Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Sammenfatning

Denne rapport indeholder en opgørelse over spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg for både 2000 og 2001.

Mængden af produceret spildevandsslam opgjort i tørvægt for 2001 var på cirka 158.000 tons. Den samlede mængde slam opgjort i tørstof har i perioden fra 1995 til 2001 svinget mellem 150.000 tons og 165.000 tons.

Fordelingen af slammængden inden for slambehandlingsformer opgjort i tørstof er fra 1995 til 2001 overordnet uændret, dog har der fra 1999 været en tendens til, at andelen af slam afvandet med centrifuge er steget til fordel for sibåndspressemetoden.

Inden for slutdisponering af slammet er andelen til landbruget faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for slutdisponeringen til landbrug, kan tilskrives den usikkerhed, der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet. For kvælstof, fosfor og kalium i 2001 er den estimerede stofmængde i den samlede mængde af slam på henholdsvis 6.905 t, 4.985 t og 762 t, hvor cirka halvdelen slutdisponeres til landbrugsjord. Hovedårsagen til at slutdisponeringen "Andet" er steget væsentligt de sidste par år er, dels at tørret spildevandsslam brændes i cementovne og dels at slammet indgår som råmateriale i en forbrændingsproces som producerer sandblæsningsmidler.

For tungmetallerne findes en overordnet faldende tendens i de vægtede gennemsnitlige koncentrationer fra 1995 frem til 2001. For de miljøfremmede stoffer tegner det samme billede sig.

For NPE har faldet i den vægtede gennemsnitskoncentration fra 1997 frem til 2001 været på over 65 %, hvilket bl.a. er et resultat af de frivillige aftaler der i slutningen at firserne blev indgået med industrien om at reducere anvendelsen af NPE i produkterne. Herudover er der i 2000 blevet indgået endnu en frivillig aftale med industrien, hvor der arbejdes hen mod at gå væk fra anvendelsen af LAS. Aftalen er imidlertidig stadig så ny, at der endnu ikke kan ses en effekt på udviklingen inden for stoffet.