| Indhold |

Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2002

Redegørelse om jordforurening 2001

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning og konklusion

Redegørelsen er Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren om indsatsen på jordforureningsområdet.

Samlet er godt 12.000 lokaliteter kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder. 6.349 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 2(konstateret jordforurening, i det følgende forkortet til V2), og 4.322 er kortlagt på vidensniveau 1(kendskab til aktiviteter der kan have forårsaget jordforurening, i det følgende forkortet til V1). Herudover har kommunerne indberettet i alt 1.152 lokaliteter til amterne, som endnu ikke har taget stilling til kortlægning af disse.

I 2001 har der været en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V2 på 1.056 og en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V1 på 2.552.

I alt 265 lokaliteter er udgået af kortlægningen i 2001. De nye kortlagte arealers størrelse er i gennemsnit kun det kvarte af de tidligere kortlagte arealer.

Der er tale om et bredt spektrum af forureningskilder. Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er årsager til kortlægning på V2 i 2001.

Fokus for kortlægningen er stadig overvejende punktkilder. Diffust forurenede arealer kortlægges i begrænset omfang og kun på V2. Undersøgelser tyder på, at mange ældre byområder er diffust forurenede. Depotrådet er enigt i amternes nedprioritering af kortlægningen i de diffust forurenede områder, indtil man er færdig med de mere forurenede punktkilder.

Amterne har prioriteret både kortlægning, supplerende undersøgelser og oprydninger i jordforureningslovens indsatsområder, dvs, i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg og arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Dette er tilfredsstillende.

Der er næsten ligelig fordeling mellem kortlægning af arealer med bolig m.v. på den ene side og arealer, som kortlægges på grund af risiko for forurening af drikkevandsinteresser på den anden side. 47 % af de arealer, der blev kortlagt i 2001, blev således anvendt til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, 20,5 % lå i områder med særlige drikkevandsinteresse og 23 % lå i områder med drikkevandsinteresse.

Antallet af oprydninger som finansieres af amterne er faldet en smule sammenlignet med 2000. Amterne har rapporteret, at i alt 87 oprydninger er startet i 2001. Ved prioritering af oprydninger er der en overvægt (80%) af boliger og børneinstitutioner m.v. Det skyldes primært, at der i Københavns Kommune er gennemført mange oprydninger i børneinstitutioner.

Amterne har for 3.721 ud af de 6.349 V2-kortlagte lokaliteter vurderet, at 63% er omfattet af lovens indsatsområder.

Set under ét har amterne i 2001 givet særlig prioritet til kortlægning, mens aktiviteten i forhold til videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger er faldende. Vurderet ud fra amternes budgetter for 2002 forventer Depotrådet, at tendensen vil blive forstærket i 2002.

Evalueringen af værditabsordningen blev afsluttet i sommeren 2001. Hovedkonklusionen på evalueringen er, at ordningen har opfyldt sit formål, idet der er behandlet et tilfredsstillende antal sager og løst en væsentlig del af arealanvendelseskonflikten på forurenede grunde.

I 2001 blev givet tilsagn for 34,6 mio. kr. på værditabsordningen. Der har været stor søgning til ordningen i 2001, hvilket har betydet, at ventelisten pr. 1. januar 2002 var på 132 ansøgninger svarende til et samlet beløb på 95,3 mio. kr.

Kommunerne har med jordforureningsloven fået udvidet deres myndighedsopgaver. Kommunerne har således fået helt nye opgaver i forbindelse med anmeldelse af jordflytninger og tilsyn med handlepligten. Desuden er opgaverne i forbindelse med påbud, rådgivning og bistand til amternes kortlægning steget i omfang.

De samlede jordmængder der renses og deponeres i forbindelse med oprydning på kortlagte ejendomme eller med henblik på at undgå kortlægning, er skønnet til 1.168.000 tons og er dermed væsentlig større end den jordmængde, der er opgjort i de tidligere redegørelser. En af årsagerne til den stigende mængde er formentlig stor bygge- og anlægsaktivitet i Københavnsområdet. Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med fastlæggelse af mængder, typer og slutdisponeringssteder ligesom jord fra vejarealer, som f.eks. er fjernet ved vejarbejder eller rabatafhøvling, ikke indgår. Miljøstyrelsen har derfor sat et projekt i gang under teknologipuljeprogrammet m.h.p. at klarlægge disse parametre. Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2003.

Kommunerne har i 2001 fortsat temaindberetningen om årsager til lukning af vandindvindingsboringer. Ud af de 126 boringer som lukkede i 2001, angives årsagen som miljøfremmede stoffer i 9%, pesticider i 37% og nitrat i 6% af tilfældene.

Samlet skønnes der at være gennemført minimum 969 oprydninger i 2001. Heraf er 87 offentligt finansieret, 260 er gennemført under særlige ordninger, primært Oliebranchens Miljøpulje, 166 er under forsikringsordningen for villaolietanke, mens de resterende er frivillige oprydninger eller oprydninger efter påbud til private. De samlede udgifter på jordforurenings området er skønnet til at udgøre 800 mio. kr.

Udgifterne afholdt af amterne ligger på samme niveau som i 2000, men steg i perioden 1995-2000. Amternes egenfinansiering har været stigende.

Med henblik på at give input til ministerens redegørelse om jordforureningsloven til Folketinget i efteråret 2003, vil Depotrådet i 2002 indlede diskussioner om, hvordan loven fungerer.

Summary and conclusions

This investigation is the annual report from the Contaminated Sites Council to the Minister for the Environment, presenting efforts and activities in the field of soil contamination.

A total of well over 12,000 sites have been listed/registered by the regional authorities - 6,349 sites at knowledge level 2 (established soil contamination, referred to as V2) and 4,322 sites were listed at knowledge level 1 (knowledge of activities that may cause soil contamination, referred to as V1). In addition, the local authorities have reported a total of 1,152 sites to the regional councils, which have not yet decided on relevant listing of the sites.

In 2001 the number of sites listed at V2 increased by 1,056, and the number of V1 sites increased by 2,552. A total of 265 sites were removed from listing in 2001. The average area of new listed sites is only ¼ of the previously listed sites.

A range of different sources has contributed to contamination of the sites. Petrol and service stations and other activities involving oil/petrol, together with dry-cleaning establishments, make up the largest group of causes underlying listing at V2 in 2001.

Listing is still based primarily on point sources. Areas contaminated by diffuse sources are listed only to a limited extent, and only at V2. The investigation indicates that many old urban areas are contaminated by diffuse sources. The Soil Contamination Council agrees with the decision of the regional authorities to accord a lower ranking to listing of these areas until listing of the more severely contaminated point sources has been completed.

The regional councils give highest priority to listing, supplementary investigations and clean-up measures in the special target areas designated under the Contaminated Soil Act, i.e. areas with special drinking water interests, abstraction areas for common water supply plants, and areas with housing, children’s institutions or public playgrounds. The council finds this decision very satisfactory.

The distribution between listing of areas with housing etc. on the one hand, and areas listed because of the risk of contamination of drinking water interests on the other, is almost equal. 47% of the areas listed in 2001 were, thus, used for housing, children’s institutions or public playgrounds. 20.5% were located in areas with special drinking water interests, and 23% were located in areas with drinking water interests.

Compared to 2000 the number of remediations financed by the regional authorities was slightly lower in 2001. According to information from the regional authorities a total of 87 remediations were initiated in 2001. In prioritisation of remediations, there is an imbalance in favour of housing and children’s institutions etc. (80%), primarily because the City of Copenhagen has taken remedial measures at a great number of children’s institutions.

Assessments made by the regional authorities show that for 3,721 of the 6,349 V2 sites, 63% are covered by the target areas under the Contaminated Soil Act.

Taken together, in 2001 the regional authorities have given special attention to listing, while activities relating to supplementary investigations and remedial measures have decreased. On the basis of regional authority budgets for 2002, the Contaminated Sites Council expects this tendency will become stronger in 2002.

The evaluation of the Land Depreciation Programme was completed in the summer of 2001. The main conclusions are that the programme has fulfilled its objective, and that a satisfactory number of cases were solved and a significant number of land-use conflicts for contaminated sites were resolved.

In 2001 an amount of DKK 34.6 million (Euro 4.6 million) were committed under the Land Depreciation Programme. Interest in the Programme was strong in 2001, and at January 1 2002, 132 applications were pending, corresponding to an amount of DKK 95.3 million (Euro 12.7 million).

With the adoption of the Soil Contamination Act, the local authorities were given extended responsibilities. One of their new tasks relates to notification of soil transport and supervision of the duty to take action. In addition to this, the tasks relating to notices of orders, consultancy services and assistance to regional councils’ listing efforts have increased.

The total amount of soil cleaned up and deposited in connection with remediation of listed properties or in order to avoid listing, was estimated at 1,168,000 tonnes, and, thus, significantly larger than the amounts reported in previous investigations, one of he reasons is probably extensive building and construction works in the Copenhagen area. However, assessment of amounts, types and final deposit locations is subject to great uncertainty, and, further, soil from road areas removed for instance in connection with road construction or removal of shoulders of soil along roads, is not included. The Danish EPA has therefore initiated a project under the Technology Programme for Soil and Groundwater Contamination, in order to clarify these parameters. The project will, according to plans, be completed in early 2003.

In 2001 the local councils continued their theme reports on causes for closure of water abstraction wells. Of the 126 wells closed in 2001, xenobiotic substances accounted for 9%, pesticides for 37%, and nitrate for 6%.

The total number of remediations in 2001 is estimated at a minimum of 969. Of these, 87 were financed by the public sector, 260 were cleaned up under special programmes, primarily the Danish Oil Industry’s Association for Remediation of Retail Sites, 166 fell under the insurance scheme for oil tanks at houses, while the rest are voluntary remediations or ordered remediations financed by private funds. Total expenditure for soil contamination is estimated at DKK 800 million (Euro 106 million).

Expenditure by the regional authorities is at the same level as in 2000, but increased in the period 1995-2000. Funding by the regional councils themselves has been increasing.

With a view to contributing to the Minister’s report on the Soil Contamination Act, to be presented to the Danish Folketing in the autumn of 2003, the Soil Contamination Council will start discussions in 2002 on how the Act functions in practice.

1 Indledning

1.1 Jordforureningsloven

Lov om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000, og samtidig er den gamle lov om affaldsdepoter ophævet. Hermed er der indført ændrede forudsætninger for amternes arbejde med forurenet jord. Hvor amternes offentlige indsats tidligere skulle koncentrere sig om de gamle affaldsdepoter fra før affaldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne, skal amterne nu i princippet inddrage alle jordforureninger, uanset hvornår de er sket.

Diffus jordforurening fra skorstene, biludstødning og opfyld m.m. er kommet med i den nye lov, dvs. alle jordforureninger skal med i den offentlige indsats, uanset hvordan de er sket. Dog er forurening som skyldes jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v., ikke omfattet af loven.

Det fremgår af jordforureningsloven, at den offentlige undersøgelses- og oprydningsindsats skal koncentreres de steder, hvor forureningen kan have skadelig virkning på grundvand til drikkevandsforsyning eller skadelig virkning på mennesker i boligområder, børneinstitutioner eller offentlig legeplads. Oprydning udenfor disse områder kan komme på tale, hvis særlige forhold taler herfor.

Amterne skal også kortlægge uden for disse højt prioriterede arealer. Her skal kortlægningen danne grundlag for regulering af jordflytninger og regulering af ændret arealanvendelse.

Terminologien er ændret, idet betegnelsen "affaldsdepoter" nu ikke længere anvendes som betegnelse for jordforurening. I stedet anvendes nu betegnelsen "forurenede arealer". Ligeledes er begrebet "registrering af affaldsdepoter" erstattet af "kortlægning af forurenede arealer".

Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2, i det følgende betegnet V1 og V2. Arealer kan kortlægges på V1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på V2 forudsætter dokumentation for forurening. Uden for ovennævnte prioriterede arealer er det tilstrækkeligt, at amterne kortlægger på V1, mens de inden for indsatsområderne skal føre kortlægningen frem til V2.

Oplysninger om kortlagte arealer skal indlægges i matrikelregister fra 1. januar 2001.

Med lov om forurenet jord er der indført en lovpligtig forsikringsordning for ejere af villaolietanke. Forsikringsordningen er trådt i kraft den 1. marts 2000.

Som noget nyt indeholder lov om forurenet jord endvidere bestemmelser om, at myndighederne kan påbyde forurenere at rydde op, uanset om myndighederne kan påvise, at forureneren har udvist ansvarspådragende adfærd. Dog er forureninger fra brand, hærværk og naturkatastrofer undtaget. Det fulde ansvar for oprydning er trådt i kraft den 1. januar 2001.

1.1.1 Opfølgning på jordforureningsloven

1.2 Særlige initiativer til beskyttelse af jord og grundvand

Ud over den indsats, som finder sted i medfør af jordforureningsloven, er der også på andre områder lovgivning og initiativer, som forebygger jordforurening, bl.a. i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Nedenfor er nævnt områder, hvor der har været særlige initiativer i 2001.

1.2.1 Renserier

1.2.2 Benzinstationer og MTBE

For at imødegå problemer med forurening af jord og grundvand med olieprodukter fra benzinstationernes tankanlæg, herunder forurening med Methyl-tert-Butylethylen (MTBE), er der igangsat en række initiativer. MTBE tilsættes til benzin for at hæve oktantallet, bl.a. som følge af, at bly er fjernet fra benzinen.

For at få overblik over omfanget af forurening af grundvandet med MTBE har Miljøstyrelsen i september 2001, i regi af Vandpanelet,. etableret en status for fund af stoffet. Status var, at der for de almene vandværker (vandværker som forsyner mindst 10 ejendomme) pr. september 2001 var fund i omkring 6 % af de undersøgte vandværksboringer. Vandpanelet består af repræsentanter for de største vandforsyninger i Danmark, Danske Vandværkers Forening, Danmarks Private Vandværker, Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt, GEUS og Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har drøftet problemet med den danske oliebranche, idet styrelsen mener, at anvendelsen af MTBE i benzin er en trussel mod drikkevandsforsyningen. Dette skyldes, at stoffet er mobilt i jord og grundvand og selv i lave koncentrationer kan gøre vand udrikkeligt på grund af luft og smag.

1.2.3 Udfasningsplan fra Oliebranchens Fællesrepræsentation

Drøftelserne har ført til, at Oliebranchens Fællesrepræsentation i 2000 offentliggjorde en udfasningsplan for MTBE. Planen indeholder følgende initiativer:

1. Senest fra den 1. oktober 2001 skal 92 og 95 oktanbenzin ikke være tilsat MTBE.
2. Salget af 98 oktan benzin (med MBTE) bliver fra den 1. maj 2001 begrænset til mindre end 10 % af det hidtidige.

Udfasningsplanen løber, for så vidt angår fjernelse af MTBE fra 92 og 95 oktan benzin, indtil videre kun til udgangen af 2004, hvor skærpede krav til benzinens aromatindhold, jf. EU´s brændstofsdirektiv, måske igen kan nødvendiggøre tilsætning af MTBE til 95 oktan benzin for at holde oktantallet oppe. Der er dog blandt EU’s miljøministre opnået enighed om, at det enkelte medlemsland kan gribe ind med midlertidige foranstaltninger over for anvendelsen af MTBE, såfremt der opstår alvorlig forurening af grundvandet med MTBE.

Hvad angår antal salgssteder for 98 oktan benzin, er dette blevet begrænset til 124. Salget foregår primært fra benzinstationer med høj teknisk standard og dermed relativ høj sikkerhed mod udslip af benzin til jord og grundvand. Hovedparten af disse stationer er beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Formålet er at begrænse antallet af mulige forureningskilder. Salget af 98 oktan benzin med MTBE er da også faldet fra et niveau på ca. 20 % i 2000 til 2,5 % i 2001. Faldet er sket jævnt i løbet af året, og i december måned 2001 udgjorde salget kun knapt 2 %.

1.2.4 Ny grænseværdi for MTBE i drikkevand

På baggrund af nye undersøgelser vedrørende MTBE’s smag og lugt i drikkevand er den hidtidige administrative grænseværdi på 30 mikrogram pr. liter reduceret til 5 mikrogram pr. liter, idet der dog bør tilstræbes under 2 mikrogram pr. liter.

1.2.5 Ny bekendtgørelse om benzinstationer

Bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg er trådt i kraft den. 1. juli 2001. Bekendtgørelsen skal reducere risikoen for udslip af olieprodukter. Bekendtgørelsen stiller skærpede krav til etablering af nye benzinstationer og til eksisterende stationer.

2 Generelle forudsætninger for redegørelsen

2.1 Baggrund for redegørelsen

I den tidligere affaldsdepotlov (Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996 af lov om affaldsdepoter) var det fastlagt, at miljø- og energiministeren nedsætter et råd, Depotrådet, som skal følge myndighedernes administration af loven og udarbejde en årlig redegørelse til miljø- og energiministeren. Som led heri skal amtsrådene afgive en årlig indberetning til Depotrådet om gennemførte aktiviteter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for de kommende år. Kravet om en årlig redegørelse til miljø- og energiministeren blev gennemført ved lov nr. 396 af 22. maj 1996 i forbindelse med, at beslutnings- og godkendelseskompetencen vedrørende afværgeforanstaltninger på alle typer af affaldsdepoter pr. 1. juli 1996 fuldt ud blev henlagt til amtsrådene. Denne bestemmelse er videreført i jordforureningslovens §24.

I Miljø- og Energiministeriets cirkulære af 19. oktober 2000 blev kravene til amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes årlige indberetning for 2000 og 2001 fastlagt (cirkulæret er vedlagt som bilag A). Indberetningen skal indeholde oplysninger om jordforurening, uanset tidspunktet for den skete forurening eller hvordan forureningen er sket, og uanset om det er en punktkilde eller en diffus kilde.

Den elektroniske indberetning sker i form af en total indberetning af data om alle lokaliteter, der er eller har været berørt af forurening. Det betyder, at nogle oplysninger vil være korrigeret i forhold til tidligere år, fordi der er sket nye aktiviteter på tidligere indberettede lokaliteter. Erfaringen viser, at nogen data indberettes med 1 års forsinkelse. Det betyder eksempelvis, at hvis man sammenligner antallet af afværgeforanstaltninger i 2000 opgjort i denne redegørelse, med antallet af gennemførte afværgeforanstaltninger opgjort i "Redegørelse om Jordforurening 2000", vil man konstatere, at antallet for 2000 er større i denne redegørelse end i redegørelsen for 2000.

Den skriftlige indberetning har siden 1998 også indeholdt oplysninger om boringer ved almene vandværker, som er lukket, eller hvor der er iværksat avanceret vandbehandling i indberetningsåret.

Indberetningen er sket dels via edb-systemet ROKA (Registret Over Kortlagte Arealer), dels via en skriftlig indberetning. Kommunerne har (via amterne) indberettet oplysninger om forureninger, hvor de er tilsynsmyndighed, og om lukkede vandindvindinger. Tidsfristen for indberetning har været 1. marts 2002. Indholdet af cirkulærets krav blev fastlagt af miljø- og energiministeren efter drøftelser i Depotrådet den 21. september 2000.

På grund af visse uoverenstemmelser mellem de oplysninger, der var indgivet skriftligt henholdsvis elektronisk vedr. aktiviteter i 2001, har Miljøstyrelsen i september 2002 bedt amterne om at gennemføre en kvalitetskontrol.

2.2 Depotrådet

Depotrådet er nedsat i henhold til Jordforureningslovens § 24. Pr. 1. december 2002 har rådet følgende sammensætning:

Kontorchef Palle Boeck,
Miljøstyrelsen, 14. kontor
(formand)

Vicekontorchef Christian Bækgaard
Amtsrådsforeningen

Civilingeniør Rikke Vinten Nielsen
Frederiksberg Kommune

Miljøkonsulent Anne Marie Zinck
Landboforeningerne

Kontorchef Henrik Winther Nielsen,
Københavns Kommune, Miljøkontrollen

Direktør Jørn Gettermann
Københavns Amt

Fuldmægtig Niels Remtoft
Kommunernes Landsforening

Miljøkonsulent Camilla Mathiesen
Dansk Industri

Lektor Jens Chr. Tjell,
Danmarks Naturfredningsforening

Cand.tec.soc. Jens Andersen,
Dansk Vand- og Afløbsforening

Akademiingeniør, Cand. jur. Henrik Fausing
Danske Entreprenører

Sekretariat, Miljøstyrelsen, 14. kontor:
Irene Edelgaard
Inger Asp Fuglsang
Christina Burkal

Miljøkonsulent Anne Marie Zinck er indstillet af Dansk Familiebrug, De Danske Landboforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab. Cand. tec.soc. Jens Andersen er indstillet af Danske Vand- og Afløbsforening og Foreningen af Vandværker i Danmark.

På jordforureningsområdet varetager amter, kommuner og Amternes Videncenter for Jordforurening områder på det decentrale niveau. Amterne er de kompetente myndigheder vedrørende kortlægningen og den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Kommunerne samarbejder med amterne om kortlægningen og varetager administrationen af anmeldelsen af jord fra kortlagte arealer og offentlige vejarealer. Desuden varetager kommunerne det generelle tilsyn. Amternes Videncenter for Jordforurening støtter amternes decentrale opgavevaretagelse. Depotrådet og Miljøstyrelsen skal skaffe sig centralt indblik i amternes opgavevaretagelse. Miljøstyrelsen har et særligt ansvar for at initiere teknologiudvikling og fagligt administrationsgrundlag og Amternes Videncenter for Jordforurening varetager praktiske og koordinerende opgaver vedrørende oprydning af jordforurening, herunder videnopsamling.

Depotrådets opgaver er fastlagt i jordforureningsloven og i bekendtgørelse nr. 1046 af 16. december 1999 om Depotrådets sammensætning og virksomhed. Rådet skal sikre en samlet viden om jordforureningsområdet, og dette skal bl.a. ske ved de årlige indberetninger fra amterne. Rådet skal mere overordnet vurdere behovet for teknologiudvikling og forudsættes hvert år at afgive en anbefaling vedrørende principper og programområder. Depotrådet skal således følge myndighedernes administration af jordforureningsloven og også rådgive miljøministeren i forbindelse med udfærdigelse af regler efter jordforureningsloven.

Depotrådet har afholdt 2 møder i 2001.

3 Amternes administration af jordforureningsområdet

3.1 Ressourceforbrug i 2001

Den nye jordforureningslov trådte i kraft pr. 1. januar 2000. Det var en forudsætning for lovforslaget, at den nye lov ikke ville medføre merudgifter i forhold til den hidtidige indsats.

Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen.

I 1996 indgik regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for opgaverne på jordforureningsområdet på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i 1998, 1999, 2000 og 2001. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 blev der afsat yderligere 75 mio. kr. til grøn beskæftigelse på jordforureningsområdet i 1997 samt 40 mio. kr. i hvert af årene 1998, 1999 og 2000. I 2000 blev udarbejdet et aktstykke, som indebar, at staten skal kompensere kommunerne med 10 mio. kr. årligt fra og med 2000, mens amterne skal kompenseres med 10 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002.

Rammen for 2001 er, som nævnt ovenfor, udvidet med 10 mio. kr. til amterne og 10 mio. kr. til kommunerne. Midlerne skal dække amternes og kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne etc., med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system, hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister startede 1. januar 2001.

Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2001 fremgår af tabel 3.1. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996, og som pr. 1. januar 2000 blev videreført med den nye jordforureningslov.

Tabel 3.1
Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2001

kilde: Miljøstyrelsen
*bevillingen.

Ressourceforbruget på jordforureningsområdet var jf. tabel 3.1. i 2001 375 mio. kr. I 1999 og 2000 var ressourceforbruget på jordforureningsområdet 325 mio. kr. henholdsvis 387 mio. kr.

Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter afholdt af Banestyrelsen og Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 392 mio. kr. i 2001.

De statslige ordninger, værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 5 og kapitel 9, mens Banestyrelsens og Forsvarets indsats er uddybet i kapitel 7. Amternes ressourceforbrug er nærmere beskrevet i tabel 3.2.

Tabel 3.2.
Amternes ressourceforbrug på jorudforureningsområdet i 2001, mio. kr.

Amternes ressourceforbrug excl. administration (personaleforbrug) var 216,6 mio. kr. i 2001. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på 191,7 årsværk (antal personer) i 2001. Værdien af et årsværk i de enkelte amter er skønnet til kr. 600.000 inkl. overhead. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 115 mio. kr. i 2001. Amternes totale udgifter beløber sig derved til ca. 331,6 mio. kr.

Til sammenligning var amternes ressourceforbrug excl. administration 222,4 mio. kr. i 2000. og årsværkforbruget på 178,8 svarende til et samlet forbrug i 2000 på 329,6 mio. kr. Tallene viser, at amternes samlede ressourceforbrug i 2001 var ca. 6 mio. kr. lavere end i 2000 (ekskl. årsværk), men i 2001 2 mio. kr. større end i 2000 når personaleforbruget medregnes.

Det fremgår af redegørelse om jordforurening for 2000, at amterne for 2001 budgetterede med et samlet forbrug inkl. årsværk på 377,1 mio. kr. i 2001, hvilket er ca. 45 mio. kr. over det faktiske forbrug i 2001.

Forskellen mellem det budgetterede forbrug og det faktiske forbrug skyldes, at der ikke er anvendt så mange ressourcer på projektering og afværgeforanstaltninger som forventet.

Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 332 mio. kr., for amternes bloktilskud på 191 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 141 mio. kr., jf. tabel 3.1. Der ses her bort fra de 10 mio. kr., kommunerne får. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau) til området. Amterne har i de seneste tre år tilført området flere penge, end de forpligtede sig til i aftalen med regeringen.

3.2 Amternes indsats

Amternes indsats på jordforureningsområdet falder indenfor 3 hovedområder: kortlægning, undersøgelse og afværgeforanstaltninger. Disse områder behandles i henholdsvis afsnit 3.3, 3.4 og 3.5.

3.3 Kortlægning

3.3.1 Status for kortlægning pr 31.12.2001

Pr. 31.12 2001 var i alt 6.349 lokaliteter kortlagt på V2, svarende til en tilvækst på 1.056 i 2001. De 6.349 lokaliteter fordeler sig på 4.789 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 1.560 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2.

Pr. 31.12.2001 var 4.322 lokaliteter kortlagt på V1, svarende til en stigning på 2.552 lokaliteter i løbet af 2001. Frem til jordforureningslovens ikrafttræden skete der ikke en formel kortlægning af lokaliteter på V1.

Herudover er i alt 1.152 lokaliteter indberettet af kommunerne som forureninger, der har fundet sted fra midten af 1996 og fremefter. Amterne har ikke nået at tage stilling til kortlægning af disse lokaliteter. Antallet er en smule mindre end ved sidste opgørelse pr. 31.12.2000, hvor der blev indberettet 1.170.

Samlet betyder det, at knapt 12.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder.

Tabel 3.3.
Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2001.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001

Da kortlægningsprocessen indebærer, at nogle lokaliteter først kortlægges på V1, for efter supplerende undersøgelser at overgå til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2, ligesom lokaliteter kan udgå af kortlægningen på begge niveauer, er den opgjorte tilvækst i tabel 3.3 udtryk for differensen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede på begge niveauer. Da antallet af lokaliteter, der er V2 kortlagt i 2001 er mindre end end tilvæksten i forhold til 2000, må det konkluderes at nogle lokaliteter, som blev kortlagt i 2000 ikke blev indberettet ved indberetningen for 2000 men først er indberettet ved indberetningen for 2001. Der er flere oplysninger om lokaliteter, der udgår af kortlægningen, i afsnit 3.3.4.

3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening

Frem til jordforureningslovens trådte i kraft kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2001 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger. Af bilag A fremgår, hvilke aktiviteter, der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår, at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som fyld-og losseplads, oplag af olie, autoreparationsværksted, benzin- og servicestation, maskinindustri eller renseri, hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (er markeret med fed i bilag A og er desuden præsenteret i tabel 3.4).

Amterne har ved V2-kortlægningen i 2001 (ligesom i 2000) prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, renserier, maskinindustri og benzin- og servicestationer højt.

Tabel 3.4.
Kortlagte arealer, opgjort på Aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Kun aktiviteter, som udgør mere end 5%, er medtaget. Se i øvrigt bilag A.
Kilde : Amters og kommuners edb-indberetning¹

Også i 2001 udgjorde benzin- og servicestationer en meget stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Det skyldes formentlig, at de mange tidligere benzin- og servicestationer (ca. 6500), som er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og endnu ikke har fået igangsat en oprydning, som konsekvens af den nye jordforureningslov kortlægges. Kortlægningen af de mange benzin- og servicestationer gør, at de øvrige aktiviteter der er årsag til kortlægning, procentvis får en mindre fremtrædende rolle.

Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i meget begrænset omfang. I løbet af 2001 er der dog kortlagt 73 lokaliteter på V2 begrundet i forurening fra disse aktiviteter. Dermed udgør de tilsammen 6,3 % af de lokaliteter, der blev kortlagt i løbet af 2001. Af det samlede antal V2-kortlagte aktiviteter udgør diffus forurening og tilført forurenet fyldjord dog kun 0,7 %. (Bilag A).

Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2001 ca. 163 km². 75 km² er kortlagt på V2, mens de resterende 88 km² er kortlagt på V1.

Det V2-kortlagte areal er således 4 km² større end det areal, som var kortlagt på V2 pr. 31.12.2000. Som de foregående år er der en klar tendens til, at de nye lokaliteter, som kortlægges, er mindre end tidligere, da den stadig mere fintmaskede kortlægning betyder, at det er forureninger af arealmæssigt mindre omfang, der kortlægges. Det gennemsnitlige areal af samtlige V2-kortlagte lokaliteter er 11.800 m² , mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter, der er V2-kortlagt i 2001, er 4.475 m². Den gennemsnitlige arealstørrelse for arealer kortlagt i 2001 er dermed en smule højere end i 2000, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for de arealer, der blev kortlagt, var 3.717 m².

Det gennemsnitlige areal af de V1-kortlagte lokaliteter er 18.119 m², og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2-arealerne. Grunden til at det gennemsnitlige V1-areal er større end det gennemsnitlige V2-areal, er at de branchetyper, som p.t. er kortlagt på V1, typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper med det gennemsnitligt største V1-kortlagte arealer fremgår af tabel 3.5.

Tabel 3.5.
Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper, der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer.
Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2001.

Arealer som skove og gartnerier, frugtplantager og lignende kan kun kortlægges, hvis forureningen skyldes en punktkilde, f.eks. en vaskeplads, eller hvis forureningen har en punktkildelignende karakter. Opgørelsen i tabel 3.5. tyder på, at amterne ved kortlægningen af disse arealtyper ikke i alle tilfælde har søgt at begrænse kortlægningen på V1 til den del af arealet, som må formodes at kunne have en forurening af punktkildelignende karakter. Det kortlagte areal bliver herved unødvendigt stort. Det er ikke i overensstemmelse med kortlægningsvejledningens retningslinier om at afgrænse forureningen til de aktiviteter, der kan være kilde til forurening, f.eks. en nedgravet tank.

Det gennemsnitlige areal af de brancher, som oftest indgår i kortlægningen , jf. tabel 3.4, er præsenteret i tabel 3.6.

Tabel 3.6.
Gennemsnitlig areal for de aktivitetstyper, der oftest fører til kortlægning.
Kilde: Amters og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2001.

3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsen

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af flere amters skriftlige indberetning at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højest, og at arealanvendelseskonflikter prioriteres lavt, med mindre forureningen udgør en akut trussel.

512 af de 1.033 lokaliteter, som blev V2-kortlagt i 2001, svarende til ca. 50%, anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens §6, stk.2 (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner). Langt hovedparten (483 lokaliteter eller 46.8%) er bolig eller børneinstitution og offentlig legeplads og dermed inden for lovens indsatsområder. Heraf indgik kun én offentlig legeplads. De resterende 550 lokaliteter, som er kortlagt i 2001, anvendes til andre formål, men en stor del af disse ligger i lovens indsatsområder, idet de ligger i områder, hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Ifølge indberetningen fordeler de sidste 53,2% sig på 20,5 % i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 23,0 % i områder med drikkevandsinteresser (OD), mens 9,4% ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). En del af de lokaliteter, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed være inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. Det er ikke p.t. muligt at opgøre antallet. En del af de lokaliteter, der anvendes som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, ligger desuden i OSD(42%) og OD (37%). Langt hovedparten af V2 lokaliteterne, som er kortlagt i 2001, ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder.

Tabel 3.7:
Procentvis og antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på henholdsvis bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, på drikkevandsområder.
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001

Ca. 10 % af kortlægningen på V2 i 2001 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Af disse arealer er ca. 1/3 omfattet af § 6, stk. 2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter.

Efter loven har boligejere, hvis ejendom kortlægges på V1, krav på at få ejendommen undersøgt m.h.p. kortlægning på V2 inden for 2 år, efter at anmodningen er fremsat. Frederiksborg og Vestsjællands Amt oplyser, at hver anden boligejer benytter sig af muligheden. Det er ikke muligt på baggrund af indberetningen at se, om der er tale om en generel tendens for hele landet.

3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen

Lokaliteter, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. Lokaliteter kan udgå på kortlægningen på både vidensniveau 1 og 2. I tidens løb er 1.229 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen, og på 443 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for, at de 1.229 lokaliteter er udgået af kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel 3.8.

Tabel 3.8.
Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2001, antal og baggrund for beslutning.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001

Frem til jordforureningslovens ikrafttræden dækker opgørelsen kun lokaliteter, som blev afmeldt efter affaldsdepotloven, svarende til at udgå af kortlægningen på V2. De arealer, som ryddes op og ikke når at blive kortlagt, indgår ikke i statistikken. Nogle amter har tidligere indberettet sådanne lokaliteter som afmeldte, og de har i forbindelse med indberetningen for 2001 ændret angivelserne i indberetningen. Det betyder, at antallet af afmeldte lokaliteter fremstår som mindre pr. 31.12.2001, end det var pr. 31.12.2000.

Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pr. år, er steget betydeligt de seneste to år og særligt i 2001. Det skyldes, at arealer, der udgår efter kortlægning på V1, nu også medregnes. Med den forøgede kortlægningsaktivitet, der kan ses efter jordforureningslovens ikrafttræden, særligt i 2001, stiger antallet af lokaliteter, der afmeldes. ligeledes.

3.4 Prioritering/undersøgelse

Når en lokalitet er kortlagt på V2, gennemfører amterne supplerende undersøgelser på de lokaliteter, som ligger inden for de offentlige indsatsområder, med henblik på at få fastlagt det nærmere indsatsbehov.

I 2001 er der i hele landet gennemført 473 undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser. (Tabel 3.9)

En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor amterne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning, skulle kortlægges.

Tabel 3.9.
Antal lokaliteter hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i 2001.
Kilde: Supplerende oplysninger fra amterne september 2002.

Forurening måles ikke kun i selve jorden men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb)eller findes i jordens poreluft. (tabel 3.10).

Tabel 3.10.
Hyppighed af forureningskomponenter konstateret i forurenet jord¹
Kilde: Amters og Kommuners edb-indberetning

3.5 Oprydning

I perioden 1994–2001 er der gennemført 568 amtsligt finansierede oprydninger(før uddelegeringen i 1996 også statsligt finansierede) (tabel 3.11).

I 14 tilfælde er der desuden gennemført oprydning efter værditabsordningen på de samme lokaliteter, som der er sket amtsligt finansierede oprydninger på. I alt er der indberettet 115 oprydningsprojekter efter værditabsordningen på i alt 100 lokaliteter. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er beskrevet i kapitel 5.

Tabel 3.11.
Antal offentligt igangsatte oprydninger i perioden 1994 –2001, excl. Oprydninger under værditabsordningen.
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001, og supplerende oplysninger fra amterne september 2002.

Efter at der i 2000 var en stigning i antallet af amtsligt finansierede oprydninger primært pga. en stigende oprydningsaktivitet i Københavns Kommune, er antallet af amtsligt finansierede oprydninger faldet en smule, til trods for at oprydningsaktiviteten i Københavns Kommune er steget yderligere.

Blandt de 87 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2001, er der en overvægt af projekter på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner set i forhold til lokaliteter med drikkevandsinteresser. Dette kan forklares ved de mange projekter, som Københavns Kommune har gennemført i børneinstitutioner.

Tabel 3.12.
Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2001 opdelt på årsag til indsats,
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001, supplerende oplysninger fra amterne september 2002.

Det fremgår af tabel 3.12, at amterne generelt set ved prioriteringen af oprydningsprojekter følger jordforureningslovens indsatsområder. 96% af oprydningerne på de 87 lokaliteter ligger inden for indsatsområderne.

3.5.1 Valg af afværgemetode

Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Af tabel 3.13 fremgår det, at tendensen fra de foregående år fortsætter, således at der igangsættes et mindre antal afværge-pumpninger, end der gjorde tidligere. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in-situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning.

Tabel 3.13.
Antal Igangsatte afværgeforanstaltning opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001.

Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ projekter.

Tabel 3.14 indeholder en oversigt over, hvor mange amtslige afværgeforanstaltninger, der var i drift i 2001.

Tabel 3.14.
Antal amtsligt finansierede projekter med driftsfase i 2001.
Kilde: Supplerende oplysninger fra amterne september 2002

4 Planer for den offentlige indsats i 2002

4.1 Ressourceforbrug i 2002

Indsatsen skal i 2002 fortsætte efter de samme principper der var gældende for 2001.

Miljøstyrelsen forventer i 2002 et ressourceforbrug i stat og amter på ca. 410 mio. kr. Hertil kommer indsatsen fra DSB/Banestyrelsen og Forsvaret. Ca. 200 mio. kr. vil være fordelt over bloktilskud, mens der er afsat henholdsvis 25,5 mio. kr. og 7,3 mio. kr. til Værditabsordningen og Teknologipuljen. Amternes budgetlægning er foretaget på denne baggrund.

Tabel 4.1 viser amternes budgetter for 2002. Amternes udgifter til kontingent til Amternes Videnscenter for Jordforurening er ikke medtaget.

Tabel 4.1.
Amternes forventede ressourceforbrug på jordforureningsområdet i 2002, mio. kr.

5.1 Værditabsordningen

Med værditabsordningen, der trådte i kraft i 1993, fik boligejere, der uforvarende var blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få foretaget en offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling som udgangspunkt på ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på en grund stadig er en restforurening tilbage, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig.

Den enkelte boligejer skal selv søge sit amt om at komme med i ordningen. Amtet står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom undersøgelser på grunden, ansøgning om midler til Finansstyrelsen og selve arbejdet med oprydningen. Hvor amterne foretager en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af den almindelige offentlige oprydningsindsats, sker indsatsen efter værditabsordningen i den rækkefølge ansøgningerne indkommer. De ansøgninger, der ikke kan imødekommes inden for den gældende økonomiske ramme, kommer på venteliste og bliver efterfølgende imødekommet, når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen.

Figur 5.1 viser udviklingen i aktiviteten på ordningen siden 1994

Der var en begrænset søgning på ordningen i 1994, 1995 og 1996, men siden da har efterspørgslen på ordningen været omkring 60 mio. kr. Det betyder, at der opstår en venteliste, idet bevillingen ikke har kunne imødekomme alle de indkomne ansøgninger.

Figur 5.1
Disponeringer på Værditabsordnigen i mio. kr.
Kilde: Finansstyrelsen

Ventelistens størrelse kan ses på figur 5.2. Den forholdsvis store venteliste på ca. 60 mio. kr. i 1996 blev fjernet i 1997, hvor der blev tilført ordningen ekstraordinære midler. Herefter er der igen opstået en venteliste.

Figur 5.2
Venteliste på værditabsordningen i mio. kr.
Kilde: Finansstyrelsen

5.2 Aktiviteten på Værditabsordningen i 2001

I 2001 var tilsagnsbevillingen på finansloven 18,2 mio. kr. Der var imidlertid flere penge til rådighed for ordningen end selve årets bevilling, fordi der hvert år tilbageføres uforbrugte midler fra afsluttede projekter. I 2001 blev der tilbageført 17,0 mio. kr., som derfor kunne disponeres til nye projekter.

Der blev i 2001 indgivet i alt 219 ansøgninger fordelt på 114 ansøgninger til undersøgelse og 105 ansøgninger til oprydning af forurenede grunde. Der blev disponeret midler til henholdsvis 145 undersøgelses- og 24 oprydningsansøgninger på i alt 34,6 mio. kr. Heraf stod alle oprydningsprojekterne allerede på ventelisten ved årets begyndelse.

Fra den 1. januar 2001 er der lavet en ændring af administrationen af ordningen, således at der disponeres penge til undersøgelse med det samme. Det betyder, at der ikke opstår en venteliste til undersøgelser. Formålet er at lade amterne gennemfører undersøgelser med det samme for bedre at kunne bedømme et evt. oprydningsprojekt og at give boligejere en hurtigere afklaring af alvor og omfang af forureningen.

Den store søgning på ordningen igen i 2001 har samtidig betydet, at der stadig er en venteliste for at få disponeret penge til oprydning. Ventelisten var pr. 31. december 2001 på 132 ansøgninger til oprydningsprojekter svarende til et samlet beløb på 95,3 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 1. januar 2001 på 82 ansøgninger eller 44,6 mio. kr.

Tabel 5.1 viser den amtsvise fordeling af de disponerede beløb på ordningen i 2001.

Tabel 5.1
Amtsvis fordeling af disponerede midler på Værditabsordningen i 2001
Kilde: Finansstyrelsen

Der blev gennemsnitligt i 2001 disponeret ca. 0,9 mio. kr. pr. ejendom til oprydning og 0,1 mio. kr. pr ejendom til undersøgelse. Imidlertid var de gennemsnitlige udbetalinger i 2001 til oprydning af ejendomme 0,6 mio. kr. Tallene viser, at der bliver disponeret mere pr. sag, end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er formentlig, at amterne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet projekt. Hertil kommer, at oprydningsprojekter altid indebærer en vis risiko for uventede problemer, som f.eks. at forureningen viser sig større end først antaget. En følge af for høje disponeringer er at der bliver tilbageført mange midler ved mindre forbrug. Som nævnt blev der tilbageført 17 mio. kr. i 2001.

Der blev i 2001 afsluttet 23 undersøgelses- og 22 oprydningssager. Af de 22 oprydninger fik 16 boligejere tilbagebetalt egenbetaling fordi der efter oprydningen fortsat var en restforurening på grunden.

6 Den private indsats

6.1 Frivillige undersøgelser/oprydninger

Private grundejere ønsker i mange situationer at igangsætte undersøgelser og/eller oprydning for at kunne få tilladelse til ændret anvendelse af ejendommen eller for at undgå kortlægningeller få hævet kortlægning af en ejendom.

I henhold til jordforureningsloven skal ejeren søge amtet om tilladelse, såfremt det pågældende areal er fastlagt af amtet som indsatsområde eller skal anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. I alle andre situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgning forud for ændret arealanvendelse eller byggeri, herunder frivillig oprydning. Kommunen, som er byggemyndighed, har dog mulighed for at stille vilkår i forbindelse med byggesagsbehandlingen om oprydning m.v.

6.2 Påbud om undersøgelser/oprydning

Myndighederne har ligeledes mulighed for at udstede påbud til en forurener om at gennemføre undersøgelser og/eller oprydning over for forureningen.

En af de væsentligste ændringer med jordforureningsloven er bestemmelsen vedr. påbud efter lovens § 41. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2001. Herefter kan de påbuds-kompetente tilsynsmyndigheder meddele påbud om oprydning af forureninger på ubetinget ansvarsgrundlag (objektivt ansvar) til den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender/anvendte det anlæg, hvorfra forureningen stammer.

Anvendelsen af bestemmelsen i § 41 er dog underlagt en væsentlig begrænsning, idet lovens § 42 bestemmer, at bestemmelsen i § 41 kun kan anvendes ved forureninger, såfremt miljømyndigheden godtgør, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001.

6.2.1 Påbudsmuligheder ved villaolietanke

Fra den 1. marts 2000 har det været muligt for de påbuds-kompetente myndigheder at udstede påbud om undersøgelser eller oprensning i forbindelse med forureninger fra private olietanke. De nærmere betingelser for at kunne udstede et sådant påbud findes § 48 i jordforureningsloven. Påbud kan herefter meddeles ejere af olietanke, hvis blot forureningen er konstateret efter den 1. marts 2000. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en olietank med et rumindhold på under 6.000 liter, som primært anvendes til boligopvarmning. Derudover skal tanken have været anvendt efter den 1. marts 2000 og skal have været eller kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

Samtidig med at § 48 trådte i kraft, trådte også lovens § 49 i kraft. Sidstnævnte bestemmelse fastsætter en forsikringspligt for ejere af olietanke, til hvem der kan meddeles påbud efter § 48. Forsikringen skal dække de udgifter til undersøgelse og oprensning, der følger af et påbud udstedt i medfør af § 48. Oliebranchen i Danmark har i samarbejde med Topdanmark A/S etableret en forsikringsordning, der opfylder lovens krav til forsikringsdækning. Denne ordning blev gjort tilgængelig, samtidig med at forsikringspligten i medfør af loven indtrådte. Ordningen indebærer, at ejere af olietanke, der får leveret fyringsolie fra et af de selskaber, der deltager i ordningen, automatisk er dækket af forsikringen.

Oliebranchens Miljøpulje, der står for den praktiske indsats vedr. undersøgelse og oprensning af forureninger, har ifølge sin beretning for 2001 registreret 166 skader. Oliebranchens Miljøpulje oplyser, at i lighed med det forrige år er den kategori af tanke, hvor der oftest er konstateret uheld, de overjordiske udendørs tanke. De samlede udgifter til oprensning af villaolietanke udgjorde i 2001 67 mio. kr. Oprensningerne betød, at 23.000 tons jord er sendt til deponering/rensning.

Det fremgår af tabel 6.1 at der er en vis underrapportering til ROKA, idet der kun er indberettet 90 sager.

6.3 Antal oprydninger

Efter et mindre fald i det samlede antal privat finansierede oprydninger, excl. oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje, i 2000 er aktiviteten steget igen i 2001 (tabel 6.1).

Indberetning af de oprydninger, hvor kommunerne har myndighedsansvaret, dækker kun perioden fra 1996 og fremefter. Opgørelsen af det totale antal privat finansierede oprydninger i 1994 og 1995 dækker derfor kun sporadisk oprydning af forureninger, hvor kommunerne har haft myndighedsansvaret. Det gælder derfor også totaltallet for perioden 1994-2001.

Erfaringer fra tidligere års indberetninger viser, at der sker en forsinket indberetning af de projekter, der har fundet sted i indberetningsåret. For indberetningsåret 2000 blev der indberettet yderligere 15% flere oprydningsprojekter, der havde fundet sted i 2000.

Der er, jf. tabel 6.1., indberettet i alt 384 oprydningsprojekter vedr. 2001, som er privat finansierede (excl. projekter finansieret af forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje). Det samlede antal (excl. forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje) estimeres derfor til 440, svarende til en forventning om at det korrekte antal oprydningsprojekter er 15% større, end hvad der fremgår af årets indberetning.

Tabel 6.1.
Antal Privat finansierede oprydninger (excl. OM).
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2001.

Der er stor variation på landsplan for hvor mange private oprydninger, der indrapporteres af kommuner og amter.

Med henblik på at vurdere hvordan antallet af indberettede private oprydninger fordeler sig geografisk, er der i Tabel 6.2 præsenteret en fordeling af antal igangsatte privat finansierede oprydninger fordelt på amter.

Tabel 6.2.
Antal privat finansierede oprydninger, hvor primært kommunerne er myndighed, fordelt på amter. (Excl.OM)
Kilde: Amters og Kommuners elektroniske indberetning.