Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder

Kommentar fra: Franzefoss  A/S,  Nymølle  Stenindustrier  A/S.  Kommentarer til udkast til slutrapport fremført i brev af 16. januar 2003. Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar fra dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ fra kilden. Som udgangspunkt foreslås det, at der udføres målinger over en kontrolperiode på mindst 3 måneder. Det foreliggende datagrundlag er dog for spinkelt til at vurdere, om den foreslåede grænseværdi bør gælde som et maksimalt månedligt bidrag, eller om grænseværdien  for eksempel bør overholdes som gennemsnit af bidraget fra kilden over hele kontrolperioden.” I samme afsnit konkluderes: ”Det anbefales, at der udføres længerevarende målinger med den vindretningsbestemte metode omkring berørte anlæg som for eksempel grusgrave, og at resultaterne af sådanne målinger inddrages ved fastlæggelse af en grænseværdien.” Ønsket om, at en længerevarende målekampagne iværksættes før en egentlig grænseværdifastsættelse foretages, er derfor også fremsat i form af en anbefaling i rapporten. Ikke angivet 2.     Det er velkendt, at en klage ofte kan være politisk, dvs. opstå af andre grunde end det, der angives som årsagen til klagen. Hvordan kan man vide, at disse naboer klager specifikt på baggrund af støvgener? Og hvordan kan man vide, at det én nabo oplever som en gene, er det en anden nabo også oplever som en gene? Alene af den årsag må man have mange flere målepunkter med i undersøgelsen. Der henvises til afsnit 1.3.3 (Gener som følge af støvfald). Spørgsmålet kan stilles for alle typer gener af sensorisk art (lugt, støj). Ikke angivet 3.     Baggrunden   for   at   anbefale   grænseværdien   på   0,133 g/m2/døgn     fremgår     ikke     og     bør     derfor     grundigt beskrives.  Vi  undrer  os  over,  at  man  har  valgt  at  den grænseværdi   der   er   den   laveste   af   alle   der   nævnes  i rapporten,  og  at  man  skal  helt  til  New  Zealand  for  at finde  den  –  et  land  der  næppe  har  forfærdeligt  meget tilfælles  med  Danmark  i  relation  til  infrastruktur,  klima, demografi mv. Der henvises til svar på tilsvarende kommentar fra Dansk Industri: Mængden af støv, der deponeres, vil være stærkt afhængig af de klimatiske forhold – men oplevelsen af gener burde primært afhænge af menneskelige faktorer (perception). Der synes på den baggrund ikke at være nogen grund til at støvgener skulle opleves ved lavere niveauer af personer i New Zealand. Udgangspunktet for projektet har fra projektgruppens side været at finde et forslag til et maximalt acceptabelt bidrag – i overensstemmelse med de danske B- værdier – fra den enkelte virksomhed. På den baggrund har det været naturligt at benytte den newzealandske grænseværdi, der – i modsætning til f.eks. den tyske grænseværdi – gælder som et maksimalt bidrag af støv ud over