Rensning af MTBE forurenet grundvand i bioreaktor med MTBE som primært substrat

Bilag H Tracerforsøg

H1 Klorid som tracer

Tracerforsøg anvendes ofte til at karakterisere de hydrauliske forhold f.eks. i filtre. En almindelig anvendt tracer er NaCl, hvilket bl.a. skyldes at ændringer i NaCl koncentrationen kan bestemmes vha. ledningsevnemåling.

Sammenhængen mellem NaCl koncentration og ledningsevne blev derfor undersøgt med henblik på at anvende ledningsevnemålinger i tracerforsøgene.

Ledningsevnen blev målt i destilleret vand tilsat forskellige koncentrationer af NaCl. 14 forskellige koncentrationer blev undersøgt i koncentrationsintervallet 0,05-1,20 g/L.

Resultatet af målingerne er vist i figur H1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur H1‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur H1‘‘

Forsøgets viste, som det også fremgår af figuren, at der er en klar lineær sammenhæng mellem de to parametre i det undersøgte interval.

Saltholdigt vand har en lidt højere densitet en fersk vand, hvilket kan give problemer med opblandingen af traceren i filtret. Densiteten for den højeste saltkoncentration, der påtænkes anvendt i tracerforsøget (1,2 g/L) er kun 0,08% højere end destilleret vand, hvilket vurderes at være ubetydeligt.

H2 Beregning

Resultater fra tracerforsøg kan bruges til at estimere en række hydrauliske parametre:
- Opholdstid
- Porøsitet
- Filterhastighed
- Peclet’s tal

Beregningerne tager udgangspunkt i tracerforsøg, hvor en konservativ tracer tilsættes som en kortvarig puls. Et eksempel på et NaCl tracerforsøg er vist i figur 1. Ledningsevnen kan i eksemplet indgå i beregningerne som en koncentration, da der er en lineær sammenhæng mellem ledningsevnen og NaCl koncentrationen.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur H2‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur H2‘‘

Figur H2.
Eksempel på tracerforsøg i en filterkolonne. Kolonnen havde et total volumen på 320 mL og blev tilført et konstant flow på 15,6 mL/min.

Opholdstiden i filteret er givet ved den tid det tager den halve mængde af traceren at passere kolonnen. Mængden af tracer, der har passeret kolonnen, kan bestemmes ved ligningen (Harremoës et al., 1994):

Harremoës et al., 1994

Idet M er mængden af tracer, Q er flowet gennem kolonnen, t er tiden, C er koncentrationen af tracer til tiden t.

I praksis kan mængden af tracer, der har passeret filtret beregnes som arealet under kurven