| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse

4 Undersøgelser af forureningsnedsivning – og spredning

Der er for de udvalgte BAM-forureningsramte vandværker i Hvidovre, Strøby Egede, Eskærhøj og Staurbyskov udført undersøgelser med henblik på at belyse forureningsnedsivningen og -spredningen fra kilde til grundvand i situationer, hvor der formodes at være tale om magasinforureninger forårsaget af nedsivning af BAM fra én eller flere kilder gennem jordlagene.

Nedenfor er gennemgået forureningssituationerne ved de fire undersøgte vandværker.

4.1 Hvidovre Vandværk (bymæssigt indvindingsopland)

4.1.1 Forureningssituation og tidligere undersøgelseserfaringer

Hvidovre Vandværk indvinder årligt ca. 800.000 m³ grundvand fra boringer spredt ud over hele Hvidovre Kommune inkl. Avedøre-området. Kildepladsen indbefatter 14 boringer, hvoraf 5 boringer i de seneste år er taget ud af drift bl.a. på grund af forhøjet nikkelindhold og for en enkelt boring på grund af høje BAM-indhold (på op til 0,79 µg/l i 1999). Herudover eksisterer der en række enkeltanlæg (boringer) i indvindingsoplandet med en samlet indvindingsmængde på ca. 50.000 m³/år, hvor flere af boringerne løbende moniteres for indhold af pesticider. På figur 4.1 er vist forureningssituationen med BAM i grundvandsmagasinet målt i efteråret 2000 fordelt på henholdsvis indvindingsboringer og øvrige boringer. Som det fremgår, er der påvist BAM i næsten alle boringer. For at kunne levere rent vand til borgerne har Hvidovre Vandværk gennem de seneste år fået midlertidige tilladelser til at rense grundvandet ved hjælp af aktiv kulfiltrering.

BAM-koncentrationerne i grundvandsmagasinet synes i store træk at have ligget på et relativt stabilt niveau, siden det blev konstateret tilbage i 1995. BAM-indholdet som funktion af tiden er vist for udvalgte boringer i figur 4.2. Der er konstateret indhold af BAM på maksimalt 0,79 µg/l i grundvandsmagasinet i DGU-boring 208.320A. Denne boring blev taget ud af drift i år 2000, hvorefter der er sket et markant fald i BAM-koncentrationen i boringen til 0,3 µg/l i år 2000.

Som gennemgået i afsnit 2 blev forbruget af dichlobenilholdige ukrudtsmidler i Hvidovre Kommune kortlagt umiddelbart efter de konstaterede fund af BAM i grundvandet tilbage i 1995. Forbruget fordelt på kilder er vist på figur 2.1 i kapitel 2. Som det fremgår udgør en meget stor del af Hvidovre Vandværks indvindingsopland potentielle kilder til BAM-forurening. Forbruget af Prefix pr. år er angivet for de forskellige kilder i Hvidovre baseret på en opgørelse i 1995, hvor midlerne stadig blev benyttet (Hvidovre Kommune, 1996). Forbruget af ukrudtsmidlerne i Kommunen synes at have givet anledning til BAM-forurening i stort set hele indvindingsoplandet (jf. figur 4.1). De højeste koncentrationer af BAM er fundet i den centrale del, hvor bebyggelsesgraden er høj.

Figur 4.1
BAM indhold i indvindings- og moniteringsboringer efterår 2000 samt potentialeforhold.

Indvindingsmagasinet udgøres af den prækvartære Danienkalk og det dybere beliggende tertiære skrivekridt. Toppen af kalken træffes i kote -8 til +2. Potentialet er beliggende i omkring kote -3 til +4 meter og potentialeforholdene målt i efteråret 2000 er vist på figur 4.1. Der er store dele af året frit vandspejl i magasinet. Morænelersdækket, som overlejrer kalken, har en mægtighed på 5-12 m. Et geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet er vist på figur 4.3. Profilsnittet er optegnet på baggrund af boreprofiler samt borehulslogs.

Figur 4.2
Tidsmæssig udvikling af BAM-koncentrationer i indvindingsboringer ved Hvidovre Vandværk

Der er i 1997-1998 udført kortlægning af de vandførende zoner i kalk- og kridtmagasinet i indvindingsoplandet med henblik på at styre og regulere indvindingen mod den bedst mulige vandkvalitet. Der er på udvalgte boringer udført borehulslogging, niveaubestemt vandprøvetagning samt aldersdatering ved CFC (Hvidovre Kommune, 1998). På figur 4.3 er vist en oversigt over de overordnede indstrømningszoner angivet i %. Det overordnede billede er, at der foregår en betydelig indstrømning i det øverste af Danien kalken (op til ca. 70 % indenfor de øverste 10-15 m). I skrivekridtet længere nede ses indstrømninger på mellem 0 og 20 %.

Figur 4.3
Indhold af BAM i forskellige indstrømningszoner

Der er udført niveaubestemt prøvetagning med analyse af bl.a. BAM, og det påviste koncentrationsinterval er vist på figur 4.3. Som det fremgår, er BAM-indholdet størst i toppen af kalken (over pumperne i boringerne) på op til 0,7 µg/l. I den øverste del af Danienkalken ligger BAM-koncentrationen på 0-0,3 µg/l, hvorefter der i den nedre del af Danienkalken og i skrivekridtet ikke er konstateret BAM. De udførte CFC-dateringer peger i retning af, at vandet i Danienkalken er 30-40 år gammelt, og at vandet i skrivekridtet er 50 år gammelt – muligvis ældre. Det vurderes, at det ikke er forsvarligt at relatere CFC-aldersbestemmelserne med alder på pesticidanvendelserne for sprækkebjergarter som kalk, idet CFC alderen herfra repræsenterer en gennemsnitsalder på blanding af ældre porevand og yngre infiltrationsvand.

Der er tidligere (McKay et al., 1999) samt parallelt til dette projekt (GEUS, 2001) udført undersøgelser af sprækkeforholdene i moræneleren i Avedøre med henblik på at belyse sprækketransporten i moræneleren. Sprækkerne er blevet opmålt ved udgravninger til en dybde af 5,5 m u.t. Sprækkefordelingen er på baggrund af opmålingserfaringer fra i alt 13 lokaliteter i Danmark klassificeret som en rimelig gennemsnitlig moræneleren med middel dræningsforhold (Kistrup et al., 2001). Således synes afstanden mellem sprækker i den øvre oxiderede moræneler at være mindre end 30 cm til en dybde af 3-4 m u.t., hvorefter sprækkeafstanden stiger i den reducerede moræneler til ca. 1 m ved 5,5 m u.t. Skiftet i antallet af sprækker omkring redoxgrænsen (overgangen mellem gulbrun og går moræneler) er karakteristisk for mange af de opmålte lokaliteter og skyldes formentlig at udtørringssprækker sjældent forekommer under denne dybde på grund af vandmætning. I Hvidovre vurderes det dog, at der ikke altid er vandmættet under denne dybde.

4.1.2 Iværksatte undersøgelser

Med baggrund i den foreliggende viden om de potentielle kilder i Hvidovre samt den konsekvente forurening med BAM i stort set alle indvindingsboringer tyder det på, at der er tale om en generel magasinforurening i indvindingsoplandet forårsaget af nedsivning fra de mange kilder gennem morænelerslaget. Fokus for undersøgelserne i dette indvindingsområde er rettet mod at få en status for, hvor langt udvaskningsforløbet med BAM er nået, dvs. at få et mål for, om stofferne stadig udvaskes fra kilderne i indvindingsområdet. Med dette mål for øje er der udvalgt tre lokaliteter til nærmere beskrivelse af den vertikale forureningsfordeling af dichlobenil og BAM i jord, porevand og grundvand. Metoden til beskrivelse af dette har været at udtage jordprøver i en række jordprofiler, udtage porevand fra moræneleren fra installerede Prenart sugeceller samt sammenholde analyser af disse med BAM-indholdet i det primære magasin. For hver lokalitet er der installeret to sugeceller i 3-5 meters dybde i moræneleren.

To boligforeninger og et gartneri er udvalgt til undersøgelserne. Sugeceller på gartneriet er installeret i 1996 og har været anvendt i nærværende projekt til fortsat monitering.

Forbruget af dichlobenilholdige ukrudtsmidler på de undersøgte lokaliteter er vist i tabel 4.1.

Tabel 4.1
Forbrug af dichlobenilholdige ukrudtsmidler i to boligforeninger og på et gartneri i Hvidovre

Som det fremgår, synes den årlige dosering af ukrudtsmidler (indenfor intervallet 6-21 kg/ha) i boligforeningerne (bede, gangarealer, parkeringsarealer) at ligge indenfor området af, hvad der typisk har været anbefalet doseret (ca. 13,5 kg aktivstof/ha). På gartneriet derimod synes de oplyste mængder ukrudtsmidler til behandling af gårdspladsen at tyde på en overdosering (doseret ca. 52 kg aktivstof/ha årligt).

4.1.3 Resultater af undersøgelsen

I figur 4.4 er oversigtsmæssigt vist resultaterne af de påviste koncentrationer i jord, porevand og grundvand ved de tre lokaliteter. Resultater fremgår ligeledes af tabel 3.11.

Som det fremgår, er der påvist indhold af dichlobenil og BAM i topjorden på alle lokaliteterne. I jorden fra boligforeningerne er der påvist indhold af dichlobenil på 8-38 µg/kg og på gårdspladsen til gartneriet koncentrationer på 56-468 µg/kg. De generelt højere påviste indhold på gartneriet bekræfter, at doseringen her har været væsentlig højere end ved boligforeningerne.

Figur 4.4.
Påviste koncentrationer af BAM (sort) og dichlobenil (rød) i jord (enhed µg/kg), porevand og grundvand (enhed µg/l) i Hvidovre. Geologien er indtegnet meget skematisk.

Der er påvist indhold af dichlobenil og BAM i moræneleren til dybder omkring 3-4 m u.t. Koncentrationen af dichlobenil i jorden i 3 meters dybde i et jordprofil (boligforening 1) er markant høj, over 1 mg/kg. Det peger i retning af, at der er sket en ophobning af stof, som måske skal relateres til de reducerede forhold, som indtræder omkring denne dybde. Som beskrevet i delrapport 3 har detailstudier af sorption af dichlobenil og BAM til jord og sedimenter i bl.a. Hvidovre vist, at der er store forskelle i sorptionen af dichlobenil afhængigt af redoxforholdene, idet sorptionen synes at være langt større i anaerob ler end i aerob/oxideret ler. Dette betyder reelt, at hvis dichlobenil først er transporteret til større dybder til en reduceret ler, vil stoffet formentlig forblive stærkt bundet i dette jordlag i mange år, idet nedbrydningen samtidigt foregår meget langsomt under reducerede forhold. Det er eventuelt det fænomen, som konstateres i jordprofilet ved den ene boligforening.

Porevand er udtaget i dybder fra 3 til 5 meters dybde, som ligger henholdsvis over og under redox-grænsen (overgangen fra oxideret moræneler til reduceret moræneler). BAM-koncentrationen i porevandet fra de 6 installerede sugeceller varierer meget. Således ses der for samme boligforening (boligforening 2) en koncentration på 37 µg/l i en sugecelle og intet indhold af BAM i en anden sugecelle til trods for, at den ovenliggende kildestyrke synes relativt ens for de to prøvetagningssteder. Dette afspejler formentlig problematikken omkring udtagning af porevand fra opsprækket moræneler, idet koncentrationen vil afhænge af, i hvilken grad sugecellen har hydraulisk kontakt til vandførende sprækker. Den store variation i BAM-koncentrationen illustrerer samtidigt, hvor heterogent nedsivningen foregår i en opsprækket moræneler.

Der er på hver af de undersøgte lokaliteter konstateret 2,6-dichlorbenzoesyre i porevandet fra en eller flere af sugecellerne, som indikerer, at transporten/ nedsivningen af BAM ikke foregår fuldstændig konservativt, men at der foregår en vis omsætning af BAM undervejs i umættet zone.

Porevandet på gartneriet har været analyseret for BAM flere gange i perioden 1996-2001 (Hvidovre Kommune, 2001). Der er kun konstateret indhold af BAM i den sugecelle, som er placeret tættest ved gårdspladsen, hvilket peger i retning af, at det primært er puljen af dichlobenil på gårdspladsen, der giver anledning til BAM-forureningen. Idet sugecellen er etableret under et drivhus antages transportvejen fra kilden (gårdspladsen) til sugecellen at udgøre tynde sandstriber i moræneleren, som under vandmættede forhold kan give anledning til horisontal transport.

Resultatet af den løbende monitering af sugecellen tæt ved gårdspladsen er vist på figur 4.5. Som det fremgår, er der konstateret BAM-koncentrationer på op til 8,8 µg/l. Til sammenligning er der konstateret indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i koncentrationer op til 0,25 µg/l. Der er intet, der tyder på, at udvaskningen af BAM er for nedadgående.

BAM-koncentrationen i det primære magasin under lokaliteten har til sammenligning ligget på niveauet 0,05-0,3 µg/l i moniteringsperioden.

Figur 4.5
Koncentration af BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre ved løbende monitering af porevand og grundvand ved et gartneri i Hvidovre.

4.1.4 Sammenfatning og vurderet varighed af forureningen

Resultaterne fra de undersøgte lokaliteter i Hvidovre, som må antages at repræsentere forureningstilstanden på de mange dichlobenil-behandlede lokaliteter i Hvidovre Vandværks indvindingsopland viser, at der stadig ligger en relativ stor pulje af dichlobenil i de øvre jordlag i moræneleren (indenfor ca. 3 meters dybde), som fortsat giver anledning til nedsivning af BAM i betydelige koncentrationer (målt op til 37 µg/l i porevandet). Taget kildernes meget tætte beliggenhed i betragtning synes der at være tale om en massiv fladekilde belastning i store dele af indvindingsoplandet, som har givet anledning til BAM-forurening i grundvandet i stort set hele indvindingsområdet.

Modelsimuleringer af forventede koncentrationsudviklinger af BAM i grundvandet over tid er i delrapport 4 udført for bl.a. en geologisk hovedtype, som ligner geologien i Hvidovre. Varigheden af forureningen er modelleret for en østdansk type-lokalitet ved grundvandsindvinding i kalk med 6 og 16 meters morænelersdække med en bymæssig kildefordeling (jf. delrapport 4, figur 20D eller temafigurer 16 og 17 i appendiks til delrapport 4). Modelsimuleringerne peger i retning af, at for situationer med mindre mægtigheder af ler dæklag (6 m), må BAM-koncentrationerne i grundvandsmagasinet p.t. være på sit højeste (estimerede koncentrationer ligger på ca. 0,4 µg/l og 0,6 µg/l ved indvindingsmængder på henholdsvis 50.000 m³/år og 365.000 m³/år). BAM-forureningen burde ifølge simuleringerne aftage gradvist til under grænseværdien indenfor de næste ca. 20 år. I situationer med dæklag på 16 m synes modelleringerne imidlertid at pege i retning af, at forureningsgennembruddet først nu er ved at komme i grundvandsmagasinet med en forventet svag koncentrationsstigning (til ca. 0,1-0,2 µg/l) indenfor de næste 20-50 år.

Modelsimuleringerne kan kun anvendes til en overordnet vurdering af forureningens varighed i Hvidovre, og mere præcise estimater af forureningens varighed bør baseres på en modelsimulering baseret på de aktuelle forhold ved Hvidovre. Således er der en række afvigelser fra den generelle modellering til forureningssituationen i Hvidovre, bl.a. synes den modellerede bymæssige kildefordeling at afvige fra Hvidovre-situationen ved arealmæssigt at udgøre en mindre del af indvindingsoplandet.

Dæklagstykkelserne i Hvidovre ligger indenfor intervallet ca. 5-12 m. I forhold til de anvendte modelforudsætninger synes dæklagstykkelsen på 6 m tilnærmelsesvis at kunne passe til store dele af indvindingsoplandet, hvorimod der ingen steder i Hvidovre synes at være dæklagsmægtigheder så store som 16 m. Modelsimuleringerne for 16 m dæklag vurderes derfor at give for "pessimistiske" forudsigelser af varigheden af forureningen. Som nævnt må mere eksakte vurderinger af varigheden af forureningen, som repræsenterer de aktuelle dæklagstykkelser i Hvidovre, derfor bero på nye simuleringer.

De modelsimulerede grundvandskoncentrationer og koncentrationernes overordnede forløb for de sidste år stemmer imidlertid rimeligt overens med de observerede koncentrationsniveauer i Hvidovre, samt at koncentrationerne har været rimelig stabile siden moniteringen startede i 1995. Med forbehold for de forskelle, der er mellem den aktuelle situation i Hvidovre og de generelle modelforudsætninger, peger modelsimuleringerne i retning af, at forureningens samlede varighed i bedste fald (for dæklags-tykkelser omkring 6 m) vil være på godt 20-30 år endnu, hvorimod der for større dæklagstykkelser må forventes en noget længere varighed, hvor koncentrationerne ikke nødvendigvis har set sit højeste niveau endnu.

4.2 Strøby Egede Vandværk (landområde)

4.2.1 Forureningssituation og tidligere undersøgelseserfaringer

Strøby Egede Vandværk indvinder årligt ca. 190.000 m³ grundvand. Kildepladsen udgør p.t. 8 boringer i drift. Der er konstateret indhold af BAM i samtlige indvindingsboringer. I 2 ud af 8 boringer (boring 1 og 3) er BAM-indholdet overskredet i forhold til drikkevandskriteriet på 0,1 µg/l, idet der maksimalt er målt et indhold på 0,24 µg/l.

På figur 4.6 er vist forureningssituationen med BAM i grundvandsmagasinet målt i foråret 2001 fordelt på henholdsvis indvindingsboringer og øvrige boringer.

Figur 4.6
Påviste BAM-koncentrationer i indvindingsboringer ved Strøby Egede Vandværk, år 2001.

På baggrund af stigende koncentrationer omkring specielt boring 3 og 7 blev der i 1999 ændret på driftsstrategien, idet der pumpes mindre fra disse boringer. Som følge heraf blev der umiddelbart herefter i 1999 konstateret et fald i BAM-koncen-trationen i flere af boringerne som vist på figur 4.7. Som det kan ses, er der igen konstateret stigende indhold i perioden 2000-2001, specielt i boring 1 og 3, til trods for den ændrede driftstrategi. Koncentrationsudviklingen synes for en række af boringerne at følge samme mønster, hvilket tyder på en generel magasinforurening med BAM, som samlet responderer på ændringer i pumpestrategien.

Der indvindes grundvand fra den prækvartære Danienkalk, og det dybere beliggende tertiære skrivekridt JWL. Toppen af kalken træffes i kote ca. –5. Potentialet er beliggende i omkring kote ca. +2 (rovandspejl) svarende til ca. 5,5 m u.t. Magasinet er spændt. Tykkelsen af morænedæklaget synes ifølge optegnelser fra boreprofiler at variere fra 10 til 16 m. Der er i flere af boreprofilerne noteret et gruslag beliggende i moræneleren. Dette gruslag kan eventuelt udgøre et sammenhængende sekundært magasin.

Umiddelbart som nabo til vandværket ligger en skole med tilhørende idrætsarealer. Der har været anvendt pesticider til ukrudtsbekæmpelse på skolens areal, bl.a. på en løbebane, som ligger få meter fra boring 3. Herudover har der været et frilandsgartneri i umiddelbar nærhed af boring 7, som nu er nedlagt. Øvrig arealanvendelse omkring vandværket er landbrug. Bymæssig bebyggelse (Strøby Egede by, bebyggelse langs strandvejen samt ved Møllemarken) ligger i en afstand af ca. 1 km fra vandværket.

Figur 4.7
Koncentrationer af BAM over tiden i indvindingsboringerne ved Strøby Egede Vandværk

Der er udført tilstandsvurdering (teknisk vurdering) af samtlige indvindingsboringer til Strøby Egede Vandværk (Strøby Egede Vandværk, 2001), og den umiddelbare vurdering er, at tørbrønde er udført korrekt og alle boringer er udført med forerørsforsegling.

4.2.2 Iværksatte undersøgelser

Der er iværksat undersøgelser af, hvor kilden eller kilderne til forureningen er beliggende ved Strøby Egede Vandværk. Dette indbefatter undersøgelse af vandværksarealet (ubefæstede områder omkring boringerne) samt løbebanen på idrætsanlægget. Der er ikke udført undersøgelser af det nedlagte frilandsgartneri (hvorfra intet var tilbage), idet det blev vurderet, at sandsynligheden for at ramme områder med tidligere ukrudtsbekæmpelse var for lille. Kilderne er undersøgt ved udtagning af jordprøver til analyse for dichlobenil og BAM ved de respektive kilder.

Herudover er udvaskningen med dichlobenil og BAM belyst ved udtagning af jordprøver ned gennem jordprofiler samt ved udtagning af porevand fra moræneleren fra installerede Prenart sugeceller i 2-4 meters dybde. Disse undersøgelser er foretaget ved løbebanen tæt ved indvindingsboring 3. Placeringen af boringer, hvor sugeceller er installeret er vist på figur 4.8. Vandprøver er analyseret for indhold af dichlobenil, BAM og 2,6-dichlorbenzoesyre.

Der er endvidere etableret 1 stk. undersøgelsesboring B4 (jf. figur 4.8) få meter fra indvindingsboring 1 med henblik på at belyse, om der forefindes et sekundært magasin på lokaliteten, som boreprofilerne fra nogle af indvindingsboringerne har indikeret, og i givet fald om dette sekundære magasin er forurenet.

Figur 4.8
Placering af installerede sugeceller S1, S2 og S3 omkring løbebane samt undersøgelsesboring B4.

4.2.3 Undersøgelsesresultater

Undersøgelserne peger i retning af, at kilden til forurening stammer fra brugen af dichlobenilholdige ukrudtsmidler på sportspladsen i forbindelse med skolen, idet der her (omkring løbebanen) er konstateret indhold af dichlobenil og BAM i jorden. Undersøgelser af jorden omkring boringerne beliggende på selve vandværksgrunden har ikke vist indhold af dichlobenil eller BAM.

Der er i undersøgelsesboringen B4 placeret tæt ved indvindingsboring 1 konstateret et vandførende lag af moræneler med stort indhold af sand og grus ca. 5-7 m u.t. Dette lag vurderes at udgøre et sekundært magasin. Udbredelsen af det sekundære magasin er ikke kortlagt, men der er ligeledes konstateret gruslag i boreprofiler fra den nærmeste indvindingsboring 1 og den vestligt placerede indvindingsboring 5. Såfremt det sekundære magasin ligeledes har en udstrækning mod sydøst (og boring 3), hvor kilderne er placeret, vil det sekundære magasin kunne bidrage til horisontal spredning af BAM-forurening. Således er der konstateret indhold af BAM i det sekundære magasin i undersøgelsesboringen B4 placeret ved indvindingsboring 1 og vandværket, hvilket vurderes at stamme fra skole/idrætsområdet, idet vandværksgrunden ikke synes at være kilden.

På figur 4.9 er skitsemæssigt vist de påviste koncentrationer i jord, porevand, sekundært- og primært grundvand omkring sportspladsen og de nærmest beliggende indvindingsboringer 1 og 3 målt i sommeren 2000.

Figur 4.9
Målte indhold af BAM og dichlobenil i jord, porevand, sekundært magasin samt i det primære magasin ved Strøby Egede Vandværk.

4.2.4 Sammenfatning og vurderet varighed af forureningen

Ved undersøgelserne er det verificeret, at den konstaterede BAM-forurening i det primære magasin kan skyldes brugen af Prefix eller Casoron på sportspladsen, som altså repræsenterer en boringsnær kilde. Undersøgelserne viser, at BAM-forure-ningen fortsat nedsiver fra kilden (løbebanen) og ned gennem morænedæklaget. Indvindingsboringerne 1 og 3, som ligger nærmest løbebanen, er mest påvirkede af BAM-forurening. Boringerne er ikke undersøgt for eventuelle utætheder i boringskonstruktionen, og det kan således ikke afvises, at der samtidigt er mulige boringsnære lækageveje for forureningsnedsivningen. Det sekundære magasin på lokaliteten kan have bidraget til horisontal spredning af forureningen i nærområdet med påvisning af BAM i de øvrige indvindingsboringer til følge.

Der er ikke søgt identificeret mere fjerntliggende kilder, men umiddelbart synes disse at ligge i afstande af op til 0,7-1 km fra vandværket, som derfor kun mere tvivlsomt vil bidrage til forureningen på vandværket.

Til en overordnet vurdering af varigheden af forureningen ved Strøby Egede kan skeles til de udførte modelsimuleringer for en østdansk type-lokalitet med grundvandsindvinding i et kalkmagasin, 16 meters morænelersdække samt en kildefordeling i landzone (delrapport 4, figur 20D eller temafigur 20 i appendiks til delrapport 4). Det skal endnu engang påpeges, at der er en række afvigelser fra de generelle modelforudsætninger til forureningssituationen i Strøby Egede, som gør, at modelleringsresultaterne skal anvendes med forbehold. Simuleringerne for landzonen er bl.a. baseret på en spredt fordeling af en række punktkilder udbragt jævnt i indvindingsoplandet og inddrager ikke kun en meget nærtbeliggende kilde som den kendte situation i Strøby. I Strøby Egede kan der dog ligeledes ligge en række punktkilder med større afstand fra vandværket.

Modelsimuleringen for situationen med 16 m dæklag peger i retning af, at BAM-forureningens gennembrud til grundvandsmagasinet er sket, men at koncentrationerne p.t. er relativt lave (under grænseværdien) men fortsat vil være svagt stigende (til modellerede maksimumkoncentrationer på ca. 0,1-0,2 µg/l) indenfor en længere årrække fremover. De observerede BAM-koncentrationer i boringerne ved Strøby Egede Vandværk har i de sidste 5 år ligget indenfor intervallet 0,01-0,24 µg/l og koncentrationerne synes at være svagt stigende. Der er ikke udført modelsimuleringer for dæklagstykkelser på ca. 10 m, som synes at være minimumstykkelsen af moræneler over kalkmagasinet ved Strøby Egede. En sådan simulering ville med al sandsynlighed vise et hurtigere forureningsgennembrud men formentlig også lidt højere koncentrationer i grundvandsmagasinet (jf. simuleringer udført for 6 m dæklag, temafigur 19 i appendiks i delrapport 4).

Med forbehold for afvigelserne mellem modelforudsætninger og de aktuelle forhold ved Strøby Egede, synes modelsimuleringerne at pege på, at grundvandet i Strøby Egede i en lang årrække fremover kan blive påvirket af BAM (forårsaget af den langsomme frigivelse af BAM fra de ovenliggende tykkere ler dæklag), men at koncentrationerne ikke nødvendigvis bliver så høje.

4.3 Staurbyskov Vandværk, Middelfart (indvindingsopland i primært landzone)

4.3.1 Om forureningssituationen

Staurbyskov Vandværk indvinder grundvand fra et sandet magasin (cirka 2-30 m u.t.). Kildepladsen består af 14 boringer, heraf afværges i øjeblikket fra 3 boringer. I dalen, hvor indvindingsboringerne er beliggende, er sandlaget overlejret af et tyndt morænelersdække på cirka 1-6 meter med en række vinduer i dæklaget. Omkring to af boringerne DGU-nr. 134.620 og 135.316 erkendes intet ler dæklag. Rovandsspejlet er cirka 3-12 m u.t. Magasinet er frit. Opstrøms indvindingsboringerne stiger terrænet, og der erkendes her væsentlig tykkere morænelersdæklag (fra 5-15 meter) over grundvandsmagasinet.

Størstedelen af indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer med en række landejendomme. Umiddelbart opstrøms for de i dalbunden beliggende indvindingsboringer ligger i det hævede terræn en stribe villagrunde og plantageejendomme samt en minkfarm. Længere opstrøms, i udkanten af indvindingsoplandet ligger bebyggede områder i form af det nordligt beliggende villakvarter samt det østligt beliggende bebyggede område bestående af landejendomme og villaer ved Røjle. En oversigtsplan over indvindingsoplandet samt potentielle kilder er vist på figur 2.2 i kapitel 2.

Der blev konstateret BAM i indvindingsmagasinet i 1995. I 2. kvartal 1996 var koncentrationen 0,69-4,1 µg/l i 5 af indvindingsboringerne beliggende umiddelbart nedstrøms striben af villagrunde og en tidligere plantage. I 1996 blev iværksat afværgepumpning, og i dag er koncentrationerne nedbragt til cirka 0,07-0,1 µg/l.

4.3.2 Iværksatte undersøgelser

Med henblik på at få identificeret kilderne til BAM-forureningen samt transportveje fra kilder til grundvandet i indvindingsoplandet er der udført følgende undersøgelser:

Med baggrund heri blev der iværksat en række undersøgelsesboringer udført med GeoProbe med henblik på at karakterisere en eventuel BAM forureningsfane langs to tracéer, et på tværs af strømningsretningen i nordvestlig-sydøst-lig retning (tracé 1) dækkende en række mulige forureningskilder (villahaver og plantager) og et tracé vinkelret herpå langs strømningsretningen (tracé 2). Imidlertid viste geologien sig for vanskelig til i alle tilfælde at kunne anvende GeoProbe boremetoden primært på grund af den store lagtykkelse af fed ler, hvilket umuliggjorde udførelse af dybere boringer til grundvandsmagasinet. Flere boringer ved det planlagte tracé 2 blev således opgivet på grund af for store morænelerstykkelser.

De planlagte tracéer og de udførte boringers placering er vist på figur 4.10, og boringernes dybde og eventuelle filtersætning er vist i tabel 4.2.

Tabel 4.2
Data for udførte undersøgelsesboringer

Figur 4.10
Placering af de planlagte forureningstracéer og de udførte boringers placering

Som vist ovenfor blev boring B7 ikke filtersat på grund af borevanskeligheder. Boring B6 er filtersat, men boringen viste sig at være meget ringe vandydende.

4.3.3 Undersøgelsesresultater

Med henblik på at få belyst geologien i indvindingsoplandet er der iværksat undersøgelser af 4 profillinier beliggende centralt i oplandet ved MEP-kortlægning.

På figur 4.11 er vist placeringen af de 4 MEP-profillinier STAV01A, STAV01B, STAV02A og STAV02B, der henholdsvis er 400 m, 400 m, 1100 m og 1000 m lange. I bilag B er vist jordlagenes fordeling ved deres forskellige elektriske modstande. I bilag B foreligger desuden en mere uddybende geologisk tolkning af profilerne, som er sammenholdt med boringsinformationer.

Baseret på gennemgang af boringsoplysninger, systematisk overfladekortlægning samt direkte geologiske iagttagelser af kystprofilet ved Røjle Klint kan det erkendes, at der ved kildepladsen er aflejret smeltevandssand formet som en kegle med toppen liggende mod øst. MEP profilerne bekræfter denne geologi og viser samtidig, at geologien ved Staurbyskov er meget kompleks med flere opskudte og skråtstillede jordlag. Den sydlige del af MEP profilerne ved kildepladsen (STAV1A og STAV1B, bilag B) viser et sandlegeme, hvis nedre grænse hælder mod syd. Der fremtræder endnu et sandlegeme (der hælder mod nord) i MEP-profilet STAV1B. Det overliggende lerlag øges i tykkelse mod nord. Dette kunne indikere, at MEP profilerne er placeret i udkanten af det kegleformede sandlegeme.

Da boringer i området viser, at jordlagene indeholder glimmerholdigt ler og siltaflejringer, skal tykkelsen af grundvandsmagasinet tolkes med forbehold.

MEP profilerne STAV02A og STAV02B er placeret således, at MEP linierne krydser overgangen mellem smeltevandssletten til randmorænelandskabet (også kaldet Røjle Banke). MEP profilerne viser, at et sandlegeme dominerer MEP profilerne i den vestlige del, hvorimod den østlige del er domineret af leraflejringer (bilag B). Sandlegemet tolkes til at være identisk med sandlegemet observeret i MEP profilerne STAV1A og STAV1B ved kildepladsen, hvorfor sandlegemet antages at udgøre grundvandsmagasinet for området. MEP profilerne STAV02A og STAV02B angiver således den maksimale østlige udbredelse af grundvandsmagasinet. I Røjle Banke mod øst optræder et lerlag og et sandlag, der sandsynligvis er skubbet op af isen.

Samlet synes MEP-undersøgelserne at pege i retning af, at grundvandsmagasinet er relativt ringe beskyttet i den centrale del af indvindingsområdet (sandlegemets udbredelse), hvorimod der for den østlige del mod Røjle samt den nordlige del af indvindingsoplandet synes at være leraflejringer af væsentlige mægtigheder.

Figur 4.11
Placering af udførte MEP-profillinier ved Staurbyskov

4.3.3.2 Kilder:

Som nævnt i afsnit 2 var oplysningerne fra den indledende forespørgsel om forbrug af Casoron og Prefix hos de potentielle brugere i oplandet relativt sparsomme. Kun få af de adspurgte kunne oplyse om forbrug af midlerne, og ganske mange svarede, at de ikke kunne huske, om de havde anvendt midlerne eller, at de kun har brugt Roundup eller andre ukrudtsmidler. Samlet viste forespørgslerne, at Prefix eller Casoron har været brugt på tidligere plantager, på en række gårdspladser til landbrugsejendomme eller plantageejendomme samt på en del private villagrunde (alle villaejere i indvindingsoplandet blev ikke spurgt).

Det blev besluttet at udtage en række jordprøver til analyse fra en række af de potentielle kilder, uafhængigt af, om der forinden forelå oplysninger om forbrug af midlerne. Af ressourcemæssige årsager er undersøgelser af villahaver (indkørsler) samt gårdspladser for indhold af dichlobenil og BAM i jorden kun belyst ved stikprøver. På figur 4.12 er vist de påviste kilder til forurening ved Staurbyskov Vandværk (påvist ved indhold af dichlobenil i jorden herfra), og kilderne udgør plantager, gårdspladser (til landbrugsbedrifter og plantager) samt indkørsler til villahaver. Idet alle kilder ikke er undersøgt (bl.a. de sydligt beliggende gårdspladser), må der antages at være flere kilder til BAM-forure-ningen end de viste. De aktuelle målte koncentrationer i jorden fremgår af tabel 3.4 (gårdpladser), tabel 3.10 (private villahaver) og tabel 3.7 (plantager). Herudover er der påvist BAM i overfladeafstrømmende vand (dræn samt regnvandsbassin), som ligeledes vist på figur 4.12. Samlet synes der således at være en række kilder spredt fordelt ud i hele indvindingsoplandet.

Figur 4.12
Beliggenheden af kilder ved Staurbyskov Vandværk og påviste koncentrationer af BAM i vandprøver.

4.3.3.3 BAM-forureningens udbredelse:

De påviste koncentrationer af BAM i undersøgelsesboringerne udført september 2000 er vist på figur 4.12. Herudover er angivet samtidige analyseresultater fra vandprøver udtaget fra en række brønde/boringer placeret i indvindingsoplandet (fra gårdspladser). Endvidere er der på figuren vist koncentrationer af BAM i overfladevand (vandløb), udløb fra regnvandsbassin samt i overfladeafstrømmende vand fra befæstede områder ved det nordligt beliggende villakvarter i udkanten af indvindingsoplandet.

Som det ses, er der påvist BAM i fire af undersøgelsesboringer B2, B3, B5 og B6 umiddelbart opstrøms for indvindingsboringerne. Boring B2 er beliggende ved en frugtplantage, hvor lodsejer oplyser ikke at have anvendt Casoron eller Prefix. Dette verificeres ved analyser af jordprøver herfra, hvor der ikke er identificeret indhold af dichlobenil og BAM. BAM-forureningen i boring B2 og B5 synes mere sandsynligt at stamme fra de opstrøms liggende bebyggede område (villakvarter), hvor der ved stikprøver er konstateret dichlobenil/BAM i flere jordprøver fra indkørsler. Fra det nordligt bebyggede område er der endvidere konstateret indhold af BAM i drænvand, som afstrømmer fra de befæstede arealer, ligesom der er konstateret væsentlige indhold af BAM i en vandprøve fra udløbet af et regnvandsbassin (1,3 µg/l), som afdræner et højskole område. Der er imidlertid ikke konstateret indhold af BAM i boring B1 placeret tæt ved højskoleområdet.

Det relativt høje indhold af BAM i boring B3 og B6 indikerer, at der ligeledes kommer BAM-forurening fra den nordøstlige og østlige del af indvindingsoplandet. Umiddelbart opstrøms B3 ligger minkfarmen, hvor der ikke har været anvendt Prefix og Casoron. Herudover ligger større landbrugsarealer med landejendomme/gårdspladser, og mere mod øst (omkring B6) ligger en granplantage; alle arealer hvor der er konstateret dichlobenil og BAM i jorden, jf. figur 4.12. Endelig er der væsentlig længere opstrøms (ca. 500 m) i østlig retning ved det bebyggede område ved Røjle ligeledes konstateret kilder til BAM-forurening samt væsentlige indhold af BAM i overfladenært vand udtaget i en brønd på en gårdsplads (10 µg/l BAM). Således synes der at kunne være en del forskellige opstrøms beliggende kilder til BAM-forureningen.

Det er imidlertid noget usikkert, om de påviste kilder ved Røjle, som ligger ca. 1 km opstrøms indvindingsboringerne, reelt påvirker indvindingen ved Staurbyskov. Geologien omkring Røjle (randmorænen ved Røjle Banke) afviger betragteligt fra den centrale del af indvindingsoplandet (smeltevandssletten), og MEP-profilerne peger i retning af, at grundvandsmagasinet ikke er sammenhængende helt til Røjle Banke.

4.3.4 Sammenfatning og vurdering af varigheden

Undersøgelserne i Staurbyskovs indvindingsopland illustrerer, at der kan findes en lang række af kilder i et landligt beliggende indvindingsopland. Kilderne er ved Staurbyskov spredt fordelt i oplandet, hvilket har betydet en stor udbredelse af BAM-forurening i indvindingsmagasinet med tilstrømning af BAM-holdigt grundvand til kildepladsen fra flere retninger. BAM-forurenin-gen i grundvandsmagasinet er således ikke blevet afgrænset ved undersøgelserne.

Til trods for den udbredte BAM-forurening i oplandet, må det konstateres, at den iværksatte afværgepumpning (samt opretholdelse af et grundvandsskel) har været istand til at reducere BAM-koncentrationerne betragteligt de seneste år.

Som gennemgået i delrapport 4 er varigheden af forureningen modelleret for sandmagasiner med varierende dæklagstykkelser herover. Som beskrevet er geologien dog meget varierende i indvindingsoplandet ved Staurbyskov med ringe dæklag i dalbunden ved indvindingsboringerne, men med tiltagende dæklagstykkelse opstrøms indvindingsboringerne (konstateret op til ca. 15 m dæklag i visse boringer). Den stærkt varierende og specielle geologi med skråtstillede lerlag i indvindingsområdet gør, at den forventede forureningsudvikling ved Staurbyskov ikke umiddelbart kan beskrives ved de udførte modelsimuleringer, som er baseret på mere ensartede geologiske forhold i hele indvindingsoplandet.

Store dele af oplandet opstrøms for indvindingsboringerne med de spredt fordelte kilder kan dog samlet karakteriseres ved dæklagstykkelser på i størrelsesorden 15 m. Modelsimuleringerne udført for sandmagasiner med 16 m ler dæklag beliggende i landområde (delrapport 4, figur 20B og 20C) peger i retning af, at grundvandet i et sådan område fortsat vil kunne blive påvirket af BAM-forurening fra kilderne i mange år fremover, men at koncentrationerne næppe bliver særlig høje og kun tvivlsomt kommer over grænseværdien. For situationen i Staurbyskov betyder det, at den samtidige fortynding, der sker fra det opstrømsliggende opland til indvindingsboringerne, formentlig vil gøre, at koncentrationerne i indvindingsboringerne næppe vil blive særlig kritiske fremover. En mere eksakt vurdering af BAM-forureningens varighed og koncentrationsudvikling i grundvandet må dog bero på modelsimuleringer tilpasset de aktuelle forhold ved Staurbyskov.

4.4 Eskærhøjværket, Haderslev Vandforsyning (indvindingsopland i primært byzone)

4.4.1 Forureningssituation og tidligere undersøgelser

Eskærhøjværkets kildeplads er beliggende på den sydlige dalside af Haderslev Fjord, og er én ud af tre kildepladser, som hører under Haderslev Vandforsyning. Området er et ungt morænelandskab (Weichel), som mod nord afgrænses af en tunneldal. Lagfølgen ved kildepladsområdet og oplandet er komplekst med vekslende smeltevandssand og moræneleraflejringer og i kildepladsområdet tillige smeltevandsler og -silt. Et geologisk profil fra sydvest til nordøst gennem kildepladsområdet er vist på figur 4.13. De akkumulerede lertykkelser i oplandet vurderes at udgøre mellem 5 og 30 m. Tertiær overfladen ligger højest mod syd og træffes i kildepladsområdet i 30-40 m dybde. Potentialekort over området er vist på figur 4.14, og det ses, at den overordnede strømningsretning er fra syd mod nord til Haderslev Fjord.

Eskærhøjværket indvinder i størrelsesorden 600.000 m³/år fra i alt 4 produktionsboringer. I oplandet forekommer tre tilsyneladende hydraulisk adskilte grundvandsmagasiner: Et øvre frit magasin af smeltevandssand, et mellem spændt magasin af smeltevandssand, og endelig et nedre spændt magasin af tertiært glimmer- og kvartssand. CFC-dateringer udført i 1998 viser, at grundvandet i det mellemste magasin har en aldersmæssig sammensætning fra 1954, hvilket tolkes som sammensat/opblandet grundvand bestående af dels ovenfrakommende yngre grundvand og ældre grundvand, som tilstrømmer horisontalt (Haderslev Vandforsyning, 1999). Grundvandet i det nedre magasin er bestemt til at have en aldersmæssig sammensætning før 1940. Grundvandet i det øvre magasin er ikke CFC-dateret.

Figur 4.13
Geologisk profilsnit gennem kildepladsområdet ved Eskærhøjværket.

Figur 4.14
Potentialeforhold samt indvindings- og pejleboringer ved Eskærhøjværket

Før 1997 blev der indvundet fra 6 boringer, hvoraf to boringer er placeret i hvert magasin. I oktober 1997 blev der imidlertid ved en rutinemæssig prøveudtagning konstateret BAM i koncentrationer over grænseværdien i det øvre magasin, hvorefter indvindingen umiddelbart herefter blev omlagt til det mellemste og nedre magasin. Indtil BAM-forureningen blev konstateret blev ca. 85 % af vandværkets råvand oppumpet fra det øvre magasin, men siden er der foretaget afværgepumpning fra de to forurenede boringer i det øvre magasin, og vandet ledes til det nærliggende vandløb (Hummelgårds Bæk). Den nye indvindingssituation har således medført en betydelig højere belastning af de to nedre magasiner end tidligere.

Der er ved tidligere undersøgelser identificeret mulige/oplagte lækageveje via utætte boringskonstruktioner fra det øvre til det mellemste magasin for boringerne DGU-nr. 152.194 og 152.06J (jf. figur 4.16), hvor sidstnævnte borings filter viste sig at være kollapset sammen.

For at få et overblik over den aktuelle forureningssituation har Haderslev Vandforsyning indenfor de seneste år fulgt udviklingen af BAM koncentrationen i indvindingsboringerne samt i en række moniterings- og pejle boringer. Placeringen af vandværkets indvindingsboringer samt moniteringsboringer er vist på figur 4.14. Øvrige boringer er endvidere vist på figur 4.16. En oversigt over boringsnumre og filtersætning er vist i tabel 4.3.

Tabel 4.3.
Oversigt over indvindings- og moniteringsboringer i indvindingsoplandet til Eskærhøjværket, Haderslev.

Den tidsmæssige udvikling af BAM-koncentrationerne i indvindingsboringerne og moniteringsboringerne er vist på figur 4.15.

Det ses, at der i de øvre terrænnære moniteringsboringer, som er filtersat 2-15 m u.t. er målt en markant BAM forurening med koncentrationer helt op til 4,3 µg/l. BAM-koncentrationen i indvindingsboringerne i det øvre magasin samt i moniteringsboringerne filtersat 13-21 m u.t. viser generelt en svag stigende tendens med koncentrationer op til 0,41 µg/l. Endvidere ses, at der tillige er detekteret BAM i indvindingsboringer og moniteringsboringer filtersat i det mellemste magasin, men her er koncentrationerne under grænseværdien. Endvidere er der i 1998 målt for BAM i de nærliggende vandløb, hvor der i Hummelgårds Bæk er målt mellem 0,12-0,21 µg/l og i Hedegårds Bæk er udført en enkelt måling på 0,03 µg/l.

Figur 4.15
Målte BAM-koncentrationer i indvindingsboringer filtersat i det øvre og mellemste magasin samt moniteringsboringer i perioden 1997 – 2001.

Haderslev kommune fik i 1999 udarbejdet en kortlægning af pesticidforureningen samt opstillet en grundvands- og transport model udført af Krüger A/S. Ud fra dette arbejde konkluderes, at BAM-forureningen er afgrænset til et område omkring kildepladsen, der strækker sig fra det åbne areal mod Eskærhøj til gartneriarealet og materielgården. Herudover udgør Hummelgårds Bæk en liniekilde, som indfører forurening til området vestfra. Der peges på følgende kilder til BAM-forureningen:

1. Den gamle banedæmning
2. Den gamle tilkørselsvej til vandværket
3. Et gartneriareal
4. En materielgård
5. Parkeringspladser og grønne områder omkring vandværket
6. Generel brug af Casoron og Prefix i villakvarterer/byområde omkring Kløvervænget og nord for bækken i kvarteret langs Grønningen.

Set i lyset af det meget omfattende analyseprogram, som Haderslev kommune har iværksat i årene fra 1997 og frem til i dag, er der i dette projekt ikke udført yderligere moniteringsboringer.

4.4.2 Iværksatte undersøgelser

Med henblik på at få identificeret kilderne til BAM-forureningen samt transportveje fra kilder til grundvandet i indvindingsoplandet er der udført følgende undersøgelser:

4.4.3.1 Geologien:

Med henblik på at få supplerende oplysninger om geologien i indvindingsområdet er der udført MEP-kortlægning, som omfatter tre profillinier ES1, ES2 og ES3, der hver er 400 m lange (jf. figur 4.16). Som ovenfor beskrevet eksisterer der 3 grundvandsmagasiner – et terrænnært, et mellemliggende og et dybtliggende magasin. Grundet MEP-metodens relative lille indtrængningsdybde forventes det, at kun de 2 øverste grundvandsmagasiner kan dokumenteres ved MEP metoden.

MEP profillinie ES1 er placeret syd for kildepladsen i indvindingsoplandet til det terrænnære grundvandsmagasin. ES2 og ES3 er placeret nord og nedenfor kildepladsområdet. Resultater af målingerne er vedlagt i bilag C sammen med en beskrivelse af målemetoden og en mere detaljeret tolkning.

Resultaterne af MEP kortlægningen syd for kildepladsen har dokumenteret to grundvandsmagasiner, der er adskilt af et lerlag. Centralt i profilet ES1 synes det terrænnære sandlegeme og det mellemliggende sandlegeme dog at være sammenhængende. Det tolkes, at begrænsninger i MEP metoden gør, at et eventuelt tyndt lerlag dog ikke kan dokumenteres mellem to tykke sandlegemer i dette område. Lerlagets tykkelse øges mod vest og øst til en tykkelse på op til ca. 10 m.

Se her!

Figur 4.16
Placering af MEP profillinier ved Eskærhøjværket.

Det terrænnære grundvandsmagasin tynder ud mod øst for at forsvinde ved position ca. 250 m (jf. bilag C). Tykkelsen af sandlegemet i den vestlige del er ca. 10 m. Det mellemliggende sandlegeme har en begrænset horisontal udbredelse på ca. 150 m mellem position 150 og 300 m. Høje modstande i den østligste og vestligste del af profilet kan antyde, at laget har en større horisontal udbredelse.

MEP profilerne ES2 og ES3 nord for kildepladsen krydser hinanden ved position 300 m i ES2 og position ca. 40 m i ES3. Af disse to MEP profiler kan det mellemste liggende grundvandsmagasins horisontale udbredelse skønnes til ca. 350 m. Mellem det terrænnære og det mellemliggende grundvandsmagasin optræder det ovenstående beskrevne lerlag. Tykkelsen af lerlaget er for dette område af en størrelse, så MEP metoden kan dokumentere tilstedeværelsen af laget. Det terrænnære grundvandsmagasin er afgrænset til den centrale del af profilerne ES2 og ES3. Samlet synes de forskellige magasiner således ikke udbredt til hele kildepladsen. De tre udførte MEP-profiler sammenholdt med boringsoplysninger peger i retning af, at der i store dele af indvindingsoplandet er tale om et meget sårbart øvre magasin uden eller med ringe morænelersdæklag.

Nedenfor er gennemgået resultater af følgende undersøgte potentielle kilder:

Banedæmning: Der er ikke udtaget jordprøver fra den gamle banedæmning dels fordi jernbanen blev nedlagt i 1930’erne eller 1940’erne, dels fordi banedæmningen ligger nedstrøms Eskærhøjkildepladsen.

Tilkørselvej til vandværket (se situationsplan, figur 4.17): På den gamle tilkørselsvej er der udtaget jordprøver tre forskellige steder i dybderne 0-0,25 m u.t. og 0,5-0,75 m u.t. Prøverne er analyseret som blandingsprøver for hver dybdeinterval, men dichlobenil og BAM er ikke detekteret. Ved en forespørgsel hos vandværket om forbrug af bekæmpelsesmidler på den gamle tilkørselsvej er oplyst, at der ikke er kendskab til brug af ukrudtsmidler langs vejen. Alt peger derfor i retning af, at BAM-forureningen ikke stammer herfra, og den gamle tilkørselsvej anses derfor ikke for at være kilde til forureningen.

Gartneriareal/materielgården (se situationsplan, figur 4.17): På det tidligere gartneriareal og materielgården er udtaget 5 jordprøver i dybderne 0-0,25 m u.t. og 0,5-0,75 m u.t. Heraf er den ene jordprøve udtaget ved den gamle vaskeplads på gartneriarealet. Prøverne er analyseret som blandeprøver for hvert dybdeinterval. Dichlobenil og BAM er ikke detekteret i jordprøverne fra gartneri og materielgården. Oplysninger om brug af dichlobenil på arealerne kendes ikke, men ud fra den manglende detektion i jordprøver anses det ikke for sandsynligt, at gartneriarealet er en punktkilde til BAM-forureningen i området.

Vandværket (se situationsplan, figur 4.17): Det er blevet oplyst, at der ikke er anvendt pesticider de sidste 25 år på vandværkets areal og ved vandværkets boringer. Det anses derfor ikke sandsynligt, at vandværkets grund er en punktkilde til BAM-forureningen, og der er derfor ikke udtaget jordprøver på vandværkets areal.

Villakvarteret, stikprøver: Der er udtaget fem jordprøver fra indkørsler og perlegrusbelagte fortove i villakvarterer i området langs med Eskærhøjvej og langs med Kløvervænget. Haderslev kommune har oplyst, at det har været praksis i kommunen at anvende Casoron eller Prefix i forbindelse med etablering og renholdelse af fortove frem til midten af 1990’erne. Kommunen har imidlertid ikke oplysninger om anvendte mængder i de enkelte områder. I tre ud af fem jordprøver er detekteret dichlobenil i koncentrationer mellem 15-1320 µg/kg (jf. figur 4.17 og tabel 3.13). Endvidere er der udtaget vandprøver fra tre dræn i området, hvor to af drænene afvander befæstede arealer fra villakvartererne, og et dræn afvander dels marker og dels det sydlige villakvarter langs Eskærhøjvej. I alle vandprøver fra de tre dræn er detekteret BAM i koncentrationer mellem 0,05-0,30 µg/l. Den tidligere generelle brug af dichlobenil i villaområderne omkring vandværket ser således ud til at have bidraget væsentligt til den aktuelle forurening.

En samlet oversigt over analyse resultater for koncentrationer af dichlobenil og BAM i jordprøver og vandprøver er vist på figur 4.17.

Undersøgelserne synes at pege i retning af, at hele det bebyggede område (veje og villakvarteret) samlet set udgør en række tætliggende kilder til den konstaterede BAM-forurening i det øvre og mellemste grundvandsmagasin på kildepladsen.

Figur 4.17
Påviste indhold af dichlobenil og BAM i jordprøver samt vandprøver ved Eskærhøjværket

4.4.3.3 Vertikal fordeling af dichlobenil/BAM:

Med henblik på at belyse den dybdemæssige fordeling af dichlobenil og BAM blev der udført en undersøgelsesboring 301 placeret ved et fortov, hvor der indledningsvist blev påvist indhold af dichlobenil i topjorden på 1.320 µg/kg (jf. figur 4.17). Boringen viste indhold af sand til ca. 5,8 m u.t., hvorunder der blev truffet oxideret moræneler eller silt til boringens bund 8 m u.t. Resultater af jordanalyser fremgår af tabel 3.13, kapitel 3. Som det fremgår, er der konstateret indhold af dichlobenil/BAM i topjorden (0-0,25 m u.t., fyld), men ikke i sandlaget herunder ned til 5 meters dybde. I jordprøven udtaget fra 6 m u.t. (silt/ler) er der påvist mindre indhold af dichlobenil og BAM. Dette viser således, at dichlobenil og BAM fortsat nedsiver fra kilden, men ikke tilbageholdes i væsentlig grad i sandlaget. Til gengæld synes stofferne at forefindes i det relativt dybt beliggende ler/siltlag, 6 m u.t.

4.4.4 Sammenfatning og vurderet varighed af BAM-forurening

Undersøgelserne i Eskærhøjværkets indvindingsopland illustrerer et eksempel på en kompleks forureningssituation i et bymæssigt indvindingsopland med en lang række tætliggende kilder til BAM-forurening, som i lighed til situationen ved de øvrige kildepladser (Hvidovre og Staurbyskov) giver anledning til en stor udbredelse af BAM-forureningen. Kombinationen af den meget komplekse geologi (med flere magasiner), de mange kilder og BAM-forurenede recipienter samt herudover mulige lækageveje gennem utætte boringer gør vurderingen af de primære transportveje fra kilder til grundvand meget svær. MEP-kortlægningen har peget i retning af, at store dele af indvindingsoplandet er meget sårbart overfor nedsivning af forurening på grund af intet eller kun tynde dæklag af ler over det øvre magasin, hvilket da også har givet anledning til BAM-koncentrationer i visse boringer på op til ca. 4 µg/l. Samlet synes BAM-koncentrationerne i grundvandsmagasinet i flere boringer at være stigende.

Den meget specielle geologi ved Eskærhøj gør, at en overordnet vurdering af varigheden af forureningen ikke kan baseres på de generelle modelsimuleringer gennemført i delrapport 4, idet de aktuelle forhold på denne kildeplads vurderes for langt fra de valgte modellerede geologiske hovedtyper.

4.5 Sammenfatning, undersøgelseserfaringer

De i dette kapitel nævnte undersøgelser ved Hvidovre, Strøby Egede, Staurbyskov og Eskærhøjværket har illustreret, at der findes en række forskellige kilder til BAM-forurening såvel i by- som i landområder. De mange kilder til forurening gør, at der er mange "bidrag" til den samlede BAM magasinforurening, hvorfor det ofte er svært at identificere de primære sprednings- og transportveje for forureningen. Påvisning af BAM i afstrømmende vand fra befæstede områder samt i å-recipienter gør, at spredningsvejene yderligere kompliceres. Erfaringerne fra undersøgelser af forureningsudbredelsen synes således at pege i retning af, at det ofte er komplekst at søge at kortlægge forureningsudbredelsen, og at der nok kun i sjældne tilfælde kan være tale om en enkel afgrænset forureningsfane forårsaget af en enkelt kilde.

BAM-forureningen synes i alle tilfælde at nedsive fra kilderne i takt med at dichlobenil nedbrydes i de øverste jordlag. Feltundersøgelser viser, at BAM stadig nedsiver fra kilderne efter ca. 4 år, hvor Casoron og Prefix må antages ikke at have været anvendt. Beregninger viser, at de påviste dichlobenil-indhold repræsenterer mindre restkoncentrationer i forhold til den formodede mængde dichlobenil, der må have været umiddelbart efter udstrøning af midlerne (kun maksimalt 1 % tilbage), hvorfor hovedparten af den muligt dannede BAM allerede må være nedsivet. Til trods for det, må de tilbageblevne mængder dichlobenil i jorden (typisk under 100 µg/kg) ikke undervurderes, idet denne restmængde stadig vil kunne give anledning til BAM-dannelse og BAM-nedsivning fremover.

For de beskrevne indvindingsoplande er der skelet til de udførte modelsimuleringer udført for forskellige geologiske hovedtyper og kildefordelinger (delrapport 4) for en overordnet vurdering af forureningens varighed. Vurderingerne af varigheden af forureningen i de konkrete indvindingsoplande skal tages med stort forbehold, da de konkrete aktuelle forureningsituationer altid vil afvige fra de generelle modelsituationer. Som beskrevet i delrapport 4 synes BAM-udviklingens forløb i grundvandet stærkt relateret til tykkelsen af dæklagene, hvorfor forureningsnedsivningen for områder med relativt tynde dæklag vil ske relativt hurtigere end ved tykkere dæklag.

De udførte undersøgelser af kilder i nærværende studier kan bruges som erfaringsgrundlag for andre BAM-forurenede indvindingsoplande. Opsporing af kilder til BAM-forurening ved jordprøvetagning i byområder vil være et omfattende arbejde, hvor resultatet ofte vil være fund af mange tætliggende kilder. Det vurderes derfor ikke at være rentabelt at foretage kildeopsporing i byområder, med mindre der er kendskab til få kilder, hvor der har været anvendt betydelige mængder dichlobenil. Indvinder vandværket fra et område med bymæssig bebyggelse, vil der med stor sandsynlighed være forurening med BAM herfra.

For indvindingsoplande i landområder, hvor tætheden af BAM-kilder vurderes at være væsentlig mindre, kan det overvejes at foretage kildeopsporing for at lokalisere områder, som giver anledning til BAM-forurening fra ovenliggende kilder og samtidig få lokaliseret områder uden BAM-kilder af interesse for den fremtidige indvinding.