Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse

Bilag C
MEP-kortlægning ved Eskærhøjværket

Om metoden: se bilag B.

Resultater af MEP undersøgelsen:

MEP profiler viser, hvorledes jordlagene fordeler sig rent modstandsmæssigt. Grus, sand og silt aflejringer har høje modstande, og ler har lave modstande. Dog kan glimmerholdigt ler give anledning til høje modstande, hvorfor man i områder som det aktuelle kortlægningsområde ved tolkningen af MEP profilerne skal støtte sig op af boringsoplysninger. I MEP profilerne repræsenterer de røde/orange farver høje modstande (grus, sand og silt), hvorimod de blå/grønne farver repræsenterer lave modstande (lerede aflejringer).

MEP undersøgelsen ved Haderslev omfatter tre profillinier ES1, ES2 og ES3, der hver er 400 m lange (figur 4.16). Ved Haderslev eksisterer 3 grundvandsmagasiner – et terrænnært, et mellemliggende og et dybtliggende magasin. Grundet den relative lille indtrængningsdybde forventes det, at kun de 2 øverste grundvandsmagasiner kan dokumenteres ved MEP metoden.

MEP profillinie ES1 er placeret syd for kildepladsen i indvindingsoplandet til det terrænnære grundvandsmagasin. ES2 og ES3 er placeret nord og nedenfor kildepladsområdet.

Syd for kildepladsen:

Resultaterne af MEP kortlægningen syd for kildepladsen har dokumenteret to grundvandsmagasiner, der er adskilt af et lerlag. Mellem position 200 og 250 m i ES1 synes det terrænnære sandlegeme og det mellemliggende sandlegeme dog at være sammenhængende. Det tolkes, at begrænsninger i MEP metoden gør, at dette relative tynde lerlag ikke kan dokumenteres mellem to relativt tykke sandlegemer i dette område. Lerlagets tykkelse øges mod vest og øst til tykkelse op til ca. 10 m.

Det terrænnære grundvandsmagasin tynder ud mod øst for at forsvinde ved position ca. 250 m. Tykkelsen af sandlegemet i den vestlige del er ca. 10 m. Det mellemliggende sandlegeme har en begrænset horisontal udbredelse på ca. 150 m mellem position 150 og 300 m. Høje modstande i den østligste og vestligste del af profilet kan antyde, at laget har en større horisontal udbredelse.

Nord for kildepladsen:

MEP profilerne ES2 og ES3 krydser hinanden ved position 300 m i ES2 og position ca. 40 m i ES3. Af disse to MEP profiler kan det mellemste liggende grundvandsmagsins horisontale udbredelse skønnes til ca. 350 m. Mellem det terrænnære og det mellemliggende grundvandsmagasin optræder det ovenstående beskrevne lerlag. Tykkelsen af lerlaget er for dette område af en størrelse, så MEP metoden kan dokumentere tilstedeværelsen af laget. Lerlaget går i dagen i den vestlig og den centrale del og således afgrænser det terrænnære grundvandsmagsin i disse områder.

Konklusion:

Boringer projiceret ind på MEP profilerne viser, at det terrænnære grundvandsmagasin består af smeltevandssand og sand. Lerlaget består af moræneler og smeltevandsler, hvor det mellemliggende grundvandsmagasin består af grus og sand. Grundvandsmagasinet er afgrænset ned ad til af glimmerleraflejringer. Da der er dokumenteret glimmerler i boringer, skal tykkelsen af det mellemliggende grundvandsmagasin tolkes med forsigtighed, da glimmerler i visse tilfælde kan give høje modstande.