| Indhold |

Miljøprojekt nr. 736, 2002

Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) olieplatforme

Indholdsfortegnelse

Forord

Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder behæftet med oliebaseret boremudder fra olieplatforme er udført af Miljøstyrelsens økonomikontor i samarbejde med Miljøstyrelsens havkontor. Følgende medarbejdere har medvirket: fuldmægtig Lisbeth Strandmark og studentermedhjælp Jesper Kühl, begge økonomikontoret, samt Peter Teglhøj, havkontoret.

Der er anvendt metoden beskrevet i "Samfundsøkonomisk Vurdering af Miljøprojekter", Miljø- og Energiministeriet, 2000.

Analysen er afsluttet juni 2002.

1 Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport søger at opgøre de velfærdsøkonomiske omkostninger ved tre forskellige metoder til bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme

	bortskaffelse på land (med genanvendelse og deponering)
	injektion under havbunden i samme felt
	injektion under havbunden i andet felt.

De velfærdsøkonomiske omkostninger omfatter både de samlede økonomiske ressourcer (udgiftene ved alternativerne) og miljøeffekterne. Det er i videst muligt omfang søgt at beregne værdien af miljøeffekterne i kroner og ører. Hvor dette ikke har været muligt, er de alene opgjort i fysiske størrelser (dvs. tons). Det er primært lykkedes at værdisætte emissioner til luft.

Da der er væsentlige miljøpåvirkninger (påvirkning af bundfauna omkring platforme, påvirkning af marine fødekæder etc.), som det ikke har været muligt at værdisætte, skal resultaterne fortolkes varsomt. Såvel miljøpåvirkninger af olie- som tungmetalindhold i havet bør således indgå i overvejelserne, når de tre alternativers velfærdsøkonomiske omkostninger sammenlignes. Endelig skal påpeges, at injektion under havbund er en irreversibel beslutning uden mulighed for fortrydelse, idet det ikke er muligt at få de bortskaffede stoffer og materialer op igen.

1.1 Forbrug og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM

Ved boring efter olie og gas i Nordsøen bruges borevæsker samt en række hjælpestoffer (bore- og cementeringskemikalier). Borevæskerne opdeles i vandbaserede og ikke-vandbaserede. Anvendelsen af borevæske er nødvendig for at modsvare trykket af olie og gas. OBM er en emulsion af olie eller syntetisk væsker og vand tilsat forskellige hjælpestoffer (borekemikalier). Ved boringen hæfter OBM sig på borespånerne, hvorved der fås en blanding af borespåner og -mudder. Dette restprodukt indeholder olierester, barite samt urenheder i form af tungmetaller (bl.a. kviksølv, cadmium, zink, bly, jern, krom og kobber) og hjælpekemikalier.

Fra ca. 1991 er OBM blevet anvendt i mindre omfang sammenlignet med tidligere. Kun i enkelte tilfælde i forbindelse med boring af komplicerede brønde, og hvor sikkerhedsmæssige forhold har nødvendiggjort det, er anvendelse af OBM blevet tilladt. Forbruget i Danmark af OBM er ca. 5.-8.000 tons årligt og har været stigende de senere år i takt med den større aktivitet i Nordsøen.

Anvendelse og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM er reguleret i den internationale OSPAR-konvention, der forbyder udledning af OBM i havet. Borespåner behæftet med OBM bortskaffes derfor i dag i dansk sektor enten ved injektion under havbunden i feltet eller ved transport til land for videre behandling. Andre lande anvender også metoden injektion under havbunden i bl.a. andre Nordsøfelter.

Ved bortskaffelse på land transporteres borespånerne behæftet med OBM fra borerig til genanvendelsesvirksomhed på Fyn. Transporten sker med forsyningsskib og med lastbil. Genanvendelsesvirksomheden udvinder OBM-borevæsken, der atter kan anvendes som borevæske. Restprodukterne bliver dels deponeret på losseplads og dels behandlet på Kommunekemi.

Ved injektion under havbund i samme felt omdannes borespåner behæftet med OBM til "slam" ved blanding med havvand og efterfølgende nedpumpning under havbunden.

Ved injektion under havbund i andet felt transporteres borespåner behæftet med OBM hen til et andet borefelt for at blive injiceret under havbunden. Denne metode er aktuel, idet ikke alle felter egner sig til injektion, da det kræver særlige geologiske forhold.

For danske boringer bruges primært injektion under havbund i samme felt og i mindre grad bortskaffelse på land. Injektion i andet felt har endnu ikke været praktiseret i Danmark.

1.2 Analysens metode

Denne analyse belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af de tre alternative bortskaffelsesmetoder af borespåner behæftet med OBM. Analysen består af to dele: en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Den velfærdsøkonomiske analyse søger at opgøre den økonomiske påvirkning af hele samfundet, mens den budgetøkonomiske illustrerer de økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer.

Den budgetøkonomiske analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer (her olieselskaberne og genanvendelsesvirksomheden) for hver af de tre alternative bortskaffelsesmetoder. Den budgetøkonomiske analyse viser således de betalingsstrømme, som den enkelte bortskaffelseform giver anledning til. Den budgetøkonomiske analyse kan dermed afdække de økonomiske vindere og tabere ved det enkelte alternativ.

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere hvilken af de tre alternative bortskaffesesformer, der samfundsøkonomisk er at foretrække. I den velfærdsøkonomiske analyse opgøres de ressourcer som samfundet bruger på bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM i hver af de tre alternativer, og dette sammenholdes med de miljømæssige konsekvenser. Hvor det har været muligt, er miljøeffekterne søgt værdisat - dvs. opgjort i kroner og ører - ellers er de alene opgjort kvantitativt (i mængder).

1.3 Budgetøkonomisk analyse (direkte økonomiske effekter)

De to berørte parter er genanvendelsesvirksomheden og olieselskaberne. En række øvrige parter er også økonomisk påvirket i mindre omfang (bl.a. staten), men dette er ikke opgjort separat.

Genanvendelsesvirksomheden har kun indtægter og udgifter ved bortskaffelse på land. Genanvendelsesvirksomhedens nettoindtægt er ca. 600 kr. pr. tons borespåner behæftet med OBM, jf. tabel 1.

Olieselskaberne har ved bortskaffelse på land udgifter til betaling af genanvendelsesvirksomheden for behandling af borespånerne med OBM samt udgifter til transporten fra felt til virksomheden. Den genvundne olie tilhører olieselskabet, som derved får en indtægt (eller besparelse) herfra. Ved de to metoder, der involverer injektion under havbund, er det alene olieselskaberne, der betaler omkostningerne.

For olieselskaberne er injektion under havbund i samme felt, hvor omkostningerne udgør 930 kr./tons, den billigste metode. Omkostningerne øges (pga. transporten hen til andet felt) med ca. 60 pct. til 1.446 kr./tons ved injektion i andet felt. Den dyreste løsning for olieselskaberne er at bortskaffe på land, som koster 1.930 kr./tons, eller ca. det dobbelte af injektion i samme felt. I forhold til injektion under havbund i andet felt skyldes meromkostningerne primært selve behandlingen på genanvendelsesvirksomheden, idet transporten ind til land stort set koster det samme som hen til andet felt.

Tabel 1.
Budgetøkonomiske omkostninger for hver af de berørte parter og for hver alternative behandlingsform. Kr. pr. tons borespåner behæftet med OBM. (1999-priser).

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og to olieselskaber. Note: Beregningen og sammensætningen af nettoudgiften for genanvendelsesvirksomheden er af fortrolighedshensyn ikke vist.

Bortskaffelse på land vil påføre olieselskaberne en merudgift i størrelsesordenen 5-8 mill. kr. årligt sammenlignet med injektion under havbund i samme felt ved en årlig bortskaffet mængde på 5-8.000 tons borespåner behæftet med OBM.

1.4 Velfærdsøkonomisk analyse

For alle tre alternativer er det velfærdsøkonomiske resultat negativt, altså et tab. Det skyldes, at der er tale om bortskaffelse af en affaldsmængde, hvorfor der dels er omkostninger for samfundet forbundet med bortskaffelsen, dels omkostninger ved restprodukternes mulige påvirkning af miljøet.

Det beregnede resultat indeholder dog kun værdien af miljøkonsekvenser forbundet med energiforbruget, dvs. transporten og selve behandlingen (injektion og proces på genanvendelsesvirksomhed). Det drejer sig om emissioner til luft (dvs. CO₂, SO₂, NO_x, HC, CO og PM₁₀). Væsentlige miljøpåvirkninger (OBMs påvirkning af bundfauna omkring platforme, påvirkning af marine fødekæder etc.), som er hele årsagen til, at OBM ikke må udledes direkte til havet og skal bortskaffes på anden vis, er ikke værdisat, men er alene opgjort i tons. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde priser på miljøeffekterne i havet af olierester og tungmetaller. Derfor skal beløbene tages med forbehold, og såvel olie- som tungmetalindhold og øvrige hjælpestoffer bør tages med i overvejelserne.

Injektion under havbund i samme felt giver de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger (1.170 kr./tons), jf. tabel 2. Dette alternativ har både de laveste udgifter og den laveste værdi af miljøeffekter (pga. den manglende transport).

De næstlaveste omkostninger giver bortskaffelse på land (1.666 kr./tons). Selve omkostningerne er forholdsvis lave, hvilket især skyldes værdien af den genvundne olie, der repræsenterer en værdi for samfundet. Alternativet har samlet set de dyreste miljøkonsekvenser af de tre.

Tabel 2.
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved alternative bortskaffelsesmetoder. Kr. pr. tons borespåner behæftet med OBM. (1999-priser).

	Bortskaffelse på land	Injektion i samme felt	Injektion i andet felt
Omkostninger
Proces	1.170	1.125	1.125
Transport	669	-	617
Produktion	-350	-	-
Omkostninger i alt	1.489	1.125	1.741
Miljøkonsekvenser
Proces	120	45	45
Transport til søs	42	-	7
Transport på land	14	-	-
Miljø i alt	177	45	52
Nettoomkostninger	1.666	1.170	1.793
	Ikke-prissatte miljøkonsekvenser
	Deponeres på losseplads/ Kommunekemi	Injiceres under havbund	Injiceres under havbund
Tungmetaller i g/tons
Cadmium (Cd)	<5	<5	<5
Kviksølv (Hg)	<5	<5	<5
Alluminium (Al)	100	100	100
Cobalt (Co)	25	25	25
Krom (Cr)	10	10	10
Kobber (Cu)	70	70	70
Jern (Fe)	14.800	14.800	14.800
Magnesium (Mg)	500	500	500
Mangan (Mn)	3.870	3.870	3.870
Nikkel (Ni)	<5	<5	<5
Bly (Pb)	105	105	105
Zink (Zn)	16	16	16
Baseolie i liter/tons	0	80	80

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og olieselskaber.

Injektion under havbund i andet felt (1.793 kr./tons) giver de højeste velfærdsøkonomiske omkostninger. Det skyldes hovedsagelig, at transporten hen til det andet felt er forholdsvis dyr - ikke meget billigere end at sejle ind til land og derefter med lastbil. Der sejles nemlig det samme antal ture, men blot en kortere afstand, og da det er lejen af skib og containere - og ikke dieselforbruget - der især koster, bliver transportomkostningerne hen til det andet felt forholdsvis høje.

Injektion i andet felt er således den dyreste løsning. Det er ca. 130 kr./tons billigere at sejle ind til land og bortskaffe der. Omkostningerne falder med yderligere ca. 500 kr./tons, hvis man i stedet injicerer under havbund i samme felt. Her skal dog påpeges den usikkerhed og de risici, der er forbundet med at opbevare borespåner behæftet med OBM med indhold af hjælpekemikalier og urenheder i form af tungmetaller og olierester under havbunden (ikke mindst på længere sigt) set i forhold til at deponere dem på en kontrolleret losseplads på land/behandle på Kommunekemi. Ved opbevaring under havbund er der ingen mulighed for fortrydelse, og det er ikke muligt at få de bortskaffede stoffer og materialer op igen.

Samlet set viser beregningerne, at det koster samfundet i størrelsesordenen 3-4 mill.kr. mere pr. år at bortskaffe på land end at injicere under havbund i samme felt ved en årlig bortskaffet mængde på 5-8.000 tons. Ved bortskaffelse på land undgås en eventuel risiko for skadelige miljøpåvirkninger i havet - også på længere sigt - såfremt der sker vandring af det injicerede materiale i formationerne i undergrunden under havbunden.

Denne meromkostning kan opfattes som en risikopræmie for at sikre en sikker og kontrolleret håndtering af borespåner behæftet med OBM.

1.5 Følsomhedsanalyser

Der er gennemført en række følsomhedsanalyser for de velfærdsøkonomiske beregninger for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i udvalgte størrelser, jf. tabel 3.

Tabel 3.
Følsomhedsanalyser. Velfærdsøkonomiske omkostninger. Kr. pr. tons.

Se her!

Udsvinget i nettoomkostningerne spænder fra ca. +200 til –350 kr. pr. tons for de udførte følsomhedsanalyser. Nogle af disse er af mere ekstrem karakter og har primært et illustrativt formål. Det vurderes, at det mest sandsynlige udsving vil ligge i størrelsesordenen +/- 100 kr./tons. Injektion under havbund vedbliver at være det billigste alternativ i alle de udførte følsomheder. Bortskaffelse på land og injektion i andet felt ligger i grundscenariet forholdsvis tæt på hinanden (forskel på 127 kr./tons), men der skal alligevel forbavsende meget til for at rykke balancen mellem de to (rangordenen stort set uændret i alle følsomhederne). En meget lav pris på boreolie (under 2,25 kr./liter – en halvering af det nuværende niveau) gør bortskaffelse på land til det dyreste alternativ.

Salgsprisen på borevæske (OBM) svinger meget og har stor betydning for resultatet for bortskaffelse på land. I analysen er anvendt prisen i 1999 på 3,50 kr./liter. Prisen er imidlertid steget til 4,50 kr./liter primo 2001 pga. stigningen i oliepris og dollarkurs. Dette prisniveau vil forbedre nettoomkostningerne med ca. 100 kr./tons for bortskaffelse på land, men ændrer ikke på rangordenen mellem alternativerne. En fordobling af prisen til 7,00 kr./liter ændrer heller ikke på rangordenen, hvorimod en halvering af prisen til 1,75 kr./liter bevirker, at bortskaffelse på land bliver det dyreste alternativ. De kritiske priser er hhv. 8,45 kr. og 2,25 kr. pr. liter: Over og under bliver bortskaffelse på land det billigste hhv. det dyreste alternativ.

Priserne på miljøkonsekvenserne har også indflydelse på de tre alternativers nettoomkostninger og deres indbyrdes rangorden, men resultaterne er alligevel forbavsende robuste overfor prisændringer. Det skal dog bemærkes, at ikke alle miljøkonsekvenserne er værdisat, jf. ovenfor. Hverken en fordobling eller en halvering af priserne ændrer rangordenen. En CO₂-pris på 45 kr./tons forbedrer bortskaffelse på land med ca. 30 kr./tons, mens en CO₂-pris på 450 kr./tons får nettoomkostningerne for de tre alternativer til stige, men ændrer ikke på rangordenen.

Transportafstanden på 250 km ind til land kan ikke variere meget, idet de danske felter stort set ligger i samme afstand fra kysten. Men hvis virksomheden lå i Esbjerg i stedet for på Fyn, ville transporten med lastbil undgås. Dette forbedrer nettoomkostningerne med knap 100 kr./tons for bortskaffelse på land.

Hvis den samfundsøkonomisk kalkulationsrente forhøjes fra 3 pct. til 6 pct., bliver nettoomkostningerne for bortskaffelse på land lavere. Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente afspejler, hvor meget større vægt befolkningen tillægger forbrug i år i forhold til samme forbrug næste år. Effekter ude i fremtiden tillægges mindre vægt med en voksende kalkulationsrente. Omvendt stiger nettoomkostningerne, hvis den samfundsøkonomiske kalkulationsrente sættes ned til 1 pct. Ingen af disse renteændringer får rangordenen til at ændres, og ændringerne i omkostninger er relativt beskedne.

Skatteforvridning opstår, når de offentlige merudgifter skal skattefinansieres. Det er nemlig ikke omkostningsfrit for samfundet at foretage en sådan omfordeling via skattesystemet, idet skatterne sædvanligvis medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Den marginale omkostning for samfundet herved er fastsat til 20 øre pr. krone opkrævet i skat. Skatteforvridningstabet er imidlertid ikke relevant i denne analyse, da det udelukkende er private virksomheder, der berøres, og ikke den offentlige sektor. Der er derfor ikke udført nogen følsomhedsberegning på skatteforvridningstabet.

1.6 Rapportens opbygning

Kapitel 2 beskriver forbrug, regulering og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM, mens kapitel 3 fortæller om analysens metode. I kapitel 4 opgøres de fysiske konsekvenser opgjort i mængder (tons, km, styk etc.) for hver af de tre alternativer. I kapitel 5 beregnes alternativernes budgetøkonomiske omkostninger. De velfærdsøkonomiske omkostninger er vist i kapitel 6. Kapitel 7 omtaler sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold. Endelig indeholder kapitel 8 en række følsomhedsanalyser, hvor effekten af at ændre på udvalgte størrelser undersøges.

Summary and conclusions

This report is a cost-benefit analysis of various methods of treatment and disposal of oil-contaminated drill cuttings from off shore oil operations in the North Sea. The cuttings contain oil and heavy metals.

In Denmark approx. 5-8000 tonnes of oil-contaminated cuttings have to be treated and disposed of every year.

Three alternative methods for treatment and disposal of the cuttings have been examined:

	Alternative 1: Transfer to shore for recycling and landfilling
	Alternative 2: Re-Injection at the oilfield
	Alternative 3: Re-Injection at another oilfield

Alternative 1. The cuttings are shipped to shore and then transferred by truck to an enterprise on the island Fyn for further treatment. The oil is recovered and most of the remaining waste is landfilled, while the rest is treated at Kommune Kemi. The recycled oil can be used as drilling oil for drilling operations.

Alternative 2. The cuttings are slurrified and re-injected under the seabed on location, i.e. at the relevant oilfield.

Alternative 3. The cuttings are transferred to another oilfield for re-injection under the seabed. This method could be relevant because there should be an annulus available to inject the cuttings into, and this should fulfil certain geological requirements.

The analysis shows the economic consequences for each of the affected parties. The two most affected parties are the oil companies and the recycling firm. The costs for the oil companies are DKK 1930, 930 and 1446 per tonne for alternatives 1 to 3 respectively, cf. table 1. The recycling company has a net revenue of DKK 602 pr. tonne in alternative 1.

Ship to shore (alternative 1) will cost the oil companies another DKK 5-8 million per year compared to re-injection at the well.

The welfare-economic analysis shows the impact on society as a whole. The welfare-economic costs include the monetary value of the environmental effects. However, it has only been possible to value the emissions to the air from the energy consumption, i.e. emissions of CO₂, SO₂, NO_x, HC, CO and PM₁₀ from transport (by ship and by truck) and from the re-injection process and the process at the recycling firm. The important environmental consequences for the sea from the oil content and the heavy metals content are not included in the figures, but are only measured in tonnes. This is due to the lack of prices available for these environmental impacts.

With these points in mind the welfare-economic costs for the three alternatives are DKK 1666, 1170 and 1793 per tonne respectively, cf. table 2. Re-injection at the well is the cheapest method, followed by the ship-to-shore method, while the most expensive method is re-injection at another oilfield. The long-term risks connected with the storage of oil and heavy metals under the seabed should be borne in mind. Furthermore, the fact that re-injection is an irreversible decision should be considered as it is not possible to retrieve the waste once it has been injected.

Society will have additional costs of approx. DKK 3-4 million per year for shipping to shore instead of re-injection at the well. However, the potential environmental risk for the sea is avoided.

Some sensitivity analyses have been made where central parameters have been changed in order to investigate the impact on the results. The following parameters have been changed: interest rate (social time preference rate), sales price of recycled oil, price of environmental effects, and the transport on land (no transport on land at all and transport by train instead of by truck). The sensitivity analyses show that the ranking of the three alternatives seems quite stable and not very sensitive to change. The most realistic variation in the costs is only +/- DKK 100 per tonne.

2 Forbrug, miljøkonsekvenser, regulering samt alternative metoder til bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM)

2.1 Forbrug af OBM og alternativer

Indtil begyndelsen af 1990'erne anvendtes næsten udelukkende oliebaseret boremudder (OBM) ved boringer i den danske del af Nordsøen. Siden er det hovedsageligt vandbaseret boremudder (VBM) og i enkelte tilfælde syntetisk boremudder (SBM), der har været anvendt.

Siden 1991 er der kun i enkelte tilfælde i forbindelse med boring af komplicerede brønde og hvor sikkerhedsmæssige forhold har nødvendiggjort det blevet tilladt anvendelse af OBM. OBM anvendes i såvel efterforsknings- som produktionsboringer. Der kan være flere tekniske forhold, som gør det ønskeligt/nødvendigt at anvende OBM. Således kan der eksempelvis være lag i undergrunden, som på grund af deres kemiske/geologiske sammensætning kun meget vanskeligt kan gennembores med andet end OBM. Sådanne lag kan ved boring med VBM svulme op (swelling), hvilket kan medføre kollaps af det borede hul. Indhentning af repræsentative prøver (borekerner) af de lag, der bores igennem, kan også være den parameter, som afgør, at OBM ønskes anvendt.

Forbruget af OBM er ca. 5-8.000 tons årligt og har været stigende de senere år i takt med den større aktivitet i Nordsøen.

2.2 Miljøkonsekvenser af OBM

OBM kan medføre skadelige effekter på miljøet, og må i Danmark kun udledes i havet i force majeure situationer. Der er udover de miljømæssige problemer også forbundet en række sikkerheds- og arbejdsmiljøproblemer ved håndteringen af OBM, jf. kapitel 7.

2.3 Regulering af brugen af OBM

Anvendelse og bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM er reguleret i den internationale OSPAR-konvention¹.

Baggrunden for en sådan regulering tager udgangspunkt i den overvågning af miljøet omkring platforme, der er gennemført op gennem 1980'erne og 1990'erne, som påviste, at udledning af borespåner behæftet med dieseloliebaserede borevæsker, oliebaserede borevæsker og en række syntetiske borevæsker førte til en kraftig påvirkning af bundfaunaen omkring platformene. Effekterne udmøntede sig som en kraftig reduktion i antallet af tilstedeværende bunddyr, dyr, kraftigt iltforbrug, opbygning af cutting piles (bunker af olieholdige borespåner) i visse sektorer af Nordsøen etc.

OSPAR vedtog i sommeren 2000 beslutning nr. 2000/3 om anvendelse af OBM. Beslutningen indebærer, at udledning af OBM i havet er forbudt. Ligeledes er det forbudt at udlede borespåner forurenet med OBM i en koncentration større end 1 pct². vægt af tørspåner. OBM må heller ikke bruges i de øvre dele af brønden. Dog kan de nationale myndigheder give dispensation af sikkerheds- eller geologiske årsager. Endelig opfordrer bestemmelsen til genindvindelse og genbrug af OBM.

2.4 Bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM

Borespåner behæftet med OBM bortskaffes i dag ved injektion under havbunden eller i landbringning, hvor olien genindvindes, og restproduktet deponeres på losseplads/behandles på Kommunekemi. Ved injektion under havbund anvendes enten den aktuelle boring (dvs. det felt, der bores i)³ eller en nærliggende boring, da injektion stiller bestemte krav til underbunden, hvorfor ikke alle borefelter er egnede hertil.

En anden metode til bortskaffelse omfatter rensning af borespåner med OBM på platformen og efterfølgende udledning til havet samt genanvendelse af OBM efter behandling på land. Denne metode er dog ikke taget i anvendelse i den danske del af Nordsøen, idet den endnu er under udvikling og afprøvning.

For danske boringer bruges to bortskaffelsesmetoder. I 1999 blev ca. 30 pct. bortskaffet på land, mens resten blev injiceret under havbunden i samme felt. I 2000 blev alle borespåner behæftet med OBM bragt i land.

Injektion i andet felt (offsite injektion) har ikke været praktiseret i Danmark, da der ikke har været ansøgninger fra olieselskaberne herom. De legale aspekter ved offsite injektion vurderes i øjeblikket af OSPAR. Offsite injektion betragtes af Danmark som dumpning.

Norge anvender primært injektion i samme felt, men også i andet felt. Holland, som opererer på lavere dybde end Norge, bortskaffer hovedsagelig på land. Tilsvarende for UK.

2.5 Fordele og ulemper ved alternative bortskaffelsesmetoder

Behandling på land samt injektion under havbund i andet felt betyder begge, at borespåner behæftet med OBM skal transporteres bort fra platformen med forsyningsskib og evt. med lastbil. Disse to behandlingsformer kan betyde driftsforsinkelser, da der normalt er meget begrænset kapacitet til opbevaring af borespåner behæftet med OBM på platformen. Der kan også opstå problemer med tilstrækkelig behandlingskapacitet på land på genanvendelsesvirksomheden og lossepladser. Transporten medfører ekstra omkostninger og emissioner til luften. Til gengæld udvindes olien til genanvendelse. Disse to behandlingsformer kan medføre arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med transporten af containere.

Injektion under havbund i samme felt (on site injection) har den fordel, at der ikke er forbundet transportomkostninger hermed. For olieselskaberne er det en meget fleksibel metode, da borespåner behæftet med OBM kan bortskaffes løbende (de kan bortskaffes ligeså hurtigt, som de produceres) og dermed ikke forstyrrer driften af boringen. Der skal dog eksistere et brugbart borehul i nærheden til injektion, og udstyret til selve injektionen er forholdsvis dyrt. Injektionen vil endvidere medføre emissioner til luften.

Injektion under havbund er generelt olieselskabernes foretrukne behandlingsform, og de betragter udvikling af vandbaseret boremudder med samme høje kvalitet som OBM som den bedste alternative løsning. Injektion under havbund forkorter ligeledes deres ansvarsperiode. Ved transport og deponering på losseplads er affaldet også mere synligt for offentligheden end ved injektion under havbund.

Injektion under havbunden er forbundet med den ulempe, at affaldets vandring i formationerne i undergrunden under havbunden ikke altid kan forudsiges med sikkerhed, og de langsigtede konsekvenser af injektion kendes ikke. Injektion under havbunden er en bortskaffelsesmetode, der ikke levner mulighed for fortrydelse, idet man ikke efterfølgende kan hente affaldet op igen.

3 Analysens formål og metode

3.1 Formål

Analysen har til formål at give en samfundsøkonomisk vurdering af alternative bortskaffelsesmetoder af borespåner behæftet med OBM. Analysen omfatter følgende tre bortskaffelsesmetoder:

	Bortskaffelse på land
	Injektion under havbunden i samme felt
	Injektion under havbunden i andet felt

Rensning på platform med efterfølgende udledning til havet samt genbrug af OBM er ikke analyseret, da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger herom endnu.

3.2 Metode

Der er gennemført to typer af analyser: en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Analyserne er baseret på metoderne beskrevet i Flemming Møller m.fl. (2000).

Den budgetøkonomiske analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer (olieselskaberne og genanvendelsesvirksomheden) for hver af de tre alternative bortskaffelsesmetoder. Den budgetøkonomiske analyse viser således de betalingsstrømme, som den enkelte bortskaffelseform giver anledning til. Den budgetøkonomiske analyse kan dermed afdække de økonomiske vindere og tabere ved det enkelte alternativ. Den budgetøkonomiske analyse viser derimod ikke de endelige økonomiske virkninger, der følger af, at f.eks. olieselskaberne kan overvælte hele eller dele af deres omkostninger på forbrugerpriserne.

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvilken af de tre alternative bortskaffesesformer, der samfundsøkonomisk er at foretrække. Påvirkningen af hele samfundets velfærd udtrykkes ved ændringen i befolkningens samlede forbrugsmuligheder. Dette kan opgøres ved et enkelt tal (en balance) – det såkaldte velfærdsøkonomiske overskud. I den velfærdsøkonomiske analyse indgår f.eks. ikke betalinger mellem sektorerne, idet dette blot betragtes som en omfordeling indenfor samfundet. I den budgetøkonomiske analyse er det netop påvirkningen af de enkelte sektorer, der er i fokus.

I den velfærdsøkonomiske analyse opgøres de ressourcer, som samfundet bruger på bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM i hvert af de tre alternativer og dette sammenholdes med de miljømæssige konsekvenser, som samfundet opnår herved. Nogle af miljøkonsekvenserne er søgt værdisat – dvs. opgjort i kroner og ører - mens resten alene er opgjort kvantitativt.

Som for den budgetøkonomiske analyse indgår ikke de afledte effekter i samfundet, herunder bl.a. påvirkning af indkomstfordeling, beskæftigelse, udenrigshandel etc. Inddragelse heraf vil bl.a. kræve en nationaløkonomisk analyse.

For begge typer af analyser antages, at man står over for en teknikvalgsproblemstilling. Det vil sige, at samfundet står i en situation, hvor der skal vælges mellem forskellige teknikker (i dette tilfælde mellem injektion under havbund på den ene side og genanvendelse samt deponering på den anden side). Dette indebærer, at man starter helt fra nulpunktet, hvor det skal besluttes, hvilket af alternativerne der er det mest hensigtsmæssige. I en samfundsøkonomisk beregning bør der nemlig anlægges en længere tidshorisont og ikke skeles til allerede foretagne valg og investeringer. Teknikvalgsproblematik medtager alle omkostninger ved et givet teknikvalg og angiver derfor det optimale teknikvalg uafhængigt af den nuværende situation. Derfor medregnes de fulde investeringer i de tre alternativer - også de allerede afholdte.

Der kan evt. laves en supplerende analyse, der tager udgangspunkt i den nuværende situation, og som kan vise, hvornår det, givet resultatet for teknikvalgsanalysen, er optimalt at udskifte den pågældende teknologi.

Analyserne er baseret på data indsamlet fra

	To olieselskaber
	En genanvendelsesvirksomhed
	En vognmand
	Et firma, der leverer borevæsker (herunder boreolie)

4 Fysiske konsekvenser af tre alternative bortskaffelsesmetoder

I dette kapitel beskrives de fysiske konsekvenser af hver af de tre alternative behandlingsformer. Konsekvenserne opgøres i fysiske størrelser, dvs. mængdemæssige enheder.

Det er forsøgt at opgøre forbruget af ressourcer i de samme fysiske enheder for de tre alternativer, så forbruget lettere kan sammenlignes. Enhederne afhænger dog af, hvilke typer oplysninger, det har været muligt at få fra de forskellige virksomheder. Således er forbruget af arbejdskraft opgjort i timer for genanvendelsesvirksomheden, mens det for olieselskaberne er opgjort i antal dage. Dette hænger sammen med en forskellig aflønning, idet olieselskaberne bruger specialister, der aflønnes per dag, mens genanvendelsesvirksomheden kører i almindelig dagdrift og aflønner pr. time/måned.

Ligeledes er mængden af borespåner behæftet med OBM ikke helt den samme for de tre alternativer. Det skyldes, at mængden for genanvendelsesvirksomheden svarer til fuld kapacitetsudnyttelse, mens mængden for de to øvrige alternativer er den faktisk bortskaffede mængde i 1999 for olieselskaberne. Det er valgt at bibeholde disse mængder, da de tilhørende oplysninger om forbrug af ressourcer (arbejdskraft, investeringer etc.) knytter sig til mængden af borespåner behæftet med OBM. Forskelle i mængderne i de tre alternativer er dog så beskeden, at en umiddelbar sammenligning er mulig. Der omregnes til kr. per tons, når de tre alternativer sammenlignes i kapitel 5 og 6.

Ved bortskaffelse på land transporteres borespånerne behæftet med OBM fra borerig til genanvendelsesvirksomheden på Fyn, jf. fig. 1. Genanvendelsesvirksomheden udvinder olie heraf, og restprodukterne hhv. deponeres på losseplads⁴ og behandles på Kommunekemi. Transporten til land er først med forsyningsskib og derefter med lastbil. Den genvundne olie er en baseolie⁵, som atter kan anvendes til boringer med OBM, dvs. som borevæske.

Figur 1.
Alternative metoder til bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM

Ved injektion under havbund i samme felt omdannes borespåner behæftet med OBM til slam ("slurrificeres") ved opblanding med havvand og efterfølgende nedpumpning under havbunden, jf. fig. 1. Det felt, hvor der bores eller evt. separate boringer i den aktuelle formation⁶ anvendes til injektionen.

Ved injektion under havbund i andet felt transporteres borespåner behæftet med OBM hen til et andet borefelt for at blive injiceret under havbunden, jf. fig 1. Processen med selve injektionen (slurrificeringsprocessen og nedpumpning i undergrunden) er derfor den samme som ved injektion i samme felt. Forskellen i forhold til injektion i samme felt er alene transporten mellem de to felter. Transport hen til et andet felt indebærer dog også håndtering af containere (mange kranløft) og dermed mulighed for et forværret arbejdsmiljø⁷. I de senere år er der udviklet og afprøvet teknikker til transport af borespåner fra borerig til skib uden behovet for mange kranløft af containere. De meget lovende teknikker reducerer problemerne omkring risikoen for arbejderne på boreriggene væsentligt.

4.1 Fysiske konsekvenser af bortskaffelse på land

Konsekvenserne ved denne metode vil være anlæg af genanvendelsesvirksomhed, forbrug af ressourcer til drift og vedligeholdelse af virksomheden, forbrug af ressourcer til transport af borespånerne med skib og lastbil samt resultatet af processen på virksomheden, nemlig den genvundne baseolie, jf. tabel 4. Miljøkonsekvenserne er emission til luften fra processen på virksomheden samt fra transporten. Hertil kommer restprodukter fra processen (spildevand samt affald til deponering på losseplads samt behandling på Kommunekemi). Boks 1 viser i detaljer, hvorledes konsekvenserne er opgjort. Skibstransporten tegner sig for lidt over halvdelen af de samlede emissioner fra transporten.

Virksomheden har oplyst, at det ikke er realistisk, at containerne transporteres med tog i stedet for lastbil. Transporten er under stærkt tidspres, og omlastning til tog vil tage for lang tid. Udvindingen af olie i Nordsøen fordrer, at borespåner behæftet med OBM løbende kan fjernes, da der er begrænset lagerkapacitet på platformene. Derfor er det vigtigt, at containerne hurtigt returnerer fra Esbjerg til platformen. Containerne fra skibet kan direkte overføres til lastbil.

Olieselskaberne har ligeledes oplyst, at man har undersøgt muligheden for at sejle containerne til Fyn (og derefter omlaste til lastbil). Men dette viste sig ikke at være rentabelt pga. et relativt lille antal containere pr. last samt lang sejltid.

Endelig er der forbundet en række problemstillinger omkring sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold ved bortskaffelse på land, jf. omtalen heraf i kapitel 7.

Tabel 4.
Konsekvensskema for bortskaffelse af borespåner behæftet med OBM, enhed (fysiske størrelser) pr. år

1) Tungmetallerne er indeholdt i den deponerede mængde på losseplads
2) Tungmetallerne er indeholdt i den injicerede mængde under havbunden
Kilde: Indsamlede data fra olieselskaber og genanvendelsesvirksomhed.

Boks 1.
Opgørelse af de fysiske konsekvenser for bortskaffelse på land

4.2 Fysiske konsekvenser af injektion under havbund i samme felt

De fysiske konsekvenser af injektion under havbund i samme felt er vist i tabel 4 og nærmere forklaret i boks 2.

Boks 2.
Opgørelse af konsekvenserne for injektion under havbund i samme felt

4.3 Fysiske konsekvenser af injektion under havbund i andet felt

Konsekvenserne er - udover konsekvenserne som for injektion i samme felt - forbruget af ressourcer til transport med skib samt miljøkonsekvenser i form af emission til luft fra dieselforbruget til transporten. Dog vil der være forskelle mht. arbejdsmiljø pga. håndteringen af containere. Boks 3 beskriver, hvorledes konsekvenserne er opgjort.

Boks 3.
Opgørelse af konsekvenserne for injektion under havbund i andet felt

5 Budgetøkonomisk analyse (direkte økonomiske effekter)

En budgetøkonomisk analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer. De påvirkede sektorer er

	Olieselskaberne (der skal af med borespånerne behæftet med OBM)
	Genanvendelsesvirksomheden (der genindvinder olie af borespånerne behæftet med OBM)

I boks 4 er nærmere redegjort for opgørelsen af de budgetøkonomiske omkostninger.

Boks 4.
Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger

5.1 Budgetøkonomiske omkostninger for de tre alternative bortskaffelsesmetoder

Genanvendelsesvirksomheden har selvsagt kun indtægter og udgifter ved metoden bortskaffelse på land. Genanvendelsesvirksomhedens nettoindtægt er ca. 600 kr. per tons borespåner behæftet med OBM, jf. tabel5..

Tabel 5.
Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger for hver af de berørte parter og for hver alternative behandlingsform. 1.000 kr. (1999-priser)

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og olieselskaber. Note: Beregningen og sammensætningen af nettoudgiften for genanvendelsesvirksomheden er af fortrolighedshensyn ikke vist.

Olieselskaberne har en nettoudgift på 1.930 kr. per tons ved metoden bortskaffelse på land.

Ved de to metoder, der involverer injektion under havbund, er det som nævnt alene olieselskaberne, der betaler omkostningerne, mens genanvendelsesvirksomheden ingen nettoindtjening har. Olieselskaberne betaler 930 kr. pr. tons og 1.446 kr. pr. tons for hhv. injektion under havbund i samme felt og i andet felt.

Forskellen mellem olieselskabernes udgifter per tons for metoderne bortskaffelse på land og injektion under havbund i andet felt - 1.930 kr. og 1.446 kr. - skyldes primært behandlingen på genanvendelsesvirksomheden, idet transporten stort set koster det samme.

Set fra olieselskabernes synspunkt er den billigste metode injektion under havbund i samme felt, hvor omkostningerne udgør 930 kr. pr. tons borespåner behæftet med OBM. Omkostningerne øges med ca. 60 pct. til 1.446 kr. pr. tons ved injektion i andet felt. Den dyreste løsning for olieselskaberne er at bortskaffe på land, som koster 1.930 kr. pr. tons, eller tæt på det dobbelte af injektion i samme felt.

I disse opgørelser indgår ikke udgifter forbundet med driftsforstyrrelser af boringen ved de to metoder bortskaffelse på land og injektion i andet felt. Den begrænsede lagerkapacitet på platformen gør, at borespånerne behæftet med OBM løbende skal kunne bortskaffes. Dette kan være vanskeligt, når affaldet skal transporteres bort med skib (enten til land eller til en anden boring)⁸.

Udover olieselskaberne og genanvendelsesvirksomheden vil også en række øvrige parter blive økonomisk påvirket af de tre bortskaffelsesmetoder. Lossepladsen og Kommunekemi har f.eks.  begge indtægter for bortskaffelse af restaffald under alternativet bortskaffelse på land. Vognmanden og firmaet, der står for skibstransporten, har ligeledes indtægter fra transporten i dette alternativ etc. Staten kan også have forskellige indtægter fra grønne afgifter i de tre alternativer (fx afgifter på forbrug af diesel, el samt på udledning af spildevand). Disse påvirkninger er dog af begrænset størrelse sammenlignet med påvirkningen af olieselskaber og genanvendelsesvirksomhed og er derfor ikke opgjort separat.

5.2 Bortskaffelse på land

5.2.1 Den økonomiske påvirkning af genanvendelsesvirksomheden

Genanvendelsesvirksomheden har udgifter til selve behandlingen af borespånerne samt til bortskaffelse af restprodukter fra behandlingsprocessen. Virksomheden har indtægter fra olieselskaberne som betaling for behandlingen . Nettoindtægten udgør 5,3 mill.kr. eller ca. 600 kr. per tons borespåner behæftet med OBM, jf. tabel 6 og boks 5.

Tabel 6.
Budgetøkonomiske omkostninger for genanvendelsesvirksomhed. Bortskaffelse på land

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og olieselskaber Note: Sammensætningen og beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for genanvendelsesvirksomheden er ikke vist af fortrolighedshensyn.

Boks 5.
Beregning af budgetøkonomiske omkostninger for genanvendelsesvirksomhed. Bortskaffelse på land.

5.2.2 Den økonomiske påvirkning af olieselskaberne

Olieselskaberne har udgifter til genanvendelsesvirksomheden for behandlingen af borespånerne. Udgiften andrager 14,4 mill.kr., jf. tabel 7 (og svarer til indtægten for genanvendelsesvirksomheden). Hertil kommer udgifter til transport på 4,9 mill.kr., i alt udgifter på 19,3 mill.kr. Den regenererede olie tilhører olieselskabet, der samtidig sparer udgift til køb af ny boreolie⁹ eller kan sælge den på markedet. Olieselskaberne sparer udgift på 2,5 mill.kr., hvorved nettoudgifterne andrager 16,9 mill.kr., svarende til 1.930 kr. per tons. Boks 6 viser i detaljer, hvorledes udgifterne er beregnet.

Tabel 7.
Budgetøkonomiske omkostninger for Olieselskaber. Bortskaffelse på land.

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og olieselskaber.

Boks 6.
Beregning af de budgetøkonomiske omkostninger for olieselskaberne. Bortskaffelse på land.

5.3 Injektion under havbund i samme felt

Ved injektion under havbund i samme felt er det kun olieselskaberne, der har udgifter. Olieselskabernes udgifter udgør 7,7 mill.kr. eller 930 kr. per tons, jf. tabel 8. Boks 7 viser beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for olieselskaberne.

Tabel 8.
Budgetøkonomiske omkostninger for olieselskaber. Injektion i samme felt.

Kilde: Indsamlede data fra olieselskaber.

Boks 7.
Beregning af budgetøkonomiske omkostninger for olieselskaber.

5.4 Injektion under havbund i andet felt

Injektion i andet felt adskiller sig fra injektion i samme felt alene ved transporten mellem de to felter.

Det er - som for injektion i samme felt - kun olieselskaberne, der har udgifter. Olieselskabernes udgifter udgør 12,0 mill.kr. eller 1446 kr. per tons, jf. tabel 9. Boks 8 viser beregningen af omkostningerne.

Tabel 9.
Budgetøkonomiske omkostninger for olieselskaberne. Injektion i andet felt.

Kilde: Indsamlede data fra genanvendelsesvirksomhed og olieselskaber.

Boks 8.
Beregning af budgetøkonomiske omkostninger for olieselskaber. Injektion i andet felt.

6 Velfærdsøkonomisk analyse

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvilken af de tre bortskaffelsesmetoder, der samfundsøkonomisk er at foretrække. Den velfærdsøkonomiske analyse søger at opgøre den økonomiske påvirkning af hele samfundet, mens den budgetøkonomiske i kapitel 5 illustrerer de økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer (i dette tilfælde olieselskaberne og genanvendelsesvirksomheden), jf. omtalen af de to former for analyse i kapitel 3.

Teknisk adskiller den velfærdsøkonomiske analyse sig i store træk fra den budgetøkonomiske analyse ved, at der anvendes et andet sæt priser, en anden kalkulationsrente, investeringerne opgøres anderledes, og endelig opgøres miljøkonsekvenserne, jf. boks 9, der beskriver den tekniske opgørelse af det velfærdsøkonomiske resultat.

I denne analyse er nogle af miljøkonsekvenserne forsøgt værdisat i kroner og ører, mens resten alene er opgjort i fysiske mængder (kg kviksølv, kg cadmium etc.).

Boks 9.
Opgørelse af priser, investeringer og kalkulationsrente i den velfærdsøkonomiske analyse.

6.1 Sammenligning af det velfærdsøkonomiske resultat for de tre alternative bortskaffelsesmetoder

For alle tre alternativer er det velfærdsøkonomiske resultat negativt, altså et tab. Det skyldes, at der er tale om bortskaffelse af en affaldsmængde, hvorfor der vil være omkostninger for samfundet forbundet med bortskaffelsen, samt belastning af miljøet som følge af øgede udledninger/emissioner. I det følgende omtales det velfærdsøkonomiske resultat derfor som nettoomkostninger.

De velfærdsøkonomiske nettoomkostninger er beregnet til 1.666 kr., 1.170 kr. og 1.793 kr. for hhv. bortskaffelse på land, injektion i samme felt og injektion i andet felt, jf. tabel 10.

Tabel 10.
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved alternative bortskaffelsesmetoder. Kr. pr. tons.

Selve de velfærdsøkonomiske omkostninger til processen alene (behandling på virksomhed eller injektion) koster stort set det samme i alle tre alternativer. Transporten koster også næsten det samme. Forskellen i omkostningerne ligger primært i værdien af den genvundne baseolie, der trækker omkostningerne for bortskaffelse på land ned, samt i fraværet af transportomkostninger for injektion i samme felt.

Værdien af miljøbelastningen er umiddelbart lavest for injektion under havbund i samme felt. Begge de to øvrige alternativer indeholder yderligere (udover selve processen) emissioner fra transport. De højeste miljøbelastninger er bortskaffelse på land på grund af emission fra dieselforbruget til transport og processen på virksomheden. Ved værdisætningen af miljøskaderne er der dog ikke sat pris på belastning ved udledning af tungmetaller, rester af baseolie og kemikalier, men kun på emissioner til luften.

De laveste velfærdsøkonomiske omkostninger er umiddelbart injektion under havbund i samme felt. Dette alternativ har både de laveste omkostninger og den laveste værdi af den miljøbelastning, der kan værdisættes.

De næstlaveste velfærdsøkonomiske omkostninger har bortskaffelse på land. Selve omkostningerne er forholdsvis lave, hvilket skyldes værdien af den genvundne baseolie, der repræsenterer en værdi for samfundet. Alternativet har samlet set de dyreste miljøbelastninger af de tre alternativer.

De højeste velfærdsøkonomiske omkostninger fås ved injektion under havbund i andet felt. Transporten hen til det andet felt er forholdsvis dyr - ikke meget billigere end at sejle ind til land og dernæst med lastbil. Der sejles nemlig det samme antal ture, men blot en kortere afstand, og da det er lejen af skib og containere - og ikke dieselforbruget - der især koster, bliver transportomkostningerne til det andet felt forholdsvis høje.

De værdisatte miljøkonsekvenser omfatter i alle tre alternativer kun emissioner til luften. Indholdet af tungmetaller, rester af baseolie og øvrige hjælpestoffer (kemikalier) er ikke forsøgt værdisat på grund af manglende oplysninger om priser herfor. Indholdet af tungmetaller fremgår af tabel 10. Med til billedet hører derfor, at tungmetallerne, baseolie og andre kemikalier stadig vil være indeholdt i den mængde, der injiceres under havbunden, hvilket indebærer en væsentlig usikkerhedsfaktor. Ved bortskaffelse på land deponeres indholdet af tungmetaller og rester af baseolie/kemikalier under kontrollerede former på losseplads.

6.2 Bortskaffelse på land

De velfærdsøkonomiske omkostningerne for bortskaffelse på land udgør 13,0 mill.kr., jf. tabel 11. Omkostningerne omfatter anlæg og drift, bortskaffelse af restprodukter samt transport fra feltet til virksomheden. Der er fratrukket værdien af produktionen af den genvundne baseolie. Denne antages at erstatte import af en tilsvarende mængde baseolie og repræsenterer dermed en besparelse - en værdi - for samfundet. Baseolien er derfor værdisat med importprisen for tilsvarende mængde ny baseolie. I boks 10 er nærmere redegjort for beregningerne af de velfærdsøkonomiske omkostninger.

Tabel 11.
Velfærdsøkonomiske omkostninger for bortskaffelse på land.

Se her!

Nogle af miljøbelastningerne er søgt værdisat. Således er emissioner til luften opgjort i kroner og ører, mens indholdet af tungmetaller, baseolierester og øvrigt anvendte kemikalier alene er opgjort i mængder. For emissioner til luft er anvendt priser fra Finansministeriets "Analyse af Miljøpolitikkens Omkostninger og Fordele", jf. Finansministeriet (2001). Disse priser er opgjort i prisniveau for 2000, men de er ikke nedskrevet til 1999-prisniveau pga. den i forvejen store usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af disse priser. Værdien af miljøkonsekvenserne i form af emission til luft bliver med disse priser 1,5 mill. kr., jf. tabel 11. Processen på virksomheden tegner sig for ca. 68 pct. af de værdisatte miljøeffekter, mens transporten står for de resterende 32 pct., fordelt med 24 pct. til søs og 8 pct. til lands.

Boks 11 forklarer nærmere om fastsættelsen af priserne.

Værdien af miljøeffekterne er en udgift for samfundet, idet der er tale om øgede emissioner/udledninger (miljøbelastning). Beløbet skal derfor tillægges de velfærdsøkonomiske omkostninger, for at det giver det endelige velfærdsøkonomiske resultat. Det velfærdsøkonomiske resultat bliver dermed omkostninger på 14,6 mill.kr., eller 1.666 kr. per tons.

Boks 10.
Beregning af velfærdsøkonomiske omkostninger. Bortskaffelse på land.

Boks 11.
Beregning af velfærdsøkonomiske miljøkonsekvenser. Bortskaffelse på land.

6.3 Injektion under havbund i samme felt

De velfærdsøkonomiske omkostninger for injektion under havbund i samme felt udgør 9,4 mill.kr. og omfatter kapitaludgifter - leje af maskiner – og drift ved injektion under havbunden, jf. tabel 12. Miljøeffekterne i form af emission fra dieselforbrug er værdisat på tilsvarende måde som for bortskaffelse på land, og udgiften andrager 0,4 mill.kr. De totale velfærdsøkonomiske omkostninger bliver 9,7 mill.kr., svarende til 1.170 kr. pr. tons borespåner behæftet med boremudder. Miljøeffekterne i form af tungmetaller, rester af baseolie og andre kemikalier på borespåner er ikke værdisat, men alene opgjort i mængder. Boks 12 og 13 forklarer nærmere om beregningen af hhv. de velfærdsøkonomiske omkostninger og værdisættelsen af miljøkonsekvenserne.

Tabel 12.
Velfærdsøkonomiske omkostninger for injektion under havbund i samme felt.

Se her!
   

Boks 12.
Beregning af velfærdsøkonomiske omkostninger. Injektion under havbund i samme felt.

Boks 13.
Beregning af miljøkonsekvenser. Injektion under havbund i samme felt.

6.4 Injektion under havbund i andet felt

Omkostningerne adskiller sig fra injektion i samme felt i afsnit 6.3 alene ved transporten mellem de to felter.

Udgifterne forbundet med transporten udgør 5,1 mill.kr., jf. tabel 13. De velfærdsøkonomiske omkostninger inklusive selve injektionen under havbunden bliver dermed 14,5 mill.kr. Boks 14 viser, hvorledes omkostningerne er beregnet.

Udgifterne ved miljøkonsekvenserne er 0,4 mill.kr. fordelt med ca. 13 pct. til transporten hen til det andet felt og de resterende 87 pct. til processen med injektion under havbunden, jf. tabel 13 og boks 14. Miljøbelastning i form af tungmetaller, baseolie og andre kemikalier indeholdt i den injicerede mængde er ikke værdisat, men alene opgjort i mængder.

Det samlede velfærdsøkonomiske resultat bliver da omkostninger på 14,9 mill.kr., eller 1.793 kr. per tons borespåner behæftet med OBM.

Tabel 13.
Velfærdsøkonomiske omkostninger for injektion under havbund i andet felt.

Se her!
   

Boks 14.
Beregning af velfærdsøkonomiske omkostninger. Injektion under havbund i samme felt.

7 Sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold

7.1 Generelt

Sikkerhedsforholdene afhænger dels af, om personer kan komme til skade ved de anvendte arbejdsprocedurer (fx blive klemt, når kraner løfter store byrder) og dels af, om det anvendte udstyr eller tilknyttede forhold kan udgøre en risiko for selve boreplatformens sikkerhedsmæssige situation (om udstyret fx kan forårsage brand eller eksplosion).

Arbejdsmiljøforholdene afhænger dels af de stoffer, der skal håndteres (frigives der fx organiske opløsningsmidler), og dels af de fysiske arbejdsopgaver (fx manuelle løft og dårlige arbejdsstillinger) samt af påvirkninger (fx støj) fra det anvendte udstyr.

Sikkerhed og arbejdsmiljø er meget afhængigt af den bortskaffelsesmetode der vælges, idet typen af udstyr og behovet for håndtering af borespånerne er meget forskellig for de forskellige metoder.

I det følgende vurderes sikkerhed og arbejdsmiljø for processerne på boreplatformen. Der ses således ikke på sikkerhed og arbejdsmiljø under selve transporten til land eller andet felt eller ved driften af genanvendelsesvirksomheden.

7.2 Injektion under havbund i samme felt

Den supplerende behandling af borespånerne sker i alt væsentligt i lukkede systemer. Metoden anvender kraftige pumper for at omdanne de udborede spåner til en grødagtig masse og opbygge et tryk i denne, som muliggør injektion i passende dybde under havbunden. Det supplerende udstyr svarer til andet udstyr, som allerede anvendes på boreplatforme, og udgør ikke en særlig risiko for platformen.

For så vidt angår arbejdsmiljø og personsikkerhed kan udstyret således også sammenlignes med allerede eksisterende udstyr på boreplatformene. Det er en stor fordel for personsikkerhed og arbejdsmiljø, at transport og behandling af borespåner hovedsagelig foregår i lukkede systemer, således at manuel håndtering undgås. Ved en fornuftig udformning og opstilling af udstyret samt ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet vil såvel personsikkerhed som arbejdsmiljø kunne blive fuldt tilfredsstillende.

7.3 Injektion under havbunden i andet felt

Transportmetoden mellem felterne vil være helt afgørende for sikkerhed og arbejdsmiljø. Hvis transporten indebærer manuel håndtering og tunge løft, vil det svare til den, der beskrives for "Bortskaffelse på land". Hvis transporten sker i lukkede systemer, vil forholdene svare til dem, der beskrives for "Injektion under havbunden i samme felt".

7.4 Bortskaffelse på land

De væsentlige sikkerheds- og arbejdsmiljøproblemer for de nødvendige supplerende processer er knyttet til transport og mellemlagring af borespåner internt på boreplatformen samt transport mellem denne og et skib, som kan transportere spånerne til land.

Med den nuværende teknologi kan borespånerne kun fragtes til land i beholdere¹⁰ (containere eller store sække), som kranløftes internt på boreplatformen og mellem denne og skibet.

Problemernes størrelse afhænger af den mængde borespåner, der skal håndteres per time.

Hvis mængderne er små, vil der normalt være plads og tid til at håndtere spånerne på en måde, som ikke medfører specielle problemer. Spånerne kan mellemlagres på boreriggen til vejret er gunstigt for løft af beholdere til skib, uden at mellemlagringen medfører for stor vægtmæssig belastning af platformen eller optager plads i et omfang, som medfører problemer for andre arbejdsopgaver. I denne situation vil sikkerhedsproblematikken være knyttet til et øget antal kranoperationer under udførelse af en boring, og til supplerende manuel håndtering af borespånerne ved lastning af transportbeholderne. Ved små borespånemængder pr. time påvirkes sikkerhed og arbejdsmiljø således af supplerende håndteringstiltag (såvel manuelle som med kran), men der skabes ikke en specielt kritisk situation for sikkerhed og arbejdsmiljø.

Hvis der i en periode udbores store mængder borespåner pr. time er forholdene imidlertid mere problematiske. Det skyldes, at

	Fyldning af hver enkelt transportbeholder vil ske hurtigt, med deraf følgende behov for omrokering af transportbeholdere op til flere gange pr. time. Dette kan vanskeliggør forsvarlig håndtering sideløbende med andre operationer.
	På grund af det høje aktivitetsniveau og de trange pladsforhold kan det være vanskeligt at gennemføre effektiv rengøring i arbejdsområderne Dette vil i så fald kunne medføre øget risiko for arbejdsskader.
	Begrænsede pladsforhold og begrænsning af den tilladelige vægt på dækket af boreplatformen begrænser størrelsen af det mulige mellemlager11. Når lageret er fyldt må borearbejdet stoppe. Dette er dels meget kostbart (boreoperationer kan koste op mod 1 mio. kr. pr. døgn) og det kan i visse tilfælde føre til sikkerhedsmæssige problemer med boringen.
	Der vil være risiko for at flytning af transportbeholdere fra boreplatform til skib forsøges gennemført under ugunstige vejrforhold, med henblik på at undgå at standse borearbejdet på grund af fyldt mellemlager.

Ved de hidtil godkendte danske operationer med oliebaseret borevæske og et stort transportbehov pr. tidsenhed, er de potentielle person-sikkerhedsmæssige problemer blevet reduceret ved operationelle og administrative tiltag. Der har således været behov for at øge bemandingen offshore for at sikre fornødent mandskab til at lede og gennemføre de ekstra kranløft og til ekstra rengøring. Selv om der herved er opnået rimelige sikkerhedsforhold for de enkelte medarbejdere, ville det, overordnet set, være sikkerhedsmæssigt gunstigere at anvende operationelle fremgangsmåder, som ikke medfører behov for øget offshore bemanding og øget bemanding i potentielt farlige arbejdsområder.

Håndtering af store mængder borespåner medfører således særlige sikkerhedsmæssige problemstillinger, som ikke kan imødegås i fuldt tilfredsstillende omfang med den nuværende teknologi.

8 Følsomhedsanalyser

For at teste resultaternes robusthed over for ændringer er der udført en række følsomhedsanalyser. Der er udført følgende analyser:

	Højere og lavere samfundsøkonomisk kalkulationsrente: 6 pct. og 1 pct. i stedet for 3 pct.
	Højere og lavere pris på boreolie: hhv. 4,50 kr., 7,00 kr. og 1,75 kr./liter i stedet for 3,50 kr./ liter
	Højere og lavere pris på miljøbelastninger: hhv. fordobling og halvering af samtlige priser på miljøbelastninger samt højere og lavere pris på CO2-udledning (hhv. 45 kr. og 450 kr. per tons CO2 i stedet for 260 kr. per tons CO2)
	Ingen transport af borespåner med OBM henover land (med lastbil fra Esbjerg til Fyn)
	Transport med tog til Nyborg og derfra med lastbil

Der er ikke lavet følsomheder på afstanden fra feltet og ind til Esbjerg, idet felternes beliggenhed i Nordsøen gør, at der ikke er de store variationsmuligheder for afstanden. Felterne vil med tiden eventuelt kunne rykke tættere på kysten (og ikke længere fra), da der i dag bores i den danske del af Nordsøen, der ligger længst væk fra kysten.

Ligeledes er ikke lavet følsomhedsberegning med skatteforvridningstabet, jf. omtalen heraf i kapitel 1.

Tabel 14.
Følsomhedsanalyser. Nettoomkostninger, kr. pr. tons

Anm.: I grundscenariet er den samfundsøkonomiske kalkulationsrente 3 pct.; pris på ny boreolie 3,50 kr./liter; CO₂-prisen 260 kr./tons; transporten hen over land fra Esbjerg til Fyn med lastbil er 180 km.

8.1 Højere og lavere samfundsøkonomisk kalkulationsrent

Ændringer af rentesatser vil kun få indflydelse på investeringerne for bortskaffelse på land, idet det ikke har været muligt at få oplyst investeringerne i pumpeudstyr for de to øvrige alternativer, og kapitaludgifterne er opgjort som årlige lejeudgifter. Disse følsomheder skal derfor tages med forbehold.

Den samfundsøkonomisk kalkulationsrente forhøjes fra 3 pct. til 6 pct. , og den alternative afkastrate er uændret 6 pct. Effekter ude i fremtiden tillægges mindre vægt med en voksende kalkulationsrente. Det betyder, at når investeringsudgifter skal fordeles over levetiden, bliver de årlige beløb større med stigende rente (kapitalindvindingsfaktoren stiger). Med en stigende rente bliver de årlige investeringsudgifter (annuiteterne) større, idet kapitalindvindingsfaktoren stiger. Men da forrentningsfaktoren (der afspejler de alternative afkastmuligheder) samtidig falder til 1 (den samfundsøkonomiske kalkulationsrente er lig med den alternative afkastrate) bliver nettoresultatet et mindre fald i udgifterne for bortskaffelse på land.

Et fald i den samfundsøkonomiske kalkulationsrente til 1 pct. (den alternative afkastrate uændret 6 pct.) bevirker en mindre stigning i udgifterne for bortskaffelse på land.

Rangordenen mellem de tre alternativer ændres ikke ved ændringerne i rentesatser, og ændringerne må betegnes som relativt beskedne.

8.2 Højere og lavere pris på boreolie

Ændring af markedsprisen for importeret ny boreolie har stor betydning for bortskaffelse på land og dermed også på rangordenen mellem de tre alternativer, jf. tabel 14.

Prisen på boreolie hæves fra niveauet på 3,50 kr. per liter i 1999 til 4,50 kr. per liter svarende til prisniveauet i 2001, idet prisen på boreolie er steget med de stigende oliepriser¹² og USD-kurs. Prisstigningen bevirker, at nettoomkostningerne for bortskaffelse på land bliver en del lavere. Det skyldes, at den regenererede baseolie stiger i værdi. Rangordenen mellem alternativerne forbliver uændret, men bortskaffelse på land bliver væsentligt bedre.

En fordobling af prisen til 7,00 kr. pr. liter ændrer ikke på rangordenen mellem de tre alternativer. Hvorimod en halvering af prisen til 1,75 kr. pr. liter bevirker, at bortskaffelse på land bliver dårligere end injektion under havbund i andet felt.

De kritiske priser på boreolie er hhv. 8,45 kr. og 2,25 kr. per liter. Hvis prisen overstiger 8,45 kr. per liter bliver bortskaffelse på land det bedste alternativ, og hvis prisen er lavere end 2,25 kr. per liter det dårligste alternativ.

8.3 Højere og lavere pris på miljøeffekter

Prisen på miljøeffekterne har også indflydelse på de tre alternativers nettoomkostninger og deres indbyrdes rangorden, jf. tabel 14. Det skal dog bemærkes, at det kun er dele af miljøkonsekvenserne, der værdisættes, nemlig emissioner til luft, mens indhold af tungmetaller, baseolie og rester af kemikalier ikke værdisættes.

Der er lavet beregninger med hhv. en fordobling og en halvering af priserne. Hverken en fordobling eller en halvering ændrer på rangordenen.

Der er også lavet beregninger med en CO₂-pris på hhv. 45 kr. og 450 kr. per tons. En pris på 45 kr. pr. tons er den lave pris anvendt i Finansministeriet (2001), og 450 kr. pr. tons svarer til den høje pris i spektret ofte anvendt af Energistyrelsen. Disse ændringer af prisen på et tons CO₂ får nettoomkostningerne for de tre alternativer til hhv. at falde og stige, men ændrer ikke på den indbyrdes rangorden.

8.4 Ingen transport af borespåner med OBM henover land (med lastbil fra Esbjerg til Fyn)

Ingen transporten med lastbil 180 km fra Esbjerg til Fyn forbedrer nettoomkostningerne for bortskaffelse på land, men rangordenen ændres ikke.

8.5 Transport med tog til Nyborg og derfra med lastbil

Genanvendelsesvirksomheden har oplyst, at det ikke er realistisk, at transporten på land sker med tog i stedet for med lastbil, idet containerne er specialkonstruerede og ikke umiddelbart kan lastes over på tog.

Der er af illustrative grunde foretaget en beregning, hvor det antages, at der anvendes tog fra Esbjerg til Nyborg og derfra med lastbil det sidste stykke til genanvendelsesvirksomheden. I denne beregning indgår ikke eventuelle ændringer på omkostningerne for selve transporten (andre containere, anden pris med tog etc.). Ændringen i transportform næsten halverer værdien af miljøbelastningene af transport på land. Dette har imidlertid kun ringe indflydelse på de samlede nettoomkostninger, og rangordenen forbliver uændret.

9 Litteraturliste

DANOP (2000): Baggrundsnotat – udledning, ilandføring og injektion.

Finansministeriet (2000a): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Fyns Amt (1999): Miljøgodkendelse af Soil Recovery A/S, februar 1999

Finansministeriet (2001): Miljøpolitikkens omkostninger og fordele

Grant, Alastair (2000): Toxicity and Environmental Risk Assesment of Drill Cuttings Piles

Miljø- og Energiministeriet (1995): Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995

Miljø- og Energiministeriet (2000a): Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999

Miljøstyrelsen (1997): Vandmiljø 1996, kapitel 7.7

Montgomery, Mike, Director Brandt Applied Technology Group, (2000): Cuttings Management – Reinjection or Ship-to-Shore?, March 2000

Flemming Møller m.fl. (2000): Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, februar 2000.

Flemming Møller (1989): Samfundsøkonomiske Vurderinger, Finansministeriet

Ekeli, Øystein m.fl. (1999): Phillips drills entire OBM exploratory well with vacuum-cuttings system, Oil and Gas Journal December 20, 1999.

Abukhamsin, Salim A. m.fl. (1998): Plant design allows drillers ro reuse and recycle OBM – Oli-based Mud Conclusion, Oil and Gas Journal June 15, 1998

Abukhamsin, Salim A. m.fl. (1998): Landfills and recycling provide alternatives for OBM disposal, Oil and Gas Journal June 8, 1998.

IBC (2000): Minimising the Environmental effects of drilling Operations, Papers presented on a two day conference 20-21 March 2000, organised by IBC Global Conferences Limited.

RF – Rogaland research (1999): Disposal of oil-based cuttings

Soil Recovery A/S (1998): Miljøredegørelse 1998

Soil Recovery A/S (1999): Miljøredegørelse 1999

Environment & Ressource Technology Ltd (1997): Environmental risk Assesment of Cuttings Disposal Operations.

Bilag A:
Beregning af velfærdsøkonomisk elpris

Bilag A. Beregning af velfærdsøkonomisk elpris
1991-tallene er taget fra tabel 10.5.3. i "Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter" Beregninger er foretaget for 350 MW kulfyret kraftværk med fuld svovlrensning; 97% kul & 3% fuelolie fuelolie

Se her!
   

Anm.: Statistiske kr/tons-priser fra Peter Dahl, ENS