| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af koncentration og varighed af BAM-forurening i grundvand

3 Modelresultater

I Figur 20 er vist modellerede tidsserier for BAM indholdet i modeloplandets vandindvindingsboringer fordelt på de geologiske hovedtyper 1 - 6 i figur 2.

Alle modelkørsler er foretaget for indvindingsmængderne 50.000 m³/år og 365.000 m³/år. Hvor intet andet er nævnt fremgår de øvrige modelbetingelser for kørslerne af Tabel 4.

Se her!

A: Frit sandmagasin (geologisk hovedtype 1)
  

Se her!

B: Spændt sandmagasin under sprækket lerlag (geologisk hovedtype 2)
   

Se her!

C: Spændt sandmagasin under 16 m randmoræne (geologisk hovedtype 3)
  

Se her!

D: Spændt kalkmagasin under sprækket lerlag (geologisk hovedtype 4)
   

Se her!

E: Spændt sandmagasin under indlejret usprækket ler uden sandvinduer (geologisk hovedtype 5)
  

Se her!

F: Spændt sandmagasin under indlejret usprækket ler med sandvinduer (geologisk hovedtype 6)

Figur 20.
Modellerede tidsserier for BAM indholdet i modeloplandets vandindvindingsboringer fordelt på de geologiske hovedtyper 1-6. De samlede modelleringsbetingelser fremgår af tabel 4 og temafigurer som der henvises til i tabellen.
   

Tabel 4.
Modelleringsbetingelser og henvisninger til temafigurer for vurderingen af BAM i de geologiske hovedtyper 1-6.

3.1.1 Massebalance for BAM udvaskningen i sandjord (hovedtyperne 1, 5 og 6)

Modelopsætningen er ens for de øverste 3 m af dæklaget i alle modelkørsler med sand fra terræn (hovedtyperne 1, 5, og 6).

Figur 21 viser udvaskningen af BAM og dichlobenil i sandprofilet i 3 mu.t. Under denne dybde sker der ikke yderligere nedbrydning af dichlobenil.

Figuren viser at 99.9 % af den effektivt doserede dichlobenil (5 kg/ha/år) omdannes til BAM i de øverste 3 m af sandjorden, mens altså kun 0.1% af dichlobenilen bliver udvasket fra den reaktive zone. Det fremgår yderligere af kurvernes vandrette forløb efter cirka år 2000, at stort set hele omdannelsen og udvaskningen af begge stoffer er sket inden dette tidspunkt. Dette er i overensstemmelse med at de fundne dichlobenil restkoncentrationer i kildeopsporingen (delrapport 2) kun undtagelsesvis udgør mere end cirka 1 - 5% af et enkelt års dosering, samt mangel på fundkoncentrationer af BAM.

Figur 21.
Modelleret massebalance for udvaskning af BAM og diclobenil fra de øverste 3 meter i sandjordsprofilet. Nedbrydning af dichlobenil til BAM forgår i de øverste 3 meter. Under denne dybde modelleres der ingen nedbrydning af stofferne.

3.1.2 Frit sandmagasin (geologisk hovedtype 1)

Denne geologiske hovedtype med frit grundvandsmagasin i tykke sand- og grusaflejringer (hovedtype 1), findes fortrinsvis i Jylland vest for sidste istids hovedopholdsline. Endvidere findes den lokalt i resten af landet i forbindelse med større eller mindre vinduer i lerdæklagene.

Figur 20a viser tidsserier for BAM indhold i modeloplandets indvindingsboringer 1 (by) og 2 (land). Temafigurene 22a,b,c og 23 viser placeringen af boringerne og forureningskilder samt tillige BAM indeholdet i grundvandet til tidspunkterne år 2000, 2035 og 2080 (kortene A, B, C).

I en situation hvor både forureningskilde og vandindvinding findes i byområdet ses BAM forureningen i boringerne at nå maksimale koncentrationer omkring år 2000 på cirka 2 og 1 µg/l ved indvindingsstørrelserne på hhv. 50.000 og 340.000 m³/år, (byområde i Figur 20a). Det fremgår at de laveste koncentrationer forekommer ved størst indvinding hvilket skyldes at der ved stor oppumpning sker fortynding af højtliggende BAM forurening med grundvand fra større dybde med mindre eller uden indhold af BAM. Denne sammenhæng ses i de geologiske hovedtyper 1, 2 ,3 og 6, hvor der indgår et tykt grundvandsmagasin, mens den kun ses i ringe grad for det tynde magasin i geologisk hovedtype 4.

Områder med en nedstrøms beliggende forureningskilde, som det er tilfældet for byområdet i temafigur 22a, har alt andet lige den korteste varighed af BAM forureningen. Efter koncentrationsmaximet falder BAM koncentrationerne jævnt ned til grænseværdien omkring år 2030 - 40 for begge indvindingsmængder.

Det fremgår dog også i temafigur 22c, at boringerne i oplandet renses langsommere end oplandet omkring boringerne pga. BAM oppumpning fra større dybde og/eller pga. lateral påvirkning af opstrøms BAM fra oplandet. Ved omlægningen af indvindingen i denne situation til fra dyb til lav indvindingsdybde er der risiko for oppumpning af BAM nedefra ved efterfølgende drift.

Ligesom for byområdet er de modellerede koncentrationer i landområdet tilsyneladende højere end de gennemsnitlige fundværdier vurderet ud fra grundvandsovervågningen i sandområderne (delrapport 2). Udover de faktorer der er nævnt ovenfor for byeksemplet, kan dette skyldes at der er mindre tæthed af gårdspladser, end de antagede 5 per km² i modeloplandets landbrugsområde.

Dette er vurderet i temafigur 23, der viser BAM forureningen ved en reduktion fra 5 til 2 gårdspladser per km². Det fremgår at der ved mindre tæthed af BAM kilder er en væsentligt mere spredt fordeling og større fortynding af BAM i grundvandet (temafigur 22c og 23). Dette betyder en lavere fundhyppigheden og lavere BAM indhold i indvindingsboringerne. Specielt hvis antallet af analyserede boringer er lille vil der således være stor sandsynlighed for at moniteringsdata ikke vil indeholde fund af BAM ved stor afstand mellem BAM kilderne.

Se her!

Temafigur 22a.
Modelberegnede BAM koncentrationer i dybe vandindvindingsboringer og omkringliggende (A, B, C) grundvand i frit sandet grundvandsmagasin (geologisk hovedtype 1) fra BAM kilder i modeloplandets byområde.
  

Se her!

Temafigur 22b.
Modelberegnede BAM koncentrationer i dybe vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i frit sandet grundvandsmagasin (geologisk hovedtype 1) fra BAM kilder i modeloplandets landbrugsområde.
  

Se her!

Temafigur 22c.
Modelberegnede BAM koncentrationer i korte vandindvindingsboringer og omkringliggende (A, B, C) grundvand i frit sandet grundvandsmagasin (geologisk hovedtype 1) fra BAM kilder i modeloplandets landbrugsområde.
  

Se her!

Temafigur 23.
Modelberegnede tidsserier for indholdet af BAM i korte indvindingsboringer og omgivende grundvand (A, B, C) ved 2 BAM-kilder per km².

3.1.3 Massebalancer for BAM udvaskning i lerdæklag (hovedtyperne 2. 3 og 4)

Udvaskning fra øverste 3 meter

Modelopsætningen for de øverste 5 m dæklag er ens i alle modelkørsler med lerdæklag (hovedtyperne 2, 3, og 4).

Temafigur 24 viser udvaskningen af BAM og dichlobenil i lerprofilet i 3 mu.t.. Under denne dybde sker der ikke yderligere nedbrydning af DCB .

Temafigur 24.
Modelleret massebalance for udvaskning af BAM og diclobenil fra de øverste 3 meter i lerjordsprofilet. Nedbrydning af dichlobenil til BAM forgår i de øverste 3 meter.Under denne dybde modelleres der ingen nedbrydning af stofferne.

Figuren viser at 99.8 % af den effektivt doserede dichlobenil (5 kg/ha/år) omdannes til BAM i de øverste 3 m af jordtprofilet (den reaktive zone), mens 0.2% af dichlobenilen bliver udvasket fra den reaktive zone.

Det fremgår af kurvernes vandrette forløb efter cirka år 2000, at stort set hele omdannelsen og udvaskningen af begge stoffer er forløbet til ende indenfor de øverste 3 meter inden dette tidspunkt. Dette er i overensstemmelse med at de fundne dichlobenil restkoncentrationer i kildeopsporingen (kapitel 5) kun undtagelsesvis udgør mere end cirka 1-5 % af et enkelt års dosering, samt mangel på fundkoncentrationer af BAM.

Udvaskning med overfladisk afstrømning og til grundvand

I Figur 25 og 26 er vist forholdet mellem udvaskningen af BAM til overfladevand og grundvand ved forskellige vandbalancer og lertykkelser.

For modelsituationerne med 6 m lerlag fra terræn (hovedtyperne 2, og 4) regnes hele infiltrationen på 340 mm som grundvandsdannelse, idet der antages at findes ringe afstrømningsmuligheder over grundvandsspejlet. For disse situationer viser figur 25a, at cirka 98% af den producerede mængde BAM er udvasket til grundvandet omkring år 2000.

Overfladisk afstrømning indgår i de modelsituationer, hvor der er 16 eller 30 m lerlag i hovedtyperne 2, 3 og 4. Ud af de infiltrerede 340 mm er der fælles for disse situationer modelleret en overfladisk afstrømning på 220 mm (foregår gennem sandlaget i 5.5 mu.t, se figur 2 og 3). Figur 25b viser at cirka 68% af BAM forureningen i modellen udvaskes med den overfladiske afstrømning. Af BAM kurvens vandrette forløb efter cirka år 2025 (60 år i figur 25b), ses det at BAM kilderne på dette tidspunkt ikke længere bidrager til den overfladiske udvaskning.

Se her!

Figur 25.
Modelleret massebalance for udvaskningen af BAM tll overfladevand og grundvand for 6, 16 og 30 m lerlag i de geologiske hovedtyper 2 og 4.

Ved 16 m og 30 m ler m udvaskes 32% af den samlede BAM mængde til grundvandet. Ved 16 m lerlag er cirka 10 % af denne mængde udvasket i år 2000 og cirka 28% i år 2080. Ved sammenligning med massebalancen for 30 m ler (figur 25c) fremgår det at selvom modellen i sidste ende vil udvaske den samme mængde BAM, som fra 16 m lerlag, så er forsinkelsen ved 30 lerlag så effektiv, at der kun udvaskes en ubetydelig mængde BAM frem til afslutningen af modelleringsperioden (år 2085 i figur 25c). Supplerende modelkørsler (ikke vist) indikere at BAM udvaskningen herefter stiger frem til omkring år 2150. Det skal bemærkes, at den midlertidige beskyttelse der tilsyneladende ydes af de 30 m lerlag, er følsom overfor sprækkeafstanden, således at beskyttelsen kun gælder for den anvendte sprækkeafstand på 1 m, men f.eks. ikke for områder med sprækkeafstanden 5 - 10 m (se følsomhedsanalyse i Figur 18), hvor grundvandet vil være mere sårbart end indikeret af modelleringen.

I figur 26a-c er grundvandsdannelsen (120 mm/år) fasthold og infiltrationen varieret mellem 150 og 600 mm/år for 16 m lerlagstykkelse. De sammenhørende overfladiske afstrømningsværdier dækker intervallet 30 til 480 mm/år.

Modelberegningen viser at i løbet af 120 år (frem til år 2080) sker der udvaskning til overfladevandet af cirka 20% (fig. 27a) til 80% (fig. 26c) af den producerede mængde BAM, mens hhv. cirka 40% og 20% udvaskes til grundvandet. Bemærk at BAM udvaskningen til grundvandet fra bunden af dæklaget næsten ophører (omtrent vandret kurve) omkring år 2060 ved den store overfladiske afstrømning (fig. 26c), mens den er i fortsat stigning i år 2080 ved lille overfladisk afstrømning (fig. 26a).

For randmorænen (geologiske hovedtype 3) betinger opsætningen af modellen at posterne for massebalancen totalt set er de samme som for den sprækkede ler med tilsvarende tykkelse (figur 25b og 26b). BAM udvaskningen (stoftransporten) gennem randmorænen sker dog over en væsentligt kortere periode og dermed med højere koncentrationer end for sprækketilfældet med 1 m sprækkeafstand.

Sammenfattende viser figur 25 og 26, at massebalancen for BAM mellem overfladevand og grundvand vil variere betydeligt med de hydrologiske forhold, og at tidsforløbet for BAM udvaskningen til grundvandet alt andet lige også vil variere betydeligt med lerlagstykkelsen.

Se her!

Figur 26.
Modelleret massebalance for udvaskningen af BAM til overfladevand og grundvand gennem hhv. sandlag (5.5 - 6 mu.t.) og bunden af lerlag (16 mu.t.) ved forskellige vandbalancer i geologisk hovedtype 2 og 4.

3.1.4 Spændt sandmagasin under morænelag (hovedtype 2 og 3)

Sprækket moræne (bundmoræne, geologisk hovedtype 2)

Hovedtype 2 findes udbredt øst for sidste istids hovedopholdslinie (østlige og nordlige Jylland, Fyn og NØ-V Sjælland) samt i bakkeøerne i midt- og vest Jylland og på Bornholm.

Figur 20b viser tidsserier for BAM indhold i modeloplandets indvindingsboringer 1 (by) og 2 (land). Temafigur 27a,b viser placeringen af boringerne og forureningskilder samt tillige udbredelsen af BAM i grundvandet til tidspunkterne år 2000, 2035 og 2080 (kortene A, B, C).

Under 6 m ler viser modelleringen (figur 20b) at BAM indholdet er højt men relativt kortvarigt når både forureningskilde og vandindvinding findes i byområdet. I denne situation er de højeste koncentrationer cirka 0.8 - 1.4 ¡g/l i år 2000 for boringer ved hhv. høj og lav indvindingsmængde. Herefter falder BAM indholdet til 0.1 ¡g/l omkring år 2040.

For boringen i landscenariet er BAM koncentrationerne lavere (0.2 - 0.8 ¡g/l), mens varigheden er længere end år 2080 pga. påvirkningen fra opstrømsbeliggende kilder. Endvidere fremgår det at den høje indvinding medfører et relativt større fald i koncentration i landområdet end i byområdet (figur 20b). Dette er styret af boringens beliggenhed i forhold til forureningskilderne i landområdet.

I figur 20b er tillige vist BAM indholdet i boringer under 16 m og 30 m lerlag. For 16 m lerlag fremgår det at de aktuelle (år 2000) koncentrationer i boringerne er under grænseværdien i både by- og landsituationen, mens der endnu ikke optræder BAM over detektionsgrænsen under 30 m lerlag. Under 16 m ler vokser BAM indholdet jævnt fra det nuværende lave indhold (0.01 - 0.03 µg/l) op til cirka 0.2 ¡g/l i år cirka 2080. Under 30 m ler vil der først optræde målbare BAM indhold efter cirka år 2050 (temafigur 10 og 13, bilag 19) og indholdet vil fortsætte med at stige indtil cirka år 2150.

Mht. til omfanget af BAM i grundvandet under 16 m lerlag fremgår det af temafigur 27a,b, at BAM at både koncentrationer og udbredelsen stiger igennem hele modelperioden. På denne baggrund forventes en højere fundhyppighed frem mod slutningen af modelperioden. En tilsvarende udvikling må forventes under 30 m ler i sidste halvdel af næste århundrede.

Lerlagsberegningerne indikerer overordnet, at vandindvinding i de geologiske hovedtyper 2 og 4 (figur 20b og 20d) vil kunne fortsættes under tykke lerlag (30 m eller derover) af bundmoræne uden eller med ringe indhold af BAM frem til cirka midten eller slutningen af dette århundrede. Ved gennembrud af BAM i boringerne på dette tidspunkt, vil indvindingen kunne omlægges til grundvandsmagasiner under tynde lerlag, eller uden lerlag, der i mellemtiden er blevet BAM-fri, (se også grundvandskortene A, B, C i temafigur 29a og 29c).

Randmoræne og heterogent ler, (Geologisk hovedtype 3,)

Randmoræner findes lokalt indenfor samme udbredelsesområde som bundmorænen (geologisk hovedtype 2 og 4) og dermed både over grundvandsmagasiner af sand og kalk. Randmorænen er typisk opbygget med et væsentligt indhold af skråstillede eller på anden måde vertikalt forbundne sandlag og sandslirer, se figur 3.

Modelleringen af BAM forureningen i indvindingsboringerne under 16 m randmoræne, viser væsentligt højere aktuelle og maksimale indhold end under det sprækkede lerlag med samme tykkelse, figur 20c. Maksimalværdierne for by- og landsituationen er hhv. cirka 0.7 og 0.25 ¡g/l og indtræffer cirka år 2030. Sammenlignet med bundmorænen viser modelleringen endvidere en større udbredelse af BAM i grundvandet under randmorænen, hvilket indikerer at der tillige vil være større fundhyppighed af BAM i grundvandet under randmorænen, (sammenligning mellem temafigur 27a,b og 28 a,b).

Ved den store indvindingsmængde reduceres maksimalkoncentrationerne således at de ligger omkring grænseværdien for boringen i landeksemplet. Bemærk at varigheden af BAM forureningen er væsentligt kortere end for bundmorænen med tilsvarende tykkelse.

Se her!

Temafigur 27a.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et sandet grundvandsmagasin under 16 m bundmoræne (geologisk hovedtype 2) fra BAM kilder i modeloplandets byområde.
   

Se her!

Temafigur 27b.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et sandet grundvandsmagasin under 16 m bundmoræne (geologisk hovedtype 2) fra BAM kilder i modeloplandets landområde ved 5 BAM kilder pr. km².
  

Se her!

Temafigur 28a.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i sandet grundvandsmagasin under 16 m randmoræne (geologisk hovedtype 3) fra BAM kilder i modeloplandets byområde.
  

Se her!

Temafigur 28b.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i sandet grundvandsmagasin under 16 m randmoræne (geologisk hovedtype 3) fra BAM kilder i modeloplandets landområde.

3.1.5 Spændt kalkmagasin under bundmoræne, (Geologisk hovedtype 4)

Hovedtypen beskriver et kalkmagasin overlejret af opsprækket bundmoræne med forskellig tykkelse. Grundvandsmagsiner af kalkaflejringer findes særligt på det østlige og sydlige Sjælland samt i det nordlige Jylland. Den overvejende del af disse er dækket af bundmoræne. Modelbeskrivelsen af hovedtypen svarer til den udbredte situation, hvor der sker vandindvinding fra en tynd glacialt opknust zone i kalken umiddelbart under dæklag af ler.

For nedstrømsbeliggende BAM kilder (by-scenariet) der påvirker grundvandet gennem det tynde lerlag, viser modelleringen at de højeste koncentrationer på knap 0.5 - 0.7 µg/l allerede optræder omkring 1975 ved hhv. stor og lille indvindingsmængde, figur 20d. Forskellen i forløb mellem land og by er enten ikke tilstede eller væsentligt mindre end i hovedtyperne med tykt grundvandsmagasin. Dette skyldes ligeledes det tyndere magasin, som ikke tillader fortynding af BAM udvaskningen fra de enkelte gårdspladser ved vertikal opblanding i samme grad som i det tykke grundvandsmagasin.

Ved 6 m lerlag og BAM forurening fra byområdet og landområdet falder BAM indholdet i indvindingsboringerne fra cirka 0.4 - 0.6 µ/l i år 200l til grænseværdien hhv. cirka år 2040 og efter 2080, figur 20d og temafigur 29a.

Under 16 m ler er modelkoncentrationer i boringer og grundvandsmagasinet i år 2000 under grænseværdien i begge scenarier (figur 20d og temafigur 29b,c), mens der endnu ikke optræder BAM over detektionsgrænsen under 30 m lerlag, (figur 20d, og bilag 1, temafigur 22 og 29). Under 16 m ler vokser BAM indholdet jævnt fra det nuværende lave indhold op til cirka 0.2 ¡g/l cirka i år 2080. Under 30 m ler vil der først optræde målbare BAM indhold efter cirka år 2050 (temafigur 22, 29, bilag 1) og disse værdier vil fortsætte med at stige indtil cirka år 2150.

Sammenlignet med de øvrige geologiske hovedtyper med lerdæklag (se f.eks temafigurerne 27 a,b) viser modelleringen for kalktypen generelt et hurtigere BAM gennembrud, højere maksimumskoncentrationer og ikke mindst en mere sammenhængende udbredelse af BAM forureningen i grundvandet, figur 20d og temafigur 29 a,c.

Dette skyldes primært grundvandsmagasinets ringe lagtykkelse, der giver et mindre volumen til opblanding, fortynding og spredning af BAM til dybere grundvand. Endvidere betinger den mindre magasintykkelse også en mindre forskel i BAM påvirkningen ved stor og lille indvindingsmængde i vandforsyningsboringerne end i et tykt grundvandsmagasin.

Den større spredning af BAM i grundvandet som modelleringen viser for geologisk hovedtype 4 er i overensstemmelse med grundvandsmoniteringens data, der viser generelt højere BAM koncentrationer og fundhyppigheder i områder med indvinding fra kalkmagasiner. En konsekvens heraf er at det alt andet lige vil være sværere at udpege grundvand der ikke er sårbart overfor BAM i kalkområderne end i områder med en tykkere grundvandszone. Som nævnt tidligere inddrager modelresultaterne ikke betydningen af sprækkestrømning i kalken, som vil øge tendensen til lateral spredning af BAM.

Se her!

Temafigur 29a.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et kalkmagasin under 6 m bundmoræne (geologisk hovedtype 4) fra BAM kilder i modeloplandets landområde.
    

Se her!

Temafigur 29b.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et kalkmagasin under 16 m bundmoræne (geologisk hovedtype 4) fra BAM kilder i modeloplandets byområde.
    

Se her!

Temafigur 29c.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et kalkmagasin under 16 m bundmoræne (geologisk hovedtype 4) fra BAM kilder i modeloplandets landområde.

3.1.6 Spændt sandmagasin under indlejret usprækket ler med og uden "sandvinduer", (Geologisk hovedtype 5 og 6)

(Geologisk hovedtype 5 og 6)

Modelbeskrivelsen af denne hovedtype svarer til en situation med vandindvinding fra et primært grundvandsmagasin, der overlejres af usprækkede lerlag som igen overlejeres af et sandmagasin med frit grundvand (hovedtype 5 og 6). Den geologiske hovedtype svarer til en situation med sandede magasiner under smeltevandsler, tertiært ler (f.eks. midt/ sønderJylland) eller fede morænelerslag (f.eks nordøstlige Sjælland).

Uden sandvinduer

Modelleringen viser generelt et langsommere BAM gennembrud og lavere maksimumskoncentrationer end for de fleste øvrige geologiske hovedtyper, figur 20e og temafigur 30a,b.

For by-scenariet viser modelleringen et stigende BAM indhold i boringerne frem til cirka år 2020 - 40. Maksimums koncentrationen er dog under grænseværdien for hele modelperioden.

For land-scenariet viser modelleringen et stigende BAM indhold i boringerne gennem hele modelperioden. Grænseværdien overskrides cirka i år 2040 og den beregnede maksimums koncentrationen er cirka 0.12 µg/l i cirka år 2080. Den øgede BAM transport gennem lerlaget i forhold til by-scenariet er betinget af den større vertikale vandbevægelse der sker opstrøms i oplandet (tættere ved grundvandsskellet). Denne vandbevægelse øges med oppumpningens størrelse, hvorfor der ses højere BAM indhold ved stor indvinding end ved lille indvinding (figur 2)

Med sandvinduer.

Tilstedeværelsen af sandvinduer (hovedtype 6) betyder alt andet lige et hurtigere og kraftigere BAM gennembrud end for det sammenhængende lerlag, figur 20f og temafigur 31a,b.

For by-scenariet viser modelleringen et stigende BAM indhold i boringerne frem til cirka år 2020. De beregnede maksimums koncentrationer er cirka 0.15 og 0.05 ved hhv. stor og lille indvinding. Den højere koncentration ved stor indvinding skyldes at der herved skabes en stor nedadrettet hydraulisk gradient gennem lerlaget over boringerne.

For land-scenariet viser modelleringen et stigende BAM indhold i boringerne frem til cirka år 2030-40. Den beregnede maksimums koncentration er cirka 0.3 µg/l for både stor og lille indvindingsmængde, hvilket skyldes en generel spredning af BAM gennem sandvinduerne til magasinet under sandlaget i hele boringens opstrømsområde.

Se her!

Temafigur 30a.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et sandmagasin under 10 m indlejret lerlag uden "sandvinduer" (geologisk hovedtype 5) fra BAM kilder i modeloplandets byområde.

Se her!

Temafigur 30b.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et sandmagasin under 10 m indlejret lerlag uden "sandvinduer" (geologisk hovedtype 5) fra BAM kilder i modeloplandets landområde.
  

Se her!

Temafigur 31a.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et sandmagasin under 10 m indlejret lerlag med "sandvinduer" (geologisk hovedtype 5) fra BAM kilder i modeloplandets byområde.
   

Se her!

Temafigur 31b.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) i et sandmagasin under 10 m indlejret lerlag med "sandvinduer" (geologisk hovedtype 5) fra BAM kilder i modeloplandets landområde.

3.1.7 Enkelt-kilde situationer

Vandværksgrund som BAMkilde.

Figur 32 viser BAM forureningen af grundvandet fra en vandværksgrund, ved en behandling af 100 m² af grunden med dichlobenil ved doseringen 5 kg/ha/år i perioden 1966 - 97.

Se her!

Figur 32.
Modelberegnede BAM koncentrationer i en vandindvindingsboring og omkringliggende grundvand (geologisk hovedtype 2) for tilfældet hvor selve vandværksgrunden er kilde til BAM forureningen.

For en indvindingsmængde på 50.000 m³ viser modelleringen et BAM indhold i grundvandet omkring detektionsgrænsen (0.01 ¡/l) omkring cirka år 2000. Indholdet stiger til maksimalværdierne cirka 0,06 µg/l og 0.08 µg/l for hhv. kort og dyb filersætning af boringen. Ved stor indvindingsmængde (365.000 m³/år) er der samme modellerede koncentrationer i de begge filerdybder, og de maksimale koncentrationer er på niveau med detektionsgrænsen for hele perioden 2000 - 2080. Der ses ingen spredning til grundvandsmagasinet omkring boringen.

Jernbanestrækning som BAMkilde.

Temafigur 33 viser BAM forureningen fra en jernbane der er modelleret som eksempel på et intensivt behandlet areal (20 kg/ha/år), svarende til 4 gang så stor belastning, som i de foregående simuleringer.

I en indvindingsboring der ligger ca. 500 m nedstrøms for jernbanen, viser modelberegningen et BAM-indhold fra cirka 1980. Indholdet stiger til en maksimalværdi på godt 0.5 µg/l og 1µg/l i slutningen af modelperioden for hhv. kort og dyb filterdybde. Modelleringen viser endvidere, at på dette tidspunkt indeholder grundvandet BAM i betydelig koncentration i næsten hele den del af oplandet, som ligger nedstrøms for banen. Ved en indvindingsboring der ligger 500 m fra jernbanen og parallelt med grundvandsstrømmen, viser modelleringen ikke noget BAM indhold, temafigur 33.

Se her!

Temafigur 33.
Modelberegnede BAM koncentrationer i vandindvindingsboringer og omkringliggende grundvand (A, B, C) (geologisk hovedtype 2) omkring en jernbane der er modelleret som et intensivt behandlet areal.