Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder

84 Kommentar fra: Dansk Industri. Kommentarer til udkast til slutrapport fremført i brev af 17. januar 2003. Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar fra dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ rapporten forslag til en grænseværdi på 0,133 g/m²/døgn for det kildebaserede uopløst støv (uden baggrundsstøv). Denne værdi er hentet fra New Zealand og er fastsat efter målemetode ISO DIS 4222.2 (Bulk Sampler). Det er helt givet, at der i New Zealand er foretaget mange målinger på flere typer anlæg, inden grænseværdien er endeligt blevet fastsat. Rapporten indeholder ingen redegørelse om de klimatiske og topografiske forhold i New Zealand og Australien, og om disse forhold er sammenlignelige med de klimatiske- og topografiske forhold i Danmark samt hvilken betydning, disse forhold har ved fastsættelse af midlingstider. topografiske forhold – men oplevelsen af gener burde primært afhænge af menneskelige faktorer (perception). Der synes på den baggrund ikke at være nogen grund til at støvgener skulle opleves ved lavere støvniveauer af personer i New Zealand ifht. personer i Danmark. Udgangspunktet for projektet har fra projektgruppens side været at finde et forslag til et maximalt acceptabelt bidrag – i overensstemmelse med de danske B- værdier – fra den enkelte virksomhed. På den baggrund har det været naturligt at benytte den newzealandske grænseværdi, der – i modsætning til f.eks. den tyske grænseværdi – gælder som et maksimalt bidrag af støv ud over baggrundsbidraget i det pågældende område. Den newzealandske grænseværdi benyttes også i Australien. Den newzealandske grænseværdi stemmer også godt overens med hollandske undersøgelser af, hvornår støvfald i udeluft generelt vil være synligt på overflader (0,1 g/m²). Ovenstående fremgår af rapportens afsnit 4.5 (Diskussion). Ikke angivet Endvidere er det ikke godtgjort i rapporten, at en grænseværdi, der er fastsat ved brug af Bulk Sampler måleudstyr under de klimatiske og topografiske forhold i New Zealand, kan anvendes under de klimatiske og topografiske forhold i Danmark ved brug af vindretningsbestemt måleudstyr. Ligeledes er det ikke afklaret, hvilken konsekvens en grænseværdi på 0,133 g/m²/døgn har for forskellige typer anlæg. F.eks. kunne det tænke sig, at i støv fra en grusgrav er der meget lidt vandopløselig materiale, medens der i andre støvmaterialer f. eks. er 50% vandopløselig materiale og resten uopløselig. Spørgsmålet er, hvilken betydning har det for virksomhederne - og vil det være mere retfærdigt med en grænseværdi for totalstøv (opløst+uopløst)? Da den vindretningsbestemte opsamler er baseret på bulk opsamlere (der åbnes og lukkes afhængig af vindretningen), vil måleusikkerheden på den opsamlede støvmængde være af samme størrelsesorden som ved måling med den traditionelle bulk opsamler. Med hensyn til de klimatiske og topografiske forhold henvises til kommentar oven for. Da opløseligt støv kun i meget sjældne tilfælde vil give anledning til gener, der kan relateres til industrielle anlæg, findes det mest relevant at definere en genebaseret grænseværdi ud fra uopløseligt støv alene. Støv fra udendørs oplag og aktiviteter vil i praksis næsten aldrig indeholde opløseligt støv, og det er derfor kun i særlige tilfælde relevant at inddrage vandopløseligt støv. Ikke angivet Det er DI's opfattelse, at en grænseværdi, der skal anvendes i Danmark, bør fastsættes med udgangspunkt i det anvendte vindretningsbestemt måleudstyr og de klimatiske og topografiske forhold i Danmark og med en midlingstid på mindst 14 vinddage fra kilden til måleudstyret over en periode Rapporten anbefaler jf. følgende tekst i afsnit 5 (Konklusion): ”Som udgangspunkt foreslås det, at der udføres målinger over en kontrolperiode på mindst 3 måneder. Det foreliggende datagrundlag er dog for spinkelt til at vurdere, om den foreslåede grænseværdi bør gælde som et