| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2002

3 Amternes administration af jordforureningsområdet

3.1 Ressourceforbrug i 2002

Den nye jordforureningslov trådte i kraft pr. 1. januar 2000. Det var en forudsætning for lovforslaget, at den nye lov ikke ville medføre merudgifter i forhold til den hidtidige indsats.

Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen.

I 1996 indgik regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for opgaverne på jordforureningsområdet på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 blev der afsat yderligere 75 mio. kr. til grøn beskæftigelse på jordforureningsområdet i 1997 samt 40 mio. kr. i hvert af årene 1998, 1999 og 2000. I 2000 blev udarbejdet et aktstykke, som indebar, at staten skal kompensere kommunerne med 10 mio. kr. årligt fra og med 2000, mens amterne skal kompenseres med 10 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002.

Rammen for 2002 er, som nævnt ovenfor, udvidet med 10 mio. kr. til amterne og 10 mio. kr. til kommunerne. Midlerne skal dække amternes og kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne etc., med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system, hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister startede 1. januar 2001.

Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2002 fremgår af tabel 3.1. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996, og som pr. 1. januar 2000 blev videreført med den nye jordforureningslov.

Tabel 3.1 Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2002

kilde: Miljøstyrelsen
*bevillingen.

Ressourceforbruget på jordforureningsområdet var jf. tabel 3.1. i 2002 397 mio. kr. I 2000 og 2001 var ressourceforbruget på jordforureningsområdet 387 mio. kr. henholdsvis 375 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt en øget amtslig egenfinansiering.

Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter afholdt af Banestyrelsen og Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 423 mio. kr. i 2002.

De statslige ordninger, værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 5 og kapitel 9, mens Banestyrelsens og Forsvarets indsats er uddybet i kapitel 7. Amternes ressourceforbrug er nærmere beskrevet i tabel 3.2.

Tabel 3.2. Amternes ressourceforbrug på jorudforureningsområdet i 2002, mio. kr.

Kilde: Amternes skriftlige indberetning

1 De præsenterede tal er afrundede. Der kan derfor være afvigelser mellem summen af tallene i de enkelte kolonner, rækker og kolonnen samlet forbrug excl. personale. Samlet forbrug er summen af udgifterne til kortlægning, registrering og tilsyn, undersøgelser, projektering og afværgeforanstaltninger, drift og monitering, som er opført i tabellen samt kontingent til AVJ udgifter til tværgående projekter og andet, som ikke er anført selvstændigt i tabellen.

Amternes ressourceforbrug excl. administration (personaleforbrug) var 235,9 mio. kr. i 2002. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på 196,8 årsværk (antal personer) i 2002. Værdien af et årsværk i de enkelte amter er skønnet til kr. 600.000 inkl. overhead. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 118 mio. kr. i 2002. Amternes totale udgifter beløber sig derved til ca. 354,0 mio. kr.

Til sammenligning var amternes ressourceforbrug excl. administration og kontingent til AVJ 216,6 mio. kr. i 2001 og årsværk forbruget på 191,7 svarende til et samlet forbrug i 2001 på 331,6 mio. kr. Tallene viser, at amternes samlede ressourceforbrug i 2002 var ca. 14 mio. kr. større end i 2001 (excl. Årsværk og kontingent til AVJ), men ca. 16 mio. kr. større når personaleforbruget medregnes.

Det fremgår af redegørelse om jordforurening for 2001, at amterne for 2002 budgetterede med et samlet forbrug inkl. årsværk på 375,6 mio. kr. i 2002, hvilket er ca. 26 mio. kr. over det faktiske forbrug i 2002.

Forskellen mellem det budgetterede forbrug og det faktiske forbrug skyldes, at der ikke er anvendt så mange ressourcer på projektering og afværgeforanstaltninger som forventet.

Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 355 mio. kr., for amternes bloktilskud på 196 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 158 mio. kr., jf. tabel 3.1. Der ses her bort fra de 10 mio. kr., kommunerne får. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau) til området. Amterne har i de seneste fire år tilført området flere penge, end de forpligtede sig til i aftalen med regeringen.

3.2 Amternes indsats

Amternes indsats på jordforureningsområdet falder indenfor 3 hovedområder: kortlægning, undersøgelse og afværgeforanstaltninger. Disse områder behandles i henholdsvis afsnit 3.3, 3.4 og 3.5.

3.3 Kortlægning

3.3.1 Status for kortlægning pr 31.12.2002

Pr. 31.12 2002 var i alt 7213 lokaliteter kortlagt på V2, svarende til en tilvækst på 864 i 2002. De 7213 lokaliteter fordeler sig på 4.789 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 1.560 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2.

Pr. 31.12.2002 var 5810 lokaliteter kortlagt på V1, svarende til en stigning på 1488 lokaliteter i løbet af 2002. Frem til jordforureningslovens ikrafttræden skete der ikke en formel kortlægning af lokaliteter på V1.

Der er et mindre overlap mellem V1 og V2 kortlagte lokaliteter, idet 219 lokaliteter har en del af arealet kortlagt på V2, mens der ikke er foretaget tekniske undersøgelser på den resterende del af arealet. Det drejer sig typisk om lokaliteter, hvor der både har været detailsalg af benzin samt et autoværksted. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har undersøgt den del af grunden, hvor der har været benzinsalg, mens den resterende del af grunden senere vil blive undersøgt af amtet. Det samlede antal kortlagte lokaliteter på V1 og V2 er således 12.804.

Herudover er i alt 1.433 lokaliteter indberettet af kommunerne som forureninger, der har fundet sted fra midten af 1996 og fremefter. Amterne har ikke nået at tage stilling til kortlægning af disse lokaliteter.

Samlet betyder det, at godt 14.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder.

Tabel 3.3. Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2002.

Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002

Da kortlægningsprocessen indebærer, at nogle lokaliteter først kortlægges på V1, for efter supplerende undersøgelser at overgå til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2, ligesom lokaliteter kan udgå af kortlægningen på begge niveauer, er den opgjorte tilvækst i tabel 3.3 udtryk for differensen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede på begge niveauer. Der er flere oplysninger om lokaliteter, der udgår af kortlægningen, i afsnit 3.3.4.

3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening

Frem til jordforureningsloven trådte i kraft, kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70'erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2002 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger. Af bilag A fremgår, hvilke aktiviteter der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår, at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som fyld- og losseplads, oplag af olie, autoreparationsværksted, benzin- og servicestation, maskinindustri eller renseri, hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (er markeret med fed i bilag A og er desuden præsenteret i tabel 3.4).

Amterne har ved V2-kortlægningen i 2002 (ligesom i 2001 og 2000) prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, renserier, maskinindustri og benzin- og servicestationer højt.

Tabel 3.4. Kortlagte arealer, opgjort på aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Se i øvrigt bilag A.

Kilde : Amters og kommuners edb-indberetning pr. 1.12.2002¹

1 Enkelte lokaliteter kan være medtaget under flere brancher.

2 Vedrører 1488 lokaliteter, som er V1-kortlagt i 2002

3 Vedrører 864 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2002

Også i 2002 udgjorde benzin- og servicestationer en meget stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Det skyldes formentlig, at de mange tidligere benzin- og servicestationer (ca. 6500), som er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og endnu ikke har fået igangsat en oprydning, som konsekvens af den nye jordforureningslov kortlægges. Kortlægningen af de mange benzin- og servicestationer gør, at de øvrige aktiviteter, der er årsag til kortlægning, procentvis får en mindre fremtrædende rolle.

Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i meget begrænset omfang. I løbet af 2002 er der dog kortlagt 121 lokaliteter på V2 begrundet i forurening fra disse aktiviteter. Dermed udgør de tilsammen 13,2 % af de lokaliteter, der blev kortlagt i løbet af 2002. Af det samlede antal V2-kortlagte aktiviteter udgør diffus forurening og tilført forurenet fyldjord dog kun 1,5 % (Bilag A).

Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2002. 181 km². 78 km² er kortlagt på V2, mens de resterende 103 km² er kortlagt på V1.

Det V2-kortlagte areal er således blevet 3 km² større og det V1 kortlagte areal 15 km² større i løbet af 2002. Som de foregående år er der en klar tendens til, at de nye lokaliteter, som kortlægges, er mindre end tidligere, da den stadig mere fintmaskede kortlægning betyder, at det er forureninger af arealmæssigt mindre omfang, der kortlægges. Det gennemsnitlige areal af V2-kortlagte lokaliteter er 10.800 m², mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter, der er V2-kortlagt i 2001, er 3.700 m². Den gennemsnitlige arealstørrelse for arealer kortlagt i 2002 er dermed en smule mindre end i 2001, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for de arealer, der blev kortlagt, var 4.475 m², men svarer til størrelsen af de kortlagte arealer i 2000.

Det gennemsnitlige areal af de V1-kortlagte lokaliteter er 17.732 m², og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2-arealerne. Grunden, til at det gennemsnitlige V1-areal er større end det gennemsnitlige V2-areal, er, at de branchetyper, som p.t. er kortlagt på V1, typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper med det gennemsnitligt største V1-kortlagte arealer fremgår af tabel 3.5.

Tabel 3.5. Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper, der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer.

Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2002

Arealer som skove og gartnerier, frugtplantager og lignende kan kun kortlægges, hvis forureningen skyldes en punktkilde, f.eks. en vaskeplads, eller hvis forureningen har en punktkildelignende karakter. Det gennemsnitlige V1 kortlagte areal for disse aktivitetstyper er dog 25% lavere i 2002 end i 2001, hvilket tyder på, at amterne, efter at dette forhold blev påpeget i redegørelsen for 2001, i højere grad søger at begrænse kortlægningen på V1 til den del af arealet, som må formodes at kunne have en forurening af punktkildelignende karakter. De stadigt meget store gennemsnitlige arealer tyder dog på, at det kortlagte areal stadig er unødvendigt stort, og dermed ikke er i overensstemmelse med kortlægningsvejledningens retningslinier om at afgrænse forureningen til de aktiviteter, der kan være kilde til forurening, f.eks. en nedgravet tank.

Det gennemsnitlige areal af de brancher, som oftest indgår i kortlægningen, jf. tabel 3.4, er præsenteret i tabel 3.6.

Tabel 3.6.Gennemsnitlig areal for de aktivitetstyper, der oftest fører til kortlægning.

Kilde: Amters og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2002

3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsen

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af flere amters skriftlige indberetning, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højest, og at arealanvendelseskonflikter prioriteres lavt, med mindre forureningen udgør en akut trussel.

397 af de 861 lokaliteter, som blev V2-kortlagt i 2002 svarende til ca. 46%, anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens §6, stk.2 (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner). Langt hovedparten (355 lokaliteter eller 41,2%) er bolig eller børneinstitution og dermed inden for lovens indsatsområder. Ingen offentlige legepladser blev kortlagt i 2002. De resterende 506 lokaliteter, som er kortlagt i 2002, anvendes til andre formål, men en stor del af disse ligger i lovens indsatsområder, idet de ligger i områder, hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Ifølge indberetningen fordeler de sidste 58,7% sig på 23,8 % i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 26,1 % i områder med drikkevandsinteresser (OD), mens 8,8% ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). En del af de lokaliteter, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed være inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. Det er ikke p.t. muligt at opgøre antallet. En del af de lokaliteter, der anvendes som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, ligger desuden i OSD(42%) og OD (37%). Langt hovedparten af V2 lokaliteterne, som er kortlagt i 2002, ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder.

Tabel 3.7: Procentvis og antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på henholdsvis bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, på drikkevandsområder.

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002

Ca. 9 % af kortlægningen på V2 i 2002 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Af disse arealer er ca. 1/5 omfattet af § 6, stk. 2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter.

Efter loven har boligejere, hvis ejendom kortlægges på V1, krav på at få ejendommen undersøgt m.h.p. kortlægning på V2 inden for 2 år, efter at anmodningen er fremsat. Frederiksborg og Vestsjællands Amt oplyste i 2001, at hver anden boligejer benytter sig af muligheden. Det er ikke muligt på baggrund af indberetningen at se, om der er tale om en generel tendens for hele landet og om det fortsat gælder i 2002.

I alt er der til og med 2002 V2 kortlagt 1077 lokaliteter med parcel- eller rækkehuse, hvilket svarer til 2059 matrikler. Antallet af matrikler med boliganvendelse er baseret på oplysninger fra matrikelregisteret om antallet af matrikelnumre for 761 af de 1077 lokaliteter (De 761 lokaliteter svarede i gennemsnit til 2 matrikelnumre).

3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen

Lokaliteter, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. Lokaliteter kan udgå på kortlægningen på både vidensniveau 1 og 2. I tidens løb er 2.632 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen, og på 532 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for, at de 2.632 lokaliteter er udgået af kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel 3.8.

Tabel 3.8. Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2002, antal og baggrund for beslutning.

Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002

Frem til jordforureningslovens ikrafttræden dækker opgørelsen kun lokaliteter, som blev afmeldt efter affaldsdepotloven, svarende til at udgå af kortlægningen på V2. De arealer, som ryddes op og ikke når at blive kortlagt, indgår ikke i statistikken.

Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pr. år, er steget betydeligt de seneste tre år og særligt i 2002. Det skyldes, at arealer, der udgår efter kortlægning på V1, nu også medregnes. Med den forøgede kortlægningsaktivitet, der kan ses efter jordforureningslovens ikrafttræden, særligt i 2001 og 2002, stiger antallet af lokaliteter, der afmeldes. Den stigende andel af lokaliteter, der afmeldes på baggrund af undersøgelser, skyldes formentlig V1 lokaliteter, der udgår efter at der er gennemført tekniske undersøgelser med henblik på afklaring af evt. kortlægning på V2.

3.4 Prioritering/undersøgelse

Når en lokalitet er kortlagt på V2, gennemfører amterne supplerende undersøgelser på de lokaliteter, som ligger inden for de offentlige indsatsområder med henblik på at få fastlagt det nærmere indsatsbehov.

I 2002 er der i hele landet gennemført 522 undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser. (Tabel 3.9)

En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor amterne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning, skulle kortlægges.

Tabel 3.9. Antal lokaliteter hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i perioden 2000-2002.

Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002

1 Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privat finansierede undersøgelser.

Forurening måles ikke kun i selve jorden, men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb) eller findes i jordens poreluft. (tabel 3.10).

Tabel 3.10. Hyppighed af forureningskomponenter konstateret i forurenet jord¹

Kilde: Amters og Kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002.

1 Opgørelsen vedrører forureninger konstateret på i alt 8.069 lokaliteter, hvoraf 5.906 er V2-kortlagt, 417 V1 kortlagt og 1746, hvor amtet endnu ikke har taget stilling til kortlægning. Der kan indberettes op til 5 forureningskomponenter pr. lokalitet.

3.5 Oprydning

I perioden 1994–2002 er der gennemført 702 amtsligt finansierede oprydninger (før uddelegeringen i 1996 også statsligt finansierede) (tabel 3.11).

I 23 tilfælde er der desuden gennemført oprydning efter værditabsordningen på de samme lokaliteter, som der er sket amtsligt finansierede oprydninger på. I alt er der indberettet 170 oprydningsprojekter efter værditabsordningen på i alt 124 lokaliteter. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er beskrevet i kapitel 5.

Tabel 3.11. Antal offentligt igangsatte oprydninger i perioden 1994 –2002, excl. Oprydninger under værditabsordningen.

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002

1 Der har været gennemført flere afværgeprojekter på samme lokalitet. De 693 oprydninger vedrører i alt 627 lokaliteter. På 18 af 627 lokaliteter har der desuden også været gennemført oprydninger af Oliebranchens Miljøpulje, og på andre 18 af 627 har der også været gennemført oprydninger under værditabsordningen

Der har været en stigende tendens i antallet af amtsligt finansierede oprydninger.

Blandt de 116 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2002, er der en overvægt af projekter på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner set i forhold til lokaliteter med drikkevandsinteresser. Dette kan forklares ved de mange projekter, som Københavns Kommune har gennemført i børneinstitutioner.

Tabel 3.12. Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2002 opdelt på årsag til indsats,

Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002

Nogle af de 116 projekter vedrører mere end et indsatsområde. De 116 afværgeprojekters fordeling på amterne fremgår af tabel 3.12, der desuden viser, hvorledes projekterne fordeler sig på indsatsområder. Det fremgår af tabel 3.12, at amterne generelt set ved prioriteringen af oprydningsprojekter følger jordforureningslovens indsatsområder. 98% af oprydningerne på de 116 lokaliteter ligger inden for indsatsområderne.

3.5.1 Valg af afværgemetode

Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Af tabel 3.13 fremgår det, at de foregående års tendens til ikke at igangsætte så mange afværgepumpninger ikke kan ses i 2002, hvor der ses en mindre stigning. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in-situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning.

Tabel 3.13. Antal Igangsatte afværgeforanstaltning opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter.

Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002.

1 Der er indgår flere typer afværgeforanstaltning på samme projekt. I 2002 vedrører opgørelsen oprydning på 116 lokaliteter, der er indberettet elektronisk.

Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ projekter.

Tabel 3.14 indeholder en oversigt over, hvor mange amtslige afværgeforanstaltninger, der var i drift i 2001 og 2002.

Tabel 3.14. Antal amtsligt finansierede projekter med driftsfase i 2001 og 2002.

Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002

1 Incl monitering

3.6 Andre indsatsformer

3.6.1 Overvågning

I en række situationer vælger amterne at overvåge forureningsudbredelsen, f.eks. spredning i retning af et grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand, eller i retning af en bolig, hvor forureningen kan dampe op.

Det fremgår af tabel 3.15, at amterne i 2002 foretog monitering ved ca. 168 lokaliteter.

Tabel 3.15. Igangværende monitering pr. 31.12.2002 og det samlede antal for 2000 og 2001. Antal lokaliteter fordelt på hvilken risiko, der moniteres for.

Kilde Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2002.

Antallet af lokaliteter, hvor der moniteres, ligger lidt lavere end i 2001, hvor det samlede antal blev opgjort til 187. Der er ikke indberettet oplysninger i 2002 om monitering fra Vestsjællands Amt, hvorfor det samlede antal formentlig ligger lidt højere, end hvad der fremgår af tabel 3.15

3.6.2 Naturlig nedbrydning

Organiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede, kan det være unødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger over for forureningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at nedbrydningen rent faktisk finder sted, samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til, at forureningen ikke spredes og gør skade. Ifølge amternes indberetning finder der overvågning sted med henblik på naturlig nedbrydning på 18 lokaliteter fordelt på 7 amter (Tabel 8.1).

3.6.3 Rådgivning af beboere

Rådgivning om eksponeringsbegrænsende foranstaltninger anvendes som middel til at imødegå eksponering for lettere forurenet jord.

Miljøstyrelsen udsendte i december 2000 vejledning nr.7 2000 "Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder", som indeholder vejledende retningslinier for, hvorledes amter og kommuners rådgivning i forhold til lettere forurenet jord tilrettelægges.

I flere større byer, bl.a. Århus og København, har myndighederne i samarbejde med embedslægevæsenet udsendt pjecer med gode råd om, hvordan man bedst undgår kontakt med forureningen, og hvilke forholdsregler der bør tages. Amternes indberetninger beskriver ikke, i hvor stort omfang rådgivning har været praktiseret.

De anbefalede foranstaltninger hviler især på praktiske overvejelser og gennemgang af international praksis for anvendelse af differentierede kriterier. Der er derfor gennemført to projekter under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for at vurdere de metoder, som anbefales i vejledningen.

På baggrund af projekterne kan det konkluderes, at rådgivningen har en eksponeringsbegrænsende effekt over for jordforurening, således som det blev forudsat ved udsendelsen af vejledningen. Projekterne viser også, at det er påkrævet, at amter og kommuner sikrer, at rådgivningen gentages med rimelige intervaller, således at oplysningerne ikke glemmes, og f.eks., når rådgivningen gives via børneinstitutioner, tager hensyn til den løbende udskiftning af forældregruppen/personalegruppen.

3.6.4 Tidlig indsats overfor forurening af indeklima

Undersøgelser af forureninger fra specielt renserigrunde viser ofte en forureningsspredning, som udover nedtrængning til grundvandsmagasiner, også berører indeklimaet i flere naboejendomme, ofte boliger. Påvirkningen af den enkelte boligejendom kan variere betydeligt fra store overskridelser tæt ved hotspots til mindre overskridelser længere væk fra forureningsfanen. Fælles for disse sager er, at en teknisk/økonomisk optimal indsats over for den samlede forurening kræver dyre, langvarige undersøgelser og efterfølgende ofte omkostningstunge oprensninger. Det er ofte en langsommelig proces set i forhold til de mere moderat påvirkede boligejendomme. Derfor er der under Teknologiprogrammet for Jord- og Grundvandsforurening udarbejdet et katalog, "Afværgekatalog – tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning", med en række simple og billige afværgetiltag til at eliminere eller reducere indeklimapåvirkninger fra jord- og grundvandsforurening. De beskrevne tiltag kan iværksættes på et meget tidligt tidspunkt i undersøgelsesforløbet. Det betyder, at indeklimapåvirkningen kan nedbringes langt tidligere end et endeligt afværgeprogram kan være fastlagt over for den samlede forurening. Kataloget indeholder beskrivelse af 14 forskellige metoder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.