| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

6 Transportbranchen - DSB - Eksempel 5

6.1 Indledning

Grønne indkøb har været temaet for de fleste af DSB´s miljøsamarbejdsrelationer med leverandører. Det er DSB´s erfaringer med disse, som beskrives i det nedenstående.

6.1.1 Introduktion

DSB er Danmarks største jernbaneoperatør med ansvar for drift og vedligehold af størstedelen af togdriften i Danmark.

DSB har gennemgået en privatisering, som har medført betydelige ændringer i organisationen herunder også ændring og tilpasning af DSB's miljøsektion.

6.1.2 DSB´s miljøstrategiske niveau

DSB har arbejdet med miljø siden 1990. Arbejdet blev dog først systematiseret i 1992 i forbindelse med udarbejdelsen af DSB's handlingsplan for miljø. Herefter blev miljøledelse formaliseret i DSB og gradvist udviklet til at omfatte flere og flere områder. DSB's miljøsektion arbejder i dag på såvel decentralt niveau i forbindelse med drift og vedligehold, som på koncern niveau, hvor de fungerer som stabsfunktion sammen med planafdelingen. I miljøsektionen på koncern niveau er der 5 medarbejdere. De varetager det overordnede ansvar for miljøarbejdet og fungerer som rådgivere for den øvrige del af organisationen indenfor miljøspørgsmål.

Et væsentligt område i DSB´s miljøarbejde er samarbejdet med leverandører i produktkæden. Miljøsamarbejdet ses primært i relation til grønne indkøb.

At grønne indkøb har fået en høj prioritet i DSB´s miljøarbejde afspejler sig i, at politikken og strategien for grønne indkøb er blevet godkendt som en del af DSB's indkøbspolitik i august 2000 - se bilag A.3.2. Politikken danner rammerne for DSB's "Handlingsplan for grønne indkøb 2000-2002" - se bilag A.3.1, som pt. er ved at blive implementeret. Implementering af denne handlingsplan har medført, at der er etableret en miljø- og arbejdsmiljøgruppe med relevante medarbejdere fra DSB´s organisation, som bistår indkøbsorganisationen. Arbejdsgruppen inddrages efter behov af indkøbsorganisationen.

Det er indkøbschefen, der har det overordnede ansvar for grønne indkøb. Parallelt hermed er det såkaldte indkøbsforum (indkøbschefen og to andre indkøbsansvarlige) den besluttende kompetance ved afgørelser, hvor hensyn skal afvejes mellem pris, kvalitet, funktion og miljø. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at miljøkvalitet i produkterne sjældent er dyrere.

6.2 Miljøsamarbejde - Grønne indkøb

DSB's miljøsektion arbejder med tre forskellige typer af miljøkrav/miljøsamarbejde i relation til indkøb.

Typerne er defineret som:

1. Grønne indkøb i form af indkøb af rullende materiel(tog - nye samt vedligehold af gamle). Miljøkrav er i vid udstrækning underlagt andre krav, som stilles til sikkerhed, brand, teknik og funktion. Indkøb af materiel betegnes p.t som "hyldevarer". Det skyldes, at leverancer af tog tager afsæt i veldefinerede kendte togmoduler fra forskellige producenter, og tilpasses det konkrete behov hos DSB.
      
2. Grønne indkøb i relation til projektering (nye stationer og anlæg), hvor DSB er bygherrer. Miljøkrav udmynter sig som krav til "miljørigtig projektering" i projekteringsfasen. Denne type krav er forholdsvis ny for organisationen, og DSB arbejder endnu kun med miljørigtig projektering på pilot niveau.
       
3. Grønne indkøb i relation til generelle indkøb af arbejdstøj, computere, papirvarer, kontormøbler, rengøringsmidler etc. som er nødvendigt til at understøtte driften. Miljøkrav til denne type indkøb er i høj grad formaliseret og indarbejdes efter klare retningslinier ved indgåelse af alle typer af rammeaftaler.

Miljøsamarbejdet i produktkæden er således præget af en specificering af miljøkrav til leverandøren og en eventuel dialog med henblik på at forbedre leverandørens ydelser.

6.2.1 Baggrunden for Grønne indkøb

Miljøministeriets "Cirkulære om grønne indkøb i offentlige institutioner" (1996) er nævnt som hovedårsagen til, at DSB i dag arbejder målrettet med grønne indkøb. DSB´s miljøplan fra 1992 fokuserede dog allerede dengang på indkøb, men før "Cirkulære om grønne indkøb" stillede DSB ikke systematiske miljøkrav til deres leverandører. Kun på kemikalieområdet, hvor det overvejende var arbejdsmiljø, der var i fokus. Denne funktion varetages i dag og dengang af DSB's kemikalierådgivning.

Kemikalierådgivningen består normalt af 2-3 personer (kemiingeniører) som har til opgave at rådgive driftfunktionerne (især værkstederne) i kemikaliespørgsmål. Funktionen blev oprettet for at få et overblik over kemikalieanvendelsen samt en bedre styring med hvilke kemikalier, der anvendes i DSB. Dette har medvirket, at bl.a. "dørsalget" er kommet til livs. Endvidere kan DSB via kemikalierådgivningens godkendelse af kemikalier, arbejde målrettet med at undgå miljøproblematiske stoffer. Det kan bl.a. være de stoffer, der indgår på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Denne liste har DSB brugt som grundlag for udarbejdelse af sin politik på området.

I dag er samarbejdet mellem DSB Miljøsektionen og kemikalierådgivningen i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler for indkøb af kemikalier formaliseret. De første eksempler på samarbejde mellem Miljøsektionen og Kemikalierådgivningen går tilbage til 1997, da miljøkrav til kemiske produkter og ydelser generelt skulle udformes. Disse miljøkrav blev så anvendt som retningslinierne på kemikalieområdet i forbindelse med udbud, vurdering af tilbud og ved indgåelse af rammeaftaler. I dag er samarbejdet formaliseret ved, at begge funktioner er repræsenteret i en arbejdsgruppe for grønne indkøb sammen med en repræsentant, der dækker arbejdsmiljøområdet.

6.2.2 Grønne indkøb - Nye S-tog

Grundlaget for etablering af et miljøsamarbejde med leverandører blev etableret i 1991, da DSB gennemførte et udviklingsprojekt om udvikling at en ny generation S-tog. I denne forbindelse blev der udarbejdet en livscyklusscreening af udvalgte materialer så som gulv- og vægbeklædning, skummaterialer og andre væsentlige materialer og produkter. LCA-screeningen dannede grundlag for det endelige materialevalg i de nye S-tog.

Konklusionen på en LCA-screening af PVC-gulvbelægning samt alternative materialer og gulvbelægning faldt i første omgang ud til fordel for PVC. Til trods for at PVC-gulvbelægningen både var billigere, mere holdbar og lettere end alternativer, udgjorde materialet dog et bortskaffelsesproblem såvel miljømæssigt som økonomisk. Det skyldes, at en fremtidig skrotning ville indebære bortskaffelse af ca. 34 tons ren PVC. Derfor blev en kunstgummi valgt som gulvbelægning i stedet.

I forbindelse med dataindsamling til livscyklusanalysen var det sjældent, at DSB´s leverandører havde detailviden og dokumentation vedrørende materialernes indhold og produktionstekniske forhold. I de tilfælde hvor den tilstrækkelige dokumentation kunne fremskaffes, var det virksomheder, hvor produktionen var dansk, og kontaktpersonen var tæt på produktionen, eller hvor kontakten mellem importør/agentur og koncernen var velkonsolideret, således af kontaktpersonen vidste, hvor i koncernens organisation informationerne kunne hentes.

6.2.3 Grønne Indkøb - Kemikalier

Et konkret eksempel på et miljøsamarbejde med en leverandør går tilbage til 1997, hvor DSB skulle indgå en rammeaftale om indkøb af rengøringsmidler.

I den forbindelse blev der indhentet tilbud. Det udvalgte tilbud var miljømæssigt problematisk. Det skyldtes, at tre af rengøringsmidlerne i tilbuddet indeholdt 2 stoffer, som DSB havde vedtaget skulle undgås. Der blev af den grund indledt en dialog med den pågældende leverandør om muligheden for at udvikle produkterne, således at de problematiske stoffer blev udfaset. På et møde mellem leverandøren samt repræsentanter for DSB's miljøsektion, indkøb og kemikalierådgivning, blev der udarbejdet en rammeaftale med en indbygget tidsplan om udfasning af problemstofferne. De skulle således udfases senest 8 måneder efter, at aftalen blev indgået. På mødet blev det afklaret, at substitutionen teknisk og kvalitetsmæssigt burde kunne gennemføres. På det grundlag blev rammeaftalen indgået med en passus om den aftalte produkttilpasning. DSB bidrog ikke i selve udviklingsarbejdet, som foregik indenfor leverandørvirksomhedens egne rammer. DSB tilbød dog en rammeaftale på åremål, som gjorde det attraktivt for leverandøren at iværksætte produktudviklingen.

Opfølgningen på udviklingsprojektet fra DSB's side var en evaluering af produkternes indholdsstoffer efter tidsfristernes udløb.

6.2.4 Grønne Indkøb - Entreprenør sikrer PVC-fri kabler

Et andet eksempel på miljøsamarbejde, som DSB indgik i, var i forbindelse med et udbud på nye læskærme på et antal stationer. Her indgik miljøkrav i udbudsmaterialet. På et projektmøde med entreprenøren blev det klart, at det i projektet var planlagt at anvende PVC kabler. At de mere miljøvenlig PVC-fri kabler kunne anvendes, var ikke blevet overvejet af de projekterende arkitekter. Entreprenøren var dog årvågen og sammen enedes man om at ændre det til PVC-fri kabler. Entreprenøren gjorde endvidere opmærksom på, at deres entreprise kun omfattede kabler over jorden. Entreprisen for jordkablerne var stadig baseret på PVC-kabler, og disse kabler udgjorde en stor andel (skønnes min. 95%) af den samlede kabellængde. Dette forhold blev også fulgt op og ligeledes ændret til, at PVC-fri kabler skulle anvendes under jorden.

6.2.5 Grønne indkøb - Bionedbrydelig smøreolie eller ej

DSB har ligeledes haft miljøsamarbejde i forbindelse med indkøb af nye IC-tog. Her vurderede miljøsektionen rutinemæssigt, at et miljøkrav vedrørende anvendelsen af bionedbrydelig smøreolie til togkørsel, skulle indarbejdes i udbudsmaterialet. Det medførte en del reaktioner fra de prækvalificerede. De gjorde opmærksom på, at bionedbrydelig smøreolie er ca. 4 gange så dyrt som alm. smøreolie og forbruget hos en operatør som DSB ville blive meget stort. Miljøkravet blev derfor genovervejet, og Miljøsektionen fik undersøgt perspektiverne og de miljømæssige konsekvenser nærmere. Undersøgelsen viste, at selvom smøreolien var bionedbrydelig, vil den være forurenet med forbrændingspartikler herunder tungmetaller. Den bionedbrydelige smøreolie ville derfor efter brug have samme status som den almindelige smøreolie. Hvis prisen faldt ville den bionedbrydelige olie dog stadig være at foretrække, da den netop er bionedbrydelig. Miljøkravet blev på det grundlag ændret til, at alle motorer der indkøbes skal kunne køre på bionedbrydeligt smøreolie, således at denne mulighed holdes åben fremover.

6.2.6 Resultatet af miljøsamarbejdet

DSB påpeger, at virksomheden via de grønne indkøb har fået de grønne produkter og ydelser, som de har efterspurgt, hvilket i sidste ende gør dem i stand til at opfylde de miljømæssige målsætninger de har på området.

Et andet væsentlig resultatet som de fremhæver er, at deres efterspørgsel har igangsat en bevidsthed hos underleverandører om nødvendigheden i at producere miljøvenlig produkter og -ydelser.

6.3 Barrierer og drivkræfter ved grønne indkøb

6.3.1 Drivkræfter

En af de drivkræfter som DSB fremhæver som væsentlige, er deres tilbundsgående dialog med deres leverandører. Som følge af den har DSB erfaret, at leverandører, der ikke traditionelt arbejder med miljø, begynder at forholde sig systematisk til deres virksomheds miljøforhold.

Som eksempel nævner DSB, at de altid kontakter de leverandører, der ikke leverer miljøinformation til DSB. Informationen bruger DSB´s indkøbere, når de vurderer tilbud. Ofte er der tale om mindre virksomheder, som af en eller anden årsag ikke ser sig i stand til at imødekomme DSB's krav om en redegørelse for miljøforhold eller dokumentation for miljøledelse. Virksomheden ignorerer det efterspurgte, fordi de ikke har miljøstyring. Når DSB kontakter virksomheden for alligevel at høre om virksomhedens miljøforhold, oplever DSB ofte, at virksomhederne undervurderer sine egne miljøpræstationer, og gennem en samtale kan de motiveres til at redegøre for miljøforholdende.

DSB kræver ikke, at virksomheden har miljøstyring. De kræver, at virksomheden forholder sig systematisk til miljø. Det er ikke form (certifikat el. lign), men indhold og substans, som der vægtes af DSB. Til trods for det kan mindre virksomheder opfatte sig selv som "ikke kvalificeret", fordi de ikke har indført et miljøledelsessystem på virksomheden. DSB ser derfor en opgave i at tage en dialog med de virksomheder, som ikke har dokumenteret deres miljøforhold. DSB har oplevet, at disse samtaler kan give virksomheden en erkendelse af, at de faktisk har et velfungerende miljøarbejde. DSB fremhævede som eksempel en enkelt virksomhed, der efter at være blevet kontaktet, vendte tilbage en uge senere med en systematiseret redegørelse for miljøforholdende på virksomheden. På baggrund af en længere samtale om, hvad miljøledelse egentlig var, fremgik det, at virksomheden havde en opfattelse af, at miljøledelse er dyrt og omkostningskrævende. Samtalen med DSB's miljøsektion fik dog virksomheden til at forholde sig mere pragmatisk til miljøarbejdet og fokusere på indhold fremfor form.

En anden drivkraft for miljøsamarbejde, som DSB har peget på, har været den interne arbejdsfordeling og organisering i DSB af grønne indkøb. Ud fra indkøbsorganisationens lister over rammeaftaler, der skal fornyes eller indgås, er det muligt for miljø- og arbejdsmiljøgruppen tilknyttet indkøbsorganisationen, at planlægge og prioritere deres indsats. Det gør de ved screene listerne og herefter prioritere udvalgte rammeaftaler, hvor gruppen mener, at deres indsats er særlig relevant.

Denne arbejdsfordeling og organisering anser miljøsektionen som fornuftig. Det skyldes, at de bistår med deres ydelser, i forbindelse med væsentlige rammeaftaler og derved sikrer at væsentlige miljøsamarbejdsrelationer bliver vedligeholdt og indgået. Parallelt hermed har miljøsektionen fuldt overblik over samtlige rammeaftaler, der skal forhandles og har derved mulighed for at være på forkant.

En tredie drivkraft for miljøsamarbejde i forbindelse med grønne indkøb som DSB peger på, er Miljøstyrelsens miljøvejledninger og miljømærker.

DSB læner sig som offentlig virksomhed tæt op ad statens målsætninger og retningslinier på miljøområdet. Derfor har det også været naturligt for DSB at anvende miljøvejledningerne samt de eksisterende "officielle" miljømærker som Svanemærket, EU-blomsten, "bra miljøval" m.fl.

Miljøvejledningerne anvendes som primære kriterier for grønne indkøb, f.eks. miljøvejledning for kontormøbler, rengøringsmidler, arbejdstøj, elektronikprodukter, tryksager o.lign. Miljømærkerne anvendes enten ved at efterspørge miljømærker i forbindelse med indkøb eller ved at tage udgangspunkt i de kriterier der lægges til grund for tildeling af miljømærkerne. Det kan f.eks. være i situationer, hvor et produkt ikke har et miljømærke, men opfattes som tilsvarende i miljøkvalitet.

DSB vurderer, at de får dækket en stor del af behovet for miljøviden i forbindelse med indkøb ved hjælp af vejledningerne. Dette er en stor hjælp i forhold til definitionen og udarbejdelse af miljøkrav til leverandører. Hvis der er behov for yderligere viden supplerer Miljøsektionen op med ad-hoc rådgivning udefra.

Af andre drivkræfter for miljøsamarbejde henviser DSB til deres synlige politikker og målsætninger på miljøområdet. I eksemplet med entreprenørens sikring af PVC fri kabler, var årsagen til deres reaktion, at de var fuldstændig klar over DSB´s politik på området. Denne entydighed gør, at leverandørerne er klar over, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af DSB. Efter DSB´s vurdering er det i sidste ende med til at hindre konflikter og misforståelser i et samarbejde.

En sidste drivkraft for miljøsamarbejde som DSB har valgt at fremhæve, har været integrationen af den helhedsorienterede tænkning i DSB´s miljøorganisation. Den har bevirket - bl.a. i tilfældet med den bionedbrydelige olie - at miljøsektionen var opmærksom på miljøeffekter i alle dele af oliens livscyklus. Eksemplet viste ligeledes, at den helhedsorienterede tænkning sætter fokus på en orientering mod fremtidige muligheder i forbindelse med grønne indkøb. Det tydeliggjorde sig ved at DSB sætter krav til at indkøbte motorer skal kunne køre på bionedbrydelige olier etc. Herved har DSB mulighed for at skifte over til denne form for olie, hvis prisen i fremtiden falder

6.3.2 Barrierer

En væsentlig barrierer for DSB i forbindelse med miljøsamarbejde har været den manglende viden hos underleverandører vedrørende specifik produktinformation. Det har DSB som tidligere nævnt kunnet konstatere bl.a.i forbindelse med materialevalget i nye S-tog. I forbindelse med indsamling af information til udarbejdelse af livscyklusanalysen for materialerne og produkterne, var det generelt vanskeligt at få detail-informationer om de miljøtekniske forhold knyttet hertil. Årsagen hertil var bl.a., at kontaktpersonerne ikke besad så specifik viden om produkterne. Typisk fordi personerne var salgspersonale, og produktionen var lokaliseret i Sydeuropa eller Østen.

I forlængelse af denne problematik peger DSB på en anden barriere for miljøsamarbejde - LCA-metoderne, der ligger til grund for kravet til underleveranmdørerne om bl.a. specifik produktinformation. DSB har bl.a. anvendt UMIP metoden og det dertilhørende PC-værktøj i forbindelse med udarbejdelse af forskellige livscyklusanalyser.

Ud fra DSB´s vurdering er bl.a. denne metode for kompliceret og tidskrævende, i forhold til den effekt metoden har. DSB efterlyser derfor en udvikling af og fokus på mere simple og screeningsorienterede miljøvurderingværktøjer, hvor kravet til produktinformation er tidsvarende med den type information som underleverandører kan levere.

6.4 Potentielle miljøsamarbejder

DSB ser det som en fremtidig opgave at stille mere direkte krav til produktorienteret miljøindsats hos deres leverandørers underleverandører. Det kunne f.eks. ske ved, at DSB opfordrer en leverandør af rengøringsydelser til at tage en dialog med producenter af rengøringsudstyr med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet ved rengøring, undgå overflødig spild af rengøringsmidler etc. Grunden til at DSB kan se perspektiver i at stille krav på en sådan vis, er deres ønsker om flere valgmuligheder med hensyn til indkøb af grønne produkter og ydelser. Hindringen for dette p.t. kan være, at en leverandør´s underleverandør ikke kan honorere de miljøkrav, som DSB stiller. Af den grund går en række leverandøren ikke efter udbuddet. Set i sin helhed indebærer dette, at DSB afskæres fra en potentiel leverandør.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |