| Forside | | Indhold | | Næste |
Redegørelse om jordforurening 2001
Redegørelsen er Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren om indsatsen
på jordforureningsområdet.
Samlet er godt 12.000 lokaliteter kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder.
6.349 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 2(konstateret jordforurening, i det
følgende forkortet til V2), og 4.322 er kortlagt på vidensniveau 1(kendskab til
aktiviteter der kan have forårsaget jordforurening, i det følgende forkortet til V1).
Herudover har kommunerne indberettet i alt 1.152 lokaliteter til amterne, som endnu ikke
har taget stilling til kortlægning af disse.
I 2001 har der været en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V2 på 1.056
og en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V1 på 2.552.
I alt 265 lokaliteter er udgået af kortlægningen i 2001. De nye kortlagte arealers
størrelse er i gennemsnit kun det kvarte af de tidligere kortlagte arealer.
Der er tale om et bredt spektrum af forureningskilder. Benzin- og servicestationer og
andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er
årsager til kortlægning på V2 i 2001.
Fokus for kortlægningen er stadig overvejende punktkilder. Diffust forurenede arealer
kortlægges i begrænset omfang og kun på V2. Undersøgelser tyder på, at mange ældre
byområder er diffust forurenede. Depotrådet er enigt i amternes nedprioritering af
kortlægningen i de diffust forurenede områder, indtil man er færdig med de mere
forurenede punktkilder.
Amterne har prioriteret både kortlægning, supplerende undersøgelser og oprydninger i
jordforureningslovens indsatsområder, dvs, i områder med særlige drikkevandsinteresser,
indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg og arealer med bolig, børneinstitution
eller offentlig legeplads. Dette er tilfredsstillende.
Der er næsten ligelig fordeling mellem kortlægning af arealer med bolig m.v. på den
ene side og arealer, som kortlægges på grund af risiko for forurening af
drikkevandsinteresser på den anden side. 47 % af de arealer, der blev kortlagt i 2001,
blev således anvendt til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, 20,5 % lå i
områder med særlige drikkevandsinteresse og 23 % lå i områder med
drikkevandsinteresse.
Antallet af oprydninger som finansieres af amterne er faldet en smule sammenlignet med
2000. Amterne har rapporteret, at i alt 87 oprydninger er startet i 2001. Ved prioritering
af oprydninger er der en overvægt (80%) af boliger og børneinstitutioner m.v. Det
skyldes primært, at der i Københavns Kommune er gennemført mange oprydninger i
børneinstitutioner.
Amterne har for 3.721 ud af de 6.349 V2-kortlagte lokaliteter vurderet, at 63% er
omfattet af lovens indsatsområder.
Set under ét har amterne i 2001 givet særlig prioritet til kortlægning, mens
aktiviteten i forhold til videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger er
faldende. Vurderet ud fra amternes budgetter for 2002 forventer Depotrådet, at tendensen
vil blive forstærket i 2002.
Evalueringen af værditabsordningen blev afsluttet i sommeren 2001. Hovedkonklusionen
på evalueringen er, at ordningen har opfyldt sit formål, idet der er behandlet et
tilfredsstillende antal sager og løst en væsentlig del af arealanvendelseskonflikten på
forurenede grunde.
I 2001 blev givet tilsagn for 34,6 mio. kr. på værditabsordningen. Der har været
stor søgning til ordningen i 2001, hvilket har betydet, at ventelisten pr. 1. januar 2002
var på 132 ansøgninger svarende til et samlet beløb på 95,3 mio. kr.
Kommunerne har med jordforureningsloven fået udvidet deres myndighedsopgaver.
Kommunerne har således fået helt nye opgaver i forbindelse med anmeldelse af
jordflytninger og tilsyn med handlepligten. Desuden er opgaverne i forbindelse med påbud,
rådgivning og bistand til amternes kortlægning steget i omfang.
De samlede jordmængder der renses og deponeres i forbindelse med oprydning på
kortlagte ejendomme eller med henblik på at undgå kortlægning, er skønnet til
1.168.000 tons og er dermed væsentlig større end den jordmængde, der er opgjort i de
tidligere redegørelser. En af årsagerne til den stigende mængde er formentlig stor
bygge- og anlægsaktivitet i Københavnsområdet. Der er imidlertid stor usikkerhed
forbundet med fastlæggelse af mængder, typer og slutdisponeringssteder ligesom jord fra
vejarealer, som f.eks. er fjernet ved vejarbejder eller rabatafhøvling, ikke indgår.
Miljøstyrelsen har derfor sat et projekt i gang under teknologipuljeprogrammet m.h.p. at
klarlægge disse parametre. Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2003.
Kommunerne har i 2001 fortsat temaindberetningen om årsager til lukning af
vandindvindingsboringer. Ud af de 126 boringer som lukkede i 2001, angives årsagen som
miljøfremmede stoffer i 9%, pesticider i 37% og nitrat i 6% af tilfældene.
Samlet skønnes der at være gennemført minimum 969 oprydninger i 2001. Heraf er 87
offentligt finansieret, 260 er gennemført under særlige ordninger, primært
Oliebranchens Miljøpulje, 166 er under forsikringsordningen for villaolietanke, mens de
resterende er frivillige oprydninger eller oprydninger efter påbud til private. De
samlede udgifter på jordforurenings området er skønnet til at udgøre 800 mio. kr.
Udgifterne afholdt af amterne ligger på samme niveau som i 2000, men steg i perioden
1995-2000. Amternes egenfinansiering har været stigende.
Med henblik på at give input til ministerens redegørelse om jordforureningsloven til
Folketinget i efteråret 2003, vil Depotrådet i 2002 indlede diskussioner om, hvordan
loven fungerer.
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |