| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2001

2 Renseanlæg

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af overvågning siden Vandmiljøplanens start viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data for renseniveau, kapacitet og belastning samt, på så godt som muligt et grundlag, belastningens fordeling mellem husholdning og industri.

Der indberettes udledte mængder af vand, organisk stof (O), kvælstof (N) og fosfor (P), samt et skøn for, hvor stor en del af det indkomne vand der repræsenterer indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre, der er udlederkrav til, indberettes krav, afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen.

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på de 37 udvalgte renseanlæg, hvor der – for majoriteten af anlæggene – foretages to analyserunder på hvert anlæg i perioden 1998 til 2003.

2.1 Resultater

Udledningen i 2001 er opgjort til 2251 tons organisk stof målt som BI₅, 4219 tons kvælstof og 470 tons fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2001, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 79% og 92%.

2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 11 år, fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1
Antallet af kommunale og private renseanlæg i 1989 og 2001

Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling foregår spildevandsrensningen dog stadig på mange små og få store renseanlæg. Dette kan ses af tabel 2.2, hvor størrelsesfordelingen for samtlige anlæg er vist.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 2.2
Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2001

For hvert renseanlæg er oplysninger om renseniveau beskrevet ved en rensemetode. Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne, og disse kan, for at kunne lave overskuelige oversigter, slås sammen i grupper.

I 2001 var 286 renseanlæg af typen MBNDK eller tilsvarende rensning, hvilket vil sige renseanlæggene er dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor, svarende til et højt renseniveau. Disse 286 renseanlæg behandlede 87% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

For de 245 private renseanlæg, der er registreret i 2001, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%.

Der er i 2001 registreret 116 anlæg, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 25 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 15.500 PE. I forhold til 2000 er antallet af nedsivningsanlæg det samme, dog er belastningen til disse faldet med ca. 5.000 PE. Anlæggene behandler fortsat under 1% af det samlede spildevand.

2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene

Kapaciteten for et renseanlæg betegner anlæggets kapacitet til at fjerne organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI₅/døgn. De data, der indsamles, betegner anlæggets faktiske kapacitet og ikke den godkendte kapacitet.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet ud fra sammenhørende tilløbsmålinger af BI₅ og vandmængdemålinger. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

Den samlede belastning i 2001 udgør 8,2 mill. PE, mens den samlede kapacitet udgør 12,5 mill. PE.

At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastninger.

2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene

Amterne har rapporteret data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder for industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt data for industribelastning for 721 anlæg, hvilket svarer til at der er data for industribelastningen for 85% af den samlede belastning. Vejle Amt har ikke rapporteret data for noget anlæg i amtet.

Figuren 2.1 viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen udtrykt i procent.

Figur 2.1
Industribelastningen i forhold til den samlede belastning

Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 38% af den samlede belastningen, beregnet som vægtet gennemsnit ud fra den samlede belastning. Af figur 2.1 fremgår det, at det især er de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand.

2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene

For 678 renseanlæg er der i 2001 oplysninger om den målte vandmængde pr. døgn, og ud fra dette tal og oplysninger kan den gennemsnitlige vandmængde beregnes i liter/PE døgn. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 522 l/PE døgn.

Det vægtede gennemsnit er derimod på 237 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE.

Til sammenligning var det vægtede gennemsnit i 2000 235 l/PE døgn, mens det i det meget nedbørsrige 1999 var 278 l/PE døgn. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning. Tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, kan også være af betydning.

Den totale vandmængde er på 2,0 mill. m³/døgn svarende til 720 mill. m³/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Der er udsving i den samlede udledning fra år til år og der er en meget tæt sammenhæng mellem mængden af nedbør og den samlende mængde spildevand i tilløbet til renseanlæggene.

På baggrund af opgørelserne i afsnittet om de regnbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 100 mill. m³ regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til ca. 10% af de samlede udledninger.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

I 2001 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for mere end 800 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet et skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 24%. Der er 6 anlæg, hvor der samlet over året foregår en udsivning.

Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 10% og 50%, hvilket kan ses af tabel 2.3.

Tabel 2.3
Procentvise indsivning i forhold til antal renseanlæg og vandmængde i procent 2001

2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene

I 2001 er tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettet for lidt over halvdelen af renseanlæggene. I tabel 2.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet ud fra data om belastningen.

Tabel 2.4
Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene

Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i tabel 2.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere om, der reelt er sket en udvikling i PE belastningen som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi, rensning ved kilden eller lignende.

På trods af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af belastningen i tilløbene til renseanlæggene, kan der dog ses en sammenhæng mellem industribelastningen, indsivning og den koncentration, der kan beregnes i tilløbet til renseanlægget. I tabel 2.5 ses industribelastning i procent af samlet belastning og indsivning i forhold til samlet mængde spildevand sammenholdt med gennemsnitstal koncentrationen i tilløbet.

Tabel 2.5
Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene, beregnet i forhold til industribelastning og indsivningsprocenter.

2.1.6 Antal prøver, afløbskrav og analyser

Der er i 2001 udtaget 11.743 afløbsprøver på 995 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit 11 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 2001 var 1.066 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 71 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver.

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 2.6, er det mest udbredte, at udtage mere end 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 2.6
Antal afløbsprøver udtaget i 2001.

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles. I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 2001 for stofferne organisk stof som COD og BI₅, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maksimumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI₅. BI₅ kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI₅ modificeret, analyseres ikke for den del af iltforbruget, som skyldes nitrifikation.

Af de krav der er rapporteret til Miljøstyrelsen, er det ammonium-ammoniak kravene, der oftest overskrides. Der er i alt stillet krav om fjernelse af ammonium-ammoniak til 659 renseanlæg, heraf er der mere end 200 anlæg, der har både sommer og vinterkrav. Af de 659 renseanlæg er der 40 anlæg (6%), som ikke overholder kravet til ammonium-ammoniak reduktion. 2 anlæg har overskredet såvel sommerkravet som vinterkravet.

2.1.7 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

269 renseanlæg var i 2001 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.

Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 269 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

I bilag 1.7a er der for hvert af de 269 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I bilag 1.7b vises data for udledning, renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI₅, kvælstof og fosfor kravværdier og gennemsnit af målinger. For BI₅-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof også angivet eventuelle sommerværdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser.

Af de 269 renseanlæg var der i 2001 251 renseanlæg med BI₅-krav på 15 mg/l eller derunder. Et anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi.

Der var 258 renseanlæg med COD-krav på 75 mg/l eller derunder. Ét anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. 264 renseanlæg havde fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der ét anlæg som ikke overholdt kravværdien.

For kvælstof var der i 2001 212 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Langt de fleste anlæg havde en kravværdi til kvælstof på 8 mg/l, idet kun 19 anlæg havde en lavere kravværdi. Af de 212 anlæg var der 5 anlæg, der ikke overholdt den stillede kravværdi.

2.1.8 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledningen i 2001 er opgjort til 2.550 ton organisk stof målt som BI₅, 4.220 ton kvælstof, 470 ton fosfor og 720 mio. m³ spildevand. Udledningen i 2001 er på samme niveau som i 2000.

I figur 2.2 er vist udledningen af NPO før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 2001 og endelig er prognosen for udledningen efter Vandmiljøplanen vist.

Figur 2.2
Udviklingen i udledningen fra renseanlæg frem til 2001.

Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 2001, er for de tre parametre på henholdsvis (O,N,P) 96%, 79% og 92%.

2.1.9 Renseeffektivitet

I 2001 er der data for tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg, hvor der findes tilledningsdata, er disse sammenholdt med data for udledning. Således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad forklares med, at amterne i visse tilfælde anvender erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene.

Figur 2.3 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet der for denne parameter er indberettet flere data end for BI₅. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI₅ (mod) er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD.

Figur 2.3
Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor.

Det fremgår af figur 2.3 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 87% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet. Fjernelse af kvælstof er dog relativ høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg.

2.1.10 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil blive gentaget når de næste tre års målinger foreligger – altså med data for 2003.

De 37 anlæg, der er med i overvågningsprogrammet, repræsenterer ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Samtidig udgør kapaciteten for disse anlæg ligeledes ca. 45% af den samlede kapacitet. Industribelastningen i tilløbet til de anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller er gennemsnitligt omkring 35%, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet.

Af de 37 anlæg, hvor der er måles for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er der 33 anlæg, der er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og disse anlæg renser generelt spildevandet bedre end de nationalt stillede krav. Fire anlæg er mindre anlæg med mekanisk og mekanisk biologisk rensning. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark.

I 2001 er der gennemført målinger på 10 renseanlæg fordelt over landet. I de følgende tabeller er der medtaget data for disse 10 anlæg samt for de 37 anlæg, hvor der er blevet målt i perioden fra 1998 til 2000.

Den samlede nationale middelværdi er beregnet ved at midle de fire målinger for hvert anlæg i hhv. tilløb og afløb, dvs. middelværdien for det enkelte anlæg i tilløb og afløb er herved fremkommet. Herefter er der beregnet en national middelværdi ved at tage middelværdien for alle de anlæg, hvor der er målt den pågældende parameter. Middelværdierne er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Middelværdien for hvert anlæg er forsøgt vægtet flowproportionalt, men da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på niveauet set på landsplan, er der i den videre databehandling benyttet den almindelige middelværdi – som er beskrevet i det ovenstående.

Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis det samlede antal analyser for den pågældende parameter i mere end 50% af tilfældene er over detektionsgrænsen, er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis der ikke er 50% af analyserne over detektionsgrænsen, er der ikke beregnet et nationalt gennemsnit, men alene beregnet en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. I de tilfælde, hvor mere end 50% af analyserne er under detektionsgrænsen, kan der ikke umiddelbart benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på 0 som på ½ gange detektionsgrænsen. I bilagene for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er det angivet med *, hvis en middelværdi alene er beregnet ved en middelværdi for de analyser der er over detektionsgrænsen. Disse data er alene medtaget i bilagene. I bilagene kan antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling endvidere ses.

Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg. Tabellen viser tillige antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling.

Tabel 2.7 viser middelværdi, 5% og 95% fraktiler for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for de renseanlæg, i perioden 1998 til 2001. Middelværdien er beregnet som beskrevet i det ovenstående. Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg.

Tabel 2.7
Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb, 1998-2001

Af faktilerne angivet i tabel 2.7 ses at spredning i data er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og 1996, ligger de målte værdier for 1998-2001 inden for den samme størrelsesorden. Der er stor spredning på spildevandets indhold af tungmetaler afhængigt af hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

Sammenlignes koncentrationerne af tungmetaller i spildevandet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt i vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på niveau med de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

For de øvrige stofgrupper er middelværdi og fraktiler angiver i tabel 2.8. I de tilfælde hvor der har været et under 50% af analyserne under detektionsgrænsen er der ikke angivet en middelværdi. I bilag 1.9 er der angivet mere detaljerede data for de analyserede parametre.

For de enkelte stofgrupper er der i det nedenstående givet en kort gennemgang.

Under gruppen pesticider er der målt for aldrin, dieldrin, endrin, gamma lindan og isodrin. I tilløbet til renseanlæggene findes aldrin og isodrin i ca. 20% af målingerne. I afløbet fra renseanlæggene findes pesticiderne generelt med en hyppighed på under 10%. (se bilag 1.9)

For de alifatiske aminer er der to renseanlæg der har gennemført målinger. På grund af det lave antal er disse data er ikke rapporteret.

Lagt de fleste aromatiske kulbrinter findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens det er 2 methylnaphtalen og trimethylnaphtalen der findes hyppigst i aflønet fra renseanlæggene.

For phenolforbindelserne er det bisphenol A, nonylphenolerne og phenol der findes hyppigst i afløbet fra anlæggene.

Af de 17 halogenerede alifatiske kulbrinter de måles for i programmet er det chloroform der findes hyppigst i tilløb og afløb fra renseanlæggene. De øvrige halogenerede alifatiske kulbrinter findes kun sjældent i spildevandet.

I perioden fra 1998 til 2001 er der målt PCBere på de udvalgte renseanlæg, og der er gennemført analyser for følgende congener: # 28 # 31, # 52, # 101, # 105, # 118, # 138, # 153, # 156 og # 180. Der er i alt analyseret over 1300 enkelt analyser, og i mindre end 10 tilfælde er der fundet værdier over detektionsgrænsen. Detektionsgrænser er i langt overvejende grad angivet til 0,01 m g/l, dog er der i enkelte tilfælde rapporteret detektionsgrænser både større og mindre end denne værdi.

Af de 20 polyaromatiske kulbrinter (PAHere) der måles for i programmet er det den overvejende del der findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene. Derimod findes PAHerne ikke så hyppigt i afløbet fra renseanlæggene. 2-methylpenantren, phenanthren og pyren findes dog i 20% af de gennemført analyser.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP, triphenylphosphat, og tributhylphosphat hyppigt både i tilløb og afløb fra renseanlæg.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens der i afløbet hyppigst findes DEHP.

For LAS er billedet det samme, det måles hyppigt i tilløbene til renseanlægget, mens der kan ses en betydelig reduktion gennem renseanlæggene, således at LAS optræder i ca. 10% af prøverne.

MTBE måles hyppigt både i tilløb og afløb fra renseanlæg. Der ses kun en mindre reduktion i indholdet efter renseprocesserne.

Tabel 2.8
Middelværdier og fraktiler for miljøfremmede stoffer i indløb og udløb, 1998-2001

I perioden fra 1998 til 2001 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslam fra de udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i perioden, svarer til ca. 45% af den samlede mængde slam i Danmark. Omkring 50% af slammet fra de målte anlæg udbringes på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord.

Tabel 2.9 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i slam fra de fire renseanlæg, hvor der er målt i perioden fra 1998 til 2000.

Tabel 2.9
Middelværdier og spredning for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam

Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Sammenlignes tallene i tabel 2.9 med data fra samtlige renseanlæg ligger de målte værdier for tungmetaller inden for samme størrelsesorden.

I måleprogrammet for slam for 1998-2001 indgår målinger af pesticider. Der er i alt fortaget målinger i slammet på 18 renseanlæg, og der er ikke fundet pesticider ved nogen af analyserne.

For de aromatiske kulbrinter viser analyserne i slam at de generelt findes i slammet og optræder hyppigt.

For phenol forbindelserne i slam findes disse også hyppigt i slammet, dette dog med undtagelse af octhylphenol og disses ethoxylater, som ikke findes i nogen af prøverne. Der er dog kun få prøver.

Der er foretaget ca. 6 analyser af halogenerede alifatiske kulbrinter i slam og disse er ikke fundet ved analyserne.

I slammet viser analyser af de halogenerede aromatiske kulbrinter de samme billede som for spildevandsanalyserne. Dette dog med undtagelse af hexachlorbenzen, der stort set ikke kan måles i spildevandet men optræder hyppigt i slammet.

For de polychlorerede biphenyler (PCB) viser undersøgelserne i slam at der hyppigst kan måles for PBC 101, PCB 138 og PCB 153, mens de øvrige biphenyler kun måles på et mindre antal renseanlæg.

I måleprogrammet skal der måles for en række polyaromatiske kulbrinter (PAH’ere), som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for mellem 15 og 30 anlæg, og PAHerne optræder hyppigt på alle anlæggene.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP og triphenylphosphat hyppigst i slam fra renseanlæg.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i slammet på renseanlæggene, mens det tydeligt fremgår at diisononylphtalat, der findes hyppigt i indløbsprøverne, fjernes via slammet på anlæggene.

LAS det måles hyppigt i slammet, og det fremgår af bilag 1.9 at LAS gennemsnitligt set findes i relativt høje koncentrationer på de undesøgte anlæg.

I måleprogrammet for slam måles for 17 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. Analyser af dioxiner og furaner viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau. (Miljøstyrelsen 1996)

2.1.11 Tilsyn med renseanlæg

Udover de oplysninger om tilsynet som er indeholdt i de indberettede data i overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fået en række supplerende oplysninger fra amterne til brug for udarbejdelse af den særlige tilsynsredegørelse.

Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende, ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data, der er indhentet fra overvågningsprogrammet.

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.091 kommunale renseanlæg. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav.

Af de 1.066 kommunale renseanlæg er der på de 978 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 80 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 7,3 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 8,1 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grundene til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (2001), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 2001 var 8,1 %.

Fig. 2.4 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2001 for hele landet

Figur 2.4
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2001.

Som det fremgår af fig. 2.4, har såvel det totale antal anlæg som anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste 4-5 år. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-2001.

Af de 80 kommunale renseanlæg i 2001, der har overskredet deres udledningstilladelse i 2001, har 29 anlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 51 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2001 og ikke i 2000. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel 2.10 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 2001.

Tabel 2.10
Amtsvis opdeling af overskridelser for 2001 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 2001.

Hvis et anlæg har overskredet udledningstilladelsen, oplyser amtet som en del af indberetningen, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne

Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

Ingen anlæg er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.

5 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.

51 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.

34 % af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 10 % af anlæggene med overskridelser.

Som led i tilsynsindberetningen indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen. Endvidere opgives for hvert renseanlæg antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. En detaljeret oversigt over de indberettede tilsynsdata findes i "Miljøtilsyn 2001".

2.2 Diskussion

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, samtidig samles spildevandsrensningen på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 2001 var 1.311, hvilket er et fald i antallet på 670 anlæg siden 1989.

I 2001 blev 87% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var det i 1989 kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 2001 opgjort til 2.550 ton organisk stof målt som BI₅, 4.220 ton kvælstof og 470 ton fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2001, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 79% og 92%.