Dette afsnit indeholder en kort sammenfatning af de samlede udledninger for
punktkilder. Der er dels en kort beskrivelse af de mest betydende punktkilde udledninger
til ferskvand og marine områder, dels en beskrivelse af de enkelte punktkilders udledning
og reduktion siden slutningen af 80´erne. Til slut er de beregnede udledninger af
miljøfremmede stoffer og tungmetaller sammenfattet.
De samlede udledninger fra punktkilder opgøres hvert år i forbindelse med denne
rapportering. Opgørelser viser, at der siden 1989 er sket en markant reduktion i de
samlede udledninger fra punktkilder. Den samlede reduktion for alle punktkilder er på 70
% for kvælstofs vedkommende, 84 % for fosfor og 81 % for organisk stof målt som BI5.
Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor er hovedsageligt opnået
gennem reduktioner i udledningerne fra særskilt industri og renseanlæg. Dog er
udledningen af fosfor fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg
også faldet.
Trods de markante reduktioner i udledningerne for såvel renseanlæg og særskilt
industri, domineres den samlede udledning af kvælstof og fosfor for punktkilder på
landsplan fortsat af udledningerne fra renseanlæggene. Renseanlæggene bidrager med ca.
50% af den samlede udledning af fosfor og kvælstof for punktkilder. For organisk stof er
industriens udledning den største kilde med lidt over 40 %.
Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, og i 2001 var antallet af
renseanlæg 1.311, hvoraf 269 er omfattet af Vandmiljøplanen. Af den samlede udledning
fra punktkilder udgør renseanlæggene 50% - 55% for fosfor og kvælstof, mens anlæggene
kun udleder 15% af den samlede mængde organisk stof. I forhold til udledningen i
slutningen af firserne er der tale om en reduktion på 96% (O), 79% (N) og 92% (P).
Reduktionen i udledningerne er hovedsageligt opnået ved at udbygge renseanlæggene til
kvælstof og fosforfjernelse. I 2001 blev 87% af den samlede spildevandsmængde således
underkastet rensning for både organisk stof, kvælstof og fosfor.
Opgørelsen for de industrielle udledere i 2001 omfatter 192 virksomheder mod
170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. Der er fra
2000 til 2001 sket en lille stigning i den samlede mængde spildevand fra de industrielle
udledere, hvilket hovedsageligt skyldes en enkelt virksomhed. Der er ingen en simpel
sammenhæng mellem antallet af udledere og mængden af spildevand.
Den samlede mængde organisk stof målt som BI5 som blev udledt fra de
industrielle udledere i 2001, er siden 1989 reduceret med omkring 92 %.
Den samlede kvælstofudledning fra de industrielle udledere er fra 1999 til 2001
reduceret med 10 %, hvilket især skyldes reduktioner i udledningen fra enkelte
virksomheder. Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 87 %, mens den
samlede fosforudledning reduceret med godt 96 %. En væsentlig del af reduktionerne er
opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden
årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne.
Resultaterne af opgørelserne for de regnbetingede udledninger viser at
udledningen i et normalår udgør 12.007 tons COD, 698 tons kvælstof, 177 tons fosfor og
en vandmængde på 186 mill. m3. Udledningerne af vand, organisk stof,
kvælstof og fosfor har i 2001 været lidt større end i et normalår. I 2001 blev der fra
regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 203 mill. m3 med et stofindhold
på 756 tons kvælstof, 190 tons fosfor og 13.343 tons COD.
Indberetningen for renseanlæggene større end 5.000 PE viser at på trods af at
overløbene i dag kun udgør 1-2 % af belastningen i renseanlæggenes oplande, har
overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra
renseanlæggene. I middel udgør de dog kun ca. 10 % for kvælstof, 26 % for fosfor og 18
% for COD.
For den spredte bebyggelse er der registreret ca. 355.000 ejendomme uden for
kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 108.000 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000
i kolonihaveområder, ca. 211.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 26.000
ejendomme i landsbyer.
Den årlige udledning til vandområder fra den spredte bebyggelse af organisk stof (BI5)
er opgjort til ca. 3.950 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 1000 tons,
fosformængden er ca. 229 tons og spildevandsmængde er på ca. 13 mio. m3. Der
er tilsyneladende sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste
års indberetning.
Den samlede udledning fra ferskvandsdambrug er i 2001 opgjort til 3.210 tons
organisk stof målt som BI5 , 1.197 tons kvælstof og 91 tons fosfor.
Udledningen af alle tre parametre ligger på stort set samme niveau som i 2000, hvilket er
i overensstemmelse med at foderforbruget næsten har været det samme de to år.
Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og
organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der kan
således ikke forventes væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af
forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af
ferskvandsdambrug.
Udledningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt er siden slutningen af 80´erne
reduceret markant for fosfors vedkommende. Den samlede udledning af kvælstof og fosfor
fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt. Set i forhold til
2000 er udledningen af næringssalte dog faldet lidt. Det skyldes især den faldende
produktion grundet det store olieudslip ved Grønsund. De år-til-år variationer, der i
øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne -
til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.
For kvælstof udgør de samlede udledninger fra punktkilderne til farvandsområderne
på landsplan ca. 10%. Hvilket med andre ord betyder, at kvælstofbelastningen i
overvejende grad domineres af det diffuse bidrag. En undtagelse er farvandsområdet ved
Øresund, hvor punktkilderne udleder ca. 50% af kvælstofmængden.
Fosfor belastningen af farvandsområderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det
diffuse- og punktkilde bidrag, hvor punktkilde belastningen i gennemsnit udgør 40%. For
farvandsområderne i det Sydlige bælthav og i Øresund er punktkildebelastningen
dominerende og udgør i begge tilfælde over 80% af den samlede belastning med fosfor. I
det sydlige bælthav er belastningen domineret af bidraget fra ferskvand, mens det i
Øresund er de direkte udledninger der dominerer.
Til de ferske vande er udledningerne fra renseanlæggene fortsat den største kilde,
for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens
punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige. For
organisk stof (BI5 ) er udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra
ferskvandsdambrugene de mest betydende kilder.
For punktkildeudledningerne direkte til havet er renseanlæggene den største kilde med
hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet
domineres af industrien der bidrager med 60%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i
denne sammenhæng.
Til opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udformet et
måleprogram for en række af punktkilderne.
Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at
der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I
punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års
målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og
tungmetaller vil blive gentaget når de næste tre års målinger foreligger – altså
med data for 2003.
I 2001 er der gennemført målinger på 10 renseanlæg fordelt over landet.
Således forligger der nu data for disse 10 anlæg samt for de 37 anlæg, hvor der er
blevet målt i perioden fra 1998 til 2000.
De målte koncentrationer spildevandets indhold af tungmetaller sammenlignet med de
kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne
generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for
enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i
bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke
umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til
vandmiljøet.
Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at
indholdet af reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der
tale med en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som phenolerne, enkelte
polyaromatiske kulbrinter samt blødgørene genfindes i udløbet i større mængder i
slammet.
Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder
tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de
miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på
liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. I forhold til de fastsatte
kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne, må koncentrationerne i spildevandet
fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske,
under forudsætning af at der regnes med en initialfortynding svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen,
1999e). Omkring 10 % af alle prøver for kviksølv viser dog koncentrationer i
spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne.
Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må
betegnes som kritiske.
En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på liste II.
For metaller anført på listen viser mellem 10 og 45 % af alle prøver koncentrationer i
spildevandet som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for
vandområderne. De foreslåede krav må derfor forventes at have været overskredet. Også
her må koncentrationerne i en række tilfælde betegnes som kritiske.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|