 | Planlægning - aktiviteter: Formål, definition af funktionel enhed, allokeringsprincip,
valg af alternativer, valg af vurderingsmetode og miljøparametre, systemanalyse og
-grænser samt strategi for dataindsamling |
| Kortlægning - aktiviteter: Målinger, interviews, søgning i litteratur / håndbøger,
beregninger, kvalificerede gæt og usikkerhedsvurdering. |
| Vurdering - aktiviteter: Klassificering, karakterisering, normalisering og vægtning. |
| Fortolkning - aktiviteter: Følsomhedsanalyser, konklusioner og anbefalinger. |
De enkelte faser blev fulgt op med kursusdage for projektgruppen, arbejdsgruppemøder.
Som støtteværktøj blev UMIP PC-værktøjet anvendt.
Henvendelse til leverandører
Henvendelser til leverandører for at skaffe data /input til LCAén foregik på
tilnærmelsesvis samme måde på Teknos A/S, MH A/S og Cray Valley Iberica.
Kontakten til leverandørerne blev skabt i første omgang telefonisk, for at sikre, at
det var den rette person, som senere ville modtage det skriftlige materiale. For Teknos
A/S´ vedkommende fandtes alle leverandørerne udenfor Danmark. For MH A/S´ vedkommende
fandtes leverandørerne primært indenfor Danmarks grænser dog med enkelte undtagelser.
Cray Valley Iberica´s underleverandører var over hele Europa.
Der blev herefter sendt skriftligt materiale indeholdende en kort præsentation af
projektet samt en mere detaljeret beskrivelse af de data, som var nødvendige for hhv.
Teknos A/S´ , MH A/S´ og Cray Valley Iberica videre arbejde. Efter et par uger blev de
respektive virksomheder kontaktet for at få bekræftet, at de havde modtaget materialet
og for at skabe en direkte kontakt mellem de implicerede for at kunne uddybe eventuelle
spørgsmål vedr. projektet.
MH A/S skaffede de fleste af sine data indenfor tre uger. Teknos A/S måtte kontakte
sine underleverandører endnu et par gange de næste ca. 3 måneder. Det resulterede dog
kun i modtagelse af brugbare data fra en enkelt virksomhed - Cray Valley. I rollen som
underleverandør opfattede Cray Valley Iberica måden hvorpå Teknos A/S kontaktede dem,
som yderst effektiv. Procedurerne for hvad de skulle levere hvornår var meget klare
Resultatet af kontakten var dog i Teknos A/S´ øjne mangelfulde i betragtning af, at
Cray Valley Iberica også selv deltager i projektet. Cray Valley Iberica begrunder dette
mangelfulde resultat med, at deres råvareleverandører nægtede at give informationer
videre vedrørende deres forbrug af materialer og energi, samt deres emissioner til jord,
vand og luft.
Resultatet af samarbejdet har indtil videre været, at virksomhederne har fået nogle
indikationer af de miljømæssige hotspots i deres produkter. MH A/S og Teknos A/S er nu i
gang med at vurdere hvilke af disse hot spots, der er nødvendigt at arbejde videre med,
for at MH A/S kan opnå svanemærket for møbler. Samtidig peger specielt MH A/S og Teknos
A/S på, at de via dette miljøsamarbejde har fået nogle tættere relationer til
hinanden. Cray Valley Iberica mener, at resultatet af miljøsamarbejde er, at de har vist
deres pålidelighed overfor Teknos A/S.
Personlige relationer
Både Teknos A/S og MH A/S peger på personlige relationer som en væsentlig
drivkraft i forhold til miljøsamarbejdet mellem dem og hver deres underleverandører. I
forhold til MH A/S´ og Teknos A/S´ interne samarbejde fremhæver de begge, at de hurtigt
- i forbindelse med seminarer og arbejdsgruppemøderne - "bare gik i spænd".
Fortrolighed og uhøjtidelighed kom derved hurtigt til at præge samarbejdet.
MH A/S havde ligeledes tætte relationer til disse leverandører. Det skyldtes, at MH
A/S´ kontaktperson næsten dagligt havde kontakt med dem. MH A/S mener, at det i sidste
ende gjorde, at de fik de ønskede leverandørdata så hurtigt.
Cray Valley Iberica fremhæver ligeledes den personlige kontakt/de personlige
relationer som utrolig væsentlige for deres samarbejde med Teknos A/S. Cray Valley´s
besøg i Danmark og Teknos A/S og COWI´s besøg i Spanien gjorde, at Cray Valley Iberica
fik en grundlæggende forståelse af projektet og kontakt til de personer, som de skulle
arbejde sammen med. Dette følte de var af afgørende betydning for det videre forløb.
Engagement
MH A/S og Teknos A/S peger på, at tilstedeværelsen af en ildsjæl og et team af
engagerede medarbejdere i et projekt er en altafgørende drivkraft for succes - specielt
når et nyt begreb som LCA er temaet for miljøsamarbejdet. Både på Teknos A/S og MH A/S
var denne konstellation af en ildsjæl samt engagerede medarbejdere til stede. Begge
virksomheder understreger, at netop en ildsjæl er i stand til overfor ledelsen og andre
beslutningsdygtige at overbevise dem om potentialerne i projekter, der er ukendte og nye
for andre grupper i virksomheden. Ildsjælen har dog svært ved at gennemføre noget uden
et hold af engagerede medarbejdere bag sig
Ledelses opbakning
Teknos A/S og MH A/S peger på ledelsesopbakning som en grundlæggende drivkraft
for miljøsamarbejdet. Hvis ikke der er opbakning i ledelsen til at gennemføre et
miljøsamarbejde, vil det i virksomhedernes øjne nærmest være umuligt at gennemføre.
Det er derfor altafgørende, at personerne, der er involveret i projektet, er engagerede
og kan "sælge" budskabet om fordelene ved deltagelse noget sådant videre til
ledelsen.
Sprog
Teknos A/S peger på forståelse af hinandens sprog som en drivkraft i et
miljøsamarbejde. Alle Teknos A/S leverandører er i det konkrete tilfælde udenlandske.
Alle steder med undtagelse af Cray Valley Iberica var kontaktpersonen udenlandsk, hvorved
kommunikationen foregik på engelsk. Det er Teknos A/S holdning, at det at Cray Valley
Iberica havde en dansk kontaktperson på deres virksomhed var medvirkende årsag til, at
de i det hele taget fik data fra virksomheden.
Konsulentbistand
Såvel MH A/S som Teknos A/S peger på at konsulentbistand er en væsentlig
drivkraft i et miljøsamarbejde. I denne sammenhæng skyldes det for det første, at
temaet har været helt nyt for de fleste af de medvirkende fra virksomhederne i projektet.
De indputs som konsulenterne kom med via seminarer og undervisning, mener såvel MH A/S
som Teknos A/S har været altafgørende for virksomhedernes virken i det videre
projektforløb. Endvidere mener begge virksomheder, at det er rart at have en konsulent
med, der har været i stand til at bevare overblikket, og har kunnet komme med
alternativer/sparring, hvis der opstod problemer undervejs.
Erkendelse af at ting tager tid
At erkende at ting tager tid når det drejer sig om at udarbejde LCAér, er en
væsentlig forudsætning, som Teknos A/S peger på. I dette projekt var det Teknos A/S
vurdering, at de havde undervurderet tidsforbrug til indsamling af data hos
underleverandørerne. Hvis de på et tidligere tidspunkt havde erkendt, at tidsforbruget
havde været større, er det deres vurdering, at miljøsamarbejdet med leverandørerne
havde været bedre, idet tiden som frustrationsmoment ikke ville være til stede.
Tilskud
Teknos A/S nævner ligeledes selve tilskuddet til projektet som en drivkraft for
samarbejdet. Det at få tilskud gør ud fra Teknos A/S vurdering, at virksomheder giver
sig i kast med mere ambitiøse miljøprojekter. Noget som i sidste ende gør at man som
virksomhed bagefter tør give sig i kast med lidt mere ambitøse miljømæssige tiltag.
Entydig og klar kommunikation
Cray Valley Iberica påpeger, at det har været en drivkraft for miljøsamarbejdet
med Teknos A/S, at Teknos A/S´ ønsker og krav til virksomheden vedr. hvilke data de
skulle levere hvornår, har været klare og entydige. Det har været utrolig væsentligt
for samarbejdet, specielt fordi telefonkommunikation ikke er den første
kommunikationsform der bruges, når virksomhederne befinder sig 2000 km fra hinanden.
Uddannelse tilpasses individuelle behov
En anden drivkraft, som MH A/S og Teknos A/S har henvist til, har været
uddannelsesprogrammet løbende tilpasning til de individuelle behov. Undervejs i forløbet
viste det sig, at der efter den indledende træning i højere grad er brug for
diskussioner og gennemgang af eksempler på, hvordan andre har gennemført LCA arbejde end
for egentlig LCA-teori og øvelser. Der er derfor i den sidste del af programmet lagt mere
vægt på arbejdsgruppemøder og individuel konsulentassistance end på egentlig
undervisning.
Manglende viden
En af de væsentligste barrierer som både Teknos A/S og MH A/S påpeger i
forbindelse med dette samarbejde, har været leverandørernes manglende viden vedr. LCA.
For Teknos A/S´ vedkommende betød dette, at dataindsamlingen var langt mere
tidskrævende end beregnet. Det skyldes i Teknos A/S´ øjne, at leverandørerne ikke
havde ressourcer, hverken videns- eller tidsmæssigt til at fremskaffe de livscyklusdata
som Teknos A/S efterspurgte. For hovedparten af Teknos A/S´ leverandører kom
forespørgslen på LCA-data ganske enkelt for tidligt. Flere gav udtryk for, at om nogle
år ville de være i stand til at levere "den slags data".
Frygt for konkurrenter
En anden væsentlig barriere, som Teknos A/S peger på, er frygten blandt
mange kemikalieleverandører for at udlevere data. "Sådanne data kan jo bruges af
konkurrenter til at spore sig tilbage til de oprindelige recepter, der anvendes til at
fremstille et bestemt kemikalie". Disse argumenter har Teknos A/S mødt mange gange i
løbet af projektforløbet.
Manglende personlig kontakt
Teknos A/S peger på endnu en barriere for miljøsamarbejdet med leverandører -
manglende personlig kontakt. De fleste af Teknos A/S' udenlandske leverandører har danske
agenter, som i første omgang skulle formidle en kontakt til den rette person i
leverandørvirksomheden. At informationen har skullet passere flere led, har i Teknos A/S
´s øjne været kimen til, at de ikke har fået de ønskede data. I Teknos A/S´ øjne
kunne mere direkte personlig kontakt have resulteret i et bedre resultat. I dette konkrete
tilfælde ville det dog have haft en konsekvens for de økonomiske rammer i projektet,
idet alle leverandørerne til den konkrete pulvermaling fandtes uden for Danmark. Derfor
blev den personlige kontakt kun etableret med Cray Valley Iberica.
UMIP - PC-værktøjet
Såvel MH A/S som Teknos A/S peger på UMIP PC-værktøj som en absolut barriere
for deres miljøsamarbejde. Det begrunder de bl.a. med, at det stadig har fejl og mangler.
Endvidere påpeger de, at det er meget svært for "menig mand" at gennemskue
konsekvensen ved brug af data som allerede ligger i værktøjet. De ser det derfor kun som
et værktøj til specialister - ikke til almindelige brugere i virksomhederne. Dette mener
de er dybt problematisk, da værktøjet er blevet solgt på, at de som
"almindelige" brugere kunne anvende systemet.
I forbindelse med potentielle miljøsamarbejdspartnere er det MH A/S´ ønske at
fortsætte sit miljøsamarbejde med sine stål- og træleverandører. Det er netop hos
dem, at MH A/S på baggrund af LCA screeningen har fået påpeget de væsentlige
miljøbelastninger. Der vil således være et miljømæssigt perspektivt i at fastholde
samarbejdet. MH A/S ser dog bare et problem i, at de er så lille en kunde. Dermed er
deres gennemslagskraft i forhold til miljømæssige aspekter tilsvarende lille.
For Teknos A/S vedkommende ser virksomheden potentielle miljøsamarbejdspartnere i
kunder som producerer til det offentlige marked - ligesom MH A/S. Teknos A/S ser dog en
udfordring for samarbejdet i, at Teknos A/S som farve- og lakproducent ikke umiddelbart
har mulighed for levere det produkt, der bliver efterspurgt, uden en større
produktudvikling.
Cray Valley Iberica har ingen ønsker til en specifik miljøsamarbejdspartner. Det er
virksomhedens holdning, at de ikke vil være proaktive på det punkt. Hvis alle kunder
henvender sig til dem og ønsker et sådant samarbejde, vil de dog være interesseret i
det.
Miljøsamarbejde med leverandører og kunder indgår som en del af Gabriels
miljøpolitik. Virksomheden har derfor en række erfaringer med miljøsamarbejde med
kunder og leverandører i forbindelse med LCA- projekter og i almindelige kunde
leverandør situationer. Det er et udsnit af disse erfaringer , der vil blive refereret
til i det nedenstående.
Gabriel A/S er en af Europas største producenter af møbelstoffer i uld. Gabriel
varetager alle bearbejdningsprocesser fra kartning af råuld til oprulning og pakning af
det færdige møbelstof. Gabriel har i dag produktioner i Aalborg og har i alt 156
ansatte.
Gabriel A/S har siden midten af 90-erne arbejdet målrettet med miljøtiltag og er i
dag hhv. ISO 14001 certificerede og EMAS registrerede. Endvidere har de i forbindelse med
projektet "Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos Gabriel
A/S" udarbejdet livscyklusanalyser på et udsnit af deres produkter i henhold til ISO
14040.
Det er Gabriels kvalitets- og miljøafdeling, der varetager interne som eksterne
henvendelser vedrørende miljø. Derudover håndterer de det generelle miljøarbejdet i
virksomheden.
Gabriel indgår primært i to typer miljøsamarbejdsrelationer.
| Gabriel fungerer som kunde og har samarbejde bagud i produktkæden - dvs med sine
underleverandører. Hvorledes Gabriel skal forholde sig i denne relation er formaliseret
gennem Gabriels miljøpolitik - se bilag A.2.1. I denne eksempelsamling fokuseres på
Gabriels miljøsamarbejde med underleverandører i forbindelse med LCA-projektet
"Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos Gabriel A/S". |
| Gabriel fungerer som leverandør og underleverandør. De har således miljøsamarbejde
med interessenter længere fremme i produktkæden. Det vil sige andre producenter eller
direkte kunder. Eksemplerne, der refereres til her, er et udsnit af de kunderelationer,
som Gabriel har. |
I perioden 1999/2000 blev projektet "Livscyklusvurdering og produktorienteret
miljøledelse hos Gabriel A/S" gennemført på Gabriel A/S. Gabriel fik en
forespørgsel fra et konsulentfima, som mente det kunne være interessant for Gabriel at
deltage i. Den samme vurdering havde Gabriel. Der blev derfor søgt tilskud til projektet
fra Miljøstyrelsen. Projektet havde til formål at udarbejde livscyklusvurderinger på et
udsnit af Gabriels produkter samt implementere procedurerne herfor i Gabriels eksisterende
miljø- og kvalitetsstyringssystem. I den forbindelse etablerede Gabriel et
miljøsamarbejde med en række af sine underleverandører for at kunne skaffe de
nødvendige data til livscyklusanalysen.
Igennem hele projektet deltog repræsentanter fra flere afdelinger i Gabriel - fire i
alt - fra hhv. produktionen, marketing og kvalitets- og miljøafdelingen. Det var dog de
to repræsentanter fra kvalitets- og miljøafdelingen, der var de gennemgående figurer og
som varetog styringen af projektet på virksomheden.
Essensen i miljøsamarbejdet var, at Gabriels underleverandører skulle hjælpe med at
skaffe data til udarbejdelse af livscyklusanalyser for et udsnit af Gabriels produkter.
Samarbejdet blev etableret ved, at en af repræsentanterne fra kvalitets og
miljøafdelingen henvendte sig skriftligt til underleverandørerne. I brevene blev
formålet med projektet forklaret samt hvilke data Gabriel ønskede. Den skriftlige
kontakt blev fulgt op ad telefonisk kontakt som COWI - konsulent i projektet - ligeledes
deltog i. I den forbindelse havde Gabriel aftalt med sine leverandører, at de skulle
agerere overfor COWI, som de ville agere overfor Gabriel.
De bedste samarbejdsrelationer etablerede Gabriel med sin New Zealandske uld
leverandør og en stor kemikalieleverandør. Resultatet var, at Gabriel fik tilsendt
detaljerede livscyklusvurderinger for et farvestof og tre overfladeaktive stoffer.
Endvidere fik Gabriel en detaljeret opgørelse fra deres New Zealandske uldleverandør af
de miljøpåvirkninger, der forefindes i forbindelse med "produktionen" af uld.
LCA-projektet som sådan førte til skærpelse af miljøsamarbejdet med nogle af
undeleverandørerne. Gennem projektet kom Gabriel bl.a. til den erkendelse, at nogle af de
farvestoffer de anvendte indeholdt bly. Gabriel satte det derfor som et krav til deres
leverandører af farvestoffer, at de ville have leveret farvestoffer uden bly.
Et andet væsentligt resultat af LCA-projektet var, at samarbejdet med
underleverandører blev formaliseret. Det skete ved, at der blev udarbejdet et flowdiagram
for, hvorledes Gabriel ville håndtere miljøsamarbejdet med underleverandører i
forbindelse med opfølgningen på de udarbejdede livscyklusvurderinger. Flowdiagrammet kan
ses i bilag A.2.4. Udarbejdelse af bl.a. dette flowdiagram fik Gabriel hjælp til af de
konsulenter, der var tilknyttet projektet.
For Gabriels vedkommende er den typiske miljøsamarbejdsrelation, at Gabriel indgår
som leverandør.
Gabriel peger på to årsager til, at de indgår i miljøsamarbejdsrelationer som
leverandør. For det første er miljø og miljøsamarbejde en integreret del af Gabriels
politikker og aktiviteter - se bilag A.2.1. For det andet stiller kunden direkte krav, som
Gabriel skal opfylde.
Nogle af Gabriels proaktive miljøaktiviteter ses bl.a. i indledningen til et
miljøsamarbejde. I Gabriels miljømålsætninger og -politikker (se bilag A.2.1) er det
bl.a. defineret, at sælgere skal kunne informere om Gabriels miljøpolitikker og
målsætninger. Denne information indgår i sælgernes indledende møder med kunder. Et
eksempel på sådan et foredrag kan ses i bilag A.2.5.
Såfremt sælgerne fornemmer, at miljø er en væsentlig salgsparameter for kunden,
inviteres Gabriels miljø-og kvalitetafdeling ud til kunderne for at holde indlæg om
miljø og de tiltag Gabriel har gjort indenfor området. Sælgerne uddannes ikke decideret
til at kunne informere om miljøaspektet. De får information og materiale vedrørende
miljø og Gabriels håndtering heraf via salgsmøder. Det er så op til sælgerne selv at
bruge informationen, når de føler sig klar til det. Sælgernes ønsker til informationen
er, at det er noget, som de kan stå inde for. Når de bevæger sig i professionelle
miljøer er det en nødvendighed. Det skal være beviselige konkret budskaber, som de ikke
senere kan blive hængt op på.
Et andet eksempel på proaktivitet i indledningen af et miljøsamarbejde ses ved
udsendelse af salgsbreve til kunden. Et eksempel på det kan ses i bilag A.2.2. Her
redegøres der for Gabriels miljømæssige status og tiltag. Brevet blev sendt i
forbindelse med en stor kundes udbud af en leverance på sædestoffer. Miljøaspektet
indgår som en væsentlig del af kundens indkøbspolitik. Af den grund henvender
sælgeren, der er tilknyttet kunden, sig til kvalitets og miljøafdelingen for at få en
udspecificering af Gabriels miljøforhold. Kunden ønskede, at informationerne i brevet
skulle indgå som grundlag for beslutningstagningen vedr. leverancen på et overordnet
niveau i organisationen. Derfor udformede Gabriel salgsbrevet med ordlyden, der fremgår i
brevet.
Et andet eksempel hvor Gabriel er proaktiv i forhold til at etablere et
miljøsamarbejde er ved tilbudsgivning. I samtlige Gabriels specialtilbud er der således
indføjet en pasus om, at Gabriel står inde for, at det leverede produkt er produceret i
en produktion, der opfylder kravene i ISO 14001 samt EMAS forordningen.
Gabriels kernekunder er typisk virksomheder indenfor bilindustrien, kontormøbler,
transportsektoren, privat kunder, institutioner af forskellig art etc. For disse
virksomhedsgrupper er det miljømæssige aspekt væsentligt. De vil ikke involveres i
juridiske tovtrækkerier med deres kunder, fordi der ikke foreligger tiltrækkelig
dokumentation for produktet og dets miljømæssige performance. Af den grund stiller de
krav til deres underleverandører om fuld dokumentation for deres ydelser i forhold til
produktet.
Et sådant krav fik Gabriel bl.a. af en kunde (møbelproducent). Kunden ønskede fuld
dokumentation for, hvilke kemikalier som indgik i de farvestoffer Gabriel anvendte til
farvningen af deres tekstiler. Af den grund etablerede Gabriel et miljøsamarbejde med
kunden og Gabriels leverandør af farvestoffer. En kemiker fra Gabriels
farvestofleverandør kom således til at arbejde direkte sammen med kundens
miljøafdeling. I dette samarbejde fik de afdækket, hvilke kemikalier, der indgik i
farvestoffet. På baggrund heraf kunne kunden udpege hvilke stoffer, der var uønskede i
produktet. I dag er disse uønskede stoffer specificeret i de kontrakter, som forhandles
med den pågældende kunde. Gabriel binder sig således juridisk for, at de leverede
produkter ikke indeholder disse stoffer.
Svar på forespørgsler fra kunder er et andet og mere typisk krav til dokumentation,
som stilles til Gabriel. Forespørgslerne varierer i udformning, men de typiske ser ud som
vist i bilag A.2.3. Forespørgslerne kan komme ind via produktion, salgsafdeling etc., men
også direkte til kvalitets- og miljøafdelingen. Gabriel arbejdsgang vedr. håndtering af
miljøforespørgsler er således, at hvis det første led ikke kan besvare
forespørgslerne, sendes de videre til Gabriels kvalitets- og miljøafdeling.
Forespørgsler af denne art kommer typisk fra Sverige, Tyskland, Norge. Hvis
miljøafdelingen ikke kan besvare spørgsmålene, henvender de sig ofte til det netværk,
som de har på miljøområdet - konsulenter, gode kontakter i andre virksomheder,
leverandører etc.
Det er Gabriels holdning at denne type miljøsamarbejde, hvor de har rollen som
leverandøren er medvirkende årsag til, at Gabriel holder sig på forkant indenfor
miljøområdet. Kundernes krav til dokumentation, er bl.a. grunden til, at Gabriel vil gå
efter EU´s miljøblomst på deres tekstiler. Arbejdet er stadig i sin vorden, men
forventes afsluttet her i år 2001.
Gabriel peger endvidere på at miljøsamarbejde med kunder - bl.a. hvor det involvere
udvikling - er med til at give dem et tættere forhold til kunden. Dette ser Gabriel som
en klar fordel, også når samarbejdsrelationer med et andet tema end miljø indledes.
Engagement hos de involverede parter
I forbindelse med LCA-projektet peger Gabriel på, at de væsentligste drivkræfter
i samarbejdet med sin uldleverandør samt kemikalieleverandør var kontaktpersonerne og
deres engagement. Begge personer havde beskæftiget sig med livscyklusvurderinger og var
interesseret i emnet. En af dem var endog medredaktør på et anerkendt tidsskrift
indenfor LCA. Gabriel fandt frem til disse engagerede personer ved at spørge sig frem i
underleverandørernes organisationer.
Ledelses opbakning
Gabriel peger på ledelsesopbakning som en grundlæggende drivkraft for
miljøsamarbejdet. Det er Gabriels holdning, at de ikke havde været på det
miljøstrategiske niveau de er i dag, hvis ikke de havde haft en ledelse, der var
engageret i miljø.
Kommunikation på kundens præmisser
I forbindelse med miljøsamarbejde med kunder har Gabriel erkendt effekten af at
kommunikere om miljø på kundens præmisser. Gabriels kunder vil i udstrakt grad have
konkretiseret Gabriels budskaber vedrørende deres produkters miljøperformance. Af den
grund er Gabriel begyndt på at specificere, hvilke miljømæssige fordele, der er ved det
pågældende produkt. Denne tilgang har i Gabriels øjne været med til at fasthold gamle
og få nye kunder.
Det trykte ord - formalisering
En anden drivkraft for miljøsamarbejde, som Gabriel henviser til, er "det
trykte ord". Gabriel har den indstilling, når de f.eks. sætter retningslinier for
miljøsamarbejde eller andet på tryk, så efterlever de det. Umiddelbart kan papir godt
virke bureaukratisk, men for Gabriel handler det om at fastholde konklusioner og mål.
Gabriel har erfaret, at deres kunder har samme opfattelse af "det trykte ord".
Det giver derfor Gabriel en troværdighed i kundernes øjne at have disse nedskrevne
miljømålsætninger, procedurer etc. En anden fordel ved at nedfælde f.eks.
miljømålsætninger på papir er, at kunderne lynhurtigt får afklaret hvilket
miljøstrategisk niveau, som Gabriel befinder sig på. I forbindelse med
beslutningssituationer, hvor kunder vakler mellem den ene leverandør frem for en anden,
har Gabriel erfaret, at det har haft en afgørende betydning.
Erkendelse af begrænsninger
At erkende sine egne begrænsninger mener Gabriel er endnu en væsentlig
drivkræft. Ofte kan virksomheder gå i stå f.eks. i et miljøsamarbejde, fordi de
støder på nogle vidensmæssige eller tidsmæssige barrierer. Det er dog Gabriels
holdning, at sådanne praktiske problemer ikke skal hindre virksomheden i at komme videre
set i forhold til miljøsamarbejdsrelationer og miljø generelt. Gabriel er derfor begyndt
at outsource de opgaver, som de ikke selv har ressourcer til - hverken videns eller
tidsmæssigt - til eksterne konsulenter. Et eksempel på dette var i forbindelse med
LCA-projektet i Gabriel. I den forbindelse skulle Gabriel anvende UMIP-PC-værktøjet.
Efter kort tids anvendelse af værktøjet måtte Gabriel erkende, at de ikke kunne
håndtere UMIP PC-værktøjet. Det var for kompliceret, når de ikke arbejdede med det til
daglig. Af den grund blev håndteringen af dette værktøj udliciteret til konsulenterne,
der var tilknyttet projektet.
Vær selv klædt på til samarbejdet
Et andet element som Gabriel peger på som en drivkraft for et miljøsamarbejde er,
at være klædt på til miljøsamarbejdet. Gabriel har ofte erfaret, at kunder henvender
sig og stiller et krav - f.eks. opfyldelse af kriterierne i svanemærket - uden egentlig
at vide hvad kravet omfatter og indebærer. Ved selv at være på forkant kan Gabriel
hurtigt pejle sig ind på en mere direkte opfyldelse af kundens krav, f.eks.udfasningen af
et bestemt stof.
I dialogen med store kunder, som har en indgående viden om de krav de stiller, er det
Gabriels indtryk, at den viden, som Gabriel besidder på miljøområdet, får kunderne til
at føle, at de handler med en kompetent og engageret leverandør. Det at Gabriel har
været på forkant med viden indenfor miljø har endvidere bevirket, at de hurtigt og
effektivt har skaffet de detaljerede oplysninger, som kunderne ønskede. Gabriel vurderer,
at denne hurtige reaktionstid i sidste ende har prækvalificeret dem hos en række kunder.
En af metoderne, som Gabriel har anvendt til at være på forkant, er at søge
inspiration hos de kunder og leverandører som er længst fremme på miljøområdet.
Derudover peger Gabriel på, at man skal anvende rådgivere i denne videnopbygningsproces
- således at "Man ikke selv skal ind og opfinde den dybe tallerken hver gang".
Generelt kendskab til miljø i organisationen
Gabriel har peget på, at den generelle viden og kendskab til miljø i Gabriels
organisation har været en drivkraft for etableringen af og driften af miljøsamarbejder.
Det er Gabriels oplevelse, at kunden har fået større tiltro til Gabriel og
miljøsamarbejdet som sådan. Det skyldes, at overalt hvor kunden henvender sig i Gabriel,
er der en grundlæggende viden om miljø samt hvem i organisationen, der har special viden
herom. Denne viden har Gabriel skabt ved at inddrage medarbejdere i forbindelse med deres
miljøstyring. Dette gøres bl.a. ved at behandle miljøforhold og fastlæggelse af
indsatsområder på afdelingsmøder.
Organisering og arbejdsfordeling
En anden drivkraft, som Gabriel nævner, er deres organisering og arbejdsfordeling
i forhold til kundehenvendelser vedr. miljø. Lige meget hvilken person/afdeling kunden
henvender sig til, er der klare retningslinier i virksomheden for, at der henvises til
miljø- og kvalitetsafdelingen, såfremt "det 1. led" af Gabriels
kontaktpersoner ikke er i stand til at besvare kundens spørgsmål. Denne klare
organisering gør, at kunden altid får en kvalificeret besvarelse af sine spørgsmål -
noget som gør kunden tilfreds med samarbejdet i sidste ende.
Offentlig støttede projekter
Gabriel peger på, at offentlig støttede projekter er et godt springbræt til at
få de indledende erfaringer med miljø og miljøsamarbejde som sådan. Disse
tilskudsmidler gør, at opstartsfasen, hvor forbrug af tid og kroner altid er høj, bliver
overskuelig. Samtidig er der som oftest tilknyttet konsulenter til sådanne projekter. De
er med til at give de inputs og sparring, som er nødvendige i enhver opstartsfase.
Gabriel har ofte fået tilskuddene ved selv at undersøge, hvilke tilskudsmuligheder der
forefindes på den pågældende tidspunkt. Det er f.eks. sket ved at søge på
Miljøstyrelsens- eller Erhvervsfremmestyrelsen hjemmeside eller ved direkte at kontakte
f.eks. Miljøstyrelsen.
Personlig kontakt
En sidste drivkraft, som Gabriel henviser til, er sælgernes personlige kontakt til
kunderne. I de fleste tilfælde er det sælgeren, der har den indledende kontakt med
kunden. Har sælgeren en god kontakt/relation til kunden, er det alt andet lige nemmere at
vide, havde kunden ønsker og ikke ønsker f.eks. i forhold til et miljøsamarbejde. I
sidste ende er det afgørende for, at en samarbejdsrelation kan glide uden større
komplikationer.
Manglende viden
En grundlæggende barriere for miljøsamarbejdet i forbindelse med LCA-projektet
var manglen på viden. I Gabriels øjne har mange underleverandører ikke haft den
fornødne viden vedrørende det produkt og de omstændigheder hvorunder det er produceret
til at fremskaffe de data, som Gabriel efterspurgte.
Frygt for konkurrenter
Et andet problem som Gabriel haft stødt på er, at mange underleverandører
specielt indefor kemikaliebranchen, ikke ønsker at udlever deres produktdata, af frygt
for at konkurrenter skulle få fat i tilhørende recepter. Sidstnævnte problem prøvede
Gabriel at imødegå ved at lave anvisninger til, hvorledes recepternes indhold kunne
sløres (lave et samlet input og output for underleverandøren). Nogle underleverandører
tog denne anvisning til sig - andre gjorde ikke.
Kunder styres af nye markeder med slækkede miljøkrav
En anden barriere for et effektivt miljøsamarbejde, som Gabriel har mødt, er
kunders efterspørgsel af udfasede produkter. Gabriel sættes ofte i denne situation, når
kunder går ind på nye markeder, hvor restriktioner/traditioner for anvendelse af
kemikalier er anderledes end i Danmark. I den forbindelse er det Gabriels holdning, at det
er væsentligt at være standhaftig og ikke lade sig presse til at opfylde nogle ting, som
går imod ens politikker og mål - også selvom det er en væsentlig kunde. En måde
hvorpå Gabriel har prøvet at løse disse problemer har været at gå positivt ind i et
sådant samarbejde og prøve at påvirke det i en positiv retning. Det vil sige få kunden
til at købe et mere miljøvenligt produkt. I mange tilfælde har det virket.
Gabriel påpeger, at de med spænding afventer, hvorledes kravene til offentlige
indkøb udvikler sig. De forespørgsler, som Gabriel får fra offentlige virksomheder i
Norge, Tyskland og Sverige på nuværende tidspunkt, er et produkt af restriktioner og
lovgivning i de pågældende lande. Gabriel forventer derfor, at det samme vil ske her i
Danmark.
Arbejdsgangen i disse potentielle miljøsamarbejder er tænkt effektiviseret. Årsagen
hertil er, at mange af de henvendelser, som Gabriel får nu, følger den samme standard.
Det er derfor Gabriels intention at effektivisere arbejdet ved at have disse 3-5
standarder lagt ind på computer i besvaret tilstand. Dette vil både spare Gabriel og
kunden for en masse ressourcer.
Jydsk Nylon deltager p.t. sammen med deres underleverandører Jotun og J. Bissenbakker
Maskinfabrik A/S og deres kunde Bork Patenttavler i et projekt vedrørende
miljøsamarbejde i produktkæden.
Målet med miljøsamarbejdet er, at udvikle et koncept til besvarelse af
kundehenvendelser på en enkel og overskuelig måde.
Jydsk Nylon en lille familie-ejet virksomhed med 6 medarbejdere beliggende i Kolding.
Virksomheden blev grundlagt i 1960. Grundlæggeren Ejvind Holbæk Pedersen startede med
sandblæsning. Galvanisering og industrilakering. I 1969 kom coating med Rilsan på
programmet, og i 1971 startede firmaet med elektrostatisk pulverlakering.
Jydsk Nylon arbejder med pulverlakering og har specialiseret sig i løsning af special
opgaver, bl.a. større emner i såvel store som små serier. Virksomheden udfører i dag
processerne: affedtning, fosfatering, sandblæsning og slyngrensning.
Virksomheden er p.t. ved at opbygge et miljøledelsessystem baseret på ISO 14001.
Målet er, at det skal være en "Light version" af ISO 14001, således at de
bureaukratiske og administrative ulemper luges ud. Parallelt med opbygningen af
miljøledelsessystemet har Jydsk Nylon ligeledes arbejdet med deres arbejdspladsvurdering
(APV). Herudover deltager Jydsk Nylon sammen med tre andre Kolding-virksomheder i et
projekt vedrørende miljøsamarbejde i produktkæden. Det er netop Jydsk Nylons
samarbejdsrelationer med disse virksomheder, der vil blive fokuseret på i det følgende.
Samarbejdet består af:
| Jotun. |
Jotun Danmark A/S er leverandør af pulverlak, maling etc. Firmaet er et salgsselskab
under Jotun koncernen. Virksomheden har 39 ansatte og arbejder pt med at indføre
miljøstyring efter kravene i ISO 14001.
| J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S |
J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S er leverandør af stål. Virksomheden har 8 ansatte.
Bissenbakker kom senere med i samarbejdet mellem de fire virksomheder, fordi de ytrede
interesse for det og er en naturlig del af produktkæden. De arbejder med intern
miljøledelse.
| Jydsk Nylon Aps |
| Bork Patenttavler |
Borks Patenttavler producerer som navnet lyder tavler. Virksomheden har 55 ansatte og
er ISO 14001 certificeret.
Slutproduktet i produktkæden er en tavle fra Bork Patenttavler.
En kunde til denne tavle er den miljøcertificerede virksomhed Bondo, der leverer til
offentlige indkøbere. Stål og beslag til tavlen pulverlakeres af Jydsk Nylon, som
modtager dem fra J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S. Til overfladebehandlingen af emnerne
anvender Jydsk Nylon A/S pulverlak fra Jotun Danmark A/S.
Årsagen til at Jydsk Nylon indledte samarbejdet var, at kunderne (specielt gruppen,
der eksportere/leverer til det offentlige) i stigende grad efterspurgte miljømæssige
specifikationer vedrørende pulverlakken og omstændighederne hos Jydsk Nylon, hvorunder
lakken påsprøjtes. I mange sammenhænge var Jydsk Nylon i tvivl om, hvorledes de skulle
kommunikere oplysningerne til kunden. Endvidere var de i tvivl om, hvilke krav de skulle
stille til deres underleverandører for at kunne tilgodese kundens krav.
En ISO 14001 certificering kunne være løsningen, men ejeren vurderede, at det er
virksomheden for lille til i øjeblikket.
Virksomhedens revisor foreslog derfor, at virksomheden indledte et samarbejde med deres
leverandører og kunder. Herigennem kunne man udvikle et koncept for, hvordan disse
henvendelser kan behandles på en let måde.
Jydsk Nylon inviterede derfor sammen med revisoren J. Bissenbakker Maskinfabrik, Jotun
samt Bork Patenttavler til et indledende møde, hvor essensen og rammerne for et sådant
samarbejde blev diskuteret. Alle virksomhederne var interesseret i det. De følte alle, at
der var behov for en koordinering af de informationer, som er nødvendige for at opfylde
miljøkravene, der stilles i deres leverandørkæde.
Grundet Jydsk Nylons størrelse undersøgte de i samarbejde med deres revisor, hvilke
støttemuligheder der var i forhold til projektet. De erfarede, at de igennem
Miljøstyrelsens miljøkompetenceordning kunne få dækket 20% af de budgetterede udgifter
til projektet. Dette var den sidste hjælpende hånd til at få samarbejdet stablet på
benene.
For at kunne udvikle konceptet til besvarelse af kundehenvendelser, var det nødvendigt
at finde frem til et produkt i leverandørkæden, som kunne anvendes som case for
udviklingen af konceptet. Valget faldt på Svingtavle 035-031 fra Borks´s Patenttavler.
På baggrund heraf udarbejdede virksomhederne en detaljeret beskrivelse af produktets
stykliste. I den forbindelse var der specielt lagt vægt på beskrivelse af de
væsentligste processer og hjælpestoffer til produktionen af tavlen - dvs. stålet,
beslagene samt lakken til disse bestanddele. Dette var grundlaget for at man på et
fælles møde kunne optegne et overordnet flow-diagram for tavlens livscyklus. På mødet
deltog repræsentanter fra virksomhederne, der havde kendskab til eventuelle
miljøpåvirkninger i produktets livscyklus og/eller de miljøspørgsmål, som
leverandører, kunder og andre indenfor den seneste tid havde stillet til produktets
livscyklus. I de fire virksomheder var det de ansvarlige for produktionen,
markedsføringen samt direktørerne i virksomhederne1, der deltog.
På baggrund af de væsentlige miljøpåvirkninger, som de fire virksomheder har fundet
frem til, samt yderligere information vedrørende tavlens miljøpåvirkninger i livscyklus
har et eksternt konsulent firma (COWI) udarbejdet en screening af de miljømæssige
fordele og problemer i tavlens livscyklus. I den forbindelse har COWI anvendt UMIP PC
værktøjet. På baggrund heraf har COWI udarbejdet et notat, som er blevet udsendt til de
fire virksomheder.
Dette er projektets status indtil nu. De næste skridt i projektet bliver, at et
fælles møde for de fire virksomheder afholdes. Igen skal de ansvarlige for produktionen,
markedsføringen samt direktørerne i virksomhederne deltage. Her er det meningen at de i
fællesskab skal diskutere, hvordan disse resultater fra screeningen skal kommunikeres ud.
I den forbindelse vil det være konsulentfirmaets opgave at sparre i processen. Det vil
sige, at komme med ideer til et koncept, hvorpå virksomhederne på en enkel og
overskuelig måde kan besvare henvendelser fra kunder. Derudover skal de rådgive om
hvilke faldgrupper, virksomhederne skal undgå i den forbindelse. Resultatet skal være en
skitse og nogle stikord til de enkelte virksomheders miljøkommunikation i forhold til
denne svingtavle.
Allerede nu har de fire virksomheder dog diskuteret kommunikationsformen. Ideen om en
fælles hjemmeside, hvor de produktrelaterede informationer er lagt ud, mener alle er god.
I forlængelse heraf er det ligeledes blevet debatteret, hvorvidt UMIP PC værktøjets
profiler af de miljømæssige hot spots for Svingtavlen skal ud på en sådan hjemmeside.
Virksomhederne er dog kommet til den konklusion, at de er for komplicerede at forstå, men
en endelig afgørelse er ikke truffet endnu.
Til trods for at det primært har været ledelserne fra de enkelte virksomheder, der
har været involveret i projektet, har kommunikationen og vidensspredningen vedrørende
projektet og formålet med det ikke været et problem. For Jydsk Nylons vedkommende
skyldes det dels virksomhedens størrelse, men også virksomhedens tradition for at holde
fælles møde om fredagen. Her informeres der om, hvilke tiltag der er (og skal) i gang
på virksomheden.
Man har ikke vurderet, at der har været behov for efteruddannelse af de involverede
personer i projektet. Learning by doing vurderer alle fire virksomheder at være den
bedste tilgang til det.
Da miljøsamarbejdet endnu ikke er afsluttet, har der ikke været en række direkte
resultater at spore. Jydsk Nylon påpeger dog, at miljøsamarbejdet indtil nu har
bevirket, at de fire virksomheder har fået en dialog, som har knyttet dem tættere
sammen.
Jydsk Nylon understreger dog, at miljøsamarbejdet har haft en række afledte effekter.
Disse er afstedkommet af, at Jydsk Nylon skulle opbygge et miljøledelsessystem baseret
på ISO 14001. Det skulle give virksomheden den fornødne kompetence til bl.a. at indgå i
miljøsamarbejdet. Som et led i opbygningen af dette miljøledelsessystem har Jydsk Nylon
indført kulfiltre. Dette har medført at:
| forbruget af TRI er reduceret fra ca. 4,5 tons til få hundrede kg. |
| forbruget af el er faldet, hvilket medfører en månedlig el-besparelser på kr.:
7.000-. |
Endvidere er Jydsk Nylon, som følge af kortlægningsprocessen i forbindelse med
implementeringen af miljøledelse, blevet opmærksom på værdien af god affaldssortering.
Tilskud
En af de væsentlige drivkræfter, som Jydsk Nylon peger på i forbindelse med
dette miljøsamarbejde, har været støtten fra Miljøstyrelsen. Netop på grund af Jydsk
Nylons størrelse, er der ikke mulighed for at prioritere projekter af denne karakter. Med
tilskuddet er det muliggjort. Samtidigt har størrelsen af tilskuddet gjort, at projektet
i Jydsk Nylon er blevet af en kaliber, som gør at virksomheden reelt har kunnet mærke
fordelene ved projektet - måde her og nu, men også på længere sigt.
Engagement
En anden væsentligt drivkraft for miljøsamarbejdet som Jydsk Nylon har henvist
til er ledelsens engagement. Hvis ikke den havde været til stede, var projektsamarbejdet
ikke blevet til noget. Årsagen til det store engagement er naturlig udspringende af
henvendelser fra kunder - primært leverandører til offentlige indkøbere.
Størrelse
Den første barriere for miljøsamarbejde som Jydsk Nylon henviste til var deres
størrelse. Ud fra deres vurdering kan man sagtens få et godt miljøsamarbejde.
Virksomhedens begrænsede størrelse sætter dog grænser for, hvor langt Jydsk Nylon kan
nå i et miljøsamarbejde og i deres miljøarbejde som sådan.
Skriftlig dokumentation
En anden barriere for miljøsamarbejde, men også miljøarbejde generelt som Jydsk
Nylon har peget på er de stigende krav til skriftlig dokumentation. I en virksomhed af
Jydsk Nylons størrelse opleves det som irrelevant. Der er ikke behov for procedurer og
instruktioner. Virksomheden er så lille, at problemer som f.eks. anvarsfordeling,
håndtering af de andres opgaver etc. ikke bliver et problem.
UMIP-PC-værktøjet
I forbindelse med miljøsamarbejdet blev det overvejet at virksomhederne selv skulle
lave screeningerne af produktet i UMIP´s PC-værktøj. Det gik man dog hurtigt væk fra
igen, da man havde set værktøjet demonstreret. Det opfattedes som et meget kompliceret
beregningsværktøj. Jydsk Nylon efterlyste derfor screeningsværktøjer som var let
tilgængelige for virksomheder af Jydsk Nylon´s størrelse.
| 1 |
At det primært var ledelsesniveauet der var repræsenteret
skyldes virksomhedernes små størrelser |
Post Danmark har indgået i flere former for miljøsamarbejde. I det nedenstående
refereres til en af de nyeste former af disse. Det drejer sig om miljøsamarbejde med
ukendte kunder og interessenter via et interaktivt miljøspecifikationsværktøj på en
hjemmeside. Derudover beskrives kort miljødialogen med virksomheden Kvadrat.
Post Danmark udfører en stor del af godstransporten i Danmark indenfor
distribution af trykt kommunikation, pakker etc. Samlet har virksomheden 30.000 ansatte
fordelt på postcentre og posthuse over hele landet.
Post Danmark er en progressiv virksomhed indenfor miljøområdet. Deres
miljøarbejde indbefatter bl.a. et systematisk arbejde med miljøstyring baseret på
tankerne i ISO 14001 samt omsættelse af arbejdet til konkrete aktiviteter, udarbejdelse
af grønne regnskaber og miljøredegørelser samt synliggørelse af indsatsen og de
løbende forbedringer over for kunder, medarbejdere og samfund.
I forbindelse med miljøarbejdet har Post Danmark opsat mål for perioden frem til
2004. Alle enheder arbejder efter en fælles trin model, således at miljøaktiviteterne
koordineres og målrettes. Kontrollen af om Post Danmark bevæger sig mod opfyldelse af
sine mål foregår via EFQM-modellen også kaldet Exellence Modellen. Systematikken er
her, at alle afdelingers aktive og bevidste miljøtiltag evalueres i forhold til indsats
og resultater. Det sker vha. pointgivning. Om organisationen løbende når sine mål
vurderes af en tredje part.
Miljøarbejdet hos Post Danmark udvikles løbende i retning af mere produktorientering
og dermed et LCA-perspektiv og omfatter endvidere en satsning på åben dialog med
omverdenen - herunder kunder og andre interessenter om miljøspørgsmål.
Denne strategi har bl.a. affødt forskellige former for miljøsamarbejde. Det er bl.a.
en af de nyeste former, der refereres til i de kommende afsnit:
Post Danmark peger på flere årsager til, at dette interaktive
miljøspecifikationsværktøj blev udformet.
For det første har Post Danmark selv et vedvarende ønske om, at være på forkant
indenfor miljøområdet. Det skulle bl.a. ske ved at kunne kommunikere veldokumenterede og
valide miljødata ud til omverdenen.
Parallelt hermed efterspurgte en række kunder og andre interessenter opgørelser for
miljøbelastningen af transportydelser. Dette var til brug i forbindelse med grønne
regnskaber og livscyklusanalyser.
5.2.2 Miljøsamarbejdet/dialogen
Selve samarbejdet/dialogen forgår via brugerfladen på
miljøspecifikationsværktøjet. Post Danmark kommunikerer de efterspurgte opgørelser via
dette interaktive værktøj, hvor de ukendte kunder og interessenter laver beregninger
efter eget ønske. Værktøjet kan aktiveres ved at gå ind på følgende adresse:
www.post.dk/miljøoe
Herefter klikkes på Miljøspecifikation. Herved fremkommer følgende billede
Det første brugeren herefter skal gøre, er at klikke af, hvorvidt det er forsendelse
af breve eller pakker, som miljøbelastningen skal beregnes for. Her står valget mellem
pakker og breve. Herefter klikkes på knappen "Næste" for at gå til næste
side. Den er illustreret nedenfor:
Her skal antallet af breve/pakke samt brevstørrelse og destination indtastes.
Ved at trykke på knappen "Beregn" fås opførelsen af miljøbelastningen for
transport af den pågældende pakke/brev.
Miljøbelastningen er opgjort i antal gram emitterede mængder SO2, CO2
og NOx. Baggrundsdata til beregning af dette baserer sig som tidligere nævnt
på Post Danmarks grønne regnskab. Som et led i udarbejdelsen af det årlige grønne
regnskab, opdateres værktøjets baggrundsdata ligeledes 1 gang pr år. Denne opdatering
foretages af Post Danmarks programmører af programmet.
Post Danmark har ikke kunnet påpege nogle direkte miljømæssige effekter af denne
form for miljøsamarbejde med ukendte kunder og interessenter.
Post Danmark er dog overbevist om at denne samarbejdsform, har givet dem en række
sideeffekter.
Post Danmark sælgere giver f.eks. udtryk for, at værktøjet er en stor støtte i
forbindelse med en række udbud, hvor der kræves dokumentation for virksomhedernes
håndtering af miljøforhold. At virksomheden har et sådant værktøj imponerer mange
kunder. Det demonstrerer for dem, at Post Danmark er på forkant. I Post Danmarks øjne
har det støttet op omkring andre primære konkurrenceparametre.
Værktøjet har ligeledes været med til at manifestere Post Danmarks image som
miljøprogressiv virksomhed overfor omverdenen og medarbejderne i Post Danmark. Dette
vurderer Post Danmark som meget væsentligt, såfremt de ønsker at fortsætte deres
miljørigtige strategi.
I situationer hvor internetløsningen ikke er tilstrækkeligt detaljeret eller der
efterlyses oplysninger om lokale forhold anvendes med succes en mere lavteknologisk og
traditionel form for miljøsamarbejde/-dialog eksemplificeret via Post Danmarks samarbejde
med tekstilvirksomheden Kvadrat.
Miljøsamarbejdet blev indledt med Kvadrat sidste år som følge af kravene i
Kvadrats miljøledelsessystem. De indebar, at Kvadrats interne krav ligeledes skulle
stilles til virksomhedens leverandører. Da Post Danmark er leverandør af
transportydelser til Kvadrat, rettede Kvadrat derfor henvendelse til dem.
Kvadrat ønskede bl.a. svar på, hvilke mængder og hvilken type brændstof Post
Danmark anvendte, hvilke køreadfærd og kørestil postbiler havde samt hvilke
arbejdsmiljømæssige forhold Post Danmark chauffør havde.
Ved henvendelser rundt omkring i Post Danmarks organisation, kunne miljøkoordinatoren,
der varetog henvendelse, hurtigt sende en besvarelse af Kvadrat s spørgsmål til dem.
Det er Post Danmarks vurdering, at miljøsamarbejdet/dialogen med Kvadrat i sig
selv ikke har bidraget til miljøforbedringer. Det skyldes, at Post Danmark havde
gennemført de miljøtiltag, som Kvadrat reelt efterspurgte.
Post Danmark peger dog på, at henvendelser af denne art resulterer i nogle væsentlige
sideeffekter. Her peger Post Danmark på, at henvendelser af denne art kontinuerligt gør
medarbejdere og ledelse bevidst om omverdenens interesse for kvaliteten af virksomhedens
miljøarbejde. Dette initierer, at Post Danmark holder sig på forkant indenfor
miljøområdet.
Endvidere fremhæver Post Danmark, at miljøsamarbejde/dialog af denne art resulterer
i, at man i organisationen bliver bevidst om detaljerne i de miljøaktiviteter, der
foregår i de forskellige afdelinger. Det skyldes, at besvarelserne kræver en detaljeret
gennemgang af Post Danmark miljøaktiviteter for at finde frem til de korrekte svar. Denne
bevidsthed har i mange tilfælde givet Post Danmarks Miljøorganisation inspiration til
nye miljøtiltag.
Specifik forespørgsel
En væsentlig drivkraft for miljøsamarbejde, som Post Danmark peger på, er
specifikke spørgsmål. I forbindelse med miljøsamarbejdet med Kvadrat, henvendte Kvadrat
sig med nogle helt konkrete og entydige spørgsmål. Dette gjorde at miljøsagsbehandleren
hurtigt kunne undersøge og kontrollere de forhold, som Kvadrat ønskede kortlagt. De
fleste henvendelser vedrørende miljø, som Post Danmark får pt. er ofte formuleret i
generelle vendinger. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad kunden reelt vil have
svar på. Noget som i sidste ende vanskeliggør miljøsamarbejdet/-dialogen.
Miljøkommunikation på alles præmisser
En anden væsentlig drivkraft som Post Danmark peger på i forhold til fremtidig
miljøsamarbejdsrelationer er at kunne kommunikere på en større gruppe af kunders og
interessenters præmisser. For eksempel opgøres miljøbelastningen af forsendelsen af
pakker/brevet i gram udledt CO2, SO2, NOx. Disse enheder
kan miljøspecialister forholdt sig til. Dette afskærer dog en række af kunder og
interessenter fra at anvendes værktøjet, da de ikke kan forholde sig til disse
oplysninger. Det er derfor Post Danmarks ønske på sigt at udvikle
miljøspecifikationsværktøjet således, at det tilgodeser en større gruppe menneskers
forståelse af miljøbelastninger.
Hvor er linket ?
I forhold til adgangen miljøspecifikationsværtøjet på Post Danmarks hjemme side,
påpeger Post Danmark en væsentlig barriere for miljøsamarbejdet med de ukendte kunder
og interessenter. Det er svært at finde frem til miljøspecifikationsværktøjet, med
mindre man ved det er på hjemmesiden. Det er derfor Post Danmarks plan i højere grad at
få tydeliggjort linket til værktøjet, således at flere umiddelbart vil gå ind og
bruge det.
Interesse for hjemmesiden
En anden barriere som Post Danmark peger på i forbindelse med adgangen til og brugen
af miljøspecifikationsværktøjet er folks interesse for hjemmesiden, hvorpå værktøjet
ligger. Hvordan får man skabt tilstrækkelig interesse for Post Danmarks hjemmeside, med
de mængder af hjemmesider og alternative informationskanaler der findes ? En strategi for
overvindelse af denne barriere er noget som Post Danmark vil satse på.
Ingen vidensspredning
En anden barriere for miljøsamarbejde, som Post Danmark blev opmærksom på i
forbindelse med miljøsamarbejdet med Kvadrat var, at dialogen kun forgik mellem de to
miljøeksperter på virksomhederne. Denne manglende vidensspredning vedrørende det
konkrete miljøsamarbejde og miljøaktiviteter i virksomheden generelt, kan i sidste ende
få et miljøsamarbejde til at smuldre. Konsekvensen er jo at medarbejdere, der sidder
inde med vital og væsentlig information i forhold til miljøområdet/miljøsamarbejdet
ikke får kommunikeret det videre, for de har ingen kendskab til, at der er behov for
deres viden.
At viden omkring miljø og miljøsamarbejde er på for få hænder gør endvidere at
virksomheden er sårbare overfor, at miljøeksperten skifter job. Med denne persons
forsvinden vil viden om håndtering af miljø og miljøsamarbejdet ligeledes forsvinde.
Skriftlig dokumentation
Selvom det ikke var et problem i samarbejdet med Kvadrat, blev Post Danmark opmærksom
på endnu en barriere for miljøsamarbejde i forbindelse med kunder og leverandører -
miljøledelsessystemers generelle krav til dokumentation. Det er Post Danmarks opfattelse,
at spørgeskemaer der i detaljer følger standardens krav kan lægge gift for samarbejdet
mellem virksomheder, der baserer deres drift på almindelig sund fornuft.
Grønne indkøb har været temaet for de fleste af DSB´s miljøsamarbejdsrelationer
med leverandører. Det er DSB´s erfaringer med disse, som beskrives i det nedenstående.
DSB er Danmarks største jernbaneoperatør med ansvar for drift og vedligehold af
størstedelen af togdriften i Danmark.
DSB har gennemgået en privatisering, som har medført betydelige ændringer i
organisationen herunder også ændring og tilpasning af DSB's miljøsektion.
DSB har arbejdet med miljø siden 1990. Arbejdet blev dog først systematiseret i
1992 i forbindelse med udarbejdelsen af DSB's handlingsplan for miljø. Herefter blev
miljøledelse formaliseret i DSB og gradvist udviklet til at omfatte flere og flere
områder. DSB's miljøsektion arbejder i dag på såvel decentralt niveau i forbindelse
med drift og vedligehold, som på koncern niveau, hvor de fungerer som stabsfunktion
sammen med planafdelingen. I miljøsektionen på koncern niveau er der 5 medarbejdere. De
varetager det overordnede ansvar for miljøarbejdet og fungerer som rådgivere for den
øvrige del af organisationen indenfor miljøspørgsmål.
Et væsentligt område i DSB´s miljøarbejde er samarbejdet med leverandører i
produktkæden. Miljøsamarbejdet ses primært i relation til grønne indkøb.
At grønne indkøb har fået en høj prioritet i DSB´s miljøarbejde afspejler sig i,
at politikken og strategien for grønne indkøb er blevet godkendt som en del af DSB's
indkøbspolitik i august 2000 - se bilag A.3.2. Politikken danner rammerne for DSB's
"Handlingsplan for grønne indkøb 2000-2002" - se bilag A.3.1, som pt. er ved
at blive implementeret. Implementering af denne handlingsplan har medført, at der er
etableret en miljø- og arbejdsmiljøgruppe med relevante medarbejdere fra DSB´s
organisation, som bistår indkøbsorganisationen. Arbejdsgruppen inddrages efter behov af
indkøbsorganisationen.
Det er indkøbschefen, der har det overordnede ansvar for grønne indkøb. Parallelt
hermed er det såkaldte indkøbsforum (indkøbschefen og to andre indkøbsansvarlige) den
besluttende kompetance ved afgørelser, hvor hensyn skal afvejes mellem pris, kvalitet,
funktion og miljø. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at miljøkvalitet i produkterne
sjældent er dyrere.
DSB's miljøsektion arbejder med tre forskellige typer af miljøkrav/miljøsamarbejde i
relation til indkøb.
Typerne er defineret som:
- Grønne indkøb i form af indkøb af rullende materiel(tog - nye samt vedligehold af
gamle). Miljøkrav er i vid udstrækning underlagt andre krav, som stilles til sikkerhed,
brand, teknik og funktion. Indkøb af materiel betegnes p.t som "hyldevarer".
Det skyldes, at leverancer af tog tager afsæt i veldefinerede kendte togmoduler fra
forskellige producenter, og tilpasses det konkrete behov hos DSB.
- Grønne indkøb i relation til projektering (nye stationer og anlæg), hvor DSB er
bygherrer. Miljøkrav udmynter sig som krav til "miljørigtig projektering" i
projekteringsfasen. Denne type krav er forholdsvis ny for organisationen, og DSB arbejder
endnu kun med miljørigtig projektering på pilot niveau.
- Grønne indkøb i relation til generelle indkøb af arbejdstøj, computere, papirvarer,
kontormøbler, rengøringsmidler etc. som er nødvendigt til at understøtte driften.
Miljøkrav til denne type indkøb er i høj grad formaliseret og indarbejdes efter klare
retningslinier ved indgåelse af alle typer af rammeaftaler.
Miljøsamarbejdet i produktkæden er således præget af en specificering af miljøkrav
til leverandøren og en eventuel dialog med henblik på at forbedre leverandørens
ydelser.
Miljøministeriets "Cirkulære om grønne indkøb i offentlige
institutioner" (1996) er nævnt som hovedårsagen til, at DSB i dag arbejder
målrettet med grønne indkøb. DSB´s miljøplan fra 1992 fokuserede dog allerede dengang
på indkøb, men før "Cirkulære om grønne indkøb" stillede DSB ikke
systematiske miljøkrav til deres leverandører. Kun på kemikalieområdet, hvor det
overvejende var arbejdsmiljø, der var i fokus. Denne funktion varetages i dag og dengang
af DSB's kemikalierådgivning.
Kemikalierådgivningen
Kemikalierådgivningen består normalt af 2-3 personer (kemiingeniører) som har
til opgave at rådgive driftfunktionerne (især værkstederne) i kemikaliespørgsmål.
Funktionen blev oprettet for at få et overblik over kemikalieanvendelsen samt en bedre
styring med hvilke kemikalier, der anvendes i DSB. Dette har medvirket, at bl.a.
"dørsalget" er kommet til livs. Endvidere kan DSB via kemikalierådgivningens
godkendelse af kemikalier, arbejde målrettet med at undgå miljøproblematiske stoffer.
Det kan bl.a. være de stoffer, der indgår på Miljøstyrelsens liste over uønskede
stoffer. Denne liste har DSB brugt som grundlag for udarbejdelse af sin politik på
området.
Miljøsektionens samarbejde med kemikalierådgivningen
I dag er samarbejdet mellem DSB Miljøsektionen og kemikalierådgivningen i
forbindelse med indgåelse af rammeaftaler for indkøb af kemikalier formaliseret. De
første eksempler på samarbejde mellem Miljøsektionen og Kemikalierådgivningen går
tilbage til 1997, da miljøkrav til kemiske produkter og ydelser generelt skulle udformes.
Disse miljøkrav blev så anvendt som retningslinierne på kemikalieområdet i forbindelse
med udbud, vurdering af tilbud og ved indgåelse af rammeaftaler. I dag er samarbejdet
formaliseret ved, at begge funktioner er repræsenteret i en arbejdsgruppe for grønne
indkøb sammen med en repræsentant, der dækker arbejdsmiljøområdet.
Grundlaget for etablering af et miljøsamarbejde med leverandører blev etableret i
1991, da DSB gennemførte et udviklingsprojekt om udvikling at en ny generation S-tog. I
denne forbindelse blev der udarbejdet en livscyklusscreening af udvalgte materialer så
som gulv- og vægbeklædning, skummaterialer og andre væsentlige materialer og produkter.
LCA-screeningen dannede grundlag for det endelige materialevalg i de nye S-tog.
Konklusionen på en LCA-screening af PVC-gulvbelægning samt alternative materialer og
gulvbelægning faldt i første omgang ud til fordel for PVC. Til trods for at
PVC-gulvbelægningen både var billigere, mere holdbar og lettere end alternativer,
udgjorde materialet dog et bortskaffelsesproblem såvel miljømæssigt som økonomisk. Det
skyldes, at en fremtidig skrotning ville indebære bortskaffelse af ca. 34 tons ren PVC.
Derfor blev en kunstgummi valgt som gulvbelægning i stedet.
I forbindelse med dataindsamling til livscyklusanalysen var det sjældent, at DSB´s
leverandører havde detailviden og dokumentation vedrørende materialernes indhold og
produktionstekniske forhold. I de tilfælde hvor den tilstrækkelige dokumentation kunne
fremskaffes, var det virksomheder, hvor produktionen var dansk, og kontaktpersonen var
tæt på produktionen, eller hvor kontakten mellem importør/agentur og koncernen var
velkonsolideret, således af kontaktpersonen vidste, hvor i koncernens organisation
informationerne kunne hentes.
Et konkret eksempel på et miljøsamarbejde med en leverandør går tilbage til
1997, hvor DSB skulle indgå en rammeaftale om indkøb af rengøringsmidler.
I den forbindelse blev der indhentet tilbud. Det udvalgte tilbud var miljømæssigt
problematisk. Det skyldtes, at tre af rengøringsmidlerne i tilbuddet indeholdt 2 stoffer,
som DSB havde vedtaget skulle undgås. Der blev af den grund indledt en dialog med den
pågældende leverandør om muligheden for at udvikle produkterne, således at de
problematiske stoffer blev udfaset. På et møde mellem leverandøren samt repræsentanter
for DSB's miljøsektion, indkøb og kemikalierådgivning, blev der udarbejdet en
rammeaftale med en indbygget tidsplan om udfasning af problemstofferne. De skulle således
udfases senest 8 måneder efter, at aftalen blev indgået. På mødet blev det afklaret,
at substitutionen teknisk og kvalitetsmæssigt burde kunne gennemføres. På det grundlag
blev rammeaftalen indgået med en passus om den aftalte produkttilpasning. DSB bidrog ikke
i selve udviklingsarbejdet, som foregik indenfor leverandørvirksomhedens egne rammer. DSB
tilbød dog en rammeaftale på åremål, som gjorde det attraktivt for leverandøren at
iværksætte produktudviklingen.
Opfølgningen på udviklingsprojektet fra DSB's side var en evaluering af produkternes
indholdsstoffer efter tidsfristernes udløb.
Et andet eksempel på miljøsamarbejde, som DSB indgik i, var i forbindelse med et
udbud på nye læskærme på et antal stationer. Her indgik miljøkrav i udbudsmaterialet.
På et projektmøde med entreprenøren blev det klart, at det i projektet var planlagt at
anvende PVC kabler. At de mere miljøvenlig PVC-fri kabler kunne anvendes, var ikke blevet
overvejet af de projekterende arkitekter. Entreprenøren var dog årvågen og sammen
enedes man om at ændre det til PVC-fri kabler. Entreprenøren gjorde endvidere opmærksom
på, at deres entreprise kun omfattede kabler over jorden. Entreprisen for jordkablerne
var stadig baseret på PVC-kabler, og disse kabler udgjorde en stor andel (skønnes min.
95%) af den samlede kabellængde. Dette forhold blev også fulgt op og ligeledes ændret
til, at PVC-fri kabler skulle anvendes under jorden.
DSB har ligeledes haft miljøsamarbejde i forbindelse med indkøb af nye IC-tog.
Her vurderede miljøsektionen rutinemæssigt, at et miljøkrav vedrørende anvendelsen af
bionedbrydelig smøreolie til togkørsel, skulle indarbejdes i udbudsmaterialet. Det
medførte en del reaktioner fra de prækvalificerede. De gjorde opmærksom på, at
bionedbrydelig smøreolie er ca. 4 gange så dyrt som alm. smøreolie og forbruget hos en
operatør som DSB ville blive meget stort. Miljøkravet blev derfor genovervejet, og
Miljøsektionen fik undersøgt perspektiverne og de miljømæssige konsekvenser nærmere.
Undersøgelsen viste, at selvom smøreolien var bionedbrydelig, vil den være forurenet
med forbrændingspartikler herunder tungmetaller. Den bionedbrydelige smøreolie ville
derfor efter brug have samme status som den almindelige smøreolie. Hvis prisen faldt
ville den bionedbrydelige olie dog stadig være at foretrække, da den netop er
bionedbrydelig. Miljøkravet blev på det grundlag ændret til, at alle motorer der
indkøbes skal kunne køre på bionedbrydeligt smøreolie, således at denne mulighed
holdes åben fremover.
DSB påpeger, at virksomheden via de grønne indkøb har fået de grønne produkter og
ydelser, som de har efterspurgt, hvilket i sidste ende gør dem i stand til at opfylde de
miljømæssige målsætninger de har på området.
Et andet væsentlig resultatet som de fremhæver er, at deres efterspørgsel har
igangsat en bevidsthed hos underleverandører om nødvendigheden i at producere
miljøvenlig produkter og -ydelser.
Tilbundsgående dialog med leverandører
En af de drivkræfter som DSB fremhæver som væsentlige, er deres tilbundsgående
dialog med deres leverandører. Som følge af den har DSB erfaret, at leverandører, der
ikke traditionelt arbejder med miljø, begynder at forholde sig systematisk til deres
virksomheds miljøforhold.
Som eksempel nævner DSB, at de altid kontakter de leverandører, der ikke leverer
miljøinformation til DSB. Informationen bruger DSB´s indkøbere, når de vurderer
tilbud. Ofte er der tale om mindre virksomheder, som af en eller anden årsag ikke ser sig
i stand til at imødekomme DSB's krav om en redegørelse for miljøforhold eller
dokumentation for miljøledelse. Virksomheden ignorerer det efterspurgte, fordi de ikke
har miljøstyring. Når DSB kontakter virksomheden for alligevel at høre om virksomhedens
miljøforhold, oplever DSB ofte, at virksomhederne undervurderer sine egne
miljøpræstationer, og gennem en samtale kan de motiveres til at redegøre for
miljøforholdende.
DSB kræver ikke, at virksomheden har miljøstyring. De kræver, at virksomheden
forholder sig systematisk til miljø. Det er ikke form (certifikat el. lign), men indhold
og substans, som der vægtes af DSB. Til trods for det kan mindre virksomheder opfatte sig
selv som "ikke kvalificeret", fordi de ikke har indført et miljøledelsessystem
på virksomheden. DSB ser derfor en opgave i at tage en dialog med de virksomheder, som
ikke har dokumenteret deres miljøforhold. DSB har oplevet, at disse samtaler kan give
virksomheden en erkendelse af, at de faktisk har et velfungerende miljøarbejde. DSB
fremhævede som eksempel en enkelt virksomhed, der efter at være blevet kontaktet, vendte
tilbage en uge senere med en systematiseret redegørelse for miljøforholdende på
virksomheden. På baggrund af en længere samtale om, hvad miljøledelse egentlig var,
fremgik det, at virksomheden havde en opfattelse af, at miljøledelse er dyrt og
omkostningskrævende. Samtalen med DSB's miljøsektion fik dog virksomheden til at
forholde sig mere pragmatisk til miljøarbejdet og fokusere på indhold fremfor form.
Organisering og arbejdsfordeling
En anden drivkraft for miljøsamarbejde, som DSB har peget på, har været den
interne arbejdsfordeling og organisering i DSB af grønne indkøb. Ud fra
indkøbsorganisationens lister over rammeaftaler, der skal fornyes eller indgås, er det
muligt for miljø- og arbejdsmiljøgruppen tilknyttet indkøbsorganisationen, at
planlægge og prioritere deres indsats. Det gør de ved screene listerne og herefter
prioritere udvalgte rammeaftaler, hvor gruppen mener, at deres indsats er særlig
relevant.
Denne arbejdsfordeling og organisering anser miljøsektionen som fornuftig. Det
skyldes, at de bistår med deres ydelser, i forbindelse med væsentlige rammeaftaler og
derved sikrer at væsentlige miljøsamarbejdsrelationer bliver vedligeholdt og indgået.
Parallelt hermed har miljøsektionen fuldt overblik over samtlige rammeaftaler, der skal
forhandles og har derved mulighed for at være på forkant.
Miljøvejledninger og miljømærker
En tredie drivkraft for miljøsamarbejde i forbindelse med grønne indkøb som DSB
peger på, er Miljøstyrelsens miljøvejledninger og miljømærker.
DSB læner sig som offentlig virksomhed tæt op ad statens målsætninger og
retningslinier på miljøområdet. Derfor har det også været naturligt for DSB at
anvende miljøvejledningerne samt de eksisterende "officielle" miljømærker som
Svanemærket, EU-blomsten, "bra miljøval" m.fl.
Miljøvejledningerne anvendes som primære kriterier for grønne indkøb, f.eks.
miljøvejledning for kontormøbler, rengøringsmidler, arbejdstøj, elektronikprodukter,
tryksager o.lign. Miljømærkerne anvendes enten ved at efterspørge miljømærker i
forbindelse med indkøb eller ved at tage udgangspunkt i de kriterier der lægges til
grund for tildeling af miljømærkerne. Det kan f.eks. være i situationer, hvor et
produkt ikke har et miljømærke, men opfattes som tilsvarende i miljøkvalitet.
DSB vurderer, at de får dækket en stor del af behovet for miljøviden i forbindelse
med indkøb ved hjælp af vejledningerne. Dette er en stor hjælp i forhold til
definitionen og udarbejdelse af miljøkrav til leverandører. Hvis der er behov for
yderligere viden supplerer Miljøsektionen op med ad-hoc rådgivning udefra.
Synlige politikker og målsætninger
Af andre drivkræfter for miljøsamarbejde henviser DSB til deres synlige
politikker og målsætninger på miljøområdet. I eksemplet med entreprenørens sikring
af PVC fri kabler, var årsagen til deres reaktion, at de var fuldstændig klar over
DSB´s politik på området. Denne entydighed gør, at leverandørerne er klar over, hvad
der forventes af dem, og hvad de kan forvente af DSB. Efter DSB´s vurdering er det i
sidste ende med til at hindre konflikter og misforståelser i et samarbejde.
Helhedsorienteret tænkning
En sidste drivkraft for miljøsamarbejde som DSB har valgt at fremhæve, har været
integrationen af den helhedsorienterede tænkning i DSB´s miljøorganisation. Den har
bevirket - bl.a. i tilfældet med den bionedbrydelige olie - at miljøsektionen var
opmærksom på miljøeffekter i alle dele af oliens livscyklus. Eksemplet viste ligeledes,
at den helhedsorienterede tænkning sætter fokus på en orientering mod fremtidige
muligheder i forbindelse med grønne indkøb. Det tydeliggjorde sig ved at DSB sætter
krav til at indkøbte motorer skal kunne køre på bionedbrydelige olier etc. Herved har
DSB mulighed for at skifte over til denne form for olie, hvis prisen i fremtiden falder
Manglende viden
En væsentlig barrierer for DSB i forbindelse med miljøsamarbejde har været den
manglende viden hos underleverandører vedrørende specifik produktinformation. Det har
DSB som tidligere nævnt kunnet konstatere bl.a.i forbindelse med materialevalget i nye
S-tog. I forbindelse med indsamling af information til udarbejdelse af livscyklusanalysen
for materialerne og produkterne, var det generelt vanskeligt at få detail-informationer
om de miljøtekniske forhold knyttet hertil. Årsagen hertil var bl.a., at
kontaktpersonerne ikke besad så specifik viden om produkterne. Typisk fordi personerne
var salgspersonale, og produktionen var lokaliseret i Sydeuropa eller Østen.
Komplicerede LCA-værktøjer
I forlængelse af denne problematik peger DSB på en anden barriere for
miljøsamarbejde - LCA-metoderne, der ligger til grund for kravet til
underleveranmdørerne om bl.a. specifik produktinformation. DSB har bl.a. anvendt UMIP
metoden og det dertilhørende PC-værktøj i forbindelse med udarbejdelse af forskellige
livscyklusanalyser.
Ud fra DSB´s vurdering er bl.a. denne metode for kompliceret og tidskrævende, i
forhold til den effekt metoden har. DSB efterlyser derfor en udvikling af og fokus på
mere simple og screeningsorienterede miljøvurderingværktøjer, hvor kravet til
produktinformation er tidsvarende med den type information som underleverandører kan
levere.
DSB ser det som en fremtidig opgave at stille mere direkte krav til produktorienteret
miljøindsats hos deres leverandørers underleverandører. Det kunne f.eks. ske ved, at
DSB opfordrer en leverandør af rengøringsydelser til at tage en dialog med producenter
af rengøringsudstyr med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet ved rengøring, undgå
overflødig spild af rengøringsmidler etc. Grunden til at DSB kan se perspektiver i at
stille krav på en sådan vis, er deres ønsker om flere valgmuligheder med hensyn til
indkøb af grønne produkter og ydelser. Hindringen for dette p.t. kan være, at en
leverandør´s underleverandør ikke kan honorere de miljøkrav, som DSB stiller. Af den
grund går en række leverandøren ikke efter udbuddet. Set i sin helhed indebærer dette,
at DSB afskæres fra en potentiel leverandør.
Danogips A/S udvikler, producerer og sælger gipsplader til brug i byggebranchen.
Danogips A/S er et selskab i Knauf Koncernen. Koncernen udvikler, producerer og
markedsfører gips- og gipsrelaterede produkter samt systemløsninger over hele verden.
Danogips A/S dækker Nordeuropa med sine fabrikker og salgskontorer. Danogips A/S er
certificeret efter DS/EN ISO 9001 i 1996.
Lidt historie
| 1936 Firmaet Bojsen-Møller Paper & Trading Co A/S etableres |
| 1945 Import og salg af gipsplader |
| 1958 BMT-loftfabrik etableres i Hobro |
| 1968 Gipspladefabrik bygges i Hobro og Danogips A/S dannes |
| 1974 Datterselskab etableres i Düsseldorf i Tyskland |
| 1978 Gipspladefabrik bygges i Århus, Sverige |
| 1991 Gipspladefabrik bygges i Vojens |
| 1992 Danogips bliver en del af Knauf koncernen |
| 1995 Køb af Knauf-Kipso OY i Finland |
| 1996 Kartonfabrikken Inland AB i Sverige overtages 100% |
| 1997 Knauf Nordeuropa etableres |
| 2001 Gipspladefabrikken i Vojens lukkes og produktionen flyttes til Tyskland |
Danogips har de seneste år målrettet arbejdet med miljøprojekter. Projekterne har
været koordineret af virksomhedens kvalitetschef og har haft fokus på henholdsvis:
| Miljøledelse |
| Livscyklusvurdering |
| Genbrug af produkter |
| Energisyn og energiledelse |
| Ny miljøgodkendelse |
Danogips har løbende de seneste år opbygget og implementeret miljøledelse i deres
kvalitetsstyringssystem, men har via et tilskud fra Miljøstyrelsens
miljøkompetenceordning intensiveret arbejdet og forventer at bliver certificeret i
henhold til ISO 14001 i 2001.
I forbindelse med produktion af gipsplader opstår der en del affald i form af
vragplader og fraskær. Danogips har gennem en årrække arbejdet med at reducere mængden
af gipsaffald, som skal deponeres. Dette er først og fremmest sket ved at reducere
fraskær og ved at øge genvinding af gipsaffald.
I 1991 etablerede Danogips et anlæg til genvinding af gipsaffald. Dette anlæg er
blevet en meget stor succes. Fra Danogips for alvor påbegyndte anvendelsen af anlægget i
1995-1996 til i dag er mængden gipsaffald til deponi reduceret med over 95%.
Forudsætningen for at genbruge mere end 5 vægt-% genvindingsgips som en del af
råmaterialerne til nye gipsplader er at gips og karton fraktioneres.
De sidste 5% er primært pap fra gipspladerne. Dette pap indgår imidlertid også i et
forpligtende miljøsamarbejde. I stedet for at sende papaffaldet til deponi sender
Danogips affaldet til Aalborg Portland. Aalborg Portland kan i cementfremstillingen
anvende papaffaldet med dets restindhold af gips.
Illustration af flow returgips
Danogips er ligesom den anden danske gipspladeproducent Gyproc medlem af Nordisk
gipspladeforening (NGF). NGF er en interesseorganisation, som varetager
gipsvareproducenternes fælles interesser overfor myndigheder og brancheorganisationer.
I 1996 tog Danogips initiativ til at indkalde de danske gipspladefabrikker, IS Fælles
Forbrænding i Hobro og Affalds region Nord I/S i Vojens til et fællesmøde. Årsagen til
indkaldelsen var det stigende fokus på bygningsaffald i Danmark og gipsproducenternes
øgede miljøbevidsthed. Den præcise årsag til at Danogips netop tog initiativ i 1996
var, at Danogips var blevet kontaktet i forbindelse med et større renoveringsarbejde i
Aalborg, hvor de ønskede at bortskaffe nedbrudte gipsplader til genbrug. Danogips indgik
en aftale om at modtage gipsaffaldet, men tabte ordren om at levere nye gipsplader til
renoveringsprojektet.
Der var således behov for fælles aftaler i NGF om håndtering af gipsaffald, som
ønskes afleveret til genbrug på gipspladefabrikkerne (Gyproc har også et anlæg til
genbrugsgips). Målet med aftalen var:
| at sikre at kommuner, affaldsselskaber, byggepladser og andre fik mulighed for at
aflevere gipsaffald til genbrug på fabrikkerne og dermed reducere den mængde gipsaffald
som skulle deponeres, og |
| at undgå at gipsaffald blev en konkurrenceparameter mellem fabrikkerne. |
På mødet mellem Danogips, Gyproc og omtalte affaldsselskaber i 1996 blev man
enige om at tage initiativ til at etablere et egentligt returtagningssystem for
gipsaffald, hvor gipspladeproducenterne skulle forpligtige sig til at modtage gipsaffald
til genbrug fra eksterne kilder.
Det første element i dette samarbejde var at opstille fælles kvalitetskrav til
genbrugsgipsen. Dette indebar, at gipspladeproducenterne på et detaljeret teknisk niveau
skulle diskutere, hvilke typer gipsaffald man kunne håndtere i sit produktionsapparat.
Idet gipspladeproducenterne er hinandens største konkurrenter, var denne tekniske
diskussion i sig selv et stor skridt. Resultatet var imidlertid et sæt operationelle
kvalitetskrav til fælles brug. Kvalitetskravene fremgår af brevet bilag A.4.1.
Det næste element bestod i at etablere indsamlingssteder. Med det mål at reducere
transportafstand blev Danogips og Gyproc enige om at dele Danmark via Storebælt. Danogips
skulle med sine daværende fabrikker i Vojens og Hobro stå for modtagelse af gipsaffald
vest for Storebælt og Gyproc skulle med sin fabrik i Kalundborg stå for modtagelse af
gipsaffald øst for Storebælt.
Da hverken Danogips eller Gyproc er eller ønsker at blive affaldsselskaber, var det
nødvendigt at etablere forpligtigende samarbejder med nogle affaldsselskaber, som kunne
stå for modtagelse af gipsaffaldet. Danogips indgik i 1997 et forpligtigende samarbejde
med to affaldsselskaber IS Fælles Forbrænding i Hobro og Affaldsregion Nord I/S i Vojens
om, at de skulle etablere en modtageplads for gipsaffald. Herover skulle
affaldsselskaberne etablerer en organisation og en procedure, så de kunne foretage en
modtagekontrol af gipsaffaldet i henhold til kvalitetskravene før aflæsning.
Danogips, Gyproc og de involverede affaldsselskaber satte sig derefter sammen for at
kalkulere en pris for aflevering af genbrugsgips på modtagepladserne. Prisen skulle
dække omkostningerne for modtageplads, modtagekontrol, distribution til gipsfabrikken
samt gipsproducenternes ekstra omkostninger ved at skulle anvende genbrugsgips (f.eks.
kræver det et større varmeforbrug i tørreovnene). Man endte med en fællespris for
aflevering af genbrugsgips over hele landet på 200 kr./ton.
Samtidig med at der blev etableret forpligtigende samarbejder mellem gipsproducenterne
og affaldsselskaberne blev man i NGF enige om at udarbejde en fælles pjece, der beskriver
gipsplader ud fra en miljømæssig synsvinkel. Målet var fælles at informere brugene af
gipsplader om gipspladens miljømæssige egenskaber. Særligt var det i denne sammenhæng
vigtigt at informere forhandlerne, dvs. primært byggemarkeder og tømmerhandler og de
professionelle brugere, dvs. primært entreprenørerne og rådgiverne samt de store
boligselskaber om, at gipsplader er et genanvendeligt materiale. Pjecen er vedlagt i bilag
A.4.2. Pjecen beskriver, hvordan denne målgruppe kan bortskaffe gips til genbrug ved at
aflevere det på den nærmeste modtagestation.
Henvendelse til kommunerne
I Danmark har kommunerne pligt til at anvise affald, og de fleste kommuner har
også en modtageplads i kommunen. Kommunerne er selv bestemmende men agere blandt andet ud
fra den overordnede danske affaldspolitik. Den vigtigste målsætning er at reducere
affaldet. I forhold til affaldshåndtering prioriteres genanvendelse højere end
forbrænding med energiudnyttelse og som lavest prioriteres deponering. Skabelse af et
system til genbrug af gipsaffald betyder at mængden af deponi reduceres og tilsvarende
øges mængden af materiale til genbrug.
Derfor var det naturligt for Danogips og Gyproc at rette henvendelse til kommunerne og
affaldsselskaber. I september 1998 fremsendte Danogips og Gyproc et brev (vedlagt i bilag
A.4.3) til samtlige danske kommuner og affaldsselskaber med et tilbud om at gipsplader nu
kan afleveres til genbrug via det beskrevne genbrugssystem. Igen har Danogips og Gyproc
delt Danmark via Storebælt og Danogips sender vest for Storebælt ca. 200 enslydende
tilbud afsted.
For at genbrugssystemet for gipsaffald kunne blive en succes, var det nødvendigt, at
kommunerne aktivt gik ind i samarbejdet, da kommunerne står for anvisning og taksering af
affald.
Tilbudet vest for Storebælt lød på at kommunerne kunne aflevere deres rene
gipsaffald til IS Fælles Forbrænding i Hobro eller Affaldsregion Nord I/S i Vojens for
200 kr. pr. ton.. Disse 200 kr. pr. ton. er væsentligt mindre end den typiske takst for
deponi i kommunerne, hvor statsafgiften alene udgør ca. 375.- kr.
Danogips håbede at mange kommuner ville vende positivt tilbage med et forslag til,
hvordan man i kommunen ville anvise og taksere gipsaffald samt transporterer affaldet til
en af de af Danogips godkendte modtagepladser. Imidlertid var der udover de kommuner, der
i forvejen henviser affald til enten IS Fælles Forbrænding i Hobro eller Affaldsregion
Nord I/S i Vojens kun ganske få kommuner (under 5), som henvendte sig for samarbejde.
Tilbagemelding fra kommunerne
En af de kommuner, som først henvendte sig var Kolding Kommune. Årsagen til at
Kolding kommune, henvendte sig med det samme var at en genbrugsordningen af gips passede
lige ind i kommunens målsætning om at øge genanvendelse ved fraktionering af affald.
Kolding kommune igangsatte følgende aktiviteter til etablering af modtagesystem:
| Opsætning af containere på genbrugsplads |
| Uddannelse af eget personale til varetagelse af ordningen |
| Information til "leverandører" (udvalgte håndværkere mm.) |
| Skriftlig information til udlevering om fraktionering af gips |
Kolding kommune indledte med at kontakte de relevante "leverandører" af
gipsaffald (håndværkere og entreprenører), hvor de informerede om ordningen. De skrappe
kvalitetskrav fra Danogips, medførte lidt start vanskeligheder og afvisning af et læs
returgips. Lukning af Danogips produktion i Vojens medførte øget omkostninger til
transport. Samtidig medførte det en ekstra håndtering af affaldet (omlastning fra lille
containere til større containere). Den ekstra håndteringen bruges til at sikre at
fraktionen opfylder kvalitetskravene fra Danogips.
Perspektiver
Kolding kommune er skuffet over at der ikke er flere kommuner, som er indtrådt i
systemet med fraktionering af gips. Kolding kommune understreger, at det ikke er
"besværligt" som mange tror, der er økonomi i det og ikke mindst fjerner man
store mængder affald fra deponi til genbrug. Kolding kommune vurdere, at ordningen har
gode "udsigter", dels fordi behandlingsafgiften til deponi er støt stigende. De
ser det dog som et minus for udbredelse af ordningen, at virksomheden ved Vojens lukkede,
og at man således har ekstra omkostninger til transport til Hobro.
Fælles Forbrændingen
Danogips udarbejdede en procedure for modtagelse og behandling af henvendelser
vedrørende genvindingssystemet. Ved henvendelser fra genbrugspladser eller tekniske
forvaltninger henviser Danogips via det forpligtigende miljøsamarbejde videre til
henholdsvis IS Fælles Forbrænding i Hobro eller Affaldsregion Nord I/S i Vojens. Disse 2
selskaber behandler henvendelser, varetager indvejning, kvalitetskontrol samt det
administrative arbejde.
Visse tømmerhandler, entreprenører og andre interessenter med en stor mængde ren
gipsaffald, ønsker imidlertid af miljømæssige og eller økonomiske årsager at aflevere
gipsaffaldet direkte til modtagestationen i Vojens eller Hobro. Til disse har Danogips
forfattet et standardbrev, som virksomheden kan anvende, som ansøgning til kommunen om
tilladelse til at bortskaffe gipsaffald direkte til genbrug via modtagestationen i Hobro
eller Vojens. Brevet fremgår af bilag A.4.4.
Resultatet af det første samarbejde i genbrugssystemet blev kun meget begrænset målt
i tons cirkuleret gipsplader. Men målt i positive erfaringer om et forpligtende
miljøsamarbejde blev det meget stort. Den kommunale indsats med at organisere systemet og
sætte det i gang var meget lille. Resultatet af miljøsamarbejdet viser nødvendigheden
af at alle aktører samarbejder for at få systemet til at fungere.
Danogips har i år 2000 modtaget følgende mængder af returgips:
| Hobro 126 tons |
| Vojens 100 tons. |
Returgipsen udgør under 1 % af den genvundne gips som Danogips anvender i
produktionen.
Aktører og elementer - retur gips
Oversigt over de generelle elementer i miljøsamarbejde returgips. Hvert element er
relateret til en given aktør.
Aktører |
Elementer |
Aktørrolle |
Teknik |
Økonomisk incitament |
Viden |
Danogips |
Producent |
Genbrugsanlæg |
Billigere end råvare |
Opstille kvalitetskrav til genbrugsgipsen |
Kommuner |
Myndighed |
Modtagesystem |
Ingen statsafgift (deponi) |
Omsætte krav til leverandør |
Entre- prenører |
Leverandør |
Fraktionerings- system |
Billigere at aflevere "ren"
gips end blandet affald til deponi |
Implementere styringssystem til
fraktionering |
Affalds- selskab |
Administrator |
Modtagesystem |
Omkostnings- neutral |
Kvalitetskontrol |
Etablering af et system til returgips, involvere flere aktører, der hver især spiller en
vigtig rolle i at få systemet til at fungere.
Engagement
Danogips fortsatte fokus på de miljømæssige forhold vedrørende produkternes
livscyklus er drivkræften i miljøsamarbejdet.
En væsentligste drivkræft for Kolding kommune, er at styrkelse af genbrug og
minimering af deponi er højt prioriteret i kommunens miljøpolitik, hvorfor
miljøsamarbejdet passede præcist ind i kommunens handlingsplan.
Økonomi
De økonomiske fordele for kommunerne ved at deltage i genbrugssystemet har været
en drivkraft, men økonomien har ikke været afgørende for deltagelse i ordningen.
Manglende engagement
Årsagen til det ringe resultat i tons var flere, men den største enkelte faktor er
kommunernes manglende fokus på genbrug af gips. Kun et begrænset antal kommuner anviser
i dag gips til genbrug og sender i stedet gips til deponi. En vigtig brik for at få
etableret et retursystem til gips, har været forventningerne om at kommunerne etablerede
et modtagesystem. Kun få kommuner har opbygget et sådant, hvilket betyder, at hvis en
entreprenør har sorteret gipsaffald fra det øvrige byggeaffald og han afleverer denne
rene gipsfraktion på kommunens modtagestation, så kan modtagestationen ikke gøre andet
end at sende det til deponi og sende entreprenøren en regning på affald til deponi.
Dette skal en entreprenør normalt kun opleve en gang, før han ophører med at sortere
gipsaffald fra det øvrige affald.
Økonomi
Flere af de kommuner som har modtagemuligheden for gipsaffald har takseret denne
fraktion så højt, at det økonomiske incitamentet for entreprenører og andre helt er
væk. Typisk er det mere arbejdskrævende at kildesortere gipsaffald på byggepladsen end
det er at hælde det meste byggeaffald i en container.
Et eksempel:
Økonomi i behandling af gips - deponi contra genbrug
Et lastbil træk (vogn + hænger) kan laste ca.10 tons gips
Behandlingssted |
Behandlingspris pr. ton |
Mængde |
Behandlingspris |
Deponi |
ca. 600 kr/t |
10 t |
6.000 kr |
Danogips - Hobro |
200 kr/t |
10 t |
2.000 kr |
Forskel |
|
|
4.000 kr |
Kørselsafstanden er varierende afhængig af afstanden til Hobro og afstanden til
det anvendte deponi. Kommunen har 4.000,- til dækning af ekstraudgifter (transport mm.)
og til at øge incitamentet overfor leverandørerne.
Et eksempel fra Gunderup Kommune som ligger ca. 10 km. fra IS Fælles Forbrænding i
Hobro:
Behandlingssted |
Behandlingspris pr. ton |
Mængde |
Behandlingspris |
Deponi |
595 kr/t |
10 t |
5.950 kr |
Gips |
570 kr/t |
10 t |
5.700 kr |
Økonomisk fordel for entreprenør |
|
|
250 kr |
Det kan undre at prisen på aflevering af gips er 570 kr./ton, specielt når afstanden til
Fælles Forbrændingen i Hobro er ca. 10 km.. Kommunen har 2.700,- kr. til at køre de 10
kilometer og leverandøren får 250 kr. for at sortere gipsaffaldet.
Eksemplerne viser at Kommunerne har mulighed for at skabe et økonomisk incitament
overfor leverandørerne (entreprenører m.fl.) til at sortere gips. Det vurderes at dette
økonomiske incitament ikke anvendes, hvilket er medvirkende til at der ikke recirkuleres
mere gips.
Kvalitets krav
Et andet problem med miljøsamarbejdet har været de skrappe kvalitetskrav til
genbrugsgipsen, hvilket er medvirkende til, at mængderne til genbrug stadigvæk er
forholdsvis små. Genbrug af gips kræver ofte ekstra arbejde til adskillelse af gips fra
øvrige materialer og samtidig er kravet til genbrug at det er "ren" gips,
hvilket betyder, at en stor del af gipsen ved nedbrydning ikke kan anvendes uden en
yderligere behandling.
Manglende information
Danogips blev dog hurtigt bevidst om ovenstående store barrierer mod genbrugssystemets
succes, derfor ansøgte de i november 1999 Miljøstyrelsen om støtte til bl.a.
information og formidling til kommuner og genbrugspladser med det mål at øge mængden af
indsamlet gipsplade til genvinding. Danogips fik afslag på denne ansøgning og har ikke
efterfølgende haft ressourcer til at sætte flere målrettede formidlings og
informationsaktiviteter i gang. Der imod har Danogips indirekte via sin hjemmeside
www.danogips.dk fortsat sine formidlingsaktiviteter.
I takt med at resultaterne målt i tons udeblev via det første formaliserede
samarbejde om et genvindingssystem voksede Danogips ønske om at gå mere direkte
tilværks og få mere gipsaffald retur til genbrug. Dette blev starten på det andet
formaliserede samarbejde om genvinding af gipsaffald.
I 2000 påbegyndte Danogips et samarbejde med Nedbrydningsselskabet Karsten Rasmussen.
Målet var at styrke det system der allerede var etableret og udvikle en teknik således
at gips med tapet og glasvæv kunne genbruges. Karsten Rasmussen vurderer, at der på
landsplan deponeres ca. 60.000 tons gips om året og hans målsætning med samarbejdet er,
at 40.000 tons genbruges om 3 år.
Det er planen, at nedbrydningsselskabet skal varetage udlejning og indsamling af gips
fra forskellige leverandører (Kommuner, entreprenører, nedrivervirksomheder m.fl.). Til
dette skal der bl.a. udvikles et logistiksystem og den indsamlede gips skal behandles
(skrælles ren for tapet og glasvæv mm.) og sendes direkte til Danogips. Til denne del
skal der udvikles en maskine der kan "skrælle" de forskellige gipsplader.
Samarbejdet viser, at der er perspektiver og visioner for genbrug af gips. Barrieren er
udvikling af dels et logistikprogram til indsamling og udvikling af "skræller"
til behandling af gipsplader.
Bilag A.1
Miljøledelse i produktkæden
Hovedoverskrift |
Spørgsmål |
Svar |
2.2 Miljøsamarbejdet |
Kan du beskrive i detaljer forløbet i
miljøsamarbejdet ? |
|
2.2.1 Rammerne for miljøsamarbejde
Vilje og engagement |
Hvem tog initiativ til at
miljøsamarbejdet skulle etableres ?
Hvis en person i virksomheden - Hvilken stilling har han/hun i
virksomheden ? |
|
|
Hvad var grunden til at personen tog det
initiativ ?
– ex specialist, tilskud. krav i miljøstyringssystemet
(procedure/instrukser), bedre miljødokumenter krævet af kunder, tidligere uheld/dårlige
erfaringer med miljøproblemer pga råvarer |
|
|
Hvad gjorde personen for at igangsætte
samarbejdet ?
- hvem blev kontaktet engageret etc. ? |
|
|
Fik I støtte fra ledelsen til at
igangsætte miljøsamarbejdet ?
Hvis ja, hvordan kom det til udtryk ?
Hvis ja, hvorfor tror du, I fik det ?
Hvis nej, hvordan kom det til udtryk ?
Hvis nej, fik I senere hen opbakning ?
Hvis ja, hvordan kom det til udtryk, og hvad tror du overbeviste ledelse at I skulle have
det ? |
|
|
Hvordan var det hos jeres
leverandør/kunde ? |
|
2.2.1 Rammerne for miljøsamarbejde
Inddragelse af medarbejdere |
Hvordan blev projektet
struktureret/organiseret – hvilke medarbejdere, fra hvilke funktioner skulle gøre
hvad ? |
|
|
Hvad gjorde I konkret for at få disse
funktioner med i projektet? Ad hvilke kommando veje gik I osv. |
|
|
I hvilken grad blev disse medarbejdere
fra de forskellige funktioner involveret i projektet? (var de med lige fra starten til at
definere mål for projektet eller blev de sat til at løse en bestemt opgave - f.eks. ring
til den leverandør/kunde og bed om de og de oplysninger ?) |
|
|
Hvilken indflydelse mener du, at det har
haft på miljøsamarbejdet og resultatet af det ? |
|
|
Har du en fornemmelse af hvad jeres
leverandør/kunde gjorde på de ovennævnte områder ? |
|
2.2.1 Rammerne for miljøsamarbejde
Ressourcer |
Havde du og dine kollegaer, der var
involveret i projektet nogle forudsætninger for det ?
Hvis ja - Hvilke ? |
|
|
Blev du og alle dine kollegaer involveret
i projektet tilbudt efteruddannelse/kurser eller andet for at kunne håndtere jeres rolle
i miljøsamarbejdet ?
Hvis ja - Hvad gik efterudd./kurserne ud på ?
Hvis ja - Hvilken indflydelse havde det på samarbejdet og resultatet heraf, at I fik den
undervisning ?
Hvis nej - Hvilken indflydelse havde det på samarbejdet og resultatet heraf, at I fik den
undervisning ? |
|
|
Mener du at ledelsen afsatte
tilstrækkeligt med tid til, at I opnåede det ønskede resultat af miljøsamarbejdet ?
Havde det en afgørende indflydelse på miljøsamarbejdet og
resultatet.
Hvis ja på hvilken måde |
|
|
Fik I penge udefra til etablering af
miljøarbejdet - f.eks. tilskud fra miljøstyrelsen, erhvervsfremmestyrelsen etc.? |
|
|
Hvilken indflydelse mener du at det har
haft på miljøsamarbejdet og resultatet af det ? |
|
|
Har du kendskab til, hvorvidt der blev
afsat ressourcer hos jeres leverandør/kunde til miljøsamarbejdet ?
Hvis ja - af hvilken art og hvor meget ? |
|
|
Hvilken indflydelse mener du at det har
haft på miljøsamarbejdet og resultatet af det ? |
|
2.2.1 Rammerne for miljøsamarbejde
Klare og veldefinerede mål |
Fik I defineret nogle mål for
miljøsamarbejdet og resultatet af det ?
Hvis ja - Hvad var målene ?
Hvis ja - Blev de kommunikeret ud i til de medarbejdere, der arbejdede på projektet og
til jeres leverandør/kunde? |
|
|
Hvilken konsekvens mener du at det har
haft på miljøsamarbejdet og resultatet af det ? |
|
|
Ved du om jeres leverandør/kunde har
defineret klare mål for jeres miljøsamarbejde?
Hvis ja - Hvilken indflydelse mener du at det har haft på
miljøsamarbejdet og resultatet af det ? |
|
2.2.1 Rammerne for miljøsamarbejde
Formalisering |
Har I gjort noget i virksomheden for at
formalisere miljøsamarbejde generelt? - udarbejdelse af procedurer, målsætning,
instrukser etc. - her vedlægges kopier af procedurer og instrukser således at den
interviewede person kan se dem.
Hvis ja - Hvad blev gjort?
Hvis Ja - Hvorfor valgte I netop at formalisere miljøsamarbejde på den måde ?
Hvis ja - Hvilken konsekvens mener du det har haft på det aktuelle miljøsamarbejde ?
Hvis nej - Hvorfor ikke ?
Hvis nej - Hvilken konsekvens mener du det har haft på miljøsamarbejdet ? |
|
|
Ved du om jeres leverandør/kunde har
formaliseret miljøsamarbejdet generelt i deres virksomhed ?
Hvis ja - Hvordan er det gjort ?
Hvis ja - Hvilken konsekvens mener du at det har haft på miljøsamarbejdet og resulatete
af det ? |
|
2.2.2.Miljøsamarbejde
Generelt |
Hvad er din holdning til
miljøsamarbejdet med jeres leverandør/kunde generelt?
Hvorfor er du af den holdning ?
Hvis negativt indstillet - Gjorde/gør I så noget for at ændrer det ?
Havde/har I haft problemer tidligere ?
Hvis Ja, i så fald med hvad, og hvad gjorde I for at løse det ? |
|
2.2.2.Miljøsamarbejde
Metoder og værktøjer |
Hvilke metoder og værktøjer brugte I i
miljøsamarbejdet for at nå det ønskede resultat ? LCA- metoder, miljøstyring, UMIP
(værktøj). |
|
|
Hvad går metoden og værktøjet ud på ? |
|
|
Hvilke konsekvenser mener du at brugen af
denne metode/ dette værktøj havde for miljøsamarbejdet og resultatet heraf? |
|
|
Hvordan kommunikere I med jeres
leverandør/kunde ? brev, telefon email, etc. |
|
|
Hvilke konsekvenser har brugen af disse
kommunikationsformer haft på jeres miljøsamarbejde og resultatet af det? |
|
2.2.2.Miljøsamarbejde
Forpligtende miljøsamarbejde |
Har I/leverandør bundet jer/sig juridisk
til dette miljøsamarbejde ? |
|
|
Hvad har I/leverandøren konkret bundet
jer/sig til ? ex.Løbende optimering af miljøoptimering af produkt, reducering af
miljøpåvirkninger i egen produktion osv? |
|
|
Hvilken konsekvens har det haft på
miljøsamarbejdet og resultatet af det ? |
|
|
Hvem har kontakt til leverandøren/kunden
generelt og i forbindelse med miljøsamarbejdet? |
|
|
Inddrager alle medarbejderne, der har
kontakt til leverandøren, miljø i deres samtale med leverandøren ? |
|
|
Hvilke konsekvenser mener du, at det har
for miljøsamarbejdet og dets resultat? |
|
2.2.2.Miljøsamarbejde
Ildsjæl |
Har der været nogen drivende
kraft/ildsjæl i miljøsamarbejdet hos jer eller jeres kunde/leverandør? |
|
|
Hvilke konsekvenser mener du, at det har
for miljøsamarbejdet og dets resultat ? |
|
2.2.2.Miljøsamarbejde
Konsulentbistand |
Har I på noget tidspunkt i
miljøsamarbejdet benyttet konsulentbistand. ?
Hvis ja - hvorfor
Hvis ja - Hvilke konsekvenser mener du, at det har for miljøsamarbejdet og dets resultat
?
Hvis Nej - hvorfor
Hvis nej - Hvilke konsekvenser mener du, at det har for miljøsamarbejdet og dets resultat
? |
|
2.2.3 Resultatet |
Hvad har de miljømæssige resultater
været af jeres samarbejde. Særligt omkring reducerede miljøpåvirkninger i livscyklus? |
|
|
Mener du, at I har fået opfyldt de mål,
I havde for miljøsamarbejdet ? |
|
|
Hvad er den primære årsag til det ? |
|
|
Har I fået nogle andre
resultater/sideeffekter ud af miljøsamarbejdet. f.eks. med hensyn til kvalitet, økonomi,
fortrolighed, leveringstid og sikkerhed m.v.? |
|
|
Indenfor de ovennævnte områder hvordan
var situationen hos jeres kunde/leverandør ? |
|
2.2.4 Efterrationalisering |
Når du skal kigge tilbage på dette
samarbejde, hvad mener du så at I kunne have gjort nogle ting bedre ?
Hvis Ja , hvilke ? |
|
2.2.5 Potentielle miljøsamarbejder |
Hvis du skulle starte et samarbejde op
igen, hvem skulle det så være med ? |
|
|
Hvorfor tror du et miljøsamarbejdet med
netop den kunde/leverandør, kunne få gode resultater, såvel på miljøområdet som
ellers ? |
|
|
Kan du se nogle problemer i det
samarbejde ?
Hvis ja, hvilke ? |
|
|
Hvad vil du gøre for at undgå dem ? |
|
Bilag A.2
Nærværende bilag indeholder baggrundsdokumenter udleveret af Gabriel, for Gabriels
formaliserede miljøsamarbejde.
Bilag A.2.1 - Miljømål og politikker
Bilag A.2.2 - Salgsbrev
Aalborg 12. marts 2001
DSB Materieltjenesten
Økonomisektionen
Otto Bussesvej 5
2450 København SV
Att. Kim Guldbrandsen
Gabriel A/S
Hjulmagervej 55
9000 Aalborg
Vedr. miljøforhold
På baggrund af telefonsamtale fremsender vi hermed oplysninger om miljøforhold hos
Gabriel A/S. Desuden fremsendes miljøredegørelse for 1998/1999.
Idegrundlag
Gabriel er en nichevirksomhed, der udvikler, producerer og sælger møbelstoffer og
beslægtede textilprodukter. Det sker til anvendelsesområder, hvor der stilles
ufravigelige krav til særlige produktegenskaber, design, logistik samt dokumentereret
kvalitets- og miljøstyring.
Råmateriale
Uld er Gabriels mest anvendte råmateriale. Uldfibrens egenskaber er unikke og overgås
ikke af nogen anden natur- eller syntetfiber til anvendelsesområdet møbelstoffer.
Gabriel besidder den faglige kompetence og de specielle produktionsanlæg, der kræves for
at være førende i nicheområdet.
Kvalitet og Miljø
Gabriel fremstår som en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed synliggjort gennem
certificeringer i henhold til ISO 9001og 14001 samt EMAS-ordningen.
Gabriels kvalitets- og miljømålsætning er følgende:
Ydelser fra Gabriel skal nøje svare til kundernes behov og forventninger.
Virksomhedens produktion og distribution skal foregå under hensyntagen til, at der sker
en løbende reduktion af ressourceforbrug samt udledninger, der måtte belaste det ydre
miljø.
Gør tingene rigtigt første gang - er det stående motto for planlægning og
gennemførelse af virksomhedens aktiviteter.
Miljøpolitikker for Gabriel A/S
Miljøstyringssystemet omfatter alle funktioner hos Gabriel A/S, herunder
produktionsprocesserne: Vævning, farvning og efterbehandling. Systemet omfatter
anlægsområdet Gabriel A/S, Aalborg
Virksomhedens overordnede mål dokumenteres i en businessplan, som udarbejdes en gang
om året gældende for perioden 1/10 til 30/9.
I alle funktionsområder fastlægges målbare miljømål, der sammen med ansvar og
kompetence skal være kendt af alle ansatte.
Renere teknologi og miljøforbedringer indføres løbende under hensyntagen til de
tekniske og økonomiske konsekvenser, og at forurening skal forebygges.
Gabriel A/S vil føre en åben og tæt dialog med myndigheder om nuværende og
fremtidige miljøkrav. Selskabet er forpligtet til at overholde relevant lovgivning og
relevante myndighedskrav på miljøområdet samt andre bestemmelser, som virksomheden har
tilsluttet sig.
Gabriel A/S udarbejder i forbindelse med årsregnskabets afslutning en
miljøredegørelse, der bl.a. indeholder oplysninger om væsentlige miljøpåvirkninger og
miljømål. Miljøredegørelsen gøres offentlig tilgængelig, og den gennemgås på
afdelingsmøder med alle medarbejdere.
Selskabets medarbejdere med kundekontakt skal være i stand til at give korrekt
information om Gabriel A/S' miljømålsætning og politikker. Kunder skal vejledes om
væsentlige miljømæssige aspekter i forbindelse med brug og bortskaffelse af
virksomhedens produkter.
Selskabets underleverandører skal udvælges efter deres evne til at opfylde
miljøkrav, samt deres vilje til at indgå i et åbent og tæt samarbejde for at opnå
optimale løsninger.
Entreprenører, som arbejder hos Gabriel A/S i Aalborg, skal opfylde samme miljøkrav,
som gælder for Gabriel A/S.
Produkters miljøegenskaber
Uldmøbelstoffer fra Gabriel har bl.a. følgende positive miljøegenskaber:
| Anvendelse af metalfri farvestoffer |
| Anvendelse af ubleget uld |
| Ingen mølimprægneringer |
| Ingen kemisk fjernelse af urenheder |
| Miljøvenlig brandimprægneringer |
Miljømæssige konsekvenser
Et stort og stadig sigende antal mennesker reagerer på miljøpåvirkninger f.eks. med
allergi og astma. Påvirkninger fra bl.a. tungmetaller og kemiske stoffer fra
møbelstoffer skal undgås - både af hensyn til brugere og af hensyn til ansattes
arbejdsmiljø ved produktion, polsting og vedligeholdelse af stofferne.
I transportsektoren forventes gode brandhæmmende egenskaber af hensyn til
personsikkerheden. Gabriel anvender de mest miljørigtige stoffer til
brandimprægneringen, hvor anvendelsen af uld, som har naturlige brandhæmmende
egenskaber, giver optimale resultater.
Gabriel’ kvalitets- og miljøledelsessystem sikrer at alle kunde- og
myndighedskrav opfyldes og fremtidig forsyningssikkerhed kan garanteres, hvilket må anses
som et ufravigeligt krav i transportsektoren.
Gabriel har gennemført en livscyklusanalyse (i henhold til ISO 14040), hvoraf
fremgår, at møbelstoffer fra Gabriel A/S er miljørigtig valg bl.a. har produkternes
lange levetid her stor betydning og da produkterne ikke indeholder farlige stoffer kan
stofferne efter endt brug håndteres som almindeligt affald.
Kurt Nedergaard
Bilag A.2.3 - Eksempler på kundehenvendelse
Bilag A.2.4 - Procedure for vedligehold af LCA-da
Bilag A.2.5 - Foredrag
Bilag A.3
Nærværende bilag indeholder baggrundsdokumenter udleveret af DSB, for DSB´s
formaliserede miljøsamarbejde.
Bilag A.3.1 - DSB´s Handlingsplan for grønne indkøb
Handlingsplan for grønne indkøb i DSB 2000-2002
Forord
Siden den første handlingsplan for grønne indkøb blev implementeret i 1996, har DSB
vedholdende udbygget sine miljø- og arbejdsmiljøkrav til sine produkter og
leverandører.Den seneste status viser dog, at der kan gøres endnu mere for at fremme
arbejdet med at stille miljø- og arbejdsmiljøkrav og informere om det fremover, til
glæde for medarbejdere og omgivelser.
Denne handlingsplan udspringer af den vedtagne politik og strategi for grønne indkøb
og beskriver hovedindsatsområder, målsætninger og aktiviteter.
Målgruppen for denne handlingsplan er primært de centrale funktioner Indkøb,
Arbejdsmiljøfunktionen i Koncern Personale samt Miljøsektionen i Trafikplanlægning og
Miljø. De decentrale indkøbere, miljøkoordinatorer og sikkerhedsgrupperne udgør også
en målgruppe, som bør have kendskab til og forstå principperne i handlingsplanen.
Lederen af Miljøsektionen, Indkøbschefen og lederen af Arbejdsmiljøfunktionen er
overordnede ansvarlige for gennemførelsen af denne handlingsplan, niveauet af miljøkrav
i de til en hver tid gældende rammekontrakter samt at der afsættes fornødne ressourcer
til at løse disse opgaver.
Handlingsplanen er vedtaget af styregruppen for indkøbsprojekt II (Carsten K. Thomsen,
Keld Sengeløv, Johannes A. Pedersen, Hans Munck, Henrik Larsen, Allan Hansen og Susanne
Jensen) den 17. august 2000.
Ordforklaring
| Grønne indkøb |
indkøb af produkter og ydelser, hvor der er taget hensyn
til miljø-, arbejdsmiljø- og energiforhold ved anskaffelsen. Grønne indkøb dækker
ikke entrepriser, bygningsrenoveringer, projekteringer, materielindkøb og lignende
større selvstændige projekter.
|
| Ressourceforbrug |
brug af vand, el, energi, råstoffer og materialer
|
| Livscyklus- betragtning |
anskuelse, der dækker et produkt (eller en ydelse) set i
dets samlede levetid fra udvinding af råstoffer over forarbejdning til brug og
bortskaffelse. |
Rammekontrakter
Rammekontrakter skal have indbygget relevante krav til miljø, arbejdsmiljø og
energiforbrug. Disse krav vil gradvist blive strammet løbende efter behov. Til hver
rammekontrakt hører krav til såvel leverandør (produktion, ledelse m.m.) som til
produkt(er). For at dette kan ske på systematisk vis, stiller DSB miljø- og
arbejdsmiljøkrav i rammekontrakter på baggrund af en produktvurdering og en
leverandørvurdering. Principperne for disse skitseres kort i det følgende.
Produktvurdering
Ved hver rammekontraktindgåelse skal der i udbudsfasen stilles krav til de ønskede
produkter og efterfølgende foretages en vurdering af de indkomne tilbud. Tabellen viser
tre kravtyper. P1 er bedre end P2, som igen er bedre end P3 krav. De produkter DSB bruger,
dækker alle tre niveauer.
Niveau |
Kravtype |
Indhold |
Placering |
P1/ høj |
Produktkrav |
| Primære produktkrav (herunder f.eks. officiel mærkning)
|
| P2 og P3 krav (se nedenfor)
|
|
Vedlægges som bilag til den aktuelle
kontrakt |
P2/ mellem |
Produktkrav |
| Sekundære produktkrav (emballage, returordninger)
|
| P3 krav (se nedenfor)
|
|
Vedlægges som bilag til den aktuelle
kontrakt |
P3/ lav |
Produktkrav |
| Lovgivning opfyldt
|
| Generelle miljø/ arbejdsmiljøkrav* til produktet
|
| Dokumentation for miljø, arbejdsmiljø og energiforhold i
produktoplysninger
|
|
Vedlægges som bilag til den aktuelle
kontrakt |
Niveaudeling af produktkrav
*) Arbejdsmiljøkrav til produkter kan opskrives mere specifikt som:
| Skal være godkendt til det aktuelle brug (f.eks. en arbejdspladsbrugsanvisning for
kemikalier eller standarder) |
| Skal leveres med en brugsanvisning (f.eks. en leverandørbrugsanvisning for kemikalier) |
| Skal være CE-mærket (personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler) |
Se endvidere bilag I.
Leverandørvurdering
Ved hver rammekontraktindgåelse skal der i udbudsfasen stilles leverandørkrav og
efterfølgende foretages en vurdering på baggrund af de indkomne tilbud. Nedenstående
tabel viser tre kravtyper. L1 er skrappere end L2 krav, som igen er bedre end L3 krav.
Niveau |
Kravtype |
Indhold |
Placering |
L1/ høj |
Leverandør- krav |
| Officielt godkendt miljøstyringsordning (ISO 14000, EMAS, etc.)
hvor arbejdsmiljø er inddraget – eller:
|
| Særskilt arbejdsmiljø-redegørelse udarbejdet
|
| L2 krav (se nedenfor)
|
|
Indarbejdes i "almindelige
indkøbsbetingelser" samt DSB Indkøbs standardkontrakt |
L2/ mellem |
Leverandør- krav |
| Miljøpolitik
|
| Arbejdsmiljøpolitik
|
| Reduktion af miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger
|
| L3 krav (se nedenfor)
|
|
Indarbejdes i "almindelige
indkøbsbetingelser" samt DSB Indkøbs standardkontrakt |
L3/ lav |
Leverandør- krav |
| Lovgivning opfyldt
|
| Dokumentation for miljø- og arbejdsmiljøforhold
|
|
Indarbejdes i "almindelige
indkøbsbetingelser" samt DSB Indkøbs standardkontrakt |
Niveaudeling af leverandørkrav
På baggrund af de enkelte rammekontrakters omsætning, miljø- og
arbejdsmiljømæssige potentialer inddeles leverandører i følgende grupper:
- Faste leverandører med stor omsætning og/eller markant miljø- og arbejdsmiljø
potentiale
- Faste leverandører med lille omsæting og /eller lille miljø- og arbejdsmiljø
potentiale
- Midlertidige leverandører
A-gruppen indkaldes til samarbejdsmøder med henblik på at reducere de samlede miljø-
og arbejdsmiljøpåvirkninger udover de kontraktmæssige, mens kontakten til B- og
C-gruppen varetages via de allerede opstillede krav til produkt og leverandør.
Målsætninger for rammekontrakter
| Udvalgte rammekontrakter indgået fra 1/1 2000 indeholder krav til miljø, arbejdsmiljø
og energiforbrug (som minimum kræves L2 og P3 opfyldt). |
| 50% af alle rammekontrakter indeholder relevante produktspecifikke krav (P1 eller P2
krav) til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug senest 1/1 2002. |
| Udvalgte rammekontrakter indgået fra 1/3 2000 indeholder som minimum L2 og P3 krav til
miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug. |
| Alle leverandører vurderes og kategoriseres efter ovennævnte A-B-C system. Kriterierne
for opdeling specificeres. |
| Samarbejdet med A leverandører udmøntes i et mindre antal dialogmøder. |
Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for krav til
miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug i rammekontrakter:
Årstal |
Aktivitet |
Tidsfrist |
Ansvarlig |
1999-2002 |
Løbende vurdering og opstilling af P1 og
P2 krav til aktuelle udbud og rammekontrakter |
Løbende |
DSB Miljø
Arbejdsmiljø- funktionen |
2000 |
"Grønt" afsnit med
generelle leverandørkrav i "almindelige indkøbsbetingelser" (L1, L2). Input
fra DSB Miljø og Arbejdsmiljøfunktionen |
1/1 2001 |
DSB Indkøb |
2000 |
"Grønt" afsnit med
generelle leverandørkrav i standardkontrakt (L1, L2). Input fra DSB Miljø og
Arbejdsmiljøfunktionen |
1/1 2001 |
DSB Indkøb |
2000 |
Undersøgelse af mulighed for
samarbejde med Elsparefonden |
1/9 2000 |
DSB Miljø
DSB Indkøb |
2000 |
Opstilling af kriterier for vægtning af
grønne krav og økonomi i rammekontrakter. Input fra DSB Miljø, Arbejdsmiljøfunktionen
og DSB Indkøb |
1/1 2002 |
Styregruppe for Indkøbsprojekt II |
2000 |
Kategorisering af
eksisterende rammekontrakter efter tabel 1 og 2 |
1/6 2001 |
DSB Miljø |
2000 |
Opstilling af generelle
produktkrav herunder oplysningskrav (P3) i alle aftaler. Input fra DSB Miljø og
Arbejdsmiljøfunktionen |
1/3 2001 |
DSB Indkøb |
2000 |
A-B-C system opstilles og leverandører
vurderes og kategoriseres derefter |
1/6 2001 |
DSB Indkøb
DSB Miljø |
2001 |
Afholdelse af dialogmøder med
A-leverandører |
1/1 2002 |
DSB Indkøb
DSB Miljø |
Uddannelse
Uddannelse af relevante fuldtidsindkøbere er vigtigt for at disse kan varetage grønne
indkøb i DSB.
Målsætninger for uddannelse for indkøbere
| Alle relevante arbejdsgruppemedlemmer (minimum den indkøbsansvarlige og den
miljø/arbejdsmiljøansvarlig i relevant arbejdsgruppe) har været på grønt
indkøbskursus (eksempelvis i AMU regi) med udgangen af 2002. |
| Alle indkøbere informeres om DSB’s politik og aktiviteter på området for grønne
indkøb. |
| Alle decentrale indkøbere tilbydes adgang til opdateret produktinformation om miljø,
arbejdsmiljø og energiforbrug evt. via intranet. |
| Alle relevante indkøbere modtager Miljøvejledninger fra Miljøstyrelsen. |
| Uformelt indkøbsnetværk opbygges af kursister fra indkøbskurser. |
Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for
uddannelse og netværk for indkøbere:
Årstal |
Aktivitet |
Tidsfrist |
Ansvarlig |
1999 |
Identificering af indkøbsorganisation |
1/10 2000 |
DSB Indkøb |
2000 |
Planlægning af kurser |
1/1 2001 |
DSB Miljø
Arbejdsmiljø- funktionen |
2000-2002 |
Gennemførelse af 2 kurser i grønne indkøb pr.
halvår, første gang forår 2001 |
Løbende |
DSB Miljø
DSB Uddannelse |
2000-2002 |
Opfølgning på kurser for indkøbere |
Løbende |
DSB Miljø |
Formidling og samarbejde
Det er vigtigt at forbedre synligheden af de opnåede resultater såvel internt som
eksternt. Formidlingen af grønne indkøb bør derfor målrettes og løftes
kvalitetsmæssigt. Dette vil give fokus på området og mulighed for en bedre effekt.
Målsætninger for formidling
| Alle rammekontrakter med produktspecifikke krav (P1) formidles internt i Indkøbs
Nyhedsbrev fra 1/1 2001. |
| Væsentlige rammekontrakter med produktspecifikke krav til miljø, arbejdsmiljø og
energiforbrug (P1) formidles internt i "DSB i dag", Miljønyt el.lign. fra 1/1
2001. |
| Intern formidling af den samlede indsats for grønne indkøb til indkøbere,
miljønetværk, arbejdsmiljønetværk og sikkerhedsorganisation. |
| Ekstern formidling af den samlede indsats for grønne indkøb til relevante aktører
(Miljøstyrelsen, ERFA-grupper, ESU og andre interessenter) |
Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for
formidling:
Årstal |
Aktivitet |
Tidsfrist |
Ansvarlig |
2000-2002 |
Formidling i Indkøbs Nyhedsbrev |
Løbende |
DSB Indkøb DSB Miljø
Arbejdsmiljøfunktionen |
2000-2002 |
Formidling i "DSB i dag",
Miljønyt, m.fl. |
Løbende |
DSB Indkøb
DSB Miljø
Arbejdsmiljøfunktionen |
2000-2002 |
Formidling af den samlede
indsats og reslutater for grønne indkøb til indkøbere |
Løbende |
DSB Indkøb |
2000-2002 |
Ekstern formidling af den samlede indsats
og reslutater for grønne indkøb til relevante aktører |
Løbende |
DSB Indkøb DSB Miljø
Arbejdsmiljøfunktionen |
Samarbejde
Denne handlingsplan stiller skærpede krav til samarbejdet mellem DSB Indkøb, DSB
Miljø og Arbejdsmiljøfunktionen for at kunne udmønte målsætningerne til resultater.
Målsætninger for samarbejde
| Procedurer og tjeklister (implementeres for samarbejde mellem Indkøb, DSB Miljø og
Arbejdsmiljøfunktionen i udbud, evaluering og rammekontraktindgåelse. |
| Procedurer implementeres for samarbejde mellem indkøbsfunktionen i Materiel, DSB Miljø
(sammen med lokal miljøfunktion) og Arbejdsmiljøfunktionen (sammen med den lokale
arbejdsmiljøorganisation) i udbud, evaluering og rammekontraktindgåelse. |
| Procedurer implementeres for samarbejde mellem indkøbsfunktionen i DSB S-tog, DSB
Miljø (sammen med lokal miljøfunktion) og Arbejdsmiljøfunktionen (sammen med den lokale
arbejdsmiljøorganisation) i udbud, evaluering og rammekontraktindgåelse. |
| Samarbejde mellem decentrale indkøbere, DSB Miljø og Arbejdsmiljøfunktionen. |
| Tilpasning i øvrige relevante forretningsgange. |
Handlinger der skal gennemføres for at opnå de opstillede målsætninger for
samarbejde:
Årstal |
Aktivitet |
Tidsfrist |
Ansvarlig |
2000 |
Samarbejde mellem DSB Miljø,
Arbejdsmiljøfunktionen og decentrale indkøbere vedligeholdes |
løbende |
DSB Indkøb |
2000 |
Opstilling og implementering af
samarbejdsprocedurer for DSB Indkøb, Materiels og S-togs indkøbsfunktion |
1/6 2001 |
DSB Miljø
Arbejdsmiljøfunktionen |
Opfølgning på handlingsplan
Opfølgning er en essentiel del af gennemførelsen af denne handlingsplan og omhandler
både måling og rapportering.
Måling af grønne indkøb
Måling af grønne indkøb er dels opfølgning på handlingsplanens målsætninger og
aktiviteter, og dels udviklingen af indikatorer for den relle miljø- eller
arbejdsmiljøforbedring som følge af DSB’s indkøb.
Selvom DSB påvirker leverandører og derigennem reducerer den samlede miljø- og
arbejdsmiljøbelastning fra DSB’s forbrug, er det i dag ikke muligt at kvantificere
denne forbedring. Det er derfor et indsatsområde at blive i stand til at måle effekten
af grønne indkøb.
Målsætninger for opfølgning på grønne indkøb
| Der gøres årligt status på målsætninger og aktiviteter i denne handlingsplan |
| Mændgeopgørelser for DSB’s forbrug opgøres af leverandører efter fastlagt form
(skabelon udvikles) |
| Udvikling af indikatorer for grønne indkøb tilpasset DSB’s ledelsessystem |
Handlinger der skal gennemføres for at kunne måle effekten af grønne indkøb:
Årstal |
Aktivitet |
Tidsfrist |
Ansvarlig |
2000 |
Udvikling af skabelon for grønne
indikatorer |
1/6 2001 |
DSB Miljø
Arbejdsmiljøfunktionen |
2000 |
Undersøgelse af mulighed for at trække
mængder ud af SAP for relevante produkter |
1/6 2001 |
DSB Indkøb |
Rapportering
Status for grønne indkøb indgår i ledelsesrapportering, årsberetningen,
arbejdsmiljøberetning og lign. Rapportering vil foregå på de udvalgte indikatorer samt
på aktiviteter i denne handlingsplan.
Årstal |
Aktivitet |
Tidsfrist |
Ansvarlig |
2000
2001
2002 |
Ledelsesrapportering |
1/11 2000
1/11 2001
1/11 2002 |
DSB Miljø
Arbejdsmiljøfunktionen |
2001
2002 |
Årsberetning, arbejdsmiljøberetning |
1/2 2001
1/2 2002 |
DSB Miljø
Arbejdsmiljøfunktionen |
Bilag I
8.1.1.1 Personlige værnemidler
Krav (jf. AT bekendtgørelse nr. 1273):
| CE-mærke (§11) |
| Brugsanvisning (§12) |
Ved valg af personlige værnemidler bør erfaringer fra:
| APV fra de arbejdspladser, der skal benytte værnemidlerne inddrages (Problemer og
ønsker) |
| APB – hvis en sådanne er udarbejdet |
Der henvises til :
At-bekendtgørelser:
746 Personlige værnemidler, brugen af
186 Personlige værnemidler, brugen af, ændring
942 Personlige værnemidler, brugen af, ændring
1273 Personlige værnemidler, sikkerhedskrav
At-meddelelses:
4.09.1 Åndedrætsværn
4.09.2 Faldsikring
4.09.3 Øjenværn
4.09.4 Beskyttelseshjelme
4.09.5 Høreværn
4.09.6 Værnefodtøj (fodværn)
4.09.7 Åndemiddelluft
8.1.1.2 Inventar på faste arbejdssteder
At-meddelelse Nr. 1.01.14 Inventar på faste arbejdssteder
Vær opmærksom på afsnittene:
| Ergonomiske forhold |
| Arbejdsafstande og arbejdsområder |
| Benplads |
| Arbejdshøjder |
| Arbejdsstole |
| Arbejdsborde |
8.1.1.3 Stoffer og materialer
Krav (jf. At-bekendtgørelse 540 Stoffer og materialer, §15 & 16 og
AT-anvisning nr. 3.1.0.1):
| Tekniske datablade |
| Brugsanvisninger |
At-bekendtgørelse:
| 540 Stoffer og materialer |
Bemærk især:
§ 5. Emballage skal mærkes i overensstemmelse med de af miljøministeriet
fastsatte regler om mærkning, samt med et eventuelt tildelt produktregistreringsnummer
(PR-nr.), jfr. § 12 og efter regler, der måtte blive fastsat i henhold til § 23, stk.
2, nr. 4.
| 140 Stoffer og materialer, foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved
arbejde med |
| 999 Stoffer og materialer, foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved
arbejde med, ændring |
| 466 Stoffer og materialer, registret |
| 535 Stoffer og materialer, som anses for at være kræftfremkaldende,registrering af |
| 485 Stoffer og materialer, ændring |
At-anvisninger:
3.1.0.1 Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer
3.1.0.2 Grænseværdier for stoffer og materialer
8.1.1.4 Tekniske hjælpemidler
Krav/anbefaling:
| CE-mærke |
| Brugsanvisning |
At-bekendtgørelse:
696 Tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, indretning af
(ikrafttræden 01.03.96)
1109 Tekniske hjælpemidler, anvendelse af
832 Tekniske hjælpemidler, anvendelse af, ændring
670 Tekniske hjælpemidler, anvendelse af, ændring (bl.a. stilladsregler)
561 Tekniske hjælpemidler, indretning af
669 Tekniske hjælpemidler, indretning af, ændring
831 Tekniske hjælpemidler, indretning af, ændring
Bemærk:
At-bekendtgørelse 561 Tekniske hjælpemidler, indretning af
Udformning
§ 30. Hvor form eller farve af et teknisk hjælpemiddel eller dele heraf kan
have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal der i videst muligt omfang være
taget hensyn hertil.
§ 31. Markeringsfarver og -symboler skal være tydelige og holdbare, og af
hensyn til synsopfattelsen skal der i det hele tilstræbes en hensigtsmæssig form- og
farvegivning af hjælpemidlet.
§ 32. Tilgængelige dele af hjælpemidlet skal, i den udstrækning dets
anvendelse efter bestemmelsen tillader det, være udformet således, at skarpe hjørner,
kanter, ru overflader o.l., som kan medføre personskade, ikke forekommer.
Stk. 2. Udformningen skal så vidt muligt sikre, at hjælpemidlet nemt kan
renholdes, og at rengøringen af og ved det kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed.
§ 33. Et teknisk hjælpemiddel, som må påregnes at kunne blive genstand for
flytning, transport, opstilling og montage, skal udformes under hensyn hertil og om
nødvendigt forsynes med anordninger, således at flytning mv. kan ske på sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.
Bilag I i bekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af væsentlige sikkerheds- og
sundhedskrav.
8.1.1.5 Støj
At-bekendtgørelse nr. 801 Støjgrænser på arbejdspladsen
Bemærk især:
| §3 – Ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85dB (A) under
arbejdet. |
| §7 – Støjbelastninger over 80dB(A), skal arbejsgiver stille høreværn til
rådighed |
At –meddelelse nr. 4.06.1 Støj på arbejdspladsen
Støjmåling
Der skal foretages støjmålinger, hvis Arbejdstilsynet forlanger det, eller hvis
forholdene i øvrigt giver anledning dertil.
Støjniveau måles ved hjælp af støjmålere. Støjbelastning beregnes ud fra de
målte støjniveauer.
En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til et støjniveau på:
85 dB(A) |
i |
8 timer |
88 dB(A) |
i |
4 timer |
91 dB(A) |
i |
2 timer |
94 dB(A) |
i |
1 time |
97 dB(A) |
i |
30 minutter |
100 dB(A) |
i |
15 minutter |
Hvis støjen indeholder impulser, dvs. kommer fra f.eks. slag, metal mod metal eller
lignende, bør støjens spidsværdi måles som supplement til det normalt aflæste
støjniveau. Når støjimpulserne er kraftige, skal det aflæste støjniveau for den
pågældende periode korrigeres.
Arbejdstilsynets praksis er:
| Der skal korrigeres, hvis støjens spidsværdi overstiger 115 dB(A) eller dB(C) mere end
én gang i minuttet. Man kan frit vælge mellem dB(A) og dB(C). |
| Korrektionen er +5 dB(A).
Arbejdstilsynet har udgivet mere teknisk og uddybende materiale om støjmåling. |
Køb af maskiner
Ved køb af maskiner bør man bestræbe sig på at finde de mest støjsvage på
markedet. I den forbindelse gøres opmærksom på følgende:
I: For nye maskiner, det vil som hovedregel være maskiner, der er leveret til
brug som nye efter den 1. januar 1995, (dog gælder det ikke for alle kategorier af
maskiner), skal følgende være oplyst i maskinens brugsanvisning, i salgsmateriale og i
tekniske brochurer:
| Lydtrykniveauet på operatørpladsen, når det overstiger 70 dB(A). Ligger det under 70
dB(A), skal dette være anført, |
| spidsværdien af lydtrykniveauet, når det overstiger 130 dB(C), |
| lydeffektniveauet fra maskinen, når lydtrykniveauet på operatørpladsen overstiger 85
dB(A). |
Brugsanvisningen skal, hvis det er relevant, indeholde oplysning om opstilling og
montering med henblik på at mindske støjen. Andre relevante støjdæmpende
foranstaltninger som f.eks. indkapsling skal også nævnes, ligesom nødvendig brug af
høreværn.
II: For andre maskiner (det vil som hovedregel være maskiner, der er leveret
til brug før den 1. januar 1995, og maskiner, der sælges som brugte) skal leverandøren
efter anmodning oplyse om maskinens støjniveau.
Når maskinen ved korrekt anvendelse kan udsætte de ansatte for en støjbelastning på
over 85 dB(A), skal støjniveauet, herunder betingelserne for støjmålingen, være oplyst
i brugsanvisningen.
Nødvendig brug af høreværn skal også oplyses i brugsanvisningen.
8.1.1.6 Skærmterminaler
At-bekendtgørelse nr. 1108 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler
At-anvisning Nr. 4.0.1.1
| Se afsnit 2.4.1 Udstyr |
| Se afsnit 2.4.3 Samspil datamat/menneske |
At-meddelse Nr. 4.04.4
Bilag A.3.2 - DSB´s politik og strategi for grønne indkøb
Politik og strategi for grønne indkøb i DSB
DSB Indkøb har siden starten af 1990’erne inddraget forskellige miljø- og
arbejdsmiljøhensyn ved indgåelse af rammekontrakter. Nærværende politik og strategi
danner grundlaget for en kommende "Handlingsplan for grønne indkøb i DSB
2000-2002".
"Politik og strategi" for grønne indkøb skal tjene til at opfylde det af
Miljø- og energiministeriet udsendte "Cirkulære om miljø- og energihensyn ved
statslige indkøb" udsendt i 1995. Cirkulæret udstikker retningslinjer for dette
arbejde i statslige institutioner og er siden fulgt op af en frivillig aftale for amter og
kommuner. Som offentlig virksomhed har DSB både en forpligtigelse og interesse i at
efterspørge grønne produkter.
Politikken og strategien udgør endvidere et vigtigt fundament for at opnå
målsætningerne for miljø- og arbejdsmiljøhensyn i planlægning, udvikling,
projektering og indkøb som nævnt i DSB’s miljøstrategi 1999-2002 og DSB’s
Arbejdsmiljøpolitik 1998-2000. Indførelse af denne handlingsplan er DSB’s måde at
integrere leverandørstyring i miljøledelsen, og det sætter fokus på både produktet og
samarbejdet med leverandøren. For at reducere miljøbelastningen er der brug for at
forbedre både DSB’s egne arbejdsgange og produkter, såvel som indkøb af produkter
og ydelser.
Følgende aktører samarbejder allerede om grønne indkøb i DSB:
| Indkøb |
| Indkøbsprojekt II og dets styregruppe |
| Indkøbere i DSB |
| Sikkerhedsgrupper i DSB |
| Miljøkoordinatorer i DSB |
| Arbejdsmiljøkoordinatorer i DSB |
| Personale, Arbejdsmiljøfunktionen |
| Trafikplanlægning og Miljø, Miljøsektionen |
| Materiel Teknik, Kemikalierådgivningen |
Denne politik og strategi er vedtaget af styregruppen for indkøbsprojekt II (Carsten
K. Thomsen, Keld Sengeløv, Johannes A. Pedersen, Hans Munck, Henrik Larsen, Allan Hansen
og Susanne Jensen) den 17.08 2000.
Grøn indkøbspolitik i DSB
DSB vil – ud fra en helhedsbetragtning af økonomi, miljø, arbejdsmiljø og
øvrige relevante indkøbsparametre – indkøbe produkter og ydelser, der minimerer
miljøbelastningen og samtidig sikrer at arbejdsmiljøhensyn inddrages.
DSB vil gå i dialog med nuværende leverandører for fortsat at nedbringe forbruget af
miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt minimere ressourceforbruget ud fra en
livscyklusbetragtning.
Strategi
Strategien består af tre hovedindsatsområder: rammekontrakter, uddannelse, formidling
og samarbejde. Arbejdet med rammekontrakter er det mest omfattende og højst prioriterede.
Rammekontrakter
Alle indkøb i DSB bør principielt vurderes med hensyn til miljø, arbejdsmiljø og
energiforbrug. Dette vil i praksis ske ved en prioriteret vurdering af de centrale
rammekontrakter ud fra en livscyklusbetragtning. Prioriteringen sker på baggrund af
omsætning og væsentlighed af energiforbrug, miljø- og arbejdsmiljøforhold.
Krav til miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug indbygges i de centrale
rammekontrakter. Dette sker successivt fra et generelt leverandørkrav niveau til et
specifikt produktkrav niveau, således at alle kontrakter på sigt udelukkende omfatter
produkter, der er vurderet og lever op til visse minimumskrav.
Udvalgte leverandører vil blive inddraget i et samarbejde om reduktion af
miljøbelastninger fra prioriterede produktgrupper. Metoden vil bygge på åben dialog og
samarbejde.
I forbindelse med konkrete produktvurderinger foretages en vægtning af miljø-,
arbejdsmiljø- og energiforhold overfor økonomiske forhold. Kriterierne for denne
vægtning vil blive udarbejdet af Indkøb, Arbejdsmiljøfunktionen og Miljøsektionen i
fællesskab.
Uddannelse
Relevante decentrale indkøbere skal gennem information og uddannelse opnå kendskab
til DSB’s politik på området, samt få en kvalificeret baggrund til at foretage
simple vurderinger af miljø, arbejdsmiljø og energiforbrug for produkter.
Formidling og samarbejde
Indkøbere på alle niveauer vil løbende blive holdt underrettet om resultaterne af
indsatsen på området. Det gælder om at gøre opmærksom på de aktuelle aftalers
indhold og miljømæssige betydning. Dermed sættes også fokus på at formalisere og
forbedre det eksisterende samarbejde omkring grønne indkøb.
Ansvar og beføjelser
Lederen af Miljøsektionen, Indkøbschefen og lederen af Arbejdsmiljøfunktionen er
ansvarlige for at synliggøre muligheder og omkostninger for grønne indkøb i DSB.
Styregruppen for Indkøbsprojekt II er ansvarlige for at lægge linjen for DSB’s
profil for grønne indkøb.
Specielt skal fordyrende miljø- og arbejdsmiljøkrav til produktgrupper og/eller
ydelser godkendes særskilt af styregruppen for indkøbsprojektet. Derved sikres en
fortsat stram styring af indkøbsområdet.
Lederen af Miljøsektionen, Indkøbschefen og lederen af Arbejdsmiljøfunktionen er
overordnede ansvarlige for gennemførelsen af tilhørende "Handlingsplan for grønne
indkøb i DSB 2000-2002". De er desuden ansvarlige for niveauet af miljøkrav i de
til en hver tid gældende rammekontrakter og for at der afsættes fornødne ressourcer til
at løse disse opgaver.
Rammekontrakter
Indkøbschefen er ansvarlig for udarbejdelsen af rammekontrakterne. Lederen af
Miljøsektionen er ansvarlig for at levere bidrag til miljø- og energidelen. Endelig er
Arbejdsmiljøfunktionen ansvarlig for at levere bidrag til arbejdsmiljødelen.
Indkøb har ansvaret for at inddrage ansvarlige miljø- og arbejdsmiljørepræsentanter
i relevante arbejdsgrupper allerede i udbudsfasen samt ved vurderingen af tilbud.
Miljørepræsentanten i arbejdsgruppen har ansvaret for at stille miljøkrav til såvel
leverandører som produkter. På samme måde har Arbejdsmiljørepræsentanten i
arbejdsgruppen ansvaret for at stille arbejdsmiljøkrav til såvel leverandører som
produkter.
Miljørepræsentanten i arbejdsgruppen har ansvaret for at vurdere om indkomne tilbud
lever op til de stillede krav. Ligeledes har arbejdsmiljørepræsentanten i arbejdsgruppen
ansvaret for at vurdere om indkomne tilbud lever op til de stillede krav.
Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i indkøbsprocessen og der skal udarbejdes
Arbejdspladsvurderinger, til brug ved valg af produkter (jf. AT-bekendtgørelse nr. 867 -
§5 + 6 + 6a).
Uddannelse
DSB Indkøb har ansvaret for at udpege relevante decentrale indkøbere til uddannelse.
Miljøsektionen har ansvaret for at afholde kurser/uddannelser om miljøforhold og
energiforbrug i indkøbet. Arbejdsmiljøfunktionen har ansvaret for at levere input om
arbejdsmiljø til disse kurser/uddannelser.
Formidling og samarbejde
DSB Indkøb er overordnet ansvarlig for at ajourføre indkøbere med miljønyheder, dog
med input fra Miljøsektionen og Arbejdsmiljøfunktionen. Miljøsektionen har ansvaret for
at påbegynde en formalisering af det eksisterende samarbejde.
Implementering af politik og strategi
"Politik og strategi for grønne indkøb i DSB" implementeres ved at tilføje
teksten til den eksisterende indkøbspolitik og strategi. Styregruppen for Indkøbsprojekt
II godkender derefter den reviderede indkøbspolitik og strategi.
Gennemførelsen af politik og strategi sker ved implementering af "Handlingsplan
for grønne indkøb i DSB 2000-2002", som skal vedtages af styregruppen for
Indkøbsprojekt II.
Gennemførelsen af politik, strategi og handlingsplan kræver fuld ledelsesopbakning.
Ligeledes kræver det øget fokus på forvaltning af miljø- og arbejdsmiljøkrav i
arbejdet med rammekontrakterne. Dette er beskrevet nærmere i handlingsplanen under
formidling og samarbejde.
I forhold til forvaltning af miljø- og arbejdsmiljøkravene i praksis, skal dette
foregå i de enkelte indkøbsgrupper ved, at der sidder repræsentanter fra en eller flere
af de nævnte funktioner afhængig af produkt/ydelse:
| Sikkerhedsorganisationen (jf. AT-bekendtgørelse nr. 867 - §5 + 6 ) |
| Trafikplanlægning og Miljø, Miljøsektionen (hvor det er relevant) |
| Evt. fra arbejdsmiljøorganisationen |
| Evt. fra miljøorganisationen |
| Evt. fra Jernbane-BST |
| Evt. fra Kemikalierådgivningen |
Miljøsektionen og Arbejdsmiljøfunktionen koordinerer.
Bilag A.3.3 - DSB´s miljøkrav til udbudsmateriale
Miljøkrav til udbudsmateriale for engangsemballage, plastposer, papirssække og
aftørringspapir
Miljøkrav til tilbudsgiveren
Tilbudsgiveren skal leve op til dansk lovgivning på miljøområdet. Tilbudsgiveren
skal have en miljøpolitik og arbejde aktivt på at forbedre virksomhedens såvel som
produktsortimentets miljøforhold. Dokumentation for dette ønskes sammen med
tilbudsmaterialet.
DSB lægger vægt på at tilbudsgiver har indført miljøstyring, gerne certificeret i
form af ISO 14001 eller tilsvarende.
Miljøkrav til produkterne
Tilbuddet skal indeholde udførligt materiale information for hvert produkt. Dette
inkluderer indgående stoffer og anbefalet bortskaffelsesforhold.
Produkterne må ikke indeholde tungmetaller, PVC eller andre uønskede stoffer jf.
Miljøstyrelsens "Listen over uønskede stoffer" (Orientering fra
Miljøstyrelsen Nr. 1/1998).
Der ønskes følgende oplysninger for hver af de enkelte produktgrupper:
Aftørringsservietter/toiletpapir:
| Om produkterne opfylder betingelserne for tildeling af et eller flere af følgende
miljømærker: "EU-miljømærket", "Svane-mærket" eller "Der
blaue Engel" |
| Om papiret er fremstillet helt af returfibre |
| Om der er anvendt andet genbrugspapir, hvor mere end 50 % af papirmassen er returfibre |
| Om produkterne er ubleget |
| Om produkterne er bleget uden brug af klorholdige blegemidler (TFC) |
| Om produkterne er bleget uden brug af frit klor (ECF) |
| Om emballagen indeholder PVC |
| Om forsendelsesemballagen tages retur af leverandøren uden udgift for abonnenten med
henblik på genbrug/genanvendelse |
Servietter:
| Om produkterne opfylder betingelserne for tildeling af et eller flere af følgende
miljøværker : "EU-miljømærket", "Svane-mærket" eller "Der
blaue Engel" |
| Om produkterne er ubleget |
| Om produkterne er bleget uden brug af klorholdige blegemidler (TCF) |
| Om produkterne er bleget uden brug af frit klor (ECF) |
| Om emballagen indeholder PVC |
| Om forsendelsesemballagen tages retur af leverandøren uden udgift for abonnenten med
henblik på genbrug/genanvendelse. |
Papirsække
Papirsække skal være af genbrugspapir.
Engangsemballage
DSB lægger vægt på der bliver givet tilbud på nogle alternative emballagetyper, da
DSB ønsker at reducere miljøpåvirkningerne for brug af engangsemballage. Der ønskes
endvidere følgende oplysninger om produkterne.
Emballagebægre og -poser til madvarer, madfilm, affaldsposer og -sække af
plast:
| Om produkterne indeholder PVC |
| Om emballagen indeholder PVC |
| Om forsendelsesemballagen tages retur af leverandøren uden udgift for abonnenterne med
henblik på genbrug/genanvendelse |
Papbægre og paptallerkener:
| Om produkterne opfylder betingelserne for tildeling af et eller flere af følgende
miljømærker: "EU-miljømærket", "Svanemærket" eller "Der
blaue Engel" |
| Om produkterne er ubleget |
| Om produkterne er bleget uden brug af klorholdige blegemidler (TFC) |
| Om produkterne er bleget uden brug af frit klor (EFC) |
| Om produkterne er coated uden brug af PVC |
| Om emballagen indeholder PVC |
| Om forsendelsesemballagen tages retur af leverandøren uden udgift for abonnenterne med
henblik på genbrug/genanvendelse |
Bilag A.4
Nærværende bilag indeholder baggrundsdokumenter udleveret af Danogips for Danogips´s
formaliserede miljøsamarbejde.
Bilag A.4.1 – Kvalitetskrav for genanvendelse af gips
Gips til genvinding
Genvindingsgips er betegnelsen for de gipspladerester, der kan genvindes
Gipsaffald skal behandles efter kommunens affaldsregulativ. I dette vil der kunne
findes oplysning om hvilken genbrugsplads, der tager imod byggeaffald, og hvilken takst
den pågældende genbrugsplads beregner sig. Hvis der ikke er taget stilling til
genvindingsgips i kommunens affaldsregulativ, er der - efter ansøgning til
kommunalbestyrelsen - mulighed for at få tilladelse til bortskaffelse af genanvendelige
gipspladerester til et af de modtageanlæg, som gipspladebranchen benytter.
Modtageanlæg
I Jylland, hvor modtageanlæget er placeret tæt på gipspladefabrikken, sker
indvejning og modtagelse af gipspladerester til genvinding hos:
| I/S Fælles Forbrænding, Hvedemarken 13, 9500 Hobro. Tlf. 96 57 61 00
E-mail: isff@isff.dk - Web: http://www.isff.dk
Åbningstider: mandag - fredag: kl. 08.00 - 15.00 |
På Sjælland sker modtagelse hos:
| RGS90, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90
E-mail: rgs90@rgs90.dk - Web: http://www.rgs90.dk |
Kvalitetskrav
For at genvinding teknisk skal kunne lade sig gøre, er der stillet følgende
kvalitetskrav til genvindingsgips:
| Genvindingsgips må kun indeholde gipspladeaffald.
Alt andet byggeaffald som træ, sten, beton, mørtel, glas, jord, isoleringsmaterialer og
inventardele samt maleraffald m.v. må ikke være iblandet genvindingsgipsen. |
| Genvindingsgips skal være renset for skruer, jern og metaldele. |
| Genvindingsgips skal være renset for plasttapet og glasvæv. |
Genvindingsgips er gipsplader, som enten er ubehandlede, malede eller
tapetserede med papirtapet.
Sidst ændret: 04/19/01 11:04:48 - © Danogips A/S
Bilag A.4.2 NGF Gips for miljøets skyld
Gips for miljøets skyld
Det klassiske byggemateriale
En bygnings levetid
Livscyklusanalyser for bygninger beregner levetiden til mellem 50 og 100 år
afhængig af anvendelse og vedligehold.
En længere levetid giver normalt lavere miljøpåvirkning. Konstruktioner med
gipsplader har samme levetid som den bygning, den indgår i.
Ressource besparende råmateriale
Gipspladen består af en støbt gipskerne omsluttet af kartonlag på ydersiderne.
Kartonen fremstilles af genbrugspap og -papir. Gipskernen består dels af naturligt
forekommende gipssten, industrigips og genanvendte gipsplader.
Den naturligt forekommende gipssten (CaSO4 2H2O) findes i meget
store mængder på jorden. Havvand indeholder opløst gips, og gips blev dannet ved
udfældning i aflukkede havbassiner, hvor vandet langsomt fordampede. Den gipssten, der
anvendes i Norden, fragtes med skib fra Sydeuropa, hvor gipsforekomsterne er meget store
og findes ved jordoverfladen.
I den nordiske natur er der ikke gipssten, men til gengæld meget kalksten. Knust
kalksten, som blandes med vand, luft og svovldioxid danner gips. Denne gips kaldes
industrigips. Den fremstilles på vore kraftvarmeværker, hvor svovldioxiden udnyttes i
stedet for at blive udledt til naturen, hvor den ellers ville virke forsurende.
Genanvendeligt materiale
Gipsplader og gipspladerester er en genanvendelig råvare. Gipspladeproducenterne i
Norden er enige om regler for at tage imod gipspladerester. For at minimere transporterne
skal gipspladerester afleveres på nærmeste modtagested.
Returnerede rester genvindes og anvendes til nye gipsplader. Gippladerester kan også -
direkte fra arbejdspladsen - findeles til passende fraktioner og anvendes f.eks. som
jordforbedringsmiddel.
Genbrug af produkter
Gipsplader kan ved forsigtig demontering genbruges i nye konstruktioner. Dette kan
fremmes ved planlægning allerede under projektering og montage.
Indemiljø med variationer
Letbyggeri-teknikken med gipsplader giver uendelige muligheder for på en enkel måde
at variere vægge og lofter hvad enten man ønsker rette, buede eller runde rum.
God ergonomi under byggeriet
Gipsplader i forskellige håndteringsvenlige størrelser kan sammen med specielt
udviklede stålskelet systemer og ved anvendelse af simple hjælpemidler tilpasses og
monteres på byggepladsen. Letbyggeri-teknikken er i byggefasen et ergonomisk godt valg.
Grundlag for lave emissioner
Selvom der er uenighed om sammenhængen mellem emissioner fra byggematerialer og
dårligt helbred, er der alligevel al mulig grund til at holde emissionerne nede på et
minimum. Gipspladen har meget lave emissioner. Gipsplader med en overfladebehandling, som
også har lave emissioner, medvirker til et sundt indeklima, som er så gennemprøvet og
godt, at det bliver anbefalet af allergikere. Mange byggematerialer afgiver mere eller
mindre radon. Gipspladen hører til de byggematerialer, som afgiver mindst.
Brandbeskyttelse efter behov
Gipspladen er et materiale med meget værdifulde brandtekniske egenskaber. Den har stor
brandmodstand fordi gipsen indeholder ca. 20 % krystalbundet vand, der ved
brandpåvirkning bringes til fordampning. Fordampningen af krystalbundet vand kræver
store energimængder og dæmper derfor brand. Flere gipsplader giver bedre
brandbeskyttelse, og den tid, som væggen eller etageadskillelsen kan forhindre en brands
fremfærd, bestemmes af antallet af gipsplader.
Behageligt lydklima
Gipsplader på stolpeskelet danner en membranabsorbent for lyd ved lave frekvenser.
Dette kan have stor betydning for efterklangstiden i større rum som f. eks. Koncertsale
etc. For akustisk regulering i kontorer, skoler, restauranter o.lign. anvendes
gipspladeprodukter udformet specielt til lydabsorption.
Energiforbrug og varmeisolering
Ved fremstilling af gipsplader bruges energi, og derfor stræber gipspladeproducenterne
efter at anvende den bedst tilgængelige teknik, så energien udnyttes bedst muligt.
Ved livscyklusanalyser kan det konstateres, at kun 10 % af energiforbruget, der
anvendes i en bygnings levetid, går til materialefremstilling, bygning og nedrivning. De
resterende 90 % af energien bruges til opvarmning og vedligeholdelse af bygningen i
brugsperioden. Derfor er det væsentligt at sørge for god varmeisolering med det formål
at reducere den miljøpåvirkning, som forbrug af energi medfører. Varmeisolering opnås
med et materiale, der indeholder stillestående luft som f.eks. mineraluld, og som
beskyttes af lufttætte lag. Gipspladen fungerer her perfekt med høj lufttæthed og lav
diffusionsmodstand.
Konstruktionernes fleksibilitet
Med letbyggeri-teknikkens lette konstruktioner og den tørre montage kan eksisterende
vægge og lofter enkelt demonteres, og nye kan opsættes så de passer til den ændrede
funktion, som boligen, kontoret, sygehuset eller fabrikken har behov for. Denne
fleksibilitet giver længere levetid til huset og totalt set lavere miljøpåvirkning.
Rigtig lydisolering
Med gipsplader, stolpeskelet konstruktioner og mineraluld kan vægge og
etageadskillelser udføres med den ønskede lydisolering. Konstruktioner som forhindrer
forstyrrelser fra normal samtale til diskoteksmusik kan udføres. Kombinér stolper,
antallet af gipsplader og hulrumsabsorbent ifølge vore anvisninger, så opnår man den
ønskede lydisolering!
Det er muligt at forbedre eksisterende bygningsdele ved at komplettere konstruktionerne
med gipsplader.
Gipspladens opbygning
Gipspladen består af en støbt gipskerne med karton på ydersiden. Gipskernen består
af gipssten som dels brydes i naturen, dels fremstilles af kalksten, vand, luft og
svovldioxid dels af genanvendte returnerede gipsplader. Kartonen fremstilles helt af
returpapir.
Tørt byggeri og tørre huse formindsker risikoen for mug og råd.
Gulve, vægge og lofter, som bygges af gipsplader på stolpeskelet med eventuel
isolering, indebærer, at man får en tør konstruktion, som ikke indeholder byggefugt,
der skal tørres ud. Forudsætningen for at mug og råd kan opstå er, at der er fugt til
stede. En konstruktion, som bygges med tørre materialer og som holdes tørt under
byggeriet og efter ibrugtagning, eliminerer forudsætningerne for, at mug og råd kan
opstå.
Reducér elektriske felter
Elektriske felter fra normalt udførte elinstallationer findes i alle bygninger. I
gipspladevægge med stålstolper kan disse felter reduceres til en brøkdel ved at jorde
stålskelettet.
Vil du vide mere?
Du kan hos din gipspladeleverandør få yderligere information om letbyggeri-teknikken
og hvorledes den tager hensyn til, samarbejder med og bidrager til et godt miljø i hele
bygningens levetid.
Nordisk Gipspladeforenings miljøsamarbejde indebærer
et kredsløbsansvar for produkter og ydelser.
Rene produkter Saglig information Genbrugsmulighed
GYPROC
Gyproc A/S
Hareskovvej 12
4400 Kalundborg
tlf: 59 57 03 30 |
DANOGIPS
Danogips A/S
Antoinettevej 3
2500 Valby
tlf: 36 15 90 00 |
NORGIPS
Norgips A/S
Postboks 655
N-3003 Drammen, Norge
+47 33 78 48 00 |
Sidst ændret: 01/24/00 09:48:18 - © Danogips A/S
Bilag A.4.3 Brev til kommuner og affaldsselskabet
Bilag A.4.4 - Brev, Dispensation for aflevering af affald
Dette projekt er gennemført i perioden 15. januar - 1. maj 2001. Projektet er
gennemført i et samarbejde mellem Heidi K. Stranddorf, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, Ulf
Nielsen, DHI - institut for vand og miljø og Aksel Møller-Jørgensen, Birgitte Nielsen
og Jacob Heinrichy Jensen fra Valør & Tinge. Heidi K. Stranddorf, dk-TEKNIK har
stået for projektledelsen. Projektet er finansieret under Rådet for renere produkter mv.
Det har kun været muligt at gennemføre projektet, da mange virksomheder og
myndigheder velvilligt har stillet deres erfaringer om samarbejde i produktkæder til
rådighed. Følgende virksomheder skal have tak for deres deltagelse:
Akzo Nobel Deco, Berendsen Textile Service, Børjela Møbler, Danfoss Drives, Danish
Colour Design, Diatom Værktøj, E.J. Badekabiner, Hartmann, Henkel-Ecolab, J. Mørup
Stof, Kontrapunkt, Leika Danmark A/S, Nisap Maskinfabrik, Novotex, P. Brøste,
Phønix-Trykkeriet, Unicon, Vejdirektoratet, Aalborg Portland.
Der er inden for de seneste år gennemført en række projekter, der har belyst,
hvordan virksomheder kan arbejde med livscyklusvurderinger og styrke samarbejdet i
produktkæder. Der har i projekterne været fokus på både miljøfaglige, tekniske,
organisatoriske og kommunikationsmæssige aspekter. Desuden sker der en stadig udvikling
inden for miljømærker, miljøvaredeklarationer og miljøvejledninger til indkøbere -
alt sammen midler i miljødialogen mellem producenter, kunder/brugere og leverandører.
Mange virksomheder har i større eller mindre grad arbejdet med livscyklustankegangen
og dermed den udfordring, det er at skabe miljøforbedringer gennem produktkæden. Der er
med andre ord høstet en del erfaringer på nuværende tidspunkt. Disse er ikke samlet op
og bearbejdet, så de er tilgængelige og brugbare for andre virksomheder.
Mange virksomheder viger imidlertid tilbage for at gå i gang med et formaliseret
produktkæde samarbejde, dels fordi opgaven kan virke uoverskuelig og meget
ressourcekrævende, og dels fordi det kan være svært at blande sig i andre virksomheders
forhold, hvis man ikke på forhånd har et tæt samarbejde. Der er med andre ord både
praktiske og holdningsmæssige barrierer, der skal overvindes, hvis den produktorienterede
tankegang skal udbredes i større omfang.
Et af midlerne til at stimulere indsatsen er at udarbejde konkrete eksempler fra
virksomheder, der har høstet erfaringer med at arbejde med miljøforbedringer på tværs
af virksomheder.
Formålet med dette projekt er at udarbejde en eksempelsamling om hvordan, udvalgte
virksomheder har indarbejdet produktkæden i deres miljøledelsesarbejde.
For at gøre eksempelsamlingen så handlingsorienteret som muligt blev der først
gennemført en kvalitativ undersøgelse, hvor tre virksomheder, der er på vej med
etablering af et miljøledelsessystem eller på vej til at produktorientere et sådant,
blev interviewet om hvilke barrierer, de oplevede i arbejdet, samt hvilke muligheder de
så. Til disse interviews blev der udviklet en spørgeramme. Der er ikke udarbejdet en
selvstændig rapport på baggrund af forundersøgelsen, men hovedkonklusionerne er
beskrevet kort i et notat.
De identificerede hovedkonklusioner fra forundersøgelsen er:
| Ledelsens opbakning er alpha-omega |
| Modstand mod forandringer er et stærkt underprioriteret område |
| Kundekrav øger hastigheden for implementering af et miljøledelsessystem betragteligt. |
Disse hovedproblemstillinger med henblik på identificering af måder til at komme
forbi barriererne på blev indarbejdet i en spørgeramme, der blev anvendt til indsamling
af information fra de egentlige produktkæde undersøgelser.
Produktkæde beskrivelserne er som hovedregel udarbejdet med udgangspunkt i en eller to
virksomheder, der er centrale for de beskrevne produktkæder, samt en kernekunde til
virksomhedernes produkter. Antallet af interviews svinger fra produktkæde til
produktkæde.
Produktkæderne var på forhånd fastlagt således, at de tager udgangspunkt i
virksomheder, der opfattes som miljø-proaktive, og således, at forskellige brancher
bliver præsenteret. Langt de fleste af produktkæderne opererer primært på det
professionelle marked.
Miljø-proaktive virksomheder
Erhvervsministeriet udgav med udgangen af 2000 "Virksomheders miljøadfærd -
kortlægning og analyse". Heri er forskellige karakteristika ved miljø-proaktive
virksomheder præsenteret. Et af de karakteristika, der er trukket frem, er, at den
proaktive virksomhed kommunikerer forholdsvis meget med sine omgivelser, eksempelvis
kunder, miljømyndigheder og medarbejdere, om miljø. Langt de fleste proaktive
virksomheder stiller (miljø-)krav til leverandører. Proaktive virksomheders motivation
er ofte forventning til kommende miljøkrav, ønske til at profilere sig på sigt gennem
differentiering samt forventning til fremtidige miljøkrav.
Denne del af rapporten indeholder - udover dette kapitel - 8 selvstændige kapitler
(kap 11 – kap 18 ), der indeholder en beskrivelse af et produktkæde samarbejde.
Hvert af disse kapitler har 4 afsnit:
| Introduktion, der beskriver de væsentlige resultater i produktkæden, |
| Start, der viser hvordan og hvorfor, samarbejdet startede, |
| Drift, hvor samarbejdet i sin nuværende form bliver beskrevet, og |
| Udvikling, der beskriver udviklingsmuligheder i samarbejdet. |
Rapportens kapitel 10 indeholder opsamling og konklusion på tendenser i barrierer og
muligheder for produktkæde samarbejde.
Derudover er der to bilag; bilag B.1, der indeholder den anvendte spørgeramme fra
forundersøgelsen samt et notat med hovedkonklusionerne herfra og bilag B.2, der
indeholder spørgerammen fra produktkæde undersøgelserne.
Dette afsnit konkluderer på erfaringerne i de otte casevirksomheder og tre
virksomheder fra forundersøgelsen. Konklusionerne er:
| Miljøsamarbejdet er forpligtende men sjældent formaliseret |
| Barriererne er typisk modstand mod forandringer, afstand og manglende systematik |
| Samarbejdet drejer sig om at udnytte og udvikle miljøløsninger |
| Miljøledelsessystemerne udvides til at inddrage andre aktører og emner |
I denne undersøgelse forstås formaliseret samarbejde som langvarigt kontraktligt
samarbejde i leverandør - kunderelationer.
I de undersøgte produktkæder samt i forundersøgelsen er der et eksempel på et
kontraktligt samarbejde. Det drejer sig om samarbejdet mellem Henkel-Ecolab og Berendsen,
der har indgået en kontrakt, der indeholder aftaler om levering og pris, og i
forlængelse heraf er der etableret et tæt samarbejde på miljø- og kvalitetsområdet.
Aftalen er syvårig.
To andre produktkæder har skriftlige aftaler om samarbejde, der også indeholder
miljø. Det drejer sig om Aalborg Portland og Unicon i det beskrevne centersamarbejde og
aftalen mellem Phønix - DTU. Disse aftaler er dog ikke så langvarige som Henkel-Ecolab -
Berendsen-aftalen.
Selvom der er få skriftlige aftaler, er der mange eksempler på forpligtende
samarbejde. Det kan f.eks. være ved at:
| Give håndslag på samarbejdet, hvor troværdigheden er på spil for deltagerne i Leika
Danmark A/S´s produktkæde, |
| Deltage i et centersamarbejde, hvor alle aktører i Aalborg Portlands produktkæde
bliver ramt, hvis en virksomhed trækker sig ud af samarbejdet, |
| Der er omkostninger for alle parter ved at afbryde samarbejdet, f.eks. ejer Leika
Danmark A/S mærkenavnet på den svanemærkede møbelkollektion, mens leverandørerne ejer
svanemærket, |
| Etablere lager hos en leverandør for at forkorte produktionstiden, |
| Bruge tid på at uddanne samarbejdspartnere, som f.eks. Phønix-Trykkeriet og Hartmann
gør, |
| Akzo Nobel Deco og Henkel-Ecolab udvikler produkter rettet til til enkelte kunder, og |
| Kontrapunkt inviterer leverandører med til kundemøder. |
Barriererne er typisk modstand mod forandringer, afstand og manglende systematik
Virksomhederne har mødt og i de fleste tilfælde overvundet en række barrierer. De
hyppigste barrierer er:
Problemer med inddragelse af andre personalegrupper og virksomheder i samarbejdet
Modstand mod forandringer i de nye samarbejdsrelationer - såvel internt i
organisationen som eksternt - er en gennemgående barriere i produktkæderne. Modstanden
kan skyldes usikkerhed/misforståelser hos aktørerne, idet produktkæde samarbejde ofte
involverer andre aktører end de, som normalt samarbejder. Eksempelvis vil mange
indkøbere opleve, at deres indkøbskompetence fokuseret på pris, leveringssikkerhed og
kvalitet ikke er tilstrækkelig, når der skal tages stilling til de indkøbte varers
miljøprofil.
Manglende lokalt engagement
Koncern-planlagte nye teknologier giver ofte problemer ved implementering i de lokale
produktioner. Problemerne kommer gerne til udtryk i et efterfølgende manglende lokalt
engagement. Hos Henkel-Ecolab - Berendsen samarbejdet er problemstillingen blevet løst
gennem samarbejde om fælles besøg på vaskerierne i forbindelse med installering af nye
doseringssystemer. De fælles besøg sigter på at fastholde det lokale engagement på
vaskerierne.
Afstanden mellem virksomheder
Flere af produktkæderne har arbejdet med reduktion af afstand, idet afstand alene
opleves som en barriere. Phønix - Kontrapunkt har taget konsekvensen af fordelen ved tæt
dialog, og Phønix har etableret et salgskontor i Kontrapunkts lokaler.
En del af produktkæderne har etableret fora, hvor der er plads til dialog. Både
dialog med kunder og dialog med leverandører. Dialogformen bringer større forståelse
for og indsigt i muligheder og begrænsninger i de enkelte led i produktkæden. Samtidig
medvirker dialogen til at fastholde miljø på dagsordenen i den enkelte produktkæde.
Gennem øget kendskab skabes endvidere basis for opbygning af tillidsforhold, som er en
nødvendig basis for at etablere udviklingssamarbejder mellem virksomheder.
Indhentning af dokumentation for produkternes miljøpåvirkning
Bl.a. Novotex og Danfoss har haft problemer med at indhente miljødata fra deres
leverandører. Novotex har løst dette problem ved at opbygge et
leverandørstyringssystem, som sikrer indhentning af troværdige data fra udvalgte
leverandører. Danfoss har haft - og har fortsat - problemer med at indhente miljødata
for deres elektronikprodukter. Danfoss har som led i dette arbejde opbygget en database
med miljødata for deres samlede produkter.
Manglende systematik i miljøsamarbejdet
De fleste gange virksomheder samarbejder om miljøforhold er det en særlig begivenhed
om en konkret sag, f.eks. hvor samarbejdet starter med, at TetraPak spørger Danfoss om
dokumentation, og slutter med, at TetraPak modtager dokumentationen fra Danfoss. Det er en
barriere for virksomhederne at finde en løsning på at gøre samarbejdet mere permanent,
således at miljøproblemer løbende kan løses. Til gengæld er der flere
løsningsmodeller. Henkel-Ecolab og Berendsen har skrevet en syvårig rammekontrakt,
Novotex har fået støtte til at udvikle deres leverandørstyringsværktøj, Akzo Nobel
Deco stiller miljøkrav i form af uønskede egenskaber og ikke til uønskede
enkeltstoffer, Phønix har et kontor hos Kontrapunkt, Aalborg Portlands produktkæde har
opbygget et center for ressourcebesparende betonkonstruktioner, og Leika Danmark A/S´s
produktkæde har brugt en miljøkonsulent til at være tovholder.
Indholdet i produktkæde samarbejderne varierer. Nogle produktkæder koncentrer
indsatsen mod at udvikle nye miljøløsninger. Andre fokuserer på at formidle og opbygge
viden til at træffe de rette miljøvalg. Endelig er der en række produktkæder som
samarbejder om at markedsføre en fælles miljøprofil.
Udvikle nye miljøløsninger
Et samarbejde i produktkæden giver mulighed for at udvikle integrerede og
målrettede miljøløsninger. Dette ses i flere produktkæder, f.eks. samarbejder
Henkel-Ecolab og Berendsen, der i fællesskab har udviklet et doserings- og servicesystem,
som reducerer forbruget af vaskemidler. Et andet eksempel er Akzo Nobel Deco og MalerBST,
som i fællesskab udvikler maling, hvis egenskaber ikke skader gravide malere. Det er
erfaringen, at opbygning af tillid mellem aktørerne er en forudsætning for at
udviklingssamarbejderne kan gennemføres vellykket. Og tilliden kan generelt kun opbygges
gennem formaliserede eller på anden måde forpligtende samarbejder i produktkæden.
Vælge den rette miljøløsning
Indholdet i produktkæde samarbejdet kan også dreje sig om at udveksle og opbygge
viden, så deltagerne i produktkæden kender miljøkonsekvenserne af deres valg. En
mobilproducent ønskede, at deres emballage skulle være blå. Men da Hartmann gav
virksomheden viden om, at dette valg indebar en væsentlig større miljøbelastning for
Hartmann, så valgte den en anden og mindre miljøbelastende farve til deres emballage.
For Danfoss drejer samarbejdet sig om at opbygge en database om leverancers
miljøbelastning. Danfoss’ udviklingsafdeling kan bruge databasen til at inddrage
miljøforhold, når de udvikler frekvensomformere og skal vælge leverandører.
Markedsføre en fælles miljøprofil
Både Leika Danmark A/S´s, Novotex’ og Phønix’ produktkæder
samarbejder om at markedsføre en fælles miljøprofil. For alle tre produktkæder er
miljømærker kernen i markedsføringen, men produktkædernes miljøprofil omhandler mere
end miljømærker, f.eks. miljøledelse, serviceydelser eller bæredygtighed.
Produktkæde samarbejderne giver eksempler på, at miljøledelsessystemerne formelt
eller reelt bliver udvidet til at omfatte mere end miljøstyring på det enkelte
produktionssted. Miljøledelsessystemerne bliver udvidet på to måder - både ved i
større omfang at inddrage flere aktører fra produktkæden og ved at udvide miljøstyring
til bæredygtighedsstyring.
Udvide miljøledelsessystemerne til at inddrage produktkæden
Der er eksempler på, at miljøledelsessystemerne bliver udvidet til at inddrage andre
aktører i produktkæden. Udvidelsen kan gå i begge retninger til både at inddrage
kunder og leverandører. Henkel-Ecolab er i gang med at udvide deres miljøledelsessystem
til også at omfatte deres aktiviteter hos deres kunder, som er vaskerierne. De vil sætte
miljømål for de dele af vaskeriernes miljøbelastning, som de har indflydelse på.
Novotex inddrager leverandørerne i deres miljøledelsessystem ved, at de har sat mål
for, at deres primære leverandører skal score flere point i deres scoringssystem. Det
har betydet, at flertallet af deres primære leverandører har miljøledelse og kan leve
op til relevante kriterier i Blomsten og Svanen.
Udvide miljøledelsessystemerne til at omhandle flere emner
De undersøgte produktkæder inddrager andre emner end miljø i deres
miljøledelsessystem. Mange virksomheder har allerede miljøledelsessystemer, der
inddrager andet end miljø, eksempelvis arbejdsmiljø og kvalitet. Udviklingen med den
brede forståelse af miljø ser ud til at fortsætte. På nuværende tidspunkt er to af
produktkæde samarbejderne - kæderne med Novotex og Hartman - i gang med at inddrage etik
og bæredygtighed i deres miljøledelsessystemer og produktkæder.
Danfoss Drives A/S er i dag i stand til at give kunderne detaljerede oplysninger om
de enkelte produkters materialesammensætning samt vejledning i bortskaffelse af
produkterne. Danfoss Drives har desuden udviklet en designhåndbog med henblik på at
sikre, at der tages hensyn til miljøet ved udvikling af nye produkter.
Det centrale i denne case er, at Danfoss på baggrund af en forespørgsel fra
TetraPak har udviklet en database med produktinformationer. Databasen kan bruges i en
række sammenhænge. For Danfoss har den produktorienterede miljøindsats bidraget til :
Udvikling af database med produktinformationer
Danfoss Drives har udviklet en database med materialeindhold for hver enkelt
komponenttype. Databasen indeholder i dag ca. 1.000 varenumre eller varegrupper, som er
deklareret. Via databasen kan Danfoss Drives indtaste et stofnavn og se hvilke varenumre
eller -grupper, der eventuelt indeholder stoffet. Yderligere kan databasen håndtere
prædefinerede materialedeklarationer for standardprodukter, og bruges til at udarbejde
demonteringsvejledninger til brug for genbrugsvirksomhederne, hvor man bl.a. ved hjælp af
fotos kan oplyse om placeringen af de problematiske dele, og hvordan de skal bortskaffes.
Man kan downloade en stykliste for et vilkårligt apparat til databasen og få genereret
en specifik materialedeklaration for apparatet.
Miljøovervejelser indgår i produktudvikling
Oplysningerne i databasen har desuden været et vigtigt element i udviklingen af en
designhåndbog, der skal sikre, at der tages miljøhensyn i produktudviklingen.
Designhåndbogen indeholder bl.a. en checkliste med punkter, som medarbejderne i
udviklingsafdelingen skal gennemgå og bekræfte ved konstruktionen af nye produkter.
Demonteringsvejledning tilfører produkter værdi
Danfoss Drives’ initiativer på produktområdet sikrer generelt, at der tages
miljøhensyn i produktudviklingen. Desuden sker der en forbedring af produkternes
kvalitet, idet de enkelte produkter kan leveres med en demonteringsvejledning til
kunderne. Den enkelte kunde køber således ikke længere kun et apparat, men kan få en
beskrivelse af materialesammensætningen samt en vejledning i, hvordan apparatet skal
håndteres ved bortskaffelse.
Produktinformationer
Der eksisterer i dag ikke kriterier for miljømærkning af de
produkter, som Danfoss Drives producerer, og der er ikke udsigt til sådanne kriterier i
den nærmeste fremtid. Danfoss Drives kan derfor ikke få sine produkter miljømærket.
I stedet forsyner Danfoss Drives sine produkter med et mærkat, som
beskriver apparatets indhold af forskellige stoffer i vægtprocent samt hvor i apparatet,
eventuelt miljøskadelige stoffer er placeret. |
Opbygning af databasen har startet en proces
Danfoss Drives er i dag i stand til at imødekomme kundernes krav om information om
produkternes miljøegenskaber og arbejder målrettet på i fremtiden at kunne foretage
egentlige livscyklusvurderinger af produkterne. Under mottoet "man skal lære at
kravle, før man kan gå" arbejdes der dog i første omgang på at få udbygget
databasen med eventuelle manglende data samt generelt at få kvalitetssikret
leverandørernes oplysninger, inden arbejdet med miljøvurdering af materialerne kan
sættes i værk.
Initiativet med opbygning af en database med materialeindhold for hver enkelt
komponenttype blev iværksat i 1996, hvor Danfoss Drives blev miljøcertificeret. På det
tidspunkt var virksomheden i gang med at implementere et system hos en række
datterselskaber, hvor de skulle tilbagetage udtjente produkter og indgå en aftale med
lokale genbrugsvirksomheder om miljørigtig bortskaffelse af produkterne. Projektet blev
iværksat, og Danfoss Drives' kunder fik i første omgang et mindre beløb pr. enhed eller
en form for rabat for at aflevere det udtjente produkt.
Danfoss Drives erkendte hurtigt, at et af problemerne med at indgå aftaler med lokale
genbrugsvirksomheder var, at der blev stillet spørgsmål om produkternes indhold. Danfoss
Drives havde ikke umiddelbart tænkt på, at der kunne være miljøskadelige stoffer i
produkterne. Allerede i 1972 havde man fjernet PCB fra transformatorerne, og havde
egentligt ikke forestillet sig, at der kunne være andre miljøskadelige stoffer i
produkterne. På baggrund af spørgsmålene fra genbrugsvirksomhederne iværksatte Danfoss
Drives i 1997 et projekt med henblik på at undersøge, hvad der egentlig var i deres
produkter. Projektet blev begyndelsen på udvikling af databasen og udvikling af
demonteringsvejledninger til produkterne.
Parallelt med udvikling af databasen fik Danfoss Drives en forespørgsel fra TetraPak i
Sverige, som var én af deres store kunder. I forespørgslen var oplistet en række
kemiske betegnelser. TetraPak ville vide, om de oplistede stoffer var indeholdt i de
produkter, som Danfoss Drives leverede til TetraPak. Forespørgslen fra TetraPak var
foranlediget af krav i byggevaredirektivet.
Forespørgslen kom som lidt af en overraskelse for Danfoss Drives, men på det
tidspunkt var en mindre del af databasen allerede opbygget med materialeindhold for nogle
af nøglekomponenterne, så de var i stand til at udarbejde en primitiv
materialedeklaration, som blev sendt til TetraPak.
Forespørgslen fra TetraPak gav Danfoss Drives "blod på tanden", og det blev
besluttet at gå videre med projektet med at opbygge databasen. Danfoss Drives var klar
over, at hvis det her udviklede sig, og kunderne begyndte at stille spørgsmål til
produkternes miljøegenskaber, så ville Danfoss Drives få problemer fremover, hvis de
ikke var i stand til at deklarere deres produkter.
Ud over indsatsen for at sikre, at der fremover kan leveres en materialedeklaration for
alle produkter, begyndte Danfoss Drives samtidig at udvikle en designhåndbog for at
sikre, at der tages hensyn til miljøet i forbindelse med udvikling af nye produkter.
Baggrunden for at gå i gang med designhåndbogen var en bemærkning fra virksomhedens
certificeringsorgan, Dansk Standard, i forbindelse med implementeringen af
miljøledelsessystemet. Dansk Standard mente, at Danfoss Drives burde gøre noget mere
struktureret for produktmiljøet. Designhåndbogen skal medvirke til at sikre, at nye
produkter bliver mere miljøvenlige og bedre egnet til genbrug.
Danfoss Drives har brugt en del ressourcer på at få opbygget databasen og i det hele
taget på at fokusere mere på produktets miljøegenskaber. I de sidste 4 år er der brugt
i størrelsesordenen 1 mandeår pr. år på den produktorienterede miljøindsats.
Produktindsatsen er en integreret del af virksomhedens miljøstyringssystem (ISO 14001).
Opbygningen af databasen har ikke været uden problemer. Det er nemlig ikke alle
leverandører, der har været i stand til eller villige til at give informationer til
Danfoss Drives. Selvom Danfoss Drives er en stor virksomhed i dansk sammenhæng, har
virksomheden måttet indse, at der i international sammenhæng ikke er meget at stille op
over for globale leverandører af elektronik komponenter som f.eks. Siemens og Philips. I
de tilfælde, hvor det har været muligt at finde andre leverandører, har Danfoss Drives
gjort dette, men i flere tilfælde eksisterer der ikke alternative leverandører, der er
konkurrencedygtige på pris og kvalitet.
For at imødekomme problemet med at skaffe data til livscyklusvurdering af
elektronikprodukter tog Danfoss Drives sammen med andre elektronikvirksomheder i 1997
initiativ til udvikling af en model for miljøvurdering af elektronik. Modellen bygger på
det, som Danfoss Drives kalder "port til port" princippet, hvor hver enkelt
virksomhed i produktkæden skal gøre rede for sine miljøforhold og
materialer/komponenter og videregive disse oplysninger til næste led i kæden, som så
lægger sine egne data til og derefter leverer de samlede data videre til næste led.
Modellen har aldrig rigtig vundet gehør hos myndighederne og er således ikke blevet
realiseret i form af et projekt. Danfoss Drives er dog stadig af den opfattelse, at
tilvejebringelse af de nødvendige data er en forudsætning for overhovedet at gå videre
og foretage egentlige livscyklusvurderinger.
I de tilfælde, hvor det er helt umuligt at skaffe de nødvendige data om en komponents
sammensætning, har Danfoss Drives mulighed for at benytte laboratoriefaciliteterne hos
Danfoss i Nordborg. Her kan komponenten adskilles og analyseres for indholdsstoffer mv.
Hele indsatsen omkring udbygning af databasen og anvendelse af designhåndbogen er
tilrettelagt med henblik på at gøre det så operationelt som muligt for medarbejderne i
indkøbs- og udviklingsafdelingen. Indkøberne anvender designhåndbogens checkliste
(liste over forbudte og uønskede stoffer) til at sikre tilvejebringelsen af de
nødvendige miljøoplysninger fra leverandørerne. I konstruktionsfasen bruger
medarbejderne designhåndbogens beskrivelser af materialevalg, potentielt skadelige
stoffer og bortskaffelse af udtjente produkter til at forsøge at udvikle mere
miljøvenlige apparater.
Hensynet til miljøet kommer ikke i første række. Det vigtigste for virksomheden er,
at produkterne lever op til kundernes krav til kvalitet, samt at prisen er
konkurrencedygtig. Danfoss Drives vil derfor fra tid til anden være nødsaget til at gå
på kompromis med miljøhensynet og lade f.eks. konstruktionstekniske hensyn komme i
første række.
Når der sker afvigelser fra instrukser i designhåndbogen, f.eks. ved at et punkt på
checklisten ikke kan bekræftes, skal den pågældende medarbejder i indkøbsafdelingen
eller udviklingsafdelingen beskrive årsagen til afvigelsen. Det kan være, at der ikke
findes alternative leverandører af en specifik komponent, som indeholder et uønsket
stof, eller at en medarbejder i udviklingsafdelingen af konstruktionstekniske årsager er
nødsaget til at anvende en i miljømæssigt henseende uønsket konstruktion. Det er kun i
disse tilfælde, at miljøspecialister involveres i processen og er med til at vurdere, om
det er acceptabelt at gå på kompromis med miljøhensynet, eller om det er tvingende
nødvendigt at finde alternativer.
For at koordinere den produktorienterede miljøindsats effektivt, har Danfoss Drives
nedsat en strategigruppe med medlemmer fra Udviklings-, Kvalitets-, Produktions-,
Indkøbs- og Salg & Marketingafdelingen. Gruppens primære opgave er at arbejde med og
koordinere strategiske miljøtiltag på produktområdet samt at komme med nye ideer og
tiltag inden for miljøområdet. Strategigruppen refererer til den øverste ledelse i
Danfoss Drives.
Danfoss Drives modtager jævnligt forespørgsler fra især tyske og franske kunder
vedrørende produkternes miljøegenskaber. Det kan være forespørgsler om
materialeindhold eller en liste over kemiske betegnelser, hvor kunden vil vide, om
stofferne indgår i et bestemt produkt. Ved hjælp af databasen er Danfoss Drives i stand
til at besvare disse forespørgsler, men som regel oplever virksomheden ingen reaktion på
besvarelsen, og det er derfor tvivlsomt, hvad kunderne anvender besvarelserne til. Danfoss
Drives oplever generelt kundernes eventuelle miljøkrav som sporadiske, og der eksisterer
i dag intet samarbejde med kunderne om udvikling af renere produkter.
Danfoss Drives markedsfører ikke sine produkter som miljøvenlige, og ser ingen grund
til at begynde på det, idet kunderne generelt ikke efterspørger denne type produkter.
Danfoss Drives vil dog ikke udelukke, at enkelte kunder måske har valgt Danfoss Drives
som leverandør af et bestemt produkt grundet den ekstra miljøindsats.
Danfoss Drives har oplevet en meget lille efterspørgsel på sin EMAS
miljøredegørelse og har som konsekvens heraf valgt at stoppe med at være
EMAS-registreret pr. 1. januar 2001. Denne beslutning skal samtidig ses i lyset af, at
Danfoss Drives ikke mener, at EMAS-registreringen er relevant i international sammenhæng
(uden for Europa) - her oplever virksomheden, at ISO 14001 certificeringen er mere
interessant i kundernes øjne.
Danfoss Drives deler databasen med materialeindhold og designhåndbogen med Drives
Division afdelingen i Illinois i USA. Sammen med afdelingen i USA arbejder Danfoss Drives
videre med at forbedre databasens kvalitet. Dels skal der følges op på eventuelle
usikkerheder i leverandørernes oplysninger, dels skal de manglende data indhentes.
Danfoss Drives vurderer, at databasen er ca. 95% på plads. I løbet af første halvår
2001 er det planen, at leverandørerne via Internettet skal indtaste miljødata for de
produkter, de leverer til Danfoss Drives. På den måde bliver leverandørerne aktive
medspillere i udviklingen og driften af databasen med materialeindhold.
Når databasen er blevet udbygget til den ønskede kvalitet, vil Danfoss Drives begynde
at foretage en miljøvurdering af de enkelte produktionsprocesser og derved indlede
arbejdet med egentlig livscyklusvurdering af de enkelte produkter. Inden da forventer
Danfoss Drives dog at skulle bruge tid på at sikre, at de forventede krav i EU's kommende
direktiv om affald fra elektrisk eller elektronisk udstyr (WEEE-direktivet) kan
efterleves. Direktivet forventes bl.a. at medføre et forbud mod anvendelse af bly i
elektroniske apparater fra 2008.
Danfoss Drives
Danfoss Drives A/S er en del af den samlede Danfoss koncern.
Virksomheden er blandt Danmarks største elektronikvirksomheder og har ca. 750 ansatte.
Danfoss Drives Division, som Danfoss Drives A/S er en del af, udvikler, producerer og
markedsfører frekvensomformere til trinløs regulering af hastigheden på elmotorer.
Frekvensomformerne produceres tre steder i verden; på hovedfabrikken i Gråsten, hos
Danfoss Drives i Illinois samt Danfoss Graham i Winsconsin, begge USA. Frekvensomformerne
anvendes over hele verden inden for alle grene af industrien.
Danfoss Drives’ tre produktionssteder i Danmark og USA er alle
certificeret efter ISO 9001 og 14001. Det er et led i den samlede Danfoss koncerns
miljøpolitik, at alle anlæg skal være ISO 14001 certificeret. Danfoss koncernen har
yderligere underskrevet ICC's miljøcharter "Erhvervslivets Erklæring for
Bæredygtig Udvikling". |
Interview med Flemming Lynge Nielsen, Kirsten Stentoft og Arne Pfeffer, Danfoss
www.danfoss.dk
Danfoss’ Miljøredegørelse 1998
Hartmann har over de sidste år udviklet et tæt miljøsamarbejde med tre store
internationale mobiltelefonproducenter, som er nogle af Hartmanns større kunder inden for
industriemballage. Samarbejdet har udviklet sig over årene fra decideret dataoverførsel
til viden- og kompetenceoverførsel mellem flere og nye personalegrupper med flere fordele
for begge parter.
Hovedessensen i samarbejdet er videnoverførsel. Hartmann har i dag et data- og
vidensberedskab, som er mange andre overlegne, fordi de har flere års erfaring med
miljøoptimering, renere teknologi, miljøledelse og ikke mindst LCA. Det er vigtigt for
Hartmann, at komme så bredt ind i organisationen hos samarbejdspartnerne, så de kan
komme i dialog med de rette beslutningstagere i forhold til de forskellige
miljøargumenter. Samarbejdet har primært bidraget til fem ting:
Nye kunder og øget salg til gamle
Hensynet til miljøet er en integreret del af Hartmanns arbejde og flere store
kontrakter er vundet, fordi de overfor kunderne har kunnet dokumentere de miljømæssige
fordele ved støbepapløsninger.
Læreproces for koncernmiljøafdelingen
Det har været en læreproces for koncernmiljøafdelingen at finde ud af, hvilke
data og informationer og i hvilken form andre i Hartmann havde brug for, for at kunne
bruge den høje miljøprofil aktivt udadtil.
Kundeinteresse fjerner barrierer internt i organisationen
Det at interessen for Hartmanns miljøforhold ikke kun kom fra
koncernmiljø-afdelingen, men også tidligt kom fra de store internationale kunder, har
fjernet mange mulige interne barrierer for at inddrage miljøforhold i arbejdet hos
forskellige personalegrupper.
Salgsarbejdet er blevet multidisciplinært
Key-account manageren har fået en ny rolle, som den koordinerende faktor i
salgsarbejdet, hvor mange andre personalegrupper nu bliver inddraget og skal samarbejde.
Hartmann videregiver viden om miljø og emballage
Hartmann har været med til at øge viden om miljø og emballage hos
ikke-miljøkyndige personalegrupper hos mobiltelefonselskaberne. Ofte bistår Divisionen
for Bæredygtig udvikling i at undervise om miljøforhold i relation til emballage.
Samarbejdet mellem Hartmann og mobiltelefonselskaberne begyndte så småt i 1996, hvor
et mobiltelefonselskab udsendte miljøspørgeskemaer til alle deres leverandører. Det var
bl.a. en medvirkende årsag til, at der blev sat en intern proces i gang hos Hartmann med
udvikling af leverandørspørgeskemaer og træning af indkøbere. Inden for rammerne af
STEP-modellen med de seks redskaber: netværk, miljøledelse, renere teknologi,
livscyklusvurderinger, kommunikation og efteruddannelse, bliver leverandørerne i dag bedt
om at vurdere, hvor langt de selv mener, de er kommet, på samme måde som Hartmanns egne
fabrikker skal gøre. Derudover bliver de bedt om at bedømme, hvad deres tre vigtigste
miljøpåvirkninger er, hvad de har gjort for at reducere påvirkningen, og hvad de vil
gøre i de kommende år.
På den måde lægger Hartmann op til en dialog og samarbejde med leverandørerne om at
reducere miljøpåvirkningerne. Alene i Tønder har Hartmann ca. 1200 leverandørerne, som
bl.a. er fra returpapirindustrien, kemikalie- og farveleverandører etc. Når Hartmann
skal prioritere, hvilke leverandører der skal gøres en særlig indsats overfor, vælger
de ofte leverandører, som ikke har ISO 14001/EMAS, eller på anden måde har bevist og
erkendt, at miljø er vigtig. Her mener de, at potentialet er størst for at påvirke
leverandøren til en ekstra indsats.
Siden koncernmiljøafdelingen har gennemført et træningsforløb med indkøberne i
brug af leverandørvurderingsværktøjet kører leverandørstyring nu decentralt på de
enkelte fabrikker. Det er et formaliseret og forpligtende samarbejde i produktkæden
mellem Hartmann og leverandørerne, hvor de enkelte leverandører med deres underskrift
på leverandørspørgeskemaet garanterer for oplysningernes rigtighed.
Siden har produktudviklere hos Hartmann og mobiltelefonselskabet også udviklet et
samarbejde om et designsystem for emballagen til selskabets mobiltelefoner, hvor Hartmann
leverer oplæg til forskellige løsninger og miljødata herfor, som selskabet kan tage
stilling til. Dette sker også med andre kunder, men i dette tilfælde har det givet
anledning til fælles omtale i pressen.
I dag er der også et mere uformelt samarbejde, hvor kunden bl.a. har inviteret
Hartmann til at holde et oplæg for udvalgte dele af personalet om STEP-modellen og resten
af deres miljøarbejde. Hartmann har gengældt invitationen ved at bede kunden om at holde
et indlæg på en konference hos Hartmann om Grøn Erhvervsstrategi.
STEP-Modellen
Hartmann arbejder systematisk med miljø og miljøledelsessystemer
som ISO 14001 og EMAS. Arbejdet har siden 1992 været baseret på livscyklusbetragtninger
i alle led i kæden fra råvarer og leverandører over produktion til transport, brug og
bortskaffelse af emballage. Hartmann har udviklet STEP-modellen – Systematic Tool for
Environmental Progress – en systematisk indsats, som forener miljøledelse og
bæredygtig udvikling. STEP gør miljøarbejdet konkret og operationelt gennem klare krav
og synlige mål indenfor seks områder; netværk, miljøledelse, renere teknologi,
livscyklus baseret ledelse, kommunikation og uddannelse. |
For et par år siden kom en anden kunde med et ønske om at få produceret en meget
kraftig blå emballage til deres mobiltelefoner. For Hartmann var dette ønske et problem
på to felter: dels udgjorde farven et potentielt arbejdsmiljøproblem, dels ville denne
farvebatch smitte af på de næste batches i produktionen. Det betød, at Hartmann ville
være nødt til at skifte alt vand ud med den konsekvens, at vand- og energiforbruget på
kundens batch ville blive meget højere end nødvendigt pga. af de manglende muligheder
for recirkulering af vandet.
Hartmann indledte derfor en dialog med mobiltelefonselskabet og forklarede dem de
miljømæssige konsekvenser af den valgte løsning. Gennem dialog mellem sælgere,
indkøbere, produktudviklere og miljøfolk hos begge parter er vejen gået over
substitution til en mere miljøvenlig blå farve, og i dag leverer Hartmann en farveløs
emballage til kunden.
Det sidste mobiltelefonselskab har i mange år været kunde hos Hartmann og i de senere
år er det blevet interessant for selskabet at differentiere sig på markedet bl.a. via
miljøforhold og dermed at have en samarbejdspartner som Hartmann, som kan levere viden om
miljøforhold på emballageområdet. Der er nu etableret et samarbejde om, hvordan man
mest hensigtsmæssigt videregiver miljøinformation til kunderne både
kommunikationsmæssigt og miljømæssigt.
For alle tre cases gælder, at samarbejdet om miljøforhold havde udgangspunkt i en
dialog mellem miljøfolk hos Hartmann og mobiltelefonselskaberne, men at det har udviklet
sig at til at inddrage langt flere medarbejdere med forskellige fagdiscipliner.
Mobilselskabernes interesse har være at få viden, mens Hartmanns interesse har været at
opnå muligheder for en bredere kommunikation ind i selskaberne og få kontakt til de
rette afdelinger og niveauer i forhold til de aktuelle miljøargumenter. Hartmanns opgave
er oftest at undervise kundernes ikke-miljøkyndige personalegrupper.
Generelt har det været svært for koncernmiljøafdelingen at få tid og overskud til
at kunne præsentere data og viden på en måde, så ikke-miljøkyndige kunne forstå
informationerne og bruge dem, som key-account managerne udtrykker det: i form af easy
comparable advantage. For miljøfolkene har det været en læreproces at få vendt og
drejet og minimeret den store mængde information, de havde til rådighed, til noget, som
de øvrige personalegrupper kunne bruge.
LCA-vurderingerne af Hartmanns produkter viser, at ca. 50% af miljøpåvirkningen
ligger hos Hartmann selv, mens leddene tidligere i kæden står for ca. 15 % og leddene
efter står for ca. 35% af miljøpåvirkningen, og de har i dag viden om, hvor stor
miljøpåvirkningerne er fra de enkelte led i kæden. Samtidig har de også lavet analyser
af konkurrenternes produkter, hovedsageligt baseret på plast. I dialogen med kunderne er
det i dag et meget afgørende punkt, at Hartmann kan fremlægge dokumentation for
miljøpåvirkningerne for både egne og konkurrenters produkter.
Et andet argument for Hartmann er udviklingen i emballageafgiftsstrukturerne i Europa,
hvor der er en klar tendens til af favorisere papiremballage fremfor plast ud fra
miljømæssige forhold. Koncernmiljøafdelingen har udarbejdet en lille oversigt over
udviklingen i emballageafgifter fordelt på lande og EU, som de jævnligt opdaterer.
De første indledende øvelser med dialog og samarbejde identificerede en række behov
for værktøjer til flere medarbejdergrupper på forskellige niveauer i organisationen.
I 1999 var der værktøjer tilrådighed for medarbejderne på seks områder: ledelse,
produktudvikling og design, indkøb, produktion, distribution og salg. De har fået
værktøjer, som de kan bruge i deres daglige beslutninger og miljøvurderinger, så der
bliver taget hensyn til miljøfaktorer i hele produktkæden.
I 2000 ændrede Hartmann organisationens struktur. I den nye organisation er der
oprettet en division, som har ansvaret for bæredygtig udvikling. Under denne funktion
ligger tre ansvarsområder: Miljø, Human Relations og Dialog. Dialoggruppen arbejder med
løsning af kommunikationsopgaver, som er knyttet til udvikling af de to førstnævnte
områder.
Hvor miljøafdelingen står for at frembringe miljødata og facts, er det
dialoggruppens opgave at videreformidle disse facts på en måde, så de er relevante,
troværdige og forståelige for interessenterne. Den organisatoriske ændring har givet
dem muligheder for yderligere kundedialog m.v., som miljøafdelingen har haft svært ved
at overkomme. Det var også det rette tidspunkt at styrke dialogen, idet Hartmann selv var
så langt med det forebyggende arbejde via STEP-modellen og havde miljødata i
livscyklusperspektiv klar til dialogen. Divisionens roller og opgaver er i dag langt
bredere og har mere fokus på dialog end tidligere.
Som konsekvens af de første miljøsamarbejder med kunder har key-account manager i dag
også en anden job-funktion end tidligere. Hvor de tidligere selv kunne gennemføre et
markedsføringsinitiativ og salg overfor en eksisterende eller ny kunde, har de i dag
snarere en funktion som projektleder. De skal nu formidle viden til kunderne fra mange
forskellige afdelinger: produktion, design, sales support (logistik) samt
bæredygtighedsdivisionen og koordinere, hvordan og hvornår det er relevant at inddrage
personer fra disse afdelinger i salgsarbejdet. I dag er salgsarbejdet blevet
multidisciplinært.
Det betyder, at chefen for bæredygtig dialog nu ofte er med til salgsmøder. Det giver
Hartmann mulighed for at få miljø og bæredygtighed på dagsordenen tidligt i et forløb
med kunderne. Ofte reagerer kunderne ikke umiddelbart på argumenterne, men der bliver
sået et frø. Det er flere gange sket, at kunderne senere er vendt tilbage med, "I
sagde I kunne … på miljøområdet", og har bedt om miljødokumentationen, i
tilfælde hvor Hartmann ikke har troet, at det ville blive aktuelt.
Key-account managerne fra alle Hartmanns salgskontorer holder fællesmøder et antal
gange om året, og her er miljø nu et fast punkt på dagsordenen. Her har chefen for
bæredygtig dialog optrådt flere gange for at fortælle om miljøarbejdet, og hvordan
sælgerne kan bruge det aktivt i salgsarbejdet. Men det der virker allerbedst, når
budskabet skal udbredes, er de succeshistorier, som key-account managerne selv fortæller
til hinanden, og de erfaringer de udveksler.
På miljøområdet er Hartmann i dag kommet langt med at udvide miljøledelsen til hele
produktkæden og øge dialogen med alle led i produktkæden. Men det kan blive endnu
bedre. En af de store udfordringer ligger i at videreudvikle de nævnte værktøjer til de
seks personaleområder. Det gælder fx distributørværktøjer i form af logistik regneark
og miljønormer for transport samt sælger-regnearksværktøjer, som de har med i tasken,
så de kan give indkøberne informationer og aha-oplevelser på stedet.
Derudover gælder det om at få værktøjerne implementeret hos medarbejderne ikke bare
i Danmark og i samarbejde med de store internationale koncerner, som har taget miljøet
til sig, og som har set mulighederne. Det gælder om også at få miljøledelse og dialog
i produktkæden på dagsordenen i de andre lande, hvor Hartmann har fabrikker, og hvor
kunden ikke er en international koncern. Dialogen her er ikke helt så lige til -
vidensniveauet og kravene til argumentationen er ofte et andet på grund af andre
kulturelle traditioner, fx er almen miljøviden hos indkøbere, sælgere og andre
medarbejdergrupper mindre end i Danmark, fordi der ikke undervises i miljø i skolen.
Samarbejdet med de internationale koncerner er godt og giver mange fordele, men det er
lige så centralt, at alle i Hartmann har taget STEP-modellen til sig og arbejder derefter
i det daglige. Historien omkring hele virksomheden bliver i stigende grad relevant, og
kravene fra de internationale kunder er homogenitet – ikke blot i produkterne,
men i hele virksomhedens optræden.
En anden stor udfordring bliver at implementere STEP-Human på linie med
miljø-STEP-Environment, som også er et område, der ligger inden for Divisionen for
bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på humane og sociale forhold. Det betyder bl.a.,
at Hartmann på linie med arbejdet med livscyklusvurderinger på miljøområdet, nu er i
gang med en Human Social LCA og ved at udvikle en model for identifikation af emner, data,
indikatorer og leverandører. På dette område er dialog med kunder og leverandører
også afgørende.
Hartmann
Hartmann er en af verdens tre største producenter af emballage i
støbepap (formstøbt fiberemballage), som fremstilles på basis af returpapir. Koncernen
har produktion i ni lande og salgsselskaber og –kontorer i 19 lande i Europa,
Mellemøsten, Sydamerika, Nordamerika og Asien. Inden for støbepap har Hartmann tre
hovedforretningsområder: ægemballage, industriemballage og fødevareemballage med
mobiltelefonemballage som et eksempel på industriemballage. |
Mobiltelefonselskaberne
Den ene kunde er leverandør indenfor trådløs og jordbaseret
telekommunikation med mobiltelefoner og andre produkter til fastnet- og trådløs
datakommunikation. Kunden har produktion i 10 lande, kontorer i 50 lande og mere 60.000
medarbejdere på verdensplan.
Den anden kunde er leverandør af totale kommunikationsløsninger, som
dækker alt fra systemer og applikationer til mobiltelefoner og andre
kommunikationsmidler, fx det mobile Internet, blue tooth. m.v. Kunden er repræsenteret i
140 lande over hele verden og har mere end 100.000 medarbejdere.
Det tredje mobiltelefonselskab tilbyder integrerede løsninger inden
for telekommunikation og elektronik, fx mobiltelefoni, mobile applikationer,
radiokommunikation, bredbåndsadgang, halvledere og integrerede elektroniksystemer.
Selskabet er repræsenteret over hele verden og har 146.000 medarbejdere på verdensplan
Alle tre virksomheder er forskningstunge, fx arbejder hver tredje
medarbejder hos den første kunde med forskning og udvikling. Virksomhederne signalerer en
høj miljøprofil og har miljøpolitik og miljørapporter m.v tilgængelige på deres
hjemmeside. Den anden kunde arbejder fx med miljøvaredeklarationer for deres produkter,
hvor den første på mobiltelefoner er færdig. De sidste to arbejder med miljøvenligt
design, fx gennem softwareprogrammet Green Design Advisor og alle produktionssteder er
certificeret efter ISO 14001 |
Interview med Jeppe Glahn og Claus Stig Pedersen, Hartmann
Hartmann´s årsrapport 1999
Miljødialog med leverandører, Miljønyt nr. 48
www.hartmann.dk
"Info" nr 13 december 2000 udgivet af Hartmann
Berendsen indgik i 1996 en syv-årig rammeaftale med Henkel-Ecolab om levering af
kemikalier og service til Berendsen’s vaskerier. På miljøområdet har rammeaftalen
givet mulighed for indgåelse af et partnerskab om reduktion af miljøbelastningen fra
vaskerierne. Gennem kombination af virksomhedernes forskellige kompetencer udvikles
fælles servicekoncepter for vaskerierne, og der arbejdes på udfasning af stoffer med
uønskede egenskaber ud fra fælles mål.
En væsentlig motivation for samarbejdet skal findes hos Scandic Hotels, som er en
af Berendsen’s store kunder. Scandic Hotels har som mål at være en af de mest
miljøvenlige virksomheder indenfor hotelbranchen, og dette påvirker også den beskrevne
produktkæde for vaskeriservice. Samarbejdet mellem Henkel-Ecolab og Berendsen har
primært resulteret i følgende:
Fælles problemløsning på vaskerierne
Henkel-Ecolab leverer ikke kun kemikalier til vaskerierne, men indgår også som
samarbejdspartner på doseringsudstyr og service. Samarbejdet har givet anledning til
fælles problemløsning på vaskerierne f.eks. i forhold til implementering af nyt
doseringsudstyr, hvor man har samarbejdet om fastholdelse af det lokale engagement på
vaskerierne.
Tillid og teknologisk udvikling
Den formaliserede samarbejdsaftale mellem virksomhederne har medført den tillid og
ro, som er nødvendig for at få en produktudvikling på kemikalieområdet til at fungere.
Tillid er generelt en forudsætning for, at det er muligt at gennemføre fælles
udvikingsaktiviteter. Men samtidig er det væsentligt, at samarbejdet ikke bliver
"for formaliseret", så dynamikken går i stå, og bl.a. derfor kan aftalen
revideres efter den planlagte syv-års periode.
Henkel-Ecolab udvider miljøledelsessystem
Henkel-Ecolab er nu i gang med at udvide deres miljøledelsessystem til også at
omfatte deres aktiviteter på vaskerierne. Henkel-Ecolab vil således fremover også
sætte miljømål for deres arbejde på vaskerierne, herunder f.eks. mål for vand- og
energibesparelser, reduktion af omvask og slitage af tekstilerne.
Yderligere dialog i produktkæden gennem "Supply Chain Management"
En mulig yderligere styrkelse af samarbejdet i produktkæden – som ikke sker
p.t. – vil være at gennemføre "produktkædemøder", hvor også
virksomheder, som ikke har direkte forretningskontakt, kan komme i dialog om udviklingen i
produktkæden. Dermed kan opfyldelse af slutkundens behov søges optimeret miljømæssigt.
En væsentlig motiverende faktor for miljøsamarbejdet mellem Berendsen og
Henkel-Ecolab har været, at hotelkæden Scandic Hotels i Sverige i 1994-95 stillede krav
om, at Berendsens vaskerier i Sverige stoppede med at anvende udvalgte problemstoffer i
vaskemidlerne. Kravet fra Scandic var, at vaskemidlerne skulle overholde kriterierne for
den svenske miljømærkning "Bra Miljöval". Berendsen har haft Scandic som
kunde i de seneste 30 år, og er som Nordens største hotelkæde en vigtig kunde for
Berendsen. Scandic og Berendsen har netop forlænget deres aftale om levering af
vaskeriservice med tre år, og en væsentlig medvirkende faktor til denne forlængelse er,
at Berendsen prioriterer miljøområdet højt og er interesseret i at udvikle nye
løsninger omkring tekstilhåndteringen i samarbejde med Scandic.
Det formaliserede samarbejde mellem Berendsen og Henkel-Ecolab blev igangsat på
initiativ af direktionen i Berendsen i 1995. Berendsen ønskede gennem en rammeaftale med
én kemikalieleverandør, at forbedre kvalitetsstandarden og udvikle en fælles standard
for dosering og datamanagement. Berendsen ønskede samtidig at opnå "added
value" på miljø- og kvalitetsområdet gennem samarbejdet.
Rammeaftalens hovedindhold er, at Berendsen har forpligtet sig til at købe kemikalier
hos Henkel-Ecolab pånær en lille andel, som indkøbes hos andre kemikalieleverandører.
Henkel-Ecolab har på sin side forpligtet sig til at levere kemikalier til Berendsen til
konkurrencedygtige priser på markedet. Aftalen blev endvidere udformet således, at
Henkel-Ecolab forpligtede sig til fra start at etablere kemikaliedoseringsudstyr på
samtlige vaskerier. Rammeaftalen blev indgået i 1996 for en syv-årig periode, hvilket
svarer til de estimerede afskrivninger af doseringsudstyret.
Henkel-Ecolab’s forpligtelse til opsætning af doseringsudstyr på vaskerierne
skal ses i lyset af Henkel-Ecolab’s forretningsstrategi om at være system- og
konceptleverandør. Dvs. at Henkel-Ecolab ønsker ikke blot at levere kemikalierne, men
vil også bidrage til løsning af problemerne ved brugen af produkterne for dermed at
sikre et højt miljø- og kvalitetsmæssigt niveau. Rammeaftalen omfatter ligeledes en
serviceaftale, som forpligter Henkel-Ecolab til at komme på servicebesøg på vaskerierne
minimum seks gange pr. år plus løbende besøg om problemløsning.
Rammeaftalen har medført, at Berendsen og Henkel-Ecolab bl.a. samarbejder på
følgende områder, som er centrale for miljøpåvirkningen fra vaskerierne:
| Optimering og standardisering af vaskerecepter |
| Fælles mål om miljø- og sundhedskriterier for kemikalier |
Optimering og standardisering af vaskerecepter
På vaskerierne anvendes forskellige vaskeprogrammer og vaskemiddeldosering alt efter,
hvilke typer tekstiler der vaskes. Dette kaldes også forskellige vaskerecepter. Disse
vaskerecepter har tidligere været forskellige på Berendsen’s vaskerier med deraf
følgende varierende miljøpåvirkning. Der har derfor været et stort behov for at få
opstillet ensartede og optimerede standardrecepter for de enkelte tekstiltyper. Dvs. at
man specificerer vandforbrug, temperatur og hvilken type vaskemiddel, der skal anvendes,
for at få det bedst mulige resultat med mindst mulig miljøbelastning.
Arbejdet med vaskerecepter er sket som udviklingsprojekter gennemført i et tæt
samarbejde mellem Henkel-Ecolab og Teknisk Afdeling/Miljøafdelingen hos Berendsen.
Udviklingsprojekterne har bestået af pilotforsøg med mange forskellige recepter
efterfulgt af fuldskalaforsøg på udvalgte vaskerier. De vaskemidler som Henkel-Ecolab
har anvendt i disse udviklingsprojekter har levet op til de miljøkriterier som Berendsen
har formuleret som målsætning for vaskemidlerne til deres vaskerier. På denne måde har
miljøkrav indgået på lige fod med vaskekvaliteten i udviklingsarbejdet.
En væsentlig del af processen med, at implementere nye vaskerecepter har været
etablering af kemikaliedoseringsanlæg. Henkel-Ecolab færdiggjorde i 1999 opsætning af
doseringsanlæg i 70 af Berendsen’s vaskerier i Nordeuropa. Doseringsanlæggene
muliggør en præcis dosering, som sikrer at doseringen sker med mindst mulig overdosering
af kemikalier. Overdoseringen kan reduceres med op til 20% gennem doseringsanlæggene.
Nedbrydning af barrierer for optimering af vaskerecepter
Implementeringen af nye vaskerecepter – herunder etablering af doseringsanlæg
– har været forsinket på vaskerierne. Barriererne tilskrives primært misforståede
forventninger og modstand mod forandringer. Doseringssystemer og recepter har traditionelt
været ting, som vaskerierne selv har bestemt uden indblanding fra koncernen.
Berendsen og Henkel-Ecolab har haft succes med at nedbryde disse barrierer ved, at
medarbejdere fra Berendsen’s Teknisk Afdeling er taget med Henkel-Ecolab ud ved
opstart og efterfølgende besøg på de enkelte vaskerier. Det har vist sig vigtigt, at
arbejdet støttes af teknikere, som kender folkene på vaskeriet og som inden besøget har
diskuteret, hvad årsagen til det konkrete problem kan være. Endvidere har både
Berendsen og Henkel-Ecolab været opmærksomme på, at det er meget vigtigt at give de
enkelte vaskerier et "ejerskab" til de nye koncern-dikterede teknologier. Det
lokale engagement skal opretholdes for at bibeholde et effektivt vaskeri. Derfor bruger
Berendsen og Henkel-Ecolab meget energi på at kommunikere de økonomiske og
miljømæssige fordele for vaskerierne ved de nye teknologier.
Udvidelse af Henkel-Ecolab’s miljøledelsessystem
Henkel-Ecolab er på nuværende tidspunkt certificeret efter ISO 14001 på deres
fabrik. Henkel-Ecolab er nu – som en naturlig forlængelse af deres
forretningsstrategi om at være en del af løsningen af problemerne ved brugen af
kemikalier hos kunden – i gang med at udvide deres miljøledelsessystem til også at
omfatte salgs- og marketingsfunktionen. Systemet vil således også komme til at omfatte
Henkel-Ecolab’s serviceaftaler med vaskerierne, herunder doseringssystemer og
teknikerbesøg. Henkel-Ecolab vil f.eks. opstille miljømål for reduktion af omvask og
for mindre slitage af tekstilerne. Slitagen af tekstilerne kan eksempelvis reduceres ved
at optimere brugen af blegemidler for de enkelte tekstilkategorier. Hermed forlænges
tekstilernes holdbarhed med deraf følgende økonomiske og miljømæssige fordele.
Henkel-Ecolab planlægger, at den norske del af koncernen vil få miljøcertificeret
salgs- og marketingsfunktionen i sommeren 2001.
Fælles mål om miljø- og sundhedskriterier for kemikalier
Berendsen har som nævnt opstillet en række miljø- og sundhedskriterier for
vaskemidler. Kriterierne er primært inspireret af kriterierne for miljømærkning af
vaskemidler efter Svanen og Blomsten, og omfatter krav til specifikke stoffer såsom
fosfonater og optisk hvidt, samt kriterier i form af bl.a. EU’s
miljøfareklassificeringssystem.
Henkel-Ecolab gennemfører løbende udviklingsaktiviteter med sigte på at overholde
disse kriterier. Der er i denne proces allerede erstattet et par produkter med indhold af
uønskede stoffer. Det fælles mål har i første omgang været at få kortlagt samtlige
produkter for uønskede egenskaber. Herefter er det målet løbende at udfase samtlige
stoffer med uønskede egenskaber. Dette mål er indarbejdet i miljøledelsessystemerne hos
både Berendsen og Henkel-Ecolab. Hos Henkel-Ecolab er målet i 2002, at stoffer
klassificeret R50-53, R51-53 samt LAS og optisk hvidt reduceres med 50% i
produktsortimentet.
Den aktuelle milepæl i udviklingsarbejdet er, at Henkel-Ecolab skal levere oplysninger
om miljøgrupperinger af samtlige indholdsstoffer i årets forbrugte vaskemidler til
Berendsen’s grønne regnskab for 2000.
Balancen mellem stabilitet og udvikling i samarbejdet
Samarbejdet mellem Berendsen og Henkel-Ecolab om miljøforbedringer kan beskrives
som et samarbejde mellem to virksomheder med forskellig baggrund og viden, der kombineret
giver en teknologisk udvikling. Netop kombination af viden i samarbejdsrelationer mellem
virksomheder er af netværksteoretikerne (se f.eks. Håkansson, 1987) beskrevet som
værende baggrunden for mange produktudviklinger. Netværksteoretikerne har undersøgt og
beskrevet, hvordan den teknologiske udvikling af produkter og processer foregår hos
industrielle virksomheder. En af deres centrale pointer er, at udviklingen normalt ikke
sker i virksomhedsrelationer med direkte kontrol eller ejerskab af den ene part. Her vil
det "pres", som medfører en dynamisk udvikling, blive sat i stå af de formelle
bånd.
Berendsen og Henkel-Ecolab er bevidste om de fordele, som ligger i, at de gennem deres
formelle samarbejdsaftale har opbygget et partnerskab med den tillid og ro, som skal til
for at få en teknologisk udvikling på kemikalieområdet til at fungere. Tillid er en
nødvendighed for at fortrolige indholdsoplysninger om kemikalierne kan udveksles. Men
samtidigt er virksomhederne også opmærksomme på, at samarbejdet skal holdes i gang.
Hvis parterne tager samarbejdet for givet vil den dynamiske udvikling omkring både priser
og produktudvikling gå i stå. Det er derfor hensigtmæssigt, at rammeaftalen skal
genforhandles efter den aftalte syv års-periode.
Øget udveksling af viden i produktkæden gennem "Supply Chain Management"
Kommunikationen i den beskrevne produktkæde med Henkel-Berendsen-Scandic sker i
dag igennem forretningsrelationerne til Berendsen. Dvs. at slutkundens – Scandic
Hotels – behov bliver kommunikeret gennem Berendsen og videre tilbage i kæden. Et
muligt udviklingspotentiale vil være, at også Henkel-Ecolab og Scandic fremover kommer i
direkte dialog. Udveksling af viden og ideer om forbedringer af miljøforhold, som kommer
til udtryk længere fremme eller tilbage i produktkæden, vil på denne måde kunne
forbedres. Yderligere udveksling af viden omkring f.eks. behandling af tekstiler, således
at opbevaring af tekstilerne hos hotellerne ikke medfører jordslåethed, vil kunne
medvirke til at begrænse brugen af blegemidler hos vaskerierne. Sådan udveksling af
viden kunne f.eks. ske ved "produktkædemøder" med aktørerne fra kæden.
Berendsen Textil Service
Berendsen Textil Service er en servicevirksomhed indenfor
industriel vask med aktiviteter i store dele af Europa. I DK har Berendsen 21 vaskerier og
ca. 1400 ansatte. Berendsen har i alt 80 vaskerier i Nordeuropa. De enkelte vaskerier har
decentral ledelse og har selvstændigt økonomisk ansvar. Berendsen søger til stadighed
at videreudvikle sine koncepter ved inddragelse af ny teknologi og viden, herunder viden
inden for miljøområdet. Alle Berendsen’s danske vaskerier er certificeret efter ISO
9001 og 14001. |
Henkel-Ecolab
Henkel-Ecolab er et europæisk selskab, som fremstiller produkter
indenfor industriel og institutionel hygiejne, herunder vaskemidler til industriel vask.
Henkel-Ecolab har omkring 4.500 ansatte i Europa. Hygiejne, miljøbeskyttelse og sikker
anvendelse af virksomhedens produkter, systemer og tjensteydelser er for virksomheden
områder, som er ligeværdigt prioriteret med målet om at være en international
konkurrencedygtig virksomhed. Henkel-Ecolab’s danske produktion er certificeret efter
ISO 14001, mens salgs- og marketingsfunktionen er under certificering. |
Scandic Hotels
Scandic Hotels er Nordens største hotelkæde med 153 hoteller i
10 lande. Virksomheden beskæftiger i alt omkring 7.000 ansatte. Scandic’s
forretningsstrategi er at koncentrere sig om hoteldrift, og miljømålet er at blive en af
de mest miljøvenlige virksomheder indenfor hotelbranchen. Scandic arbejder systematisk
med miljøhandlingsplaner for samtlige hoteller, og sammenstiller hvert kvartal et
"miljøindex", som viser, hvor langt hotellerne er kommet på miljøområdet. |
Interview med Henrik Grüttner, Sophus Berendsen A/S. 2001-02-13.
Interview med Stefan Olsson og Svend Andersen, Henkel-Ecolab. 2001-03-28.
Pressemeddelelse fra Berendsen. "Scandic Hotels fornyer skandinavisk aftale med
Berendsen". 2001-03-26.
Håkansson, H (Ed.). "Industriel Technological Development – a network
approach". Croom Helm Ltd. London 1987.
www.scandic-hotels.com
www.berendsen.com
www.henkel-ecolab.com
Akzo Nobel Deco har igennem de seneste fem år substitueret mere end 90% af den
uønskede stofgruppe APEO fra deres vandbaserede malinger. APEO er bl.a. mistænkt for at
være årsag til hormonlignende effekter hos mennesker og i miljøet. Substitutionen er
sket i samarbejde med råvareleverandørerne i substitutionsforløb, som løbende er
blevet forbedret. Endvidere har Akzo Nobel Deco et velfungerende samarbejde med malerfaget
om udvikling af malinger, som uden risiko kan anvendes af gravide malere.
Det centrale i samarbejdet omkring udfasning af uønskede stoffer i kemikalietunge
produkter – såsom maling – er håndtering af fortrolighedsaspektet.
Hemmeligholdelse af indholdsrecepter er afgørende for både de typisk store
internationale råvareleverandører, og for farve- og lakindustrien for ikke at blive
kopieret af konkurrenterne. Derfor er den metodiske udfordring i substitutionsarbejdet at
gennemføre samarbejder med råvareleverandørerne med gensidig respekt for
hemmeligholdelse for råvarer- og malingsrecepter. Samarbejderne i produktkæden har
primært resulteret i følgende:
Lært af erfaringer med "enkeltstof-fokus"
Medier og miljøregulering har tendens til at presse kemikalietunge virksomheder
til at fokusere deres miljøindsats på substitution af specifikke enkeltstoffer. Medierne
har lettest ved at formidle fokus på "bandit"-enkeltstoffer, og "Listen
over uønskede stoffer" er et eksempel på miljøreguleringens fokus på
enkeltstoffer. Akzo Nobel Deco er gennem arbejdet med substitution af APEO blevet
opmærksom på ulemperne ved at fokusere på en enkelt stofgruppe. Faren for at
introducere nye problemstoffer som erstatning for den gamle stofgruppe er stor.
Fremadrettet dialog med leverandører om uønskede egenskaber
Akzo Nobel Deco har i dag en fremadrettet dialog med deres leverandører, som
respekterer begge parters krav om hemmeligholdelse. Fokus i dialogen er nu på
indholdsstoffernes uønskede egenskaber fremfor på uønskede enkeltstoffer. De uønskede
egenskaber kommunikeres løbende gennem kriterier for bl.a. sundheds- og
miljøfareklassificering, som skal overholdes i de nyudviklede råvarer. Dermed sikres, at
erstatningsstofferne ikke er nye problemstoffer.
På forkant med miljøkrav gennem "product stewardship"-program
Det var debatten i medierne i 1995-96 om formodede hormonlignende effekter, som
satte processen med substitutionen af APEO i gang i produktkæden. Akzo Nobel Deco følte
på daværende tidspunkt, at det var nødvendigt på frivillig basis at sætte
substitutionsarbejdet i gang. I dag søger Akzo Nobel Deco at være på forkant med
krav/pres fra medier, myndigheder eller kunder gennem deres "product
stewardship"-program. Akzo Nobel-koncernledelsen og Akzo Nobel Deco fastsætter i
samarbejde miljømål indenfor områder såsom miljømærkning, miljøfareklassificering,
reduktion af VOC-indhold m.m. Der fastsættes tidsplaner for gennemførelse og hvis
udviklingsplanerne ikke holdes, kan koncernledelsen i yderste konsekvens vælge at tage
fabrikkens produkter af markedet.
Løbende produktudvikling i samarbejde med malerfaget
Direkte krav til produktudviklingen kommer i dag kun fra de professionelle malere.
Akzo Nobel Deco har et gensidigt givtigt samarbejde med Maler-BST om udvikling af
malinger, som bruges af gravide.
Fakta om APEO
Alkylphenolethoxylater (APEO) er en miljø- og sundhedsskadelig
stofgruppe, som optræder på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer. APEO er
herudover mistænkt for at have hormonlignende effekter overfor mennesker og dyr, og har
været en central stofgruppe i debatten om den dalende sædkvalitet i Danmark.
APEO er relativt billige overfladeaktive stoffer med særdeles
fordelagtige egenskaber som bl.a. emulgatorer i maling. Da man gik over til vandbaseret
indendørsmaling i begyndelsen af 60’erne, var det bl.a. muligt fordi man brugte APEO
som emulgator. En APEO-holdig vandbaseret maling indeholder 1-2% APEO. |
APEO blev primært introduceret i maling, da man i starten af 1960’erne skiftede
fra opløsningsmiddel- til vandbaserede bygningsmalinger. Med APEO havde man de tekniske
egenskaber som gjorde det muligt at kunne erstatte de opløsningsmiddelbaserede produkter
med de vandige.
Det var debatten i medierne i 1994-95 om APEO’s formodede hormonlignende effekter,
og en mulig forbindelse til danske mænds dalende sædkvalitet, som satte processen med
udfasning af APEO i gang i produktkæden. Akzo Nobel Deco besluttede i 1995 at arbejde for
en total udfasning af APEO ud fra en forventning om, at Miljøstyrelsen ville indføre
restriktioner overfor brug af stofferne indenfor en kortere årrække.
I 1995 udsendte Akzo Nobel Deco spørgeskemaer til samtlige råvareleverandører (30-40
leverandører) for at få oplysninger omkring indholdet af APEO. Denne kortlægning har
dannet baggrund for Akzo Nobel Deco’s efterfølgende substitutionsarbejde.
Virksomheden oplevede det som en tung og langvarig proces at få indsamlet
spørgeskemaerne. En del af leverandørerne mente, at Akzo Nobel Deco var lidt
"hysteriske" og var meget sene til at besvare spørgeskemaet.
Spørgeskemaundersøgelsen af råvarerne viste, at APEO indgik i langt flere råvarer
end først ventet. Der forekom APEO i f.eks. tonepastaer, skumdæmpere og additiver, hvor
man fra start kun havde kendskab til indholdet i bindemidler. Dette betød, at der skulle
involveres langt flere leverandører i udfasningsarbejdet end først ventet.
Substitutionsforløbene kompliceres af, at både råvarerleverandørerne og
malingsproducenterne lægger stor vægt på, at råvarer- og malingsrecepter holdes
fortrolige – også i relationen mellem leverandør og virksomhed. De enkelte farve-
og lakvirksomheder foretager meget af udviklingsarbejdet indenfor virksomheden.
Konkurrencen indenfor branchen er hård, og hemmeligholdelse af malingsrecepterne er
afgørende for, at malingen ikke bliver kopieret af andre.
Substitutionsforløbene kan bedst illustreres af et eksempel på en konkret
substitution af APEO fra et bindemiddel (jf. faktaboks). Substitutionsforløbene har stort
set været identiske hos Akzo Nobel Deco og handelsvirksomheden P. Brøste A/S, der har
være involveret i substitutionsforløb på leverandørsiden. Brøste fungerer som
bindeled mellem en stor del af de danske farve- og lakvirksomheder og kemikalieindustrien
(jf. faktaboks om Brøste).
Substitutionsforløb
Eksempel på substitution af APEO fra bindemidler til vandbaseret
maling (bindemidlet udgør omkring 30% af en normal vandbaseret maling):
Processen er typisk blevet startet – som det er sket ved Akzo
Nobel Deco – ved at samtlige råvarerleverandører gennem en
spørgeskemaundersøgelse er blevet spurgt om forekomsten af APEO i deres råvarer.
Farve- og lak virksomheden har herefter henvendt sig til deres
leverandør af bindemiddel (f.eks. kemikoncernen Perstorp) for at få tilsendt nogle
APEO-frie bindemidler. Når det gælder hovedbestandele af malingen – såsom
bindemidler – vil farve- og lakvirksomheden normalt henvende sig til den eksisterede
kemikalieleverandør med henblik på at få udviklet et alternativ. Gælder det
erstatninger af forskellige additiver vil man i højere grad "shoppe" mellem
forskellige leverandører for at finde APEO-frie produkter.
Farve- og lakvirksomheden oplyser nu overordnet til leverandøren,
hvilken type maling bindemidlet skal anvendes i. Dvs. at den eksakte type maling som
bindemidlet skal indgå i, normalt holdes fortroligt overfor leverandøren af
konkurrencehensyn.
Leverandøren anbefaler nogle alternativer til det hidtil leverede
bindemiddel, som farve- og lakvirksomheden kan afprøve.
Farve- og lakvirksomheden modtager prøverne og tester dem i deres
formulering/receptblanding. Denne afprøvning tager typisk 3-6 måneder (op til et år).
Testen foretages indenfor virksomhedens fire vægge, og først som led i en afsluttende
test sendes der prøver ud til en række professionelle malere, som afprøver malingens
egenskaber.
Farve- og lakvirksomheden beder leverandøren om skriftligt at
dokumentere, at APEO ikke indgår i det alternative bindemiddel.
Farve- og lakvirksomheden godkender afslutningsvis det alternative
bindemiddel. Virksomheden har altså ikke kendskab til det eksakte indhold af bindemidlet,
som nu indgår i malingen.
|
Dette typiske substitutionsforløb har oplagt den ulempe, at farve- og lakvirksomheden
gennem denne "enkeltstof-fokus" kun kan være sikker på, at det er APEO, som
ikke længere findes i bindemidlet. Bindemidlets øvrige indholdsstoffer er fortrolige.
Bliver der senere fokus på andre stoffer i bindemidler må samme arbejde igangsættes.
Dette er en særdeles langvarig proces, specielt når man tænker på, hvor mange
råvarer, der indgår i maling.
Hvordan kan substitutionsforløbet forbedres? En oplagt mulighed – som ofte høres
i kemikaliedebatten – ville være, at indføre et myndighedskrav om oplysning af det
samlede produktindhold for kemiske produkter (fuld deklarationspligt). Det ville betyde,
at farve- og lakvirksomheden havde overblik over samtlige indholdsstoffer i råvarerne og
dermed bedre kunne vurdere malingens samlede miljø- og sundhedsmiljømæssige egenskaber.
Et internationelt krav om fuld deklarationspligt vurderes dog som et helt urealistisk
krav til den kemiske industri. Fortroligt produktindhold er kemikalieleverandørernes
– og farve- og lakvirksomhedernes - vigtigste konkurrenceparameter.
Akzo Nobel Deco og Brøste har begge overvejet, hvordan substitutionsforløbene kan
forbedres. En brugbar fremgangsmåde er, at farve og lak-virksomheden fremover forlanger
oplyst, hvilke stoffer i råvarerne der har uønskede miljø- og sundhedsskadelige
egenskaber ud fra et eller flere kriteriesæt (f.eks. EU’s sundheds- og
miljøfareklassificering af stoffer). Dermed sikres en fremadrettet dialog med
leverandørerne om samtlige indholdsstoffers egenskaber fremfor fokus på udfasning af
enkeltstoffer – såsom APEO – som risikeres substitueret til andre stoffer med
samme eller andre skadelige egenskaber. Akzo Nobel Deco har indenfor de seneste år
oplevet en større villighed fra leverandørerne til at fremkomme med disse oplysninger.
Akzo Nobel har nu sat som koncernmål, at ingen af koncernens produkter må kunne
miljøfareklassificeres, og det er bl.a. dette mål som Akzo Nobel Deco nu kommunikerer
til deres leverandører. Endvidere sætter virksomheden og koncernen gennem deres
"product stewardship"-program miljømål indenfor bl.a. miljømærkning,
miljøfareklassificering, reduktion af VOC-indhold m.m. Koncernledelsen og virksomheden
fastsætter i fællesskab tidsplaner for gennemførelse af miljømålene og rapporterer
jævnligt status for målopfyldelsen til koncernledelsen. Hvis udviklingsplanerne ikke
holdes, kan koncernledelsen i yderste konsekvens vælge at tage virksomhedens produkter af
markedet.
I malerfaget er fokus rettet mod de fordampelige stoffer i maling. Dvs. stoffer som
malerne bliver eksponeret med ved arbejdet (f.eks. terpentin og restmonomerer såsom
vinylklorid). De krav, som konkret stilles til farve- og lakindustrien, omhandler krav til
fordampelige stoffer af hensyn til gravide. Omkring 1/3 af de professionelle malere er i
dag kvinder, og der kommer stadig flere kvinder til faget. Kravene fomuleres gennem
Maler-BST til farve- og lakvirksomhederne, og der stilles typisk krav til plastmalinger
omkring indholdet af restmonomerer og isothiazoliner, som kan give eksem. Maler-BST
udvikler løbende kriterierne, som grupperer malinger i tre grupper:
- Kan anvendes af gravide under almindelige, gode forhold
- Kan anvendes af gravide under gunstige forhold
- Produkter må ikke anvendes af gravide
Maler-BST kommunikerer kriterierne til farve- og lakindustrien, som melder tilbage,
hvilke grupper deres malinger skal placeres i. Både Maler-BST og Akzo Nobel Deco opfatter
arbejdet med at få udfaset de stoffer der kan være problematiske for gravide som
givtigt.
Malernes kriterier er alle fokuseret på stoffer som afdamper. Malerne stiller således
ikke krav til f.eks. APEO, der ikke udgør et direkte sundhedsproblem under malerarbejdet,
men derimod kan være et sundheds- og miljøproblem, hvis stoffet når ud i vandmiljøet.
Der er ikke kommet noget pres fra de professionelle malere om udfasning af APEO.
Markedet for miljøvenlige malinger i deltailhandelen er på nuværende tidspunkt ikke
særligt stort, men vurderes dog stigende. Akzo Nobel Deco’s to miljømærkede
malinger har ikke solgt mere end de konventionelle produkter. Aktuelt mærker Akzo Nobel
Deco dog en stigende interesse for miljømærkning ved, at de får et stigende antal
forespørgsler om emnet.
Dette underbygges af, at detailhandelen ikke tidligere har stillet miljøkrav til
maling, men at f.eks. FDB aktuelt arbejder på at stille en række specikke miljøkrav til
den maling, som de forhandler i deres butikker. Det drejer sig specifikt om nogle
varekvalitetskrav, de stiller til deres kemisk/tekniske varer, herunder at varerne ikke
må indeholde stoffer som er mistænkt for hormonlignende effekter såsom APEO.
Akzo Nobel Deco A/S
Akzo Nobel Deco er beliggende i København og producerer maling og
træbeskyttelse til både uden- og indendørs maling. Virksomheden er det tidligere
Sadolin & Holmblad, og er Danmarks ældste farve- og lakfabrik med en historie tilbage
til 1777. I 1987 blev Sadolin & Holmblad opkøbt af den svenske koncern Nobel
Industrier, og i 1994 fusionerede Nobel Industrier med den hollandske koncern Akzo. Akzo
Nobel er i dag verdens førende koncern inden for farve og lak.
Akzo Nobel Deco har ca. 400 ansatte, og er det største selskab i den
danske del af Akzo Nobel-koncernen. Akzo Nobel Deco blev i 1995 certificeret efter
miljøstandarden BS 7750, og i 1997 blev miljøledelsessystemet uden særlige ændringer
konverteret til ISO 14001. I 1999 opnåede Akzo Nobel Deco desuden en EMAS registrering af
deres miljøredegørelse. To af Akzo Nobel Deco’s egenproducerede produkter er
mærket med EU’s Miljøblomst (en hvid og brækket hvid loftsmaling). |
Råvarerleverandører til farve- og lakindustrien
P. Brøste A/S
Brøste er et dansk handelsselskab, som bl.a. forhandler salt (vejsalt
og spisesalt), fødevarer og kemikalier. Brøste har i dag ca. 100 medarbejdere i Danmark
og 250 i Norden og Baltikum. Salg af kemikalier omfatter råvarer til entreprenørbranchen
samt råvarer til fremstilling af printblæk og maling. Brøste forhandler råvarer til
farve- og lakindustrien for internationale råvarerproducenter såsom Cognis, Cray Valley
og Hercules. Brøste tilsluttede sig i 1998 Kemikaliebranchens miljøledelsesprogram
Responsible Care med til hørende verifikation (ESAD) og indførte kvalitetsstyring i
1992.
Perstorp Clariant AB
Perstorp AB er et globalt selskab indenfor specialkemi og laminatgulve
med hovedsæde i Sverige. Perstorp leverer bl.a. råvarer til byggekemikalier og til
maling, herunder bindemidler. Virksomheden har produktion i 11 lande og har omkring 3.500
ansatte. Virksomheden er for nylig fusioneret med kemigiganten Hoechst under navnet
Perstorp Clariant AB. |
Interview med Beth Gydesen og Peter Dahl, Akzo Nobel Deco A/S. 2001-02-15.
Interview med Birthe Oldenborg og Sanne Larsen, P. Brøste A/S. 2001-02-16.
Interview med Mogens Kragh Hansen, Maler-BST (Malerfagets Bedriftssundhedstjeneste).
2001-02-22.
Interview med Jesper Valentin, Silvan A/S. 2001-02-23.
Interview med Anders Andreassen, Perstorp AB Sweden. 2001-02-20.
Interview med Katrine Milman, FDB. 2001-03-14.
www.sadolin.dk
www.perstorp.se
www.broste.dk
Novotex er en ordreproducerende tekstilvirksomhed, der har specialiseret sig i
miljøvenlige tekstiler. For at producere miljøvenlige tekstiler kræver det, at Novotex
kan styre og dokumentere leverandørernes miljøpræstation. Derfor har Novotex igennem
flere år samarbejdet med få udvalgte leverandører i hver sin del af et tekstils
livscyklus. Samarbejdet involverer flere personalegrupper og udgangspunktet er tillid og
dokumentation. Tilliden er blevet opbygget gennem samarbejdet. Dokumentationen bliver
skabt ved hjælp af et PC-baseret analyseværktøj, som Novotex har udviklet.
Det er nødvendigt, at omverdenen har tillid til, at Green Cotton produkter er mere
miljøvenlige end konkurrerende produkter. Ellers taber varenavnet sin værdi, og
omsætningen vil falde. Derfor er det en væsentlig del af Novotex' miljøarbejde at kunne
dokumentere og løfte leverandørernes miljøpræstation. Dette er særlig vigtigt for
Novotex, fordi virksomheden står for en lille del af den samlede produktion. Samarbejdet
i produktkæden har blandt andet resulteret i følgende:
Udvikling og markedsføring af Green Cotton
Green Cotton er Novotex’ mærkenavn for miljøvenlige tekstiler. Langt de
fleste Green Cotton produkter opfylder kriterierne for miljømærkede tekstiler. Men det
er ikke alle kunder, som ønsker at få miljømærket på deres tekstiler. For at
dokumentere produkternes miljøpræstation har Novotex sat en række specifikke krav til
hver del af livscyklusen af et Green Cotton produkt. Kravene kan f.eks. være
kemikalieforbrug, arbejdsmiljø, energi- eller vandforbrug.
Dokumentation af leverandørers og leverancers miljøpræstation
For Novotex er det vigtigt at dokumentere leverandørernes og leverancernes
miljøpræstation, ellers mister kunderne tilliden til varenavnet med efterfølgende fald
i omsætningen som resultat. Samtidig er Novotex en ordreproducerende virksomhed. Det
stiller krav til, at både virksomheden og leverandørerne er fleksible. Derfor har
Novotex udviklet et PC-baseret analyseværktøj til at score leverandørernes
miljøpræstation.
I 1986 får Novotex besøg af direktøren fra Skjern Trikotagefarveri. Novotex ville
ikke købe fra Skjern Trikotagefarveri, fordi de var for dyre. På vej ud ad døren
nævner direktøren en ide til at substituere fra det kræftfremkaldende formaldehyd ved
at forkrympe bomuldstekstiler. Desværre går bomulden ud af form ved forkrympning. For at
løse dette problem tager Novotex kontakt til et græsk spinderi, der skiftevis spinder
sit garn med z- og s-metoden mod normalt at vælge én spindingsmetode.
S-Z garnet går ikke ud af form, når det krymper, og produkterne er samtidig mere
holdbare, fordi de holder formen længere. Ved at koble Novotex, det græske spinderi og
Skjern Trikotagefarveri sammen blev der udviklet et produkt, der var i front kvalitets- og
miljømæssigt. Produktet fik registreret mærkenavnet Green Cotton og var samtidig
startskuddet til, at Novotex begyndte at udvikle et koncept for miljøvenlige tekstiler.
Konceptet tog udgangspunkt i en livscyklustankegang, hvor Novotex begyndte at stille
miljøkrav til de 9 faser i tekstilproduktionen:
| Dyrkning og høst af bomuld |
| Fiberudvinding |
| Spinding |
| Strikning |
| Vævning |
| Blegning og farvning |
| All-over tryk |
| Fronttryk |
| Tilskæring og syning |
Et af Novotex’ krav var, at bomuld skulle være økologisk. Da der i slutningen af
80’erne var mangel på økologisk bomuld, købte Novotex nogle økologiske marker og
stod selv for bomuldsproduktionen. Det lød umiddelbart som en rigtig fornuftig idé. Men
Novotex blev klogere. En økologisk mark skal løbende skifte afgrøder, ellers bliver
jorden udpint. Da Novotex ikke havde ambitioner om at sælge tomater eller lignende,
måtte de afhænde markerne til en for dem særdeles ugunstig pris. Siden da har Novotex
overladt styringen af dyrkning af bomuld og fiberudvinding til spinderiet, som i
mellemtiden var blevet miljøcertificeret.
Kravene i hver livscyklusfase er løbende blevet skærpet. Da Novotex startede med at
udvikle deres koncept, havde de få leverandører i hver af livscyklusfaserne. Det var
derfor en overkommelig opgave for Novotex at indsamle dokumentation for leverandørernes
miljøpræstation ved hver større ordre. I starten fik Novotex nogle gode priser fra
leverandørerne, fordi en række leverandører gerne vil have Novotex som reference. I
takt med, at Novotex fik flere leverandører, og kunderne efterspurgte flere forskellige
typer tekstilprodukter, tog det længere og længere tid for Novotex at dokumentere
leverandørernes miljøpræstation. Samtidig blev det også dyrere, fordi Novotex skulle
bekoste flere miljøanalyser af metervarer. For at spare tid havde Novotex behov for at
sætte dokumentationen i system. Det fik Novotex til - med støtte fra Miljøstyrelsen -
at udvikle et PC-baseret vurderingsværktøj af leverandører. I projektet sad en af
Novotex’ leverandører - Danish Colour Design - i styregruppen.
I dag har Novotex igen få leverandører, der primært er danske. De danske
leverandører har en bedre miljøpræstation samtidig med, at det giver en større
fleksibilitet og kortere reaktionstid. Blandt de største udenlandske leverandører findes
nogle systuer i Baltikum samt spinderier i Sydeuropa. Derudover har Novotex besluttet at
fravælge nogle for at få færre men større leverandører. Denne beslutning blev taget
dels fordi, det sparer Novotex for tid, og dels fordi, det er lettere at stille krav til
leverandører, når Novotex køber større mængder hos den enkelte leverandør.
Arbejdet med at bruge vurderingsværktøjet er i dag formaliseret. Virksomhedens
væsentligste leverandører i hver livscyklusfase bliver vurderet en gang årligt.
Vurderingsværktøjet fungerer på den måde, at leverandørerne i dialog med Novotex
bruger to timer på at besvare en række spørgsmål inden for fem kategorier:
| Miljøledelse |
| Livscyklus |
| Kommunikation |
| Produktion |
| Produkt |
Hvert svar giver 0-6 point. Når leverandøren har svaret på alle spørgsmål, er
næste skridt, at Novotex analyserer svarene. Novotex sender dernæst et informationsblad
ud til de pågældende leverandører. I informationsbladet kan leverandøren se hvor mange
point, virksomheden har scoret i hver af de fem kategorier og totalt. Derudover er det
muligt for leverandøren og Novotex at se, hvor godt leverandøren klarer sig i forhold
til det maksimale pointtal, andre leverandører i samme livscyklusfase og alle
Novotex’ leverandører. Novotex’ hovedleverandører ligger oftest 1 - 2 point
over gennemsnittet.
Novotex får tre ting ud af vurderingsværktøjet. For det første kan de se en
udvikling i leverandørernes miljøprofil. For det andet giver samtalerne med
leverandørerne Novotex en viden om hvilke miljøforhold, der er fokus på i branchen, og
ideer til hvordan, de kan løses. På den måde får Novotex input til nye mål i
miljøledelsessystemet og nye krav til leverandører. For det tredje giver
vurderingsværktøjet Novotex et overblik, som de kan bruge til at sætte target
production points i hver livscyklusfase. Target production points indeholder både en
minimumspræstation, som leverandører skal opfylde, og en målsætning om hvordan,
leverandørerne skal udvikle sig.
Når leverandørerne modtager informationsbladet, er der nogle, som reagerer ved at
kontakte Novotex, hvor de stiller spørgsmål til, hvordan de kan få en højere score. I
denne fase, hvor Novotex er rådgiver over for leverandørerne, er dialogen uformel og
uforpligtende.
Et kendetegn ved samarbejdet er, at flere personalegrupper i hver af virksomhederne er
involveret i samarbejdet. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at designere, miljøansvarlige,
sælgere og produktionsansvarlige er i dialog med hinanden. Et andet kendetegn ved
samarbejdet er, at virksomhederne viser tillid til hinanden - f.eks. er en stor del af
Novotex’ lager af metervarer placeret hos J. Mørup. Det er med til at gøre
produktionstiden kortere, fordi J. Mørup bliver fri for at vente på at modtage
metervarer fra Novotex. Et tredje kendetegn ved samarbejdet er, at virksomhederne har
forpligtet sig til at gøre en indsats over for miljøet, og at forpligtelsen giver
resultater i form af miljøledelse, miljømærker og andre konkrete miljøforbedringer.
I den nærmeste fremtid står Novotex over for en række udfordringer. Den første er,
at virksomheden skal blive ved med at forbedre produktkædens miljøbelastning. I dag har
Novotex kun blomstmærke licens til bomuldsprodukter. Licensen skal udvides til andre
typer stof, f.eks. viscose, polyester eller lignende.
Det kræver, at de løbende støtter leverandørerne i at forbedre miljøpræstationen
og dokumentationen.
En anden udfordring bliver at påvirke kunderne til at signalere miljøbevidsthed. I
dag er der mange kunder, som vil have miljøvenlige tekstiler, der lever op til
blomstmærke kriterierne, men fravælger mærket. Det er Novotex’ ambition, at alle
tekstiler skal have mærket, med mindre kunden gør en aktiv indsats for at fravælge det.
Den tredje udfordring bliver at udvide miljøvenlige tekstiler til bæredygtige
tekstiler. Det kræver, at Novotex udvikler et etisk regelsæt, hvor de blandt andet
fastsætter retningslinier for personalehåndtering i hele produktkæden. I første omgang
er det hensigten, at Novotex udvikler et udkast til regelsættet, og at det skal stå ved
siden af den miljømæssige vurdering. I anden omgang skal Novotex i dialog med
produktkæden, så det etiske regelsæt bliver tilpasset deres behov og holdninger.
Novotex
Novotex producerer primært fritidsbeklædning, hvor langt
største delen af virksomhedens produktion bliver eksporteret. Novotex blev grundlagt i
1983 og har i dag 50 medarbejdere, der omsætter for 90 millioner kroner.
Novotex er en af pionererne på miljøområdet. De har profileret sig
på miljø siden 1986 og var landets første tekstilvirksomhed, der med varemærket Green
Cotton arbejder på at minimere miljøbelastningen set fra et livscyklusperspektiv.
Virksomheden er EMAS-registreret og har licens til at producere blomstmærkede produkter. |
J. Mørup Stof
J. Mørup er en ordreproducerende metervare tekstilvirksomhed. J.
Mørup Stof blev stiftet i 1969 og har i dag 55 medarbejdere. Virksomheden har arbejdet
med miljøvenlige tekstiler siden starten af 90’erne, hvor de begyndte at udbyde
økologiske tekstiler. I 1997 fik virksomheden miljøledelse i form af ISO 14001 og i 2000
blev J. Mørup Stof EMAS-registreret. En stor del af deres miljøledelsessystem omhandler
leverandørstyring. |
Danish Colour Design
Tekstiltrykkeriet Danish Colour Design blev stiftet i 1977. I dag
har virksomheden 30 medarbejdere. Størstedelen af omsætningen er fra danske kunder.
I 1999 fik virksomheden miljøledelse i form af ISO 14001, ligesom
Danish Colour Design i mange år har fokuseret på at reducere produktets
miljøpåvirkninger, f.eks. kan Danish Colour Design opfylde kriterierne til Blomsten.
Dette skyldes blandt andet, at de har samarbejdet med Novotex siden 80’erne. |
Skjern Trikotage Farveri
Tekstilfarveriet Skjern Trikotage Farveri blev stiftet i 1921.
Virksomhedens 150 ansatte betjener fortrinsvist danske, tyske og hollandske kunder.
Skjern Trikotage Farveri har siden midten af 80’erne arbejdet
sammen med Novotex om at udvikle Green Cotton. Derfor er farveriet i dag
miljøcertificeret, ligesom virksomheden kan opfylde de kriterier i Blomsten og Svanen,
der er rettet mod farverier. |
Interview med Benny Hansen, Danish Colour Design
Interview med Lasse Simonsen og Birgitte Vinther, Novotex
Interview med Hans Henrik Olsen, J. Mørup Stof
Interview med Skjern Trikotage Farveri
Miljødialog med leverandører, Miljønyt nr. 48
www.novotex.dk
Novotex’ profilmateriale
Artikler i Børsens Ledelseshåndbøger : Variation over tema - en miljøtrilogi
Novotex’ Miljøredegørelse
Novotex’ informationsblad til J. Mørup Stof
Novotex’ informationsblad til Danish Colour Design
Phønix-Trykkeriet A/S og designvirksomheden Kontrapunkt A/S har i dag et tæt
samarbejde, hvor de udnytter hinandens kernekompetencer. Phønix kan levere tryksager med
en optimal miljøpræstation, og Kontrapunkt kan levere grafiske designløsninger i
international klasse. Samarbejdet har ofte været en faktor til, at større,
miljøbevidste kunder vælger en løsning fra Kontrapunkt og Phønix i stedet for en fra
konkurrerende designvirksomheder og trykkerier.
Samarbejdet mellem Kontraktpunkt og Phønix-Trykkeriet startede i 1993, da
Kontrapunkt ønskede at bruge et trykkeri med en miljøprofil. Samarbejdet har primært
bidraget til forbedringer på fire områder:
Øget salg og adgang til nye kunder
Store kunder som Novo, Post Danmark, Danmarks Radio og DTU har valgt en Phønix -
Kontrapunkt konstellation, hvor en af faktorerne til kundernes valg har været Phønix -
Kontrapunkts kompetencer inden for design og miljø.
Kontrapunkt har været katalysator for Phønix’ strategiskift
Da samarbejdet med Kontrapunkt startede, havde Phønix behov for et strategiskift.
Dengang var der ligesom i dag en overkapacitet på markedet for tryksager. Det presser
priserne og indtjeningen på den enkelte tryksag. Phønix har været igennem en
udviklingsfase, hvor de i starten af 90’erne konkurrerede på den enkelte tryksag. I
midten og slutningen af 90’erne satsede de på, at kunderne ville vælge dem på
grund af, at virksomheden var miljø- og kvalitetscertificeret.
Da det i dag er et markedskrav, at trykkerier skal have miljøledelse og svanemærkede
tryksager, er Phønix ved at tilføje et nyt element i deres strategi. Nu skal kunder
vælge Phønix-Trykkeriet, fordi trykkeriet kan levere de bedste serviceydelser i
forbindelse med en tryksag. Udviklingen har betydet, at Phønix i dag primært har få
store kunder i stedet for mange små. Dette er blandt andet en følge af, at Phønix er
begyndt at lave aftaler om at samle alle kundens tryksager hos dem for en periode.
Kontrapunkt er en katalysator for Phønix-Trykkeriets valg af strategi, fordi de er med
til at afdække hvilke behov, købere af tryksager har.
Kontrapunkts designere har øget deres miljøkompetence
Phønix har været med til at øge Kontrapunkts viden om miljø og tryksager. Denne
viden anvender Kontrapunkt, når de designer tryksager eller designmanualer, og de
foretager dermed bevidste valg på områder, der har betydning for miljøet. Det kan
f.eks. være at vælge papirformater med relativt lidt spild, undgå metalfarver, der
indeholder opløsningsmidler, eller svanemærket papir. Derudover er Kontrapunkt altid i
miljødialog med kunder, der har et stort behov for tryksager.
Phønix-Trykkeriet og Kontrapunkt har tilpasset sig hinanden
Phønix og Kontrapunkt kender hinandens rutiner og behov. Det letter arbejdsgangen,
og der sker færre fejl. På den måde kan de producere billigere, hurtigere og med mindre
miljøbelastning. Virksomhederne har i dag brugt så meget tid på at udveksle
informationer og tilpasse sig hinanden, at det på kort sigt ikke kan betale sig for
hverken Kontrapunkt eller Phønix at afbryde samarbejdet.
I 1993 tog Kontrapunkt kontakt til Phønix, fordi Kontrapunkts holdning var, at der
skulle tages miljøhensyn ved produktion af tryksager. Selv om Kontrapunkt ikke belaster
miljøet væsentligt, bliver miljø diskuteret ved mange af deres opgaver. Phønix var et
oplagt valg, fordi de på det tidspunkt var et af landets eneste miljøcertificerede
trykkerier.
Der gik ikke længe, før samarbejdet gav nye ordrer. Og det var Kontrapunkt og
Phønix, som lavede de første af Novo Nordisk’s grønne regnskaber. Denne case blev
anvendt som eksempel i forsøget på at sælge til andre potentielt miljøbevidste kunder;
f.eks. Rambøll og Post Danmark. Dengang kunne en høj miljøprofil vinde kunder, fordi
der ikke var mange trykkerier, som havde indført miljøledelse, og svanemærket fandtes
ikke.
Nogle år efter gav Miljøstyrelsen tilskud til, at Kontrapunkt og Cowi Consult kunne
lave projektet: "Redegørelse for hvordan grafiske virksomheder kan arbejde mere
miljøbevidst". I projektet blev Phønix brugt som rollemodel, hvilket knyttede
virksomhederne tættere sammen. Samtidig fik Kontrapunkt opbygget designernes
miljøkompetencer, så de i dag kender til miljøkonsekvenserne af deres designløsninger.
Dette er ikke ensbetydende med, at de ikke vælger et papirformat med meget papirspild
eller metalfarver, der ikke kan være vegetabilske. Men forskellen er, at valget er
bevidst.
Samarbejdet var dog ikke problemløst i starten. Kontrapunkt er en krævende
tryksagskunde, der ønsker komplicerede løsninger, hvor der løbende stilles nye og
større krav til tryksagens
| Holdbarhed, bøger og årsregnskaber er tryksager med lang levetid |
| Skarphed i billedgengivelse, Kontrapunkt anvender mange kommunikationsmidler i deres
løsninger. Det er vigtigt for Kontrapunkt og deres kunder, at tryksager, skilte,
hjemmesider og lignende ser ens ud |
| Special finish, f.eks. stansning, prægning og buk eller fals og lim |
Det voldte nogle problemer i starten, fordi Phønix flere gange havde svært ved at
leve op til de kvalitetskrav, Kontrapunkt stillede. Men Kontrapunkt insisterede på at
beholde Phønix som tryksagsleverandør, fordi Phønix viste vilje og lyst til at forbedre
sig; f.eks. nedsatte Phønix en forbedringsgruppe, som skulle finde en løsning, når
Kontrapunkt stillede et nyt kvalitetskrav. Nogle gange bestod forbedringsgruppen også af
medarbejdere fra Kontrapunkt, som i kraft af rollen som den krævende kunde kunne være
med til at løfte Phønix’ kompetencer på kvalitetsområdet. En af grundene til, at
Phønix ville leve op til Kontraktpunkts kvalitetskrav, er, at Kontrapunkt giver Phønix
adgang til kunder, der både har et stort behov for tryksager og er en god reference.
Efter, at samarbejdet havde stået på nogle år, fik Phønix et salgskontor hos
Kontrapunkt. Dette letter den daglige kommunikation mellem de to virksomheder. Samtidig
bliver Phønix involveret allerede i designfasen af en tryksag, hvor de bidrager med viden
om tryksagers miljøforhold.
Phønix har investeret 25 mio. i nye trykmaskiner, der miljø- og kvalitetsmæssigt er
på forkant med udviklingen. Beslutningen om at investere de 25 mio. blev blandet andet
taget for at opfylde Kontrapunkts krav, som, Phønix forventer, bliver et markedskrav i
fremtiden. Derfor er Phønix også i gang med en ombygning af deres prepress afdeling.
Blandt andet bliver prepress tilsluttet et giganet. Det er en service for kunder uden for
Århus, fordi filoverførsler tager kortere tid.
Det begyndte med, at Kontrapunkt gav Phønix ordrer. I dag er situationen mere
nuanceret. Ved større EU-licitationer arbejder de sammen i salgsfasen, og Kontrapunkt og
Phønix går sammen til kundemøder, hvis kunden - som f.eks. Rambøll - er
miljøspecialist. Samtidig er Danmarks Radio og Skovtofte Socialpædagogiske seminarium
eksempler på kunder, hvor det er Phønix, der har solgt Kontrapunkt ind.
Ved produktionstunge sager er Kontrapunkt altid i miljødialog med kunden i salgsfasen.
Forbedringsgrupperne har i de sidste år fået nyt indhold. Nu kan de dreje sig om
udvikling af elektronisk godkendelse af PDF filer, som sparer tid, transport og
førstegangs tryk, eller om udvikling af konvolutter, der kan svanemærkes uden, at det
går ud over designet. Dette er et større arbejde, fordi limen i konvolutter giver mange
strafpoint. Kontrapunkt ville ikke have brugt tid på disse forbedringsgrupper, hvis
relationen ikke i forvejen havde været tæt.
Markedet for miljøvenlige tryksager er modnet. Mange kunder stiller det krav, at
trykkeriet skal kunne dokumentere sit miljøarbejde, f.eks. gennem et miljøcertifikat
eller et Svanemærke. Et mindretal af kunderne stiller specifikke miljøkrav til f.eks.
valg af papir eller trykfarve. Generelt er alle kunder interesseret i miljø, hvis det er
gratis eller ikke koster meget ekstra. Til gengæld er der kommet flere trykkerier med en
høj miljøprofil, så Kontrapunkt - Phønix i dag har sværere ved at vinde en ordre
alene på grund af deres miljøarbejde. Modsat ville de naturligvis miste ordrer, hvis
miljøprofilen var lav.
De miljøbevidste større kunder kræver svanemærker og miljøcertifikater, men deres
behov har udviklet sig til, at de i dag ønsker nye serviceydelser i forbindelse med
produktionen af deres tryksager. Serviceydelserne går primært på at øge kundens
fleksibilitet eller spare kundens tid. Det kræver til gengæld, at kunden er indstillet
på at tegne kontrakt med et trykkeri, der i en periode står for al tryk. DTU er et
eksempel på en kontraktkunde. Kontrapunkt har lavet DTU’s designmanual, og Phønix
står for at trykke alle tryksager. DTU får bedre priser på grund af stordriftsfordele
men er til gengæld blevet mere afhængig af, at Phønix leverer varen som aftalt.
Samtidig giver det en større fleksibilitet og færre fejl, fordi Phønix og DTU løbende
bliver klogere på hinanden.
Kontrapunkt ønsker, at Phønix løbende er på forkant miljø- og kvalitetsmæssigt.
Det er dog i dag ikke et centralt område og ikke her, slaget skal slås i kampen om de
førende kunder. Phønix og Kontrapunkt skal primært udvikle serviceydelser, der kan
tilfredsstille kontraktkunders behov.
Phønix’ mål er, at 80% af omsætningen skal komme fra kontraktkunder. Dette mål
kan opnås, hvis kommunikationen med kunderne er fejlfri, så kunderne får en
kvalitetstryksag på rette tid og sted. Samtidig skal Phønix være på forkant med
tendenserne på markedet. Med andre ord skal sælgerne vide, hvad kunderne har brug for i
morgen, f.eks. ved at øge kundens fleksibilitet og spare kundens tid uden, at det går ud
over prisen. De kommende udfordringer er blandt andet, at
| Udvikle miljø og kvalitet til også at inddrage sociale forhold. Det bliver et
markedskrav i fremtiden, |
| Sikre direkte bestillinger over internettet. Det sparer tid og reducerer
miljøpåvirkningen ved opstart af en tryksag, |
| Varetage kundernes behov for logistik af tryksager. Det sparer tid og kan reducere
miljøbelastningen ved distribution af tryksager, og |
| Overlade miljøansvaret til Phønix. Det er Phønix, som har viden om tryksagers
miljøforhold. Derfor sparer det tid for kunderne, hvis de har så meget tillid til
Phønix, at de overlader miljøansvaret til dem. |
Phønix-Trykkeriet
Phønix-Trykkeriet er en miljøfrontløber, der ligger i Århus og
startede i 1925. Trykkeriet har i dag 73 ansatte. I 1993 blev virksomheden som den første
i EU certificeret efter den nu udgåede engelske miljøledelsesstandard BS 7750. BS 7750
blev i 1996 konverteret til et ISO 14001 ledelsessystem. I mellemtiden bliver Phønix i
1995 landets første virksomhed, der er EMAS godkendt. I 1997 får Phønix licens til at
producere svanemærkede tryksager. Medarbejderinddragelse er en væsentlig del af
kvalitets- og miljøledelsessystemet. Som en af de få virksomheder i branchen har
Phønix-Trykkeriet vækst og overskud.
Blandt Phønix-Trykkeriets produkter findes foreningsblade,
tidsskrifter, periodica, brochurer, kataloger, bøger, manualer, plakater og skilte.
Derudover leverer de serviceydelserne pakning, logistik og distribution. |
Kontrapunkt
Kontrapunkt er med sine 40 ansatte en af landets to største
designvirksomheder. Virksomhedens omdrejningspunkt er de to ejere og designere Kim Meyer
Andersen og Bo Linnemann. Kontrapunkt startede med at være grafiske designere men er i
dag en designvirksomhed, der integrerer fire aktiviteter - Kommunikation, Grafisk Design,
Industriel Design og Multimedia.
Det er en del af virksomhedens værdier at fokusere på nære og
langsigtede relationer med forretningspartnere. Ud fra et miljøsynspunkt er Kontrapunkts
rolle, at de på vegne af kunden træffer en række valg, som har betydning for produktets
og produktionens miljøpræstation. |
Interview med Jørgen Nellemose, Dennis Lundø Nielsen, Poul-Erik Poulsen, Kim
Hammersholt Hansen, Phønix
Interview med Mette Bønneland Hingebjerg, Kontrapunkt
www.kontrapunkt.dk
www.phoenix-print.dk
Phønix’ miljøredegørelse nr. 3
Virksomheden Leika Danmark A/S, der står for salg af total møbelløsninger til
børneinstitutioner, blev i 2000 certificeret efter ISO 14001. Arbejdet med
miljøledelsessystemet involverede spørgeskemaer til og sortering af alle væsentlige
leverandører ud fra miljøkriterier. Arbejdet gav inspiration til en produktorienteret
vinkel, og i samarbejde med 3 væsentlige leverandører; Bred Møbelfabrik, HN Møbler og
Børjela Møbler besluttede Leika Danmark A/S at præsentere en kollektion af
Svanemærkede møbler i kataloget for 2002.
Satsning på samlet markedsføring af miljømærkede produkter
På Leika Danmark A/S´s initiativ besluttede en gruppe centrale leverandører af
plademøbler og Leika Danmark A/S at gå sammen om at udvikle en serie Svanemærkede
møbler til Leika Danmark A/S´s katalog for 2002. Resultatet af samarbejdet bliver en
serie produkter; garderobe, reol, stol, taburet og bord, der vil bære det nordiske
miljømærke, Svanen.
Håndslag på gensidig forpligtelse
De fire involverede virksomheder har en meget klar arbejdsdeling. Leika Danmark A/S
er den samlende virksomhed i arbejdet med miljømærket. Leika Danmark A/S står for
markedsføring og salg af produkter til institutioner og skoler for børn. Leika Danmark
A/S´s katalog indeholder over 2000 produkter - primært møbler og legeredskaber men
også spil, cykler og meget mere til børn i institutioner. De involverede leverandører
er specialiserede inden for et eller flere forskellige møbler. Leverandørerne er ikke
konkurrenter men har kendskab til hinanden. Det er Leika Danmark A/S, der ejer designet
til de pågældende møbler, mens det er de enkelte leverandører, der har kompetencen til
at producere dem.
De involverede virksomheder gav hinanden hånden på målsætningen - en serie
Svanemærkede møbler i Leika Danmark A/S´s 2002 katalog. Samarbejdet blev ikke
formuleret formelt, men virksomhederne gav ved et fælles møde tilsagn om at være med
på ideen. Forpligtelsen i samarbejdet blev på den måde den gensidige erklæring. Den
enkelte partner i samarbejdet ved, at hvis vedkommende falder fra, vil det blive sværere
at markedsføre en serie Svanemærkede møbler. Det betyder også, at de enkelte led i
produktkæden er klar over, at det er afgørende, at alle kommer i mål - det vil sige
får Svanemærket sit produkt.
Dokumentation flyttes
Et andet resultat af samarbejdet er, at dokumentationen til Leika Danmark A/S´s
miljøledelsessystem om leverandørers miljøpræstation, der i dag foreligger i form af
besvarelser af spørgeskemaer, over tid vil blive mindre. Det er Leika Danmark A/S´s og
leverandørernes forventning, at de gennem et miljømærke kan dokumentere, at de arbejder
miljømæssigt forsvarligt med fremstilling af deres respektive produkter, og at selve
Svanen vil være dokumentation herfor. Både Leika Danmark A/S og leverandørerne håber,
at miljømærket vil reducere det øvrige dokumentationsarbejde. I praksis vil
dokumentationen komme til at ligge mellem Miljømærkesekretariatet og leverandøren,
eksempelvis Børjela, hvor den nu ligger mellem Leika Danmark A/S og den enkelte
leverandør.
Spredningseffekt af den koordinerede indsats
Det miljømæssige resultat af Svanen varierer fra leverandør til leverandør -
afhængig af hvad denne har lagt vægt på tidligere. Børjela Møbler udtrykte således,
at det var begrænset, hvad arbejdet med at få svanemærket møblerne havde ført med sig
af konkrete substitutioner eller energioptimeringer. Til gengæld havde arbejdet med
Svanen ført med sig, at Børjela nu umiddelbart kan dokumentere miljøforholdene for det
konkrete møbel. En af leverandørerne har gennem arbejdet med at opnå miljømærket
Svanen identificeret energibesparelser af et væsentligt omfang. To af leverandørerne har
efterfølgende besluttet, at de - ud over at få svanemærket sine produkter - også vil
etablere et miljøledelsessystem.
Leika Danmark A/S begyndte i 1997 at overveje at indføre et miljøledelsessystem. I
1998 gik de i gang med at etablere et certificerbart miljøledelsessystem. Som en del af
etableringen af miljøledelsessystemet gennemførte Leika Danmark A/S en
miljøkortlægning. På baggrund af miljøkortlægningen udpegede Leika Danmark A/S nogle
primære indsatsområder. Et af områderne var i egen virksomhed, hvor der blev
installeret energispare funktioner i blandt andet lagerarealet. Disse energibesparende
foranstaltninger, eksempelvis følere for automatisk tænd og sluk, har haft en økonomisk
tilbagebetalingstid på 1½-2 år. Et andet indsatsområde er håndtering af indirekte
miljøpåvirkninger.
Leika Danmark A/S er hovedsageligt en handelsvirksomhed. Leika Danmark A/S har en -
omend stigende - meget lille produktion inden for egne grænser. Det betyder, at Leika
Danmark A/S´s direkte miljøpåvirkninger er små, og de indirekte miljøpåvirkninger
bliver derved relativt mere interessante. Som en del af miljøledelsessystemet udviklede
Leika Danmark A/S - i samarbejde med en miljøkonsulent - et spørgeskema til sine
leverandører. På baggrund af besvarelsen af spørgeskemaet fastlægger Leika Danmark A/S
prioriteringen af sine indirekte miljøpåvirkninger, og Leika Danmark A/S vil også i
fremtiden kunne prioritere sin indsats på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaet.
Miljøkonsulenten har haft flere roller. Konsulenten er blevet brugt af Leika Danmark
A/S som sparringspartner og tovholder i forbindelse med opbygningen af
miljøledelsessystemet men er også blevet brugt mere konkret i forbindelse med
miljøkortlægningen samt til prioritering af miljøindsatsen.
Leika Danmark A/S´s miljøledelsessystem blev certificeret i 1999. For Leika Danmark
A/S blev det en naturlig fortsættelse af miljøledelsessystemet at gå i gang med
produkterne og dermed også en tættere dialog om miljø med leverandørerne.
Øget dialog med leverandører
Leika Danmark A/S og hver af de enkelte leverandører har gennem mange år haft en
forholdsvis tæt dialog både på det konkrete plan, eksempelvis om brug af fælles
fragtmand, og på et mere overordnet plan, eksempelvis gennem udvikling af produkt.
Dialogen om miljø vedrørende produkterne må derfor ses som en udvidelse af det
hidtidige samarbejde.
Ved en kombination af erfaringerne fra indførelsen af miljøledelsessystemet samt
ønsket om at kunne tilbyde en vifte af svanemærkede produkter i næste katalog tog Leika
Danmark A/S initiativ til et opstartsmøde med en gruppe af udvalgte leverandører.
Formålet med mødet var at "committe" en kreds af leverandører til at gå ind
i projektet om at kunne tilbyde svanemærkede produkter.
De inviterede leverandører er udvalgt efter en blanding af overvejelser, heriblandt
var leverandørernes forventede mulighed for at kunne få opbygget dokumentation til et
Svanemærke inden for en passende tidsramme, størrelsen på leverandøren samt at en vis
bredde i produktsortimentet blev sikret. Udover Leika Danmark A/S og de involverede
leverandører deltog også den miljøkonsulent, som har været involveret i opbygningen af
Leika Danmark A/S´s miljøledelsessystem, på mødet. Leverandørerne gav hinanden en
slags håndfæstning på mødet, og det blev også besluttet, at virksomhederne vil
anvende den samme konsulent til at støtte dem i arbejdet.
Leverandørerne har benyttet muligheden for at få støtte gennem
Miljøkompetenceordningen til at komme i gang. Tilskuddet har været med til at overvinde
den første hurdle men dækker kun en del af de udgifter, virksomhederne har i forbindelse
med ansøgning om miljømærket.
Forventning til markedet
Leika Danmark A/S og deres leverandører har endnu ikke oplevet vækst i salg
begrundet i deres produkters gode miljøpræstation. Leika Danmark A/S har oplevet, at
indkøbere stiller krav til produkternes miljøpræstation. Det er Leika Danmark A/S´s
oplevelse, at nogle offentlige indkøbere anvender de udviklede indkøbsvejledninger som
baggrund for spørgsmålene. Leika Danmark A/S kan på grund af sit arbejde med
indførelse af et miljøledelsessystem redegøre for sin og til en hvis grad de solgte
produkters miljøpræstation. Det fungerer godt.
Leika Danmark A/S har oplevet at byde i offentlige licitationer, hvor der er lagt op
til, at en kommune kan gå med til at betale en merpris forårsaget af produkters bedre
miljøpræstation. Leika Danmark A/S har kunnet redegøre for sine produkters gode
præstation, men har oplevet, at de i nogle tilfælde ikke har kunnet sælge varen på
grund af en mindre merpris. Det er derfor Leika Danmark A/S´s foreløbige erfaring, at
det i sidste ende alligevel er prisen og ikke miljø-egenskaberne, der er udslagsgivende.
Silkeborg kommune er en af Leika Danmark A/S´s mange kunder. Kommunen har hidtil
spurgt til leverandørers miljøforhold; men har ikke anvendt den opnåede viden
systematisk. Silkeborg Kommune besluttede omkring årsskiftet at implementere en grøn
indkøbspolitik systematisk. Det betyder, at kommunen fremover i forbindelse med udbud
skriver ind i udbudsmaterialet, hvilken vægtning dokumentation og opfyldelse af visse
miljøforhold vil have i forhold til eksempelvis pris, kvalitet mv.
Med en aktiv politik på området og redskaber til at udføre den, vil Silkeborg
kommune lettere kunne indkøbe grønne produkter. For produkter, hvor det er relevant, vil
Silkeborg kommune stille krav om, at produkterne skal leve op til kriterierne for Svanen
eller Blomsten.
Til trods for ikke kun at have positive oplevelser i bagagen, når det gælder
indkøberes forhold til miljø og pris, har Leika Danmark A/S og kredsen af leverandører
omkring den svanemærkede serie en forventning om, at miljø vil blive en drivende
parameter i fremtiden.
Både Leika Danmark A/S og Børjela udtrykker, at de opfatter det positivt at gøre
noget for miljøet, så selvom man ikke kan leve af det alene, så er den gode
samvittighed også en medvirkende faktor i forbindelse med arbejdet.
Udveksling af erfaringer mellem leverandører
Ingen af leverandørerne havde etableret et miljøledelsessystem eller havde
Svanemærket på et eller flere af de produkter de producerede før det førnævnte
opstartsmøde. Leverandørerne har dog alle arbejdet med miljøspørgsmål før, de gik i
gang med at arbejde med at få Svanemærket deres produkter. Konsulenten fungerer både
som en slags tovholder i processen med at tilvejebringe dokumentation og som en slags
vidensformidler.
Tovholder funktionen består i sammen med de enkelte virksomheder at fastlægge en
arbejdsplan, som virksomheden går frem efter. Konsulenten holder fast i denne plan, men
det er de enkelte leverandører, der arbejder med at tilvejebringe dokumentationen, som i
sidste ende skal indsendes til Miljømærkesekretariatet. Når en leverandør har fundet
en miljømæssig brugbar løsning på et problem, eksempelvis substitution af en lak med
en anden, sørger konsulenten for, at formidle det gode resultat videre til de andre
leverandører i samarbejdet.
Både konsulenten og virksomhederne har kontakt med Miljømærkesekretariatet.
Relationen mellem Leika Danmark A/S og leverandørerne er bygget op omkring udnyttelse
af forskellige kompetencer. Tegningerne til de producerede møbler ejes af Leika Danmark
A/S, mens det er leverandørerne, der besidder de konkrete kompetencer. I forbindelse med
opnåelse af Svanemærket vil det være leverandørerne, der opnår mærket, men de opnår
mærket på Leika Danmark A/S´s produkter. Samarbejdet bliver derved styrket og udbygget
gennem arbejdet med miljømærket.
Leverandørerne og Leika Danmark A/S har i forvejen en tæt dialog om produktet,
udviklingen og distribution af det. Ved aktivt at inddrage miljø som en parameter har
Leika Danmark A/S og leverandørerne blot fået flere parametre i dialogen.
Leverandørerne har en forventning om, at arbejdet med Svanen dels vil udvide det
eksisterende samarbejde og dels vil give muligheder for dialog med andre parter. Andre
parter kan være både kunder og leverandører.
Leika Danmark A/S er den af virksomhederne, der afsætter produkterne til slutbrugerne.
Leika Danmark A/S er derfor også den første til at opfange signaler om ønsker og behov
fra markedet. Leverandørerne har ikke denne kontakt og er afhængige af Leika Danmark
A/S´s kundekontakt. Leverandørerne har kontakten til underleverandører bag ud i
produktkæden. Det kan være træleverandører og lak-leverandører. Gennem denne kontakt
og dialog har leverandørerne mulighed for at stille miljøkrav samt indgå i samarbejder
om udvikling af mindre miljøbelastende indholdsstoffer. Tæt dialog mellem Leika Danmark
A/S og dennes leverandører er en forudsætning for, at formidling af viden fra
producenter til markedet er succesrig. Det er også en forudsætning for, at produktkæden
bruger de muligheder, de har for at handle hurtigt og til at sikre levering af
konkurrencedygtige produkter.
I forbindelse med indsamling af dokumentation til miljømærket har det vist sig, at
små leverandører kan have svært ved at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation. Det
er Leika Danmark A/S´s og miljøkonsulentens vurdering, at dette hovedsageligt skyldes,
at de små underleverandører ikke er vant til at arbejde med stor grad af skriftlig
dokumentation snarere end at det skyldes, at underleverandørerne ikke kan leve op til de
konkrete miljøkrav Foreløbig søger Leika Danmark A/S og leverandørerne i
Svane-samarbejdet at afhjælpe dette ved at gøre brug af den involverede konsulent. I
udgangspunktet vil Leika Danmark A/S og leverandørerne helst fortsætte samarbejdet med
de underleverandører, som de allerede har gode og lange relationer til. Derfor gør de en
indsats for at tilvejebringe den fornødne dokumentation hos allerede eksisterende
leverandører.
Leika Danmark A/S
Leika Danmark A/S er en førende møbelvirksomhed indenfor total
løsninger (til institutioner) for børn til skole og fritid. Leika Danmark A/S er en
handelsvirksomhed, der er organiseret med et netværk af producerende virksomheder omkring
sig - hver med sine kompetencer. Virksomheden, der i dag er en mellemstor virksomhed, blev
etableret i 1980. Leika Danmark A/S har gennem perioden været med til at præge
udviklingen inden for området og har oplevet fremgang. |
Børjela Møbler ApS
Børjela Møbler ApS er en plademøbelvirksomhed, der baserer sig på
snedkerhåndværks traditioner. Virksomheden, der er forholdsvis gammel, er familie-ejet.
Virksomheden har arbejdet med substitution af stoffer ud fra såvel en arbejdsmiljø- som
en miljøvinkel gennem de seneste 10 år. |
Interview med Direktør Erling Jensen, Børjela Møbler
Interview med Logistik- og miljøchef René G. Rasmussen, Leika Danmark A/S.
www.Leika.dk
Interview med miljøkonsulent Miljøchef Svend Flindt, NF MILJØ A/S.
Interview med Henning Trillingsgaard, Silkeborg kommune.
Unicon og Aalborg Portland arbejder aktivt på miljøområdet på forskellige
måder. En måde er et centersamarbejde med alle led i produktkæden, inklusiv en af de
store brugere af beton, Vejdirektoratet. Aktører i samarbejdet satser på at etablere en
platform for dialog om udvikling af mindre miljøbelastende produkter. Et konkret resultat
af arbejdet vil være en "Grøn bro", der bliver bygget i 2001.
Et anden vinkel af Aalborg Portlands og Unicons miljøarbejde kan ses på
dokumentations- og formidlingssiden i form af miljøvaredeklarationer.
Grøn bro som monument for, at samarbejde kan skabe
miljøresultater
Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner samler en række førende
virksomheder og videnscentre om en fælles udfordring: At give den danske cement- og
betonindustri en international konkurrencefordel på baggrund af ny teknologisk viden om
miljørigtig betonproduktion og -anvendelse. Som et konkret resultat af centerets arbejde
vil parterne i centeret i 2002 have stået for udvikling, projektering og bygning af en
"Grøn bro". Den grønne bro skal ses som et konkret resultat af fælles
anstrengelser i et stort anlagt projekt. Projektet involverer alle led i produktkæden fra
produktion af cement og udvinding af tilslagsmaterialer (sand, sten mv.), produktion af
beton over forskning og udvikling til rådgivning af entreprenører og bygherrer.
Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner består af i alt ni partnere.
Ledelse af centeret forestås af Betoncenteret, Teknologisk Institut. Aalborg Portland
varetager formandskabet for styregruppen. Til centeret er knyttet flere projekter,
herunder blandt andet design og materialesubstitution. Centret omfatter fem
udviklingsprojekter, et demonstrationsprojekt, seks faglige aktiviteter og tre
formidlingsprojekter.
Materialesubstitution og besparelse
Selve mængderne ved bygning af broer og veje er betydelige. I runde tal bliver der
brugt 500 m3 materialer per bro. Alene på statsvejene er der ca. 1 bro per
kilometer vej. For veje er materialeforbruget i størrelsesordenen 1 m3
materiale per meter vej. Valget af råmaterialer - selv med små nuancer - har således
stor betydning for produktets endelige miljøprofil. I disse overvejelser skal både
medtænkes aspekter som økonomi, forsyningssikkerhed, mulighederne for at substituere
indgående materialer med andre materialer såvel som holdbarheden af det konkrete produkt
og de miljømæssige konsekvenser.
Ved substitution kan der både være fokus på selve mængden og på de specifikke
udledninger af stoffer. Med henblik på ressourceminimering arbejder parterne i centeret
på integration mellem betonproduktion og restprodukter fra andre produktkæder. Et
eksempel på dette er anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam som
indgående materiale ved fremstilling af beton og cement.
Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner
Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner er et baseret på
en centerkontrakt. Centerkontrakter styrker dansk erhvervsliv gennem etablering af
netværk mellem universiteter, godkendte teknologiske serviceinstitutter og erhvervslivet.
Centerkontrakter kan finansieres med op til 50% fra Erhvervsfremme Styrelsen.
Samarbejdspartnerne i Center for ressourcebesparende
betonkonstruktioner er:
Aalborg Portland, der er Danmarks eneste cementproducent.
Unicon, der er Danmarks største betonproducent.
COWI Rådgivende Ingeniører AS, der en af Danmarks store rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Højgaard & Schultz a/s, der er en af Danmarks store entreprenørvirksomheder.
AB Sydsten, der producerer tilslagsprodukter og beton.
Vejdirektoratet, anvender beton og betonteknologi i stort omfang til en lang række
opgaver. Desuden er Vejdirektoratet normsætter indenfor beton- og miljøområdet.
Betoncenteret, Teknologisk Institut, der er teknologisk serviceinstitut på betonområdet.
Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet, og
Institut for Bygningsteknik, Aalborg Universitet. |
Andre resultater af Aalborg Portlands og Unicons proaktive tilgang er i samarbejde med den
europæiske brancheorganisation på cement- og betonområdet gennemførelse af
livscyklusanalyse samt i samarbejde med nordiske partnere at medvirke til udvikling af et
koncept for nordiske miljøvaredeklarationer. Viden herfra kommer virksomhederne til gode
i forbindelse med vurderingen af mulighederne for substitution og de miljømæssige
konsekvenser heraf.
Initiativet til Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner blev taget af
Betoncenteret ved Teknologisk Institut. Gennem "korridor-snak" ved konferencer
samt et overordentligt godt kendskab til mange af aktørerne på den nationale arena var
det muligt at invitere de relevante aktører med i centersamarbejdet. Erhvervsfremme
Styrelsens program for centerkontrakter skabte en del af de økonomiske forudsætninger
for at muliggøre det storstilede initiativ. Betoncenteret sørger for at holde trådene
sammen.
Den måde, centeret er etableret på, gør, at parterne i projektet hver for sig
deltager med den kompetence, de i forvejen besidder. For Aalborg Portland betyder det, at
de står for udvikling af forskellige typer cement. Tilsvarende fremstiller Unicon de nye
grønne beton´er, mens andre, heriblandt Betoncenteret ved Teknologisk Institut, tester
betonens egenskaber.
Centeret skaber rammen for dialog og udveksling af erfaringer
Som en del af centeret er der etableret en projekt-web, hvor parterne kan udveksle
resultater og erfaringer. Hjemmesiden fungerer, og da ikke alle parter er involveret i
alle projekter, er den et nyttigt instrument indenfor de enkelte projekt samarbejder samt
til formidling af projekterne mellem parterne indenfor centeret. Centeret giver øget
mulighed for forståelse for og dialog om såvel tekniske som miljømæssige
problemstillinger i produktkæden. Gennem den delvise formalisering af samarbejdet bliver
det klart for deltagerne, hvilke muligheder den enkelte har for at påvirke sin del af
produktkæden. Herved øges mulighederne for at påvirke i fællesskab også. Hvis
eksempelvis Vejdirektoratet vil stille miljøkrav i forbindelse med bygning af en bro
eller vej, er det vigtigt at vide, hvilke muligheder entreprenørerne har for at påvirke.
Hvis kravet f.eks. er, at vedligeholdelsen skal kunne foregå med halvt så høj hyppighed
som almindeligvis, er det vigtigt, at have viden om hvilke tekniske konsekvenser, sådanne
krav vil få.
Gennem udviklingsarbejdet i centersamarbejdet satser de involverede virksomheder i
produktkæden på at kunne udvikle konstruktionsmaterialer, der både økonomisk og
miljømæssigt er konkurrencedygtige.
Miljø er på dagsordenen
Både Aalborg Portland og Unicon oplever, at miljø er på dagsordenen. Aalborg
Portland ser miljø som en naturlig og integreret del af den almindelige tekniske service
pakke og har derfor været aktivt involveret i miljøarbejde - siden 1995 også på
produktniveau. Tilsvarende går Unicon ofte aktivt ind i miljøprojekter, idet det er
virksomhedens oplevelse, at sådanne nok tager tid, men også, at det oftest giver afkast
i form af øgede muligheder for at se nye vinkler i igangværende arbejde.
Både Aalborg Portland og Unicon oplever løbende og i stigende grad interesse for
miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål og har derfor en fortsat dialog med deres
leverandører vedrørende indholdsstoffer samt eventuelle muligheder for ændring af
recepterne. Cement er et basis-produkt, der indgår i et betydeligt antal andre produkter.
Derfor modtager Aalborg Portland mange henvendelser med henblik på afklaring af cementens
konkrete miljøforhold.
Aalborg Portland har sat sig som mål at kunne levere specifikke miljøoplysninger om
cementens miljøegenskaber, eksempelvis i form af miljøvaredeklarationer baseret på
livscyklusanalyser. Unicon har et samarbejde med en leverandør med henblik på at
substituere miljøbelastende stoffer. Samarbejdet blev indledt på baggrund af en konkret
henvendelse om substitution af formaldehyd men er fortsat således, at det nu både er
leverandør og Unicon, der henvender sig til hinanden i forbindelse med konkrete
problemstillinger eller ideer til løsninger heraf.
Som branche forventer den europæiske cementindustri at opleve stigende
miljøopmærksomhed. Denne forventning underbygges blandt andet af EU Kommissionens
Grønbog om miljø, der netop er offentliggjort. I grønbogen bliver der lagt særdeles
meget vægt på det offentliges muligheder for at stimulere til miljø- og energibevidste
indkøb.
De involverede parter har - også før centerkontraktens indgåelse - haft kendskab til
hinanden. Ved indgåelse af centerkontrakten forpligtede parterne sig selv og hinanden til
at gennemføre forskellige udviklingsaktiviteter samt en række tests. En del af disse
arbejder var måske over tid blevet gennemført i alle fald, men gennem det fælles
forpligtende engagement sker det på kortere tid. Da indsatsen er koordineret, betyder det
reelt også en ressourcebesparelse.
Vidensformidlingen er - gennem produktkæde samarbejdet - til en vis grad sikret,
således at alle relevante aktører i produktkæden, inklusiv kunden, hele tiden er med i
front.
Virksomhederne i produktkæden er vant til, at der kan gå flere år, før resultaterne
af nye ideer reelt kan ses som færdigudviklede produkter på markedet. Forventningerne
til produktkæde samarbejdet er høje rent produkt-mæssigt, men der er samtidig
forståelse for, at det vil tage tid, før de nye recepter vil være udbredt på markedet.
På nuværende tidspunkt har projektpartnerne ikke taget samlet stilling til, om de
eventuelt vil fortsætte en eller anden form for koordineret indsats, når det igangsatte
center er afsluttet. Selvom der ikke skulle blive tale om en fælles koordineret indsats,
vil de netværk og kontakter, der er etableret i det eksisterende center, kunne leve
videre efter en centerafslutning, og erfaringerne for udveksling af viden forventes at
blive båret videre i fremtidige satsninger.
Kontaktnettet vil kunne bruges i forbindelse med den fortsatte udvikling af og dialog
om "grøn" beton, herunder også bindemidler.
På internationalt niveau forventer virksomhederne at arbejde videre med initiativer
som miljøvaredeklarationer. Dette vil både kunne foregå på nordisk plan og gennem den
europæiske cementforening, CEMBUREAU, på europæisk plan.
Fra kundesiden har samarbejdet givet øget indsigt i hvilke muligheder og
begrænsninger, der vil være i forbindelse med vurdering af tilbud og licitation på
anlæg med mindre miljøbelastning.
Vejdirektoratet er ansvarlig for udarbejdelse af vejregler. Vejregler angiver hvilke
krav, en vej skal leve op til, herunder hvilke krav, den anvendte beton skal leve op til.
Vejregler anvendes ved bygning af broer og veje af både stat, amt og kommune.
Vejdirektoratet forventer, at relevante resultater af center-samarbejdet vil blive skrevet
ind ved revision af vejreglerne. Vejreglerne er således med til at påvirke reduktionen
af potentielle miljøbelastninger fra vej- og brobyggeri.
Inden for byggebranchen er der tradition for, at vejreglerne bruges som udgangspunkt
ved andet byggeri, og derfor kan en ændring i vejreglerne til miljøets fordel have stor
betydning for potentielle miljøbelastninger fra byggeri.
Aalborg Portland A/S
Aalborg Portland A/S er Danmarks eneste cementproducent og er
markedsledende i Danmark. Knap halvdelen af produktionen i Aalborg eksporteres. Eksporten
går til mere end 70 lande. Aalborg Portland A/S er verdens største eksportør af hvid
cement og arbejder målrettet på at blive verdens største producent inden for området.
Aalborg Portland A/S har siden 70’erne arbejdet aktivt på miljøsiden. Dette
indebærer i dag arbejde med såvel livscyklusanalyser og miljøvaredeklarationer. Aalborg
Portland A/S er mere end 100 år gammel.
Aalborg Portland har siden 1998 været certificeret efter ISO 14001 og
blev EMAS registreret i 2000. Miljøledelsessystemet omfatter både miljø-,
arbejdsmiljø-, energi- og kvalitetsledelse. |
Unicon
Unicon A/S er Danmarks førende leverandør af fabriksbeton,
betonprodukter samt dertil knyttede serviceydelser. I Danmark er Unicon opdelt efter
forretningsområderne: fabriksbeton, betonbelægninger og afløbsprodukter.
Ca. en trediedel af Unicons produktionssteder er ISO 14001
certificerede. |
Interview med Kvalitets og miljøkoordinator Annegrete Holland, Unicon.
Interview med chef for cementfabrikkerne tekniske oplysningskontor Christian F.
Justesen, Aalborg Portland.
Interview med afdelingsingeniør Jørgen Lauridsen, Vejdirektoratet.
EUs Grønbog om Integreret Produkt Politik
Aalborg Portland, Miljøredegørelse 1999 og 2000
www.aalborg-portland.dk
www.cembureau.be
www.gronbeton.dk
www.skanska.dk
www.teknologisk.dk, Betoncenteret
www.unicon.dk
www.vejdirektoratet.dk
Bilag B.1
Spørgsmålene skal bruges til at afklare, hvilken type information fra/om
virksomheders erfaringer, som de virksomheder, der er i starten af en
produktrettet/produktkædebaseret indsats har mest brug for.
Om den interviewede virksomhed
| Kort om deres virksomhed (produktion, størrelse, produkter, organisering af
miljøindsatsen ...) |
| Hvilken konkret produktrelateret miljøindsats er de i gang med, og hvor langt er de
nået |
Spørgsmålene skal bruges til at forstå rammerne for jeres ønsker og behov.
Det kunne være interessant at høre, hvordan et eksempel skal være for at være
brugbart. Mere detaljeret vil jeg gerne komme ind på:
Hvilke overvejelser indgik i jeres beslutningsgrundlag (marked, kundekrav, økonomi,
interne værdier, ...)?
Hvilke oplysninger havde I brug for i f.m. beslutningen om at gå i gang? Hvad ville I
gerne have hørt om fra andre virksomheder? F.eks.
| Organisering af arbejdet |
| Involvering af de andre parter i produktkæden |
| Baggrund for valg af indsats |
| Ressourcebehov (investeringer og mandetimer) |
| Start "problemer" og hvordan de blev overvundet |
| andet? |
Har forløbet fra I gik i gang og frem til nu været som forventet, eller er der dukket
uventede problemer, barrierer eller udfordringer op? Hvilke? Hvilken viden kunne have
gjort det lettere at tackle dem? F.eks. om
| Planlægning af indsatsen |
| Informationsflowet i og mellem virksomhederne i produktkæden |
| Dokumentation af indsatsen i og mellem virksomhederne i produktkæden |
| Uddannelse af bestemte medarbejdergrupper |
| Ansvarsfordeling |
| (Forskellig) prioritering af indsatsen i de involverede virksomheder |
| Fastholdelse af motivationen |
| Andet? |
Oplysninger som lederne efterspørger
Det gode vil være at få dem til at vægte spørgsmålene, altså sige hvad de oplever
som væsentligst, og meget gerne supplere og/eller konkretisere spørgsmålene. F.eks. ved
at få dem til at nævne de 3 forhold, de er vigtigst for virksomhedens miljøindsats. Med
forhold mener jeg f.eks. besparelser, nye markedsmuligheder, medarbejderinddragelse,
kommunikation og dokumentation m.m.
Desuden vil det også være godt at spørge til den miljøansvarliges egne behov for
viden - der kan godt være forskelle på, hvad ledelsen lægger vægt på, og hvad den
miljøansvarlige har brug for for at varetage sit ansvarsområde.
Er det vigtigt at erfaringerne er direkte anvendelige for jeres type virksomhed, eller
foretrækker I mere generel inspiration? Hvordan vil I gerne have erfaringerne serveret?
Opslagsværk? (hvor meget tid har I til at læse?) Erfa-grupper? Gå-hjem møder? Andet?
E-mail abonnementsservice på nyheder, erfaringer og eksempler? Hjemmesider?
Bilag B.2
Resultatdel, som viser hvad miljøsamarbejdet i produktkæden handler om og de
vigtigste miljømæssige, økonomiske og organisatoriske resultater
Vejledende spørgsmål:
| Hvilket produkt samarbejder I om - og hvorfor netop dette produkt? |
| Hvad er formålet med samarbejdet? Fx produktudvikling, miljømærke,
miljøvaredeklaration eller anden form for dokumentation |
| Hvilke virksomheder deltager i samarbejdet, og hvem er drivkraften? |
| Hvordan er arbejdsdelingen mellem virksomhederne generelt, ikke blot i ft
miljøsamarbejdet? |
| Hvordan er samarbejdet organiseret og hvor meget forpligter det de enkelte parter? |
| Hvilke miljømæssige resultater har samarbejdet givet? |
| Hvilke økonomiske konsekvenser har der været som følge af samarbejdet? |
| Reduktion i omkostninger |
| Øget salg |
| Højere priser |
| Adgang til nye kunder eller markeder |
| Øget kendskab til produktet |
| Hvordan er miljøforbedringen en kvalitet for produktet? |
| Hvilke andre sidegevinster har der været af samarbejdet? Fx opbygning af større
tillid, videnoverførsel, fælles forståelse, lettere at tackle evt. problemer i
hverdagen? |
| Hvordan bruger I resultatet over for kunder og andre interessenter? |
Opstartsdel, som beskriver situationen, da samarbejdet startede. Denne del
handler om hvordan samarbejdet startede. Hvad der fik dem til at gå i gang. Hvordan de
gik i gang og hvilke barrierer de mødte.
Vejledende spørgsmål
| Hvordan startede miljøsamarbejdet? |
| Hvem tog initiativ til det? |
| Hvordan blev de andre parter i produktkæden engageret / involveret? |
| Hvilke personalegrupper fra de enkelte virksomheder er involveret i samarbejdet? |
| Hvilken opbakning hhv. modstand mødte I fra medarbejdere og ledere? Der er ofte en
generel modstand mod forandringer, men kan I præcisere det? Hvordan bruger I opbakningen
hhv. overvinder barriererne? |
| Hvilke ressourcer (økonomiske, timer, viden) var der brug for til at starte
samarbejdet? |
| Hvilke barrierer opstod og hvordan blev de overvundet? |
| Hvordan har samarbejdet generelt ændret sig som følge af miljøsamarbejdet? |
Driftsdel, der over to sider viser hvordan virksomhederne har systematiseret
samarbejdet efter den indledende hektiske fase.
Vejledende spørgsmål
| Hvilket informationsflow er der mellem og internt i virksomhederne, hvad dokumenteres
mere formelt og hvordan? |
| Hvordan fungerer samarbejdet efter den første opbygningsfase, dvs hvilke relationer der
er nu, og er der ændret på ansvarsfordeling, initiativ m.m. ? |
| Hvad er ændret siden starten – f.eks. samarbejdets formål, indhold, omfang og
form. Herunder også overvejelser om, hvad man med de nuværende erfaringer ville have
gjort anderledes i opstartsfasen |
Udviklingsdel, som på en halv side viser hvordan virksomhederne har tænkt sig
at udvide samarbejdet i nærmeste fremtid.
Vejledende spørgsmål
| Hvilke forventninger har I til fremtiden og hvad har indflydelse på indsatsen, f.eks.
teknologiske muligheder, markedsønsker, myndighedsinitiativer m.m.? |
| Hvilke andre parter/interessenter bliver involveret og hvordan? |
| Hvad skal der til for at indsatsen fortsætter "uendeligt" eller bliver
stoppet? |
Denne rapport er udarbejdet for Miljøstyrelsen som led i Program for renere produkter,
støttet af Miljørådet for Renere Produkter.
Rapporten bygger på interviews med en lang række danske og enkelte udenlandske
virksomheder, som er involveret i én af de udvalgte produktkæder:
KOMPAN A/S, Spilophøne M101
Skanska Danmark A/S, isætning af vinduer og døre
HCI Nordic A/S, natronlud 27,5% og synperonic 91/8 – 85%
Der skal rettes en tak til alle de virksomheder, der har bidraget til projektets
gennemførelse, og særligt til KOMPAN A/S, Skanska Danmark A/S og HCI Nordic A/S, der med
velvillighed har medvirket i projektet, informeret om miljøledelsessystemer og
miljøsamarbejdet i produktkæderne og viderebragt referencer til leverandører og kunder.
Rapporten er udarbejdet af PlanMiljø ved:
Claus Birch,
Birgitte Ettrup og
Bjørn Bauer
Miljøstyring er betegnelse for en systematisk proces, som har til formål at sikre, at
den enkelte virksomhed løbende forbedrer alle de processer, som kan medvirke til at
belaste miljøet. Målet er at sænke den samlede miljøbelastning fra industrien på en
omkostningseffektiv måde.
Miljøstyring indebærer blandt andet, at den enkelte virksomhed:
| kortlæggger alle sine miljøforhold gennem bl.a. at gennemgå alle produktions- og
forarbejdningsprocesser |
| fastlægger en miljøpolitik |
| opstiller miljømålsætninger |
| udarbejder en miljøhandlingsplan |
| fastlægger og beskriver ansvar og kompetence |
| løbende reviderer sin miljøpræstation |
Når virksomheden har gennemgået denne proces og har udarbejdet en miljøredegørelse,
som stilles til rådighed for offentligheden, kan den søge om at blive EMAS-registreret
hos Miljøstyrelsen. EMAS-ordningen er en frivillig EU-ordning for industrivirksomheder,
der har indført miljøstyring på højt niveau. Pr. marts 2001 har 170 danske
virksomheder ladet sig registrere i EMAS-ordningen.
Systematisk miljøstyring anvendes i stigende grad til at inddrage miljøbeskyttelsen i
den daglige tilrettelæggelse af driften i virksomheden. Endvidere inddrages miljøstyring
i den mere langsigtede tekniske og økonomiske planlægning for at nedbringe
ressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde.
Det helt centrale er, at virksomheden på tilstrækkeligt højt ledelsesniveau arbejder
strategisk og forebyggende med miljøforholdene. Dette sikrer samtidig, at miljøhensynene
indgår som en naturlig del i organisationen.
Det foreliggende projekt2 har til
formål at illustrere mulighederne for at mindske miljøbelastningen i et
produktperspektiv ved - som en videreudvikling af arbejdet med miljøledelse - at etablere
et formaliseret og forpligtende miljøsamarbejde i produktkæden. Projektet beskriver
konkret de aktiviteter, som tre virksomheder med certificeret miljøledelse har
gennemført med henblik på at etablere et miljømæssigt samarbejde i produktkæder.
Projektet sigter i første led på de medvirkende projektvirksomheder (Skanska
Danmark A/S, HCI Nordic A/S og KOMPAN A/S), som ved hjælp af de indkomne erfaringer vil
kunne fortsætte arbejdet med miljøforbedringer i produktkæderne som led i
miljøledelsesarbejdet.
I næste led er målgruppen Miljøstyrelsen, der vil anvende de fremkomne resultater i
det videre arbejde med at styrke miljøledelse i produktkæder. Målgruppen for
Miljøstyrelsens videre indsats er virksomheder, som arbejder med miljøledelse, og som
via det erfaringsmateriale, der fremkommer i projektet, kan blive inspireret til selv at
inddrage leverandører i miljøarbejdet.
Projektet sigter på at afdække mulighederne for optimering af projektvirksomhedernes
(Skanska Danmark A/S, HCI Nordic A/S og KOMPAN A/S) relationer til leverandørerne med
henblik på udvikling af de produkter og tjenesteydelser, virksomheden udbyder. Samtidig
er det projektets mål at dokumentere, hvordan projektvirksomhederne i deres
miljøledelsesarbejde har inddraget underleverandører i miljøsamarbejde i produktkæder.
Projektet har sigtet på at frembringe følgende konkrete resultater:
| Konkrete oplæg til projektvirksomhederne (Skanska Danmark A/S, HCI Nordic A/S og KOMPAN
A/S) vedrørende muligheder for at opnå yderlige miljømæssige gevinster i
produktkæderne. Disse oplæg er fremsendt direkte til de tre virksomheder. |
| Afrapportering til Miljøstyrelsen (den foreliggende rapport) af konkrete eksempler på
miljøsamarbejde i projektvirksomhedernes (Skanska Danmark A/S, HCI Nordic A/S og KOMPAN
A/S) produktkæder, inkl. resultater, anvendte værktøjer, muligheder og barrierer. |
Projektet er blevet gennemført i fire faser med delvist tidsmæssigt overlap.
- Efter at have udviklet en spørgeguide3
til hovedvirksomheden over følgende emneområder:
| Virksomhedens system |
| Produktkæden |
| Miljøkommunikation og samarbejde |
| Erfaringer |
| Miljømæssige resultater |
har konsulenten gennemført indledende interviews med de tre hovedvirksomheder og
gennemgået relevante dele af virksomhedernes miljøledelsessystem.
- Dernæst har virksomhederne og konsulenten i samarbejde udvalgt leverandører og kunder
til interviews, og konsulenten har indhentet oplysninger fra disse ved kvalitative
interviews ved besøg eller pr. telefon, suppleret af fremsendelse af spørgeguide og
indhentning af skriftlige kommentarer4.
- På baggrund af interviews og indhentet materiale er der udarbejdet et oplæg til
virksomhederne og en afrapportering til Miljøstyrelsen af projektresultaterne.
Projektet er opdelt i fire afsnit, eet for hver af de tre hovedvirksomheder og et
afsluttende med en opsamling af de mest væsentlige erfaringer fra miljøsamarbejdet i
produktkæderne.
Beskrivelsen af hver hovedvirksomhed er bygget op omkring følgende elementer:
- En kort beskrivelse af virksomheden og dens primære miljøprioriteringer, beskrevet ud
fra mål i miljøledelsessystemerne
- En præsentation af produktkæden, som danner udgangspunkt for udvælgelse af
leverandører til analysen
- En præsentation af de udvalgte leverandører, der er indgået i analysen af
hovedvirksomhedens miljødialog med leverandører
- En beskrivelse af hovedvirksomhedens rammer for samarbejde med leverandørerne
- Eksempler på resultater af miljøsamarbejdet i produktkæden
- Perspektiver for en udvidelse af miljødialogen mellem de tre hovedvirksomheder og deres
leverandører med en beskrivelse af muligheder og barrierer, som tager udgangspunkt i det
nuværende miljøsamarbejde.
| 2 |
Projektet er eet af tre projekter, der gennemføres i
foråret 2001 og som til sammen beskriver erfaringerne med miljøsamarbejde i
produktkæder i ca. 12 virksomheder.
|
| 3 |
Bilag 1
|
| 4 |
Bilag 2 |
I dette afsnit opsamles erfaringer fra miljøsamarbejdet mellem KOMPAN A/S (herefter
KOMPAN) og et antal leverandører, som leverer dele til produktet Spilophønen - M101.
KOMPAN, der blev grundlagt i 1970, beskæftiger ca. 190 medarbejdere i Danmark, mens
KOMPAN Gruppen beskæftiger ca. 500 medarbejdere på verdensplan. Herudover er et stort
antal medarbejdere ved leverandørerne med til at producere KOMPANs legeredskaber. Det
mest anvendte materiale er krydsfinerplader, hvoraf der årligt udskæres og males ca.
120.000-130.000 m2. Det årlige forbrug af maling til denne produktion udgør
ca. 88.000 liter.
KOMPAN har fået en række miljøpriser gennem tiderne, bl.a.
| ID prisen 1999. Dansk Designråd |
| Grøn Virksomhed 1997. Ringe Kommune |
| Etikpris 1994. Foreningen af Danske Civiløkonomer |
| Fyns Amts Miljøpris for renere teknologi 1994. Fyns Amt |
| Grøn Virksomhed 1994. Ringe Kommune |
Virksomheden har siden grundlæggelsen arbejdet med miljøforhold og begyndte i 1994 at
indsamle informationer til miljøredegørelser. I følge Kompans grønne regnskab, 1999,
anses følgende miljøforhold for væsentlige:
| Miljøforhold, der er reguleret via KOMPANs miljøgodkendelse |
| Miljøforhold, der har økonomisk betydning for KOMPAN |
| Miljøforhold, der påvirker KOMPANs arbejdsmiljø |
| Miljøforhold, der påvirker det eksterne miljø |
Det grønne regnskab omfatter miljøforhold i produktionen i Ringe og redegør ikke for
miljøforhold hos leverandører.
De væsentligste miljøpåvirkninger fra produktionen i Ringe vurderes af KOMPAN at
være:
| Forbrug af energi (incl. transport) |
| Affaldsrester som maling, fortynder og træplader |
| Emission af organiske opløsningsmidler |
De senere år har der været aktiv indsats for at nedbringe miljøpåvirkninger fra
produk-tionen. En af de væsentlige har været efterforbrænding af emission fra
maleprocessen, hvorved udledningen af organiske opløsningsmidler er blevet betragtelig
reduceret.
I 1996 blev KOMPAN certificeret efter BS 7750. KOMPAN har været involveret i flere
miljøprojekter og er i dag certificeret efter ISO 14001, ISO 9001-2000 samt registreret
efter EMAS forordningen.
KOMPANs kvalitets- og miljøpolitik
KOMPAN anvender begrebet "totalkvalitet", som dækker kvalitet, internt
og eksternt miljø samt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
KOMPAN opererer med en klart defineret kvalitets- og miljøpolitik, som blandt andet
understreger, at kvalitet og miljø skal indgå som en naturlig del af
ledelsesbeslutningerne, og at der løbende skal ske forbedringer på disse områder.
Centralt står her den kontinuerlige indsats for på at øge medarbejdernes involvering i
kvalitets- og miljøstyringsarbejdet.
Det er KOMPANs mål at bidrage til udvikling af miljømæssigt forsvarlige teknologier,
materialer, ledelsesmetoder og adfærd, at undgå utilsigtet miljøpåvirkning samt at
lade leverandører gennemgå vurdering af kvalitets- og miljøforhold. Desuden vil KOMPAN
efterkomme kunders og samfundets efterspørgsel efter mindst miljøbelastende produkter og
sikre, at produktet følges af anvisning på brug og bortskaffelse.
Endelig indgår det i KOMPANs miljøpolitik, at virksomhedens leverandører skal
gennemgå en "leverandørvurdering" dækkende kvalitets- og miljøforhold.
21.1 Produktkæden –
Spilophønen M101
Spilophønen M101, som er en af KOMPANs klassikere, sælges i et antal af 3-4.000
stk./år. Spilophønen består af 236 komponenter og har 13 forskellige leverandører ud
over KOMPAN - dertil kommer leverandørernes underleverandører, se nedenstående skitse
over produktkæden.
Se her!
Det primære materiale til Spilophønen (og KOMPANs øvrige produkter) er træ, som
skoves i områder med kontrolleret skovdrift. Træsorten er specielt udvalgt til brug på
legepladser og vælges under hensyntagen til brugsmåde. Træpladerne behandles med en
tokomponentlak (Super Solid-lak), som er slidstærk, smidig og modstandsdygtig overfor
fugtigt klima. Lakken indeholder ikke tungmetaller.
Til Spilophønen indgår desuden metal og plast. Plastdelene, som skal være PVC-fri,
er identificeret med international standardforkortelse for at give mulighed for optimal
recirkulation og genbrug. Produktet leveres med en total-garanti på 10 år.
Skitsen viser Spilophønens produktkæde med fokus på de leverandører, der indgår i
den foreliggende undersøgelse (skitsen viser ikke alle led i produktkæden).
Udvælgelse af leverandører i Spilophønens produktkæde til det foreliggende
projekt er sket i samarbejde med KOMPAN. Der er lagt vægt på, at leverandørerne har
betydning for produktionen af Spilophønen og at KOMPAN har en miljødialog med
leverandøren.
KOMPAN inddeler leverancerne i tre kategorier efter deres strategiske betydning for
KOMPANs produktion.
A.K. Iversen A/S - Plast
A.K. Iversen A/S har været leverandør til KOMPAN siden dennes grundlæggelse
i 1970. Virksomheden har 20 ansatte og leverer sprøjtestøbte plastemner. KOMPAN er A.K.
Iversens største kunde, hvorfor A.K. Iversen har udviklet sine produkter i sammenhæng
med KOMPANs grænser og krav til stoffer i plast og farvepigmenter. A.K. Iversen tager
brugte plastdele retur til genanvendelse i produktionen. Selv om leverandøren ikke har
certificeret miljø- eller kvalitetsstyring, arbejdes der med fokus på såvel miljø som
kvalitet. A.K Iversen A/S genanvender således alt plastaffald i produktionen og kan
modtage kasserede plastdele fra Spilophønen. Desuden anvendes returemballager ved
levering til KOMPAN.
Dansk Kraftemballage A/S - Emballage
Dansk Kraftemballage A/S har været leverandør til KOMPAN gennem mere end 10
år. Leverandøren er del af en stor koncern og anvender generelt mange ressourcer på
miljøforhold. Dansk Kraftemballage har ikke afgørende strategisk betydning for KOMPAN,
mens KOMPAN står for omkring 0,5% af omsætningen hos Dansk Kraftemballage.
Dansk Kraftemballage A/S har ca. 1.300 ansatte på virksomhederne i Danmark,
heraf har afdelingen i Kolding knap 400 ansatte. Virksomheden er certificeret efter ISO
9001 og har en række formulerede miljømål – blandt andet for reduktion af
ressourceforbruget i produktion og transport. Dansk Kraftemballage og KOMPAN udvikler
sammen nye emballagetyper, som primært fremstilles af genbrugsfibre.
Sklejka-Pisz S.A., Polen – Træfinér
Sklejka-Pisz S.A. leverer finérplader til KOMPAN. Sklejla-Pisz har tidligere
gennem ca. 14 år været underleverandør til en anden af KOMPANs leverandører, som stod
for finering af træpladen. Denne del af produktionen er de seneste fire år også
varetaget af Sklejka-Pisz som direkte leverandør til KOMPAN. Som alle træleverandører
til KOMPAN vil Sklejka-Pisz være i stand til at levere produkter med FSC-certificering,
som dokumenterer at træet stammer fra plantager, der opfylder en række
miljøbetingelser. Sklejka-Pisz er en strategisk vigtig leverandør for KOMPAN.
Baumann Federn A.G., Schweiz - Fjedre
Baumann Federn A.G. har gennem de seneste 6 år leveret fjedre til KOMPAN.
Valget af denne leverandør er bl.a. betinget af, at der kan leveres en færdig
løsning til KOMPAN i form af fjedre inkl. overfladebehandling, hvilket rent
miljømæssigt har betydet, at der spares transport.
Baumann Federn A.G. er del af en international koncern med over 1000 ansatte – i
Schweiz er ansat omkring 400 medarbejdere. Leverandøren lægger stor vægt på kvalitet
og har flere certificerede kvalitetsstyringssystemer: ISO 9001, QS 9000 og VDA 6.1.
Baumann Federn A.G. har stor strategisk betydning for KOMPAN.
Teknos A/S - Lak
Teknos A/S leverer maling til KOMPAN og har ca. 200 medarbejdere på deres
fabrik i Vamdrup. Den lak, der leveres til KOMPAN, er udviklet alene med henblik på
KOMPANs produktion med lang holdbarhedsgaranti og uden indhold af tungmetaller. Lakken har
bidraget til at reducere KOMPANs miljøpåvirkning i Ringe, samtidig med at
produktudviklingen har medført et reduceret forbrug af tungmetaller i Teknos’ egen
produktion. Teknos A/S har desuden været inddraget ved etablering af foranstaltninger til
begrænsning af emission af organiske opløsningsmidler fra KOMPANs produktion. Teknos A/S
leverer endvidere farvepulver til en anden af KOMPANs leverandører, som bruger den
specielt udviklede maling til overfladebehandling af emner til KOMPAN.
Teknos A/S er certificeret efter ISO 9001 og 14001 samt registreret efter
EMAS-forordningen. Teknos A/S bruger mange ressourcer på miljøarbejdet –
skønsmæssigt 3-4 årsværk. KOMPAN er en nøglekunde for Teknos A/S, der bruger ca 1
årsværk på samarbejdet med KOMPAN (salg, miljø, produktudvikling mm.). Teknos A/S har
stor strategisk betydning for KOMPAN.
Aasum Maskinfabrik A/S – Metal- og plastdele
Aasum Maskinfabrik A/S har 26 ansatte og leverer stål- og metalemner til
KOMPAN. Aasum Maskinfabrik A/S har været leverandør til KOMPAN i 28 år og indgår
løbende i udviklingsopgaver med KOMPAN.
KOMPAN er en vigtig kunde for Aasum Maskinfabrik A/S og ligeledes er leverandøren
central for KOMPAN, idet leverandørens produktion er indrettet til fremstilling af de
særlige komponenter til KOMPAN.
Generelle forhold vedrørende leverandører
Alle de her nævnte leverandører har samarbejdet med KOMPAN i en årrække,
oprindeligt om kvalitet og leveringssikkerhed, men gennem de senere år også om
miljøforhold. I samarbejdet med leverandørerne er der sket en løbende udvikling af
produkternes materialer og indholdsstoffer samt af produkternes udformning.
Med undtagelse af Dansk Kraftemballage, hvis leverancer er i kategori 2, er
leverandørerne strategisk væsentlige for KOMPANs produktion og er placeret som kategori
1. Samarbejdet gennem mange år har medført en tilpasning af leverandørernes produktion
til KOMPAN, således at der i dag er en tæt kobling mellem leverandører og nøglekunde.
Miljøsamarbejde i produktkæden kan medføre betydelige miljøgevinster, hvis arbejdet
organiseres formålstjenligt med mål, struktur og systemer, der er tilpasset den konkrete
problemstilling.
KOMPAN har en stor del af sin omsætning på krævende markeder som eksempelvis det
tyske og konfronteres derfor løbende med høje krav til såvel kvalitet som
miljøpåvirkning fra produkt og produktion. For at kunne leve op til disse krav arbejder
KOMPAN sammen med sine produktionsmæssigt set mest væsentlige leverandører om at
fastholde og udvikle en høj miljøprofil.
I KOMPANs miljøpolitik er det formuleret, at leverandørerne skal gennemgå en
leverandørvurdering, hvor leverandørens forhold og holdning inden for bl.a. kvalitet og
miljø afdækkes. KOMPAN ønsker herved at præge leverandørernes opmærksomhed omkring
en høj kvalitets- og miljøbevidsthed. Der er ikke fastsat mere specifikke mål for
miljøsamarbejdet.
KOMPANs miljøarbejde er integreret i de forskellige afdelinger i produktionen og
retter sig hovedsageligt mod virksomhedens egne miljøforhold. Kontakten mellem KOMPAN og
leverandørerne foregår således primært via KOMPANs indkøbsafdeling. I nogle tilfælde
inddrages KOMPANs tekniske afdeling, som blandt andet udarbejder tekniske specifikationer
på komponenter og foretager miljømæssige vurderinger af alle nye komponenter. Hos
leverandørerne kan kontaktpersonen være lederen, den miljøansvarlige, den
salgsansvarlige eller en øvrig person.
Systematikken i miljøsamarbejdet i Spilophønens produktkæde er baseret på en række
værktøjer, som skal sikre en ensartet bedømmelse af de enkelte leverandører.
Proceduren for leverandørvurderingen er derfor beskrevet i KOMPANs miljøledelsessystem.
Leverancer i kategori 3 betragtes som hyldevarer, og leverandørerne af disse komponenter
gennemgår ikke en leverandørvurdering.
Udvælgelse af leverandører, graduering af miljøsamarbejdet
KOMPAN graduerer miljøsamarbejdet med leverandørerne alt afhængig af leverandørens
kommercielle og miljømæssige væsentlighed:
| alle leverandører gennemgår en leverandørvurdering ud fra en checkliste, hvor miljø-
og sikkerhedsforhold indgår – med mindre leverandøren har certificeret
miljøledelse |
| leverandører, som har et certificeret miljøledelsessystem, stilles principielt ikke
spørgsmål om miljøforhold |
| med de faste leverandører, som der er samarbejdet med i årevis, som har stor finansiel
betydning og hvor de to parter er gensidigt afhængige, foregår et egentligt samarbejde
om udviklingsopgaver – herunder miljørelaterede initiativer. |
| KOMPAN tager generelt ikke kontakt til tredje led i produktkæden, altså
leverandørernes underleverandører. |
Omfanget af miljødialog med leverandørerne afhænger af disses egen evne til at
varetage miljøforhold. Således vil en leverandør, som selvstændigt har stort fokus på
miljøforhold og egen kapacitet på miljøområdet, relativt få mindre miljømæssig
opmærksomhed fra KOMPAN end en leverandør, som i ringere grad formår at løfte opgaver
omkring miljøforhold.
Foruden den nævnte kategorisering er der ikke formuleret præcise procedurer for
opdeling af leverandørerne eller for differentierede samarbejdsformer med
leverandørerne.
Miljødialog - checkliste
Leverandøren og KOMPAN udfylder i samarbejde en checkliste, som udgør grundlaget for
en tre-årig godkendelse af leverandøren. Skemaet opdateres minimum hvert tredje år i
samarbejde mellem leverandøren og KOMPAN.
KOMPANs spørgsmål til leverandører vedr. miljø- og sikkerhedsforhold
| Checkes indgående komponenter miljømæssigt
|
| Anvendes mærkningspligtige produkter
|
| Overholdes miljølovgivning, maskindirektiv m.v.
|
| Forefindes bortskaffelsesanvisning på produkter
|
| Anvendes materialer af miljømæssig betydning
|
| Kan leverede produkter (dele heraf) genanvendes
|
| Sikres ajourføring af datablade, standarder og lignende
|
| Anvendes et miljø- og sikkerhedssystem – hvilket
|
| Er der foretaget miljøgennemgang af firmaet
|
|
| Foretages registrering af material- og energiforbrug
|
| Har virksomheden en miljøpolitik – hvis ja, vedlæg
|
| Arbejdes der systematisk med miljø- og sikkerhed
|
| Investerer virksomheden i renere teknologi
|
| Stilles sikkerheds- og miljøkrav til leverandører
|
| Har virksomheden en sikkerhedsorganisation
|
| Er der modtaget forbud/påbud fra myndighederne
|
| Er der udeståender med myndighederne
|
|
Der stilles ikke direkte krav til opfyldelse af bestemte punkter, men svarene indgår i en
samlet vurdering af leverandøren. Den udfyldte checkliste bruges ved efterfølgende
gennemgang, hvor det danner grundlag for dialog omkring forbedringer. KOMPAN forholder sig
ikke direkte til de enkelte punkter, som leverandøren efter egne prioriteringer kan
udvikle.
KOMPAN forventer, at spørgsmålene bidrager til, at leverandørerne selv sætter fokus
på de berørte forhold og vurderer mulighederne for udvikling og forbedring.
Vurdering af miljødata – og konsekvenser
Ud fra et scoresystem indgår miljøforhold som parameter for godkendelse af
leverandører i sammenhæng med en række øvrige forhold, som blandt andet omfatter
leverancens kvalitet, pris, leverandørens leveringsevne, udviklingsevne mv. Det er et
krav, at leverandørerne lever op til lovgivningen i det land, leverandøren producerer i.
Af nedenstående eksempel fremgår, hvordan miljøforholdene indgår som en samlet
vurdering med øvrige forhold
KOMPANs interne skema til vurdering af leverandører
| |
Stærk |
Middel |
Svag |
5 |
4 |
3 |
2 |
1 |
Behandling af forespørgsler |
|
X |
|
|
|
Leveringsevne / Kapabilitet |
X |
|
|
|
|
Kvalitet |
X |
|
|
|
|
Miljø |
|
|
X |
|
|
Pris |
|
X |
|
|
|
Service på telefon / ordrebehandling |
X |
|
|
|
|
Udvikling af nye materialer |
|
|
|
X |
|
Reklamationsbehandling |
X |
|
|
|
|
Lagerets vurdering af leverandøren |
|
|
X |
|
|
Salgschefens vurdering af
leverandøren |
X |
|
|
|
|
Total |
|
|
41 |
|
|
Skemaet bruges i en subjektiv vurdering af leverandørerne, og der er ikke et fastsat
niveau for samlet scoring, som leverandøren skal opnå. På områderne leveringsevne og
kvalitet får leverandøren løbende tilbagemelding, som baseres på KOMPANs
kvalitets-check ved modtagelse. Tilsvarende redskaber er ikke udviklet til at vurdere
leverandørernes miljøforhold.
KOMPAN søger fra starten at opbygge en dialog med leverandørerne, hvilket er en
medvirkende årsag til, at KOMPAN aldrig har været i en situation, hvor en leverandør
har måttet udskiftes på baggrund af miljøforhold.
KOMPAN har siden grundlæggelsen haft fokus på produkternes kvalitet, og der har
gennem mange år været et tæt samarbejde med kerneleverandørerne om udvikling af
komponenter til KOMPANs produkter. Dette samarbejde er udbygget i takt med, at
miljøhensynet har fået større vægt i samfundet og hos KOMPAN. Når KOMPAN har valgt at
ændre et produkt eller udfase uønskede stoffer i produkterne, er der indgået samarbejde
med de relevante leverandører.
Dialogen bygger på tillid mellem KOMPAN og leverandørerne, opbygget gennem mange års
samarbejde og fælles udvikling. Tillidsforholdet afspejles også i miljødialogen, hvor
KOMPAN kun kræver dokumentation for få miljøforhold og i øvrigt har tiltro til
leverandørernes pålidelighed.
KOMPAN har løbende kontakt til leverandører af varer i kategori 1 og 2 for at drøfte
miljøforhold. En virksomhed kan først godkendes som leverandør, når KOMPAN har set
produktionsforholdene.
Hvis der opstår problemer med fx kvalitet eller miljøforhold søger KOMPAN at
indtænke hele produktkæden i løsningen. Ofte identificeres problemer hos
leverandørerne tidligt. I sådanne tilfælde sættes der ind for at afhjælpe problemer
og forebygge gentagelser, hvor KOMPAN inviterer leverandøren til i dialog at finde en
løsning på problemet.
Det mangeårige samarbejde mellem KOMPAN og leverandørerne til Spilophønen betyder,
at der er etableret et tillidsforhold, som er et godt grundlag for udbygning af
samarbejdet såvel på miljøområdet som for andre forhold.
Såvel KOMPAN som leverandørerne har en positiv indstilling til at inddrage
miljøforhold i samarbejdet, og KOMPAN lægger vægt på, at der i fremtiden vil ske en
udbygning af miljødialogen med leverandørerne.
KOMPAN har gennem de seneste årtier løbende været i stand til at reducere
miljøpåvirkningen fra produktion i Ringe og fra det samlede produktliv. Ofte er dette
sket i tæt samarbejde med leverandørerne. I det følgende beskrives nogle eksempler på,
hvor KOMPAN på forskellig vis har inddraget leverandørerne i miljømæssige
forbedringer.
I begyndelsen af 1990erne ønskede KOMPAN at gå helt bort fra anvendelse af PVC i
sine produkter. Baggrunden var blandt andet, at der var en del offentlig omtale af PVC,
som blev kritiseret for at skabe problemer i brugsfasen, hvor særligt tilsætningsstoffer
som tungmetaller og blødgørere mistænkes for at kunne optages af mennesker.
Diskussioner omkring de miljømæssigt problematiske egenskaber, der er forbundet med PVC,
har ført til stor skepsis overfor dette plastmateriale.
Da KOMPAN ønsker at fremstå med en høj miljøprofil og har stor opmærksomhed på
kundebehov, ønskede KOMPAN at substituere PVC-plast, som i forvejen kun indgik i
produkterne i ringe omfang. Alle plastleverandører blev bedt om at levere plastprodukter
til KOMPAN uden anvendelse af PVC. For den største leverandør af plastprodukter, A.K.
Iversen A/S, var det uproblematisk at indkøre et alternativt plastmateriale til den
berørte plastkomponent. Ændringen af plastmaterialet betød en kvalitetsmæssig
forringelse af plastproduktet, som ikke kan opnå helt de samme farveægte og
vejrbestandige egenskaber, som med anvendelse af PVC. Til gengæld kan produkterne
markedsføres som PVC-fri.
Med udgangspunkt i en revidering af samarbejdsaftalen mellem KOMPAN og A.K. Iversen
A/S fremkom leverandøren med forslag til genanvendelse af plastaffald i produktionen.
Plastaffaldet genanvendes til komponenter, hvor der ikke er krav om farveægthed. A.K.
Iversen A/S har ved dette tiltag udviklet en produktionsproces, hvor al overskud af
plastmateriale ved fremstilling af komponenter til KOMPAN i princippet tilbageføres til
produktionen.
KOMPAN stiller krav om, at leverandørernes produkter kan opfylde EN 71-3, som er
en europæisk standard for legetøj, der blandt andet fastsætter migrationsgrænser for
tungmetaller. Dette har haft betydning for flere af producenternes anvendelse af
tungmetaller i farver.
Aasum Maskinfabrik A/S leverede tidligere en plastdel, som var indfarvet med cadmium.
På baggrund af krav fra en anden kunde gik Aasum Maskinfabrik A/S bort fra anvendelse af
tungmetaller, og Aasum Maskinfabrik A/S tilbød herefter at levere plastdele til KOMPAN,
som var indfarvet uden brug af tungmetaller.
A.K. Iversen A/S anvendte tidligere tungmetaller i farvepigmenterne til indfarvning af
plastkomponenter til KOMPAN. I forbindelse med krav fra KOMPAN stillede A.K. Iversen A/S
krav til sin leverandør af farvepigmenter om at undgå tungmetaller, og dette var ikke
forbundet med nogle vanskeligheder.
For Teknos A/S betyder kravene om levering af farver uden tungmetaller, at alle farver
testes på eksternt laboratorium. Dette medfører øgede omkostninger for Teknos A/S, men
leverandøren har ikke problemer med at leve op til kravene i standarden. Teknos A/S har
kontrol med egne leverandører som en del af virksomhedens eget miljøstyringssystem.
Ved etablering af efterforbrændingsanlæg for luftudledningerne fra maleprocessen
har Teknos A/S været involveret for at sikre, at farvens indholdsstoffer ikke skabte
problemer i forbrændingsprocessen. Teknos A/S har substitueret stoffer i farven, som
viste sig at skabe problemer i forbindelse med rensningen af udledningen.
KOMPAN har gjort forskellige tiltag for at reducere spild fra maleprocessen.
Leverandøren af lak – Teknos A/S har været inddraget som rådgiver i forbindelse
med udskiftning af teknologien omkring maleprocessen.
KOMPAN indgik et udviklingsprojekt omkring kvaliteten af maling i samarbejde med
Teknos A/S samt en underleverandør til Teknos A/S. Udviklingen af produktet forløb over
en fireårig periode og blev taget i anvendelse i 1994. Farven er udviklet, så den efter
dagens teknologi er mest muligt miljøvenlig, hvilket betyder at farven er uden
tungmetaller, har et højt tørstofindhold og endvidere leveres med en holdbarhedsgaranti
på 10 år.
KOMPAN tilstræber at reducere egen udledning af opløsningsmidler ved at
efterspørge farver med så højt tørstofindhold som muligt. Dette er med til at
understøtte udviklingsinitiativer med sigte på at reducere anvendelsen af
opløsningsmidler. Teknos A/S anfører, at der ved udviklingen af farve til KOMPAN er sket
en reduktion af mængden af opløsningsmidler, som også har betydet reducering af
udledning af opløsningsmidler fra Teknos A/S.
Flere leverandører leverer varer til KOMPAN i returemballager, som derved kan
reducere egen affaldsmængde.
Det ses af ovenstående eksempler, at særligt farveleverandøren Teknos A/S har
været involveret i udviklingsarbejde omkring miljøtiltag. Teknos A/S har valgt at indgå
et tæt samarbejde med KOMPAN på en række områder, da begge virksomheder har fordel af
have en høj miljø- og kvalitetsmæssig profil. Teknos A/S understreger, at de via
KOMPANs produkter bliver lanceret på legepladser over hele verden.
KOMPANs øvrige leverandører synes villige til at indgå i løbende udvikling af
såvel produkt som miljøforhold, da KOMPAN er en central kunde for leverandørerne.
Fælles for initiativerne er, at de miljømæssige forbedringer tager udgangspunkt i
enten Spilophønens brugsfase og bortskaffelse eller i miljøpåvirkningen fra KOMPANs
produktion i Ringe. Selv om der i visse tilfælde sker miljømæssige forbedringer hos
leverandører eller underleverandører som en afledt effekt, har der ikke i været
iværksat initiativer med dette udgangspunkt.
Det er KOMPANs overbevisning, at virksomhedens konstante fokus på miljøforhold og
signalværdien ved at stille miljøspørgsmål til leverandørerne fører til, at
nuværende og potentielle leverandører øger opmærksomheden på egne miljøforhold og
trinvis forbedrer miljøpræstationen. Der er dog ikke formuleret mål for disse
miljøforbedringer, som det da heller er muligt mere præcist at redegøre for.
I kraft af, at KOMPAN har givet udtryk for, at man gerne så leverandører indføre
miljø- og/eller kvalitetsledelse, påpeger flere leverandører, at KOMPAN har medvirket
til, at andre virksomheder har indført sådanne systemer og at andre overvejer det.
KOMPAN har dog et forbehold overfor at stille direkte krav om certificering eller
tiltag, som påfører producenten store omkostninger. Dette vil give risiko for, at
leverandøren søger at dække sine omkostninger ved at fordyre varerne til KOMPAN. Derfor
foretrækker KOMPAN et frivillighedsprincip, hvor leverandørerne selv vælger at skabe
miljøforbedringer, når de ser en fordel ved det.
De eksempler, hvor leverandører har taget kontakt til KOMPAN med forslag til
miljømæssige forbedringer, viser, at der via miljødialogen er opnået betydelig
samklang i KOMPANs og leverandørernes anskuelser.
I forlængelse af det hidtidige succesfulde miljøsamarbejde i Spilophønens
produktkæde fremstår yderligere en række muligheder og perspektiver, der kan styrke de
miljømæssige resultater ved miljødialogen i produktkæden.
KOMPAN stiller i dag krav om, at leverandørerne skal overholde miljølovgivningen
og spørger desuden til en række forhold, som bidrager til en samlet vurdering af
leverandørernes holdning til miljøspørgsmål.
For yderligere at udnytte mulighederne ved miljødialog i produktkæden kan det
overvejes at tydeliggøre ambitionerne for miljødialogen. Bedst mulighed for samarbejde
giver det, om KOMPAN inddrager kerneleverandørerne i en drøftelse af, hvor
miljødialogen skal føre samarbejdet hen. Samtidig virker en sådan målsætningsdialog
gensidigt forpligtende, hvilket øger muligheden for, at der følges tæt op på de
iværksatte initiativer og systemer. Hvis målene med miljødialogen er klart defineret er
det samtidig nemmere at evaluere miljødialogen og afgøre, om de opnåede resultater er
tilfredsstillende for parterne.
KOMPAN kan tydeliggøre sin miljøpolitik overfor leverandører ved at formulere hvilke
konsekvenser der skal være af henholdsvis indfrielse af aftalte mål eller manglende
miljømæssige resultater.
Som udgangspunkt for et sådan samarbejde om at fastlægge mål og midler kan en
screening af miljøpåvirkningerne i hele produktets livscyklus være nyttig. Her vil det
fremgå, hvilke leverandører og procestrin, der indebærer de mest væsentlige
miljøpåvirkninger i Spilophønens livscyklus og som derfor kan få en central placering
i planlægningen af miljøsamarbejdet.
Som første led i en udvidet miljødialog kan målet være at få bedre indblik i
leverandørens miljøforhold. Der kan f.eks. stilles spørgsmål til leverandørens
væsentligste miljøpåvirkninger og til de processer, som er årsag til disse.
Der er ligeledes mulighed for at gå nærmere på konkrete miljøforhold og stille
spørgsmål til f.eks. leverandørens energiforbrug pr. produceret enhed, hvis
energiforbruget er en væsentlig (relevant) parameter for leverandøren.
Hvad angår strukturen i miljødialogen er det hos KOMPAN (som hos mange andre
virksomheder) sådan, at det ofte er indkøbsafdelingen, der har kontakten til
leverandørerne. Man kan overveje, om de miljømæssige resultater af dialogen kan
styrkes, såfremt KOMPANs miljøafdeling knyttede en tættere kontakt til (særligt) de af
kerneleverandørerne, der ikke har egen miljøafdeling. Miljøafdelingens kompetence kunne
dermed udnyttes til at styrke leverandørernes miljøpræstation.
KOMPAN inddeler leverandørerne i tre kategorier i forhold til leverancens strategiske
betydning for KOMPAN. Denne kategorisering kan danne grundlag for at udpege de
leverandører, det er mest relevant at intensivere miljødialogen med. Imidlertid kan
også andre forhold lægges til grund for en udbygget miljødialog. KOMPAN har erfaring
med samarbejde omkring udfasning af de stoffer, som udfra en kundebetragtning kan være
problematiske og endvidere stoffer, som giver anledning til miljøpåvirkninger fra
KOMPANs egen produktion i Ringe. Ved udbygning af miljødialog med leverandørerne kan det
i øvrigt være relevant at inddrage forhold som
| leverandørens potentiale for miljøforbedringer, hvilket må bero på en mere
indgående kortlægning af leverandørernes miljøforhold |
| leverandørens relation til KOMPAN, hvor der i mange tilfælde er en tæt dialog og
samarbejde omkring andre elementer |
| KOMPANs betydning for leverandøren, hvor er KOMPAN nøglekunde |
| leverandørens kapacitet på miljøområdet, som i visse tilfælde vil skulle udbygges
at sætte fokus på leverandørens miljøforhold, og i andre tilfælde er tilstrækkelig
stor til, at leverandørens og KOMPANs miljøkapacitet i samarbejde kan proces- eller
produktudvikle til fordel for såvel leverandøren som KOMPAN |
| leverandørens håndtering af underleverandører, som har betydelig miljøpåvirkning |
Opdelingen af leverandørerne kan bruges til at fastsætte hyppighed og midler til
kommunikation. Det kan være unødigt tidskrævende at stille spørgsmål omkring alle
forhold til alle typer af leverandører. Derfor skal kommunikationsformen fastsættes i
overensstemmelse med målene for miljødialogen.
Såfremt KOMPAN vælger mere tydeligt at opdele leverandørerne i et antal kategorier
efter deres miljøsituation, kan samarbejdet med kategorierne lettes ved at KOMPAN
formaliserer en række værktøjer udover det eksisterende checkskema. Dette kan strække
sig fra de (perifere) leverandører, der blot skal informeres om KOMPANs miljøpolitik,
over den eksisterende checkliste til tilbagevendende miljøfokuserede leverandørbesøg,
systematiske udviklingsinitiativer mv.
Hvor der i dag stilles store krav til de komponenter, der indgår i produktionen hos
KOMPAN, stilles der forholdsvis få krav til miljøforholdene hos leverandørerne. Som
minimum skal leverandørerne leve op til myndighedernes krav samt materialekrav
specificeret af KOMPAN, men derudover stiller KOMPAN ikke specifikke krav om f.eks.
anvendelse af renere teknologi hos leverandørerne. På dette område vil der være
mulighed for at intensivere indsatsen f.eks. i forhold til energiforbrug eller
leverandørernes udledninger.
For leverandørerne ville det virke motiverende for yderligere indsats på
miljøområdet, hvis de i samarbejde med KOMPAN prioriterede indsatsområder og definerede
miljømæssige mål. Leverandørerne bruger i forvejen ressourcer på at skabe
miljømæssige forbedringer i deres produktion, og hvis indsatsen kunne bidrage til at
stille dem bedre i forhold til konkurrenter, fordi de levede op til KOMPANs højere
standard, ville leverandørerne være parate til at yde en ekstra indsats.
Enkelte leverandører efterspørger større dialog med KOMPAN omkring
miljøforbedringer. Det anføres, at hvis KOMPAN brugte flere ressourcer på et
leverandør-samarbejde i stor åbenhed, ville der være mulighed for i fællesskab at
skabe miljøforbedringer. Inddragelse, gennemsigtighed og information vil være
nøglebegreber for leverandørernes yderligere "commitment" på miljøområdet.
Det er i sammenhæng hermed vigtigt, at alle leverandører får tilbagemelding på,
hvordan KOMPAN vurderer deres indsats på miljøområdet. Leverandøren kan have stor
interesse i at vide, hvilke miljøforhold KOMPAN lægger størst vægt på bliver
forbedret. Er det større inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet? Er det
leverandørens energiforbrug, der bliver betragtet som kritisk? Eller burde leverandøren
skærpe opmærksomheden på indførelse af renere teknologi.
Skanska Danmark A/S er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med ca. 3.000
medarbejdere ansat i Danmark og opgaver på ca. 500 byggepladser landet over. Skanska
Danmark A/S er organisatorisk forankret i svenske Skanska AB, som på verdensplan har ca.
85.000 ansatte og omsætter for ca. 108 mia. SEK pr. år. Skanska Danmark er som den
eneste danske entreprenørvirksomhed certificeret efter ISO 14001 – dette skete i år
2000.
I forbindelse med ISO 14001certificeringen indstiftede Skanska Danmark i år 2000 en
miljøpris. Prisen skal hvert år tildeles en person, institution, firma eller offentlig
myndighed, der har gjort en særlig indsats for miljø eller arbejdsmiljø.
Skanska Danmarks produkter og ydelser er knyttet op på en værdicirkel, som indeholder
de tre elementer projektudvikling, entreprenøraktiviteter og facilities
management. Virksomhedens aktiviteter spænder således over hele bygningens eller
anlæggets livscyklus fra den første idé over opførelsen og driften til nedrivning af
udtjente bygninger og anlæg.
I løbet af de sidste fem år har Skanska Danmark udviklet sig fra at være en
mellemstor virksomhed med entreprenøraktiviteter som kerneområde til at være en større
virksomhed med fokus på udbud af totalløsninger. For at sikre en fælles forståelse af,
hvad der er god kundeservice, har virksomheden indledt et omfattende uddannelsesprogram
for samtlige medarbejdere.
Skanska Danmark arbejder med et integreret kvalitets-, miljø- og
arbejdsmiljøledelsessystem. Dette system gælder for alle aktiviteterne i værdicirklen.
For at sikre, at mål og målsætninger kan opfyldes, skal der tages hensyn til miljø og
kvalitet hos alle leverandører af produkter og tjenesteydelser. Kravene er beskrevet i
kontrakterne med de enkelte leverandører, og opfyldelsen af kravene kontrolleres ved
inspektioner og audits.
Skanska Danmark har indgået i udviklingsprojekter med en række af de leverandører,
som virksomheden har mere permanente samarbejdsaftaler med. Udviklingsprojekterne er
indgået med det mål at få udviklet metoder, produkter og serviceydelser, som kan
understøtte de initiativer, Skanska Danmark har igangsat internt i organisationen for at
leve op til mål og målsætninger på kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøområdet.
Skanska Danmark har tre primære miljø-indsatsområder:
Affald
I projekteringsfasen arbejder Skanska Danmark efter principperne i "Miljørigtig
projektering" (medmindre kunden ikke ønsker det) - både på interne og eksterne
projekteringsydelser, mens der i udførelses- og nedrivningsfasen arbejdes målrettet med
kildesortering af affaldet med henblik på størst mulig genanvendelse.
Kemikalier
Skanska Danmark arbejder intenst med at reducere antallet og farligheden af kemiske
produkter i produktionen. Virksomheden arbejder med tre lister, som tilsammen dækker
langt størstedelen af de kemiske produkter, der anvendes:
| på forbudslisten findes fem kemikalier, som ikke må anvendes på Skanskas
byggepladser: Acrylamid, asbest, CFC, halon og PCB. |
| på afviklingslisten findes de kemiske produkter, som af sikkerheds-, sundheds-
eller miljømæssige årsager søges afviklet. |
| positivlisten omfatter alle de produkter, som Skanska anser for at være de miljø-
og arbejdsmiljømæssigt bedste produkter, i forhold til alternative produkter med
tilsvarende tekniske egenskaber. |
Skanska Danmark anvender til styring af kemikaliepolitik og –anvendelse en
specialudgave af Entreprenørernes BST’s centrale kemikaliedatabase, som indeholder
en række stærke styringsværktøjer og er tilgængelig for alle medarbejdere via
intranet.
Energi
Energiforbruget i bygge- og anlægsaktiviteter er lidt af en vidensmæssig gråzone.
Skanska Danmark har derfor igangsat en kortlægning af energiforbruget på
byggepladserne. Forbrug af el, benzin, diesel, fjernvarme o.lign. registreres på alle
pladser, der er startet op efter august 1999. Samtidig deltager Skanska Danmark i
forskellige forskningsprojekter, hvor man søger at klarlægge byggepladsers og
entreprenørmaskiners energiforbrug. Målet er at få etableret et sæt nøgletal, så
egentlige energimæssige miljømål kan opstilles.
Der er udvalgt to produktkæder til projektet:
1. Opsætning af gipsplader, hvor leverandører er:
| tømrere, som leverer arbejdskraft og evt. supplerende materialer (fra
underleverandører) |
| materialeleverandører: gips, karton, lim, skruer, stålrigler og emballage (med
underleverandører) |
| affaldstransportør og -behandlingsanlæg (med evt. underleverandører) |
2. Opsætning af vinduer, hvor leverandører er:
| tømrere, som leverer arbejdskraft og evt. supplerende materialer (fra
underleverandører) |
| materialeleverandører: præfabrikerede vinduer, glas, aluminium, træ, coating,
fugemateriale, gas, emballage og evt. yderligere underleverandører |
| affaldstransportør og -behandlingsanlæg (med evt. underleverandører) |
Med disse produktkæder ønsker Skanska så bredt som muligt at belyse mulighederne og
barriererne for at opnå miljømæssige gevinster ved et miljøsamarbejde i virksomhedens
produktkæder. En særlig vinkel i det foreliggende projekt er dets fokus på
leverandører af ydelser, idet projektet også omfatter miljøkrav til tømrere og
affaldstransportører.
Udvælgelse af leverandører til det foreliggende projekt er
sket i samarbejde med Skanska. Der er lagt vægt på, at leverandørerne har en vis
betydning for gipspladeopsætning og vinduesopsætning, og at Skanska har en miljødialog
med leverandøren.
Gyproc A/S: Producent af gipsplader
Gyproc udvikler, producerer og sælger gipsplader og systemer inden for
letbyggeri-teknikken. Gyproc beskæftiger ca. 180 medarbejdere og indgår i Gyproc Nordic
East, som er ejet af BPB plc, der er en af verdens største gipskoncerner med en
årsomsætning på 16 mia. kr. og 11.000 ansatte.
Miljø er ikke en stor del af Gyproc’s profil udadtil – produktet
(gipsplader) vurderer man i sig selv som et miljørigtigt produkt5, hvorfor egentlig miljøprofilering ikke er umiddelbart
påtvunget. Gyproc er dog del af den industrielle symbiose i Kalundborg (bla. genbrug af
svovldioxid fra kraftvarmeværk). Gyproc er ISO 14001 certificeret og
kvalitetscertificeret og har en fast miljø- og kvalitetsmedarbejder, en ledergruppe på
otte mand, hvori miljø indgår som en integreret del af arbejdet, og otte miljøgrupper.
Miljøtanken er således spredt ud i organisationen.
Den daglige kontakt omkring miljøforhold varetages primært af salgsafdelingen. I
særlige miljøspørgsmål er hovedkontakten dog Gyprocs miljøchef.
Gyproc har været leverandør til Skanska i godt to år. Skanska er en vigtig kunde, og
virksomhederne har nyligt opstartet et fællesprojekt omkring genbrug af gipsplader fra
Skanskas byggepladser.
GVL A/S: Tømrerarbejde
GVL består af et team af ingeniører og entreprenører med 15 års erfaring
som total-, hoved- og fagentreprenører. GVL udfører tegning, projektering, statiske
beregninger, myndighedsbehandling og udførelse og leverer til entreprenører (bl.a.
Skanska), arkitekter og bygherrer.
GVL har 130 medarbejdere og 130 mio kr. i årsomsætning. GVL har ingen særlige
systemer til styring af miljøområdet, idet man generelt tilpasser sig større
virksomheders systemer. Der anvendes ingen særlige ressourcer på miljøområdet - miljø
bliver mere set som "rød tråd" igennem firmaet. Virksomhedens miljødialog med
Skanska indgår som en del af kontrakten (Skanskas fællesbetingelser) og foregår typisk
ved byggemøder. Derudover foregår miljødialogen ved Skanskas interne audit på de
enkelte byggepladser, primært omkring opståede problemer eller fejl.
GVL har samarbejdet med Skanska i ca. 10 år. Skanska er kun lille del af GVL’s
omsætning – firmaerne er ofte i konkurrence på samme marked.
Renoflex A/S: Affaldstransportør
Renoflex indsamler og behandler affald og genanvendelige materialer for mere
end 6000 virksomheder samt en lang række kommuner. Virksomheden har fem godkendte anlæg
til behandling af visse affaldsfraktioner.
Renoflex er stiftet i 1994 og ejes nu af R98 og det globale affaldsselskab SITA.
Renoflex består i dag også af datterselskaberne John Christensen A/S, Leo Eriksen A/S og
licitationsafdelingen. Renoflex har 300 ansatte og omsætter for ca. 300 mio. kr. pr. år.
Renoflex har en betydelig miljøprofilering med fx CAT filtre på bilernes udstødning.
Virksomheden er certificeret og registreret efter følgende systemer: ISO 9001 (1996), BS
7750 (1996), ISO 14001 (1998, fælles kvalitet og miljø) og EMAS (1998). Virksomheden har
afsat mange ressourcer på miljøområdet: Der er fire personer i miljøafdelingen og syv
konsulenter (hvoraf én arbejder med Skanska).
Renoflex er organisatorisk meget integreret med Skanska – på mange områder kan
organisationerne beskrives som spejlbilleder. Den nuværende hovedaftale med Skanska har
være gældende i ca. 1½ år. Skanska må betegnes som en vigtig kunde for Renoflex og er
på flere områder en tæt samarbejdspartner.
Velfac A/S: Producent og leverandør af vinduer
Velfac fremstiller vindues- og facadesystemer til en række europæiske
markeder. Virksomheden indgår i VKR Gruppen, der bl.a. også omfatter Velux A/S. VKR
Gruppen er i fortsat vækst og beskæftiger over 6.500 medarbejdere fordelt på omkring 40
lande. Velfac har 418 medarbejdere og en årlig omsætning på 455 millioner kroner
(1999).
Velfac har ikke indført miljø- eller kvalitetsledelse på virksomheden, men
profilerer sig alligevel på miljøområdet, fx ved som en af de første
vinduesproducenter at have udarbejdet en miljødeklaration, som viser vinduets
miljøpåvirkning fra vugge til grav.
Velfac er tilsluttet flere mærknings- og kontrolordninger for vinduer – DVC´s
kontrolordning (Dansk Vindues Certificering) og mærkningsordningen for indeklima.
Skanska må betegnes som en nøglekunde for Velfac.
Hydro Aluminium Tønder A/S: Producent af aluminiumsprofiler til Velfac
Virksomheden har 280 medarbejdere og omsætter for ca. 500 millioner DKK med en
betydelig eksportandel.Hydro Aluminium Tønder er en selvstændig forretningsenhed i Hydro
Aluminium Extrusion, der har hovedkontor i Lausanne, Schweiz. Hydro Aluminium Extrusion er
en division i Norsk Hydro og en af de førende producenter af ekstruderede
aluminiumsprofiler i verden. På verdensplan har Hydro Aluminium Extrusion mere end 60
forretningsenheder, næsten 8.000 medarbejdere og i 1999 en omsætning på 12 milliarder
norske kroner.
Virksomheden er miljøcertificeret efter ISO 14001, EMAS registreret i 1998 og har et
kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002 siden 1991. Hydro Aluminium Tønder er desuden
medlem af Sekretariat for Aluminium & Miljø.
Virksomheden anvender i vidt omfang genbrugsaluminium i produktionen, et væsentligt
mere miljøvenligt råstof end jomfrueligt aluminium.
Hydro Aluminium Tønder har ikke direkte kontakt til Skanska, men påvirkes indirekte
af krav stillet af Skanska til Velfac.
Kun en mindre del af virksomhedens omsætning kommer fra Velfac, men der arbejdes i
øjeblikket af markedsstrategiske årsager mod et egentligt partnerskab omkring levering
af aluminium til Velfacs vinduesproduktion.
GVL A/S
Beskrevet ovenfor
Renoflex A/S
Beskrevet ovenfor
Miljøsamarbejde i produktkæden kan medføre betydelige miljøgevinster, hvis arbejdet
organiseres formålstjenligt med mål, struktur og systemer, der er tilpasset den konkrete
problemstilling.
Skanskas generelle vision (miljøpolitik) for leverandørsamarbejdet er at motivere
og påvirke leverandørerne i mere miljøvenlig retning. Skanska har endnu ikke formuleret
detaljerede miljømæssige mål for deres leverandørsamarbejde. Det er dog et klart mål,
at alle virksomheder, som indlemmes i Skanska koncernen, skal have indført certificeret
miljøledelse inden to år fra overtagelsesdatoen.
I miljøspørgsmål er det Skanskas kvalitets- og miljøchef, der er overordnet
ansvarlig. Herunder sidder forskellige miljømedarbejdere med opbygning, implementering og
løbende opdatering af systemer omkring miljø, herunder forhold omkring miljødialog og
–samarbejde med leverandører.
I forbindelse med etablering af indkøbsaftaler står indkøbsafdelingen typisk for den
indledende kontakt til leverandører. Den daglige kontakt til leverandører og kunder på
miljøområdet foregår typisk igennem de projektansvarlige fra produktionen, idet
specifikke miljøkrav for det enkelte projekt kommunikeres i forbindelse med
tilbudsafgivelsen. Hvis der i forbindelse med et projekt stilles særlige miljøkrav fra
kundens side, inddrages divisionens kvalitets- og miljøkoordinator ofte som fagkonsulent
ved formulering af miljøkrav til leverandøren.
Et tilsvarende billede ses hos leverandørerne, hvor der i generelle forhold om miljø
typisk er en decideret miljøansvarlig (særligt i virksomheder med miljøledelse), mens
den indledende og daglige kontakt med kunder varetages af salgs- og indkøbsafdelingen.
Hos mindre leverandører er der et naturligt overlap mellem system- og driftsniveauerne.
Systematikken i miljøsamarbejdet er baseret på en række værktøjer, som skal sikre
en ensartet bedømmelse og håndtering af de enkelte leverandører. Proceduren for
leverandørvurderingen er derfor beskrevet i Skanskas miljøledelsessystem.
Kerneprocedurer
Skanska stiller krav om, at leverandøren før hvert byggeprojekt laver en kvalitets-
og miljøplan, som skal bygges op omkring følgende:
| Fællesbetingelserne (FBS) udgør Skanska Danmarks almindelige juridiske vilkår for
aftaler med underentreprenører og -leverandører. |
| Aftalegrundlag mellem leverandører og Skanska - for store leverandører er der indgået
hovedaftaler |
| Kundens behov og forventninger |
| Specifikke kundekrav |
Derudover stiller Skanska specifikke krav til rådgiverne, hvilket dog ikke behandles i
nærværende projekt, da det ikke har nogen indflydelse på Skanskas relationer til
leverandørerne.
Den primære miljømæssige påvirkning af leverandører foregår ved kontraktens
indgåelse. Denne formaliserede del af miljøkommunikationen ligger i afsnittet om miljø
i FBS, der indeholder specifikationer for følgende fire områder:
| Kemikalier og farlige stoffer, med krav om udfyldelse af en kemikalieregistreringsliste,
anvendelse af substitutionsprincippet (mindre miljøfarlige kemikalier iht.
arbejdsmiljølovgivningen) og en forbudsliste over ikke tilladte stoffer på Skanskas
byggepladser |
| Affald, særligt vedr. oprydningsforhold |
| Støv, støj mv., særligt vedr. overholdelse af myndighedskrav |
| Opgravning og flytning af jord, særligt vedrørende overholdelse af Lov om
jordforurening |
Før arbejdet kan gå i gang, skal Skanska godkende leverandørens kvalitets- og
miljøplan. Hvis planen skønnes mangelfuld, kan denne i stedet bygges op omkring Skanskas
system.
Udvælgelse (vurdering) og konsekvenser
På nuværende tidspunkt foretager Skanska ikke nogen formaliseret
leverandørudvælgelse. I godkendelses-skemaet skal det beskrives, hvordan udvælgelsen er
foretaget, men der er ikke opstillet specifikke udvælgelseskriterier. Den endelige
godkendelse af leverandørens kvalitets- og miljøplan er ansvarsmæssigt lagt ud enten
til divisionens kvalitets- og miljøkoordinator, til sagens kvalitets- og miljøassistent
eller til den sagsansvarlige.
Evaluering af leverandørens kvalitets- og miljøplan foregår ved, at en kvalificeret
person udfylder et evalueringsskema og ud fra denne vurderer, om leverandørens materiale
lever op til Skanskas krav. Hvis planerne ikke lever op til kravene, vil leverandøren
typisk få besked om, at materialet skal korrigeres på specificerede områder. Hvis
(mindre) leverandører ikke er i stand til at udarbejde den krævede systembeskrivelse,
udleverer Skanska en vejledning i opbygning af kvalitets- og miljøplaner. I enkelte
tilfælde hjælpes leverandøren med udarbejdelsen af systembeskrivelsen.
Skanska arbejder i øjeblikket på at indføre et nyt leverandørkartotek med inddeling
af leverandørerne i forskellige kategorier. Hver leverandør vil blive bedømt på seks
kriterier, herunder miljø og kvalitet. Leverandørerne vil blive bedømt et vist antal
gange, afhængig af hvor ofte leverandøren anvendes. Ud fra bedømmelserne vil det
således blive muligt at følge med i og påvirke den enkelte leverandørs
miljøpræstation.
Kommunikation og information
Ud over de miljøkrav, der er formuleret i FBS’en og øvrige kontraktsmateriale,
har Skanska ingen formaliseret systematik omkring miljøinformation til leverandører. Der
foregår dog en dialog omkring godkendelse af leverandørens kvalitets- og miljøplan før
hvert projektopstart.
Samarbejdshorisont
Hovedparten af de udvalgte leverandører i de to produktkæder har samarbejdet med
Skanska i 5-10 år. Der er således et godt kendskab til arbejdsgange og procedurer mellem
leverandørerne og Skanska, hvilket giver sig udtryk i en god tillid mellem Skanska og
leverandørerne. En illustration af dette er, at Skanska er velvillig til at hjælpe med
opbygning af miljøledelsessystemer hos leverandører, som fx tilbydes af koble sig på
Skanskas eksisterende system. Derudover vil mindre leverandører i en overgangsperiode
kunne trække på Skanskas miljødatabase for kemiske stoffer.
Leverandørerne giver samtidig udtryk for, at kontakten til Skanska er meget
personrelateret. Det er i lige så høj grad personen, der er vigtig, som den rolle
han/hun har i organisationen. Når en ny person indtræder i dialogen – det være sig
fra Skanska eller fra leverandøren – risikerer der at opstå uro i samarbejdet og
særligt i den daglige kommunikation.
Konkurrencesituation mellem samarbejdspartnere
I entreprenørbranchen er der de seneste år dannet flere kompagniskaber og de større
virksomheder har opkøbt en del mindre firmaer. Dette betyder, at virksomhederne holder
kortene tættere til kroppen, og dialogen er blevet mindre åben også på miljøområdet
(særligt når det gælder front-teknologier), idet miljø i større grad er blevet en
konkurrenceparameter. Disse forhold er særligt udprægede mellem virksomheder, som ud
over at have en kunde/leverandør relation også konkurrerer på det samme marked.
"Produktet" i kæden
Entreprenørbranchen har i nogle år haft fokus på genanvendelse af byggeaffald,
hvilket da også er et vigtigt indsatsområde for Skanska. Netop inden for dette område
har Skanska etableret et udbygget miljømæssigt samarbejde omkring genbrug af affaldsgips
og i forbindelse med affaldstransport fra Skanskas byggepladser.
Skanska Danmark arbejder løbende med bl.a. produktudvikling med det formål at
reducere miljøpåvirkningen fra virksomhedens produktion. Det kan ske i samarbejde med
leverandørerne og kan række ud over de direkte miljøpåvirkninger fra egne byggepladser
til mere livscyklusorienterede resultater. Det foreliggende projekt har belyst følgende
eksempler på dette:
Skanska er i samarbejde med Gyproc ved at udvikle et projekt, hvor affaldsgips fra
Skanskas byggepladser genbruges i produktionen af nye gipsplader hos Gyproc.
Skanska er indgået i projektet dels med sigte på en mulig økonomisk besparelse ved
mindsket bortskaffelsesomkostninger, dels med sigte på at opfylde lovgivningsmæssige
(nuværende og evt. kommende) krav omkring affaldsgenbrug fra byggepladser, og endelig med
sigte på muligheden for miljøprofilering.
Fra Gyprocs side er incitamentet for deltagelse primært miljøprofileringen, da der
ikke er nogen økonomisk besparelse ved at anvende genbrugsgips, ligesom der ikke er
råvareknaphed for jomfrueligt gips. Da Gyproc samtidig er leverandør af gipsplader til
Skanska, ligger der desuden et incitament i at fastholde og udbygge forholdet til en stor
kunde.
Samarbejdsformen kan bedst beskrives, som et produktudviklings-samarbejde i sin
vordende fase. Initiativet ligger primært hos Skanska, der også umiddelbart har de
største gevinster at hente. Desuden er det på deres byggepladser, "problemet"
findes.
Fra Skanska er det er primært driftspersonel på pladserne og fra Gyproc personer fra
produktionsafdelingen, der er inddraget i den løbende produktudvikling - og desuden
logistikfolk. Miljømedarbejdere fra begge virksomheder har været med i
projektopstartsfasen.
I samarbejde med affaldstransportøren Renoflex udvikler Skanska løbende nye
metoder til at opnå en større udnyttelse af genbrugspotentialet fra byggepladserne.
Baggrunden for samarbejdet er også her Skanskas sigte på at reducere omkostningerne ved
affaldshåndtering, opfylde lovkrav omkring affaldsgenbrug fra byggepladser og styrke
miljøprofilen.
Samarbejdet med Renoflex udtrykker en udbygning og formalisering af et allerede
eksisterende samarbejdsforhold omkring produktudvikling med fokus på miljøområdet.
Organisationsmæssigt beskrives samarbejdet ved, at hver medarbejder og ansvarsområde
reelt er hinandens spejlbilleder, hvilket giver en vis tryghed og ro omkring samarbejdet,
og samtidig minimeres muligheder for misforståelser.
Renoflex deltager også som affaldstransportør i projektet om genbrugsgips fra
byggepladserne.
I Skanska AB’s miljøpolitik er det formuleret, at alle nyindkøbte firmaer
skal miljøcertificeres efter ISO 14001 inden to år fra "opkøbsdatoen". Denne
fokusering på miljøledelse vil givetvis have en afsmittende virkning på konkurrenter i
branchen og på samarbejdspartnere, kunder og leverandører. Direkte miljømæssige
resultater er dog endnu ikke søgt dokumenteret på den baggrund.
Det er Skanskas indtryk, at bygge- og anlægsbranchen samt de tilknyttede
industrier generelt har fået mere fokus på vigtigheden af og fornuften i at gøre en
indsats for at beskytte miljøet. Således er der fx p.t. iværksat en række
miljøudviklingsprojekter med aktiv deltagelse fra flere af byggeindustriens større
leverandører.
Skanska Danmark har gennem mange år udviklet et tæt forhold til et net af
leverandører, som inddrages i produktudvikling og andre former for samarbejde. Ved
samarbejde med leverandørerne har Skanska Danmark vist, at det er muligt at opnå
miljømæssige resultater ved at forbedre udnyttelsen af affaldspotentialet fra
byggepladserne og eksempelvis genanvende affaldsgipsen. I forlængelse af det hidtidige
miljøsamarbejde i de udvalgte produktkæder fremstår yderligere en række muligheder og
perspektiver, der kan styrke de miljømæssige resultater ved miljødialogen i
produktkæden.
En stor og forpligtende udfordring for Skanska vil være at formulere konkrete mål
for miljøsamarbejdet med leverandørerne, det være sig fx vedrørende leverandørernes
systemer og teknologi eller vedr. konkrete miljøforhold. Målene kan være forskellige
alt afhængig af leverandøren og produkternes/ydelsernes miljømæssige karakteristika.
Uanset ambitionsniveauet vil en tydeliggørelse af Skanskas mål med miljøsamarbejdet
øge forståelsen for omfanget af den indsats, Skanska lægger i dialogen med
samarbejdsparterne.
Skanska udfører meget forskelligartede projekter og har et stort antal leverandører,
men der er ofte tale om leverandører inden for et overskueligt antal afgrænsede
brancher: Gipspladeproducenter, tømrere, anlægsgartnere etc. Med henblik på at lette
kommunikationen med leverandørerne kan det overvejes, om der kan udarbejdes miljømål
for og krav til de mest gennemgående leverandørtyper, begyndende med de mest
miljøbetydende brancher. Der er stadig inden for byggeriet lavthængende frugter at
plukke – det kan være enkle løsninger inden for fx affaldshåndtering og
arbejdsmiljø – og denne mulighed kan styrkes ved at konkretisere samarbejdet med
leverandørerne.
Specielt ved samarbejde med leverandører, som Skanska også er i konkurrence med, er
det vigtigt at definere mål og struktur for det miljømæssige samarbejdet. Ved denne
type samarbejde kræves mere formaliserede forhold, ligesom en klart afgrænset struktur
vil være væsentlig.
Skanska er en stor virksomhed med en tilhørende stor organisation, og mange personer
er involveret i kontakten til leverandørerne. Det kan have stor betydning, at
leverandørerne møder et kvalificeret og ensartet miljømæssigt modspil på alle
opgaver. Medarbejderen med den relevante miljøviden skal have mulighed og ansvar for at
viderebringe denne viden til rette modtagerperson. Rette modtagerperson kan i denne
sammenhæng både være en person hos leverandøren, men i lige så høj grad den person
internt i Skanska, der skal varetage kommunikationen med leverandøren".
I byggebranchen er det særligt vigtigt at have strukturen i samarbejdet på plads, da
kommunikationen er meget personrelateret – de samarbejdende parter skal helst
"kende hinanden" (se tidligere i rapporten). Ved at tydeliggøre de
miljømæssige kommunikationsveje mellem virksomhederne reduceres risikoen for
kommunikationsproblemer. Det handler om at sætte ansvar og pligter i miljøindsatsen på
plads og gøre dem synlige både over for "afsender" og "modtager" i
miljødialogen.
Der ligger et potentiale for miljømæssige forbedringer i, at Skanskas miljøafdeling
knytter en tættere kontakt til (eksempelvis) de af leverandørerne, der ikke har egen
miljøafdeling. Skanska miljøafdelings kompetence kunne dermed udnyttes til at styrke
leverandørernes miljøpræstation. Dette sker faktisk allerede i mindre skala, idet
Skanskas sagsansvarlige medarbejdere i nogle tilfælde bidrager til at udarbejde
leverandørers miljø- og kvalitetsplaner.
Skanska arbejder i øjeblikket på at indføre et nyt system til vurdering af
leverandører, hvor det kan være relevant at vurdere, med hvilken vægtning og placering
miljødialogen og -samarbejdet skal inddrages i systemet.
Set ud fra et miljømæssigt synspunkt er det naturligvis mest formålstjenligt at
målrette ressourcerne mod de leverandører, hvor man får mest miljø for indsatsen, men
også andre forhold end de rent miljømæssige bør tages i betragtning ved en
kategorisering.
Ved udvælgelse af leverandørerne kan det være relevant at inddrage forhold som:
| den miljømæssige væsentlighed af leverandørens produkter og ydelser – og
potentialet for forbedring |
| leverandørens relation til og betydning for Skanska |
| Skanskas betydning for leverandøren |
| leverandørens kapacitet på miljøområdet |
| leverandørens håndtering af underleverandører, som har betydelig miljøpåvirkning |
Efter udvælgelse af relevante leverandører skal forhold som samarbejdets omfang,
hyppighed, midler til kommunikation mm. fastlægges. Data herfor vil kunne indføres i
leverandørkartoteket.
Med sigte på at styrke leverandørernes selvstændige indsats på miljøområdet er
der inden for Skanskas arbejdsfelt stort behov for gennemsigtighed, information og
opfølgning. Det miljømæssige udbytte kan øges ved at Skanska informerer om Skanskas
miljøpolitik og de konkrete miljømål for leverandørerne og om status for
miljøpræstationen.
En udvælgelse og kategorisering af leverandører vil kunne danne udgangspunkt for en
diffentieret tilbagemelding: Mindre væsentlige leverandører skal måske blot informeres
om Skanskas miljøpolitik, vigtigere leverandører tilsendes spørgeskema og
efterfølgende evaluering af disse, mens der hos meget "vigtige" leverandører
løbende kan foretages leverandørbesøg, målopfølgninger mm.
Generelt er det vigtigt, at de væsentlige leverandører får tilbagemelding på
spørgeskemaer og miljøpræstationer. Skanska har en dialog omkring godkendelse af
leverandørens kvalitets- og miljøplan ved projektopstart. Det vil derfor være en
oplagt mulighed at gennemføre en efterfølgende miljømæssig evaluering af de centrale
leverandører, når en byggeplads lukkes ned. Evalueringen kan lettes ved at have
opstillet miljømæssige mål for disse leverandører ved byggeprojektets start – og
ved at følge spørgsmålet om målopfyldelse op med en udbygget dialog med leverandøren.
Evalueringen og den udbyggede dialog vil kunne bidrage til at opfylde Skanskas overordnede
miljøpolitik omkring inddragelse og miljømæssig ansporing af samarbejdsparter.
| 5 |
Gipsplader produceret udfra: Gipssten (fra gipsbrud i
jorden), Industrigips (ex. fra kraftværker), returgips (spild fra egen produktion og
byggepladser) |
HCI Nordic er Nordens største uafhængige distributør af kemiske råvarer til
industri og offentlige institutioner. HCI Nordic har afdelinger i Danmark (hovedkontor),
Sverige, Norge og Finland. Der er ca. 350 ansatte og den årlige omsætning er ca. 1,2
mia. dkr.
Hovedaktiviteten er handel, produktion og distribution af råvarer samt
lønfyldning/pakning. Produktionen er simple blandinger/fortyndinger, hvor der ikke
foretages kemiske synteser. HCI Nordic har seks anlæg i Danmark:
| Vejle, hovedlager og aftapning af især basiskemikalier |
| Høsten (ved Haslev), især lønfyldning (og blanding) af forbrugerprodukter |
| Glostrup, lager/produktion til levnedsmiddelindustri, kosmetisk industri og farmaceutisk
industri (+salgsafdelinger) |
| Nyborg, fremstilling og aftapning af ammoniakvand og kølemidler |
| Nivå, hovedkontor og salgsafdelinger |
| Frederikssund, produktion af adjuvanter til vacciner (Hører egentlig ikke til HCI
Nordic, men er et søsterselskab) |
HCI Nordic er ejet af verdens fjerdestørste kemikaliedistributør den hollandske
koncern HCI (Holland Chemical International), som har størstedelen af sin omsætning i
Nord- og Sydamerika. HCI har ca. 3.000 ansatte og en omsætning på ca. 7 mia. dkr. HCI
Nordic har i alt ca. 600 leverandører, hvoraf de fleste er udenlandske.
HCI Nordic er certificeret i forhold til standarderne: DS/EN-ISO 9002 for
Kvalitetsstyring (siden 1993) og DS/EN-ISO 14001 for Miljøledelse (siden 1997).
Som miljøindsatsområder har HCI valgt primært at fokusere på interne
miljøpåvirkninger - nedsætte affaldsmængder, reducere udledninger, reducere
energiforbrug. Indsatsområderne for 2001 er transport og elforbrug.
Der er udvalgt to produktkæder til projektet:
| Natronlud, anvendes til pH-justering, alkalisk affedtning, sæbefremstilling m.m.
Produktet er et af HCI Nordics hovedprodukter. Leverandøren af Natronlud, Norsk Hydro ,
stiller væsentlige miljøkrav til deres kunder og dermed også til HCI Nordic. Natronlud
indgår enten i en blandingsproduktion på HCI Nordics anlæg, distribueres eller
transporteres videre uden forarbejdning. |
| Synperonic 91/8 – 85% anvendes i produktionen af rengøringsmidler,
affedtningsmidler og som emulgator. |
Produktet indgår direkte i en blandingsproduktion på HCI Nordics anlæg. Det er en
kundegruppe, som stiller miljøkrav til HCI Nordic.
Ved at belyse de miljømæssige samarbejder i disse to produktkæder sigter HCI Nordic
således på at opnå et dækkende billede af virksomhedens produktkæderelaterede
miljøindsats som produktions- og grossistvirksomhed og som transportør.
Transportområdet er et centralt led i produktkæden, særlig med fokus på risici for
udslip og uheld.
Herunder ses skitser over produktkæderne for henholdsvis Synperonic 91/8 - 85% og
Natronlud, idet emballageproducenterne dog ikke indgår.
HCI Nordic er bl.a. blevet motiveret til at gå ind i miljøarbejdet, da virksomheden
blev forelagt miljøkrav fra en stor leverandør. Da HCI Nordics primærproduktion er
"halvfabrikata", er det oplagt også at kortlægge miljøsamarbejdet fremad
(salg) i produktkæden på lige fod med de bagudrettede produktionsled (indkøb).
Det særlige for HCI Nordics produktkæder er således at der også ses på
kunderelationer ud over at beskrive forholdene til leverandørerne.
Udvælgelse af leverandører og kunder til det foreliggende projekt er sket i
samarbejde med HCI. Der er lagt vægt på, at leverandørerne har en vis betydning for
synperonic 91/8 – 85% og natronlud og at HCI har en miljødialog med
leverandøren/kunden.
23.2.1 Produktkæden Synperonic (91/8 – 85%)
Uniqema: Leverandør af synperonic (100%)
Uniqema fremstiller, udvikler og leverer kemikalier til hele verden –
primært olieholdige stoffer og produkter. Uniqema blev dannet i 1999 som en
sammensmeltning af fem virksomheder fra ICI Group med over 100 års erfaring og viden på
det kemiske område. Uniqema har 3400 ansatte og en omsætning på over en milliard
dollars om året.
Flere af Uniqema’s fremstillingssteder er ISO 14401 certificeret, men koncernen
som helhed har ikke indført miljøledelse. Uniqema har underskrevet Responsible Care
Management System (RCMS). Miljøområdet er højt prioriteret generelt og indgår i alle
medarbejderes jobprofil som et område, der løbende opdateres og vurderes. ICI og siden
Uniqema deltager aktivt i arbejdet omkring livscyklusvurderinger af kemiske produkter.
Virksomheden har ingen specielle rutiner omkring miljødialog med leverandører og
kunder. Miljøområdet ses mere som en integreret del af virksomheden og dennes
kommunikation med bl.a. forretningsforbindelser.
HCI er en vigtig kunde for Uniqema på det nordiske marked. Uniqema har været
leverandør til HCI i mere end 10 år.
DFDS Roland Munch: Transportør af synperonic til HCI (fra England)
DFDS blev startet som virksomhed i 1866 som en sammenslutning af flere små
shippingfirmaer. DFDS Gruppen har 3.000 ansatte og en årlig omsætning på 4,3 mia. kr.
DFDS er ISO 9002 certificeret, men har ikke indført miljøledelse på virksomheden.
Virksomheden profilerer sig miljømæssigt ikke særligt udadtil, men skibstransport anses
generelt som et miljørigtigt transportvalg.
I samarbejdet mellem HCI og DFDS handler kommunikationen i højere grad om sikkerhed
end om miljø.
HCI må betegnes som en mindre kunde hos DFDS igennem de sidste 10 år.
Hannells Industrier A/S: Leverandør af emballage, tromler og palletanke
Hannells Industrier A/S har 50 ansatte og er datterselskab af den svenske
virksomhed AB Hannells Industrier, der beskæftiger ca. 200 medarbejdere. Virksomheden
producerer stål- og plasttromler og plastdunke. Derudover forhandler og sælger Hannells
transportemballage i størrelser op til 1000 liter.
Hannells har ikke opbygget systemer til varetagelse af miljødialog/-samarbejde.
Virksomheden har ikke indført certificeret miljøledelse. Virksomheden har ikke
formaliseret miljøkommunikationen med HCI omkring produktudvikling eller produktkrav.
Produktudviklingen følger primært lovgivningsmæssige produktkrav (emballagekrav).
HCI er kun en mindre kunde til Hannells og har været kunde i ca. 10 år.
CPS – Chemical Products & Services A/S: Kunde, affedtning
Produktion af rensevæsker og forskellige andre materialer til den serigrafiske
branche. Virksomheden har ca. 25 ansatte og størstedelen af produktionen går til
eksport.
CPS er miljøcertificeret efter 14001 i 1999. Der er afsat en del ressourcer på
miljøområdet, bla. en miljømedarbejder. Flere medarbejdere i laboratoriet har desuden
miljøområdet integreret i deres arbejdsfunktioner. CPS arbejder generelt på at
produkterne (rengøringsmidlerne) får lavest mulige faremærkning og deltager i
øjeblikket i et større nordisk miljømærkeprojekt.
Virksomheden har en relativ tæt miljøkommunikation med HCI, særligt omkring
produktudvikling. Derudover har CPS flere gange anvendt HCI til at foretage intern
miljøaudit på virksomheden. Kommunikationen foregår typisk uformelt og efter behov.
HCI har været leverandør til CPS i mere end 10 år og må betegnes som en vigtig
leverandør.
Knud E. Dan ApS: Kunde, rengøring
Knud E. Dan ApS er grundlagt i 1960 og har 19 medarbejdere. Virksomheden
udvikler og producerer rense- og rengøringsmidler til industri og storforbrugere, samt
sælger rengøringsrekvisitter, tilbehør og maskiner.
Knud E. Dan blev ISO 9001 certificeret i 1993, miljøcertificeret efter ISO 14001 i
1996, og som den første virksomhed i den kemiske branche i Danmark EMAS registreret i
1997. I august 2000 fik virksomheden tre Svanemærke-licenser på rengøringsmidler.
Hos Knud E. Dan spiller miljøet en stor rolle. Produktionen er bygget op omkring et
lukket system uden afløb til offentlige kloakker. Knud E. Dans ressourcer på
miljøområdet er centreret omkring produktudviklingen og er som sådan en integreret del
af virksomheden. Der er ikke afsat særlige ressourcer til miljødialogen/-samarbejdet med
kunder og leverandører.
Efter et samarbejde i mere end 10 år leverer HCI i øjeblikket omkring 60% af Knud E.
Dan’s råvarer og er virksomhedens vigtigste leverandør.
23.2.2 Produktkæden Natronlud
Hydro Polymers A/S: Leverandør af bl.a. klor og lud
Hydro Polymers er et 100% ejet datterselskab af Norsk Hydro med 465 ansatte og
en omsætning på 246 mio. kr. Hydro Polymers producerer klor, lud (natronlud) samt VCM,
som er råstoffet til PVC.
Hydro Polymers er Nordens største producent og en stor aktør på det nordeuropæiske
marked for PVC.
Hydro Polymers er ISO 9002 certificeret og fra 2001 ligeledes certificeret efter ISO
14001. Virksomheden har et formuleret mål om at være blandt de 10% bedste i miljøhensyn
og har fokus på renere teknologi. Produktet natronlud er et restprodukt i fremstilling af
klor udfra råstoffet salt.
Hydro Polymers har en meget udadvendt miljøprofilering. Virksomheden auditerer fx selv
flere kunders systemer, heriblandt HCI’s terminaler til opbevaring af natronlud.
Hydro Polymers stiller krav om (og bidrager selv til), at deres kunder (herunder HCI)
auditerer egne kunder. HCI kan således bruge Norsk Hydros auditerings system. Kunder
inviteres derudover ofte på besøg på produktionsanlægget i Norge.
Virksomheden har leveret natronlud til HCI siden 1951 – i øjeblikket kommer ca.
10% af omsætningen fra leverancer til HCI.
Metas A/S: Leverandør af emballage, palletank
Metas har 25 ansatte i Danmark. Virksomheden blev for 3 år siden en del af den
britiske plastkoncern Low & Bonar PLC med 800-900 ansatte.
Metas har specialiseret sig i rotationsstøbning af plastemner i polyethylen (PE).
Produktionsapparatet er fleksibelt og gør det muligt at producere nøjagtigt efter
kundens specifikationer.
Metas har ikke indført miljøledelse og har ikke afsat medarbejderressourcer til
miljøområdet. Virksomheden er på forkant med miljømyndighedernes til emissioner, bl.a.
fordi virksomheden er placeret midt i et boligområde. Samtidig må virksomhedens
hovedråvare polyethylen (PE) betegnes som et miljøvenligt produkt, der kan genanvendes
og ikke giver miljømæssige problemer ved den endelige bortskaffelse (PE kan uden videre
forbrændes med stor energiudnyttelse).
HCI Nordic betegnes som en "Top 10 kunde" for Metas, der har været
leverandør i mere end 10 år. Virksomhederne har gennemført et tæt samarbejde omkring
produktudvikling af en ny palletank med bedre tømningsmuligheder, men generelt foregår
kommunikationen og samarbejdet mere uformelt efter behov.
Bryggerigruppen A/S: Kunde, alkalisk affedtning
Bryggerigruppen A/S består af fire bryggerier: Faxe, Ceres, Thor og The Robert
Cain Brewery (England). Bryggerigruppen, der beskæftiger ca. 1000 medarbejdere, er
Nordens største øleksportør og sælger øl til 65 lande verden over. Ca. 85% af øllet
bliver drukket i udlandet. Omsætningen udgør ca. 190 mio. kr.
Som det første bryggeri i Norden og blandt de første på verdensplan er
Bryggerigruppens tre danske bryggerier Faxe, Ceres og Thor certificeret efter ISO 14001
(1999) og EMAS-registreret i 1999. Miljøkommunikation er lagt ud til de enkelte
bryggerier og sker formaliseret over for både for nye og eksisterende leverandører hvert
år.
Bryggerigruppen er karakteriseret ved at få, store leverandører dækker størstedelen
af leverancerne - HCI har igennem mange år leveret vaskekemikalier til Bryggerigruppen.
Hannells Industrier A/S
Beskrevet under afsnit 1.2.1.
Miljøsamarbejde i produktkæden kan medføre betydelige miljøgevinster, hvis arbejdet
organiseres formålstjenligt med mål, struktur og systemer, der er tilpasset den konkrete
problemstilling.
HCIs generelle mål for leverandør- og kundesamarbejdet er at påvirke virksomhederne
i mere miljøvenlig retning – eksempelvis ved, at de indfører miljøledelse. Der er
ikke formuleret mere specifikke miljømæssige mål for HCI’s leverandør- og
kundesamarbejde. Virksomheden har dog opsat mål af mere blød karakter om:
| at inddrage miljøforhold som en del af leverandør vurderingen for produkter, transport
og andre services |
| at samarbejde med kunder og leverandører om alternative, mere miljøvenlige produkter |
| at sikre, at kunder modtager præcis information om miljø, sundheds- og
sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med leverede produkter. |
I miljø- og kvalitetspørgsmål er det HCI Nordics miljøstyringschef og
kvalitetstyringschef, der er de to drivkræfter på områderne. Disse to personer har et
tæt parløb i miljø- og kvalitetsforhold og har haft det igennem mere end seks år.
Leverandør- og kundekontakt er decentraliseret, således at det foregår i den
pågældende salgsdivision. Spørgeskemaer fra kunder og leverandører vedr. kvalitets- og
miljøstyring besvares dog af kvalitets- og miljøstyringscheferne.
Et tilsvarende billede ses hos leverandører og kunder, hvor der i generelle forhold om
miljø typisk er en decideret miljøansvarlig (særligt for virksomheder med
miljøledelse), mens den indledende og daglige "drift" varetages af salgs- og
indkøbsafdelingen.
HCI Nordic har arbejdet med (ikke-miljørelateret) leverandørtjek i seks år.
Tidligere anvendte virksomheden et detaljeret system med opdeling af leverandørerne i fem
kategorier A, B, C, C1, C2 ud fra spørgeskemaer og med løbende og differentieret
leverandørtjek. Dette system viste sig dog for ressourcekrævende med mere end 600
leverandører, som skulle gennemgå en løbende vurdering og opfølgning i henhold til
kategoriseringen. Systemet blev i praksis ikke fulgt.
Det detaljerede system er derfor afløst af et mere enkelt system, der har været
anvendt i et års tid. Der fremsendes et leverandørskema til alle leverandører, og dette
skema danner udgangspunkt for en indledningsvis vurdering og godkendelse. Herefter sker
der kun fornyet vurdering og godkendelse ved afvigelser eller mistanke om afvigelser i
leverancen til HCI, forstået som uoverensstemmelser, problemer eller fejl opstået
direkte i leverancen til HCI. Mistanke herom kan opstå ved beskrivelser i pressen, ved
HCI Nordics uformelle besøg hos leverandøren eller på anden vis.
Leverandørskemaer
HCI anvender to typer leverandørskemaer – et til råvareleverandører og et
til transportører. Skemaerne er meget simpelt opbygget med ja-nej svarmuligheder på 8-10
spørgsmål.
Skemaet til tranportøren handler primært om at sikre, at transportøren lever op til
lovgivningen omkring bl.a. transport af farligt affald, køre/hviletid, forsikringer mm.
Desuden skal transportøren svare på, om denne har certificeret kvalitetsstyring og/eller
miljøledelse.
Skemaet til råvareleverandøren bygger på, at leverandøren indgår i løbende at
ville informere HCI med specifikationer og andet produktrelateret og lovgivningsmæssig
krævet dokumentation. Derudover spørges til, om råvareleverandøren har certificeret
kvalitetsstyring eller miljøledelse, og om leverandøren har underskrevet Responsible
Care Programmet6 eller ICC Chartret7.
Vurdering af leverandørskemaer - og konsekvenser
Der foretages ikke i øjeblikket en egentlig vurdering af spørgeskemaerne eller en
systematisk prioritering og kategorisering af leverandørerne ud fra en evaluering af
spørgeskemaerne.
HCI opfatter det dog som meget positivt, at leverandører har kvalitetsstyring eller
miljøledelse eller har underskrevet Responsible Care Programmet eller ICC Chartret.
Kommunikation og information
HCI har ingen formaliseret systematik omkring information til leverandører, fx
omkring HCI’s miljømål eller udfyldelsen af og opfølgning på
leverandørskemaerne. Det er bevidst valgt af ressourcemæssige grunde at foretage
opfølgningen på uformel mundtlig vis.
Den primære formelle miljødialog med kunder sker via besvarelse af spørgeskemaer
fremsendt fra kunder. Hvis kunderne i denne forbindelse beder om kopi af certifikater,
miljøpolitik eller grønne regnskaber, fremsendes dette.
Samarbejdshorisont
HCI har samarbejdet med hovedparten af leverandører og kunder i de to produktkæder i
fem-ti år. Der er derved opbygget et godt kendskab til arbejdsgange og procedurer mellem
virksomhederne og HCI, hvilket giver sig udtryk i en stor tillid mellem parterne. HCI
kræver således ikke dokumentation for svarene i leverandør- og
transportørerklæringerne (kun kopi af certifikater for kvalitetsstyring og
miljøledelse).
Langt de fleste af HCI´s leverandører er internationale virksomheder, hvilket ikke
umiddelbart har været en barriere for miljøsamarbejdet.
Sælgers marked
HCI finder det vanskeligt at stille krav til og påvirke leverandørerne, hvilket
ifølge HCI ikke mindst skyldes, at antallet af leverandører er begrænset inden for
dette område – det er "sælgers marked". Dette illustreres af, at Norsk
Hydro, som er den store leverandør til HCI i natronludkæden, stiller miljømæssige
spørgsmål og krav til kunden - HCI.
Miljøhensyn er en betydningsfuld parameter for HCI, men der skal fares med lempe,
særligt overfor de store leverandører. HCI kan eksempelvis ikke blot udskifte en vigtig
leverandør, som ikke vil implementere miljøledelse, medmindre HCI kan skaffe produktet
fra en anden leverandør, der ikke i forvejen er bundet op af distributøraftaler.
Sådanne "frie" leverandører er der ikke så mange af i kemibranchen, hvorfor
handlefriheden er relativt begrænset.
En anden faktor, der begrænser HCIs mulighed for at agere over for leverandører, er,
at HCI ofte er bundet af store og længerevarende kontrakter
("pakkeløsninger"), som ikke umiddelbart kan brydes eller ændres. Der kan
også være tale om aftaler indgået af eller igennem HCI´s moderselskab, hvilket kan
vanskeliggøre HCIs bestræbelser på at indhente information fra og påvirke
leverandørerne.
Miljømæssig opmærksomhed på branchen
HCI Nordics samarbejdspartnere i begge produktkæder er generelt positive over for
miljødialog både frem og tilbage i kæden (kunder og leverandører). Flere
leverandører, kunder og HCI Nordic ser den primære årsag hertil i den store
opmærksomhed, der er på kemiske stoffer. Et eventuelt udslip eller andet problem omkring
produktion, håndtering eller transport i produktkæden kunne medføre en væsentlig
forringelse i virksomheders indtjeningsmuligheder – også selv om de to produkter
natronlud og synperonic ikke klassificeres som miljøfarlige stoffer. Der er derfor
løbende dialog og samarbejde om at minimere de miljømæssige problemstillinger igennem
hele produktkæden.
Såvel leverandører som kunder ser gerne et udbygget og mere formaliseret
miljøsamarbejde med HCI, særligt hvis initiativet kommer fra HCI.
HCI arbejder løbende med produktudvikling bl.a. med det formål at reducere
miljøpåvirkningen fra virksomhedens produktion, hvilket i nogle tilfælde sker ved
samarbejder i produktkæden.
Ofte er de miljømæssige resultater ikke umiddelbart udsprunget af en fast systematik
eller tydelige mål for miljøsamarbejdet. De miljømæssige gevinster fremkommer snarere
ved håndtering af fejl og mangler, evt. i tilknytning til HCI’s
miljøledelsessystem, eller ved almindelig produktudvikling.
Emballageproducenten Metas A/S har i samarbejde med HCI gennemført et projekt
omkring udvikling af en ny palletank med højere udtømningsgrad.
Projektet kom i værk, da HCI blev opmærksom på, at palletankene ikke kunne tømmes
tilfredsstillende med både ressourcespild og et spildevandsproblem til følge. HCI tog
kontakt til Metas - som er producent af palletanken - og et samarbejde blev indledt om
udvikling af et bedre produkt. Metas’ incitament til deltagelse i samarbejdet er
mangesidet: Produktudvikling, fastholdelse og udbygning af samarbejdet med en stor kunde,
miljøprofilering.
Da Metas på tidspunktet for projektet var en mindre selvstændig virksomhed, gik
kontakten fra HCIs produktionsafdeling direkte til direktøren i Metas, som også varetog
den videre behandling. I dag, hvor Metas er del af en større koncern og samtidig er
vokset en del, vil en tilsvarende kontakt typisk gå igennem salgsafdelingen til den
tekniske afdeling, som er ansvarlig for såvel miljø som produktudvikling.
Projektet har ikke ført til yderligere formaliseret miljøsamarbejde mellem de to
virksomheder.
Norsk Hydro producerer Natronlud, som leveres videre til HCI, der fungerer som
grossist (lager + salg) og distributør. HCI har mange kunder til natronluden, mens Norsk
Hydro næsten er ene om at levere til HCI.
HCI har i flere år haft et formaliseret samarbejde med Norsk Hydro om at effektivisere
distributionen af natronlud. Sigtet er at minimere både ressourcespildet og
transportarbejdet mellem Norsk Hydros produktionsanlæg, HCI’s terminaler og
kunderne, idet der dog ikke er formuleret konkrete miljømæssige mål for projektet.
Samarbejdet har løbende ført til forbedringer af distributionssystemet, idet
miljøgevinsterne dog ikke umiddelbart lader sig opgøre. Samarbejdet foregår primært
mellem virksomhedernes logistikafdelinger.
Hos HCI er man meget opmærksom på den påvirkning, som den løbende
miljøkommunikation med kunder og leverandører giver mulighed for, fx ved tilskyndelsen
af leverandører til at indføre miljøledelse. Det har dog ikke i de to beskrevne
produktkæder været muligt direkte at måle denne effekt. Der er således ikke
identificeret virksomheder, der fx har indført miljøledelse i kraft af dialogen med HCI.
HCI har gennem mange år udviklet et tæt forhold til et net af kunder, transportører
og leverandører, som inddrages i produktudvikling og andre former for samarbejde. I
forlængelse af det hidtidige miljøsamarbejde i de udvalgte produktkæder fremstår en
række muligheder og perspektiver, der kan styrke de miljømæssige resultater ved
miljødialogen i produktkæderne.
Virksomhederne i HCIs produktkæder har allerede i dag i vid udstrækning fokus på
miljøområdet, tilskyndet hertil bl.a. af den store offentlige opmærksomhed på den
kemiske sektor. Der er typisk tale om store, internationale virksomheder, men også mindre
danske virksomheder – som Knud E. Dan – arbejder seriøst med forbedring af
virksomhedernes miljøpræstation. Leverandørsamarbejdet er ydermere kendetegnet ved, at
der er ganske få leverandører, og at leverandørerne derfor kan stille miljømæssige
krav til deres kunder. Potentialet for samarbejde om miljøløsninger er stort.
Dette potentiale kan danne rammen for en formulering af mål for en videreudvikling af
miljøsamarbejdet mellem HCI og de relevante leverandører. Tydeliggørelsen af HCIs
ambitioner på miljøområdet vil virke motiverende og gøre det nemmere senere at
evaluere miljødialogen med leverandøren og HCIs egen indsats. I takt med formuleringen
af mål og midler vil en klar strukturering af miljøsamarbejdet bidrage til, at ansvar og
muligheder står tydeligt for alle parter.
I øjeblikket kan arbejdet omkring spørgeskemaer til leverandører og transportører
ses som en slags "indledende kortlægning", et første skridt hen imod, at HCI
senere kan fastlægge et niveau i leverandørvurderingen.
Fra et miljømæssigt synspunkt vil det da også være formålstjenligt at målrette
ressourcerne mod de leverandører, hvor man får "mest miljø for pengene".
HCI’s kan derfor med fordel gennemføre en screening af de enkelte produkters
miljøforhold set i et livscyklusperspektiv, sådan at der kan sigtes på væsentlige
leverandører, hvor miljødialogen kan opbygges og udvikles.
Ved udvælgelse af leverandører kan det være relevant at inddrage forhold som:
| den miljømæssige væsentlighed af leverandørens produkter og ydelser – og
potentialet for forbedring |
| leverandørens relation til HCI, hvor der i mange tilfælde er en tæt dialog og
samarbejde omkring andre elementer |
| HCIs betydning for leverandøren |
| leverandørens indsats og kapacitet på miljøområdet |
| leverandørens håndtering af underleverandører, som har betydelig miljøpåvirkning |
Leverandørerne kan opdeles i flere kategorier, hvor der fastlægges procedurer for
håndteringen af de enkelte kategorier, spændende for simpel information om HCIs
miljøpolitik til gennemførelse af udviklingsprojekter. I denne fase fastlægges
hyppighed, midler til kommunikation og kommunikationsform.
De undersøgte produktkæder er som nævnt kendetegnet af, at der er få leverandører
af de enkelte kemiske ingredienser, og at mange af leverandørerne allerede er godt i gang
med systematisk miljøarbejde. Fra virksomheder i denne situation kan det miljømæssigt
interessante potentiale ligge i at styrke den direkte miljødialog og etablere
udviklingsprojekter med de væsentlige leverandører. Derimod kan det være dårligt
anvendte ressourcer at udarbejde detaljerede spørgeskemaer og indhente og behandle data
fra de enkelte leverandører – valget vil alligevel falde på den leverandør, som
kan levere det ønskede produkt.
| 6 |
Responsible Care programmet er Chemical Manufacturer
Associations (CMA) frivillige ordning til forbedring af miljø-, sundheds- og
sikkerhedsmæssige forhold i den kemisike fremstillingsindustri med fokus på
fremstilling, distribution, brug, genbrug og bortskaffelse.
|
| 7 |
ICCs Business Charter for Sustainable Development. |
Bilag C.1
Virksomhedens system
| Hvor vigtig er leverandørens/det indkøbte produkts miljøforhold i forhold til
virksomhedens eget miljøsystem? |
| Indgår leverandør-forhold i virksomhedens miljøpolitik og/eller miljømål? |
| Hvilke rutiner/procedurer har virksomheden fastlagt til at vurdere underleverandører? |
| Hvordan vægtes leverandørers miljøforhold? |
| er der et system til ’objektiv’ vurdering/vægtning af miljøforholdene? |
| Hvilke miljøforhold hos leverandøren fokuserer virksomheden på? |
| Miljøsystem, miljøkommunikation, produktionsforhold, intern organisation, lovgivning
eller produktet? (Ved fokusering på produktet skal det fremgå om det er en vurdering af
produktet i et livscyklusperspektiv eller der kun kigges fremad ved at vurdere produktet i
anvendelses- og bortskaffelsesfasen). |
| Hvordan fokuseres på det/de ovennævnte forhold? |
| Forlanger virksomheden dokumentation? |
| Hvor ofte vurderes leverandøren? |
| Har virksomheden overvejet ’mest miljø for pengene’ ved vurdering af
leverandører? |
| Har virksomheden foretaget leverandørbesøg? |
| Stilles der krav til alle leverandører eller kun udvalgte? (Ved udvalgte – hvilke
kriterier ligger til grund for udvælgelsen?) |
| Hvor ofte er der dialog med leverandører om miljøforhold? |
| Ved valg af leverandører – hvad vægter mest: Pris, kvalitet, leveringssikkerhed,
miljø? |
| Hvor mange ressourcer anvender virksomheden på leverandør-vurdering? |
Produktkæden
| Har virksomheden foretaget vurderinger af eller haft kontakt til leverandører længere
ned i produktkæden? |
| Har det været overvejet at gå længere ned i produktkæden? |
| Indgå det i virksomhedens vurdering af leverandøren, om leverandøren selv foretager
leverandør-vurdering? |
| Har virksomhedens fokusering på miljøforhold haft effekt længere ned i produktkæden?
(fx på produktudvikling eller indførelse af miljøsystem) |
Kommunikation og samarbejde med leverandører
| Hvilken kommunikationsform anvender virksomheden over for leverandører? (spørgeskema,
telefonisk eller besøg) |
| Er virksomhedens leverandører informeret om, hvordan svarerne anvendes i virksomheden? |
| Er leverandøren informeret om, hvilke miljøforhold virksomheden særligt fokuserer
på? |
| Er der en løbende dialog/samarbejde mellem virksomheden og leverandører om
virksomhedens miljøforhold og interesser? Hvilken og hvordan? |
| Stiller leverandørerne krav til virksomheden? |
Erfaringer
| Hvordan modtages virksomhedens interesse for leverandørens miljøforhold? |
| Har virksomheden skiftet leverandører pga. miljøforhold? |
| Har kommunikationen medvirket til at leverandører har produktudviklet? |
| Har kommunikationen medvirket til at leverandører har etableret egne systemer? |
| Har underleverandører måtte foretage dokumentation, fx ved målinger mv. |
| Har fokusering på leverandørers miljøforhold haft nogen betydning for virksomhedens
egen markedsføring? |
| Har fokusering på leverandørers miljøforhold haft nogen betydning for virksomhedens
egen produktudvikling? |
| Har fokusering på leverandørers miljøforhold haft nogen betydning for virksomhedens
miljøsystem, fx ændring/udvikling af rutiner? |
| Hvordan er det at vurdere leverandørers miljøforhold sammenlignet med vurdering af
pris og kvalitet? |
| Er der basis for at etablere et egentligt produktkæde samarbejde om dels miljøforhold,
men også gerne produktudvikling m.v.? |
| Har virksomheden eller er der mulighed for at integrere fokus på miljøforhold med
andre forhold hos leverandøren?, fx forhold som er afledt af andre ledelsessystemer i
virksomheden |
Miljømæssige resultater
| Har virksomheden foretaget en vurdering af de miljømæssige effekter af fokusering på
leverandørens miljøforhold? (såvel på egen virksomhed som hos leverandøren) |
| Er det relevant med en sådan vurdering? |
| Har virksomheden vurderet hvor der er de største muligheder for at få miljøgevinst
set i forhold til produktets livscyklus? |
Bilag C.2
Checkliste til leverandør/kunde
Ved besøg/interview hos leverandøren/kunden (virksomheden) er det primært relationen
til projektvirksomheden, som er i fokus.
Leverandøren/kunden
Virksomheden:
Kort beskrivelse af Virksomheden:
| Produktion: ansatte, import/export |
| Miljøprofil: Hvilken rolle spiller miljø i Virksomheden selvopfattelse?
Forsøger Virksomheden at markedsføre sine produkter mht. miljøfortrin? |
Projektvirksomhedens fylde:
- Hvordan er forbindelsen til Projektvirksomheden – produkter?, leverancer?
- Hvor vigtig er Projektvirksomheden/det aktuelle produkt i forhold til Virksomheden
virksomhed:
| Økonomisk? |
| Miljømæssigt? |
- Hvor længe har Virksomheden været kunde/leverandør til Projektvirksomheden?
Rutiner/systemer:
- Har Virksomheden rutiner eller systemer til miljødialog/-samarbejde til
kunder/leverandører? Hvilke? Hvordan virker de?
- Er der nogen særlige rutiner eller systemer til miljødialog/-samarbejde med
Projektvirksomheden?
Ressourcer:
- Hvor mange ressourcer anvender Virksomheden generelt på miljøområdet?
- Hvor mange ressourcer anvender Virksomheden på miljødialog/-samarbejde med
Projektvirksomheden/kunder/leverandører i produktkæden og generelt?
Produktkæden
- Har Virksomheden foretaget vurderinger af, stillet krav eller haft kontakt til egne
kunder/leverandører i produktkæden?
- Har det været overvejet at søge kontakt til kunder/leverandører i produktkæden?
- Har miljødialogen/-samarbejdet haft effekt længere ned i produktkæden? (fx på
produktudvikling eller indførelse af miljøsystem hos leverandører/kunder)
Kommunikation og samarbejde med projektvirksomheden
Form:
- Hvilken kommunikationsform anvendes overfor Projektvirksomheden? – Hvor ofte,
skriftlig/mundtlig/mail, dokumentation, formel/uformel, fast plan/efter behov…..
- Hvilken form foretrækker Virksomheden ?
Krav:
- Stiller Projektvirksomheden krav til Virksomheden ? Hvilke? Hvordan?
Løbende dialog/samarbejde:
- Er der løbende dialog/samarbejde mellem Virksomheden og Projektvirksomheden om
miljøforhold og interesser:
| Informeres Virksomheden om miljøforhold/interesser hos Projektvirksomheden? |
| Er Projektvirksomheden informeret om miljøforhold/interesser hos Virksomheden ? |
Erfaringer:
- Hvilke generelle erfaringer har Virksomheden med miljødialog/-samarbejde?
Modtagelse:
- Hvordan modtages Projektvirksomhedens interesse for Virksomheden miljøforhold?
- Hvordan er det at få stillet krav til miljøforhold i forhold til krav om pris og
kvalitet?
Konsekvenser:
- Har dialogen/samarbejdet med Projektvirksomheden haft betydning for Virksomheden :
| Produktudvikling? – Hvis ikke hvorfor? |
| Markedsføring? - Hvis ikke hvorfor? |
| Udvikling af rutiner og systemer? - Hvis ikke hvorfor? |
- Har Virksomheden måtte foretage dokumentation ex. målinger som følge af krav fra
Projektvirksomheden?
Perspektiver:
- Hvad kunne gøres for at opnå en bedre miljødialog/-samarbejde med
Projektvirksomheden?
- Hvad skal der til for at Virksomheden ændre på forhold (rutiner/systemer mm.) som et
resultat af kunde/leverandørkrav/samarbejde?
- Er der basis for at udvide dialogen/samarbejdet med Projektvirksomheden til også at
omfatte andre forhold – ex. forhold som er afledt af andre ledelsessystemer
(arbejdsmiljø, kvalitet)?
- Er der basis for at indlede et egentligt produktkædesamarbejde om dels miljøforhold,
men også gerne produktudvikling?
Miljømæssige resultater
Virksomhed-projektvirksomhed:
- Har Virksomheden foretaget en vurdering af de miljømæssige effekter af fokusering på
Projektvirksomhedens miljøkrav?
- Er det relevant med en sådan vurdering?
LCA-perspektiv:
- Har Virksomheden vurderet, hvor der er de største muligheder for at få miljøgevinst
set i forhold til produktets livscyklus?
Bilag C.3
KOMPAN A/S
Virksomhed
|
Kontaktperson
|
| KOMPAN A/S, Ringe |
Jan Jespersen, Miljøansvarlig,
Michael Kibsgaard, indkøbschef
|
| A.K. Iversen A/S, Randers |
Allan Iversen |
| Fabyka Sklejka-Pisz S.A., Polen |
Waldemar Paszkiewicz, Markedschef
Mellemmand i Wazawa: Jerzy Skrzypczek
|
| Aasum Maskinfabrik A/S, Odense NØ |
Poul Kristensen, Direktør |
Baumann Federn AG
Federnfabrik, Schweiz
|
Roland Hess |
| Teknos A/S, Vamdrup |
Marlene Andersen, Laboratorietekniker og kontaktperson til
KOMPAN A/S Rikke Østergård, Miljøchef
|
| Dansk Kraftemballage A/S, Kolding |
Leif Kjærhus |
SKANSKA DANMARK A/S
Virksomhed
|
Kontaktperson
|
| Skanska Danmark A/S, Ballerup |
Peter Gamst, miljøchef
Rene Bo Amini, miljøkoordinator
Hans Foged, projektleder
Per Starck, afdelingschef for tømrerafdelingen
|
| Gyproc, Kalundborg |
Claus Reimann, miljøchef
|
| G.V.L. Enterprise A/S, Farum |
Lis Knudsen, Prefab afdeling (kvalitet mm.)
Poul Clemmensen
|
| Renoflex A/S, Kbh. S |
Flemming Bo Jørgensen
Torben Petersen, salg og marketing
|
| Velfac A/S, Ringkøbing |
Jens Winter, salgsdirektør
Britta Hougaard, ingeniør
|
| Hydro Aluminium Tønder A/S, Tønder |
Niels Høvring Hansen, Sikkerhedschef |
HCI NORDIC A/S
| Virksomhed |
Kontaktperson |
| HCI Nordic, Nivå |
Flemming Jørgensen, miljøstyringschef
Allan Høier, kvalitetschef
|
| Uniqema, Holland |
Janine Bos
|
| DFDS Roland Munch, Esbjerg |
Bo Christensen, afdelingsleder
|
CPS – Chemical Products & Services A/S, Kvistgård
|
Inge Nielsen, miljøkoordinator |
| Knud E. Dan ApS, Greve |
Lars Bøgeholm, kemichef
|
| Hannells Industrier A/S, Herning |
Tina Børgesen, salgskonsulent
|
| Norsk Hydro Danmark A/S, København |
Niels Bøjgaard, Salgschef
|
| Metas A/S, Smørum |
Peter Kiplev, salgschef
Flemming Rasmussen, teknisk chef
|
| Bryggerigruppen A/S, Århus C |
Peter Kvorning, salgsafdeling
Christina Vestergård, miljøkoordinator |
Nærværende afrapportering er et produkt af et projektsamarbejde mellem COWI samt
virksomhederne H+H Fiboment A/S og Trevira Neckelmann A/S.
Projektet er gennemført i perioden 1. maj 2001 til 14. oktober 2001 og er finansieret
af Miljøstyrelsens program for renere produkter.
For mange danske fremstillingsvirksomheder, med forholdsvis simple
produktionsprocesser, som f.eks. mekanisk samling, blanding af væsker, tilskæring og
syning af tekstiler, vil de største miljøbelastninger i produktets livscyklus, ligge hos
underleverandører eller kunder og ikke i selve produktionen. Disse virksomheder kan
derfor opnå større miljøgevinster, ved at indgå i et forpligtende miljøsamarbejde i
produktkæden, end ved at begrænse miljøbelastningen fra egen produktion.
Samtidig er der også en tendens til, at virksomhederne koncentrerer sig om deres
"core business" og lægger en række mere perifere funktioner ud til
underleverandører. Det stiller øgede krav til det miljømæssige samarbejde i
produktkæden.
På nuværende tidspunkt er der allerede en del danske virksomheder der har erfaringer
med sådanne samarbejder, enten som led i et eksisterende miljøledelsessystem (hvor der
er krav om leverandør styring), eller i forbindelse med miljømærkning og
miljødeklarering af produkter. Der eksisterer imidlertid ingen samlet beskrivelse af
disse samarbejder, med hensyn til metoder og barrierer samt de opnåede miljøfordele
eller økonomiske fordel, som kan bruges som retningslinier og vejledning for andre
virksomheder.
Afrapporteringen vil forsøge at give en række konkrete eksempler på formaliseret og
forpligtende miljøsamarbejde som,
| foregår med udenlandske leverandører/kunder |
| har fokus på udarbejdelse af miljøvaredeklarationer/miljømærker. |
Gennem disse eksempler vil det blive beskrevet:
| Hvad initierede miljøsamarbejdet? |
| Hvilke barrierer var der, og hvordan blev de evt. løst? |
| Hvilke drivkræfter var der? |
| Hvilke metoder blev anvendt? |
| Hvilke resultater er opnået af miljøsamarbejdet? |
| Hvilke forskelle der evt. kan være på håndtering af forskellige udenlandske kunder og
leverandører? |
Herudover vil afrapporteringen komme ind på, hvor virksomhederne ser potentialer for
miljøsamarbejde samt de eventuelle muligheder og barrierer de ser for noget sådant.
På baggrund heraf kan man få anbefalinger og inspiration til at påbegynde eller
udvikle den type miljøsamarbejde, som er aktuel for ens virksomhed.
Afrapporteringen omfatter erfaringer fra tekstil-, bygge-/ anlæg- og emballagebranchen
- nærmere betegnet Trevira Neckelmann A/S og H+H Fiboment A/S. Målgruppen er alle danske
virksomheder, hvor miljøbelastningerne i livscyklus, i større eller mindre grad, ligger
udenfor produktionsledet.
Opsamlingen af erfaringerne i de 6 referencevirksomheder er et produkt af følgende
aktiviteter:
- Udarbejdelse af interviewrammer til brug for kortlægning af erfaringer fra
miljøsamarbejde.
- Afholdelse af indledende møde med referencevirksomhederne, hvor kortlægningen blev
detailplanlagt - dvs. hvilke samarbejdsrelationer skulle afdækkes, hvem skulle
interviewes i den forbindelse og hvornår skulle interviewet foregå.
- Kortlægning af miljøsamarbejde i referencevirksomhederne og deres pro-duktkæder via
interviews.
- Vurdering af resultaterne af interviews og fremdragelse af resultater, som kan anvendes
til tværgående generelle anbefalinger.
I forbindelse med interviewene blev en interview guide anvendt (se bilag D.1). Denne
guide dannede basis for de spørgsmål, som virksomhederne blev stillet.
Hvor det var muligt, henvendte vi os ligeledes til virksomhedernes underleverandører
og kunder. Tiltag af denne karakter blev gjort for at få alle facetter af
miljøsamarbejde i produktkæden med. I dette projekt var det muligt i forbindelse med en
af Trevira Neckelmann A/S´s tyske underleverandører som blev kontaktet skriftligt.
Resultatet af interviewene og den skriftlige besvarelsen er en række erfaringer fra
hver virksomhed, som varierer i form og indhold. Ved projektets start var det intentionen
at få så mange og så detaljerede oplysninger frem omkring selve miljøsamarbejdet samt
omstændighederne hvorunder det foregik. Virksomhederne har dog ikke været i stand til at
genkalde detaljerne. Dette indebærer at nogle eksempler er overordnede beskrivelser, mens
andre går mere i detaljen.
Barrierer og drivkræfter varierer i forhold til virksomhedens størrelse, branche,
miljøstrategiske niveau etc. Derfor er samlingen af erfaringer fra hver virksomhed
indledt med en række facts om virksomheden og de eventuelle leverandører, der henvises
til. På baggrund heraf har andre virksomheder selv mulighed for, at stykke sammen hvilke
barrierer og drivkræfter, der kan være relevante for dem.
H+H Fiboment A/S - tidligere Fiboment A/S og H+H Expan A/S - deltog i perioden 1998
-1999 i et miljøprojekt ledet af DTI. Projektet blev udført på foranledning af
henvendelser fra Dansk Betonindustriforening - hhv. blok- og elementfraktionen.
Et af projektresultaterne var bl.a. udviklingen af miljøvaredeklarationer for
letklinkerbeton. Det er et udsnit af H+H Fiboment A/S' erfaringer fra deltagelsen i
projektet samt nuværende og fremtidige brug og håndtering af værktøjerne til
udviklingen af bl.a. miljøvaredeklarationer, som beskrives i det nedenstående.
26.1.1 Introduktion
H+H Fiboment A/S er Danmarks største leverandør af systemløsninger til råhuse i
beton og letbeton. Deres primære produktsortiment spænder fra vægelementer og
dækelementer i letklinkerbeton til facadeelementer i sandwichkonstruktion. Let klinker
beton består af en række materialer og råvarer bl.a. cement, armering flyveaske og
letklinker. Letklinker er et materiale, som tilsammen med de øvrige råvarer i
letklinkerbeton giver en bedre isoleringsevne end almindelig beton.
H+H Fiboment A/S er resultat af en sammenlægning af H+H Expan A/S og Fiboment A/S, som
skete 1. januar 2000. H+H Fiboment har 8 fabrikker i Danmark og én i Tyskland og har ialt
ca. 600 ansatte.
26.1.2 H+H Fiboments miljøstrategiske niveau
H+H Fiboment A/S har arbejdet med miljø og miljøspørgsmål siden slutningen af
1990'erne.
Miljøorganisation i H+H Fiboment A/S består af fabrikskoordinatorer på hver fabrik,
som har ansvar for miljø og kvalitet på det pågældende produktionssted. Herudover har
virksomheden en overordnet kvalitets- og miljøkoordinator, der har det samlede ansvar for
virksomhedens håndtering af miljø- og kvalitet.
P.t er alle H+H Fiboment A/S´ produktionssteder i hhv. Højslev, Vejle, Linå ved
Silkeborg, Ølsted, Fiskbæk, Søndersø, Brørup certificeret efter bl.a. ISO 14001.
Det er H+H Fiboment A/S' overordnede miljømålsætning, at deres kunder oplever dem
som en miljøbevidst virksomhed, der inden for deres forretningsområde er i front med
udvikling af bæredygtige produktionsmetoder. Bl.a. af den grund valgte virksomheden at
deltage i projektet vedrørende udvikling af bl.a. miljøvaredeklarationer.
Det overordnede mål med projektet var at indsamle miljødata i alle livscyklusfaser
for forskellige produkter af letklinkerbeton og udarbejde en vejledning med tilhørende
edb-værktøj.
Med alle livscyklusfaser menes i denne sammenhæng:
Livscyklusfase 1 - Indvinding og forarbejdning af råmaterialer
Livscyklusfase 2 - Letklinkerbetonproduktion
Livscyklusfase 3 - Opførelse
Livscyklusfase 4 - Drift og vedligehold
Livscyklusfase 5 - Nedrivning og afhændelse
Vejledningen "Indsamling af miljødata i letklinkerbetons livscyklus" skulle
vedrøre alle livscyklusfaser, mens edb-programmet "EDB-værktøj -
miljøregistrering for letklinker" kun skulle indeholde data for livscyklusfase 1 og
2.
På baggrund af edb-programmet skulle det bl.a. være muligt for brugerne at udskrive
en slags miljøvaredeklaration, som synliggjorde miljøpåvirkningen for 1 ton/m3
af forskellige letklinkerbeton produkter.
26.2.1 Baggrunden for miljøsamarbejdet
H+H Fiboment A/S deltog i projektet sammen med bl.a. Optiroc A/S, GH Element A/S. DTI
var projektleder.
Projektet er blevet gennemført med tilskud fra Erhvervsfremmestyrelsen og
Miljøstyrelsen under programmet "Miljøstyring og miljørevision i danske
virk-somheder" og pågik i perioden 1998-1999. Som tidligere nævnt blev det udført
på foranledning af henvendelser fra Dansk Betonindustriforening - hhv. blok- og
elementfraktionen.
Årsagen til at H+H Fiboment A/S gik ind i projektet var branchens og deres eget ønske
om, at bringe letklinkerbeton på samme dokumentationsmæssige niveau på miljøområdet
som fabriksbeton, betonelementer, porebeton og betonvarer. Gennem tidligere
miljøprojekter var disse produkters miljøprofiler afdækket. Derudover var der en
forventning om, at lovkrav til miljøvaredeklarationer på byggematerialer ville komme i
nær fremtid. Ved at gå med i et sådant projekt følte H+H Fiboment A/S, at de kunne
være på forkant, følge lidt med og samtidig få en ide om, hvor de væsentlige
miljøbelastninger i deres produkter er. Derudover kunne de ligeledes indfri deres
overordnede målsætninger om at bidrage til det bæredygtige byggeri.
26.2.2 Miljøsamarbejdet
DTI stod for udarbejdelse af vejledningen "Indsamling af miljødata i
letklinkerbetons livscyklus", edb-værktøjet samt indsamlingen af data til alle
livscyklusfaser, undtagen produktions- og opførelsesfasen. Data indsamlingen her stod de
deltagende virksomheder for.
H+H Fiboment A/S i Linå, Silkeborg stod for fremskaffelsen af miljødata for
produktionen af letklinkerbetondæk og vægge samt gennemsnitsdata for afdelingens
miljødata ved montage af dæk og vægge.
De øvrige virksomheder varetog tilvejebringelsen af miljødata for produktionen og
montagen af andre letklinkerbetonprodukter, f.eks. betonvægge etc.
Dataindsamlingen tog udgangspunkt i virksomhedsdata fra 1997. Det overordnede ansvar
for dataindsamlingen på H+H Fiboment A/S i Linå havde H+H Fiboment A/S' daværende
direktør. Dataindsamlingen foregik ved, at den daværende fabrikskoordinator på
produktionsstedet i Linå håndterede indsamlingen af data. Da der var tale om historiske
data, foregik dataindsamlingen ved at indsamle de registreringer, som virksomheden havde
liggende for vand el, varme, spildevand etc. Disse data blev overført til en række
udleverede skemaer. Disse kan ses i bilag D.2. Parallelt hermed forestod DTI
dataindsamlingen for råvarefasen, drift/vedligehold samt nedrivning og afhændelse. Dansk
Leca, Hingeværket i Randers og Optiroc i Ølst hjalp med tilvejebringelsen af data for
råvarefasen ved at skaffe data for letklinker. Data for drift, vedligehold samt
nedrivning og afhændelse, dvs. livscyklusfaserne 4 og 5 fremskaffede DTI via
litteraturstudier.
På baggrund af denne dataindsamling blev der udarbejdet en række gennemsnits
nøgletal for miljøpåvirkningerne ved fremstilling af hhv. 1 tons/m3 af
følgende letklinkerbetonprodukter: Blokke, lyd- og sandwichdæk samt vægge med
densiteten 1200, 1500, 1800 kg/m3.
26.2.3 Resultatet af miljøsamarbejdet
Resultatet af miljøsamarbejdet/projektet var indfrielsen af projektets mål.
Der blev således:
- indsamlet en række gennemsnits data for hele livscyklus for forskellige typer af
letklinkerbeton. Disse data blev endvidere analyseret, og det blev konkluderet at
delmaterialer, som cement og letklinker, har de væsentligste bidrag til letklinkerbetons
miljøbelastning. Det blev ligeledes konstateret, at recepterne for
letklinkerbetonprodukter og deres levetid havde indflydelse på produkternes
miljøpåvirkning.
- udviklet et edb-værktøj, en database som indeholder gennemsnitstal for en række
energityper. Virksomhederne skal selv indtaste de gennemsnitlige miljødata, der er blevet
indsamlet for delmaterialer/råvarer og hjælpestoffer. Disse er vist i den udarbejdede
vejledning - se bilag D.3 og D.4. Endvidere kan virksomhederne indtaste de øvrige in- og
output data, som de har for deres produktion (el, vand, spildevand etc.). På baggrund af
det kan de udskrive forskellige rapporter, her iblandt en slags
"miljøvaredeklarationer" som illustrerer produktets miljøbelastning fra
råvare udvinding til og med produktionen.
- udarbejdet en vejledning som detaljeret beskriver, hvordan miljødata for letklinker
indsamles og håndteres i hele dets livscyklus, se bilag D.4.
Efter projektafslutningen lå arbejdet med de ovennævnte udviklede værktøjer stille.
For H+H Fiboment A/S' vedkommende var årsagen hertil, at virksomheden ikke kunne se, hvad
bl.a. deklarationerne skulle bruges til. De så ligeledes en potentiel fare i, at
deklarationerne kunne blive misfortolket.
På foranledning af H +H Fiboment A/S' nyansatte kvalitets- og miljøkoordinator blev
arbejdet med udarbejdelse af miljøvaredeklarationer for deres produkter dog genoptaget.
Det skyldes, at kvalitets- og miljøkoordinator kunne se et potentiale for udarbejdelse af
miljøvaredeklarationer, set i forhold til den høje prioritering byggebranchen bl.a. har
i Miljøstyrelsens prioriteringsplan for renere produkter.
For at kunne udarbejde miljøvaredeklarationerne var det nødvendigt for kvalitets- og
miljøkoordinator at kunne håndtere edb-værktøjet. Han satte sig derfor for at anvende
værktøjet mest muligt. I den forbindelse indtastede han bl.a. de miljødata for
delmaterialer og hjælpestoffer, som blev fremskaffet i forbindelse med projektet og var
vist i vejledningen "Indsamling af miljødata i letklinkerbetons livscyklus".
For at få den fulde forståelse af programmet og kunne udnytte det optimalt, valgte han
endvidere at deltage i DTI's kursus i håndtering af programmet.
Efterfølgende blev processen vedrørende udarbejdelse af miljøvaredeklarationer for
virksomhedens produkter i Søndersø og Fiskbæk igangsat. Processen foregik ved at
fabrikskoordinator meldte ind hvilke recepter, dvs. hvilke mængder af de forskellige
delmaterialer/råvarer de bruger til produktionen af deres respektive produkter, forbruget
af energi, vand samt emissionen af spildevand og affald og de eventuelle indholdsstoffer
produktionssteder havde registreringer for. Endvidere tilvejebragte de, i det omfang de
kunne, køreafstanden til deres leverandører. Indmeldelsen skete på de skemaer (1-6),
der er anvist i vejledningen (se bilag D.4). Kvalitets- og miljøkoordinatoren på H+H
Fiboment A/S indtastede herefter de indmeldte data i edb-programmet og genererede på
baggrund heraf miljøvaredeklarationerne. Formen af disse deklarationer er vist i bilag
D.3.
Efter Fiskbæk og Søndersø blev H+H Fiboment A/S´ øvrige produktionssteder igangsat
med processen. Pt. er disse produktionsteder ved at være færdige med indlevering af de
sidste data, således at genereringen af miljøvaredeklarationen kan ske.
Det fremtidige arbejde
Når alle produktionsstederne har udarbejdet miljøvaredeklarationer er det
intentionen, at de skal sammenlignes. Det skal gøres for, at finde frem til hvorfor der
er forskel i miljøprofiler og dermed finde indsatsområder på de forskellige
produktionssteder.
Endvidere er det hensigten at der afholdes et fælles møde for fabrikskoordinatorerne
og fabrikscheferne på virksomhederne. Her vil kvalitets- og miljøkoordinatoren
præsenterer resultaterne, dvs. de udarbejdede miljøvaredeklarationer. Endvidere skal det
diskuteres, hvordan H+H Fiboment A/S kommer videre indenfor dette område. Det vil sige,
hvordan skal kvalitetssikringen og opdateringen af de indtastede data sikres. Dette skal
ses i forhold til hvor mange ressourcer H+H Fiboment A/S vil bruge på vedligeholdelsen og
videreudviklingen af miljøvaredeklarationer. Endvidere skal det diskuteres hvilke
problemstillinger, der er opstået i løbet af processen. På baggrund af det skal der
udformes en målsætning og politik for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, som kan
bruges internt og på længere sigt eksternt.
26.3.1 Drivkræfter
Brancheorganisationens og virksomhedens ønske om at være på forkant
H+H Fiboment A/S peger på brancheorganisationens ønske om at være på forkant og
få dokumenteret letklinkerbetons miljøbelastning, som en grundlæggende drivkraft for
projektet. Det er H+H Fiboment A/S' overbevisning, at de eller de andre deltagende
virksomheder ikke var kommet i gang med projektet, hvis ikke brancheforeningen havde
udvist det engagement og ønske om at nå det pågældende mål, som de gjorde.
H+H Fiboment A/S peger ligeledes på deres eget ønske om at være på forkant indenfor
miljøområdet/miljøvaredeklarationer, som en drivkraft. Det er H+H Fiboment A/S'
intention, at når bygherrer begynder efterspørgslen på miljøvaredeklarationer, vil de
være i stand til at give dem den ønskede information, med de værktøjer de har. Dette
mener H+H Fiboment A/S vil give dem en fordel, som gør at bygherrerne/andre kunder vil
vælge deres produkt frem for konkurrenternes.
Detaljeret dataindsamling fortaget af konsulentfirma
H+H Fiboment A/S peger endvidere på konsulentfirmaets rolle som dataindsamler
bagud i virksomhedernes produktkæde, som en vigtig drivkraft for selve projektet og dets
forløb. Det er H+H Fiboment A/S' vurdering, at hvis de selv skulle have gjort det,
"var vi simpelthen gået død". Konsekvensen havde været at dele af projektet
ikke havde været så udbygget, som det er nu. Det er virksomhedens oplevelse, at mange
projekter netop strander på komplicerede langstrakte dataindsamlingsprocesser. Det er
derfor H+H Fiboment A/S' holdning, at hvis man vil prøve at undgå dette i andre
projekter hvor dataindsamling indgår, kan denne rollefordeling anbefales. Alternativt
skal virksomheden i langt højere grad , end det er opfattelsen de får nu, have bistand
til indsamlingen af data i produktkæden.
Ildsjæl i virksomheden
Kvalitets- og miljøkoordinatorens ønske om, at fortsætte og genoptage
virksomhedens arbejde med udvikling og udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, skal
ligeledes ses som en væsentlig drivkraft for H+H Fiboment A/S' arbejde med
miljøvaredeklarationer i dag. Det er H+H Fiboment A/S' vurdering, at hvis ikke han havde
overbevist ledelse om potentialerne i at genoptage arbejdet med miljøvaredeklarationer,
var projektet strandet i H+H Fiboment A/S.
26.3.2 Barrierer
For få ressourcer til udviklingen af værktøjet
H+H Fiboment A/S så og ser det som en barriere for selve projektet og
virksomheders videre arbejde med miljøvaredeklarationer, at de i forbindelse med brug af
edb-værktøjet selv skal indtaste de data for en række råvarer, delmaterialer og
hjælpematerialer. Det giver brugerne en unødig frustration, at de skal foretage
indtastningen af disse mange data. Samtidig er det H+H Fiboment A/S' holdning, at det
ligeledes kan være en kilde til stor usikkerhed i de endelige resultater, dvs.
miljøvaredeklarationerne. Det skyldes, at urutinerede brugere nemt kan lave
fejlindtastninger, og dette kan skabe problemer og frustrationer på længere sigt.
Endvidere påpeger H+H Fiboment A/S, at vejledningen til edb-værktøjet og det afholdte
kursus bidrog til frustrationen grundet dets form og indhold. For at få et mere optimalt
og brugbart edb-værktøj og dermed en bedre proces i forhold til at udarbejde
miljøvaredeklarationer, foreslår H+H Fiboment A/S derfor, at der på branche niveau
afsættes ressourcer til at optimere selve edb-værktøjet, vejledningen hertil samt
kurset.
Manglende viden
H+H Fiboment A/S mener endvidere at manglen på viden vedrørende, hvad
miljøvaredeklarationer kan bruges til, samt frygten for hvad de kan misbruges til, er en
grundlæggende barriere for deres, men også andre virksomheders videre arbejde med
miljøvaredeklarationer. Den manglende viden var den primære årsag til at arbejdet med
miljøvaredeklarationer stod stille i H+H Fiboment A/S og de andre virksomheder efter
projektets afslutning. H+H Fiboment A/S' kvalitets- og miljøkoordinatoren kunne på det
tidspunkt se potentialerne og sætte arbejdet i gang igen. P.t. er virksomheden kommet
længere indenfor arbejdet med miljøvaredeklarationer, men samtidig har den og omverdenen
ændret sig. Derfor behøver H+H Fiboment A/S og andre virksomheder nye inputs og visioner
i forhold til at se perspektiver for miljøvaredeklarationer mere klart. Samtidig har de
behov for at få afklaret, hvordan evt. misfortolkninger af sådan information kan
undgås. Det kan efter deres vurdering bl.a. ske ved at der fra Miljøstyrelsens eller
brancheorganisationens side blev gjort en mere massiv og tilbundsgående indsats for
kontinuerligt at informere og rådgive om miljøvaredeklarationer.
Manglende konsensus om deklarationernes udformning
H+H Fiboment A/S peger ligeledes på den manglende konsensus på lands- og
internationalt plan vedrørende udformningen af miljøvaredeklarationer som en barriere
for deres videre arbejde med miljøvaredeklarationer og påbegyndelse af det for andre
virksomheder. Det er virksomhedens holdning, at den manglende konsensus om udformning
gør, at mange virksomheder vurderer, at det er for omkostningsfuldt et projekt. De vil
mene at den udformning, som de når frem til, sikkert ikke vil stemme overens med den
udformning, der nås til enighed om på officielt/myndigheds niveau. Af den grund vil de
ikke kaste sig ud i et sådant arbejde. Det er derfor H+H Fiboment A/S' holdning, at hvis
man fra Miljøstyrelsens side ønsker at satse på miljøvaredeklarationer som
kommunikationsmiddel, er det væsentligt, at der snart finder en afklaring på
udformningens sted.
For bl.a. at imødegå en barriere som manglende konsensus omkring udformning af
miljøvaredeklarationer ser H+H Fiboment A/S andre virksomheder indenfor samme branche som
potentielle miljøsamarbejdspartnere, således at branchen kan få en fælles udformning
af miljøvaredeklarationer. Det er virksomhedens holdning at der vil være en god basis
for et sådant samarbejde, da alle parter vil lave en interesse i dette.
En række virksomheder indenfor branchen arbejder med forskellige værktøjer til
generering af miljøprofiler/miljøvaredeklarationer for deres produkter, f.eks. BEAT 2000
udviklet af statens byggeforskningsinstitut. I sådan et samarbejdsforum vil der således
være grundlag for at kunne diskutere og overveje hvilke metoder/edb-værktøjer, der vil
være de bedste at arbejde med og de mest optimale til at udforme miljøvaredeklarationer.
I et sådant samarbejdsforum, på tværs af branchen, vil man parallelt hermed kunne
drage nytte af, at der her eksisterer produktkæde relationer, dvs. kunde/leverandør
relationer. Der vil således kunne opstå en konstruktiv diskussion af hvilke
informationer, der er nyttige at have med i en miljøvaredeklaration, hvis det skal kunne
bruges aktivt i forhold til kunder.
Overholdelse af sine kunders miljømål indgår som en naturlig del af Trevira
Neckelmann A/S' miljøarbejde. Af den grund har Trevira Neckelmann A/S indgået i en
række miljøsamarbejdsrelationer med bl.a. udenlandske leverandører, hvor formålet har
været at optimere virksomhedens produkter eller dokumentere produkternes
miljøbelastning, således at kundernes ønsker blev imødegået. Det er primært
erfaringer omkring udvikling af en miljøvenlig garnolie, som vil blive formidlet i dette
projekt.
27.1.1 Introduktion
Trevira Neckelmann A/S er en tekstil virksomhed beliggende ved Silkeborg. Den er en del
af Trevira GmbH, der har hovedsæde i Tyskland. Trevira Neckelmann A/S forarbejder og
farver syntetiske fibre til færdige garner, hvoraf langt den største del udgøres af
polyester. Virksomheden har i alt ca. 650 medarbejdere, hvoraf ca. 2/3 er ansat på
skiftehold.
27.1.2 Trevira Neckelmann A/S' miljøstrategiske niveau
Trevira Neckelmann A/S har haft et certificeret miljøledelsessystem siden maj 1996.
Virksomheden er certificeret efter ISO 14001 og EMAS. Som en del af EMAS udarbejdes en
miljøredegørelse hvert andet år.
Trevira Neckelmann A/S' miljøorganisation er bygget op om 5 miljøspecialister, som
koordinerer virksomhedens miljøaktiviteter indenfor hvert sit afgrænsede området dvs.
kemikalier, emissioner, affald, energi, arbejdsmiljø etc. - se Fejl! Henvisningskilde
ikke fundet.. Tilsammen danner de 5 miljøspecialister virksomhedens miljøgruppe, der
bl.a. har ansvaret for gennemførelse af virksomhedens miljøhandlingsplan. Trevira
Neckelmann A/S' miljøhandlingsplan kan ses i bilag D.5. Uddannelse og træning af den
enkelte medarbejder indenfor miljø og arbejdsmiljø foregår løbende i afdelingsregi,
ligesom der tilbydes et miljøbevidsthedskursus rettet mod alle medarbejdere.
Trevira Neckelmann A/S' miljøorganisation.
Trevira Neckelmann A/S indgår i flere forskellige miljøsamarbejdsrelationer:
Trevira Neckelmann A/S fungerer som kunde og har samarbejde bagud i produktkæden -
dvs. med sine underleverandører. Hvorledes Trevira Neckelmann A/S skal forholde sig i
denne relation, er formaliseret gennem virksomhedens procedurer for leverandør
bedømmelse - se bilag D.6. I denne afrapportering fokuseres på Trevira Neckelmann A/S'
miljøsamarbejde med underleverandører i forbindelse med udvikling af en
"miljøvenlig" garnolie - en såkaldt bioolie.
Trevira Neckelmann A/S fungerer som leverandør og underleverandør. De har således
miljøsamarbejde med interessenter længere fremme i produktkæden. Det vil sige andre
producenter eller direkte kunder. Eksemplet, der refereres til her, vedrører samarbejdet
i forbindelse med opfyldelsen af kravene i kriteriedokumentet til EU's miljøblomst.
27.2.1 Baggrunden for miljøsamarbejdet
Fra 1998 frem til i dag har Trevira Neckelmann A/S indgået i et miljøsamarbejde med
underleverandører vedrørende udviklingen af en "miljøvenlig" garnolie - den
såkaldte bioolie. Garnolier anvendes hos Trevira Neckelmann A/S for, at opnå bedre
afløbs- og friktionsegenskaber ved forarbejdning af garnet hos kunderne.
Udviklingen af olien blev initieret at primært tre miljøkrav, der kom fra kunder i
perioden 1997-1998.
Disse var:
Olien skal være termo stabil, dvs. ikke frigives til luft fra garnet, når det
varmebehandles. Dette krav kom fra østrigske og tyske kunde fra delstaterne Hessen,
Bayeren og Baden Würdenberg. Her var lovgivningen vedrørende den mængde olie, der må
afgives pr kg stof, blevet skærpet.
Tyske, svenske og tjekkiske kunder stillede krav om, at stoffer som forekom i deres
spildevand (deriblandt garnolier) skulle være bionedbrydelige. Dette krav var ligeledes
initieret af lovgivningsmæssige tiltag i de pågældende lande.
Volvo stillede krav til at et miljøfremmende stof som NPE (vaskeaktivt stof) skulle
fjernes fra garnolierne, som Trevira Neckelmann A/S anvendte på de garner, der blev solgt
til dem.
Disse krav blev stillet af væsentlige kunder. Andre elementer der influerede på
igangsættelsen af udviklingen af en såkaldte bioolie var:
Myndighedskravet om ingen brug af miljøfremmende stoffer, hvor ligeledes NPE var
relevant for nogle af garnolierne (trådte i kraft 1. januar 2000) samt
Trevira Neckelmann A/S' egen miljøpolitik og image.
Garnolien som Trevira Neckelmann A/S anvendte på det tidspunkt kunne ikke overholde de
ovennævnte krav, hvorfor en udvikling af en ny garnolie måtte igangsættes.
27.2.2 Miljøsamarbejdet
Organisering af projektet
Organiseringen af udviklingsprojektet internt i Trevira Neckelmann A/S fulgte de
procedurer, virksomheden generelt har for organisering af projekter. Der blev derfor
udnævnt en såkaldt ejermand for projektet. Det vil sige en person, der har ansvar for
opsætning af mål, organisering, fremdrift etc. i projektet. Ejermanden i dette projekt
var en af de fem miljøspecialister fra Trevira Neckelmann A/S' miljøgruppe.
Nedsættelsen af en udviklings-/arbejdsgruppe var hans første tiltag i
udviklingsprojektet. Gruppen bestod af ejermanden selv samt to udviklingsfolk. Den havde
til opgave at gennemgå projektets tekniske elementer, sørge for forsøg, afprøvning af
produkter samt stået for feedback til leverandører. Sidstnævnte opgave varetog
ejermanden selv.
Som en del af Trevira Neckelmann A/S' projektprocedurer blev der ligeledes udnævnt en
projektsponsor for udviklingsprojektet. Dette er typisk en person fra ledelsesniveau, der
bevilliger ressourcer til projektet og giver sparring til projektets ejermand i
projektforløbet. Dette gjorde sig ligeledes gældende i dette projekt.
Strukturering af miljøsamarbejdet
Til selve struktureringen af udviklingsprojektet blev der anvendt en tilgang, hvor
målsætningen for projektet blev opstillet og detaljeret til operationelle arbejdsopgaver
i et formålsnetværk
Fremgangsmåden ved opstilling af et formålsnetværk er, at målet bliver skrevet midt
på et stykke papir. Over denne målsætning beskrives, hvad der initierer den, og
nedenunder hvordan målsætningen konkret kan opnås. Hvorledes målsætningen skal
opnås, skal som før nævnt detaljers og defineres i yderligere i delmålsætning,
således at der til sidst er defineret en række konkrete arbejdsopgaver. Resultatet af
struktureringen af udviklingsprojektet efter denne model er vist i bilag D.7. Det er
målsætningerne/arbejdsopgaverne angivet med en cirkel, som er i fokus i dette projekt.
Opstillingen af disse modeller udarbejdes primært af ejermanden for projektet. Dette var
ligeledes tilfældet i dette eksempel.
Miljøsamarbejdet - udviklingsprocessen
For at få overblik over hvilke leverandører der kunne levere en garnolie, som
kunne opfylde de opstillede miljøkrav - se afsnit 27.2.1 - foretog den nedsatte
udviklingsgruppe på Trevira Neckelmann A/S en såkaldt miljø screening af garnolier på
markedet. På baggrund af denne screening, der bl.a. blev foretaget vha. tests, fandt de
frem til en række interessante produkter/ leverandører.
En af gruppens prioriteringer i forhold til valg af samarbejdspartnere var
leverandører, som Trevira Neckelmann A/S havde kendt gennem mange år og viste hvad stod
for. Denne prioritering blev anset for væsentlig, da processen, for hvordan garnolien
skulle påføres, var hemmelig. En forståelse af en sådan tilgang ville leverandør de
kendte i forvejen have. Resultatet af screeningen blev, at de stod tilbage med 10-15
leverandører og produkter.
Herefter opsatte Trevira Neckelmann A/S en række funktions- og udviklingskrav til
olien, der skulle udvikles. På baggrund af dem påbegyndte leverandørerne udviklingen af
den første generation af produktet og sendte det til Trevira Neckelmann A/S.
Udviklingsgruppen foretog herefter en funktions- og kvalitetstest på disse produkter.
Resultatet blev, at de 10-15 produkter blev indsnævret til fem. Leverandørerne til disse
fem produkter foretog derpå en videreudvikling af produktet.
Trevira Neckelmann A/S stillede herefter en række yderligere kvalitetskrav til
produkterne. Kun tre af de fem leverandører kunne honorere disse krav og gik efter det ud
i kundetest.
Efter kundetesten stod Trevira Neckelmann A/S tilbage med to leverandører, der kunne
levere det ønskede produkt.
Valget af den endelige leverandør faldt på den som kunne levere produktet billigst
muligt. I dette tilælde var det en tyske leverandør.
Skitsering af parter i de endelige miljøsamarbejde
Arbejdsprocessen fortsatte som en iterativ proces, hvor kunderne via Trevira Neckelmann
A/S og Trevira Neckelmann A/S selv stillede krav til den tyske leverandør. På baggrund
af disse krav udviklede den tyske leverandør kontinuerligt produktet og sendte det
herefter til test hos Trevira Neckelmann A/S.
For at være klædt på til at honorere, de stillede miljøkrav fra Trevira Neckelmann
A/S og deres kunder, tog den tyske leverandør initiativ til, at medarbejdere deltog i en
række kurser organiseret af den bayerske delstats miljøministerie. Parallelt hermed, har
de også inddraget eksterne miljøkonsulenter for at kunne løse opgaven - se bilag D.9.
Illustration af udviklingsprocessen.
Kommunikation
Den indledende etableringen af kontakt til leverandørerne foregik primært ved, at
ejermanden for projektet sammen med lederen af farveriet havde møde med repræsentanter
fra leverandørernes salgsafdelingerne. Repræsentanterne kontaktede herefter produktion
og udvikling, der senere blev inddraget i processen. Årsagen til at Trevira Neckelmann
A/S inddragede lederen af farveriet var, at han har ansvaret for indkøb af olier,
kemikalier etc. og dermed kontakten til leverandørerne. Samtidig var det rart at være to
personerne til møderne, da "to par ører hører bedre end et".
Ved det endelige valg af den tyske leverandør forgik kommunikationen efter de
indledende møde primært mellem ejermanden af projektet på Trevira Neckelmann A/S og
chefen for den tyske leverandørs's udviklingsafdeling. Det foregik ved møder, ofte i
forbindelse med kravspecifikationerne og løbende via e-mails, fax og telefon.
27.2.3 Resultatet af miljøsamarbejdet
Et samarbejde med den tyske leverandør omkring videre udvikling af biolien pågår
stadig. Resultaterne af miljøsamarbejdet har dog indtil nu været, at Trevira Neckelmann
A/S har fået udviklet en garnolie - såkaldt bioolie, der bl.a. opfylder de opstillede
miljøkrav. Det vil sige den udviklede garnolie:
| er termostabil, dvs. mængden af emitteret olie ved varmebehandling blev formindsket. |
| er nedbrydelig ved emission i spildevand |
| indeholder ikke miljøfremmende stoffer |
Opfyldelsen af disse krav har gjort at Trevira Neckelmann A/S' tjekkiske, svenske og
tyske kunder, at de kan overholde de myndighedskrav og de miljømålsætninger, som de
selv har stillet op for deres produkter. I sidste ende har det gjort, at Trevira
Neckelmann A/S har kunne holde på dem som kunder.
Resultatet af miljøsamarbejdet hos den tyske leverandør er, at virksomheden har fået
opbygget en masse viden på miljøområdet. Parallelt hermed er deres omsætning steget
pga. udviklingen af dette produkt.
27.2.4 Sideeffekter
En af sideeffekterne af udviklingsprojektet har været, at Trevira Neckelmann A/S
har initieret et miljøsamarbejde mellem to af deres leverandører. Trevira Neckelmann A/S
havde gennem længere tid talt om at udvikle en alternativ metode til påføring af olie
på garnet. Denne proces skulle give en bedre fordeling af olien på garnet samt en
væsentlig lavere fugt % på garnet. Resultatet af sidstnævnte ville være, at
tørringstiden blev forkortet. Energiforbruget til tørreprocessen ville derved blive
nedbragt væsentligt. Trevira Neckelmann A/S tog derfor kontakt til en leverandør, som
ville påtage sig udviklingen af metoden. Den tyske leverandør fik nys om dette
udviklingsprojekt, og ytrede derfor ønske om at indgå i dette udviklingssamarbejde.
Deres rolle skulle være at udvikle en garnolie, der miljø- som funktionsmæssigt var
optimal i forhold til metoden. Holdningen hos Trevira Neckelmann A/S var dog, at de var
så langt i udviklingsprocessen med deres leverandøren af metoden, at et sådant
samarbejde ikke ville kunne betale sig for Trevira Neckelmann A/S. De opfordrede dog den
tyske leverandør til at kontakte leverandøren af metoden, til at undersøge hvorvidt de
havde intresse i et samarbejde uden Trevira Neckelmann A/S' medvirken. Det var de, og p.t.
er de to virksomheder i gang med udviklingen og optimeringen af en garnolie til metoden.
En anden miljømæssig sideeffekt af udviklingen af bioolien er, at olien overholder de
krav, der stilles i kriteriedokumentet til EU's miljømærke "Blomsten" - se
bilag D.8. At olien kan overholde disse kriterier, har været et væsentligt element i
Trevira Neckelmann A/S' samarbejde med en kunde omkring deres erhvervelse af EU's
miljøblomst for tekstiler.
27.3.1 Baggrunden for miljøsamarbejdet
Baggrunden for miljøsamarbejdet var en henvendelse fra en af Trevira Neckelmann
A/S' belgiske kunder til Trevira Neckelmann A/S' miljøspecialist indenfor kemikalier etc.
Virksomheden ønskede, at Trevira Neckelmann A/S kunne dokumentere, at deres garn opfyldte
de krav, der er oplistet i EU-blomstens kriteriedokument til tekstiler - se bilag D.8.
Årsagen til at de stillede disse krav var, at de var leverandører til en dansk tekstil
virksomhed, som ønskede at opnå EU's miljøblomst på et udsnit af deres produkter.
Illustration af produktkæde samarbejdet - i forhold til opnåelse af EU's
miljøblomst.
27.3.2 Miljøsamarbejdet
Efter henvendelsen sendte den belgiske kunde et uddrag af de hjælpeskemaer og
krav, som Trevira Neckelmann A/S skulle bruge i forbindelse med registreringen af de data,
der skulle dokumenteres. Kravene og skemaerne udgjorde dog kun en del af det hele. Så for
at få et præcist billede af hvilken sammenhæng dokumentationen skulle indgå i, rettede
Trevira Neckelmann A/S selv kontakt til den danske kunde uden om den belgiske leverandør.
Efter at have afklaret hvilke oplysninger den danske tekstil virksomhed præcist ville
have dokumenteret, gik Trevira Neckelmann A/S i gang med indsamling af data hos sig selv
og sine underleverandører. Dokumentationen af data fra deres egen produktion, havde
Trevira Neckelmann A/S liggende, da disse data ligelede skulle anvendes som dokumentation
i forbindelse med deres miljøledelses system. Efter at have fået de nødvendige
oplysninger fra deres leverandører sendte Trevira Neckelmann A/S den samlede
dokumentation til den belgiske leverandør.
Den belgiske kunde har for nyligt henvendt sig igen, da garnolien Trevira Neckelmann
A/S anvendte på garnet til tekstilet der skulle opnå mærket, ikke levede op til EU
blomstens miljøkrav. Trevira Neckelmann A/S har derfor leveret garn til leverandøren med
den nye miljøvenlig olie - den såkaldte bioolie - påført og med tilhørende
dokumentation.
27.3.3 Resultatet af miljøsamarbejdet
Kunden er endnu i processen vedrørende indsamling af data til erhvervelse af EU's
miljøblomst, men Trevira Neckelmann A/S regner med at erhvervelsen af mærket er det
ultimative resultat af deres samarbejde.
27.4.1 Drivkræfter
Miljøledelsessystemer
Trevira Neckelmann A/S ser det som en helt klar drivkraft at have et
miljøledelsessystem i forbindelse med miljøsamarbejde vedrørende kunders erhvervelse af
miljømærker, i dette tilfælde EU's miljøblomst for tekstiler, men også i andre
miljøsamarbejdsrelationer, der kræver miljødokumentation.
En del af procedurerne i disse systemer er netop at indsamle/registrere miljødata. Det
er netop data af den art, der efterspørges af leverandøren i forbindelse med
erhvervelsen af miljømærker.
Miljøviden i organisationen
Trevira Neckelmann A/S peger endvidere på deres egen viden omkring miljø, som en
væsentlig drivkraft i alle deres miljøsamarbejdsrelationer. I de beskrevne eksempler
synliggjorde det sig specielt i forbindelse med den belgiske leverandørs henvendelse
vedrørende dokumentation til EU's miljøblomst. I og med Trevira Neckelmann A/S har en
række miljøspecialister, var de hurtig i stand til at gennemskue, hvad det var den
belgiske kunde ønskede, få det bekræftet hos den danske virksomhed, som var den
endelige slutaftager og herefter fremskaffe dokumentationen. Det har ligeledes været
situationen i andre miljøsamarbejdsrelationer.
Ledelsesopbakning
Ledelsesopbakning er en grundlæggende drivkraft for miljøsamarbejde generelt som
både Trevira Neckelmann A/S og deres tyske leverandør peger på. Hos Trevira Neckelmann
A/S afspejler den sig bl.a. i den tro ledelsen har til sine miljømedarbejdere: "Så
længe medarbejderne opfylder de opsatte målsætninger, har de frihedsgraderne, som de
ønsker".
Dette gjorde sig ligeledes gældende i forbindelse med udviklingsprojektet og
miljøsamarbejdet vedrørende miljømærker. Ledelsesopbakningen synliggør sig ligeledes
i Trevira Neckelmann A/S miljøpolitikker og -handlingsplaner som effektueres, f.eks. ved
kontinuerlig etablering af miljøudviklingsprojekter med kunder og leverandører. Det
skyldes den grundlæggende holdning hos ledelsen om "at miljø kan betale sig".
Ledelsesopbakningen hos den tyske leverandør til miljøområdet og miljøsamarbejde
generel synliggør sig ved, at man i virksomhedens strategi har miljø og miljøsamarbejde
som et satsningsområde. I forbindelse med udviklingen af biolien afspejlede
ledelsesopbakningen i virksomheden sig konkret ved, at den ansvarshavende person for
projektet hos den tyske leverandør gik "grønt lys" for alle tiltag, der blev
forslået af til løsning af evt. komplikationer.
Økonomi
En anden grundlæggende forudsætning for etableringer af miljøsamarbejde, som Trevira
Neckelmann A/S og den tyske leverandør finder væsentlig, er økonomi. I rollen som kunde
er det for Trevira Neckelmann A/S prisen på produktet, der er den grundlæggende
forudsætning for, at et miljøsamarbejde med en leverandører etableres. I forbindelse
med udviklingsprojektet blev den tyske leverandør netop valgt, da de kunne levere
produktet billigst muligt. For den tyske leverandør er det muligheden for en forøget
omsætning/indtjening der er den primære drivkraft for indtrædelsen i et
miljøsamarbejde. I forbindelse med dette projekt var det f.eks. muligheden for at
"få foden indenfor" i autoindustrien, der er storkunde hos Trevira Neckelmann
A/S, der blev set som "guleroden" for samarbejdet.
Myndighedskrav
Den tyske leverandør henviser endvidere til myndighedskrav, som en væsentlig årsag
til deres indtræden i miljøsamarbejdet med Trevira Neckelmann A/S. I og med at den tyske
leverandør ligger i den samme delstat og dermed er under samme miljølovgivning som mange
af Trevira Neckelmann A/S' tyske kunder, blev den tyske leverandør bevidst om disse
miljøkrav - se afsnit 27.2.1 . Af samme grund blev de klar over hvilken indvirkning
kravene ville have på deres omsætning, hvis de ikke gjorde tiltag i forhold til det. Da
Trevira Neckelmann A/S henvendte sig, så de det derfor som en selvfølge at påbegynde
udviklingen af garnolien - bioolien.
Strukturering af projekter
Trevira Neckelmann A/S peger på deres metode til strukturering af udviklingsprojekter,
som en grundlæggende drivkraft for miljøsamarbejde, både i det aktuelle projekt, men
også andre udviklingsprojekter. Det er Trevira Neckelmann A/S' holdning, at hvis det fra
starten af et projekt er defineret og konkretiseret, hvilket mål der er for projektet og
hvordan de skal nås,
| giver det overblik over projektet? |
| er det det nemmere at allokere den rette mængde ressourcer i form at tid og penge til
projektet? |
| I forlængelse af dette understreger den tyske leverandør, at netop den klare
målsætning for samarbejdet var et godt element i samarbejdsprocessen. |
Udvikling - leverandørens kernekompetence
At leverandøren har udvikling og tilpasning af produkter til kunders behov som sin
kernekompetence, vurdere Trevira Neckelmann A/S, som endnu en drivkraft. I det aktuelle
udviklingsprojekt beskrives det som en af de væsentligste drivkræfter. I og med
leverandøren, i dette tilfælde den tyske leverandør, har udvikling som kernekompetence
og lever af det, er det Trevira Neckelmann A/S vurdering, at man er garanteret en
løsning/et produkt af en høj standard. Dels fordi de er vandt til at håndtere processen
med kunderne, dvs. få ud af dem hvad de reelt gerne vil have. Samtidig har de en stor
teknisk ballast, der gør at virksomheden får nogle tekniske løsninger af en høj
kvalitet.
Klare retningslinier for kommunikation og ansvar
Trevira Neckelmann A/S understreger at klare retningslinier for kommunikation og
ansvar, ligeledes har været en af de væsentlige drivkræfter for miljøsamarbejdet med
den tyske leverandør, men også for andre miljøsamarbejdsprojekter. I dette
udviklingsprojekt var der i hver virksomhed udpeget to personer med ansvar for udviklingen
og kommunikationen forgik mellem dem. At alt kommunikation foregik gennem dem gjorde, at
de havde et totalt overblik over processen hele tiden og altid hurtigt kunne afklare
misforståelser og komplikationer.
Viden hos samarbejdspartner
Trevira Neckelmann A/S mener ligeledes, at det er en væsentlig drivkraft, at de
personer, der har ansvaret og står for kommunikationen, har en grundlæggende viden og
indsigt i projektet. Efter deres vurdering var tilfældet i forbindelse med
kontaktpersonen hos den tyske leverandør Han havde en grundlæggende indsigt og viden om
projektet, hvilket gjorde at han kunne give en hurtig og klar respons på Trevira
Neckelmann A/S' forespørgsler og krav. I forhold til andre leverandør kontakter vurderer
Trevira Neckelmann A/S dette som lidt atypiskt. Ofte har kontaktpersonen ikke den store
tekniske indsigt, i og med at personen ikke er direkte involveret i udviklingsarbejdet.
27.4.2 Barrierer
Samarbejdsvanskeligheder i leverandørens organisation
Trevira Neckelmann A/S har ikke oplevet mange barrierer i forbindelse med de to
beskrevne projekter eller miljøsamarbejde generelt. I forbindelse med udviklingsprojektet
fremhæver de dog samarbejdsvanskeligheder internt hos den tyske leverandør som et
væsentligt problem.
Baggrunden for problemet var, at udviklingen hos den tyske leverandør var spredt over
to afdelinger, én i Vesttyskland og én i det gamle Østtyskland. Trevira Neckelmann A/S'
kontaktperson sad i afdelingen i Vesttyskland, mens den reelle udvikling af produktet
foregik i afdelingen, der lå i Østtyskland. I mellem disse to afdelinger var der en
række kommunikationsproblemer, der gjorde at udviklingsprocessen til tider gik i stå,
fordi informationer, der skulle ligge til grund for det hele, gik tabt. Disse
kommunikationsproblemer fremkom dog primært, når ankerpersonen i Frankfurt afdelingen
ikke var tilstedeværende.
Til trods for at Trevira Neckelmann A/S følte at det var et væsentligt problem,
valgte de at se bort fra det, da den tyske leverandør leverede og stadig leverer et
produkt i den ønskede kvalitet og pris.
Trevira Neckelmann A/S har en række udenlandske samarbejdspartnere. Det er deres
vurdering, at hver af disse kunder har nogle karakteristikaer, der kan henføres til deres
nationalitet, men Trevira Neckelmann A/S mener ikke, at disse karakteristikaer reelt har
indflydelse på samarbejdsprocessen.
Trevira Neckelmann A/S er af den holdning at forskelle i samarbejdspartneres måde at
håndtere samarbejdsprocessen og miljø på, dybest set har udspring i
virksomhedskulturen.
Trevira Neckelmann A/S ser det som en fremtidig og kontinuerlig opgave at fortsætte
miljøsamarbejdet med forskellige leverandører. P.t. har virksomheden kontakt til 4 af de
leverandører, som var med i de indledende faser af udviklingen af biolien. Det er Trevira
Neckelmann A/S' holdning, at det er nødvendigt hele tiden at være i dialog med så mange
udviklingspartnere og leverandører, og derved have så mange alternativer så muligt, for
at kunne imødegå de nye krav der bliver stillet fra kunder og offentlige myndigheder.
Det er ligeledes nødvendigt, fordi virksomheden ændrer sine egne processer
kontinuerligt.
Denne holdning har Trevira Neckelmann A/S efterlevet. Dette er som før nævnt sket ved
at lave en miljøhandlingsplan med en række miljøsamarbejdsprojekter der realiseres.
Hvilke projekter der konkret er tale om, kan ses af deres miljøhandlingsplan (bilag D.5).
Den tyske leverandør har ikke oplyst, at de har andre miljøsamarbejdspartnere end de
nævnte (Trevira Neckelmann A/S og deres leverandør af den alternative påføringsmetode)
i den ovenstående beskrivelse. De ser dog miljø som et ekspansionsområde for deres
virksomhed, da de forventer, at den bayerske, tyske, men også europæiske
miljølovgivning vil blive strammet i fremtiden, og dermed stille yderligere krav til de
produkter, som de leverer.
| Bilag D.1 |
Interviewguide |
| Bilag D.2 |
H+H Fiboment A/S - dataindsamlingsskemaer |
| Bilag D.3 |
H+H Fiboment A/S - EDB-værktøj - manual |
| Bilag D.4 |
H+H Fiboment A/S - Vejledning i indsamling af miljødata |
| Bilag D.5 |
Trevira Neckelmann A/S - miljøhandlingsplan |
| Bilag D.6 |
Trevira Neckelmann A/S - procedure for leverandør
bedømmelse |
| Bilag D.7 |
Trevira Neckelmann A/S -Skitsering af metode til projekt
strukturering |
| Bilag D.8 |
Trevira Neckelmann A/S - EU blomstens´ kriteriedokument for
tekstiler |
| Bilag D.9 |
Trevira Neckelmann A/S - Leverandør besvarelse af
spørgeskema |
Bilagene til denne del af rapporten har ikke kunnet indgå i rapporten, da de ikke forelå
i elektronisk form.
Dette projekt er gennemført i perioden 1. juni – 31. august 2001. Projektet er
gennemført i et samarbejde mellem Kirsten Schmidt og Morten Grinderslev, dk-TEKNIK ENERGI
& MILJØ, Ulf Nielsen, DHI - institut for vand og miljø samt Aksel Møller-Jørgensen
og Jacob Heinricy Jensen fra Valør & Tinge. Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK, har stået
for projektledelsen. Projektet er finansieret under Rådet for renere produkter mv.
Det har kun været muligt at gennemføre projektet, da mange virksomheder og
myndigheder velvilligt har stillet deres erfaringer om samarbejde i produktkæder til
rådighed. Følgende skal have tak for deres deltagelse:
Bambo A/S, Sækko A/S, Stora Enso A/S, Århus Kommune, DiverseyLever A/S, ISS,
Brædstrup Sygehus, Levison+Johnsen+Johnsen a/s (Saloprint Gruppen) og Albertslund
Kommune, Miljøforvaltningen.
I løbet af foråret 2001 gennemførte DHI – Institut for Vand og Miljø, Valør
& Tinge A/S samt dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ et projekt, hvor 8 eksempler på
forpligtende samarbejde i produktkæder blev beskrevet og afrapporteret til
Miljøstyrelsen. Nærværende projekt supplerer det tidligere med yderligere 3 cases, hvor
samarbejde om og brug af miljømærket Svanen er centralt.
De 3 cases omhandler:
| Stora Enso – Bambo – Sækko – Århus Kommune |
| Levison+Johnsen+Johnsen – Albertslund Kommune |
| DiverseyLever – ISS – Brædstrup Sygehus |
Hver case er opbygget efter samme skabelon som de tidligere, dvs. med fokus på de
vigtigste resultater, opstarts-, drifts- og udviklingsfaserne, faktabokse om de
involverede parter samt referencer.
I sammenfatningen, som følger umiddelbart efter denne indledning, er kort opsummeret
de vigtigste konklusioner fra casene.
Sidst i rapporten, som Bilag E.1, er vedlagt den spørgeguide, som har dannet rammen
for de gennemførte interviews. I forhold til det tidligere projekt har denne spørgeguide
større fokus på miljømærker og på internationale relationer.
Svanemærket – barrierer og udviklingstendenser
Svanemærket bliver ifølge en række undersøgelser mere og mere kendt, men casene
viser, at der stadig er en række vigtige barrierer for yderligere udbredelse af de
miljømærkede produkter.
For det første omsætningsafgiften. Selv om det økonomisk set kun er et beskeden
meromkostning på 0,4% af de svanemærkede varer, er der blandt såvel producenter som
aftagere en principiel modstand mod omsætningsafgiften. Den opfattes nærmest som en
strafafgift på de miljømærkede produkter. Og det får kunder/brugere, som ikke selv har
en aktiv miljøholdning, til at fravælge de svanemærkede produkter til fordel for de
ikke-mærkede.
Et andet argument, som nogle kunder bruger i forbindelse med fravalg af svanemærket
på tryksager og lignende er, at de finder designet af mærket med de tilhørende
begrænsninger i farvevalg grimt og uklædeligt for tryksagen. Og hvis miljøprofilen
alligevel ikke har betydning, bliver mærket valgt fra.
Endvidere er markedets manglende kendskab til svanemærket – især uden for Norden
– en væsentlig barriere. Indkøbere syd for Danmark ved ikke, hvad Svanen står for,
deres kunder kender det heller ikke, og hvis de så yderligere skal betale lidt ekstra,
vælger de ikke-mærkede produkter. Ønsket om ét internationalt anerkendt miljømærke
er derfor stort.
Hvor Svanen synes at have sine kvaliteter over for kunder, der ønsker et let valg,
tyder det på, at når virksomheder i en produktkæde har samarbejdet i en periode, og
miljø ikke længere er et ukendt begreb på markedet, udvides miljøprofileringen også.
Dette ses f.eks. hos papirproducenter og i trykkeribranchen, som går i retning af en mere
omfattende miljøvaredeklarering end miljømærket. Således har de nordiske
papirproducenter besluttet at droppe miljømærket (herunder også Stora Enso, som indgår
i den første af de nedenstående cases) og i stedet satse på miljøvaredeklarationer. Og
i samarbejdet mellem trykkeriet Levison+Johnsen+Johnsen og Albertslund Kommune (case
nummer to) er kommunens seneste trykte, større publikationer forsynet med en
miljødeklaration for selve tryksagen.
Fokus på offentlige grønne indkøb
I alle 3 cases indgår en offentlig instans som indkøber/slutaftager af produktet. Men
casene viser også, at der er en stor variation i, hvordan de offentlige myndigheder
vælger at arbejde med grønne indkøb:
| I Århus Kommune er man gået med i et projekt om at udvikle e-handel, hvor
miljøaspekterne er med. |
| I Albertslund Kommune er indkøbsafdelingen organisatorisk placeret under
Miljøforvaltningen, hvilket fremmer samarbejder mellem miljøeksperter og indkøbere. |
| På Brædstrup Sygehus skal leverandørerne – som en del af sygehusets
miljøhandlingsplan – selv opstille miljøforbedringsmål relateret til de produkter,
de leverer. |
Spredning i internationale produktkæder
Som tidligere nævnt er Svanen et nordisk mærke, og i disse lande er der en nogenlunde
fælles forståelse for miljøspørgsmålene. Det gør det også lettere at få
miljøaspekter med i samarbejdet i nordiske produktkæder.
Til gengæld er barriererne langt større, når produktkæden – eller koncernen
– er forankret uden for Norden. I DiverseyLever og ISS, som er multinationale
koncerner, er miljømærker og miljørelaterede markedskrav ikke på dagsordenen uden for
de nordiske lande. Her udvikler de nordiske repræsentanter en nordisk produktlinje, der
er svanemærket, og som i første omgang tilfredsstiller de nordiske forbrugeres ønsker.
De nordiske repræsentanter i ISS og DiverseyLever arbejder på at få den nordiske
produktlinje repræsenteret i ISS-koncernens globale produktsortimenter, som er
bestemmende for valget af produkter i hele koncernen. Perspektivet er, at den nordiske
produktlinje kan komme til at give miljøgevinster i resten af Europa, men der skal et
stort, internt benarbejde til, fordi indkøberne i Mellem- og Sydeuropa på nuværende
tidspunkt primært ser på pris og kvalitet, ikke på miljø.
Konklusioner i det tidligere projekt
I de tidligere gennemførte case-studier var der følgende hovedkonklusioner.
| Miljøsamarbejdet er forpligtende, men sjældent formaliseret. |
| Barriererne er typisk modstand mod forandringer, afstand og manglende systematik. |
| Samarbejdet drejer sig om at udnytte og udvikle miljøløsninger. |
| Miljøledelsessystemerne udvides til at inddrage andre aktører og emner. |
De nye cases bekræfter dette billede, suppleret med ovenstående konklusioner
relateret til miljømærker og internationale forhold.
Stora Enso – Bambo – Sækko – Århus Kommune
Bambo producerer miljøvenlige bleer og flere af dem er svanemærket.
Søsterselskabet Sækko forhandler bleerne og er hovedleverandør af inkontinensbleer til
Århus Kommune, som stiller miljøkrav til produkterne i forbindelse med udbud. For at
sikre produktudvikling af bleerne har Bambo indgået et tæt og forpligtende samarbejde
med den svenske papirleverandør Stora Enso.
Bambo er landets eneste producent af svanemærkede bleer. Bambo producerer både
børnebleer og bleer til voksne med inkontinens. Flere af børnebleerne samt en enkelt
serie af inkontinensbleer er svanemærkede. Virksomhedens bleer forhandles af
søsterselskabet Sækko. De to virksomheder er en del af Sækko-Bambo Gruppen. Sækko
sælger hovedsageligt bleer til offentlige institutioner (sygehuse, plejehjem, børnehaver
etc.). Bambo begyndte at producere svanemærkede børnebleer allerede i 1994 i forventning
om, at der ville blive et marked for miljøvenlige bleer.
En færdig ble består af ca. 80% papir, som er kværnet til en vat-agtig konsistens
kaldet fluff. Bambo har indgået et tæt samarbejde med Stora Enso i Sverige om levering
af fluff til bleproduktionen og udvikling af nye bleer med en bedre sugeevne.
Papirleverandøren Stora Enso er miljøcertificeret, og fluff-produktet er svanemærket.
Både Bambo og Sækko har besluttet at blive ISO 14001 certificeret og EMAS-registreret
inden udgangen af 2001.
Sækko deltager i et forsøgsprojekt med bl.a. KMD (Kommunedata) om udvikling af en
indkøbsportal på internettet for kommuner. Det var KMD, der inviterede Sækko med i
projektet, fordi mange af de kommuner, der viste interesse for forsøgsprojektet i
forvejen benyttede Sækko som leverandør af bleer mv. Formålet med projektet er bl.a. at
lette de professionelle indkøberes dagligdag ved at udvikle en indkøbsportal, hvor alle
produkter er samlet. Desuden skal det være nemt for den enkelte bruger af
indkøbsportalen at købe miljøvenlige produkter. Forsøgsprojektet er ikke det eneste af
sin slags, og det er en del af Sækko's strategi at involvere sig i sådanne
udviklingsprojekter sammen med kunderne i en forventning om, at det i sidste ende kan
resultere i flere ordrer.
Det, at flere af Bambo's bleer er blevet svanemærket, har betydet, at de er blevet en
anelse dyrere at producere (ca. 4%). Svanemærkningen har dog samtidig medvirket til et
øget kendskab til produkterne hos kommunerne og slutbrugerne (institutioner/borgere).
Desuden er svanemærket blevet en kvalitet for produktet på grund af den positive
signalværdi. Sækko oplever, at en række kommuner har behov for at synliggøre deres
grønne indkøb, og en måde at gøre det på er at efterspørge miljømærkede produkter.
Bambo har brugt Stora Enso som leverandør i 19 år, men det var først i 1992, at
Stora Enso blev hovedleverandør af fluff til Bambo. Det har af geografiske årsager
været naturligt for Bambo at vælge Stora Enso som leverandør, frem for fx. en
amerikansk virksomhed. Men det faktum, at man i Skandinavien generelt har det samme syn
på miljøbeskyttelse, er også en væsentlig årsag til, at Bambo har valgt at fortsætte
samarbejdet med Stora Enso. I forbindelse med svanemærkningen af bleerne havde Bambo fx
stor gavn af at samarbejde med Stora Enso om at opfylde svanemærke-kriterierne.
Når Sækko holder møder med potentielle kunder, vil kunden typisk være
repræsenteret af sygeplejersker, indkøbsansvarlige og eventuelt en miljøspecialist.
Sækko vil som regel møde op med personer fra salgs-, kvalitets- og miljøafdelingen. Men
vigtigst er i virkeligheden Sækko's sygeplejersker, som kender institutionernes
arbejdsbetingelser og derfor kan besvare mange af de spørgsmål, der opstår undervejs
vedrørende den praktiske anvendelse af produkterne.
Når en ny kunde vælger Sækko som leverandør af bleer til fx institutionerne i
kommunen, er der ikke blot tale om en leverance af de færdige bleprodukter. Når aftalen
med kommunen er indgået, hjælper Sækko de enkelte institutioner med at få indkørt de
nye produkter. Indkøringsfasen omfatter fx uddannelse af kommunens personalegrupper på
lokalcentrene i håndtering af inkontinensbleerne (fiksering af bleen, hvor tit skal den
skiftes osv.). Det er bl.a. sygeplejersker fra Sækko, der står for dialogen med
institutionerne. Det, at få indkørt de nye produkter er en længerevarende proces, som
ofte tager op til 3 måneder. Rådgivning og samarbejde med kunden før og efter købet er
således en væsentlig del af Sækko's produkter.
Efter et længere samarbejde med Stora Enso har Bambo valgt at indgå et mere
forpligtende samarbejde med den store papirleverandør. Bambo er en relativ stor kunde hos
Stora Enso, og Bambo har bl.a. været interesseret i et forpligtende samarbejde for at
sikre sig en leverandør af Fluff, der er leveringsdygtig, ligesom prisen forventes at
være mere fordelagtig.
Samarbejdet med Stora Enso har til formål at videreudvikle Bambo's bleprodukter i
både teknisk og miljømæssigt henseende. Målet er bl.a. at reducere mængden af den
syntetiske superabsorber i bleerne ved at lade cellulosefibrene (fluff) udgøre en større
andel af bleen. Samtidig undersøges bl.a. mulighederne for at udnytte større dele af
træet til produktion af fluff. I dag er det kun dele af træets fibre, der kan bruges.
Stora Enso er interesseret i, at en af deres større kunder forpligter sig til at
aftage deres produkter. Papirleverandøren gør derfor meget ud af samarbejdet med Bambo.
Stora Enso har fx opsat en blemaskine på deres eget laboratorium i Sverige, hvor de kan
foretage forsøg og videreudvikle fluff-produktet. Samarbejdet indebærer desuden, at
medarbejdere fra Stora Enso kommer på virksomhedsbesøg hos Bambo og omvendt. På den
måde kommer medarbejderne fra de respektive virksomheders miljø-, kvalitets-,
forsknings- og udviklingsafdelinger til at lære hinanden bedre at kende, hvilket bl.a.
medvirker til at fremme et mere indgående samarbejde.
En ble med øget brugervenlighed
Det er ikke kun i forhold til bleernes sammensætning, at der produktudvikles.
Bambo har også selv taget initiativ til at videreudvikle bleerne og gøre dem mere
brugervenlige. På en messe i USA blev Bambo introduceret til en vådindikator på
børnebleer, der kunne vise, om bleen var fyldt. Ideen blev videreudviklet på Bambos
produkter ved at anvende en blæk, som også bruges inden for fødevareindustrien.
Vådindikatoren letter plejernes arbejde, idet de ikke behøver at tage bleerne af, for at
se om de er fyldte, men blot kan aflæse indikatoren uden på bleen. Vådindikatoren er en
stor succes, og Bambo var den første virksomhed, der producerede voksenbleer med
vådindikatorer.
Dokumentationen er vigtig i alle led
Sækko får sine offentlige kunder ved at byde på offentlige udbud. Sækko
oplever, at de grønne indkøb er ved at slå igennem i de offentlige institutioner. I
udbudsmaterialet lægges der efterhånden meget vægt på, at leverandøren kan
dokumentere, at miljøforholdene er i orden.
Århus Kommune, Afdelingen for Sundhed og Omsorg, er en af Sækko's offentlige kunder.
I 1998 vedtog Århus Kommune en ny indkøbspolitik, hvori hensynet til "den mindst
mulige miljøbelastning" indgår på linie med de 4 hidtidige hensyn: Pris,
leveringsbetingelser, betalingsbetingelser og service. Når Århus Kommune i en
udbudssituation skal inddrage miljøhensynet i vurderingen, er indkøberne afhængige af
relevant og troværdig miljøinformation fra de potentielle leverandører. Det kan fx
være oplysninger om produkternes miljøegenskaber eller en beskrivelse af virksomhedens
miljøarbejde.
Det er overvejende udbuddet, der styrer Sækko's samarbejde med kunden og derved også
de tidligere led i kæden. Den dokumentation Sækko skal fremsende i forbindelse med et
udbud kræver, at både Stora Enso og Bambo samarbejder og er behjælpelige med deres
andel af information. Her er det en stor hjælp, at fluff'en er svanemærket, og at Stora
Enso er miljøcertificeret. Det gør, at Sækko hurtigt kan levere miljøoplysninger til
kunderne, som virker overbevisende og troværdige.
Svanen er ikke god nok
Bambo producerer både svanemærkede bleer og traditionelle bleer uden
miljømærke. Det skyldes, at det ikke er alle Sækko's kunder, der er interesseret i at
betale mere for et svanemærket produkt. Prisforskellen er ca. 4%.
Det er især i Tyskland, at Sækko oplever kunder, der ikke vil betale for et
svanemærket produkt. Årsagen er ifølge Sækko, at Svanen ikke er udbredt i Tyskland, og
at kunderne ikke er interesseret i at betale ekstra for et produkt, der har en mærkning,
de ikke ved, hvad står for. Sækko savner et miljømærke, der er internationalt
anerkendt. Svanen er et nordisk fænomen, og der er endnu ikke udarbejdet et sæt
kriterier for bleer i forhold til EU's miljømærke Blomsten.
De miljømærkede bleer er truet
Kriterierne for svanemærkede bleer er under revision. Det foreløbige udkast til nyt
kriteriesæt volder problemer for Bambo, fordi der bl.a. er foreslået et krav om, at
minimum 15 % af plasten skal bestå af fornybare råvarer.
Bambo har problemer med på nuværende tidspunkt at opfylde dette krav, bl.a. fordi de
alternative plasttyper, der har været kørt forsøg med, har afgivet lugte, hvilket
kunderne har svært ved at acceptere. Det er de færreste kunder, der vil købe
svanemærkede bleer, hvis det viser sig, at bleerne lugter lidt af popcorn, fordi plasten
i bleen er produceret af majsstivelse.
Samtidig med, at kriterierne skærpes på et område, sker der en lempelse af
emballagekravene, hvilket Bambo finder uhensigtsmæssigt. På nuværende tidspunkt er der
grænser for, hvor stor en andel emballagen til en ble må udgøre af det samlede produkt.
Da revisionen af kriterierne i praksis betyder, at 4 produktgrupper bliver slået sammen,
har det ikke været muligt at opretholde dette krav. Hvis de nye kriterier bliver
vedtaget, betyder det, at der ikke længere vil være krav til emballagens maksimale andel
af produktet.
Bambo er i dialog med Miljømærkesekretariatet med henblik på at finde alternative
krav, der kan sikre en løbende forbedring af bleernes miljømæssige egenskaber, og som
samtidig er teknisk mulige.
E-handel er vejen frem
Sækko har indgået et samarbejde med KMD (Kommunedata) og en række kommuner om
opbygning af en elektronisk indkøbsportal. Det var KMD, der oprindelig inviterede Sækko
med i forsøgsprojektet. Sækko er ikke i tvivl om, at elektroniske indkøb bliver vejen
frem. En del af formålet med forsøgsprojektet er bl.a., at det skal være let og
overskueligt for den enkelte indkøber at foretage grønne indkøb.
Sækko forventer at skulle bruge mange ressourcer på e-handel i fremtiden. De
elektroniske indkøb står foran kraftig vækst. Kunderne forventes at blive færre, men
større enheder, hvilket vil lette arbejdet med at udarbejde udbudsmateriale. Til gengæld
bliver det afgørende for leverandørerne at vinde i en udbudssituation. De elektroniske
indkøb forventes også at bidrage til en øget gennemsigtighed på markedet og et øget
samarbejde mellem offentlige institutioner og private leverandører.
Faktabokse:
Bambo
Bambo A/S blev grundlagt i 1980 og er en familieejet virksomhed
med over 300 ansatte. Virksomheden producerer børnebleer, inkontinensprodukter,
damehygiejne og husholdningsprodukter. I Danmark varetages salget til den offentlige
sektor af søsterselskabet Sækko A/S.
Bambo's hovedprodukter fremstilles på egne fabrikker i Danmark,
Sverige, Tyskland og Frankrig. Virksomheden planlægger at blive ISO 14001 certificeret og
EMAS-registreret inden udgangen af 2001.
Bambo har i alt 6 svanemærkelicenser. 5 af licenserne er til
forskellige mærker af børnebleer, og en licens er til en specifik serie
inkontinensbleer. |
Sækko
Ud over holdingselskab i Sækko-Bambo Gruppen er Sækko A/S et
aktivt handelsselskab. En væsentlig andel af firmaets produktsortiment kommer fra egne
datterselskaber. Den primære målgruppe er institutioner i den offentlige sektor så som
sygehuse, plejehjem, børnehaver, vuggestuer og skoler. Derudover har Sækko en del kunder
inden for hotel og restaurationsbranchen samt en række udenlandske kunder.
Flere af de produkter, Sækko forhandler, er miljømærkede eller har
andre symboler. Det kan være Svanemærket, Den Blå Engel, Ø-mærket eller Max Havelar.
Sækko planlægger at blive ISO 14001 certificeret og EMAS-registreret inden udgangen af
2001.
Både Bambo og Sækko er en del af Sækko-Bambo Gruppen og har
hovedsæde i Aabenraa. |
Stora Enso
Stora Enso er en global virksomhed med hovedsæde i Sverige.
Virksomheden har specialiseret sig i produkter fra skoven. Stora Enso er markedsledende
inden for papir til tryksager, aviser, fint papir og pap til emballage.
Stora Enso havde i juni 2001 indført miljøledelse (EMAS eller ISO
14001) på 74 anlæg fordelt over hele verden. Anlæggene udgør 83% af virksomhedens
samlede produktionskapacitet af fluff, papir og pap.
Flere af Stora Enso's produkter er svanemærkede, herunder
fluff-produktet, som bl.a. Bambo er aftager af. |
Århus Kommune
Århus Kommune indkøber for ca. 4 mia. kr. om året og er med sin
størrelse og administrative kapacitet i stand til at spille en selvstændig rolle til at
fremme en grøn indkøbspolitik. Kommunen har ca. 280 indkøbsaftaler, som løbende
fornyes i forbindelse med udbud.
Århus Kommune, Afdelingen for Sundhed og Omsorg, benytter bl.a.
Sækko som leverandør af engangsartikler (handsker, stiklagener mv.), inkontinensbleer,
aftørringspapir og plastposer.
Århus Kommunes Børn og Unge Afdeling benytter ligeledes Sækko som
leverandør af børnebleer til institutionerne. Ca. 90% af de børnebleer, Sækko leverer
til Børn og Unge afdelingen, er svanemærkede.
I 1998 vedtog Århus Kommune en ny indkøbspolitik, som bl.a.
indebærer, at hensynet til miljø nu indgår på linie med pris, service, leverings- og
betalingsbetingelser.
Nogle af de miljøhensyn, der indgår i vurderingen af produkterne,
kan fx være:
| Produktet, dets indhold og herunder evt. genbrugsmaterialer
|
| Dets emballering, herunder genanvendelse af emballagen
|
| Eventuel afgasning o.l. fra produktet og emballagen under brug
|
| Levetid for produktet
|
| hvad sker der med produktet/emballagen ved bortskaffelse
|
| miljøbelastningen som helhed
|
Ved valg af leverandører lægges vægt på, at disse har en
miljøcertificering, eller at de opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede
miljømærkeordninger. |
Interview med Jørgen Nellemose, Bambo A/S, d. 6. juni 2001.
Interview med Jens Rønn Olesen, Sækko A/S, d. 6. juni 2001.
Interview med Agnes Søgaard, Århus Kommune, Afd. for Sundhed og Omsorg, d. 21. august
2001.
www.storaenso.com
www.bambo.dk
www.saekko.dk
www.aarhus.dk
Albertslund Kommune har gennem mange år haft en meget høj miljøprofil, som blandt
andet udmøntes gennem miljøhensyn ved indkøb. Specielt i forhold til indkøb af
tryksager har byrådet besluttet, at trykopgaver kun sendes i udbud blandt trykkerier, der
er miljøcertificerede, og som kan levere svanemærkede tryksager. Dette passer fint
sammen med trykkeriet Levison+ Johnsen+Johnsen’s forretningsstrategi, som lægger
vægt på et godt miljø. Trykkeriets miljøchef var således med til for nogle år siden
at opfordre Albertslund Kommune til at tage miljøhensyn ved indkøb af tryksager.
Samarbejdet mellem Levison+Johnsen+Johnsen (LJJ), som er en del af
Saloprint-Gruppen, og Albertslund Kommune har nogle år på bagen, men der er ikke tale om
eksklusivaftaler for nogen af parterne. Samarbejdet bygger på gode
kunde-leverandørrelationer og en fælles holdning til at tænke gode miljøløsninger i
et livscyklusperspektiv. For de to parter er de vigtigste aspekter i arbejdet:
Øget synlighed af miljøindsatsen gennem produktkæden.
I de seneste, større publikationer, som LJJ har trykt for Albertslund Kommune, er
selve tryksagens vigtigste miljøforhold nævnt. Det er således ikke "kun"
svanemærket, der fortæller, at der bliver gjort en indsats gennem flere led i
produktkæden.
Erfaringer overføres til andre kunder
De gode erfaringer med Albertslund Kommune overføres til samarbejdet med andre
kunder. F.eks. bruger LJJ’s miljøchef en del tid på at drøfte tryksagers
miljøforhold med andre offentlige indkøbere. Men det er tydeligt, at der er stor forskel
på kundernes interesse for miljø – uanset om de er offentlige eller private.
Miljøbevidstheden hos indkøberne er stigende, men det er en lang proces at få miljø
indarbejdet som konkurrenceparameter på lige fod med andre aspekter. LJJ’s
miljøchef bliver derfor ofte involveret direkte i diskussionerne med kunder, der gerne
vil vide mere om miljø, men som ikke har taget stilling endnu.
Svanemærkestandarden som huskvalitet
LJJ har indrettet produktionen, så den kvalitet, der er nødvendig for at
svanemærke produkterne, er den normale "huskvalitet". Også selv om kunden ikke
ønsker at få svanemærket sin tryksag. Det skyldes primært, at det er mest rationelt i
forhold til produktionsgangene. Eftersom svane-kvaliteten alligevel er husets normale
standard, overvejer LJJ at gå over til en model, hvor kunderne aktivt skal fravælge
svanemærket i stedet for som i dag at vælge det til. Økonomisk set vil det være en
begrænset meromkostning for LJJ, og det vil givet styrke LJJ’s image og
markedsposition over for miljøbevidste kunder.
Tæt samarbejde mellem indkøbere og miljøeksperter fremmer de grønne indkøb
I Albertslund Kommune er indkøbsafdelingen organisatorisk en del af
Miljøforvaltningen, og indkøberne er således rent fysisk tæt på miljøeksperterne.
Det letter det daglige arbejde med at definere hvilke miljøkrav, der skal stilles i
forbindelse med indkøb af forskellige produktgrupper.
LJJ var en af de første virksomheder i Danmark, der blev miljøcertificeret og
registreret under EMAS forordningen. Det skete i 1996 og faldt naturligt i tråd med
ledelsens generelle holdning til, at værdier og kvalitet er vigtige elementer. Siden 1997
har LJJ også haft licens til svanemærket.
I dag er produktionen indrettet, så den kvalitet, der er nødvendig for at svanemærke
produkterne, er den normale "huskvalitet". Også selv om kunden ikke ønsker at
få svanemærket sin tryksag. Det skyldes primært, at det er mest rationelt i forhold til
produktionsgangene.
Et godt miljø er således en naturlig del af LJJ’s forretningsgrundlag, men
virksomheden satser ikke specielt på de miljøbevidste kunder. LJJ’s sælgere tager
altid miljøaspekter med i diskussionerne med kunderne, men hvis disse ikke er
interesserede i miljø, bliver der fokuseret på andre forhold i stedet for.
For nogle år siden tog miljøchefen hos LJJ et initiativ i forhold til Albertslund
Kommune. Kommunen havde allerede dengang en aktiv miljøpolitik, men LJJ’s miljøchef
mente, at de kunne og burde gøre mere i forhold til indkøb af miljøvenlige tryksager.
Derfor kontaktede hun kommunen, som var meget positiv. Også i dag er leverandører og
andre, som har forslag til, hvordan Albertslund Kommune kan gøre endnu mere på
miljøområdet, velkomne til at kontakte kommunen.
Albertslund Kommune har udviklet og politisk vedtaget en aktiv grøn indkøbspolitik
(se nedenstående boks). Som et grundlæggende udgangspunkt udarbejder indkøbsafdelingen
en rammeaftale for indkøb af et givent produkt, hvor miljøforhold vægtes på lige fod
med pris, kvalitet, leveringssikkerhed osv. Indkøbsafdelingen er organisatorisk en del af
Miljøforvaltningen, hvilket lægger op til et tæt samarbejde mellem kommunens indkøbere
og miljømedarbejdere.
Albertslund Kommune søger via de miljøkrav, der stilles til produkterne, at tage alle
de vigtigste miljøbelastninger i produkternes livsforløb med. F.eks. omfattede
miljøovervejelserne ved indkøb af fjernvarmerør både råvarernes miljøbelastninger,
produktionsrelaterede forhold, belastninger i den periode, hvor rørene er gravet ned, og
endelig, hvad der skulle ske, når rørene efter en årrække skal graves op igen og
bortskaffes.
De miljøkrav, som kommunen stiller i forbindelse med indkøbene, er en blanding af
konkrete krav til produktet (f.eks. om uønskede stoffer) og krav til leverandørernes
styring af miljøpåvirkningerne.
Grøn indkøbspolitik og
handlingsplan for Albertslund Kommune
Albertslund Kommune skal ved indkøb tage hensyn til det kredsløb,
som stoffer og materialer gennemløber fra produktion til bortskaffelse, for derigennem at
nedsætte belastningen af miljøet og begrænse spild af naturressourcer mest muligt.
Dette indebærer, at der ved indkøb af varer og tjenesteydelser
– udover pris, kvalitet, leveringstid. driftsomkostninger og service – på lige
fod skal tages miljøhensyn til:
| Råstofindvinding
|
| Fremstilling
|
| Transport
|
| Distribution
|
| Forurening
|
|
| Spild af materialer
|
| Spild af energimæssige ressourcer
|
| Levetid
|
| Genanvendelse
|
| Bortskaffelse
|
|
Populært sagt skal produktet vurderes fra "vugge til grav".
Ved at følge disse parametre vil kommunen medvirke til at prøve at
skabe en bæredygtig udvikling, hvilket vil sige, at vi opfylder de nuværende behov på
en måde, der ikke forringer de fremtidige generationers muligheder.
Handlingsplan
For at sætte handling bag ordene vil vi til vore større
leverandører stille spørgsmål til virksomhedens forhold til
| Miljøstyring
|
| Produktion
|
| Krav til underleverandører
|
| Krav til forhandlere
|
|
| Distribution
|
| Produkterne
|
| Affald
|
| Emballage
|
|
Dette vil vi gøre ved hjælp af et spørgeskema. Spørgsmålene, der
må revideres i takt med udviklingen på miljøområdet, skal give kommunen et billede af
virksomhedens niveau på miljøområdet samt medvirke til at gøre vore leverandører
opmærksomme på, at Albertslund Kommune fokuserer på miljøet, og at kommunen ved valg
af leverandør lægger vægt på miljøet på lige fod med andre konkurrenceparametre.
Desuden vil vi hvert år udvælge nogle særlige indsatsområder, der
vil gøre det muligt at gå mere i dybden med de udvalgte områder. |
Svanen og tryksagerne
Specifikt i forhold til tryksager er det besluttet i Albertslund Kommune, at man kun
køber trykkeopgaver hos miljøcertificerede leverandører, og at tryksagerne skal være
miljømærkede. Kravene er ikke svære at få opfyldt, fordi mange trykkerier i dag kan
levere varen, hvilket er med til at holde prisniveauet nede. Men det betyder, at kommunen
ikke går på jagt efter det billigste tilbud uden skelen til miljøforholdene. Når en
trykopgave skal gennemføres, bliver den sendt i udbud hos en række miljøcertificerede
trykkerier. Albertslund Kommune har et kartotek over sådanne trykkerier og bruger kun
dette. Det betyder, at trykkerierne selv henvender sig til kommunen for at blive optaget i
kartoteket, når de er blevet miljøcertificeret.
Mens trykkerierne således selv henvender sig til kommunen, har man i
Miljøforvaltningen endnu ikke oplevet, at leverandører af andre produkter har henvendt
sig for at fortælle om et nyt, mindre miljøbelastende produkt. Men man vil tage positivt
imod vedkommende, hvis det sker. Aktive leverandører såvel som aktive borgere,
virksomheder m.fl. kan være en god støtte for kommunens videreudvikling af
miljøindsatsen.
Kunderne hos Levison + Johnsen + Johnsen
LJJ har ikke kun offentlige indkøbere som kunder. De vigtigste kundetyper og deres
miljøinteresse er skitseret nedenfor:
Offentlige indkøbere
De offentlige indkøbere har pligt til at inddrage miljøhensyn i forbindelse med
indkøb, men LJJ’s erfaring er, at mange af dem ved meget lidt om miljø. LJJ’s
miljøchef tager derfor ofte initiativ til at drøfte lovkrav, miljøkonsekvenser,
mulighederne i forbindelse med valg af tryksager osv. med offentlige indkøbere. Kunderne
får på denne måde opbygget deres viden, og for LJJ er vejen banet for at afsætte
svanemærkede produkter.
Arbejdsgiver- og interesseorganisationer
Disse organisationer er kendetegnet ved, at holdninger og værdier er vigtige, også i
forhold til miljø. Denne kundegruppe efterspørger af sig selv svanemærkede tryksager.
Blandt andet fordi det er et område, hvor det er let at finde en miljøvenlig løsning
uden større investeringer, og fordi det samtidig har en tydelig signalværdi over for
medlemmerne, når de sidder med f.eks. et svanemærket medlemsblad i hånden.
Private virksomheder
Som hovedregel er de private virksomheder kun interesseret i miljø, hvis deres egne
kunder også er det. I denne kundegruppe vælger nogle kunder som tidligere nævnt
svanemærket fra p.g.a. designhensyn eller for at spare de marginale omkostninger.
Stor udenlandsk kunde
LJJ har en stor, amerikansk kunde, som producerer gavepapir, gavekort m.m. af høj
kvalitet og med stor vægt på et karakteristisk design, som bl.a. indebærer en
miljøbelastende bronzering. Denne kunde er ikke interesseret i miljøspørgsmål, selv om
LJJ har prøvet at foreslå alternative løsninger. Eftersom kunden er vigtig for LJJ, har
ledelsen besluttet at fastholde bronzeringsprocessen, men hvis andre kunder er
interesseret i bronzerede tryksager, forsøger LJJ at få dem til at vælge en anden,
mindre miljøbelastende løsning.
Valg og fravalg af svanemærket
En del kunder (dem der ikke har en aktiv miljøprofil) ønsker ikke at betale de ekstra
0,4%, som LJJ skal betale i omsætningsafgift på de miljømærkede produkter.
Priskonkurrencen på tryksager er hård, og selv små marginaler kan flytte en ordre. Uden
at det har været genstand for egentlige diskussioner, er det desuden LJJ’s
opfattelse, at kunderne principielt ikke vil betale mere for et miljøvenligt produkt,
når det alligevel ikke har en betydning for deres eget image. For nogle kunder er et
andet væsentligt argument for at fravælge svanemærket, at det er grimt eller
designmæssigt ikke passer til tryksagen. Svanemærket må kun reproduceres i sort eller
grønt, og kunden ændrer ikke på et valgt design af miljøhensyn, hvis miljøforhold
alligevel ikke har betydning.
Internt samarbejde
Internt er der et tæt samarbejde mellem LJJ’s sælgere og miljøchefen, som
kommer på banen, hvis kunden ønsker at få en forklaring på nogle miljøspørgsmål.
Sælgerne får et grundlæggende kendskab til miljø som en del af den almindelige
oplæring hos LJJ, men de får ingen særlig uddannelse inden for miljø, og det er på
nuværende tidspunkt op til den enkelte sælgers vurdering, hvor meget han vil bruge
miljø i diskussionerne med kunderne.
Samarbejde med leverandører
LJJ klarer selv de fleste af de processer, som hører til en trykopgave, men enkelte
specielle opgaver - f.eks. vedrørende limning, UV-lakering og kachering - bliver købt
hos underleverandører. Disse opgaver har en vis indflydelse på tryksagens samlede
miljøbelastning og vurdering af leverandørernes miljøforhold er derfor en vigtig del af
LJJ’s miljøledelsessystem.
Flere af leverandørerne er små enkeltmandsfirmaer, der har en særlig kompetence og
er meget fleksible. Til gengæld kniber det med ressourcer til administrative opgaver som
at dokumentere deres miljøforhold skriftligt. Dermed er de potentielt i risikozonen for
at blive fravalgt som leverandører. For at fastholde de særlige kompetencer, som også
er vigtige for LJJ, og samtidig sikre et tilstrækkeligt miljøniveau, bruger LJJ’s
miljøchef en del ressourcer på at holde personlig kontakt med de små leverandører.
Erfaringerne viser, at de ofte er meget ressourcebevidste, ligesom de begrænser brugen af
kemikalier mest muligt, for - som LJJs miljøchef udtrykker det - "de står jo selv
midt i det". Det aktive samarbejde med leverandørerne gør det også lettere at
formidle kundeønsker videre til leverandørerne.
Alle underleverandører til trykkerier skal godkendes af Miljømærkesekretariatet,
før trykkerierne må anvende dem. Hele underleverandørens produktion bliver gennemgået
og de enkelte processer, f.eks. UV-lakering godkendes, hvis de lever op til
miljømærkekriterierne. Herefter kan de udbydes som en svanemærkeydelse, der
"koster" et vist antal point i den samlede tryksags miljøbelastning. En
almindelig tryksag må maksimalt have 12 point for at kunne svanemærkes.
Eftersom svane-kvaliteten alligevel er husets normale standard, overvejer LJJ at gå
over til en model, hvor kunderne aktivt skal fravælge svanemærket i stedet for som i dag
at vælge det til. Økonomisk set vil det være en begrænset meromkostning for LJJ, og
det vil givet styrke LJJ’s image og markedsposition over for miljøbevidste kunder,
som der kommer stadig flere af, om end det går langsomt. På den måde påtager LJJ sig
et medansvar for kundernes valg.
For Albertslund Kommune er svanemærket vigtigt i arbejdet med at synliggøre
miljøholdningerne. Derfor nøjes kommunen heller ikke med svanemærke tryksagerne, men
bruger det aktivt som en del af miljøkommunikationen. F.eks. er det i kommunens
spørgeskema til leverandørerne fremhævet, at "Dette er udskrevet på miljøpapir
tildelt Det Nordiske Svanemærke". Og i kommunens seneste grønne regnskaber og
Agenda 21 plan, som er trykt af Levison+Johnsen+Johnsen a/s, er oplysninger om
miljøforhold på trykkeriet og i relation til tryksagen også oplyst. Hermed bliver også
miljøforholdene længere tilbage i produktkæden synliggjort.
Faktabokse:
Levison+Johnsen+Johnsen a/s
Levison+Johnsen+Johnsen (LJJ) er et relativt stort full-service
offset-trykkeri med omkring 85 ansatte. Den årlige omsætning er godt 110 mill. kr., og
ca. 10% af produktionen går til eksport. LJJ er et selvstændigt selskab i Saloprint
Gruppen, som også omfatter Saloprint a/s, GSB-Tryk a/s og Millenium Kommunikation A/S.
LJJ producerer et bredt sortiment af tryksager (brochurer, bøger,
manualer, årsregnskaber, tidsskrifter, gavepapir, kort, reklamer, emballage, etiketter
mm.) til mange forskellige typer kunder, offentlige såvel som private.
LJJ har siden 1996 været certificeret efter ISO 14001 og registreret
under EMAS. Desuden har virksomheden en svanemærkelicens. LJJ’s miljøledelsessystem
inkluderer både eksternt miljø og arbejdsmiljø samt sikkerhed. Organisatorisk varetages
den overordnede styring af kvalitets- og miljøafdelingen, som refererer direkte til den
administrerende direktør. Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med en bredt sammensat
styregruppe, som dækker virksomhedens centrale funktioner.
En af LJJs faste miljøprocedurer er, at alle nye produkter skal
afprøves og vurderes af miljø- og kvalitetsafdelingen, før de tages i brug. Dette er
bl.a. for at sikre, at produktet kan svanemærkes. |
Albertslund Kommune
Albertslund Kommune har i mange år haft en aktiv miljøpolitik,
som involverer borgere, virksomheder og andre interessenter i kommunen.
Miljøforvaltningen blev EMAS certificeret i 1999, og flere andre
områder følger nu efter. F.eks. blev biblioteket samt svømme- og idrætsanlægget
EMAS-registreret i foråret 2001. Derefter skal kommunens skoler, institutioner og øvrige
forvaltninger certificeres over de kommende år. Kommunen gennemfører desuden
"projekt miljøledelse i kommunens virksomheder", hvor en række virksomheder
opbygger certificerede miljøledelsessystemer.
Kommunen har siden 1992 udgivet grønne regnskaber, som over årene er
blevet udviklet. F.eks. udgives selvstændige grønne regnskaber for de forskellige
boligområder, og beboerne i disse områder får dermed mulighed for at sammenligne deres
eget forbrug med områdets forbrug, ligesom de enkelte områder "konkurrerer" om
at være bedst.
Albertslund har desuden et aktivt Agenda 21 arbejde. Blandt andet er
der nedsat en brugergruppe, som skal give borgerne større indflydelse på kommunens
forsyningsvirksomheder, renovation mm. samt fremme dialogen mellem kommunen og borgerne.
Kommunen gør meget ud af dialog med borgerne og at give dem let
adgang til information – også om miljø. En af bibliotekets overordnede
miljømålsætninger er således at informere borgere og ansatte i Albertslund Kommune om
miljøspørgsmål mhp. at øge viden og bevidsthed om forhold, der påvirker miljøet.
Albertslund har også taget initiativ til Dogme 2000 for kommuner og
miljø, som er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at
beskytte og forbedre miljøet. |
Interview med Kvalitets- og miljøchef Eva Tauby Sørensen Levison + Johnsen + Johnsen
a/s og Grafisk Rådgiver Finn Larsen, Saloprint a/s.
Interview med ekspeditionssekretær Vivi Munk, Albertslund Kommune,
Miljøforvaltningen.
www.ljj.dk
www.albertslund.dk
www.albertslundbib.dk
Levison + Johnsen + Johnsen a/s, miljøredegørelse for 1998-99
Indkøbspolitik for Albertslund Kommune
Albertslund Kommune, Agenda 21 samt miljøredegørelser og grønne regnskaber
ISS og DiverseyLever har indgået en global strategisk rammeaftale om levering af
rengøringsmidler og harmonisering af produktsortimenter på tværs af landegrænser. De
danske virksomheder inden for de to koncerner samarbejder om at få svanemærkede
rengøringsmidler repræsenteret i de globale produktsortimenter og samarbejder med
slutkunder, som f.eks. Brædstrup Sygehus, om udvikling af mindre miljøbelastende
rengøringssystemer.
I Danmark har ISS og DiverseyLever siden 1997 haft et tæt samarbejde om udvikling
af kvalitets- og miljømæssigt optimerede rengøringssystemer. Samarbejdet omhandler
primært området med institutionel rengøring. Samarbejdet er blevet yderligere udbygget
efter, at de to moderkoncerner i 2000 har indgået en strategisk rammeaftale. Der åbnes
nu også mulighed for, at miljøsamarbejdet mellem de danske virksomheder kan spredes til
de øvrige dele af de to globale koncerner. Samarbejdet mellem DiverseyLever og ISS har
primært resulteret i følgende:
Formaliseret samarbejde om nye rengøringssystemer
ISS og DiverseyLever samarbejder om udvikling af nye produkter og metoder, som er
organiseret i en Teknisk Komité. Miljø er foruden kvalitet, ergonomi og økonomi én af
de parametre, der vurderes ud fra. På f.eks. Brædstrup Sygehus er der udviklet nye
systemer, som på fem år har reduceret forbruget af vand til rengøring med 70%,
forbruget af kemikalier med 50% og den samlede mængde affald til en tredjedel.
Fælles udvikling af Svanemærket nordisk produktlinie
ISS og DiverseyLever i Danmark og Norden samarbejder om udvikling af en nordisk
produktlinie med svanemærkede rengøringsmidler, som skal repræsentere produkter med
miljøhensyn i de harmoniserede produktsortimenter inden for ISS. ISS i det øvrige Europa
baserer i dag deres centrale indkøb på solgte mængder og pris. Barriererne for
udbredelsen af den nordiske linie er derfor betydelige.
Fokus på forenkling og simplificering
DiverseyLever har konstateret, at miljø langt fra er et salgsargument i sig selv.
Derfor er DiverseyLever i gang med at udvikle produktsortimenter, hvor mindre
miljøbelastende produkter, metoder, transport og emballage sælges med klare argumenter
om besparelser gennem forenkling og simplificering.
Miljømål hos slutkunder
Produktkædesamarbejdet mellem DiverseyLever og ISS kan styrkes yderligere ved, at
der systematisk opstilles fælles miljømål og handlingsplaner hos slutkunderne, som det
f.eks. er sket på Brædstrup Sygehus. Den væsentligste miljøbelastning fra
rengøringsservice sker ved udførelsen hos kunden, og behovet for målstyring i dette led
er derfor stort.
ISS’s hovedleverandør af rengøringsmidler var tidligere en del af koncernen.
Leverandøren var på daværende tidspunkt ISS Darenas. ISS Darenas blev i 1997 solgt til
DiverseyLever, som herefter blev den nye hovedleverandør. DiverseyLever leverer i dag
omkring 90-95% af ISS Danmark’s forbrug af rengøringskemikalier. Kun enkelte
nicheprodukter leveres af andre. Globalt varierer DiverseyLever’s andel af ISS’s
forbrug af kemikalier afhængigt af hvilke leverandører, der er repræsenteret i
verdensdelen.
Primo 2000 indgik ISS og DiverseyLever en global strategisk rammeaftale omkring
levering af kemikalier til flertallet af ISS’s forretningsområder. Rammeaftalen
omfatter grundliggende en aftale om, at ISS aftager visse mængder kemikalier mod, at
DiverseyLever til gengæld giver fordelagtige priser på kemikalierne. Aftalen har en
overordnet strategisk karakter. Dvs. at der ikke er aftaler om, at ISS skal aftage helt
bestemte mængder af specifikke kemikalier. Derimod ligger der aftaler om, at man vil
arbejde på at harmonisere produktsortimenter og arbejdsmetoder globalt for dermed at
opnå effektiviseringsgevinster.
Begge parter kan opnå betydelige effektiviseringsgevinster ved, at ISS globalt
indfører samme produktsortiment og arbejdsgange til f.eks. gulvrengøring. Rengøring vil
i mange tilfælde kunne foretages med de samme kemikalier og arbejdsgange i Danmark,
Europa og i resten af verden.
Et nordisk produksortiment: "The Nordic Line"
Efter indgåelsen af rammeaftalen blev de første forslag til globale
produktsortimenter præsenteret. Centrale indkøbere i koncernen blev nu sat til at
foreslå harmoniserede produkter på tværs af landegrænser. I både ISS Danmark og i den
danske del af DiverseyLever blev man hurtigt opmærksom på, at der lå en stor udfordring
i at få miljøhensyn repræsenteret i sortimenterne. De danske dele af koncernerne
startede derfor et samarbejde om at få produkter miljømærket med Svanen repræsenteret
i de harmoniserede sortimenter. Siden foråret 2001 har man samarbejdet om at udvikle en
nordisk produktlinie: "The Nordic Line". Her fokuserer ISS og DiverseyLever i
fællesskab på udvikling og afprøvning af svanemærkede produkter
I DiverseyLever startede man parallelt et samarbejde med de øvrige nordiske
virksomheder inden for koncernen om udvikling af den nordiske produktlinie. I dette
teknikersamarbejde har man udvekslet erfaringer om overholdelse af svanemærke-kriterierne
for de forskellige rengøringskemikalier. Samarbejdet har endvidere handlet om at få
tilpasset produkterne til diverse myndighedskrav i Norden (f.eks. Listen over uønskede
stoffer, arbejdsmiljøkrav til specifikke stoffer mm.), således at der også kan tages
højde for dette i udviklingen af den nordiske linie. På denne måde søger DiverseyLever
at sikre, at man altid er på forkant med nye myndighedskrav til produkterne.
DiverseyLever og ISS har valgt at bruge Svanen, fordi den giver produkterne et
"blåt stempel" fra et uvildigt organ (Miljømærkesekretariatet). Ved f.eks.
egen miljøfareklassificering af produkterne vil der altid kunne rejses tvivl om
troværdigheden af selv-klassificeringerne. Herudover kender kunderne Svanen fra
detailmarkedet, og derfor er den også let at markedsføre over for professionelle kunder
og brugere ude på f.eks. institutioner. DiverseyLever er ikke glade for
omsætningsafgiften på Svanen (Svanen koster 0,4% af omsætningen af produktet). Diversey
Lever har derfor valgt kun at have et enkelt produkt miljømærket inden for hver enkelt
produktkategori. Det miljømærkede produkt kan anvendes i markedsføringen, og kunderne
kan informeres om, at de øvrige produkter har tilsvarende indholdsstoffer og dermed også
er mindre miljøbelastende. DiverseyLever ser meget gerne omsætningsafgiften fjernet,
hvilket ville muliggøre miljømærkning af flertallet af deres produkter.
Kombination af miljøhensyn og simplificering
Grundliggende mener DiverseyLever ikke, at den grønne profil alene kan sælge
produkterne. De kan se, at salget af de svanemærkede produkter ikke er stigende. De
fleste kunder vælger meget konservativt efter parfume og efter devisen: "de grønne
produkter er nok ikke så effektive". Miljø er langt fra et salgsargument i sig
selv.
På denne baggrund har DiverseyLever nu introduceret en fremgangsmåde for
salgsarbejdet, som kombinerer miljøhensyn med besparelser og forsimpling af
forretningsgangene. Argumenter om, at de økonomiske og miljømæssige hensyn kan trække
i samme retning, anvendes i salgsarbejdet. Salgsarbejdet omhandler produkter, metoder,
transport og emballage, og overordnet set handler salgsarbejdet om at sælge mindre
miljøbelastende produkter med klare argumenter for omkostningsreducerende fordele.
Fremover vil emballagen til f.eks. rengøringsmidler blive emballeret i et tyndere
plastikmateriale, hvilket medfører, at fareklassificerede rengøringsmidler ikke vil
kunne sendes med posten enkeltvist, men kun opfylder transportkravene i kartoner /pakker.
Samtidig pakkes rengøringsmidlerne fremover i emballager, som er lettere at håndtere for
medarbejderne (f.eks. 25 l dunke ændres til 20 l dunke), og dermed forbedres
arbejdsmiljøet.
Formaliseret fælles udvikling af mindre miljøbelastende
rengøringsmetoder og -produkter
DiverseyLever og ISS har et formaliseret samarbejde om systematisk udvikling af
forbedrede rengøringssystemer. ISS har indført en fast procedure for, hvordan nye
metoder og produkter bliver godkendt til anvendelse i koncernen. DiverseyLever fungerer nu
som en integreret del af proceduren. Tidligere har ISS oplevet det som en betydelig
barriere, at kommunikationen gik igennem salgsdirektører, som ikke havde nogen bred
teknisk viden om produkterne. Nu er det kemikerne fra DiverseyLever, som direkte
informerer teknikerne i ISS om mulighederne.
Proceduren fungerer således, at nye produkter/metoder kan indstilles til en Teknisk
Komité. I Teknisk Komité er DiverseyLever også repræsenteret, og det er her, at
samarbejdet om udvikling og afprøvning organiseres. I den praktiske afprøvning anvendes
normalt specifikt udviklede skemaer, som skal sikre en objektiv afprøvning. Ofte vil der
være tale om, at effektivitet (=arbejdstid) skal vægtes op imod miljøparametre.
Vurderingerne foretages ud fra parametrene: Kvalitet, ergonomi, miljø og økonomi.
Teknisk Komité indstiller efter afprøvning produktet/metoden til
Hovedsikkerhedsudvalget om optagelse i en given materialestandard (f.eks. produkter til
gulvrengøring). Dette udvalg har både ledelses- og medarbejderrepræsentanter, og
udvalget foretager den endelige godkendelse/afvisning af produktet.
Afprøvning af nye produkter fra DiverseyLever – eller fra alternative
leverandører – kører som en løbende proces. Den løbende udvikling af
svanemærkekriterier medfører også et stadigt behov for produktændringer.
Nye rengøringssystemer på Brædstrup Sygehus
Et eksempel på samarbejdet om udvikling af nye rengøringssystemer er rengøringen
på Brædstrup Sygehus. Det første ISS gjorde, da de startede på miljøarbejdet på
Brædstrup Sygehus, var at kortlægge forbrug af vand og kemikalier i samtlige
rengøringsrutiner. Rengøringspersonalet kortlagde deres præcise vand-, kemikalie- og
udstyrsforbrug. Med dette som udgangspunkt gik man herefter i gang med at reducere
forbrugene efter handlingsplaner med præcise mål.
I arbejdet med at reducere vandforbruget er man f.eks. gået over til anvendelse af
fugtige mikrofiberklude til inventarrengøringen. Det har medført, at der anvendes
betydeligt mindre vand og slet ingen vaskemidler til denne rengøring. Samtidig er
arbejdsmiljøet/ergonomien blevet forbedret, fordi kludene ikke skal vrides op. Kludene
leveres fugtige fra vaskemaskinen. Udviklingen af denne arbejdsmetode er sket i et tæt
samarbejde med DiverseyLever, som også leverer mikrofiberkludene.
Siden Brædstrup Sygehus i 1996 startede med at udarbejde miljøhandlingsplaner og
–redegørelser, er vandforbruget til rengøring blevet reduceret med 70%, forbruget
af vaske- og rengøringsmidler med ca. 50% (i kg/år), og den samlede mængde af fast
affald fra rengøringen er reduceret til en tredjedel.
Udviklingssamarbejderne med DiverseyLever fungerer i høj grad, fordi DiverseyLever er
sparringspartner i det daglige rengøringsarbejde. Hvis der er behov for information om
indholdsstoffer eller specifikke rengøringsegenskaber, kontakter de lokale
ISS-medarbejdere DiverseyLever direkte. Det tætte samarbejde giver den tillid mellem
personale og leverandør, som skal til for at udvikle nye forbedrede rengøringssystemer.
Udbredelse gennem koncernernes globale produktsortimenter
Både ISS og DiverseyLever i Danmark arbejder målrettet på, at deres nordiske
sortiment, som opfylder Svanens miljøkriterier, skal komme til at indgå ISS’s
globale og harmoniserede produktsortimenter. Der lægges et stort arbejde i at få
ISS-koncernens accept af, at miljøparametrene skal indgå som et ligeværdigt kriterium
ved opstilling af sortimenterne. ISS Danmark har et væsentligt behov for at have
miljømærkede produkter i deres sortimenter for at kunne konkurrere i de danske udbud af
rengøringsopgaver. Men inden for ISS-koncernen er det i store træk kun de nordiske
virksomheder, som inddrager miljøhensyn, mens virksomhederne i Tyskland, Storbritannien
og de sydeuropæiske lande helt overvejende træffer beslutninger om indkøb på baggrund
af solgte mængder og laveste priser. Barriererne for udbredelse af deres nordiske linie
er derfor betydelige.
På trods heraf ser ISS Danmark dog positive muligheder for – gennem
produktsortimenterne – at komme til at påvirke anvendelsen af rengøringsmidler i
resten af Europa. Perspektivet er, at de nordiske miljømærkede produkter kan komme til
at bevæge rengøringen i f.eks. Sydeuropa i en miljømæssig positiv retning.
Salgsarbejde mod konservative produktvalg
DiverseyLever vil arbejde på at videreudvikle deres salgsarbejde ved at fortsætte
med at sælge mindre miljøbelastende produkter, metoder, transport og emballage sammen
med argumenter om økonomiske/administrative besparelser. Dette går i høj grad ud på at
påvirke de professionelle kunder i en mindre konservativ retning. Herunder er det f.eks.
DiverseyLever’s vision i fremtiden at kunne præsentere produktserier helt uden
parfume og farve. Parfume og farve er unødvendige til professionel rengøring og kan give
betydelige både miljø- og arbejdsmiljømæssige problemer. Men der ligger fortsat en
stor opgave i at skulle overbevise kunderne om, at disse stoffer kan undværes.
Fælles fastsættelse af miljømål hos slutkunderne
En yderligere styrkelse af produktkædesamarbejdet mellem ISS og DiverseyLever kan
ske ved, at virksomhederne videreudvikler og systematiserer miljøarbejdet hos deres
slutkunder, som det f.eks. er sket på Brædstrup Sygehus, hvor ISS og DiverseyLever har
fastsat miljømål og opstillet handlingsplaner for rengøringsarbejdet. Fælles
fastsættelse af miljømål hos de øvrige slutkunder inden for institutionsrengøringen
vil kunne give yderligere miljøforbedringer. Den væsentligste miljøbelastning sker
under rengøringens udførelse hos kunden, og behovet for målstyring i dette led er
derfor stort.
Faktabokse:
DiverseyLever
DiverseyLever er en international virksomhed, som producerer og
markedsfører rengørings- og hygiejneløsninger til det professionelle marked.
Løsningerne består – foruden distribution af rengøringsprodukter – af
rådgivning og service samt levering af rekvisitter og maskiner. Virksomheden er en del af
Unilever-koncernen, som internationalt har omkring 300.000 medarbejdere. I Danmark har
DiverseyLever ca. 250 medarbejdere og distribuerer dagligt ca. 70 tons
rengøringsprodukter. Virksomheden i Danmark er ISO 9001 og 14001-certificeret. |
ISS
ISS Danmark er en servicevirksomhed med omkring 16.000 medarbejdere,
som udgør den danske del af det globale serviceselskab ISS med over 250.000 medarbejdere.
ISS Danmark fusionerede i januar 2001 med Jydsk Rengøring og er nu landets absolut
største rengøringsselskab. Ud over rengøring har ISS Danmark aktiviteter inden for
catering, drift af plejehjem og daginstitutioner mm. ISS Danmark har opbygget et miljø-
og kvalitetsledelsessystem efter ISO 14001 og 9001, men har valgt ikke at lade sig
certificere. ISS Catering er certificeret efter ISO 14001. |
Brædstrup Sygehus
Brædstrup Sygehus er beliggende i Vejle Amt. ISS har gjort rent
på sygehuset siden 1970. I 1995 besluttede Vejle Amtsråd, at alle amtets institutioner
skulle begynde at arbejde med miljøredegørelser og handlingsplaner. Brædstrup Sygehus
har siden udarbejdet en miljøredegørelse hvert år, og ISS har bidraget med
redegørelsen vedrørende rengøringen. Miljøredegørelserne indsendes hvert andet år
til Green Network, som godkender miljøredegørelserne efter en revision. |
Interview med udviklingschef Anne-Lise Schønning, ISS. 2001-08-20.
Interview med miljø- og kvalitetschef Vicki Bacher, DiverseyLever A/S.
2001-08-23
Interview med serviceleder Sonja Andersen, Brædstrup Sygehus. 2001-08-29.
Interview med Peter Sørensen, Teknisk afdeling, Brædstrup Sygehus. 2001-08-29.
www.iss.com
www.diverseylever.com
Bilag E.1
Bemærk: Spørgeguiden har været brugt som udgangspunkt for de gennemførte
interviews, men er ikke blevet fulgt slavisk. Spørgeguiden er opdelt i en resultatdel, en
opstartsdel, en driftsdel og en udviklingsdel – svarende til den måde, som casene er
struktureret på.
Indhold:
Resultatdel, som viser, hvad miljøsamarbejdet i produktkæden handler om og de
vigtigste miljømæssige, økonomiske og organisatoriske resultater. Herunder hvordan
miljømærker indgår i samarbejdet, og hvad de vigtigste internationale relationer er i
produktkæden.
Vejledende spørgsmål:
| Hvilke(t) produkt(er) samarbejder I om - og hvorfor netop dette/disse produkt(er)? Er
der kun miljømærkede produkter med i miljøsamarbejdet, eller er det bredere? |
| Beskriv produktkæden frem til de miljømærkede produkter, herunder de internationale
relationer. Hvem har besluttet, at produktet skulle miljømærkes, og hvordan har
interessen/opbakningen været i produktkæden? |
| Hvad er formålet med samarbejdet, dvs. hvorfor miljømærke produkterne? Fx udvikling
af mindre miljøbelastende produkter, opfyldelse af kundekrav/-forventninger,
markedsudvikling (pioner eller følge efter andre?) |
| Hvordan er arbejdsdelingen mellem virksomhederne generelt, ikke blot ift.
miljøsamarbejdet? |
| Hvordan er samarbejdet organiseret, og hvor meget forpligter det de enkelte parter? |
| Hvilke miljømæssige resultater har samarbejdet givet? |
| Hvilke økonomiske konsekvenser har der været som følge af samarbejdet? |
- reduktion i omkostninger
- øget salg
- højere priser
- adgang til nye kunder eller markeder
- øget kendskab til produktet
| Hvordan er miljømærket en kvalitet for produktet? |
| Hvilke andre sidegevinster har der været af samarbejdet? Fx opbygning af større
tillid, videnoverførsel, fælles forståelse, lettere at tackle evt. problemer i
hverdagen? |
| Hvordan bruger I resultatet over for kunder og andre interessenter? Søger I aktivt at
påvirke/overbevise kunderne til at vælge det miljømærkede produkt (eller andre mindre
miljøbelastende produkter) – eller bruger I mere miljømærket som dokumentation,
hvis kunderne spørger om det? Hvor stor er efterspørgslen efter jeres miljømærkede
produkter – lever omsætningen op til jeres forventninger? |
| Hvad har de største udfordringer/problemer været ift. at opnå miljømærket? Er der
særlige problemer ift. udenlandske leverandører (manglende interesse/forståelse, svært
at få dokumentation etc.), eller lægger de tværtimod en særlig indsats, f.eks. fordi
de forventer, at det giver dem større troværdighed på markedet? |
| Har I skiftet leverandører for at kunne opnå miljømærket, eller er samarbejdet med
leverandørne blevet ændre væsentligt? Vurderer I leverandørerne anderledes end før?
Hvordan – og gælder det alle leverandører eller kun dem, der indgår direkte i
produktkæden for det miljømærkede produkt? |
Opstartsdel, som handler om, hvordan samarbejdet startede. Hvad der fik
dem til at gå i gang. Hvordan de gik i gang, og hvilke barrierer de mødte.
Vejledende spørgsmål
| Hvordan startede miljøsamarbejdet? Handlede det om miljømærker fra starten, eller kom
det til senere? Var der konkrete kundeønsker, pres fra konkurrenter eller lignende? |
| Hvem tog initiativ til samarbejdet hhv. miljømærkningen? |
| Hvordan blev de andre parter i produktkæden engageret / involveret? |
| Hvilke personalegrupper fra de enkelte virksomheder er involveret i samarbejdet? |
| Hvilken opbakning hhv. modstand mødte I fra medarbejdere og ledere? Der er ofte en
generel modstand mod forandringer, men kan I præcisere det? Hvordan bruger I opbakningen
hhv. overvinder barriererne? |
| Hvilke ressourcer (økonomiske, timer, viden) var der brug for til at starte
samarbejdet? |
| Hvilke ressourcer (økonomiske, timer, viden) har produktkæden brugt til at opnå
miljømærket – og over hvor lang tid? Hvilke barrierer opstod, og hvordan blev de
overvundet? |
Driftsdel, der viser, hvordan virksomhederne har systematiseret
samarbejdet efter den indledende fase.
Vejledende spørgsmål
| Hvilket informationsflow er der mellem og internt i virksomhederne, hvad dokumenteres
mere formelt og hvordan? |
| Hvilken indflydelse på det øvrige miljøarbejde har miljømærkearbejdet haft –
f.eks. nye/ændrede procedurer? |
| Er produktionsgangen i virksomheden blevet ændret som følge af miljømærket (f.eks.
dokumentationskrav), og opleves det positivt eller som en belastning blandt medarbejderne? |
| Hvordan fungerer samarbejdet efter den første opbygningsfase, dvs. hvilke relationer
der er nu, og er der ændret på ansvarsfordeling, initiativ m.m. ? |
| Hvad er ændret siden starten – f.eks. samarbejdets formål, indhold, omfang og
form. Herunder også overvejelser om, hvad man med de nuværende erfaringer ville have
gjort anderledes i opstartsfasen |
| Er samarbejdet generelt blevet tættere pga. den fælles miljøindsats? |
| Hvordan markedsfører I det miljømærkede produkt? På værdi/holdninger/ ansvar eller
på tekniske/funktionsmæssige/kvalitetsrelaterede forbedringer – eller noget helt
tredje? |
| Hvordan adskiller markedsføringen af miljøparameteren sig fra den markedsføring, som
I bruger for andre parametre eller produktkvaliteter? Bruger I flere eller færre
ressourcer på markedsføringen, et andet medievalg, andre metoder? |
| Hvordan samarbejder I med leverandørerne om grønne produkter (f.eks. fastlæggelse af
krav til produktet, krav om miljøcertificering, krav om miljømærke,..) – og hvor
meget lægger I vægt på leverandørernes eget initiativ? |
| Hvad betyder svanemærket ift. jeres egen miljøprofil? Bruger I det aktivt, eller
"skal det bare være der"? I givet fald hvordan? |
Udviklingsdel, som viser, hvordan virksomhederne har tænkt sig at udvide
samarbejdet i nærmeste fremtid.
Vejledende spørgsmål
| Hvilke forventninger har I til fremtiden, og hvad har indflydelse på indsatsen, f.eks.
teknologiske muligheder, markedsønsker, myndighedsinitiativer m.m.? |
| Har miljømærkearbejdet været indsatsen værd? Vil I fastholde miljømærket, eller
overvejer I at gå over til anden form for dokumentation, f.eks. miljøvaredeklarationer? |
| Vil miljømærker (eller evt. miljøvaredeklarationer) blive vigtigere i den
internationale konkurrence fremover? Hvorfor/hvorfor ikke? Er der allerede nu tendenser
eller beviser for dette? |
| Hvilke andre parter/interessenter bliver involveret og hvordan? |
| Hvad skal der til for at indsatsen fortsætter "uendeligt" eller bliver
stoppet? |
Målet med projektet er at vise vejen og mulighederne. Vi har koncentreret os om de
praktiske metoder frem for at bruge tiden på fuldstændige opgørelser. Det har hurtigt
vist sig, at tiden langt fra er moden til at få omfattende livscyklusdata fra
underleverandører. Derfor lægges vægten i rapporten på, hvordan man trods alt kan
opbygge en troværdig deklaration, der indeholder de væsentlige parametre på baggrund af
tilgængelige data.
Dette oplæg til en miljøvaredeklaration af en port, bygger på et projekt, der
tidsmæssigt er begrænset til 3 måneder fra igangsætning til afslutning. Derfor har vi
været meget bevidste om at afgrænse emnet. Projektet er således afgrænset til en
enkelt streng i livscykluskæden, således at leverandørerne af råvarer alene
repræsenteres af leverandøren af maling.
I projektet har deltaget:
Miljø- og kvalitetschef Rikke Østergaard, Teknos A/S
Miljø- og kvalitetschef John Thor Straten, CardoDoor Produktion A/S
Adm. direktør René Aakjær Jacobsen, Faltec Porte A/S
Rådgivende ingeniør Orla Jørgensen, PlanEnergi
Alle led i produktionskæden har en interesse i, at de miljødata, der leveres med et
produkt følger en standard, så hver kunde ikke forlanger en særskilt udredning.
Der findes ikke tilgængelige data, der er tilstrækkeligt gode til at beregne
miljøpåvirkninger for den samlede livscyklus for en port, men det er dog muligt at lave
en troværdig deklaration på baggrund af tilgængelige data om de væsentligste
bestanddele, energiforbrug og udledninger. Deklarationen vil gradvist kunne udbygges med
bedre data.
Miljøstyrelsen har efterlyst konkrete eksempler på formaliseret og forpligtende
samarbejde i produktkæder med vægt på 1)inddragelse bl.a. af
miljømærker/miljøvaredeklarationer eller 2)markedet uden for Danmark.
I forbindelse med miljøstyring har CardoDoor Production A/S erfaringer med krav til
oplysninger fra potentielle leverandører af malerprodukter. Oplysningerne skal sikre,
| at CardoDoor præcist ved, hvilke påvirkninger malervaren medfører på omgivelserne
jfr. luftvejledningen, herunder hvilken skorstenshøjde, der er nødvendig |
| at CardoDoor kan deklarere produkterne overfor deres kunder, herunder garantere, at der
ikke anvendes tungmetaller |
Erfaringen viser, at de normale datablade, der følger malingerne ikke giver
tilstrækkelige oplysninger til beregning af skorstenshøjde m.v. og ikke alle
leverandører kan give oplysningerne.
Projektet skal være pilotprojekt for udvikling af en samlet miljøvaredeklaration på
en port.
På baggrund af en dialog mellem producenten (CardoDoor
Production A/S), leverandøren af malervarer (Teknos A/S) og sælgeren af den færdige
port (Faltec Porte A/S), opstilles en miljøvaredeklaration, der skal være håndterbar og
tilstrækkelig i produktkæden fra Teknos underleverandører til Faltecs kunder.
Maling er inddraget som et eksempel på en råvare. Der er ikke som udgangspunkt taget
stilling til, om maling er en væsentlig faktor i en miljøvaredeklaration.
Det vil ikke være muligt at lave en samlet opgørelse af alle
miljøforhold i alle led i produktkæden. Det forudsætter at alle led har tilstrækkelig
styr på miljøforholdene og opgør dem efter samme standard. Derfor må man starte med at
opgøre de væsentligste parametre og gradvist forbedre deklarationen.
Alle led i produktkæden vil have en interesse i, at forespørgsler om miljøforhold
følger en vis standard, så der ikke skal udarbejdes individuelle besvarelser og
udredninger til hver kunde.
Miljøvaredeklarationen for en port skal omfatte de væsentligste miljøparametre, der
omfatter:
- Portens isoleringsevne
- Hovedbestanddele
- Væsentlige energiforbrug ved fremstilling, brug og bortskaffelse
- Væsentlige udledninger i produktionen
- Forbrug af uønskede stoffer
- Affaldsproduktion ved fremstilling og bortskaffelse
Det er afgørende for deklarationens troværdighed, at data der udelades, ikke er mere
væsentlige (ud fra en neutral miljømæssig vurdering) end data der medtages.
Oplæg til en miljøvaredeklaration for en port (alle tal er skøn, der
naturligvis skal bekræftes og beregnes for den aktuelle port inden anvendelse).
Deklarationen er udarbejdet dd-mm-åååå.
Dokumentation og supplerende oplysninger kan indhentes hos: Miljø- og kvalitetschef John
Thor Straten, CardoDoor Production, Lupinvej 12, 9500 Hobro, Danmark
Opfølgningen på projektet vil være at udvælge en konkret port og opmåle de enkelte
forbrug. Der skal indhentes aktuelle data fra alle væsentlige råvareleverandører og det
skal vurderes, i hvilket omfang den kan adskilles og bortskaffes til genanvendelse.
37.1.1 Hvad er en miljøvaredeklaration.
I sammenhæng med ISO 14.000 standarderne skelnes mellem tre typer
miljømærkninger og –deklarationer:
I: Miljømærkning dvs. dokumenteret overholdelse af en lang række ydelseskrav f.eks.
som beskrevet for det nordiske svanemærke og den europæiske blomst.
II: Miljøvaredeklaration, der ikke er certificeret af 3. part. Deklarationen er en
selvdeklareret påstand, der er tænkt til at formidle dokumenterede enkeltpåstande
f.eks. genvindingspil.
III: Certificeret miljøvaredeklaration. I lande hvor der er fastlagt ordning for
certificering af miljøvaredeklaration efter ISO TR 14025, er der udarbejdet specifikke
krav for deklarering af en række produkter. Sådan en deklaration skal bygge på
livscyklusanalyse (LCA).
Man skal næppe forvente at kunne udvikle en færdig miljøvaredeklaration på én
gang. Første deklaration kan blot bestå af en indholdsdeklaration, hvorefter
livscyklusdata gradvist tilføjes og detaljeres efterhånden som deklarationen forbedres.
Deklarationen kan udvikles over følgende faser:
- Første trin kan være at sikre og dokumentere data, der anvendes i grønt regnskab og
egenkontrol.
- Dernæst kan udarbejdes et datasæt, der udleveres på forespørgsel. Data skal være
dokumenterede og kunne anvendes af en professionel bruger.
- En færdig deklaration der bruges i markedsføringen skal være nøje afvejet, så alle
væsentlige data i livscyklus indgår. Deklarationen bør svare til en certificeret
miljøvaredeklaration (type III).
En miljøvaredeklaration skal være troværdig, dvs. data skal kunne dokumenteres og de
valgte data skal afspejle de væsentlige data for produktet ud fra en neutral vurdering.
Data skal være målbare og de skal kunne kontrolleres.
Deklarationen bør være egnet til sammenligning af alternative produkters
miljøbelastning.
Desuden vil det være ønskeligt, at data fra deklarationen direkte kan adderes til
oplysninger fra andre produkter f.eks. til vurdering af LCA for et samlet byggeri.
En omfattende LCA vil kunne sikre, at de tre krav er opfyldt, men analysen vil virke
som bremseklods for den praktiske gennemførelse af projektet. En knap så ambitiøs
udvælgelse af data kan bygge på de valgte kriterier for miljømærkerne Svanen og
Blomsten samt Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Oplysningerne i miljøvaredeklarationen skal være så konkrete og gennemskuelige som
muligt. Derfor foretrækkes konkrete angivelser af forbrug frem for beregnede
miljøeffekter eller personækvivalenter.
Produktet, der sættes i centrum for undersøgelsen er en malet
aluminiumsport. Porten fremstilles af portblade af malet aluminium, vinduesbånd af akryl,
polystyrenskum, aluminumsprofiler, stålskinner, beslag og elektromotor.
Portbladene males med opløsningsmiddelbaseret maling.
De udvalgte data skal ved en neutral vurdering vise de væsentlige miljøparametre for
en færdig port.
Der findes ikke miljømærker for porte, men i denne sammenhæng kan beslægtede
kriterier anvendes. I bilag F.1 er beskrevet udledninger, der vil være relevante at
deklarere, i bilag F.2 vurderes, hvilke stoffer, der er relevante og i bilag F.3 er
foretaget nogle betragtninger over, hvilke energiforbrug, der vil være væsentlige.
Miljøvaredeklarationen for en port skal omfatte væsentligste miljøparametre, som:
- Portens isoleringsevne
- Hovedbestanddele
- Væsentlige energiforbrug ved fremstilling, brug og bortskaffelse
- Væsentlige udledninger i produktionen
- Forbrug af uønskede stoffer
- Affaldsproduktion ved fremstilling og bortskaffelse
Arbejdsmiljøforhold er ikke umiddelbart kvantificerbare, de kan evt. inddrages på
længere sigt f.eks. på baggrund af index fra UMIP (miljøstyrelsens Pc-værktøj til
udvikling af miljøvenlige industriprodukter).
Som udgangspunkt vælger vi kun at deklarere positivt, dvs. stoffer der ikke indgår
nævnes ikke.
En miljøvaredeklaration skal naturligvis bygge på alle væsentlige led i det net, der
indgår i livscyklus for en port. Vi har valgt at se på den kæde, der omfatter maling
til portene. Kæden er valgt fordi, CardoDoor Production A/S har erfaringer med at hente
og sammenligne data for malervarer og fordi forbruget af opløsningsmidler er væsentligt
i forhold til CardoDoors miljøgodkendelse.
Produktkæde set fra brugeren
Hvert led i kæden har behov for deklarationen til to formål:
- Vurdering af produktet ved brug på egen virksomhed, herunder overholdelse af miljøkrav
på virksomheden.
- Videregivelse af oplysninger til næste led i kæden.
Når forespørgslerne følger en standard slipper leverandøren i hvert led for at lave
individuelle udredninger til hver kunde.
37.4.1 Målgruppe
Målgruppen for miljøvaredeklarationen på en port vil
være den professionelle indkøber, der har et vist generelt kendskab til miljøforhold.
Når indkøberen rekvirerer en miljøvaredeklaration vil det sandsynligvis være til at
dokumentere livscyklus for et samlet byggeri overfor en bygherre.
Den funktionelle enhed er en port.
Alle påstande skal kunne dokumenteres. Deklarationen skal kunne anvendes sammen med
deklarationer for andre bygningsdele.
Væsentlige elementer vil være forbrug i portens levetid og bortskaffelse.
Næste led er bortskaffelse. Det er væsentligt at vide, hvordan porten bør
bortskaffes samt resultatet i form af
- affald til genanvendelse,
- affald til forbrænding
- affald til deponering
- farligt affald
Tabel:
Miljøvaredeklaration til brugeren
Deklarationen er udarbejdet dd-mm-åååå.
Dokumentation og supplerende oplysninger kan indhentes hos: Miljø- og kvalitetschef John
Thor Straten, CardoDoor Production, Lupinvej 12, 9500 Hobro, Danmark
Det er endnu ikke almindeligt, at kunder forlanger miljødata ved køb af en port.
Faltec Porte A/S har kun en enkelt gang været forelagt spørgsmål om miljøforhold. I
dette enkelte tilfælde var der til gengæld bedt om en omfattende redegørelse for
livscyklusdata (fremstilling, brug og bortskaffelse), som man ikke havde mulighed for at
besvare.
Ved markedsføring af porte er det væsentligt for Faltec Porte A/S at kunne fremhæve
kvaliteter ved porten, så valget ikke alene sker ud fra prisen. Derfor slår man bl.a.
på firmaets ansvar for mennesker og miljø.
Ved udsendelse af materiale til arkitekter og lignende er salgsvirksomheden i høj grad
med til at definere, hvilke krav kunden stiller til en port, herunder funktionskrav i
udbudsmateriale. Det vil således være salgsleddet, der kommer til at formulere kundernes
krav til miljøoplysninger.
En miljøvaredeklaration vil kunne anvendes til:
| profilering af firmaet på miljøområdet |
| at dokumentere slogan om ansvar for mennesker om miljø |
| at gøre kunden opmærksom på, at der kan stilles krav om miljøoplysninger |
| at standardisere de miljøspørgsmål, kunden stiller, så dokumentationen kan
udarbejdes en gang for alle og |
| at hjælpe kunden med at stille de rigtige spørgsmål. |
Målgruppen for miljøvaredeklarationen på råvarer vil være den professionelle
indkøber hos producenten af porten, der har et vist generelt kendskab til miljøforhold.
Indkøberen vil ofte skulle bruge deklarationen til at dokumentere overholdelse af vilkår
i miljøgodkendelse, udarbejdelse af miljøredegørelse samt til deklaration af port
overfor brugeren.
Deklarationen skal anvendes til egenkontrol, til sammenligning af alternativer og
til at udarbejde en deklaration til forbrugeren.
Egenkontrol
For at dokumentere at vilkårene i miljøgodkendelsen om luftforurening er
overholdt, skal CardoDoor Production A/S beregne udsendelsen af hvert enkelt
opløsningsmiddel og beregne grænseværdier på baggrund af opløsningsmidlernes
sammensætning (B-værdi og spredningsfaktor). Dette forudsætter en fuldstændig
deklaration af opløsningsmidlerne.
Sammenligning af alternativer
For at kunne sammenligne maling fra forskellige leverandører, har CardoDoor
Production A/S tidligere anvendt følgende data for færdig blandet grunder og for færdig
blandet toplak:
Tabel:
Parametre til sammenligning af maling
Parameter |
Enhed |
Bemærkning |
Lagtykkelse |
µ |
|
Teoretisk forbrug |
l/m2 |
|
VOC sprøjteklar |
g/l |
|
B-værdi |
mg/m3 |
Beregnet middelværdi |
Kildestyrke |
mg/m2 |
I forhold til malet areal |
Spredningsfaktor pr. m2 |
m3/m2 |
Kildestyrke/B-værdi |
Pris pr. færdig blanding |
kr./l |
|
Pris pr. m2 |
kr./m2 |
|
Tørretid v. 20 oC |
min |
|
Tørretid v. 60 oC |
min |
|
Indhold af zinkchromat |
ja/nej |
|
Antal påføringer for opnåelse af
lagtykkelse |
antal |
|
Den funktionelle enhed vil være den mængde maling, der anvendes til 1 m2
port, så maling med forskellig lagtykkelse kan sammenlignes.
Den sammenlignelige miljøparameter er spredningsfaktoren pr. m2, der er den
beregnede udsendelse af opløsningsmiddel (kildestyrke) divideret med den beregnede
grænseværdi (B-værdien).
For at beregne B-værdien er det nødvendigt at have en fuldstændig deklaration af
opløsningsmidler i den sprøjteklare maling, medmindre leverandøren kan levere en
dokumenteret B-værdi og fordeling på klasser jfr. luftvejledningen.
Deklaration til forbrugeren
CardoDoor Production A/S ønsker at vide, hvilke uønskede stoffer, der findes i
malingen.
Det skal være muligt at addere data til data for øvrige råvarer.
For den sprøjteklare maling skal oplyses:
| Indhold af opløsningsmidler (fuld deklaration) |
| Indhold af uønskede stoffer, som Miljøstyrelsens har prioriteret til forbuds- og
begrænsningsinitiativer (jfr. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 2000:"Listen
over uønskede stoffer. En signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør
reduceres eller stoppes"). |
Teknos A/S har deltaget i to større projekter om livscyklusanalyser og
miljøvaredeklarationer i samarbejde med COWI og en møbelkunde, MH A/S, samt en spansk
leverandør af bindemidler til pulvermaling.
Dette samarbejde skulle efter projektbeskrivelsen munde ud i at MH A/S kunne udarbejde
en miljøvaredeklaration på et skolemøbel udfra en fuld dokumenteret LCA-profil.
Dette viste sig desværre ikke at holde stik, da data ikke kunne fremskaffes hos
underleverandørerne på de udenlandske markeder, som der hovedsageligt handles med.
Endvidere kunne Miljøstyrelsens PC-værktøj, UMIP, som skulle være basis for projektet,
kun levere 3-10% data.
Hos underleverandørerne i den internationale kemiske industri, har der været en vis
skepsis og lukkethed, når de er blevet forelagt spørgsmålet om de ville udlevere
livscyklusdata. De har været bekymrede for om deres data ville blive sammenlignet med
konkurrenternes. Og de har dels ikke villet oplyse om processerne, da de ville beskytte
deres knowhow.
Efter gentagne dialoger har Teknos A/S derfor måttet konkludere, at en LCA-profil, der
er udarbejdet efter UMIP-metoden, er behæftet med så mange mangler og usikkerheder, at
de ikke vil og kan arbejde med begrebet certificerede miljøvaredeklarationer.
Dokumentationen var dog tilstrækkelig som baggrundsdokumentation i forbindelse med
opnåelse af miljømærkning, der fokuserer på helt specifikke miljøpåvirkninger. De
indsamlede data blev derfor anvendt i arbejdet på at opnå Svanemærket på et møbel.
LCA-profilen bekræftede den væsentligste miljøpåvirkning fra produktionen af
pulvermaling, som allerede var opsamlet gennem kvalitets- og miljøstyringssystemet på
Teknos A/S, og som der er igangsat forbedringstiltag på.
Set i lyset af disse betragtninger, vurderes det, at arbejdet med miljømærker er en
mere overskuelig og konstruktiv måde at indlede et samarbejde på fremfor at udarbejde
deciderede miljøvaredeklarationer. Det synes, at miljøvaredeklarationer er relevante for
slutbrugeren af produktet, men ikke i mellemledene.
Teknos og CardoDoors miljøsamarbejde har hidtil været præget af åbenhed omkring
oplysninger om produkternes indhold af opløsningsmidler og stofklasser, som er relevant
for CardoDoor i h.h.t. at dokumentere luftvilkårene i miljøgodkendelsen.
Disse fremgår ikke alle af Teknos A/S leverandørbrugsanvisninger, da ikke alle
opløsningsmidler bidrager til produktets faremærkning. Derfor udarbejdes dette særskilt
og med den præcise opløsningsmiddelsammensætning med CAS-nummer og stofklasse. Her
giver Teknos A/S i princippet konkurrencemæssige informationer om produktet videre, men
gør det i respekt for vores fortrolige samarbejde og partnerskab med CardoDoor Production
A/S.
CardoDoors svenske søsterselskab er begyndt med nogle spæde forsøg på at udarbejde
miljøvaredeklarationer. CardoDoors kunder stiller ingen umiddelbare krav til at få
oplysninger om portenes miljøforhold, og derfor skal indsatsen lægges der, hvor den
giver størst værdi for CardoDoor Production A/S og Teknos A/S.
Teknos A/S har flere muligheder for at give flere oplysninger om produktet, end dem,
der fremgår af de sædvanlige leverandørbrugsanvisninger. Så for at blive i
Svanemærke-terminologien, har vi ladet os inspirere af følgende:
- Automatisk årlige udskrifter af oplysninger om køb af opløsningsmidler (VOC´er)
fordelt på specifikke opløsningsmidler med CAS-nr., evt. stofklasser og B-værdier (med
mindre dette strider mod VOC-direktivets overordnede syn på VOC´er)
- Oplysning om der er stoffer i malingssystemet, der er på Miljøstyrelsens liste over
uønskede stoffer
Det skal indarbejdes som rutiner i Teknos’ eksisterende kvalitets- og
miljøstyringssystem samt IT-system, når det skal dokumenteres, hvorvidt råvarerne
indeholder uønskede stofgrupper.
Teknos A/S har løbende dialog med underleverandører, og arbejder meget tæt sammen
med dem, om at finde alternativer. Men belært af erfaring, kan det være en lang og
besværlig proces at finde alternativer til uønskede stoffer. Dels at finde alternativer,
der har samme kvalitative egenskaber og dels at udvikle nye recepter, der giver malingen
samme eller bedre kvalitative egenskaber.
Det må erkendes, at Nordiske lakproducenter har meget lidt indflydelse på store
udenlandske kemikoncerner, men ved at stille spørgsmål om f.eks. LCA-data, særlige
indholdsstoffer m.v., så gør vi dog opmærksom på eventuelle problemstillinger.
Den maling Teknos A/S leverer til CardoDoor Production A/S
vurderes at være under 1 vægt -% af hele porten. I Svanemærket til møbler omtales
overfladebehandlingen under 1 vægt -%, som værende bagatelgrænsen for, hvornår der
ikke skal indhentes yderligere miljømæssige oplysninger.
Men overfladebehandlingen er en væsentlig proces i produktionen af porten i forhold
til CardoDoors miljøgodkendelse og er derfor det valgt som et element i miljøvurderingen
af en port.
Idet en port også består af aluminiumsprofiler og –blade, plast og jern, samt
isoleringsmaterialer, vil det være yderst relevant efterfølgende at vurdere de
væsentligste miljøpåvirkninger derfra, hvis resultatet skal have en bredere
miljømæssig værdi.
Hvis der kommer Svanemærke på aluminiumsporte, vurderes at opløsningsmiddelbaseret
maling ikke vil kunne leve op til kravene. Og det alene på grund af, at det indeholder
opløsningsmidler. Men for at CardoDoor Production A/S og Teknos A/S kan få værdi af et
tæt miljøsamarbejde, så har vi udvalgt to kriterier, opløsningsmidler og uønskede
stoffer, som de væsentligste miljømæssige parametre.
Teknos A/S kan få input til en langsigtet overordnet plan for udfasning af eventuelle
uønskede stoffer, i det omfang der er muligt. CardoDoor Production A/S kan få
oplysninger om VOC´er, der kan bruges som dokumentation til det grønne regnskab,
miljøgodkendelsens vilkår m.v. og få viden om der anvendes uønskede stoffer ved
fremstillingen af en overfladebehandlet port.
Dokumentation for indkøb af indholdsstoffer i maling.
Kundekøb |
Periode: |
01/01/xx – 01/01/xy |
Beskrivelse |
CAS-nr |
kg |
Opløsningsmiddel 1 |
xx-xxx |
xx |
Opløsningsmiddel 2 |
xx-xxx |
xx |
Uønsket stof 1 |
xx-xxx |
xx |
Uønsket stof 2 |
xx-xxx |
xx |
Osv. |
|
|
Bilag F.1
Udledninger knytter sig til hele livscyklus. Ind til videre er det dog nødvendigt at
forlade sig på oplysninger fra selve produktionen på CardoDoor A/S samt brugs- og
bortskaffelsesfasen.
I oplægget bruger vi en gennemsnitsport som enhed. I den endelige deklaration vil de
være nødvendigt at fordele udledningerne på porttyper f.eks. i forhold til antal
portblade, malet areal, isolering og vinduesareal.
Affald
Affaldet opgøres i 4 typer: Farligt affald, affald til deponering, affald til
forbrænding samt affald til genanvendelse.
Affaldsmængden ved produktionen fremgår af det grønne regnskab. Affaldsmængden ved
bortskaffelse af en port findes ved at fordele portens bestanddele på affaldstyper.
Den væsentlige affaldsproduktion pr. port
|
Fremstilling |
Brug |
Bortskaffelse |
I alt |
Farligt affald |
2 kg |
0 |
0 kg |
2 kg |
Deponering |
0 kg |
0 |
10 kg |
10 kg |
Forbrænding |
18 kg |
0 |
79 kg |
97 kg |
Genanvendelse |
24 kg |
0 |
175 kg |
199 kg |
I alt |
kg |
|
kg |
kg |
Spildevand
Der udledes ikke processpildevand ved produktionen, derfor anses udledningen af
spildevand for uvæsentlig.
Luft
