| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Industriernes spildevandsudledning i byernes økologiske kredsløb

6. Opsamling på cases og anbefalinger til kommuner

Fokus på problemer

På baggrund af de i kapitel 5 behandlede cases og oplysninger fra de kommuner, foreninger og organisationer, der i øvrigt er kontaktet i løbet af projektet, er det blevet klart, at der i kommunerne i vid udstrækning er fokus på problemer med tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam. Med hensyn til tungmetaller, har dette siden begyndelsen af firserne været et område, der er blevet arbejdet meget med. Det afspejles i, at de fleste tungmetalrelaterede problemer i forbindelse med slamkvalitet på renseanlæggene er af ældre dato, og de fleste er afhjulpet nu. I de senere år, har lignende opmærksomhed været rettet mod forekomsten af miljøfremmede stoffer i slam. Disse problemer er mange steder endnu ikke løst.

6.1 Metoder til afhjælpning af problemer

Løsningsmuligheder

De metoder, der i de beskrevne cases anvendes for at løse tungmetalproblemer og problemer med miljøfremmede stoffer, omfatter:

• Dialog med forurenende virksomhed
• Krav i tilslutningstilladelser
• Særbidrag for udledning af tungmetaller
• Kampagne rettet mod bestemte brancher eller almindelige forbrugere
• Opstilling af nøgletal for virksomheder til belysning af forbrug/udledning
• Udfasning af forurenende stoffer
• Substituering af forurenende stoffer
• Lokal rensning
• Opsamling af spildevand/procesvand, der efterfølgende bringes til Kommunekemi
• Nedsat forbrug af produkter, der indeholder miljøfremmede stoffer
• Korrekt dosering af for eksempel rengøringsmidler

Miljøgodkendelse og krav fra kundegruppe

Endvidere kan miljøgodkendelse i henhold til for eksempel ISO14001, der omfatter overholdelse af relevante love og bestemmelser på miljøområdet, forebyggelse af forurening samt løbende forbedring af den miljømæssige indsats, være et incitament for virksomheder til tænke mere miljøbevidst. Et øget pres fra interessenter om miljømæssige hensyn kan ligeledes være incitament til løsning af eventuelle forureningsproblemer.

Nødvendigt at kende kilde

En forudsætning for at håndtere eventuelle miljømæssige problemer er lokalisering af forureningskilderne. For at finde frem til disse, er kildesporing en mulighed. En fremgangsmåde ved kildesporing er illustreret senere i dette kapitel, hvor der tages udgangspunkt i gennemførte kildesporinger i Gladsaxe Erhvervskvarter.

Det generelle billede er, at det i mange tilfælde er muligt at spore sig frem til forureningskilder, der udleder tungmetaller, mens det ofte er mere vanskeligt at spore forurenere med miljøfremmede stoffer. I disse tilfælde, kan det være bedre at indlede bredere kampagner rettet mod specifikke brancher eller mod den almindelige forbruger.

Omlægning af renseanlæg

I forbindelse med nedbringning af indholdet af miljøfremmede stoffer i slam, er der observeret store reduktioner i forbindelse med omlægning af renseanlæggenes rensemetoder. Specielt nedlæggelse af primærtank, således at alt slam ledes gennem den biologiske del af anlægget, har flere steder vist sig at kunne nedbringe indholdet af miljøfremmede stoffer væsentligt. Imidlertid er det meget omkostningsfuldt at omlægge et renseanlæg, men hvis en renovering er forestående, bør aspekter vedrørende miljøfremmede stoffers nedbrydning overvejes. 

Politik vedrørende slam

Et andet aspekt, der bør nævnes er, at ikke alle kommuner arbejder med at forbedre slamkvaliteten fra renseanlæggene, da de har besluttet, at slammet ikke skal genanvendes til jordbrugsformål. Imidlertid bør en begrænsning af forurening ved kilden alligevel tilstræbes, da stofferne også vil kunne skabe problemer i forbindelse med overløb fra kloaksystemet til recipienten eller ved bortskaffelse af affaldsprodukter fra forbrændingsanlæg. 

6.1.1 Usikkerhed omkring analyseresultater

Usikkerhed omkring analyser

I kontakten til kommunerne spores en udbredt tvivl med hensyn til pålideligheden af analyseresultater af de fire miljøfremmede stoffer NPE, LAS, PAH og DEHP. Flere renseanlæg har erfaret, at indholdet af miljøfremmede stoffer i en slamprøve kan være betydeligt forskelligt, alt efter hvilket akkrediteret laboratorie, der foretager analysen. Endvidere oplever mange anlæg, at slamkvaliteten med hensyn til de miljøfremmede stoffer svinger meget fra udtagning til udtagning. Disse udsving skaber usikkerhed i branchen, hvorfor en belysning af problemstillingen bør foretages. Hvorvidt slamkvaliteten måles til at være egnet eller uegnet til udbringning på landbrugsjord, er af stor økonomisk og praktisk betydning for det enkelte anlæg og den enkelte kommune, hvorfor slamkvaliteten skal kunne bestemmes med rimelig nøjagtighed og konsistens.    

6.2 Kildesporing

Fremgangsmåde ved kildesporing

I det følgende behandles kildesporing som en mulig fremgangsmøde til identifikation af mulige forurenere af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevand. Afsnittet er baseret på erfaringer fra omfattende kildesporing foretaget i Gladsaxe Kommune fra 1990 til i dag /62, 63, 64, 65/.  Fremgangsmåden, der anvendes i Gladsaxe Kommune, vurderes at være anvendelig til opsporing i deloplande, som formodes eller vides at være belastet med tungmetaller eller miljøfremmede stoffer.

To former for kildesporing

Kildesporing af industribelastninger kan udføres på forskellig måde. En traditionel metode består i baglæns opsporing gennem kloaksystemet med målinger i kloakknudepunkter (jf. case fra Maribo og Sakskøbing). En anden metode er med en mere branche- og virksomhedsorienteret tilgang. Ved denne metode indkredses de belastende virksomheder gennem branchekendskab og tilsyn med virksomhedernes spildevandstekniske forhold. Branche- og virksomhedstilgangen blev i Gladsaxe skønnet at være mindre ressourcekrævende end en traditionel kildesporing. Samtidigt vil tilsynene klarlægge mange spildevandsgenerende aktiviteter for både virksomheden og myndighederne, hvad enten de leder frem til forureningskilden eller ej.

Brancheorienteret kildesporing

Det kan anbefales, at der som udgangspunkt udføres en branche- og virksomhedsorienteret kildesporing, der eventuelt kan efterfølges af kildesporing ved måling i knudepunkter.

Ved den branche- og virksomhedsorienterede kildesporing kortlægges mulige kilder til belastning systematisk ved spildevandstekniske tilsyn, prøvetagning ved virksomheder og i det samlede afløb fra deloplandet.

Identifikation og kortlægning af virksomheder, der belaster med tungmetaller eller miljøfremmede stoffer, kan foretages i følgende trin: 

• Afgrænsning af delopland
• Identifikation af samtlige virksomheder
• Udvælgelse af potentielle tungmetaludledere eller udledere af miljøfremmede stoffer
• Tilsyn med spildevandstekniske forhold
• Udvælgelse af virksomheder til prøvetagning 

Inddeling i deloplande

Ved gennemgang af kloakkort afgrænses et delopland, der afvander til et samlet afløb. Deloplandet kan inddeles i endnu mindre deloplande med tilhørende knudepunkter i kloaknettet således, at en baglæns kildesporing eventuelt kan udføres senere.

Registrering af virksomheder

Når deloplandet er defineret foretages en registrering af samtlige virksomheder inden for dette område. På baggrund af den fremkomne adresseliste kan der søges yderligere information for eksempel ved Danmarks statistik over momsregistrerede virksomheder, i databaser over virksomheder og i kommunens erhvervshåndbog. Virksomhederne registreres med en branchekode. Listen kontrolleres ved inspektion i området, hvor virksomheder, som ikke umiddelbart er kendt af kommunen eller, hvor produktionens status er usikker, besøges.

Ud fra listen identificeres potentielle kilder til tungmetaller eller miljøfremmede stoffer. Denne udvælgelse kan ske på baggrund af følgende kriterier:

• Vandforbrug
• Virksomheder der tilhører brancher, som vurderes at håndtere tungmetaller eller miljøfremmede stoffer

Det pointeres at et kriterie, der bygger på vandforbrug, skal håndteres med omtanke, da belastningen kan stamme fra virksomheder, som ikke benytter store mængder vand.

Udvælgelse af virksomheder

Efter udvælgelsen af en række virksomheder, udføres en målrettet tilsynskampagne overfor virksomhederne, hvor spildevandsgenererende aktiviteter beskrives og udledningens omfang vurderes. På baggrund af denne registrering foretages en yderligere udvælgelse blandt virksomhederne. På disse udvalgte virksomheder gennemføres prøvetagning samt analyser for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Hvorledes prøvetagningen foretages på de enkelte virksomheder kan variere i form og intensitet afhængig af udledningens størrelse og karakteristika. Prøvetagningen kan for eksempel være flowproportionale døgnprøver gennem kortere eller længere tid eller alternativt stikprøver. Det er af stor vigtighed, at prøvetagningerne på virksomhederne og i det samlede afløb foretages samtidigt, da det ellers kan være yderst vanskeligt at forklare belastningerne. 

Dialog med virksomhed

I nogle tilfælde vil den beskrevne fremgangsmåde kunne identificere kilder til belastningen, og en efterfølgende dialog med virksomhederne indledes. Når kilderne er identificeret, er det muligt at regulere udledningen af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer til kloaksystemet ved for eksempel at omlægge produktionen, substituere enkelte produkter, foretage lokal rensning og lignende. En række af disse muligheder er beskrevet i de behandlede cases.

Tilstanden i oplandet

Tilstanden i oplandet vil kunne følges ved hjælp af tilbagevendende målinger i det samlede afløb. Det kan således registreres, om reguleringer og tiltag har effekt på længere sigt.

I andre tilfælde, vil den branche- og virksomhedsbaserede tilgang ikke umiddelbart kunne identificere kilderne. Det næste skridt i kildesporingen kan da være baglæns sporing gennem kloaknettet ved måling i knudepunkter.

Målinger i opland

Ved denne type kildesporing inddeles det allerede afgrænsede delopland i mindre deloplande, og der kan foretages samtidige målinger i afløbene fra disse oplande og det samlede afløb. Ved at sammenligne bidragene fra de enkelte deloplande er det muligt at indkredse, om nogle deloplande bidrager mere til belastningen end andre. Kildesporingen kan videreføres ved inddeling i endnu mindre oplande indenfor deloplandene, eller den tidligere udførte kortlægning af industrier kan benyttes til at opspore kilderne til belastning.  

Vejledende grænseværdier

Ved måling i knudepunkter øges chancen for at indkredse et område, hvori primære tilledere er beliggende. Til vurdering af, om de udledte mængder af tungmetaller ligger for højt, kan Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for industrispildevand, der tilsluttes offentlige spildevandsanlæg, benyttes. Disse grænseværdier er som følger:

Tabel 6.1: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for industrispildevand, der tilsluttes offentlige spildevandsanlæg /32/.

	Ag	Cd	Cr	Cu	Hg	Ni	Pb	Zn
[µg/l]	250	3	300	100	3	250	100	3000

Korrigeret prøvetagning

Ved måling i knudepunkter, der sammenholdes med målinger på virksomheder, er det afgørende, at prøvetagningen korrigeres således, at målinger tages omtrent samtidig. Eksempelvis kan variationer i produktionen på en virksomhed medføre, at udledninger kan svinge betydeligt over tiden.

Kildesporing vanskeliggøres betydeligt, hvis der ikke er tale om en enkelt eller få primære forureningskilder. Den branche- og virksomhedsorienterede kortlægning kan i disse tilfælde være et værktøj til at tilrettelægge en kampagne rettet mod de aktuelle brancher i kommunen. Denne type kampagne rettet mod en hel branche som for eksempel vaskerier eller autobranchen er blandt andet beskrevet i afsnit 5.2 og 5.4 omhandlende Esbjerg og Ry kommune.

6.2.1 Kildesporing i Gladsaxe Erhvervskvarter

Kildesporing i erhvervskvarter

Begge de beskrevne fremgangsmåder er blevet anvendt af Gladsaxe Kommune i forbindelse med opsporing af industrikilder til tungmetalbelastning og belastning med miljøfremmede stoffer i spildevand fra Gladsaxe Erhvervskvarter.

Gladsaxe Erhvervskvarter

Gladsaxe Erhvervskvarter blev i begyndelsen af halvfemserne udpeget som et område, der i særligt omfang bidrog med tungmetalbelastning i spildevandet /63/. Hele deloplandet er fælleskloakeret og afvander gennem én brønd (Brønd 500) inden det ledes til Renseanlæg Damhusåen.

I 1996 blev et projekt igangsat i Kommunen. Projektet fokuserede primært på at opspore industrikilder til tungmetalbelastningen.

Udvælgelse af virksomheder

Gladsaxe Erhvervskvarter blev indkredset som et opland, hvori i alt 226 virksomheder blev identificeret. Af disse virksomheder blev 53 udvalgt til tilsyn. Ud over tilsyn med spildevandsforhold blev der gennemført tilsyn med udendørs oplag samt olie- og kemikalieaffald. På baggrund af de gennemførte tilsyn samt måleresultater fra tidligere prøvetagninger på en del af virksomhederne blev 25 virksomheder udvalgt. På disse virksomheder skulle der udføres prøvetagning samt analyser for tungmetaller og nitrifikationshæmning. Virksomhedernes formodede udledning af tungmetaller blev kategoriseret og prøvetagningsmetoderne blev valgt på baggrund af disse kategorier. På 4 af de udvalgte virksomheder blev der udført 10-14 flowproportionale døgnprøver, på fire virksomheder blev der udført 5-7 flowproportionale døgnprøver og på 14 virksomheder blev der udtaget 1-2 stikprøver.

Industri er kilde

Resultaterne fra projektet i Gladsaxe peger på, at det er industrivirksomhederne, som udgør langt den største kilde til belastning med tungmetaller i spildevandet fra erhvervskvarteret. Hverken husspildevand eller indsivning blev fundet at bidrage væsentligt, hvorfor strategien fortsat var at opspore belastende virksomheder.

Enkelte kilder blev identificeret, men da balancen mellem de virksomheder, der blev målt på, og indholdet af tungmetaller i det samlede afløb i Brønd 500 ikke stemte overens, var en stor del af tungmetalkilderne ikke identificeret.

Inddeling i mindre deloplande

Efterfølgende er Gladsaxe Erhvervskvarter blevet inddelt i mindre deloplande, og der er løbende foretaget samtidige målinger i disse deloplande og i det samlede opland.

På figur 6.1 ses, hvorledes Gladsaxe Erhvervskvarter blev inddelt i fire deloplande, der hver afvander gennem en separat brønd videre til Brønd 500. 

Figur 6.1: Deloplandet som dækker Gladsaxe Erhvervskvarter.  Brønd 500 udgør det samlede afløb fra Gladsaxe Erhvervskvarter. Der er gennemført undersøgelser af spildevandskvaliteten i Brønd 500, 1000, 1201, 2000 og 2001 /65/.

Siden 1997 har der været foretaget målinger af tungmetalkoncentrationer i de enkelte brønde, og kildesporing er foretaget i deloplandene. Fra 1998 er fokus ligeledes rettet mod de miljøfremmede stoffer, LAS, NPE, DEHP og PAH.

Tiltag

Som følge af den omfattende kildesporing er flere kilder identificeret. For at nedbringe forureningen med tungmetaller og miljøfremmede stoffer er der blandt andet installeret lokal rensning på en farve- og lakvirksomhed samt på en galvanovirksomhed.

Reduktion af tungmetaludledning

Udledningen af en række tungmetaller er reduceret som følge af kildesporingerne og de efterfølgende reguleringer og tiltag. I tabel 6.2 er tungmetalbelastningen i Brønd 500 opstillet ved siden af tidligere målte tungmetalbelastninger.  

Tabel 6.2: Tungmetalbelastningen i Brønd 500 /65/.

Brønd 500	Ag [g/d]	Cd [g/d]	Cr [g/d]	Cu [g/d]	Hg [g/d]	Ni [g/d]	Pb [g/d]	Zn [g/d]
1996	7	2,0	1380	150	0,4	67	33	7300
1997	12	1,4	840	140	1,2	63	48	19000
1998	12	1,5	250	210	0,8	70	55	2300
1999	2,5	3,5	47	824	0,08	22	20	440
2000	3,4	0,53	31	280	0,15	46	27	780
2001	9,3	0,4	18	140	0,13	19	13	520

Af tabellen ses, at de målte afledte mængder af sølv, kviksølv, nikkel og bly ligger på et stabilt lavt niveau. Cadmium er efter en mindre stigning i 1999 reduceret til det hidtil laveste niveau, hvilket ligeledes er tilfældet for kobber. I forhold til 1996-1998 målingerne ligger de afledte mængder chrom og zink lavt i 1999-2001.

Det vurderes, at kildesporingen og de efterfølgende tiltag har nedbragt indholdet af specielt chrom og zink i industrispildevandet til et acceptabelt niveau.

Miljøfremmede stoffer

I de senere år har Gladsaxe Kommune som nævnt rettet fokus mod de miljøfremmede stoffer. Det er fundet, at Gladsaxe Erhvervskvarter bidrager med en væsentlig andel af NPE-belastningen på Renseanlæg Damhusåen i form af nedbrydningsprodukter og langkædede forbindelser /65/. Væsentlige andele af belastningen kan henføres til en enkelt farve og lakvirksomhed. I henhold til virksomhedens miljøgodkendelse er der stillet krav om at reducere brugen af NPE/OPE.

Endvidere er det fundet, at Gladsaxe Erhvervskvarter bidrager med 4% af DEHP-belastningen på Renseanlæg Damhusåen, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af, at Gladsaxe Erhvervskvarter kun bidrager med 1% af den samlede spildevandsmængde til renseanlægget Damhusåen. Det forsøges i Gladsaxe Kommune at kortlægge kilder og reducere afledningen af DEHP.

Begrænset effekt på renseanlægget

Da oplandets bidrag set ud fra den tilledte vandmængde til Damhusåen er beskedent, er det ikke muligt at registrere de faldende tungmetalmængder fra Gladsaxe Erhvervskvarter i spildevandsslammet. Dette betyder dog langt fra, at der ikke bør foretages en aktiv indsats for at begrænse tilledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

6.3 Anbefalinger

Vær opmærksom på problemer

Hvis der i spildevandsslammet fra et renseanlæg registreres koncentrationer af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer over de gældende grænse- eller afskæringsværdier, bør der rettes opmærksomhed mod problemstillingen. Dette uanset, om der er intentioner om at udbringe slam på landbrugsjord eller ej, da forekomst af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i afløbssystemet under alle omstændigheder bør begrænses.

Kildesporing anbefales

Det anbefales, at en kildesporing igangsættes. Kildesporing kan være en bekostelig affære, hvorfor det ofte kan betale sig, med en grundlæggende kortlægning af mulige kilder, før målinger igangsættes. Der bør i kildesporingen fokuseres på virksomheder, der formodes at udlede de problematiske stoffer. Hvis en kilde identificeres, er det ofte nyttigt at indgå i dialog med virksomheden og forsøge at begrænse forureningen ved fælles hjælp.

Dialog om løsningsmuligheder

Det anbefales, at der i dialogen med virksomheden diskuteres forskellige løsningsmuligheder. Den optimale løsning er, hvis produktionen kan omlægges således, at de skadelige stoffer substitueres. På den måde kommer de aldrig ud i afløbssystemet, og skader dermed hverken slamkvalitet eller recipienten i forbindelse med overløb.

Hvis dialog med virksomheden ikke giver resultater, kan skærpede krav i tilslutningstilladelsen eller særbidrag alternativt benyttes.

Hvis det ikke er muligt at reducere tilledningen af tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer til renseanlægget kan slamhåndteringen på renseanlæggene medtages i betragtningerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |