Industriernes spildevandsudledning i byernes økologiske kredsløb

Industriernes spildevandsudledning i byernes økologiske kredsløb

Sammenfatning og konklusioner

Målsætning for genanvendelse af slam

Regeringens målsætning er, at 50 % af det slam, der produceres på de danske renseanlæg i 2004 skal kunne anvendes som gødning på landbrugsjord. I 2001 blev 52,7% af slammængden fra de danske renseanlæg genanvendt på landbrugsjord.

Grænse- og afskæringsværdier

For at slam kan udbringes på landbrugsjord, er der en række grænseværdier for tungmetaller og afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer, der skal overholdes. Disse krav er løbende blevet skærpet, hvilket har medført, at slam fra en række anlæg ikke kan udbringes på landbrugsjord.

Forureningskilder

Forureningskilder til tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der ledes til renseanlæg, kan blandt andet være husholdninger, regnvandsafstrømning og industri. I nærværende rapport er der fokuseret på industriernes udledning af forurenende stoffer og de tiltag, der foretages for at reducere udledningerne.

Udvikling i slamkvalitet

Det gennemsnitlige indhold af tungmetaller i slam har generelt været faldende siden slutningen af firserne. Dette kan formentlig tilskrives, at der i denne periode har været megen fokus på at begrænse udledningen af disse stoffer. Indholdet af de miljøfremmede stoffer Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH), Di(ethylhexyl)phtalat (DEHP), Nonylphenolethoxylat (NPE) og Lineære Alkylbenzen Sulfonater (LAS) er ligeledes reduceret fra 1997 til 2001. Reduktionen er størst for NPE, mens den for LAS er meget begrænset.

Industrispildevand

Ved sammenligning af slam fra anlæg, som har forskellig andel af industrispildevand, er der observeret en svag tendens til, at indholdet af kviksølv og kobber er faldende med stigende industriandel. For PAH er der en meget svag tendens til, at koncentrationen i slammet er stigende med stigende industriandel. For de øvrige stoffer, er der ingen sammenhæng at spore.

Overordnet set ingen sammenhæng mellem industri og slamkvalitet

De behandlede renseanlæg er repræsentative for de danske anlæg, hvorfor det på baggrund af nærværende undersøgelse kan konkluderes, at der for de fleste stoffer ikke umiddelbart kan observeres en generel sammenhæng mellem industri og forurening af spildevandsslam. Denne konklusion er som sagt draget på baggrund af oplysninger for hele landet. Imidlertid kan der lokalt være stor sammenhæng mellem enkelte industrier og forurening med tungmetaller eller miljøfremmede stoffer. Dette er belyst i flere af de behandlede cases, hvor enkelte virksomheder er fundet at bidrage væsentligt til den samlede belastning af renseanlægget.

Betydning af regnvandsafstrømning

Ligeledes er det undersøgt, hvorvidt der er sammenhæng mellem, hvor stor en del af oplandet der er separatkloakeret og slamkvaliteten på renseanlæggene. For bly er det fundet, at koncentrationen er større på anlæg, hvor størstedelen af oplandet er fælleskloakeret, således at regnvandsafstrømning ledes til renseanlægget, end for anlæg med en stor andel separatkloakeret opland. Denne tendens kan formentlig tilskrives afvaskning af blytage og inddækninger, der er en stor kilde til bly i spildevand. En lignende tendens ses for indholdet af nikkel i spildevandsslam, dog noget svagere. For PAH ses ligeledes en svag tendens til faldende koncentration med stigende andel separatkloakeret opland.

Tungmetaller kan ofte spores

Selvom der ikke overordnet set, er sammenhæng mellem industri og indholdet af tungmetaller i spildevandsslam, har mange renseanlæg været i stand til at spore kilder til tungmetaller. Dette skyldes blandt andet, at tungmetallerne ikke nedbrydes i afløbssystemet eller på renseanlægget. Hvor stor en andel af tungmetallerne i spildevandet, der kan genfindes i slammet afhænger dels af, hvorvidt metallerne ophobes i ledningerne, dels af hvor effektivt renseanlægget renser spildevandet.

Vanskeligt at spore miljøfremmede stoffer

Det vurderes, at forekomsten af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam kan være vanskelig at relatere til den faktiske koncentration i det tilledte spildevand, da stoffernes nedbrydning i renseanlægget er meget afhængig af anlæggets opbygning. Hvorvidt slammet på renseanlægget er aerobt eller anaerobt stabiliseret medfører således store forskelle i slamkvaliteten for specielt LAS og NPE, hvor aerob stabilisering fremmer nedbrydningen. Hvorvidt der på anlægget benyttes primærtank, er i flere cases ligeledes observeret at have stor betydning. Ved afskaffelse af primærtank på Bov Centralrenseanlæg blev indholdet af LAS, NPE, PAH og DEHP i slammet eksempelvis reduceret med henholdsvis ca. 95%, 95%, 85% og 80%.

Cases

I løbet af projektet er en række amter, kommuner og foreninger kontaktet, for at få et overblik over, i hvilket omfang problematikken med slamkvalitet behandles. På baggrund af disse kontakter, er der opstillet en række cases fra kommuner i Danmark, der har eller har haft problemer med koncentrationer af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i slammet. I disse cases behandles fremgangsmåder og tiltag i forbindelse med løsning af problemerne.

Metoder til problemløsning

I de behandlede cases er følgende metoder benyttet til afhjælpning af problemer:

Dialog med forurenende virksomhed
Krav i tilslutningstilladelser
Særbidrag for udledning af tungmetaller
Kampagne rettet mod bestemte brancher eller almindelige forbrugere
Opstilling af nøgletal for virksomheder til belysning af forbrug/udledning
Udfasning af forurenende stoffer
Substituering af forurenende stoffer
Lokal rensning
Opsamling af spildevand/procesvand, der efterfølgende bringes til Kommunekemi
Nedsat forbrug af produkter der indeholder miljøfremmede stoffer
Korrekt dosering af for eksempel rengøringsmidler

Stor variation i slamkvalitet

Der er stor forskel på indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra anlæg til anlæg. Da nogle anlæg har lave værdier, tyder det på, at det er muligt for de andre anlæg, at reducere indholdet i slammet til lignende værdier. De høje værdier kan blandt andet skyldes bestemte brancher, enkelte industrier, forbrug i husholdninger og lignende. Med hensyn til miljøfremmede stoffer, er rense- og stabiliseringsmetoden meget væsentlig. Da det ikke altid er indlysende, hvor forureningen stammer fra, bør alle kilder undersøges for eksempel gennem kontrol af tilslutningstilladelser, kildesporing, virksomhedsbesøg, branchekampagner eller kampagner mod den almindelige forbruger.

Anbefalinger

Til trods for, at industrispildevand overordnet set ikke bidrager mere til forurening af spildevandsslam end eksempelvis husholdninger, anbefales det, at en kildesporing igangsættes, hvis der registres problemer med slamkvaliteten eller, hvis der er mistanke om, at enkelte industrier forurener uforholdsmæssigt meget. En kildesporing kan eventuelt indledes med en indgående kortlægning af industrier i det betragtede område. Efter kildesporingen, kan de nævnte løsningsmetoder benyttes.

Begrænsning af forurening ved kilden

Selvom der i en kommune er taget beslutning om, at slammet fra renseanlæggene ikke skal benyttes på landbrugsjord, bør forurening så vidt muligt begrænses ved kilden. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer belaster ikke kun spildevandsslammet, men også renseprocesserne på renseanlæggene, recipienter ved overløb og restprodukterne efter forbrænding af slam.