| Til bund | | Forside |

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 78, 2003

Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

Indholdsfortegnelse

Forord

Projektet er en opfølgning af et forudgående pilot-projekt ”Måling af bioaerosoler under udbringning af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og ved efterfølgende arbejdsprocesser i potteplanter” (Løschenkohl et al. 2003), hvor der blev udført kvantitative målinger af et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel baseret på svampen Verticillium lecanii, som anvendes i væksthusgartnerier til bekæmpelse af skadedyr. Resultaterne viste bl.a., at der ved udførelsen af bestemte arbejdsprocesser kunne registreres store mængder sporer af svampen i luften. I forbindelse med målingerne i væksthuset blev der udført en større undersøgelse af fynske væksthusarbejderes lungefunktion og allergireaktioner (Larsen & Bælum 2002) Herforuden har der i de senere år i Danmark været fokuseret på mulige arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med eksponering af arbejdere over for mikroorganismer i luften, bl.a. publiceret i Arbejdsmiljøinstituttets Rapport: Mikrobiologiske insektbekæmpelsesmidler - forekomst af Bacillus thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere 2001 og Rapporten: Arbejdsmiljø og biobrændsler 2002.

Sammenfatning og konklusioner

Formålet ved projektet var at undersøge væksthusarbejderes eksponering over for det biologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af udvalgte arbejdsprocesser og måden, det mikrobiologiske middel blev udbragt på. I projektet indgik endvidere undersøgelse af, om det mikrobiologiske middel blev spredt til andre dele af gartneriet end dér, hvor udbringningen skete, og om midlet opformerer sig efter udbringningen.

Der blev udført seks forsøg fordelt på tre gartnerier og fire potteplantekulturer. I alle forsøg blev V. lecanii udbragt med det udstyr og i den formulering, som det pågældende gartneri benytter. Tilsvarende blev målt på de arbejdsprocesser, som blev udført i de enkelte gartnerier. Der blev ikke forsøgt en standardisering.

I gartnerierne blev planterne fulgt, fra der blev påført V. lecanii, og til planterne var salgsklare dvs. hele produktionsperioden. Ved hver arbejdsproces, hvor der blev udført målinger, blev der målt CFU (Colony Forming Units) af V. lecanii afsat på hhv. jord og planter, CFU afvasket fra hænder, arme og ansigt, CFU afvasket fra tøjstykker fæstnet på forskellige kropsdele samt CFU pr. m³ luft opsamlet med en Satorius MD8 sporeindsamler. Måling af forekomst af V. lecanii på planterne og på pottejordoverfladen blev udført for at kunne følge hvor meget V. lecanii, der er til stede som potentiel eksponeringskilde under produktionsforløbet fra det mikrobiologiske middel bliver udbragt, og til planterne pakkes. Målinger af afsætning af sporer på hud og tøj og af frigivelse til luften blev udført for at kunne kvantificere, hvilken eksponering væksthusgartnerne bliver udsat for.

Måling af afsætning af sporer på hud gav værdier varierende fra 0 til 10⁵ CFU pr. 100 ml vand brugt til afvaskning. Hyppigheden og graden af kontaminering af hænderne var langt højere end af arme og ansigt. De to arbejdsprocesser: ”Dypning af stiklinger i en opslemning af V. lecanii efterfulgt af stikning” af stiklingerne og ”Fjernelse af plastdække over planter” gav den højeste kontaminering af hænder. De målte værdier af afsætning af sporer på tøj var langt lavere end på hud, og de varierede fra 0 til 85 CFU pr. 100 ml vand, som påhæftede tøjstykker blev afvasket i.

Koncentrationen af sporer målt i luften varierede meget imellem de enkelte arbejdsprocesser. De højeste CFU-værdier pr. m³ luft blev målt under arbejdsprocessen: ”Fjernelse af plastdække over planter”. Værdier fra tre forsøg var: 23.3000, 26.400 og 180.000 CFU/m³ hvilket er over det niveau på 5 x10⁴, som Gorny & Dutkiewicz (2002) foreslår som grænseværdi for erhvervsvirksomhed og inden for den værdi, som Anonym (2002) angiver forårsager øje- og næseirritation.

Resultaterne af måling af sporer på planter og jordoverflade i løbet af produktionsforløbet viste meget varierende værdier, men CFU på > 10⁵ pr. blad eller pr. 3,8 mm² jordoverflade var ikke usædvanligt. Høje CFU-værdier målt under den afsluttende arbejdsproces: ”Pakning” viser, at der sker envedligeholdelse og i nogle perioder en opformering af V. lecanii under produktionsprocessen. De varierende værdier er udtryk for, at der sker svingninger i populationstætheden i løbet af produktionsperioden. Det konkluderes, at der frigøres sporer af V. lecanii til luften under arbejdsprocesser, som ligger tidsmæssigt efter udbringningen af det mikrobiologiske middel. Endvidere, at det mikrobiologiske middel spredes til andre dele af gartneriet end dér, hvor udbringningen af midlet foretages. Endvidere viser resultaterne, at væksthusarbejderne eksponeres dermalt, hvor hænderne er mest udsatte, og respiratorisk, hvor der under nogle arbejdsprocesser frigives store mængder sporer. Derimod havde udbringningsmetoderne dypning, hydraulisk eller tågesprøjtning ingen væsentlig indflydelse på ovenstående.

Summary and conclusions

The objective of the project was to investigate the exposure of glasshouse workers to the microbiological pest control agent Verticillium lecanii as a function of specific working processes in pot plant production and of the application technique used. Further, it was investigated whether the microbiological control agent was spread to other parts of the glasshouse nursery than in the house where the agent was applied, and whether V. lecanii propagates on the pot plants after application.

Six trials comprising three glasshouse nurseries and four pot plant cultures were included. In all trials V. lecanii was applied with the local equipment, and the local formulations were used. Furthermore, registrations were carried out during the local working processes. No attempts were made to standardise the procedures.
Registrations were made during working processes right from the application and to the final packing of the ready for sale product. Registrations comprise colony forming units (CFU) of V. lecanii from leaves and the pot soil surface, CFU washed off hands, arms and face, CFU washed off small pieces of cloth fastened to different parts of the body, besides CFU in the air, collected by means of a Satorius MD8 air sampler. Registration of the presence of V. lecanii on leaves and soil surface of the pot plants was made in order to be able to follow the potential source of exposure during the various steps of the production. Registrations of deposition of spores on skin and cloth and presence in the air were made to quantify the possible exposure of glasshouse workers to spores of V. lecanii.

Values of spore deposit on skin varied between 0 and 10⁵ CFU per 100 ml water used for washing. The frequency and quantity of contamination of hands were much higher than for arms and face. The two working processes: “Dipping of stem cuttings in a suspension of V. lecanii spores followed by planting” and “ Removal of plastic cover from a table with plants” gave the highest contamination of hands. The CFU values from cloth were much lower, ranging between 0 and 85 CFU per 100 ml washing water.

The concentrations of spores in the air varied very much between the individual working processes. The highest values of CFU per m³ air were recorded during the working process: ”Removal of plastic cover from a table with plants”. Values from three trials reached 23,3000, 26,400 and 180,000 CFU/m³, which is above the level of 5 x10⁴ proposed by Gorny & Dutkiewicz (2002) for occupational limit for industrial installations, and above the concentration causing eye and nose irritation according to Anonymous (2002).

The results of the registration of spores of V. lecanii on leaves and soil surface during the production cycle showed varying values, but values above 10⁵ CFU per leaf or 3.8 mm² soil surface were not unusual. Very high CFU values recorded during the last working procedure: “Packing the plants” show that maintenance and in some periods also propagation of V. lecaniitakes place during the production cycle. The varying values show that fluctuations in population density occur.

It is concluded that spores of V. lecanii are released to the air during working processes after application, and that the microbiological control agent is spread to other compartments of the nursery than where the agents are applied.

It is, further, concluded that glasshouse workers are exposed dermally, especially via their hands, and respiratory during some working processes where high concentrations of spores are released to the air. On the other hand, no essential influence of the application method: dipping, hydraulic spraying or mist spraying, was registered on the matters discussed above. However, dipping caused the highest hand contamination.

1 Projektets formål

Projektets formål er

• at undersøge, om der er risiko for, at væksthusarbejdere udsættes for dermal og respiratorisk eksponering af sporer af et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel, når det anvendes i væksthusgartnerier, der producerer potteplanter. 
• at kvantificere denne evt. eksponering.
• at undersøge, om og evt. hvordan et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel kan spredes i gartneriet.
• at undersøge, om opformering af det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel varierer ved forskellige luftfugtigheder.
• at undersøge udbringningsmetodens betydning for eksponeringen af gartneriarbejderne og evt. spredning af sporer af midlet i gartneriet.

2 Uddybning af projektets formål

Projektets formål er at skabe grundlag for vurdering af, om væksthusarbejdere eksponeres i forbindelse med anvendelsen af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i potteplanter i væksthus og i givet fald at kvantificere eksponeringen.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler består af levende mikroorganismer, som naturligt vil blive opformeret under bekæmpelse af skadevolderne. Normalt vil tilførte mikroorganismer dø ud, når værten er bekæmpet, men hvis der kontinuert indvandrer nye værter, vil mikroorganismen vedligeholdes, specielt hvis mikroorganismen er bredspektret i sit værtsvalg, og hvis det kan leve på plantevæv. Disse forhold gælder for det udvalgte mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel, som er svampen Verticillium lecanii. Denne svamp parasiterer en lang række insektfamilier og nogle andre jordlevende svampe. V. lecanii kan desuden leve saprofytisk på dødt plantevæv.

Svampebaserede mikrobiologiske bekæmpelsesmidler producerer sporer, som muligvis kan spredes til andre afdelinger af væksthuskomplekset end dér, hvor det mikrobiologiske middel blev applikeret. I tilfælde af, at midlet etableres og opformeres det nye sted, kan det give en personbelastning på steder og tider, hvor det ikke forventes.

Der findes kun en enkelt publiceret undersøgelser af spredning af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler efter anvendelse i moderne gartnerier. Derimod foreligger der en række undersøgelser af forekomst af mikrobiologiske organismer i forskellige lukkede miljøer som f.eks. hønserier, kornsiloer og kornmøller, en sukkerfabrik og skimmelangrebne boliger.

I projektet indgår kvantificering af sporer af V. lecanii i luft og som afsættes på hud og tøj foruden på potteplanter under en række definerede arbejdsprocesser strækkende sig fra applikering af midlet til pakning af det færdige planteprodukt. Der indgår tre forskellige gartnerier, fire potteplantekulturer og tre forskellige applikeringsmetoder.

3 Hypoteser

Der er opstillet følgende hypoteser, hvis validitet undersøges i projektet:

Et svampebaseret mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel kan frigøres fra planter og inventar under forskellige arbejdsprocesser.

Væksthusarbejdere risikerer at bl ive eksponeret dermalt og respiratorisk af sporer under nogle arbejdsprocesser.

Et svampebaseret mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel kan spredes i et gartneri med luft

Et svampebaseret mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel vil henfalde under tørre forhold og opformeres under fugtige forhold

Et svampebaseret mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel spredes mere i et gartneri ved sprøjtning frem for ved dypning at planterne i en suspension af midlet.

4 Baggrund og nuværende videngrundlag

Biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr har gennem de senere år vundet indpas i dansk gartneri som et alternativ til kemisk bekæmpelse. De aktive mikroorganismer i midlerne kan være bakterier eller svampe. Svampemidler udbringes typisk i form af sporer opslemmet i vand.

For at sikre en effekt skal den mikrobiologiske bekæmpelse være etableret før skadevolderen, og behandlingerne udføres derfor forebyggende. Der er mulighed for eksponering af væksthusarbejdere under selve applikationen. Det gælder personen, som udfører applikationen, og væksthusarbejdere, som opholder sig i samme hus. Der er endvidere risiko for eksponering under den efterfølgende håndtering af behandlede planter, dels ved direkte at komme i berøring med det mikrobiologiske middel på de behandlede planter og dels ved at mikroorganismen kan frigøres til luften. I konceptet med at benytte mikrobiologiske midler ligger, at der udbringes levende mikroorganismer, og meningen er, at de skal opformere sig. Mikrobiologiske midler kan spredes til andre dele af gartneriet end der, hvor midlet blev applikeret og opformere sig, hvis de rette forhold er til stede. Spredning kan ske ved at væksthusarbejdere bliver kontamineret på tøj og hud og spreder organismen under arbejdet i andre dele af gartneriet, og det kan ske ved at mikroorganismen frigøres til luften, f.eks. i form af sporer, som kan transporteres rundt i gartneriet med luftcirkulation. Der er i væksthusgartnerier meget store luftbevægelser pga. opvarmning af luftmasserne og ventilation gennem trempel- (side-) og topvinduer. Der er også mulighed for spredning med recirkulerende vandingsvand. I moderne gartnerier sker der endvidere et stort flow af planter gennem forskellige dele af gartneriet, således at mikroorganismer, der er etableret på en plante, bevidst flyttes rundt i gartneriet.

Der kan være sundhedsmæssige problemer forbundet med, at personer udsættes for større koncentrationer af mikroorganismer, både levende og døde. Problemets størrelse afhænger af hvilke mikroorganismer, i hvilke koncentrationer og i hvor lang tid man udsættes for dem. Desuden af hvilken del af kroppen, der eksponeres. Det kan være hud, øjenslimhinde, slimhinder i næse og svælg, lungerne og tarmepitelet ved slugning. Nogle bakterie producerer toksiner, og man opererer i arbejdsmiljølitteratur med begrebet endotoksiner, som er en toksisk del af Gram-negative bakterier. Valbjørn et al. (2000) nævner som symptomer allergi, luftvejssymptomer og hud- og slimhindeirritation. Anonym (2002) nævner allergiske og toksiske luftvejslidelser, undertrykkelse af immunforsvaret, åndenød, trykken for brystet, hoste, hovedpine, irritation i øjne, næse og hals og andre influenzalignende symptomer. Larsen & Bælum (2002) omtaler allergi og påvisning af antistoffer hos eksponerede arbejdere over for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Dutkiewicz et al. (1988) omtaler allergiske og toksiske problemer hos folk, der arbejder med planter. Jensen et al. (2001) kunne påvise et bakterielt mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel i tarmen på væksthusarbejdere.

I en forudgående undersøgelse blev mængden af sporer i luften af svampen V. lecanii, der anvendes til biologisk bekæmpelse af skadedyr, målt under forskellige arbejdsprocesser i et væksthusgartneri. Der blev påvist sporer i luften undre alle arbejdsprocesser, selv om de var tidsmæssigt forskudt op til 10 uger fra sprøjtningen af planterne med det mikrobiologiske middel. Der blev påvist levende sporer i luften under en af arbejdsprocesserne, der var tidsmæssigt langt forskudt fra sprøjtningen, under hvilken der blev påvist mere end 10⁴ levende sporer pr. m³ luft (Løschenkohl et al. 2003). Disse resultater er en af baggrundene for nærværende undersøgelse, hvor den mulige eksponering af væksthusarbejdere af sporer af V. lecanii kvantificeres gennem måling af levende sporer i luften og af afsætning på hud og tøj under forskellige arbejdsprocesser, forskellige gartnerier og plantekulturer og forskellige applikationsmetoder.

Mængden af levende sporer på planter, jord i potten, borde og inventar som en funktion af tid er afhængig af mang e faktorer. Udbringes mikrobiologiske midler af svampe på et meget tidligt stadium i plantens udvikling, typisk i formeringsfasen, er de aktive under den høje luftfugtighed, som opretholdes i opformeringsfasen. Under planternes tilvækst holdes en moderat luftfugtighed for at forhindre udvikling af svampesygdomme. Disse forhold virker også hæmmende på mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Efterhånden som planterne vokser, bliver luftfugtigheden højere inde i plantemassen, og drages der paralleller til svampen gråskimmel, som er almindeligt forekommende i alle gartnerier, giver det mulighed for opformering, når planterne er vokset tæt sammen. Den betydende faktor for opformering af svampe er luftfugtighed, og længden af perioder med luftfugtighed over en vis værdi. Forår og efterår kan der forekomme dage med høj udetemperatur og høj luftfugtighed, hvor luftfugtigheden bliver meget høj i væksthuse med potentiel opformering af mikrobiologiske midler baseret på svampe til følge.

Levende sporer af biologiske bekæmpelsesmidler af svampe kan flyttes til andre væksthuse med planter, luft og recirkulerende vandingsvand. Spredning med luft må antages primært at ske under sprøjtning, og sekundært ved senere frigørelse af levende sporer under arbejdsprocesser. Sporer, der afsættes på borde, kan overgå i recirkulerende vandingsvand under vandinger og spredes til andre væksthuse ved vanding. Der vil ske en betydelig fortynding, da der tilføres rent vand under vandinger. Nogle mikroorganismer kan opformeres i det recirkulerende vandingsvand. Spredning af sporer ved ovenvanding gennem dråbeplask er meget beskeden, kun op til 2 m (Williams et al. 1998). Sporer, der er sprøjtet ud, vil være klæbet fast til overflader pga. sprøjtemidlets klæbemiddel, medens nydannede svampesporer under en evt. opformering sidder meget løst og frigøres til luften ved små bevægelser af planterne eller ved ændringer i luftfugtighed.

Til måling af personers dermale eksponering anvendes en metode fra OECD (Anonym 1997) baseret på tøjstykker fæstnet på personers beklædning. Denne metode blev valgt, fordi det er praktisk vanskeligt at skylle sporer af hele beklædningen.

5 Materialer og metoder

Verticillium lecanii anvendes til mikrobiologisk bekæmpelse af insekter. Svampen virker mod mange forskellige typer insekter, bl.a. skjoldlus, cikader, bladlus, trips, tovingede, årevingede og sommerfugle foruden mider. Svampen har også effekt mod svampe som meldug og rust, som er problemer i plantedyrkning. V. lecanii producerer konidier (ukønnede sporer) som er cy lindriske til ellipsoide og 2,3-10,0 x 1,0-2,6 gm. V. lecanii forekommer i mange forskellige linier med forskellig patogenitet over for insekter. Svampen kan endvidere leve saprofytisk (på dødt plantevæv) (Domsch et al. 1980, Ozino & Zeppa 1989, Cravanzola et al. 1993). V. lecanii’s evne til at leve på dødt plantevæv og andre svampe har betydning for svampens overlevelse på planter i gartneriet i perioder, hvor angreb af insekter er lavt.

Der blev udvalgt tre gartnerier, der anvender V. lecanii i potteplanteproduktionen, og som applikerer midlet ved henholdsvis sprøjtning med hydraulisk sprøjte, dypning og tågesprøjtning. Der blev målt levende sporer i luften, afsætning på hud af hænder, arme og hoved, afsætning på kasket og tøjstykker hæftet på ærmer, bryst og mave og endelig levende sporer på nedre blade af planter og på pottejordoverfladen. Disse målinger blev foretaget under forskellige arbejdsprocesser strækkende sig fra applikationen til den afsluttende pakning af potteplanterne.

Forsøg med hydraulisk sprøjtning blev udført i pottekrysantemum. Forsøg med tågesprøjtning blev udført i potteroser og Osteospermumplanter (2 forsøg). Forsøg med dypning blev foretaget med Campanulaplanter (2 forsøg).

Tabel 1 viser en oversigt over de seks forsøg med angivelse af plantekultur, applikationsteknik og under hvilke arbejdsprocesser, der blev foretaget målinger af sporer.

Endvidere blev udviklingen af V. lecanii under inkubering af behandlede planter ved forskellige luftfugtigheder undersøgt i klimakammer. Dette blev foretaget hos Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg, med potteroser..

Detaljerede data om udførelsen af hver enkelt af de seks forsøg i gartnerier er angivet i Bilag 2-7.

Pladespredning af indsamlede sporer blev udført ved at overføre 5 x 1,0 ml fortyndingsvand til petriskåle, tilsætte smeltet Difco Potato Dextrose Agar med 25 ppm Novobiocin og inkubere ved rumtemperatur og aflæse efter fem dage. Antal kolonier af V. lecanii blev talt i den fortynding, hvor kolonitallet var 20-30.Andre svampe blev talt, hvis de umiddelbart kunne identificeret til slægt.

For potteroser og pottekrysantemum blev antallet af sporer på blade af planter målt ved at udtage 10 planter ved forsøgets start og nedre blade ved efterfølgende arbejdsprocesser, der blev lagt i hver sin nummererede plastpose og rystet i 100 ml sterilt ionbyttet vand og derefter pladespredt i fortyndingerne 10^-2 og 10^-3. I de resterende kulturer blev der målt på hele skuddet.

Tabel 1. Oversigt over udførte målinger af sporer i forbindelse med specifikke arbejdsprocesser i seks forsøg udført i fire gartnerier og fire plantekulturer.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.Oversigt over udførte målinger af sporer i forbindelse med specifikke arbejdsprocesser i seks forsøg udført i fire gartnerier og fire plantekulturer. ‘‘

Antallet af sporer på overfladen af sphagnum i potterne blev målt ved at lægge plastringe limet på et rundt stykke nylonnet på overfladen af sphagnumet og dække nettet med sphagnum, så der blev dannet en prøve på 2,2 mm diameter i kontakt med den underliggende sphagnum. Ved forsøgets start og ved efterfølgende arbejdsprocesser blev der udtaget 10 ringe med sphagnum, der blev behandlet som bladprøverne. Blad- og sphagnumprøver blev udtaget fra samme potte.

For sprøjter blev dyse, antallet af dyser, tryk og sprøjtetid noteret. Fordeling af sprøjtevæsken på borde blev målt ved at veje petriskåle og nummerere både bund og låg, hvorefter 20 bunde blev fordelt i 2 rækker på et bord og straks efter sprøjtning dækket med det tilhørende låg og vejet. Bordet, hvor måling af fordeling af sprøjtevæsken blev udført, blev betegnet som det egentlige forsøgsbord. Desuden blev der på et antal tilstødende borde, før ogefter applikationen på forsøgsbordet, målt afsætning af sprøjtevæske med 2 petriskåle pr. bord.

For de anvendte midler blev fabrikat, indhold, parti-nr. og sidste anvendelsesdato noteret, og der blev udtaget en prøve til bestemmelse af CFU ved pladespredning. Der blev taget en kopi af databladet for den anvendte sphagnumblanding og udtaget en prøve til analyse for svampe ved at ryste 10,0 gram sphagnum i 90 ml sterilt ionbyttet vand og pladesprede i fortyndingerne 10^-3 – 10^-6.

Sprøjtevæskens eller dypningssuspensions indhold af mikrobiologisk middel og evt. tilsætningsstoffer blev noteret, og der blev udtaget en prøve ved at sprøjte i en plastpose. Fra denne prøve blev der laver pladespredninger i fortyndingerne 10 – 10⁸.

I forsøgene med potteroser og pottechrysantemum blev mængden af sprøjtevæske, der blev afsat mellem potterne, målt ved at lægge et rundt stykke plast på bordet, så åbningerne mellem en potte og de omkringstående 6 potter var dækket. For 10-cm potter svarer det til en diameter på 19,05 cm. Efter sprøjtning blev plaststykket fjernet, skyllet i 100 ml sterilt ionbyttet vand og pladespredt i fortyndingerne 10^-2 – 10^-4.

Til måling af afsætning af sporer på hud og tøj vaskede personerne hænder, arme og ansigt før arbejdsprocessen og blev iført en ny kasket og en nyvasket T-shirt, hvor der var sat tilsvarende tøjstykker på br yst og mave på 15 x 30 cm og rundt om hver overarm på 10 x 40 cm. Efter eksponering blev tøjstykkerne og kasket lagt i hver sin plastpose. Derefter blev hænder vasket; dernæst hænder og arme og til sidst hænder og ansigt, hver i 200 ml vand. Kasket og hvert tøjstykke blev rystet i 100 ml sterilt ionbyttet vand i 30 sekunder, og vaskevandet blev pladespredt ufortyndet. Vaskevand fra hænder, arme og ansigt blev pladespredt i fortyndingerne 10 – 10^-2.

Sporekoncentrationen i luft blev målt med en sporefælde, Sartorius MD8, der filtrerer luften gennem et 3,0 mm gelatinefilter med 6,0 m³ luft pr. time. Perioden for hver sugning var 2 minutter. Til hver måling af en specifik arbejdsproces i et specifikt forsøg blev foretaget fra 3-10 sugninger i 2 minutter. Der blev sat et nyt filter ind til hver sugning. Hvert filter blev opløst i 100 ml sterilt ionbyttet vand og pladespredt på 5 Petriskåle, og CFU pr. filter blev udregnet som gennemsnittet af CFU på de 5 Petriskåle. Afstand fra personer til sporefælderne blev noteret, og andre arbejdsprocesser blev noteret med art og afstand.

I klimakammerforsøgene blev benyttet potteroser af sorten ”Monte-Rosa Forever”, der blev formeret i 12,5-cm potter, i alt 304 stk., hvoraf halvdelen af planterne efter stikning blev sprøjtet med V. lecanii,, og halvdelen blev dyppet i sprøjtevæsken før stikning. Prøver af jord og planter blev udtaget og analyseret som tidligere beskrevet. Ved forsøgets start, halvvejs i kulturen og ved salg, henholdsvis 0, 6 og 12 uger, blev der udtaget 50 planter af hver behandling, og planterne blev transporteret til Flakkebjerg i lukkede papkasser. Ved ankomsten til Flakkebjerg blev der udtaget 10 planter af hver behandling til analyse af jord og planter for V. lecanii,. Derefter blev planterne overført til klimakammer ved 85% RH, 19^oC konstant, 16 timer dag ved 300E/s² og 1 time tusmørke. Efter 5 dage blev der udtaget prøver af jord og planter til analyse, hvorefter planterne blev fordelt ved 90, 95 og100% RH. Sidstnævnte ved at dække planterne med plast. Efter yderligere 5 dage blev der udtaget prøver af planter og jord.

Data blev indtastet og behandlet i Excel, og beregninger blev foretaget i SAS V8. Der blev beregnet aritmetrisk gennemsnit og standard afvigelse foruden den minimale og maksimale værdi af CFU registreret blev angivet. For målingerne med Satorius MD8 af sporer i luft blev beregnet aritmetrisk gennemsnit, geometrisk gennemsnit, tidsvægtet gennemsnit og areal under kurven. Geometrisk gennemsnit er den n’te rod af produktet af n observationer (hver observation sættes til (værdi + 0,5)). Areal under kurven er udregnet som summen af observationer for hvert minut i den periode, hvor der arbejdes. Tidsvægtet gennemsnit er areal under kurven divideret med tiden og det er udregnet som summen af CFU/m³ for en given periode divideret med længden af tidsperioden.

6 Resultater og Diskussion

Resultaterne af de seks forsøg i gartnerier er samlet i Fig. 1-3 og Tabel 2, som viser antal levende V. lecanii-sporer påvist på blade, jordoverflade, hud, tøj og i luften under forskellige arbejdsprocesser. Figur 1 angiver antal levende sporer af V. lecanii registreret på blade og på jordoverfladen. Figur 2 viser antal levende V. lecanii-sporer afvasket fra hænder, arme og hoved. Figur 3 viser antal levende V. lecanii-porer afvasket fra tøj, og Tabel 2 viser antal levende V. lecanii-sporer suget fra luften. Tallene bag Figur 1-3 og Tabel 2 er vist i Bilag 2-7 for hvert enkelt forsøg, hvor der foruden CFU af V. lecanii er angivet CFU af andre svampe. I bilagene er endv idere angivet resultaterne af måling af levende V. lecanii-sporer og sporer af andre svampe i de anvendte mikrobiologiske midler og i sprøjtevæsken og i pottejorden inden behandling, foruden fordeling af sprøjtevæske på bordene og mellem potterne.

Forholdene og målingerne udført i de seks forskellige forsøg varierede. Resultaterne er derfor relativt , men ikke kvantitativt sammenlignelige. Resultaterne af Forsøg 3 og 4 med Osteospermum kan dog tilnærmelsesvis sammenlignes, idet forsøgene blev udført i samme gartneri i samme kultur omfattende identiske arbejdsprocesser. Kun var der en forskydning i tidsperioden mellem de to forsøg på ¾ måned. Det blev ikke registreret, om det var de samme gartneriarbejdere, som udførte arbejdsprocesserne begge gange. Tilsvarende ville Forsøg 5 og 6 i Campanula have kunnet blevet sammenlignet, hvis Forsøg 6 ikke uheldigvis var blevet afbrudt af brand i væksthuset.

Resultaterne er opgjort som antal ”colony forming units”af V. lecanii pr. måleenhed. For sporer i luft er det CFU per m³ luft. For sporer på hud er det CFU per 200 ml vand, brugt til afvaskning. For sporer på tøj er det CFU per tøjstykke skyllet i 100 ml vand i 30 sekunder. For sporer på planter er det CFU pr. hele skud eller pr. 2-3 nedre blade rystet i 100 ml vand, og for pottejordoverflade er det CFU per 3,8 mm² nylonnet rystet i 100 ml vand.

Ved måling af CFU fås kun et tal for antal levende sporer. Derved underestimeres antallet af sporer, som rent faktisk er tilstede. Nielsen og Breum (1995) opgjorde antallet af mikroorganismer i støv og luft i hønserier ved både at tælle det totale antal mikroorganismer ved mikroskopering og som CFU ved dyrkning og fandt, at måling vha. CFU underestimerede de reelle værdier med 5-200 gange.

Der blev påvist høje værdier af CFU i de anvendte mikrobiologiske V. lecanii-midler på mellem 10⁶ til 10¹⁰ CFU pr. gram middel (Bilag 2-7 Tabel 2-1 til 7-1).

Figur 1. CFU af V. lecanii på hhv. planter (rhomber) og jord (firkanter) gennem forsøgssperioden i Forsøg 1, potteroser(A); Forsøg 2, krysantemum(B); Forsøg 3, Osteospermum (C); Forsøg 4, Osteospermum (D); Forsøg 6, Campanula (E) og Forsøg 5, Campanula (F). Bemærk at i figur 1F er værdierne mærket med stjerner i virkeligheden hhv. 2,39 *10⁶; 7,6 *10⁷; og 4,9 * 10⁶ ved de 3 sidste arbejdsprocesser. Arbejdsprocesser: 1)Stikning, 2)Dypning og stikning, 3)Bord ind i formeringtunnel og håndholdt sprøjtning, 4)Bord ind i tågeformeringshus, 5)Bord ud af tågeformeringshusl, 6)Dække bord med plast, 7)Fjerne plast fra bord, 8)Første klip/knibning, 9)Andet klip, 10)Ompotning til større potte, 11)Potter stilles på afstand 1, 12)Potter stilles på afstand 2, 13)Pakning af planter.

Figur 2. CFU af V.lecanii på hhv. hænder (rhomber) og hænder+arme(firkanter) og hænder+ansigt (trekanter) gennem forsøgssperioden i Forsøg 1, potteroser(A); Forsøg 2, krysantemum(B); Forsøg 3, Osteospermum (C); Forsøg 4, Osteospermum (D); Forsøg 6, Campanula (E) og Forsøg 5, Campanula (F). Arbejdsprocesser: 1)Stikning, 2)Dypning og stikning, 3)Bord ind i formeringtunnel og håndholdt sprøjtning, 4)Bord ind i tågeformeringshus, 5)Bord ud af tågeformeringshusl, 6)Dække bord med plast, 7)Fjerne plast fra bord, 8)Første klip/knibning, 9)Andet klip, 10)Ompotning til større potte, 11)Potter stilles på afstand 1, 12)Potter stilles på afstand 2, 13)Pakning af planter.

Figur 3. CFU af V. lecanii 1på hhv. kasket (rhomber) og højre arm(firkanter), venstre arm (trekanter), bryst (krydser) og mave (cirkler) gennem forsøgsperioden i Forsøg 1, potteroser(A); Forsøg 2, krysantemum(B); Forsøg 3, Osteospermum (C); Forsøg 4, Osteospermum (D); Forsøg 6, Campanula (E) og Forsøg 5, Campanula (F). Arbejdsprocesser: 1)Stikning, 2)Dypning og stikning, 3)Bord ind i formeringstunnel og håndholdt sprøjtning, 4)Bord ind i tågeformeringshus, 5)Bord ud af tågeformeringshus, 6)Dække bord med plast, 7)Fjerne plast fra bord, 8)Første klip/knibning, 9)Andet klip, 10)Ompotning til større potte, 11)Potter stilles på afstand 1, 12)Potter stilles på afstand 2, 13)Pakning af planter.

I tre af de fem gennemførte forsøg (Forsøg 3, 4 og 5) blev der målt høje CFU-værdier på planterne ved arbejdsprocesserne: Plast af, Afstand og Pakning. I de sammenlignelige Forsøg 3 og 4 i Osteospermum er svingningerne af de målte CFU på planterne i løbet af plantekulturperioden identiske. Kun er der forskel i størrelsen af de målte værdier. For resultaterne af CFU målt på jordoverfladen er der derimod ikke overensstemmelse mellem CFU-værdierne målt under de fire første arbejdsprocesser.

Resultaterne af måling af CFU af V. lecanii vasket af hænder, arme og ansigt er vist i Fig. 2. Der blev målt meget varierende værdier fra 0 til over 10⁵ CFU både mellem forsøgene og i forhold til arbejdsprocesserne. Hænder blev langt hyppigere kontamineret end arme og ansigt, og kontamineringsgraden var langt højere for hænderne. Stikning af stiklinger efter dypning i det mikrobiologiske middel gav høj kontaminering af hænder. Arbejdsprocessen: Fjernelse af plastdække over planter gav en høj kontaminering af hænder. I de to sammenlignelige Forsøg 3 og 4 med Osteospermum var der ikke overensstemmelse mellem resultaterne af kontaminering af hænder ved arbejdsprocesserne Klipning og Pakning. Det er forventeligt, at arbejdsprocesser udført i forbindelse med og kort efter applikationen af det mikrobiologiske middel som f.eks. dypning af stiklinger, giver sig udslag i en stor afsætning af sporer på hænder og i nogle tilfælde også arme. prøjtevæskens klæbemiddel vil også bidrage til at sporer fastholdes på huden. Det er derimod meget overraskende, at der kun i ét forsøg, nemlig Forsøg 3, blev registreret en stor afsætning af sporer på hænderne i forbindelse med arbejdsprocessen: Pakning, selv om målingerne af sporer på planter og jordoverflade (jf. Fig. 1) under samme arbejdsproces viste meget høje CFU-værdier. Der er således et stort potentiale for frigivelse af sporer fra de pakkeklare planter. Pakning ligger så sent i produktionsperioden, at der må være tale om nydannede ukønnede sporer, som meget let frigøres ved modenhed.

Hvorvidt den målte afsætning af sporer direkte på huden udgør en sundhedsrisiko afhænger af mikroorganismens evt. indhold af toksiner. Der kan være tale om en direkte toksisk effekt på huden eller en effekt, som sker i tarmen efter indtagelse af mikroorganismen f.eks. ved berøring af munden med en kontamineret finger eller ved indånding af partikler, som via næse- og svælgslimhinder ender i tarmsystemet. Jensen et al (2001) påviste det mikrobiologiske middel Bacillus thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere og kunne påvise et sammenhæng mellem specifikke arbejdsprocesser og fund af bakterien i tarmen.

Resultaterne af måling af V. lecanii-sporer på tøj er vist i Fig. 3. De målte CFU-værdier var meget lavere end de, som blev målt på hud. Værdierne lå på fra 0 til 85 CFU. Nogle specifikke arbejdsprocesser gav lidt øget afsætning af sporer på nogle kropsdele, som f.eks. øgede CFU-værdier på handsker ved Stikning og øget CFU-værdi på maven ved Aftagning af plast. Sidstnævnte dog kun hos en enkelt person ud af tre. Det indikerer, at kontaminering af tøjet på bestemte legemsdele kan være personafhængigt. De lave værdier målt på tøjet kan ikke antages at have sundhedsmæssig problem. Derimod kan de have betydning for spredning af sporer af V. lecanii til andre lokaler.

Resultaterne af måling af sporer i luften er angivet som tidsvægtet gennemsnit i Tabel 2.

Tabel 2. Måling af sporer af V. lecanii i luft under forskellige arbejdsprocesser angivet som tidsvægtet gennemsnit (TWA) af CFU/m³ luft.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2. Måling af sporer af V. lecanii i luft under forskellige arbejdsprocesser angivet som tidsvægtet gennemsnit (TWA) af CFU/m3 luft. ‘‘

I de tre forsøg, hvor arbejdsprocessen: Fjernelse af plast fra bord indgår (Forsøg 2, 3 og 4) blev der målt høje CFU-værdier af sporer filtreret fra luften. Dette var korreleret med, at der i de tre forsøg tilsvarende blev målt høje CFU-værdier på planter og høj kontaminering af hænderne ved samme arbejdsproces. Det tyder på, at der ved arbejdsprocessen: Fjernelse af plast fra bord hvirvles sporer op fra planterne.

I de fire forsøg, hvor der blev målt sporer i luften under arbejdsprocessen: Pakning af planter, blev der i tre af forsøgene ikke registreret sporer i luften, og kun i ét tilfælde (Forsøg 2) blev der målt en CFU-værdi på 2300 pr. m³ luft. Det er overraskende, fordi der i alle fem fuldt gennemførte forsøg blevmålt meget høje CFU-værdier på jordoverfladen, og i tre ud af de fem forsøg ligeledes meget høje CFU-værdier på planter ved arbejdsprocessen: Pakning af planter. Det tyder på, at der ved arbejdsprocessen: Pakning af planter ikke frigøres sporer til luften. Denne konklusion er i overensstemmelse med resultaterne af måling af afsætning af sporer på hud, idet der under arbejdsprocessen: Pakning af planter kun i meget beskeden omfang blev fundet sporer på hænderne.

De højeste CFU-værdier pr. m³ luft blev målt under arbejdsprocessen: Fjernelse af plast fra bord i tre forsøg. Værdierne var 23.300, 26.400 og 180.000 CFU/m³. Der findes ikke sammenlignelige værdier publiceret fra undersøgelser i væksthuse. Dutkiewicz (1978) målte indhold af mikroorganismer (svampe og bakterier) i luften i kornlagre og møller og fandt totalværdier varierende fra 23.000 til 1.3 mill. partikler/m³. Dutkiewicz et al. (1989) målte 4,3 x 10⁹ CFU/m³ luft af svampe frigjort fra 1 g tørret og forstøvet majs-ensilage. Forster et al. (1989) målte 2 x 10⁵ mikroorganismer pr. m³ luft i det lokale i en sukkerfabrik, hvor roerne blev snittet i mindre stykker. Glab et al. (1987) angiver værdier på 9,5 x 10⁴ til 6,9 x 10⁵ CFU/m³ af bakterier fra 4 polske svinestalde. Nielsen og Breum (1995) angiver værdier for det totale antal mikroorganismer i luft i hønserier på 4,9 x 10⁸ til 7,0 x 10⁸ CFU/m³ luft. Udeni et al. (1999) angiver niveauet af svampesporer i luften i et savværk og en flismølle til 10³-10⁵ CFU/m³. Anonym (2002) målte totale antal svampesporer i forskellige arbejdsområder i et biobrændselanlæg til, i 12 ud af 14 områder, at være over 2 x 10⁴ levende sporer/m³ luft og i 9 ud af de 14 områder til at være over ½ mill./m³. Derudover blev der registreret bakterier i luften. Melbostad & Eduard ((2001) fandt en signifikant positiv korrelation mellem antal svampesporer i luften (både levende og døde) og forekomst af respiratorisk og øjenirritation blandt norske landmænd ved indendørsarbejde. Niveauet for totale antal svampesporer blev målt til 2 x 10⁴ – 2 x 10⁶/m³ foruden høje niveauer af støv, bakterier og endotoksiner. Eduard et al. (2001) angiver, at 2 x 10⁴ - 5 x 10⁵ svampesporer pr. m³ forårsager øje- og næseirritation og 5 x 10⁵ – 1,7 x 10⁷ svampesporer pr. m³ forårsager hoste, og længere tids eksponering på dette niveau kan forårsage udvikling af subakut alveolitis. Der eksisterer ikke nogle officielle grænseværdier for acceptabelt antal mikroorganismer/m³ luft. Valbjørn et al. (2000) angiver for svampesporer i støv i indeklima, at 1000 kolonier/g støv giver en lav påvirkning, 1000-3000 som mellem og > 3000 som høj påvirkning. Gorny & Dutkiewicz (2002) foreslår en grænseværdi på 50 x 10³ CFU/m³ svampesporer som erhvervsmæssig eksponering og en værdi på 5 x 10³ CFU/m³ for beboelse. Karwowska (2003) karakteriserer et niveau af CFU/m³ på 100-8.800 totale mikroorganismer i skolelokaler som betragteligt højt. Det kan således konstateres, at de tre højeste CFU/m³-værdier på 1,8 x 10⁵, 2,6 x 10⁴ og 2,3 x 10⁴, målt i nærværende undersøgelse, ligger i et område, som angives at kunne udløse øje- og næseirritation og tæt på og over den grænseværdi på 5 x 10⁴ for erhvervsvirksomhed, som Gorny & Dutkiewicz (2002) foreslår. Det skal bemærkes, som tidligere fremhævet, at disse tre højeste værdier alle er målt under samme type arbejdsproces, nemlig Fjernelse af plast fra bord. Under de andre arbejdsprocesser er målt væsentlig lavere CFU-værdier/m³. I to andre tilfælde er der dog målt værdier på 1,64 x 10⁴ (arbejdsprocessen Klipning) og 1,60 x 10⁴ (arbejdsprocessen Potning).

Resultaterne af alle målingerne viser, at der er mulighed for, at levende sporer af V. lecanii spredes rundt i hele gartneriet. Den vigtigste kilde er utviV. l.somt transporten af planterne rundt i gartneriets forskellige afdelinger i løbet af produktionsperioden, hvilket de meget høje CFU-værdier målt på planter og jordoverflade indikerer. Desuden sker der antageligt en frigivelse af sporer til luften under forskellige arbejdsprocesser, og gartneriarbejderne kan sprede sporer, der er fasthæftet til hud og tøj. En enkelt anden undersøgelse af spredning af V. lecanii-sporer i et agurkevæksthusgartneri foreligger (Kanagaratnam et al. 1982). Forsøgene blev imidlertid udført i et forsøgsvæksthus, hvor der efter udsprøjtning af V. lecanii ikke var menneskelig aktivitet i væksthuset. Der var heller ikke flyvende insekter tilstede. Der skete ikke nogen spredning af V. lecanii fra behandlede planter til nærtstående ikke-behandlede planter. Luftbevægelser i huset var således ikke tilstrækkelige til at sprede sporer af V. lecanii.

Mens der, som diskuteret ovenfor, i nogle tilfælde kunne påvises nogle sammenhænge mellem specifikke arbejdsprocesser og afsætning eller frigørelse af sporer, kan der ikke tilsvarende påvises et indbyrdes sammenhæng mellem værdierne af hver af de fire målesæt, dvs. måling af sporer i luft, på hud, på tøj og på planter/jordoverflade, i hvert enkelt af de seks forsøg. Således at f.eks. en høj CFU-værdi for sporer på hænder ligeledes ses som høje CFU-værdier på planter/jordoverflade, på tøj og af sporer i luften i samme forsøg. Der er lige så mange sammenfald af høje eller lave CFU-værdier som manglende sammenfald, hvilket er et udtryk for manglende sammenhæng mellem resultaterne af målesættene.

Fig. 4 viser de fundne CFU-værdier på planterne og Fig. 5 viser de fundne CFU-værdier på pottejordoverfladen. Af Fig. 4 fremgår det, at dypning af stiklingerne i sporesuspensionen resulterer i ca. 30 gange så høje CFU-værdier (Fig. 4.1) end ved sprøjtning (Fig. 4.2), selv om der blev anvendt samme sporersuspension til begge applikationsformer. Dypning er den mest effektive applikationsmetode, fordi hele planten dækkes af midlet, mens ved sprøjtning vil forskellige dele af planten blive dækket med sprøjtevæske mere eller mindre effektivt. F.eks. er dækningen af bladundersider meget mindre end bladoversiderne når planterne sprøjtes ovenfra. Denne forskel mellem de to applikationsmetoder holdt sig igennem hele forsøgsperioden, hvor der desuden blev registreret et fald i CFU-værdierne fra start til slutning af forsøgsperioden. Målingerne af CFU-værdier fra jordoverfladen viste ingen tydelig forskel mellem dypning (Fig. 5.1) og sprøjtning (Fig. 5.2). Desuden skete der en stigning i de målte CFU-værdier fra start til slutning stigende fra ca.1 x 10⁴ til 1 x 10⁶. Sidstnævnte er i overensstemmelse med resultaterne fra de fem fuldt gennemførte forsøg i gartnerierne, hvor der i samtlige forsøg blev registreret meget høje CFU-værdier ved den afsluttende arbejdsproces: Pakning af planter. Faldet i CFU-værdier på planterne er derimod i modstrid med resultaterne fra gartnerierne, hvor der i tre ud af fem gartnerier/kulturer blev fundet høje CFU-værdier ved arbejdsprocesserne: Potter stilles på afstand og Pakning af planter, som begge ligger i sidste del af kulturperioden. 

Figur 4. CFU af V. lecanii på stiklinger dyppet i en opslemning af V. lecanii () eller sprøjtet med V. lecanii (). Prøver blev udtaget ved start, midtvejs og ved slutning af kulturen og analyseret før inkubering (A), inkuberet i klimakammer ved 19^oC, først 5 dage ved 85% RH (B), dernæst henholdsvis 5 dage ved 90% (C), 5 dage ved 95% (D) eller 5 dage ved 100% RH (E).

Figur 5. CFU af V. lecanii på jordprøver af stiklinger dyppet i en opslemning af V. lecanii () eller sprøjtet med V. lecanii (). Prøver blev udtaget ved start, midtvejs og ved slutning af kulturen og analyseret før inkubering (A), inkuberet i klimakammer ved 19^oC, først 5 dage ved 85% RH (B), dernæst henholdsvis 5 dage ved 90% (C), 5 dage ved 95% (D) eller 5 dage ved 100% RH (E).

Klimaforsøgene viste ingen effekt af øget relativ fugtighed (RH) på forekomsten af CFU på planter, og overraskende heller ikke af 100% RH (plastdækning). I tre af de fem gartnerier/kulturer blev der derimod fundet høje CFU-værdier ved arbejdsprocessen Plast af, hvilket viser, at i disse tilfælde har den høje RH forårsaget en øget opformering af V. lecanii. Det er ikke muligt at give en fyldestgørende forklaring på disse afvigende resultater. Afvigende i forhold til vores almindelige viden om svampes vækstreaktion på luftfugtighed. En mulighed er, at de konstante forhold i klimakammeret, bortset fra lys/mørkeperioden, ikke er en realistisk gengivelse af forholdene i gartnerierne.

Der blev ved starten af projektet opstillet nogle hypoteser. På baggrund af de opnåede resultater er det nu muligt at diskutere holdbarheden af hypoteserne.

Hypotese 1. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan frigøres fra planter ved håndtering. Registrering af varierende mængder sporer i luft ved arbejdsprocesserne Fjerne plast fra bord, Ompotning til større potte og Potter stilles på afstand, viser, at der kan frigøres sporer fra planterne under håndtering.

Hypotese 2. Personer eksponeres dermalt og respiratorisk. Resultaterne under hypotese 1 viser, at personalet eksponeres respiratorisk. De ukønnede sporer af V. lecanii er enkeltvis af en størrelse (2,3-10 x 1,0-2,6 gm), som ligger mellem, hvad der betegnes som den thorakale og den respirable fraktion af støvpartikler, som er partikler under henholdsvis 10 og 4 gm (Anonym 2002). De thorakale partikler kan passere svælget, og de respirable kan trænge ned i lungernes alveoler. Resultaterne af målesættet: Kontaminering af hænder, arme og ansigt viser, at der afsættes sporer dermalt, og at hænderne er mest udsatte.

Hypotese 3. Mikrobiologiske midler kan spredes i et gartneri med luft. Resultaterne under hypotese 1 viser, at der frigøres sporer til luften under arbejdsprocesser, men det kan ikke fra forsøgene udledes, om sporerne spredes til andre dele af gartneriet med luft. Resultaterne fra målesættet: CFU-værdier på jord og planter viser, at der sker en opformering af V. lecanii på både jord og planter efter udbringningen, så flytning af planterne i gartneriet indebærer mulighed for frigivelse af sporer i andre dele af gartneriet end i den del, hvor udbringningen af midlet fandt sted. Resultaterne af måling af sporer i luften viser imidlertid, at om der sker en frigivelse af sporer til luften, afhænger af arbejdsprocessens art. Under arbejdsprocessen: Pakning af planter skete der næsten ingen afgivelse af sporer til luften, selv om målinger af planter og jord viste, at der var sket en stor opformering af V. lecanii i dette stadium af produktionen.

Hypotese 4. Mikrobiologiske midler kan henfalde under tørre forhold og opformeres under fugtige forhold. Resultaterne af registrering af V. lecanii på jord og planter i gartnerierne viste, at der sker en opformering af V. lecanii under fugtige forhold, f.eks. mens planterne er plastdækkede. Luftfugtighedens indflydelse på opformeringen af V. lecanii kunne imidlertid ikke eftervises i kontrollerede klimakammerforsøg. Det er ikke muligt at konkludere noget om tørre forholds indflydelse på væksten af V. lecanii ud fra forsøgene i gartnerierne og ej heller fra klimakammerforsøget.

Hypotese 5. Mikrobiologiske midler spredes mere i et gartneri ved sprøjtning frem for dypning. Det er ikke muligt at udlede nogle resultater af projektet, som kanbelyse dette spørgsmål. Dypning er en væsentlig mere målrettet udbringningsmetode end sprøjtning, hvilket også forventeligt viste sig ved, at der blev målt højere CFU-værdier på planter, der blev dyppet end sprøjtet. Desuden blev der målt større kontaminering af hænder ved stikning af dyppede stiklinger end ved stikning af ikke-dyppede stiklinger.

6.1 Perspektiver

Der findes i handelen adskillige mikrobiologiske midler baseret på forskellige mikroorganismer, både bakterier og svampe, som hver især har deres egen biologi. Der kan godt drages nogle generelle konklusioner af projektets resultater, selv om det alene er baseret på undersøgelse af én organisme, svampen V. lecanii. V. lecanii er en generalist, idet den kan leve på mange forskellige insektarter, mider og svampe foruden saprofytisk på dødt plantevæv. Projektet har vist, at i sådant et tilfælde kan mikroorganismen overleve og opformere sig i hele plantekulturperiodens forløb. Det indebærer, at der er mulighed for, at gartneriarbejderne eksponeres over for mikroorganismen under nogle af de mange arbejdsprocesser, som indgår i kulturforløbet. Hvis planterne endvidere flyttes rundt i gartneriet i løbet af kulturperioden, som det var tilfældet i ét af gartnerierne, der indgik i projektet, vil mikroorganismen blive spredt i hele gartneriet.

Projektets resultater har vist, at sporer af V. lecanii kan afsættes på huden og tøjet af væksthusarbejderne. Derved kan mikroorganismen flyttes rundt i gartneriet og også udenfor, hvis ikke der foretages afvaskning og tøjskifte. Afsætning på hænder betyder, at der er risiko for, at mikroorganismen føres op i ansigtet og ved munden ved berøring af ansigtet. Resultaterne har endvidere vist, at der under nogle arbejdsprocesser bliver frigivet store mængder sporer til luften. Foruden risiko for respiratorisk og øje- og næseirritation giver det mulighed for oral indtagelse af mikroorganismen, når sporer afsættes på næse- og svælgslimhinderne.

Hvor store gener, der er forbundet med brug af den enkelte mikroorganisme afhænger af en række faktorer, bl.a. af, om organismen producerer stoffer, som er human-toksiske eller –irriterende, og hvor let sporer frigøres. Størrelsen af sporer har betydning for, hvor langt ned i luftvejen sporerne kan trænge. Disse forhold må afklares for hvert enkelt mikrobiologiske middel, hvis man ønsker at kunne vejlede væksthusarbejdere i at undgå unødvendig eksponering.

7 Referencer

Alwis, K. U., Mandryk, J. & Hocking, A.D. 1999. Exposure to biohazards in wood dust: bacteria, fungi, endotoxins, and (1->3)-b-D-Glucans. Applied Occupational and Environmental Hygiene 14, 598-608.

Anonym 1997. Guidance Document for the Conduct of Studies of

Occupational Exposure to Pesticides During Agricultural Application. OECD Environmental Health and Safety Publications Series on Testing and Assessment No. 9. OECDE/GD(97)148

Anonym 2002. Arbejdsmiljø og biobrændsler. Slutrapport. Tech-Wise & Arbejdsmiljøinstituttet. Oktober 2002.

Domsch, K.H., Gams, W. & Anderson, T-H. 1980. Compendium of soil fungi. Volume 1. Academic Press, 840-841.

Dutkiewicz, J. 1978. Exposure to dust-born bacteria in agriculture. I. Environmental studies. Archieves of Environmental Health 33, 250-259.

Dutkiewicz, J., Jablonski, L. & Olenchock, S.A. 1988. Occupational biohazards: A review. American Journal of Industrial Medicine 14, 605-623.

Dutkiewiez, J., Olenhock, S.A., Sorenson, W.G., Gerencser, V.F., May, J.J., Pratt, D.S. & Robinson, V.A. 1989. Levels of bacteria, fungi, and endotoxin in bulk and aerosolized corn silage. Applied and Environmental Microbiology 55, 1093-1099.

Eduard, W., Douwes, J., Mehl, R., Heederik, D. & Melbostad, E. 2001. Short term exposure to airborne microbial agents during farm work: exposure-response relations with eye and respiratory symptoms. Occupational & Environmental Medicine 58, 113-118.

Forster, H.W., Crook, B., Platts, B.W., Lacey, J. & Topping, M.D. 1989. Investigation of organic aerosols generated during sugar beet slicing. American Industrial Hygiene Association Journal 50, 44-50.

Glab, S., Wroblewska, I., Dutkiewicz, J., Wydmunch & Z., Matuszewska, E. 1987. Microbiological air pollution in a piggery in various feeding technologies nourishment. Medycyna Weterynaryjna 43, 438-440.

Górny, R.F. & Dutkiewicz, J. 2002. Bacterial and fungal aerosols in indoor environment in Central and Eastern European Countries. Annals of Agriculture Environmental Medicine 9, 17-23.

Jensen, G. B., Andrup. L., Jacobsen, B.L. & Larsen, P. 2001. Mikrobiologisk insektbekæmpelsesmidler – forekomst af Bacillus thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere. AMI Rapport 53. Arbejdsmiljøinstituttet. København, september 2001.

Kanagaratnam, P, Hall, R.A. & Burges, H.D. 1982. Control of glasshouse whitefly, Trialeurodes vapoariorum, by an ’aphid’ strain of the fungus Verticillium lecanii. Annals of applied Biology 100, 213-219.

Karwowska, E. 2003. Microbiological air contamination in some educational settings. Polish Journal of Environmental Studies 12, 181-185.

Larsen, P. & Bælum, J. 2002. Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse. Bekæmpelsesmiddelforskning 61. Miljøstyrelsen 2002.

Løschenkohl et al. 2003. Måling af bioaerosoler under udbringning af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og ved efterfølgende arbejdsprocesser i potteplanter. Ny Viden fra Miljøstyrelsen xx 2003.

Melbostad, E. & Eduard, W. 2001. Organic dust-related respiratority and eye irritation in Norwegian farmers. American Journal of Industrial Medicine 39, 209-217.

Nielsen, B.H. & Breum, N.O. 1995. Exposure to air contaminants in chicken catching. American Industrial Hygiene Association Journal 56, 804-808.

Ozino, O.I. & Zeppa, G. 1989. Action of different isolates of Verticillium lecanii (Zimm.) Viegas on Zyginidia pullula Boh. Pest of maize. Annali di Microbiologia ed Enzimologia 39, 21-25.

Valbjørn, O., Lausten, S., Høwisch, J., Nielsen, O. & Nielsen, P.A. 2001. Indeklimahåndbogen. 2. udgave. SBI-Anvisning 196. Statens Byggeforskningsinstitut.

Williams, R.H., Whipps, J.M & Cooke, R.C. 1998. Splash dispersal of Coniothyrium minitans in the glasshouse. Annals of applied Biology 1332, 77-90.

Bilag 0. Beskrivelse af arbejdsprocesser og målinger udført i Forsøg 1-6 i gartnerier.

Forsøg 1

Potteroser.

Forsøgsperiode: 31/1 – 20/4-2001. Der produceres potteroser i 6, 10 og 13 cm potter. Arbejdsgangen er automatiseret. Der stikkes 4 planter i hver 10-cm potte med håndkraft, hvorefter potterne sættes pottetæt i forband på et rullebord 155 x 455 cm med robot. Bordet skubbes ind i tågeformeringen med håndkraft og sprøjtes automatisk i 15 sekunder med V. lecanii via en fast sprøjtestreng med 4 tågedyser. Efter 14 dage har planterne dannet rod, og bordene skubbes ud af formeringen med håndkraft. Herefter bevæger bordene sig på 2 uger gennem 2 væksthus, og planterne klippes første gang på maskine. Derefter bevæger bordene sig gennem yderligere 2 væksthuse, og planterne klippes anden gang på maskine. Efter 2 uger sættes potterne på første afstand med robot, og efter yderligere 3 uger sættes de på anden afstand med robot, og bordene bevæger sig derefter gennem 6 væksthuse. Ved pakning efter yderligere 2 uger sættes planterne på et rullebånd med håndkraft og pakkes derefter maskinelt. Gennem hele produktionsforløbet bevæger bordene sig gennem produktionsarealet.

Opslemningen af V. lecanii fremstilles af Mycotal og Vertalec, 2 spiseskefulde af hver i en spand vand, ca. 5 liter.

Der blev målt på følgende arbejdsprocesser:

Skubbe bord på plads i tågeformering umiddelbart efter sprøjtning med V. lecanii, 1 person. Tågeformeringen foregår i et væksthus, hvor der opretholdes en kunstig tåge og temperatur på 20-24^oC. Arbejdsprocessen er meget kortvarig, men udføres ca. 15 gange om dagen.

Skubbe bord ud af formeringen, 1 person. I den sidste del af formeringen er der ikke tåge, men mættet luftfugtighed. Personen går ind i formeringen og skubber 1-3 borde ad gangen ud i nabovæksthuset, fordeler bordene og skubber dem på plads. Arbejdsprocessen udføres hver formiddag.

Første og andet klip, 1 person ved hver. Arbejdsprocesserne er identiske, og de sker på 2 ens klippemaskiner. Personen skubber et bord frem til klippemaskinen, hvorefter maskinen bevæger bordet frem samtidig med, at planterne klippes ned til 2 cm højde i første klip og 3 cm i andet klip. Der er meget kraftig sug under klipningen for at fjerne løse blade fra bordene. Efter klipning skubbes bordet videre frem. Afklip fra andet klip bliver klippet til stiklinger.

Stikning, 6 personer. Toppen fra anden klipning er blev klippet til stiklinger. Personen tager stiklingerne og stikker dem i potterne. De fleste personer har latexhandsker på. Arbejdet sker ved et transportbånd, på hvilket potterne føres forbi personalet.

Første og anden afstand, 1 person ved hver. Arbejdsprocesserne er identiske og sker på 2 ens robotter. Personen skubber borde til og fra og fjerner planter, der vælter undervejs. Robotten sætter først planterne på et transportbånd, hvor løse blade fjernes med trykluft i en tunnel med kraftig udsugning. Derefter sættes planterne på et nyt bord.

Sætte på bånd ved pakning, 1 person. Borde med færdige planter rulles ind under et transportbånd, og planterne sættes på båndet. Planter, der ikke er salgbare, fjernes til sidst.

Pakkemaskine, 1 person. Planter fra transportbåndet pakkes automatisk i plastposer. Personen fjerner planter, der kommer i klemme, sætter poser i maskinen og sætter pakkede planter på containere.

Forsøg 2

Pottechrysantemum.

Forsøgsperiode: 21/6 – 30/7-2001. Der stikkes 3 stiklinger i hver 11-cm plastpotte, hvorefter der sprøjtes med V. lecanii, hvorefter bordet overdækkes med hvid plast. Efter 2 uger har planterne rod, hvorefter plasten tages af, og potterne sættes på afstand med robot. Efter 1 uge knibes planterne, og efter yderligere 4-5 uger pakkes de.

Opslemningen af V. lecanii fremstilles af 20 gram Mycotal, 40 gram Vertalec og 40 gram glucose i 10 liter vand. Der blendes med en stavblender til alt pulver er fordelt og opløst. Der sprøjtes med en riffelsprøjten med 2 dyser, sprøjtetryk 6 atm.

Der blev målt på følgende arbejdsprocesser:

Lægge plast på et bord, 1 person. Udføres umiddelbart efter sprøjtning. For enden af bordet hænger en rulle plast på væggen. Personen trækker hurtigt plat af rullen og hen over bordet, så det svæver i luften. Plasten skæres af og stoppes under de yderste potter.

Tage plast af bord, 1 person. Plasten løsnes langs kanterne og rulles sammen fra den ene ende. Plasten er våd af dug på undersiden.

Afstand, 1 person. Udføres med robot. Der blæses ikke blade af planterne med trykluft. Personen skubber borde til og fra og fjerner potter, der kommer i klemme.

Knibning, 1 person. De planter, der vokser hurtigere end de øvrige, knibes ved at brække toppe af. Udføres med håndkraft og normalt uden handsker.

Pakning, 1-5 personer. Der pakkes med håndkraft. Personen har et bundt tragtformede poser på maven, åbner en pose, lader planten falde ned og river posen med plante af og sætter den i en kasse.

Forsøg 3 og 4

Osteospermum.

Forsøgsperioden for Forsøg 3: 15/2 – 22/5-2002 og Forsøg 4: 8/3 - 6/6-2002.

Sprøjtevæske bestod af 48 gram Vertalec (parti 4602), 24 gram Mycotal (parti 150202) og 24 gram glucose, opløst i 1200 ml vand. Efter stikning kommes stiklingerne i et plasttelt, hvorefter der sprøjtes 100 ml sprøjtevæske ud i 10 sek. i hver ende af teltet med håndholdt tågesprøjte. De følgende arbejdsprocesser var: Plast af, Klip, Potning og Pakning. Ved hver af arbejdsprocesserne blev der målt på én person.

Forsøg 5

Campanula.

Forsøgsperioden: 6/2 –3/6-2002. Sprøjtevæske bestod af 35 gram Mycotal (Parti nr. 99, Ver378), 35 gram Vertalec (Parti nr. 99, W 375) og 70 gram glucose opløst i 30 liter vand. Stiklingerne dyppes i denne suspension, 2 stiklinger kommes i pr. potte (1 person), og planterne står og roder i plasttelt i 7 dage. Herefter læsses og ompottes planterne (1 person). Efter 2 måneder sættes planterne på afstand første gang (1 person), og efter yderligere 3 uger sættes planterne på afstand anden gang (1 person). Efter to uger pakkes planterne (1 person).

Forsøg 6

Campanula.

Forsøgsperioden: 10/12-2001-15/1-2002. Sprøjtevæske bestod af 35 gram Mycotal (Parti nr. 99, Ver378), 35 gram Vertalec (Parti nr. 99, W 375)og 70 gram glucose opløst i 30 liter vand. Stiklingerne dyppes i denne suspension, 2 stiklinger kommes i pr. potte (3 personer), og planterne står og roder i plasttelt i ca. 14 dage. Efter yderligere 2 uger klippes planterne (1 person), og efter 4 dage tages planterne af container, og der gives afstand (2 personer). Herefter kunne resten af forsøget ikke gennemføres, fordi væksthuset brændte.

Bilag 1. Forklaring på tabellerne i Bilag 3-7.

Tabellerne viser resultaterne af de mange målinger, der blev foretaget i hvert enkelt forsøg, og som er beskrevet i afsnittet Materialer og metoder. Som eks. gennemgås tabellerne i Forsøg 1 (Bilag 3). Tabel B2.1 angiver CFU pr. g Vertalec og Mycotal, som er to mikrobiologiske midler, der indeholder V. lecanii. Søjlen ”Middel” angiver de mikrobiologiske midler, der blev målt på. Søjlen ”V. lecanii” angiver antal CFU af V. lecanii, der blev registreret i det pågældende middel. Søjlen ”Sd” angiver standardafvigelsen for forgående værdi. Søjlerne ”Min” og ”Max” angiver den laveste og den højeste CFU af V. lecanii, der blev registreret i det pågældende middel. Søjlen ”Andre svampe” angiver antal CFU af andre svampe end V. lecanii, som blev registreret i det pågældende middel. Søjlerne ”Sd”, ”Min” og ”Max” angiver for ”Andre svampe” tilsvarende, som blev forklaret tidligere for V. lecanii. Tabel B2.2 angiver placeringen af dyser på den fastmonterede sprøjtestreng, som blev anvendt i Forsøg 1, angivet i cm målt fra bordkanten. Desuden angives hvor meget sprøjtevæske, hver enkelt dyse leverer. Det er angivet som ml sprøjtevæske pr. 15 sekunder sprøjtning.
Tabel B2.3 angiver hvor ensartet sprøjtevæsken fordeles på et bord. Dels angives placeringen af målepunkterne på bordet i cm målt fra bordkanterne, og dels hvor mange ml sprøjtevæske, der blev opsamlet i petriskåle, placeret i målepunkterne.
Tabel B2.4 angiver hvor mange levende sporer, der blev afsat mellem potterne efter sprøjtningen. Der blev foretaget to målinger. Det er omregnet og angivet som CFU pr. m² bordoverflade. Søjlebetegnelserne er identiske med dem beskrevet under Tabel B2.1 ovenfor.
Tabel B2.5 angiver hvor mange CFU af V. lecanii og af andre svampe, der blev registreret i den opblandede sprøjtevæske. Der blev målt på to opblandinger. Søjlebetegnelserne er identiske med dem beskrevet under Tabel B2.1 ovenfor.
Tabel B2.6 angiver mængde CFU af V. lecanii og af andre svampe, som blev afvasket af stiklinger af potteroser under 8 forskellige arbejdsprocesser. Søjlebetegnelser som tidligere. Tabel B2.7 angiver mængde CFU af V. lecanii og af andre svampe, som blev målt i en ren prøve af den pottejord, som blev anvendt i forsøget. Prøven blev udtaget fra jorden, inden den kom i potter.
Tabel B2.8 angiver mængde CFU af V. lecanii og af andre svampe, som blev afvasket fra plast-net med et areal på 3,80 cm² anbragt i pottejordoverfladen. Prøverne blev udtaget i forbindelse med 8 arbejdsprocesser.
Tabel B2.9 angiver mængde CFU af V. lecanii og af andre svampe, som blev afvasket fra huden af hænder, arme og ansigt, foruden fra tøjstykker hæftet på bryst, mave, venstre og højre arm og kasket. Pr. handske angiver, at nogle personer bar latex-handsker under arbejdet (jf. beskrivelsen af Forsøg 1 i Bilag 1). Prøverne blev udtaget i forbindelse med 8 arbejdsprocesser.
Søjlebetegnelserne er som beskrevet tidligere.
Tabel B2-10 angiver mængde CFU af V. lecanii suget fra luften under 8 arbejdsprocesser. Eksponeringstiden angiver over hvor lang en tidsperiode i minutter, inden for hvilken der blev udført mellem 3 og 10 luftmålinger. Gennemsnit er angivet som TWA: Tidsvægtet gennnemsnit, Gns: Aritmetrisk gennemsnit, Geo: Geometrisk gennemsnit og AUC: Areal under kurven. De er forklaret i afsnittet Materialer og metoder.
Tabellerne i Bilag 4-8 er opbygget på tilsvarende måde. Dog er der i Tabel B3.1-B7.1 foruden de to mikrobiologiske midler Vertalec og Mycotal også angivet glucose. Glucose tilsættes undertiden til sprøjtevæsken for at give V. lecanii en ”madpakke” med, idet svampen kan udnytte glucose som kulstofkilde. Forekomst af svamp i glucose er forurening sket i gartneriet under opblanding af sprøjtevæsken.
Tabellerne i Bilag 9, som viser resultaterne af målingerne i klimakamre, angiver CFU af V. lecanii og CFU i alt. Sidstnævnte er alle svampe inklusiv V. lecanii.

Bilag 2. Resultater af samtlige målinger i Forsøg 1, potteroser

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Samtlige resultater af forsøg 1‘‘

Bilag 3. Resultater af samtlige målinger i Forsøg 2, krysantemum

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Samtlige resultater i forsøg 2, Krysantemum‘‘

Bilag 4. Resultater af samtlige målinger i Forsøg 3, Osteospermum

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Resultater af samtlige målinger i Forsøg 3, Osteospermum ‘‘

Bilag 5 Resultater af samtlige målinger i Forsøg 4, Osteospermum

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Resultater af samtlige målinger i Forsøg 4, Osteospermum‘‘
 

Bilag 6 Resultater af samtlige målinger i Forsøg 5, Campanula

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Resultater af samtlige målinger i Forsøg 5, Campanula ‘‘

Bilag 7 Resultater af samtlige målinger i Forsøg 6, Campanula

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Resultater af samtlige målinger i Forsøg 6, Campanula‘‘ 

Bilag 8 Resultater af samtlige målinger i klimakamre

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Resultater af samtlige målinger i klimakamre‘‘

| Til Top | | Forside |