Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 1/2003 – Redegørelse om jordforurening 2002

Redegørelse om jordforurening 2002

1 Indledning

1.1 Jordforureningsloven

Med denne redegørelse gøres der status efter 3 år med lov om forurenet jord.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2000, og samtidig blev den gamle lov om affaldsdepoter ophævet. Efter denne dato skal amternes indsats ikke længere begrænses til de gamle affaldsdepoter fra før affaldsdepotlovens tidsgrænser i 1970'erne. Amterne skal nu i princippet inddrage alle jordforureninger, uanset hvordan og hvornår de er sket. Det betyder, at arealer, hvor der har været forurenende aktiviteter efter 1970'erne, også kan blive forureningskortlagt.

Den niveaudelte kortlægning har ligeledes fungeret i 3 år. Amtet kan kortlægge et areal på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt faktisk viden om aktiviteter, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Hvis der er tilvejebragt dokumentation for jordforurening, kan amtet kortlægge arealet på vidensniveau 2. Uden for lovens indsatsområder kan amtet sætte kortlægningen i bero på vidensniveau 1. Inden for indsatsområderne skal amtet føre kortlægningen videre til vidensniveau 2. I kortlægningsprocessen fra vidensniveau 1 til vidensniveau 2 vil der erfaringsmæssigt være mange arealer, som falder helt ud af kortlægningen.

Indsatsområderne er defineret i lovens § 6, stk. 1, som arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan

have skadelig virkning på grundvandet inden for et område med særlige drikkevandsinteresser,
have skadelig virkning på grundvandet i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg
have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Den videregående offentlige undersøgelses- og oprydningsindsats skal koncentreres i indsatsområderne.

Oplysninger om kortlagte arealer skal indlægges i matrikelregister fra 1. januar 2001.

Med lov om forurenet jord er der som noget nyt indført en lovpligtig forsikringsordning for ejere af villaolietanke. Forsikringsordningen er trådt i kraft den 1. marts 2000.

Anmeldeordningen for flytning af jord har været i kraft i 3 år. Ordningen skal forbedre miljømyndighedernes muligheder for at følge jordstrømmene, således at det forebygges, at eksisterende jordforurening skaber nye problemer. Anmeldeordningen suppleres af regler om genanvendelse af jord.

Værditabsordningen for boligejere og forbudet imod fyldjord i råstofgrave er videreført stort set uændret fra tidligere lovgivning. Aftalen mellem oliebranchen og miljømyndighederne om oprydning på benzinsalgssteder er fortsat som før lovændringen.

De amtslige myndigheder, dvs. amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune, udfører den offentlige kortlægnings-, undersøgelses og oprydningsindsats. Kommunerne står for behandlingen af anmeldelser af jordflytning. Miljøstyrelsen står for generel vejledning og teknologiudvikling.

1.1.1 Opfølgning på jordforureningsloven

Lov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999) er fulgt op af følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 1046 af 16. december 1999 om Depotrådets sammensætning og virksomhed.
Bekendtgørelse nr. 1066 af 17. december 1999 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen.
Bekendtgørelse nr. 1067 af 17. december 1999 om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord.
Bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 om fastsættelse af dato for konstatering af forurening fra visse olietanke.
Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal ("anmeldebekendtgørelsen").
Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder ("genanvendelsesbekendtgørelsen").
Bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000 om forudgående offentlighed ved amtsrådets udarbejdelse af oversigt over undersøgelses- og afværgeindsatsen på jordforureningsområdet.
Bekendtgørelse nr. 1146 af 17. december 2000 om ikrafttrædelse af § 14 i lov om forurenet jord.

følgende cirkulærer:

Cirkulære af 15 oktober 2002 om indberetninger for 2002 og 2003 om jordforureninger.
Cirkulære nr. 187 af 17. december 2000 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort.

følgende vejledninger:

Vejledning nr. 7, 2000, Miljøstyrelsen: "Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder".
Vejledning nr. 8, 2000, Miljøstyrelsen: "Kortlægning af forurenede arealer".

og følgende orienteringer:

Orientering nr. 7, 2001, Miljøstyrelsen: "Evaluering af værditabsordningen – samlet vurdering".
Orientering nr. 8, 2001, Miljøstyrelsen: "Påbud i jordforureningssager".

Og følgende pjecer:

"Hjælp min boliggrund er forurenet. Få hjælp med værditabsordningen".
"Få din olietank miljøtjekket"

En vejledning om flytning og genanvendelse af jord og en branchevejledning om renserigrunde er under udarbejdelse.

1.2 Særlige initiativer til beskyttelse af jord og grundvand

Ud over den indsats, som finder sted i medfør af jordforureningsloven, er der også på andre områder lovgivning og initiativer, som forebygger jordforurening, bl.a. i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Nedenfor er nævnt områder, hvor der har været særlige initiativer i 2002.

1.2.1 Renserier

Det er tidligere konstateret, at igangværende renserier medførte store indeklimapåvirkninger med PCE af naboer og ovenboer. Da det også kunne konstateres, at såvel igangværende som nedlagte renserier ofte havde medført jord- og grundvandsforurening, påbegyndte Miljøstyrelsen arbejdet med en bekendtgørelse om renseriers indretning og drift (Bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 om etablering og drift af renserier). Til brug for bekendtgørelsen blev gennemført et projekt, hvor betydningen af såkaldte "sink-effekter" blev undersøgt. Det blev påvist, at der kan ske en forsinket afgivelse af PCE fra bygningsdele i op til 1 år eller mere efter, at forureningskilden er bragt til ophør. Der blev desuden udviklet og afprøvet en sporgasmetode til kvantificering af den momentane påvirkning af nabo/ovenbo. Resultaterne af projekterne kan i stor udstrækning også anvendes ved håndtering af indeklimaproblemer med PCE fra jordforurening. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2003.

1.2.2 Udfasningsplan fra Oliebranchens Fællesrepræsentation

Drøftelserne har ført til, at Oliebranchens Fællesrepræsentation i 2000 offentliggjorde en udfasningsplan for MTBE. Planen indeholdt følgende initiativer:

Senest fra den 1. oktober 2001 skulle 92 og 95 oktanbenzin ikke være tilsat MTBE.
Salget af 98 oktan benzin (med MTBE) blev fra den 1. maj 2001 begrænset til mindre end 10 % af det hidtidige.

Antal af salgssteder for 98 oktan benzin er blevet begrænset til 124 fra 1. januar 2002, som alle opfylder kravene i benzinstationsbekendtgørelsen. Salget af 98 oktan benzin med MTBE er også faldet fra et niveau på ca. 20 % i 2000 til mindre end 2 % i 2003.

Udfasningsplanen løber, for så vidt angår fjernelse af MTBE fra 92 og 95 oktan benzin, indtil videre kun til udgangen af 2004, hvor skærpede krav til benzinens aromatindhold jf. EU&'s brændstofsdirektiv måske igen kan nødvendiggøre tilsætning af MTBE til 95 oktan benzin for at holde oktantallet oppe.

Der skal inden udgangen af 2004 foretages vurderinger af, hvorvidt det bliver nødvendigt at tilsætte MTBE, eller om der er andre mulige additiver, som miljømæssigt er mere attraktive end MTBE.

Der er blandt EU's miljøministre opnået enighed om, at det enkelte medlemsland kan gribe ind med midlertidige foranstaltninger over for anvendelsen af MTBE, såfremt der opstår alvorlig forurening af grundvandet med MTBE.

1.2.3 Pesticidpunktkilder

Der har i de seneste år være konstateret pesticidforurening i grundvandet, herunder også indvindingsboringer, som anvendes til drikkevandsforsyning.Regerings-partierne har bl.a. derfor i oktober 2003 indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti om begrænsning i brugen af pesticider (pesticidplan 2004-2009). Det er et element i pesticidplan 2004-2009, at der skal udarbejdes regler for påfyldning af sprøjtemidler samt vask af sprøjteudstyr på befæstede arealer, så man undgår unødvendig forurening af grundvandet.

Det skyldes, at der på arealer, hvor sprøjteudstyr vaskes efter brug eller hvor der påfyldes pesticider, kan forekomme høje udledninger af pesticider på et meget lille areal. Erfaringerne fra pesticidhandlingsplan II viser, at en række landbrug f.eks. fortsat vasker sprøjteudstyr på grusbelagte arealer, hvor der er stor risiko for udvaskning til grundvandet. Reglerne vil blive fastlagt i forlængelse af eksisterende aktiviteter og der vil blive gennemført rådgivning overfor den enkelte landbrugsbedrift med henblik på at reducere punktkildebelastningen. Når udkast til nye regler foreligger, vil disse blive drøftet med parterne bag planen

For at kunne styrke indsatsen over for allerede skete pesticidforureninger, som skyldes pesticidpunktkilder som f.eks. vask af sprøjteudstyr på gårdspladser er der foretaget en ændring i prioriteringslisten for Teknologipuljen for jord- og grundvandsforurening. Efter ændringen prioriteres pesticider nu som nr. 2 umiddelbart efter klorerede opløsningsmidler på prioriteringslisten over stofgrupper, som programmet skulle sættes ind over for. På baggrund heraf er der i programmet for 2003 prioriteret at igangsætte projekter overfor pesticidpunktkilder. Projektet/erne forventes at fokusere på prioritering og risikovurdering af de mange potentielle kilder og forventes at blive sat i gang i slutningen af 2003.