MTBE's spredning i grundvand

11 Konklusion

Projektets overordnede formål var
at beskrive spredningen af MTBE i en fane, der var repræsentativ for danske forhold,
på baggrund heraf at udlede/beregne generelle nedbrydningsrater under typiske danske forhold, som dermed kunne anvendes på andre lokaliteter,
samt at sammenligne forskellige relevante metoder til at vurdere omfanget af nedbrydningen under forskellige forhold mht. geokemi og forureningssammensætning.

Raternes almene anvendelighed forudsætter, at de er beregnet under typiske danske forhold, dvs. i en primært horisontalt udbredt forureningsfane, der højst strækker sig et par meter under grundvandsspejlet.

Det er påvist, at MTBE nedbrydes under anaerobe forhold i det sekundære grundvand på lokaliteten.

Det er dog pga. de lokale hydrogeologiske forhold på den aktuelle lokalitet ikke muligt at producere repræsentative rater, hvorfor det er besluttet at udelade fase 3 af projektet.

Det anbefales i højere grad at tage en rumlig spredningssituation med i betragtning ved udarbejdelsen af undersøgelsesstrategier på lokaliteter med LNAPL-forurening, da der også i den type sager kan optræde en vertikal strømningskomponent af væsentlig betydning for forureningsspredningen, forårsaget af hydrogeologiske forhold.