Aktivitet af mitter på græsningsarealer ved Egeløkke lung

Aktivitet af mitter på græsningsarealer ved Egeløkke lung

Sammenfatning og konklusioner

Omfanget af mitteaktiviteten ved Egeløkke Lung, Langeland, blev registreret ved daglige indsamlinger fra starten af maj til medio november 1998. Indsamlingerne blev foretaget ved hjælp af to automatiske lysfælder. Den ene blev opstillet tæt ved mosen, hvor der tidligere var påvist en massiv opformering af flere mittearter. Til belysning af spredningsdistancen af mitter, der klækkede fra mosen, blev en anden lysfælde opstillet ca. 40 m fra mosens bredzone. Klimadata blev indhentet fra DMI‘s klimastation i Rudkøbing. Der blev ialt indsamlet 30514 mitter i de to lysfælder; de individrigeste arter var C. punctatus og C. obsoletus.

Dominantarterne blev bestemt til køn og hunnerne yderligere til fysiologisk type (nullipare, gravide, tomme). Disse analyser kunne afsløre, hvor mange blodsugningsaktive hunner, der var til stede på forskellige tidspunkter. Der blev desuden foretaget registreringer af mitteangreb på kreaturer. Mitterne blev opsamlet med en modificeret støvsuger og senere bestemt til art og fysiologisk huntype.

Sæsonen var præget af vejrforhold, der var meget ugunstige for mitternes flyveaktivitet, især var der meget vind gennem det meste af flyveaktivitetsperioden. Vinden har stor betydning for mitternes flyveaktivitet, da denne bliver reduceret selv ved mindre vindpåvirkninger (<3 m/sek.). De mange dage med meget vind resulterede i, at der gennem sæsonen fra maj til oktober aldrig kunne registreres de markante aktivitetstoppe, som ellers normalt forekommer i forbindelse med klækning af nye mittegenerationer. Derimod skete der gennem sæsonen en udjævning af generationsmønstret. Vindpåvirkningen bevirkede også, at spredningen fra moseområdet og ud på marken blev kraftigt reduceret. På marken var mitternes flyveaktivitet reduceret til under 20% af flyveaktiviteten ved mosen, hvor læforholdene var bedre.

Den ringe spredningsaktivitet, der blev konstateret i denne undersøgelse, skyldes de specielle vindforhold i 1998. I dette år var risikoafstanden for massive mitteangreb på kreaturer mindre end 40 m fra udklækningsstederne. I andre år med mere normale vindforhold må denne afstand formodes at være større. Resultaterne fra 1998 kan bidrage til at belyse begrebet risikogræsgange nær vådområder, hvor risikoen for mitteangreb på kreaturer er størst.

På grund af mitternes atypiske flyveaktivitet og det diffuse generationsforløb i 1998 var det ikke muligt at konstruere en brugbar model, der kunne simulere populationsudviklingen hos de dominante mittearter.