Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder

Kommentar fra: Franzefoss A/S, Nymølle Stenindustrier A/S. Kommentarer til udkast til slutrapport fremført i brev af 16. januar 2003. Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar fra dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ baggrundsbidraget i det pågældende område. Den newzealandske grænseværdi benyttes også i Australien. Den newzealandske grænseværdi stemmer også godt overens med hollandske undersøgelser af, hvornår støvfald i udeluft generelt vil være synligt på overflader (0,1 g/m²). Ovenstående fremgår af rapportens afsnit 4.5 (Diskussion). Ikke angivet 4. Det forekommer os mærkværdigt, at man ikke vælger en europæisk grænseværdi som f.eks. den tyske på 0,350 g/m²/døgn. Et sådant vilkår ville give os lige konkurrencemæssige vilkår med de lande vi omgiver os med. I de nordiske lande som vi også tit sammenligner os med, er grænseværdien i Finland 0,333 g/m²/døgn. I Norge og Sverige anvendes ikke deciderede grænseværdier, men vurderingsgrundlag. Sverige anvender dog samme værdier som i Finland, hvorimod Norge anser værdier omkring 0,266 som moderate og 0,433 for at være høje. Den tyske grænseværdi gælder for det samlede nedfald af støv og samtidigt for summen af uopløseligt og opløseligt støv. Da der jf. ovenstående har været enighed om, at grænseværdien skulle gælde som et maximalt bidrag fra virksomheden, er den tyske grænseværdi ikke egnet. Kontrol af den tyske grænseværdi har været forsøgt udført i mange tilfælde i Danmark, men det viser sig i praksis umuligt at afgøre hvilken kilde der er årsag til eventuelle overskridelser. Da der i praksis kun vil være brug for at kontrollere nedfaldet af vanduopløseligt støv omkring virksomheder, har det været projektgruppens indstilling, at en grænseværdi kun behøver at stille krav til det uopløselige støv. Ikke angivet Samtidig mener vi ikke, at rapporten dokumenterer, at den målemetode, som er udviklet af dk-TEKNIK i forbindelse med projektet, er bedre end andre metoder. Vi er stærkt betænkelige ved de betydelige usikkerheder der er ved støvmålinger generelt, samt at det er meget vanskeligt at tage højde for usædvanlige påvirkninger i måleperioderne (klimatiske, markarbejder, afgravning af overjord samt pålidelig afdækning af bidrag fra andre støvkilder etc.). Den vindretningsbestemte metode er ikke bedre end andre metoder til at bestemme det samlede nedfald af støv i et område (bulk opsamling). De traditionelle bulk metoder kan imidlertid ikke bruges som et værktøj til at kontrollere et bidrag fra en virksomhed. Her har den vindretningsbestemte metode vist sig at være et effektivt værktøj til kontrolmåling. For yderligere oplysninger de forskellige metoders fordele og ulemper henvises til afsnit 3.2 (Metoder til kontrol: Måling af støvfald omkring diffuse kilder). Ikke angivet Det er urealistisk, at i branchen selv med støvafskærmning og intensiv vanding, vil kunne overholde et støvvilkår på 0,133 g/m²/døgn. Ved en evt. implementering må det imødeses at adskillige virksomheders driftsgrundlag bortfalder, og det vil få en betydelig afledt negativ effekt på vores kunders drift (f.eks. beton-, asfalt- og entreprenørvirksomheder). Dette bør afklares ved den foreslåede målekampagne, som anbefales udført inden en vejledning om grænseværdi udarbejdes. Ikke angivet Rapporten bør ses som et forarbejde der ikke i sig selv kan