|
Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse 1 Indledning
1.1 BaggrundDichlobenil og chlorthiamid, som er moderstoffer til nedbrydningsproduktet BAM (jf. figur 1.1), har været anvendt som totalukrudtsmidler i Danmark i perioden fra 1965 til 1997. Begge herbicider har været solgt til brug på udyrkede arealer, i frugtplantager og under prydtræer og prydbuske. Chlorthiamid blev i Danmark solgt som Prefix i perioden 1965-1980, mens dichlobenil blev solgt i handelsprodukterne Casoron G, Prefix G og Prefix Garden i perioden 1970-1997 (Miljøstyrelsen, 1996). Salg af dichlobenil blev forbudt i Danmark i 1997.
Figur 1.1 Ifølge Miljøstyrelsen har doseringen af dichlobenil været mellem 4 og 30 kg aktivstof pr. ha., med en skønnet typisk dosering på ca. 20 kg aktivstof pr. ha (Miljøstyrelsen, 1997). Doseringen af chlorthiamid har formentlig været af samme størrelsesorden. Statens Planteavlsforsøg har fra 1991 og frem anbefalet en maksimal dosering svarende til 13,5 kg aktivstof pr. ha. I boksen nedenfor er refereret vejledningen i brug af Casoron G og Prefix G fra "Planteværn ´93". Som det fremgår, er begge ukrudtsmidler på granulat-form med anbefalet udstrøning før regn. De anbefalede mængder til udstrøning på op til 200 kg/ha svarer til ovennævnte ca. 13,5 kg aktivstof pr. ha (6,75 % aktivstof i midlerne). I praksis har udstrøningen nok i mange tilfælde ikke været baseret på nøje afvejede mængder, men formentlig været strøet ud med "let hånd". Den brede anvendelse af stofferne som totalukrudtsmidler betyder, at midlerne Casoron og Prefix har været anvendt af en lang række af brugere (private borgere, forskellige erhvervsbrancher som fx plantager, gartnerier, landbrug samt offentlige institutioner som fx tekniske forvaltninger). Som følge heraf synes det således væsentligt at tage højde for de mange potentielle kilder i vurdering af BAM-forureningens oprindelse i et givet BAM-forurenet indvindingsopland.
1.2 FormålFormålet med dette delprojekt er at belyse, hvilke kilder der kan være til BAM-forurening i indvindingsoplande, som repræsenterer henholdsvis by- og landområder. Kilderne belyses ved dels forespørgsler af de potentielle brugere i udvalgte indvindingsoplande og dels ved konkrete undersøgelser af kilderne, som primært består i udtagning og analyse af jordprøver. Formålet hermed er at få belyst den aktuelle kildestyrke af dichlobenil og BAM, der stadigt måtte ligge i de øverste jordlag i indvindingsoplandene. Kildestyrkens størrelse har betydning for varigheden af BAM-nedsivning og forurening af grundvandet. I udvalgte indvindingsoplande er den igangværende nedsivning af dichlobenil og BAM igennem dæklag af moræneler beskrevet ved analyser af jord og porevand ned gennem morænelerssekvensen. Formålet hermed er at få en "status" på, om der stadig nedsiver BAM fra kilderne til grundvandsmagasinet. Med baggrund i kildernes placering er der for udvalgte indvindingsoplande søgt belyst, hvorledes BAM-forureningen har spredt sig i grundvandsmagasinet. Dette er beskrevet med henblik på at give nogle eksempler på, hvorledes BAM-forure-ningen er spredt i situationer med forskellige kildefordelinger. Endelig er der i udvalgte indvindingsoplande fokuseret på undersøgelser af 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand og grundvand med henblik på at undersøge for eventuelle feltindikationer af BAM-nedbrydning under såvel umættede som mættede forhold. Resultater fra undersøgelserne - i form af observerede kildestyrker samt dichlobenil’s og BAM’s fordeling ned gennem jordprofiler – inddrages som kalibreringsparametre i de udførte modelsimuleringer til beskrivelse af varighed af BAM-forureningen under forskellige geologiske forhold (jf. delrapport 4).
|
