| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Vurdering af koncentration og varighed af BAM-forurening i grundvand
Pesticid nedbrydningsproduktet 2,6-dichlobenzamid, kaldet BAM, er det hyppigst fundne
syntetiske forureningsstof i grundvandet i Danmark. I 1999 blev BAM fundet i 26% af
vandforsyningsboringerne og grænseværdien for drikkevand var overskredet i 11% af de
undersøgte boringer (GEUS, 1999).
BAM er nedbrydningsproduktet af totalukrudtsmidlet dichlobenil (aktivstof), der har
været forhandlet i perioden 1966 - 1997 under handelsnavnene Casoron og Prefix.
Formålet med denne rapport er ved hjælp af modelberegninger, at tilvejebringe et
grundlag for en vurdering af det gennemsnitlige omfang og varigheden af den konstaterede
BAM forurening i grundvandet og vandværksboringer fordelt på danske hovedtyper af
grundvandsmagasiner.
Endvidere er det formålet, at vurdere databehovet og muligheden for ved
modelvurderinger, at udpege egnede placeringer af fremtidige vandforsyningsanlæg med BAM
forurening mhp. at undgå eller minimere risikoen for en påvirkning af vandindvindingen.
Modelberegningerne af BAM forureningen er baseret dels på konkrete målinger af
stoffets binding og nedbrydning i jord og grundvand (delrapport 3), og dels på følgende
overordnede skøn vedrørende stoffets anvendelse:
- behandlingen med de dichlobenil-holdige pesticider er udelukkende sket indenfor
byområder og landbrugsområder
- den samlede behandling på disse to arealanvendelser svarer til det totale salg af
stoffet på landsplan
- det behandlede areal er 8 gange større i byområderne end i landbrugsområderne
- halvdelen af den solgte mængde dichlobenil er udvasket til kloak, mens resten er
infiltreret i jorden
Vurderingerne dækker derved det forventede gennemsnitlige omfang og varigheden af BAM
forureningen inden for de geologiske hovedtyper.
Herudover gives eksempler på betydningen af lokal forskelle i behandlingsmønster og
forureningsstyrke ved modellering af BAM forureningen for en jernbanestrækning og en
vandværksgrund samt ved modellering af forskellige tætheder af BAM forureningskilder.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
|