Tilbageholdelse af sedimenterbart stof og miljøfremmede stoffer i regnvandsbassiner i afløbssystemer4 Regneeksempel4.1 Fysiske parametre for oplandet4.2 Fysiske parametre for bassinet 4.3 Regnserie 4.4 Resultater For at konkretisere ovenstående beregningsmetode er der her præsenteret et regneeksempel hvor der for et givet opland er vist hvor stor tilbageholdelsen er i forskellig størrelse bassiner. Selve dokumentation af den anvendte model er vist i bilag 1. Det er valgt at præsentere tilbageholdelsen af følgende stoffer for de forskellige bassiner: PAH, kobber, nikkel, bly, zink, cadmium. 4.1 Fysiske parametre for oplandetDet anvendte opland er har følgende fysiske parametre:
4.2 Fysiske parametre for bassinetDe anvendte bassiner er et rektangulært bassin med et ind- og udløb samt en overløbskant hvorover der aflastes. De anvendte bassiner har følgende volumener 2000, 1500, 1000, 650 og 400 m3 samt parametre:
4.3 RegnserieDen brugte regnserie er fra nedbørsstation 23321, Kolding forrenseanlæg. Der er anvendt data fra 01.01.1979 til 31.12.1996, dvs. 18 års data (Spildevandskomiteen, 1999). 4.4 ResultaterUdfra den dynamiske model er der for de 5 bassiner udregnet hvor stort tilbageholdelsen af partikler er i overløbsvandet i forhold til hvis sedimentationen ikke blev inddraget.
Figur 4.1
Figur 4.2
Figur 4.3
Figur 4.4
Figur 4.5
Figur 4.6 Samles de ovenstående 6 figurer tabellarisk fremkommer følgende tabel. Tabel 4.1
*13 forskellige PAH‘er Som det ses er der god tilbageholdelse af både tungmetallerne og PAH i bassinerne og de fundende størrelsesordner er i overensstemmelse med målinger udført på et givet bassin som er dimensioneret med en overfladebelastning svarende til 10 m/t som er de tyske dimensionerings retningslinier (Schmitt, T.G. et al, 1997, ATV 1992). Som indikeret i indledningen består det vand der strømmer fra bassinet til recipienten både af partikulært materiale samt opløst stof. Ovenstående beregning inddrager kun den partikulære fraktion, og det er udelukkende denne del, den viste procentuelle tilbageholdelse indeholder. Det har ikke været muligt at finde litteraturværdier hvor forholdet mellem de opløste og partikulære fraktion er fastslået, dog har det brugte datamateriale fra Tyskland, målt én prøve hvor forholdet mellem COD sedimenterbart samt COD opløst er opgivet. Prøven viste at der var ca. 2/3 sedimenterbart COD samt 1/3 opløst COD udad den samlede prøve. Dette forhold er desværre ikke undersøgt for tungmetallerne samt PAH, men nedenstående berengningseksempel viser hvordan den samlede tilbageholdelse for bassinerne vil være hvis forholdet mellem sedimenterbart og opløst stof også er gældende for tungmetallerne og PAH. Der er lavet to tabeller hvor den øverste (tabel 4.2) regner med sedimentation mens det er undladt i den nederste (tabel 4.3). Eksemplet er lavet for PAH. For at kunne sammenligne resultat, hvor sedimentationen af det partikulære stof er inddraget, regnes tilbageholdelsen for både det opløste og partikulære stof som forholdet mellem den mængde stof der er tilført bassinet og den mængde der ledes til recipienten. Tabel 4.2 Tabel 4.3 Som det ses er der en betydelig forskel på tilbageholdelsen af PAH i bassinerne hvis sedimentationen inddrages i bassinet. Samtidigt ses det også at med antagelsen om forholdet mellem opløst og sedimenterbart stof at være en forholdsvis stor belastning fra det opløste stof. Tabel 4.4
Det ses at udledningen yderligere reduceres til ca. halvdelen såfremt sediemntationen medregnes. Regneeksemplet omhandler PAH men på grund af at fjernelsen af tungemtaller ret nøje følger PAH kan denne konklusion overføres til tungmetallerne også.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
