Punktkilder 2001

6 Ferskvandsdambrug

6.1 Resultater
6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse
6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde
6.1.3 Udvikling i produktion og foderforbrug
6.1.4 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof
6.1.5 Udviklingen i udledningerne siden 1989
6.1.6 Analysebaseret beregning af udledningen
6.1.7 Miljøfremmede stoffer
6.1.8 Diskussion og konklusion

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:
opdrætter fisk
udelukkende anvender ferskvand
har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

6.1 Resultater

6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion foregår i Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på Vejle, Nordjylland, Viborg, Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion (Tabel 6.1).

Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Amterne har for 2001 indberettet oplysninger om i alt 370 ferskvandsdambrug, og det fremgår heraf, at 65 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 7 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 67 % af erhvervets samlede årlige produktion.

6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde

Af 370 dambrug var 359 dambrug i drift i 2001. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 registrerede dambrug, er antallet af dambrug således faldet med mere end 27%. I 2001 udgjorde dambrugenes samlede produktion 31.029 tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik 29.816 tons foder, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret lidt mere end 1 kg fisk pr. kg anvendt foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1
Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i 2001.

Amt

Antal dambrug

Foderforbrug (tons)

Produktion (tons)

Foderkvo-
tient

Nordjylland

63

3.747

4.004

0,93

Ribe

65

7.579

7.961

0,94

Ringkøbing

108

10.387

10.662

1,01

Sønderjylland

6

610

707

0,93

Vejle

76

3.483

3.571

0,97

Viborg

33

2.454

2.510

0,95

Århus

19

1.556

1.612

1,04

Total

 

29.816

31.029

 

6.1.3 Udvikling i produktion og foderforbrug

Figur 6.1 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 2001.

Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 29.816 tons i 2001, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 31.029 tons.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.

Udviklingen af mere effektive fodertyper bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 2001 forhold til 1989. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 2001 anvendtes mindre end 1 kg foder hertil. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Figur 6.1
Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 2001.

6.1.4 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2001 er der beregnet en samlet belastning på 3.210 tons organisk stof målt som BI5, 91 tons fosfor og 1.197 tons kvælstof. I tabel 6.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 6.2
Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 2001.

Amt

BI5
(tons)

Fosfor
(tons)

Kvælstof
(tons)

Nordjylland

393

10

151

Ribe

855

22

280

Ringkøbing

1.098

32

441

Sønderjylland

79

2

22

Vejle

360

12

137

Viborg

258

8

97

Århus

167

5

69

Total

 

91

1.197

6.1.5 Udviklingen i udledningerne siden 1989

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i, figur 6.2, figur 6.3 og figur 6.4.

Figur 6.2
Teoretisk beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 2001.
     

Figur 6.3
Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2001.

Figur 6.2 til figur 6.4 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.

Figur 6.4
Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2001.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.

6.1.6 Analysebaseret beregning af udledningen

Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst.

I 2001 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 110 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2001 på ca. 14.500 tons. Udledningen af organisk stof målt som BI5 for disse dambrug kan samlet beregnes til alt 724 tons, kvælstof 326 tons og fosfor 32 tons. Hvis det forudsættes at disse 110 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1.552 tons organisk stof, 701 tons kvælstof og 68 tons fosfor.

Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

Det teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til de produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold.

6.1.7 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden fødevarefremstilling er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer som anses for mindre miljøbelastende og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner.

Amterne behandler for tiden ansøgninger om miljøgodkendelse fra alle dambrug. I det omfang anvendelse og udledning af hjælpestoffer og antibiotika ikke er godkendt, skal dambrugene ansøge herom. Det må forventes at den regulering af forbrug og udledning amterne foretager i forbindelse med godkendelsesprocessen vil medføre en væsentlig yderligere reduktion i forbruget og dermed udledningen af stofferne. Det indberettede forbrug i de fire seneste år er vist i tabel 6.3.

Tabel 6.3
Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer i 1998, 1999, 2000 og 2001.

Stoftype

 

1998

1999

2000

2001

Hjælpestoffer

Kalk, tons
Formalin (37%), liter
Blåsten (CuSO4), kg
Kloramin-T, kg
Brintoverilte, liter
Detarox, liter
Natriumcarbonater, kg
Jodpræparater, l

1.251
163.634
10.190
10.481
299
90
1.140

1.491
92.252
8.052
8.020
427
687
20.306

1.243
108.843
7.294
7.352
2.784
1.394
11.696
1.740

1.299
136.608
7.809
9.652
2.941
640
8.434
101

Medicin, antibiotika (kg aktivt stof)

Amoxylin, kg
Amoxylintrihydrat, kg
Oxylinsyre
Oxytetracyclin
Sulfadiazin
Trimethoprim
Benzokain
Branzil
Florfenicol

47,5
23,6
6,4
1
3
 
2
157

22,3
19,5
219
7
135,9
  
3,5
28,8

30
10
255
28
344
121
2,5
-
28

1
0,5
157
4
324
168
 
  
1

Foder med antibiotika

Tribissen , kg
Aquavet, kg

28.353
41.371

1.440
415

-
-

 


Oplysningerne om forbruget af antibiotika for de tre år kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet forbruget for 2001 primært er angivet som kg aktivt stof i modsætning til 1998, hvor der især blev indberettet oplysninger om forbruget af foder med iblandet antibiotika.

På baggrund af opgørelsen skønner Skov- og Naturstyrelsen, at der i 2001 anvendtes ca. 800 kg antibiotika til brug for sygdomsbekæmpelse i produktionen på ferskvandsdambrugene. Forbruget var således i stort set uændret i forhold til 2000. Af amternes indberetninger fremgår i øvrigt, at vacciner i stigende grad anvendes til forebyggelse af sygdomsudbrud. Der er således indrapporteret et forbrug på mere end 500 kg i 2001, i modsætning til 2000, hvor der blev indberettet et vaccineforbrug på ca. 225 kg.

I forhold til opgørelsen for 1998 var der i 1999 for stofferne formalin, blåsten og kloramin tale om et væsentligt fald i det indberettede forbrug. Faldet er dog ikke fortsat i 2000 og 2001. Hjælpestofferne kan i et vist omfang substitueres ved øget anvendelse af de oxyderende midler brintoverilte og percarbonater, som anses for mindre miljøbelastende. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og dermed mængden af udledte stoffer har hidtil været anset for forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt ved udledningen af medicin og antibiotika.

Nye undersøgelser foretaget af Ribe Amt tyder imidlertid på, at stofferne generelt ikke tilbageholdes eller omsættes inde på dambrugene. Aktuelt har man undersøgt udledningerne af kobber og formalin ved henholdsvis høj og lav dosering på traditionelle dambrug. Resultaterne viste, at stort set hele den tilsatte mængde i dambruget kunne genfindes i vandløbet nedenfor dambrugets udløb.

Undersøgelserne tyder således kraftigt på, at man ikke vil kunne efterleve EU-lovgivningens krav til vandkvalitet, hvis ikke brugen af medicin og hjælpestoffer skæres ned. Det medfører, at der kan blive behov for omstilling til nogle af de muligheder, der er - f.eks. vaccination af fiskene og ændret dambrugspraksis med større fokus på hygiejne.

Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til jordbrugsformål.

6.1.8 Diskussion og konklusion

Den samlede udledning fra dambrug er i 2001 opgjort til 3.210 tons organisk stof målt som BI5 , 1.197 tons kvælstof og 91 tons fosfor. Udledningen af de tre stoffer ligger således på stort set samme niveau som i seneste år, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget har været uændret eller svagt faldende.

Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der kan således ikke forventes væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af ferskvandsdambrug.

En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet en forbedret indberetning af forbruget af disse stoffer. Udledningen og omsætningen af stofferne på dambrugene er dog ikke velkendt, men der er igangsat forsknings- og udredningsprojekter, der nøjere skal belyse denne problemstilling. Nye undersøgelser tyder således på, at stofferne kun i begrænset omfang tilbageholdes på dambrugene. Der kan således forventes en forøget fokus på anvendelsen af medicin og hjælpestoffer på ferskvandsdambrugene i de kommende år.