har været at klarlægge mulighederne for levetidsforlængelse af kildepladsen. Ved vandanalyser for 23 pesticider udført i 1998 på Lerpøtvej Kildeplads, Varde Vandforsyning, er der konstateret BAM i 6 af 12 boringer (figur 1). BAM-indholdet varierer fra 14 - 1300 ng/l (grænseværdien: 100 ng/l). Figur 8.18: Boringerne på Lerpøtvej Kildeplads er filtersat i samme magasin, og de geologiske og geokemiske forhold tyder på, at magasinet er sårbart, og at grundvandsstanden i området med tiden er sænket som følge af vandværkets indvinding /1/. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem i hvilke boringer, der findes henholdsvis høje og lave koncentrationer af BAM, og hvor der findes forurenede og uforurenede boringer (figur 1). Der er ingen sammenhæng mellem boringens alder og forureningsgraden. Ved tidligere analyser for pesticider er der ikke påvist et indhold af BAM over detektionsgrænsen på kildepladsen (1996). Ovennævnte forhold tyder på, at der ikke er tale om en generel grundvandsmagasinforurening af kildepladsen, men at punktformige pesticidforureninger omkring eller tæt på indvindingsboringerne er årsag til de høje BAM-koncentrationer i enkelte boringer. Det er ud fra antagelsen, at forureningen nedsiver lokalt omkring boringen fra punktforureninger, at undersøgelserne af kildepladsen er udført. Der kan være flere årsager til, at punktformige forureninger påvirker vandkvaliteten i boringerne. Boringens forerør kan have revner, utætte samlinger, huller fra borttærede skruer m.v. Bentonitforseglingen kan være dårlig, eller helt mangle. Disse forhold, kombineret med brug af pesticider i oplandet, samt en stor pumpekapacitet og dermed store nedadrettede trykgradienter omkring forerøret, kan give anledning til, at der før eller siden siver pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf ned i filtersektionen. 8.4.8.2 Udførte undersøgelser Vurdering af årsagen/årsagerne til forurening påvist på kildepladsen i Varde er indledningsvis baseret på en karakteristik og tilstandsvurdering af de enkelte boringer, derpå er der udført en undersøgelse af, om boringerne er forseglede, eller der er lækage i boringerne. På baggrund heraf er der foretaget en udvælgelse af boringerne, så den efterfølgende renovering er koncentreret om de utætte, ikke forseglede og pesticidforurenede boringer. 8.4.8.3 Boringskarakteristik På grundlag af eksisterende materiale er der udført en karakteristik af de 12 boringer på kildepladsen. Hver enkelt boring er detaljeret beskrevet i forhold til geologiske forhold, udførelse og udbygning, vandkvalitet, driftsforhold og arealanvendelse omkring boringerne /2/. Der er i forbindelse med udarbejdelse af boringskarakteristikken foretaget en besigtigelse af boringerne. Boringernes data er sammenfattet i en datarapport indeholdende dels en skriftlig karakteristik og dels en tabel (tabel 1). På baggrund af boringskarakteristikken er boringerne inddelt i 3 prioriteringsgrupper for hvilke boringer, der skal nøjere undersøges: Gruppe 1 indeholder de boringer, der er prioriteret højest i forhold til den fremtidige indsats, hvilket vil sige de boringer, hvor der er konstateret en forurening, eller der er mistanke om, at boringen er defekt. Gruppe 2 indeholder de boringer, hvor det vurderes, at der er en stor risiko for, at der i den nærmeste fremtid kan opstå en forurening med pesticider eller andre komponenter, primært pga. boringernes tilstand. Gruppe 3 indeholder de boringer, hvor det vurderes, at der kun er en risiko for en fremtidig forurening fra opstrømsliggende kilder, der ikke kan afhjælpes med en indsats omkring boringen. Tabel 8.14:
Gammalogging er i denne sammenhæng udført med henblik på undersøgelse af om boringerne er lerforseglet forskriftmæssigt. Gammalogging udføres ved, at der føres en gammasonde, i dette tilfælde forsynet med en NaI-krystal, ned i forerøret, som registrerer den naturlige forekommende gammastråling fra de gennemborede lag. Gammaintensiteten beskrives ved antal tælletal per minut. Da lermineraler indeholder radioaktivt kalium, kan gammaloggen bruges til at skelne mellem ler- og sandaflejringer. Gammaintensiteten i ler er langt højere end i sand. Noget af det ler, som er brugt til lerforsegling af boringer, har et højt gammatælletal, og i disse tilfælde er det muligt at skelne forseglingsler fra formationsler. TV-inspektion er udført som et led i undersøgelse af utætheder/lækager i forerør. Før TV-inspektionen igangsættes, fjernes alle installationer, og forerøret renspules. TV-inspektion foregår ved, at et kamera med 2 projektører langsomt hejses ned i boringen. TV-inspektionen optages på videobånd. Ved undersøgelse af boringerne på Lerpøtvej Kilfdeplads i Varde er der udført gammalogging og TV-inspektion i boringerne prioriteret i gruppe 1 og 2. Resultaterne af undersøgelserne er skitseret i tabel 8.15. Gammaloggen har påvist lerforseglinger i boring B3, B5, B8, B12 og B13 og tegn på forsegling i boring B1 og B11. De udførte undersøgelser har vist, at der ikke findes lerforseglinger i boringer etableret før 1977, hvilket er B2, B9 og B10 (tabel 8.15). Ved TV-inspektionen er påvist et tydeligt hul i boring B9, 18,9 m u.t. TV-inspektionen har vist, at jernboringerne er stærkt nedbrudte (tabel 8.15). Tabel 8.15:
X= Påvist lerforsegling i boringen På baggrund af gammaloggen og TV-inspektionen koncentreredes de videre undersøgelser om Gruppe 1 boringerne B9, B11 og B13. Ved TV-inspektion er påvist en utæthed i jernforerøret i boring B9 og desuden har boringen ingen påviselig lerforsegling. Boringens BAM-indhold var 14 ng/l (1998). Et forsøg på at rede denne boring kunne være at overbore det eksisterende forerør, og derefter bore til større dybde i håbet om at finde et dybereliggende magasin med en tilfredsstillende vandkvalitet. Råvandet i B11 havde en BAM-koncentration på 1300 ng/l. Der er ved gammalogging påvist et lag af ca. 15 m’s tykkelse med et vist lerindhold. Gammatælletallet er ikke så højt, at det med sikkerhed kan siges om boringen er lerforseglet. Det vurderes, at der er et perspektiv i at renovere denne boring ved en overboring, idet der er muligheder for at forsegle boringen i det 15 m tykke lag. I B13 er ligeledes fundet høje BAM-koncentrationer i råvandet. Boringen har været kildepladsens mest højtydende, og der er mistanke om at BAM-forureningen skyldes "skorstenseffekt". Til undersøgelse heraf kunne foretages en separationspumpning, hvor det verificeres, om BAM-koncentrationen er den samme øverst og nederst i det 18,5 m lange filter i boringen. 8.4.8.5 Flowlogging og separationspumpning Til undersøgelse af "skorstenseffekt" omkring boringerne blev der udført en separationspumpning til bestemmelse af, om der er forskel i pesticidkoncentration mellem den øverste og nederste del af filtersektionen. For at bestemme hvor i filtersektionen indstrømningen fra formationen er størst, blev boringen først logget med en flowlog. I det niveau i filtret, hvor indstrømningen var størst, blev der placeret en råvandspumpe. Før separationspumpningen blev igangsat, blev derudtaget en vandprøve fra indvindingsboringen. Derpå blev en MP1-pumpe anbragt i toppen af filteret, og der blev pumpet på begge pumper samtidig. Efter 2 timer blev der udtaget en vandprøve fra både den øvre og den nedre pumpe. Der blev analyseret for pesticider i de 3 vandprøver. På Lerpøtvej kildeplads ved Varde blev der udført separationspumpning i boring B13, hvor der er påvist "skorstenseffekt". 8.4.8.6 Kildeopsporing I et forsøg på at finde kilden til BAM-forureningen er der omkring B11 og B13 udført 2 boringer, 4 boringer i alt, henholdsvis 2m og 8 m fra B11 og B13. Der er udtaget jordprøver fra topjorden og fra hver halve meter, samt fra toppen af lerlag og organiske lag. Der er så udvalgt 11 prøver til analyse for dichlobenil og BAM. Kun i overfladeprøven 2m fra B11 blev der fundet spor af BAM, som analyselaboratoriet vurderede til at være imellem 1 og 3 µg/kg. På grundlag af dette resultat blev der ikke analyseret flere jordprøver. Efterfølgende er der lavet kildeopsporing i et større opland til boringerne end de 10m, der som udgangspunkt var valgt ud fra antagelsen om at kunne være sprøjtet omkring nærzonen til boringen. Omkring B11 og B13 blev der taget blandingsprøver fra stier, hegn, plæner, bede og sportsplads. Omkring Brorsonsolen hvor B11 ligger blev der fundet små mængder af dichlobenil og BAM, hemholdsvis 25 µg/kg og 0,3 µg/kg. Undersøgelserne viser at der har været brugt dichlobenilholdige bekæmpelsesmidler tæt ved B11 og i oplandet til boringen. Det er ikke lykkedes at påvise større puljer. Det tyder på at det ud over antagelsen om at det er brugt boringsnært også er brugt i nærområdet. 8.4.8.7 Overboring På baggrund af de indledende undersøgelser af boringerne på Lerpøtvej Kildeplads blev der arbejdet videre med renovering af boringerne B9 og B11 med henblik på forlængelse af boringernes og dermed kildepladsens levetid. Overboringen af B11 blev foretaget i oktober 1999. Overboring af B11 er foregået på den måde, at der ved hjælp af direkte skylleboring er boret uden om det eksisterende forerør med en større dimension, hvor forerøret bruges som styr under borearbejdet. Da den eksisterende boring var overboret ca. 1 m under niveauet for filteret, blev forerøret trukket op, ca. 3 m af gangen. Der skiftedes så til indirekte skylleboring (luft-hæve metoden), og der blev boret til større dybde, hvorefter boringen forsegledes forskriftsmæssigt. Der blev påvist gunstige grundvandsmagasinforhold i større dybde, hvor et nyt indvindingsfilter blev sat. Efter renpumpning er der udtaget vandprøver, som har vist tilfredsstillende grundvandskvalitet, og der er ikke påvist BAM i niveauet for indvindingsfiltret (figur 8.19). 8.4.8.8 Kildepladsstyring Efter overboringen er der søgt indvindingstilladelse til oppumpning fra den dybereliggende del af magasinet. Indvindingen fra B11 er igangsat og magasinet overvåges. Der pumpes med en ydelse på 10 m³/t 24 timer i døgnet. Tidligere blev der pumpet 40 m³/t i 6 timer i døgnet. Trykforholdene følges og der vil blive udtaget vandprøver til analyse for at følge udviklingen. Der er således foretaget en levetidsforlængelse af kildepladsen. Der er endnu ikke foretaget en beregning af hvor længe at kildepladsen kan anvendes.
Figur 8.19: 8.4.8.9 Konklusion Der er i forbindelse med undersøgelse af mulighederne for levetidsforlængelse af Lerpøtvej Kildeplads, Varde Vandforsyning, udført følgende:
Ved undersøgelse af boringerne på Lerpøtvej kildeplads er der påvist manglende forseglinger i boringer etableret før 1977 og utætheder i forerør. Efter prioritering af boringerne er der foretaget en overboring af 1 boring B11, hvor der er påvist gunstige magasinforhold i større dybde. BAM-koncentrationen for det gamle filter er gået fra 1300 - <10 ng/l). I det nye magasin er der ikke fundet BAM over detektionsgrænsen, figur 8.19.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
