| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Måling af bioaerosoler under udbringning af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og ved efterfølgende arbejdsprocesser i potteplanter

3 Materialer og metoder

Der blev målt sporerkoncentration i luften efter sprøjtning med et mikrobiologisk middel indeholdende svampen Verticillium lecanii i Forsøg 1 og 2. I Forsøg 3 blev målt sporekoncentration i luften efter opblanding af et mikrobiologisk middel indeholdende svampen Trichoderma harzianum i et voksemedium. V. lecanii anvendes til at bekæmpe insektskadedyr, og T. harzianum anvendes til at bekæmpe plantepatogene svampe.

Der blev anvendt en sporefælde af egen konstruktion bestående af en kasse af plast, hvor 3 petriskåle stod på en porøs bund i midten. Over hver af petriskålenes centrum var der placeret en luftdyser, 2,5 cm lang og 0,9 cm i diameter, der udmundede 2,5 cm over agaroverfladen. Under den porøse bund var der en blæser, der sugede luften ud af sporefælden, og et ur.
Sporefælden sugede 0,00678 m³ luft pr. minut. Indledende undersøgelser viste, at en sugetid på 310 sekunder pr. måling var anvendelig i de fleste situationer (resultater ikke vist). Der blev anvendt 9 cm petriskåle med kartoffeldextroseagar (KDA) tilsat 25 ppm Novobiocin for at hæmme vækst af bakterier. Efter eksponering blev petriskålene inkuberet i 3 dage ved stuetemperatur og antal kolonier opgjort herefter.

3.1 Analyse af indholdet af levende sporer og renheden af syv mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Syv markedsførte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler blev analyseret for koncentration af levende sporer af mikroorganismen og for renhed. Ét gram blev afvejet med 3 decimaler, opløst og fortyndet med sterilt vand til en koncentration på 25-50 CFU pr. ml., hvorefter der blev udført pladespredning på kartoffeldextroseagar for svampe og ”plate count agar2 (trypton-glucose-gær-agar) for midler indeholdende bakterier af slægten Bacillus. For svampe blev antallet af kolonier opgjort og bestemt til slægt ved mikroskopering. For Bacillus-midler blev antal kolonier opgjort. Afvigende kolonier blev rendyrket og bestemt til art vha. fedtsyreanalyse, idet bakteriearter hver især har en specifik fedtsyresammensætning i plasmamembranen. Undersøgelsen omfattede midlerne Supresivit, Preferal, Vectobac-12, Mycotal, Dipel, Binap og Bactimos.

3.2 Forsøg 1

Der blev målt koncentration af sporer af V. lecanii i luften under forskellige arbejdsprocesser i løbet af kulturperioden for pottechrysanthemum i et erhvervsvæksthusgartneri. Chrysanthemum stikkes i salgspotten, 3 stiklinger pr. potte, hvorefter de sprøjtes med V. lecanii mod insekter og efterfølgende dækkes med plast. Efter 10 dage har stiklingerne dannet rod, plasten tages af, og der sprøjtes igen med V. lecanii, hvorefter et befugtningsanlæg oversprøjter planterne med en kort vandtåge, afhængig af indstrålingen. Efter yderligere 3 dage flyttes planterne fra formeringshuset til et andet hus, sættes på afstand på borde og knibes. Efter ca. 4 uger fra stikning kortdagsbehandles  planterne for at inducere blomstring, hvorefter de pakkes og sælges 10-12 uger efter stikningen. Der blev fulgt to produktionshold med 14 dages mellemrum. Enkelte målinger blev dog foretaget på senere hold, fordi det ikke var muligt at udføre dem på det planlagte tidspunkt, eller fordi produktionsmæssige forhold ændrede kulturforløbet.

Produktionen omfattede følgende arbejdsprocesser: Afvejning, sprøjtning ved stikning, aftagning af plast, sprøjtning efter aftagning af plast, flytning af planter fra formeringshus, planter sættes på afstand, knibning og pakning.

Afvejning af det mikrobiologiske middel skete i et væksthus, 8 x 20 m, hvor et kemikalierum på 3 x 4 m var afgrænset af 240 cm høje vægge. Kemikalierummet havde åben forbindelse over væggene til resten af væksthuset. Ved afvejningen benyttede væksthusarbejderen gummiforklæde, gummihandsker og maske. Der blev afvejet 1 gram Mycotal og 2 gram Vertalec fra plastbøtter med låg til en skål. Derefter blev midlerne rørt op i vand ude i væksthuset, ca. 8 meter fra afvejningen og fyldt på en sprøjte. Begge de anvendte midler består af sporer af V. lecanii fortyndet med kaolin. Sporesugefælden blev placeret på samme bord som vægten, i ca. 50 cm afstand

Sprøjtning ved stikning skete efterhånden, som der var stukket 2-3 borde, og blev foretaget med en lille sprøjte, hvor sprøjtevæsken var under trykluft. Der blev anvendt en kort sprøjtebom med 2 dyser, Hardy 4-6 bar. Sprøjteføreren var iført gummiforklæde, gummihandsker og maske. Under sprøjtningen fortsatte arbejdet med stikning ved nabobordene, hvor 2-4 væksthusarbejdere var beskæftigede uden at bære personlige værn. Sporefælden blev placeret på et nabobord, så tæt ved sprøjtningen som praktisk muligt, i en afstand af 2-12 meter.

Aftagning af plast skete ved, at to væksthusarbejdere, i hver sin ende af bordet på ca. 9 meter, løftede plasten af, rystede vandet af undersiden og pakkede plasten sammen i gangen mellem bordene. Væksthusarbejderne bar ikke værn under dette arbejde undtagen handsker. Sporefælden blev placeret på et nabobord i en afstand af 2-12 meter.

Sprøjtning efter aftagning af plast blev foretaget umiddelbart efter aftagning af plast, og omfattede 20-30 borde. Sprøjtningen blev foretaget med en Hardy pumpesprøjte forsynet med en kort sprøjtebom med 2 dyser, Hardy 4-6 bar. Sprøjteføreren var iført gummiforklæde, gummihandsker og maske. Normalt var der ikke andre væksthusarbejdere beskæftiget i væksthuset under denne sprøjtning. Sporefælden blev placeret på et nabobord, så tæt ved sprøjtningen som praktisk muligt, i en afstand af 2-12 meter.

Flytning af planter fra formeringshus skete ved, at 1-2 væksthusarbejdere satte bakker med 12 potter på reolvogne. De nærmeste bakker blev løftet, og de fjerneste bakker på bordet blev skubbet hen til reolvognen. Reolvognen blev kørt til et andet væksthus, og den modsatte arbejdsgang blev anvendt ved aflæsning. Der blev ikke anvendt personligt værn. Sporefælden blev placeret på naboborde, i en afstand af 2-12 meter og blev flyttet med arbejdet efterhånden som, det var praktisk muligt.

Planter blev sat på afstand ved, at 1-2 væksthusarbejdere tog potterne op af bakkerne og fordelte dem jævnt på bordet. Der blev ikke anvendt personligt værn. Sporefælden blev placeret på samme bord, eller naboborde, i en afstand af 1-12 meter og blev flyttet med arbejdet, efterhånden som det var praktisk muligt.

Knibning skete 3-4 dage efter planterne var blevet sat på afstand og blev udført ved, at 1-4 væksthusarbejdere brækkede toppen af nyvæksten for at fremme forgrening. Der blev ikke anvendt personligt værn. Sporefælden blev placeret på samme bord eller naboborde, i en afstand af 1-12 meter og blev flyttet med arbejdet efterhånden som, det var praktisk muligt.

Pakning skete ved, at 1-3 væksthusarbejdere bar et bælte med et bundt kegleformede plastposer på maven. Med den ene hånd blev en pose åbnet, og med den anden blev en plante sat i posen, hvor den faldt det sidste lille stykke. Posen blev derefter revet fri, planten i posen blev sat i styroporbakker med plads til 12 og blev båret eller skubbet til bordenden, hvor de blev sat på reolvogn. Der blev ikke anvendt personligt værn. Sporefælden blev placeret på samme bord eller naboborde, i en afstand af 1-12 meter og blev flyttet med arbejdet efterhånden som, det var praktisk muligt.

3.3 Forsøg 2

I Forsøg 2 blev der målt sporekoncentration i luft efter sprøjtning med V. lecanii efter stikning af pottechrysanthemum i et erhvervsvæksthusgartneri. Alle arbejdsprocesser i forbindelse med fyldning af potter, stikning og potter sat på afstand skete samlet på et mindre område, der er en del af et større væksthus, og som står i åben forbindelse med dette.

Chrysanthemum stikkes i 11 cm plastpotter, hvorefter de sprøjtes med et mikrobiologisk middel indeholdende V. lecanii med en lille sprøjte med et tryk på 4,2 bar og forsynet med en Hardy runddyse 1553-14. Sprøjtevæsken blev fremstillet ved at blande 20 g Mycotal og 40 g Vertalec og 1 l skummetmælk til 10 l vand. Der blev fremstillet sprøjtevæske en gang om ugen, hvorefter sprøjtevæsken opbevares i kølerum. Der blev sprøjtet på 3 forskellige datoer: 15. maj, 9. juni og 30. juni. På hver dato blev der udført mellem 4 og 7 sprøjtninger. Efter hver sprøjtning blev der målt sporer i luften i varierende tidslængder med den ovenfor beskrevne sporefælde.

Sprøjteføreren anvendte ikke åndedrætsværn, og der blev arbejdet ved naboborde under sprøjtningen. Der blev sprøjtet, når der var stukket 4-5 borde. Derefter blev bordene dækket med hvid plast og kørt ind i formeringsenheden. Efter 10 dage blev plasten fjernet. Bordets dimensioner var ca. 2 x 6 meter og rummede 675 potter, der stod tæt i forband.

3.4 Forsøg 3

I Forsøg 3 blev der målt sporekoncentration af Trichoderma harzianum i luften efter afvejning og opblanding i spagnum, der anvendes som voksemedium. Afvejning og opblanding skete i et væksthus, 20 x 20m.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |