Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Veryicillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

Sammenfatning og konklusioner

Formålet ved projektet var at undersøge væksthusarbejderes eksponering over for det biologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af udvalgte arbejdsprocesser og måden, det mikrobiologiske middel blev udbragt på. I projektet indgik endvidere undersøgelse af, om det mikrobiologiske middel blev spredt til andre dele af gartneriet end dér, hvor udbringningen skete, og om midlet opformerer sig efter udbringningen.

Der blev udført seks forsøg fordelt på tre gartnerier og fire potteplantekulturer. I alle forsøg blev V. lecanii udbragt med det udstyr og i den formulering, som det pågældende gartneri benytter. Tilsvarende blev målt på de arbejdsprocesser, som blev udført i de enkelte gartnerier. Der blev ikke forsøgt en standardisering.

I gartnerierne blev planterne fulgt, fra der blev påført V. lecanii, og til planterne var salgsklare dvs. hele produktionsperioden. Ved hver arbejdsproces, hvor der blev udført målinger, blev der målt CFU (Colony Forming Units) af V. lecanii afsat på hhv. jord og planter, CFU afvasket fra hænder, arme og ansigt, CFU afvasket fra tøjstykker fæstnet på forskellige kropsdele samt CFU pr. m³ luft opsamlet med en Satorius MD8 sporeindsamler. Måling af forekomst af V. lecanii på planterne og på pottejordoverfladen blev udført for at kunne følge hvor meget V. lecanii, der er til stede som potentiel eksponeringskilde under produktionsforløbet fra det mikrobiologiske middel bliver udbragt, og til planterne pakkes. Målinger af afsætning af sporer på hud og tøj og af frigivelse til luften blev udført for at kunne kvantificere, hvilken eksponering væksthusgartnerne bliver udsat for.

Måling af afsætning af sporer på hud gav værdier varierende fra 0 til 10⁵ CFU pr. 100 ml vand brugt til afvaskning. Hyppigheden og graden af kontaminering af hænderne var langt højere end af arme og ansigt. De to arbejdsprocesser: ”Dypning af stiklinger i en opslemning af V. lecanii efterfulgt af stikning” af stiklingerne og ”Fjernelse af plastdække over planter” gav den højeste kontaminering af hænder. De målte værdier af afsætning af sporer på tøj var langt lavere end på hud, og de varierede fra 0 til 85 CFU pr. 100 ml vand, som påhæftede tøjstykker blev afvasket i.

Koncentrationen af sporer målt i luften varierede meget imellem de enkelte arbejdsprocesser. De højeste CFU-værdier pr. m³ luft blev målt under arbejdsprocessen: ”Fjernelse af plastdække over planter”. Værdier fra tre forsøg var: 23.3000, 26.400 og 180.000 CFU/m³ hvilket er over det niveau på 5 x10⁴, som Gorny & Dutkiewicz (2002) foreslår som grænseværdi for erhvervsvirksomhed og inden for den værdi, som Anonym (2002) angiver forårsager øje- og næseirritation.

Resultaterne af måling af sporer på planter og jordoverflade i løbet af produktionsforløbet viste meget varierende værdier, men CFU på > 10⁵ pr. blad eller pr. 3,8 mm² jordoverflade var ikke usædvanligt. Høje CFU-værdier målt under den afsluttende arbejdsproces: ”Pakning” viser, at der sker envedligeholdelse og i nogle perioder en opformering af V. lecanii under produktionsprocessen. De varierende værdier er udtryk for, at der sker svingninger i populationstætheden i løbet af produktionsperioden. Det konkluderes, at der frigøres sporer af V. lecanii til luften under arbejdsprocesser, som ligger tidsmæssigt efter udbringningen af det mikrobiologiske middel. Endvidere, at det mikrobiologiske middel spredes til andre dele af gartneriet end dér, hvor udbringningen af midlet foretages. Endvidere viser resultaterne, at væksthusarbejderne eksponeres dermalt, hvor hænderne er mest udsatte, og respiratorisk, hvor der under nogle arbejdsprocesser frigives store mængder sporer. Derimod havde udbringningsmetoderne dypning, hydraulisk eller tågesprøjtning ingen væsentlig indflydelse på ovenstående.