|
Produkters forbrug af transport. Systemanalyse ForordFormål Livscyklusbaseret produktudvikling er en relativt ny disciplin, hvor fokus hidtil ikke i særlig høj grad har været rettet mod produktets transportled, da miljøbelastningen fra disse i forhold til den samlede miljøbelastning fra produkter med "lang" levetid, typisk er af mindre betydning. Tiden er nu inde til, at transportaspektet indtænkes, når produkter udvikles, og at der fokuseres på relationerne mellem produkter og transportkæder og -forbrug i produkters livscyklus. Projektets formål er at afklare:
I forbindelse med produkters transportforbrug afgrænses projektet til kun at omfatte godstransport. Persontransport er således ikke omfattet. Baggrund Miljøstyrelsens interesse i projektet skal ses i sammenhæng med styrelsens indsats inden for miljøstyring, påvirkning af efterspørgslen efter transportydelser og indsatsen for at synliggøre transportens miljøbelastning over for de aktører, der træffer de konkrete valg af betydning for transportens miljøbelastning. Projektet skal desuden ses i sammenhæng med Godspanelets valg af indsatsområder. Miljøstyrelsen er primært interesseret i produkternes forbrug af transport, set over produkternes livscyklus, og det er centralt, om miljøbelastningen fra transport afspejles tilfredsstillende med de nuværende LCA-metoder. Dette kan opsummeres i tre problemstillinger:
Væsentlige miljøpåvirkningerne er:
Endelig kan nævnes dødsulykker, som dog er afgrænset i dette studie, da den ikke her er regnet som en miljøeffekt, men det kan selvfølgelig diskuteres. For udstødningsgasser og andre emissioner er der i UMIP PC-værktøjet effektfaktorer, der omsætter emissionerne til effektpotentialer med hensyn til forskellige miljøeffekter. Der er dog behov for at vurdere toksicitetseffekter af enkeltbestanddele fra VOC samt fotokemisk ozondannelse fra enkelt-VOC'er. For partikler findes der i dag ingen effektfaktorer, og disse indgår derfor ikke i livscyklusvurderingen. Dette er uheldigt, da små partikler fra dieselmotorer kan give anledning til luftvejslidelser, herunder astma og lungekræft samt hjerte- og karsygdomme. Yderligere tyder nye undersøgelser på, at de moderne motorer giver anledning til emission af meget mindre partikler i langt større antal end ældre dieselmotorer. Disse partikler kan trænge længere ned i lungerne og forårsage større skader. Emissioner og deres effekter fra slid af dæk, belægninger på bremser og koblinger samt vejbelægninger tages der i dag ikke hensyn til i LCA. De indirekte emissioner og deres effekter tages der hensyn til i nogle studier, i andre ikke. Det samme gælder tungmetaller fra udstødningen, hvor LCA typisk tager udgangspunkt i ældre oplysninger, som bør revideres. Effekttyper som støj, arealanvendelse og barriere-effekt er indtil videre ikke blevet operationaliseret til brug ved LCA. Støj er ved at blive operationaliseret teoretisk i forbindelse med Miljøstyrelsens LCA-metodeprojekt, og resultaterne herfra vil blive udnyttet i dette projekt. Med hensyn til afgrænsning er nævnt de indirekte emissioner og deres tilgrundliggende faser i transportens livsforløb. Den overordnede samfundsbetragtning medregner som regel kun de direkte emissioner, fx i forbindelse med CO2-politik. Men de indirekte emissioner kan udgøre et forholdsvist stort bidrag, som i alle tilfælde bør vurderes, før eventuelle faser udelukkes. Med hensyn til produkternes transportmængde medtages ofte kun transport af råvarer til produktion og distribution af produktet, hvorimod transport af brændsler til de forskellige procesled og især til produktets energiforbrug i brugsfasen ofte overses. Relationerne mellem produkter og transportkæder og -forbrug i produktets livsforløb er ligeledes et afgrænsningsproblem. Det er således ikke alle transportens miljøpåvirkninger, der i dag er taget i regning ved LCA. Man må derfor forvente, at transports miljømæssige påvirkninger ved anvendelse af en state-of-the-art fremgangsmåde kan blive undervurderet. I den igangværende indsats mangler der:
Disse mangler ønsker Miljøstyrelsen at undersøge med udgangspunkt i UMIPmetoden. Finansiering Dette projekt er 100% finansieret af Miljøstyrelsens Udviklingsordning under Program for renere produkter m.v. Styregruppe Med det formål at følge projektet fagligt, tidsmæssigt og økonomisk har der været nedsat følgende styregruppe:
Kvalitetssikring COWIs afsnit er blevet kvalitetssikret af IPU og vice versa. Forfattere Denne projektrapport er udarbejdet af:
|
