Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse

Forord

Denne delrapport under projektet "Pesticider og Vandværker" omfatter undersøgelseserfaringer fra en række BAM-forureningsramte kildepladser, hvad angår kilder til BAM-forurening samt nedsivning og udbredelse af BAM-forurening.

Feltundersøgelserne er udført af en række projektdeltagere, heriblandt Liselotte Ludvigsen, Jakob Futtrup og Carsten Vejergang Christensen fra HOH Vand & Miljø A/S, Liselotte Clausen og Erik Lange fra Miljø & Ressourcer, DTU samt Lars Misser tilknyttet Geologisk Institut, Københavns Universitet. Feltundersøgelserne er i øvrigt udført i tæt samarbejde med de implicerede vandværker.

Det tilknyttede analysearbejde er udført af Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg ved Niels Henrik Spliid samt af Teknologisk Institut i Taastrup.

Rapporteringen er udført af Liselotte Ludvigsen, HOH Vand & Miljø A/S med konstruktiv kritik fra Marianne Marcher Juhl, Lars Elkjær og Claus Kirkegaard fra HOH Vand & Miljø A/S.