| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Reaktiv Jern-Væg til rensning af grundvand for TCE og Chromat, Kolding Hårdkrom A/S

6 Supplerende undersøgelser

6.1 Baggrund

I forbindelse med den løbende monitering af grundvandet og grundvandsstrømningerne på affaldsdepotet Hård Krom A/S i Kolding blev der den 26. januar 2000 afholdt følgegruppemøde med deltagelse af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Vejle Amt og Carl Bro as.

Ved dette møde blev Carl Bro as bedt om at overveje de tekniske muligheder for at undersøge tilstrømningen til drænet bag ved den reaktive væg (med jernspåner) samt nedsivningskapaciteten i nedsivningssystemet. Et hovedformål var at vurdere, om der sker en kraftigere belastning af en begrænset del af væggen end forventet. Da disse undersøgelser var en udvidelse af det oprindelige projekt, beskrives de særskilt i dette afsnit.

Ligeledes blev det undersøgt, om grundvand, der blev udtaget i forskellige dele af selve den reaktive væg, viste forskel i indhold af chrom(VI). Baggrunden herfor er, at der som et led i det almindelige moniteringsarbejde er konstateret chrom i grundvand dels fra boringer umiddelbart nedstrøms den reaktive væg og dels fra en boring, der er placeret inde i midten af den reaktive væg.

Det var endvidere ønsket at kunne undersøge, om der gennem belægning / oxidering af jernspånerne skete en reduktion af væggens permeabilitet; sidstnævnte gennem en analyse af jernspåner udtaget fra den reaktive væg.

De supplerende undersøgelser blev udført i efteråret 2000 med undtagelse af testen af drænet på bagsiden af væggen, der blev udført i foråret 2006.

6.2 Supplerende Boringer

For at vurdere nedsivningsforholdene for de 12 sivedræn og kemiske parametre er der i forbindelse med nærværende undersøgelse udført i alt 27 nye boringer i området. Placeringen af de udførte boringer fremgår af situationsplanen i appendix 6.

Der er udført i alt 12 nye boringer i kortslutningsrenderne. Der er udført 3 boringer pr. kortslutningsrende (benævnt PBK1A-C, PBK2A-C, PBK3A-C og PBK4A-C). Boringerne er udført som 4" uforede snegleboringer og ført til ca. 3,0 m u. t. Boringerne er afsluttet med et 2 m Ø32 mm PEH filter med 0,3 mm vandrette slidser og 1,0 m blindrør. Boringerne er gruskastet og afsluttet med bentonit i toppen.

6.2.2 Boringer i den reaktive væg

For at vurdere forskellige forhold med relation til jernspånerne blev der i den reaktive væg udført 6 boringer (benævnt GP1-GP6) ved at nedpresse et metalrør, hvori der var placeret et PVC-rør (dvs. Geoprobe®-metodik). Med denne teknik kunne der udtages en borekerne, hvorfra der blev udtaget delprøver til analyse og undersøgelse.

Boringerne er filtersat med Ø32 mm PEH filterrør i det interval, hvor der blev observeret jernspåner.

Med undtagelse af boring GP2 og GP3 blev det tilstræbt at placere boringerne midt på den reaktive vægs øst-vestlige retning.

Boring GP2 er placeret i den reaktive væg tæt ved den opstrøms side af denne, mens boring GP3 er placeret tæt på væggens nedstrøms side. Dette er sket for at belyse det forhold, at der ved den gennemførte monitering er konstateret chrom (VI)-forurenet vand både i og umiddelbart nedstrøms den reaktive væg.

Borearbejdet blev udført af Per Aarsleff A/S.

Systembeskrivelse Geoprobe

Geoprobe^® -systemet består af et hydraulisk boreværk monteret på et terrængående køretøj. Hertil hører et antal komponenter til prøvetagning af jord, grundvand og poreluft.

En Geoprobe^®-boring udføres ved statisk nedtrykning med borevognens vægt som modvægt suppleret med et slagværk.

Udtagning af intakte jordprøver foregår ved at presse / slå et ca. 2" rustfrit stålrør, hvori der er monteret et ca. 40 mm plastrør (acryl) ned i jorden. Når den ønskede prøvetagningsdybde er opnået, løsnes spidsen af stålrøret. Herefter påbegyndes nedpresningen igen, og den løsnede stålspilds glider herefter op i plastrøret efterfulgt af jordsøjlen. I bunden af plastrøret er der monteret et kernefang, som holder materialet i plastrøret tilbage, når det optages.

Der kan udtages intaktprøver op til 1,2 meters længde. Der sker dog en vis sammenpresning af prøven alt efter materialets beskaffenhed.

Principskitse af jordprøvetager er er illustreret på figur 16.

Figur 11:
Geoprobe Samplere. Skitse kopieret fra Geoprobes hjemmeside

Fremgangsmåde på lokaliteten

Udtagning af intakte kerneprøver foregik ved at presse / slå et ca. 2" rustfrit stålrør, hvori der var monteret et ca. 40 mm plastrør (acryl) ned i jorden.

Stålrøret blev ført ned til ca. 0,5 m over den formodede overkant af jernvæggen. Herefter er spidsen på stålrøret løsnet. Derefter blev nedpresningen påbegyndt igen, og den løsnede stålspids gled herefter op i plastrøret efterfulgt af jordsøjlen. I bunden af plastrøret var der monteret et kernefang, som tilbageholdte materialet i plastrøret under optagning af stålrøret.

Da der - som ovenfor nævnt - kun kan udtages intaktprøver op til 1,2 ms længde, måtte ovenstående procedure gentages blot med den ændring, at spidsen først blev løsnet, da dybden for den tidligere udtagning var opnået.

Udtagningen af prøver blev stoppet, når den optagede prøve viste sig at være igennem jernvæggen.

Der blev observeret en vis sammenpresning af materialet i plastrøret. Sammenpresningen var mest udtalt i toppen af væggen.

Efter udtagning af intaktprøver og fastlæggelse af dybden på jernvæggen blev der monteret en aftagelig spids på det 2" rustfrie stålrør. Røret blev herefter nedpresset til den ønskede dybde og spidsen løsnet. Efterfølgende blev der monteret et Ø32 mm PEH filterrør i stålrøret i hele væggens dybde. Fra ca. 20 cm under overkant jernvæg og til terræn er der afsluttet med PEH blindrør. Stålrøret er efterfølgende trukket op, og spidsen er efterladt i underbunden af filtret. Boringen er i toppen afproppet med bentonit.

I boring GP 1 var der problemer med at tilbageholde materialet. Dette problem blev dog løst i de efterfølgende boringer ved at ændre spidstypen på stålrøret.

På figur 12 kan de pakkede kerner ses.

Figur 12:
Der blev udtaget 11 boreprøver fra forskellige positioner i den reaktive væg

Prøvetagningsintervallerne for borekernerne er anført i nedenstående tabel 6.

Tabel 6:
Terrænkote (DNN) for boringer i den reaktive væg, hvorfra der blev udtaget borekerner i forbindelse med indsivningstest. Koter for top og bund af de udtagne borekerner (DNN)

6.2.3 Boringer på den vestlige nabogrund

På naboejendommen umiddelbart vest for den reaktive væg er der udført 5 boringer (benævnt PB1-PB5) med henblik på at kunne udtage vandprøver og vurdere, om der kunne observeres påvirkning af grundvandsspejlet i forbindelse med drift af recirkulationsanlægget.

Disse boringer er udført som 4" uforede snegleboringer og ført til ca. 4 m u. t. Boringerne er afsluttet med et 2 m Ø32 mm PEH filter med 0,3 mm vandrette slidser og 2 m blindrør. Boringerne er gruskastet og afsluttet med bentonit i toppen.

Udtagning af vandprøver

Den 29. juni 2000 blev der som et led i det ordinære moniteringsprogram udtaget vandprøver fra boringer og pumpebrønd. Ved prøvetagningen blev der benyttet standardprocedure. Boringer blev pejlet.

Vandprøverne blev analyseret for indhold af Cr(VI), Cr(total), jern, jern(filtreret), trichlorethylen (TCE). 3 prøver blev analyseret for indhold af vinylchlorid.

Pga. manglende vand blev der ikke udtaget prøver i boringerne MK3 og MK4.

Der er endvidere udtaget og analyseret en grundvandsprøve fra hver af de 6 nye boringer i den reaktive væg (boringerne GP1-GP6). Prøverne blev udtaget med en peristaltisk pumpe monteret med silikone- og PE-slange. Den peristaltiske pumpe er valgt til prøvetagningen pga. den ringe filterdimension, som muliggør udtagning af prøver fra Ø32 mm boringer.

Boringerne i den reaktive væg er inden prøvetagning renpumpet med et mindstevolumen på 5 liter.

Resultater - kemisk analyse af grundvand

Resultatet af de udførte kemiske vandanalyser fra den ordinære monitering fremgår af nedenstående tabel 7.

Tabel 7:
Resultatet af analyser, der som et led i den ordinære monitering er udført på vandprøver fra boringer og pumpebrønd. Vandprøverne er udtaget den 29. juni 2000 og analyse er påbegyndt samme dag.

Det bemærkes, at enkelte af resultaterne har en koncentration af Cr(VI), der overstiger koncentrationen af Cr(total). Dette skyldes analyseusikkerhed.

Resultaterne fra den ordinære monitering viser en høj koncentration (15 - 25 mg/l) af Cr(VI) og Cr(total) i såvel den sydlige del af den reaktive væg som i de 2 boringer umiddelbart vest for kortslutningsrende <1> og <2>. Resultaterne viser, at chromet i disse boringer findes som Cr(VI).

I de 4 boringer (M3, M4, M5 og M9), der er placeret umiddelbart nedstrøms den reaktive væg, blev der fundet koncentrationer af chrom(total) mellem 0,04 og 15 mg/l. I de 4 nævnte boringer var både Cr(VI) og Cr(total)-koncentrationen tydeligt størst i boring M4 og M9. I boring M9 var Cr(VI)-koncentrationen mindre end Cr(total).

I de samme fire boringer blev der observeret TCE-koncentrationer på 0,39 - 1,5 g/l - med den højeste værdi for boring M9.

I de 4 boringer, som er placeret i områder med kendte hot-spots (MH1, MH2, MH3 og MH4), blev der fundet høje koncentrationer af Cr(total): 5,5 - 17 mg/l. Med undtagelse af boring MH3 findes chrom også her væsentligst på Cr(VI)-form.

I de 3 vandprøver, som blev analyseret for indhold af vinylchlorid, blev der ikke fundet koncentrationer af vinylchlorid over detektionsgrænsen (0,1 µg/l).

Vand fra pumpebrønden indeholder en relativt høj koncentration af Cr(total), men kun en ubetydelig del heraf er Cr(VI).

Vandanalyser - prøver fra nye boringer i den reaktive væg

Resultatet af de udførte kemiske vandanalyser fremgår af nedenstående tabel 8.

Tabel 8:
Resultatet af de kemiske analyser, der er udført på vandprøver fra nye boringer i den reaktive væg. Prøverne er udtaget den 1. august 2000 og analyse er påbegyndt samme dag.

Som den eneste af de 6 prøver fra den reaktive væg viser vandprøven fra boring GP2 et højt indhold af chrom(VI): 8,9 mg/l. I de øvrige prøver blev der kun fundet Cr(VI) over detektionsgrænsen (0,01 mg/l) i prøven fra boring GP3: 0,043 mg/l.

6.2.4 Sammenfatning - kemisk analyse af grundvandsprøver ved supplerende undersøgelser

Vandprøverne fra det ordinære prøvetagningsprogram er udtaget inden iværksættelse af nedsivningstesten for de sidste 11 sivedræn. Dermed er resultaterne kun påvirket af 2 af de i alt 24 m³ rent vandværksvand, der blev tilført som et led i den del af ovennævnte undersøgelser, der er udført i efteråret 2000.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke har været pumpet vand fra pumpebrønden i løbet af sommeren 2000, og at grundvandsstrømningerne dermed ikke har været påvirket af infiltrationsvand fra sivedrænene i denne periode.

Resultaterne af nedsivningsundersøgelserne er i overensstemmelse med erfaringerne fra den hidtil gennemførte projektmonitering, hvor der på bagsiden af den reaktive væg er fundet chrom og TCE. Der er tidligere målt relativt høje koncentrationer af chrom og TCE i grundvandsprøver fra boring M4 og M5. Både boringerne M4, M5 og M9 er placeret ca. 1 m nedstrøms den reaktive væg.

Det er bemærkelsesværdigt, at der i MV2 kun er målt en chrom(VI)-koncentration i en størrelsesorden svarende til analysemetodens detektionsgrænse (0,01 mg/l), mens der i boring M9 er fundet en Cr(VI)-koncentration på 1,1 mg/l. Dette forhold kan indikere, at der ved prøveudtagning fra boring M9 og MV2 oppumpes vand af forskellig type. Dette antages at være forårsaget af forhold, der er beskrevet nedenfor.

I boring M4 ses, at alt chrom findes som Cr(VI), mens der i boring M9 ses et relativt lavt forhold mellem koncentrationen af Cr(VI) og Cr(total). Dette indikerer, at der umiddelbart bag den reaktive væg (ved boring M4) synes at være grundvand, som ikke har været påvirket af jernspånernes reduktive effekt, mens denne effekt synes at være observeret i et vist omfang i boring M9, da der her er et procentuelt lavt indhold af Cr(VI).

Der kan dog være tale om, at forurenet grundvand fra den vestlige nabogrund er strømmet mod øst til drænet pga. tidligere oppumpning af vand fra pumpebrønden. Dette vand kan være blandet med renset vand, som er passeret den reaktive væg.

I forhold til de høje koncentrationer af TCE og Cr(VI), som blev målt i boringerne MK1 og MK2 umiddelbart vest for kortslutningsrende 1 og 2, er det dog kun i boring M4, at der ikke er sket en væsentlig reduktion af begge de nævnte parametre ved grundvandets passage af den reaktive væg.

I 2 af de 6 boringer, der blev udført i den reaktive væg som et led i undersøgelsen, blev der udtaget vandprøver med koncentrationer af Cr(VI) over detektionsgrænsen. De 2 boringer (GP2 og GP3) repræsenterer henholdsvis den forreste og bageste del af den reaktive væg i kort afstand fra boring MV1.

På den baggrund var det forventeligt, at der måske ville kunne måles forskel i Cr(VI)-koncentrationerne i forskellige dele af væggen. Dette var da også tilfældet i nærværende undersøgelse, idet Cr(VI)-koncentrationen i boring GP2 var en faktor 200 større end i boring GP3, der havde en koncentration (0,043 mg/l), og som lå umiddelbart over detektionsgrænsen på 0,01 mg/l.

Resultatet fra boring GP3 er i samme størrelsesorden som resultatet for boringerne M5 og M3, men derimod betydeligt lavere end koncentrationen i vand fra boring M4. Det har dog ikke været muligt at måle Cr(VI) i vand fra drænet bag ved væggen, hvilket peger i retning af, at chromgennembruddet ikke er nået hele vejen igennem væggen.

Vand fra de sydlige sivedræn når hurtigt den vestlige ende af kortslutningsrende <1> og <2>. Allerede under anlægsarbejdet - dvs. inden etablering af sivedrænene - blev der på strækningen ved boring MV1 observeret stor tilstrømning af stærkt chromgult grundvand fra udgravningens østlige side i et sandlag beliggende i kote 41,97.

Under etablering af pumpebrønden i 1998 blev der konstateret meget kraftig tilstrømning af stærkt chromgult grundvand fra udgravningens sydlige side. Indstrømningen, der skete i et lag umiddelbart over gråt ler, er bl.a. dokumenteret på videooptagelser. Tilstrømningen antages at være forårsaget af grundvand fra den nærliggende kortslutningsrende <2>, der således vil kunne rumme og aflede betydelige vandmængder. Afstanden fra kortslutningsrende <2> til den dengang etablerede udgravning var ca. 2 m. Ved nærværende undersøgelse er det konstateret, at vand fra kortslutningsrende <2> hurtigt opnår hydraulisk forbindelse med boringen umiddelbart vest for renden (boring MK2).

Dette kan ligeledes medvirke til at underbygge antagelsen om, at der - i det mindste periodisk - kan forekomme en stor punktbelastning af en mindre del af væggen, idet der i de nordlige dele af depotet ikke blev observeret så stor grundvandstilstrømning og chromkoncentration under anlægsarbejdet.

Kraftig grundvandsforurening

Som nævnt i ovenstående punkt blev der under etableringen af væggen observeret stærkt chromgult vand, der strømmede til udgravningen fra dennes østlige side - specielt ved boring MV1. Stor grundvandstilstrømning i kombination med høje koncentrationer på en mindre del af den reaktive væg kan medføre, at disse dele af væggen udsættes for en så høj belastning, at resultatet bliver en dårlig rensning.

Under anlægsarbejdet blev forurenet grundvand pumpet op i et gravet bassin i arealets sydlige ende. Dette har medført yderligere tilførsel og udvaskning af forureningskomponenter på denne del af depotet.

Det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor denne korrosion kun er observeret i en lille del af væggen (boring GP2) ved nærværende undersøgelse, idet de udtagne prøver af jernspåner synes at repræsentere sammenlignelige forhold. Prøverne, der viser tegn på rustdannelse, er udtaget i dybdeintervallet 1,50 - 2,05 og 2,50 - 3,15 m u. t. svarende til kote 43,51 - 42,98 og 42,51 - 41,86. Da der kun er tale om mindre rustangreb, kan disse måske skyldes dårlig opbevaring og håndtering af jernprøven inden mikroskopiundersøgelsen.

6.2.5 Resultater - kemisk analyse af jernspåner

Fra de udtagne borekerner med jernspåner (boring GP1-GP6) blev der udtaget delprøver til kemiske analyser. Boringernes placering er fremgår af appendix 6.

De kemiske analyser blev udført af A/S AnalyCen, Fredericia.

Fra 4 af de 6 boringer blev der udtaget 4 prøver af jernspåner, der blev analyseret for indhold af følgende parametre: Cadmium, chrom(total), chrom(VI), kobber, nikkel, bly, zink, jern og tørstof.

Hver prøve af jernspåner er en blandingsprøve, som repræsenterer et vertikalt profil på 4-20 cm.

Der blev endvidere målt pH på prøverne. pH-måling blev udført, efter at jernspåner fra prøvebeholderen var overført til en beholder med calcium-chlorid.

Jernspånerne er ikke afskyllet inden kemisk analyse. Analyseresultaterne fremgår af nedenstående tabel 9.

Tabel 9:
Resultater af analyser, der er udført på jernspåner fra borekerner udtaget i den reaktive væg. Analyse er påbegyndt den 36. juli 2000.

Under optagning af kerneprøven for boring GP1 (0,8 - 1,8 m u. t.) blev jernspåner i søjlens nederste meter tabt. Boringen dækker dermed ikke (som det ellers var angivet på PVC-cylinderen i borekernen) dybdeintervallet 0,8 - 1,8 m u. t., men derimod kun 0,8 - ca. 1,3 m u. t.

Diskussion - kemisk analyse af jernspåner

Spånernes jernindhold (92%) er i samme størrelsesorden som de værdier, der blev fundet ved analyse af spåner umiddelbart efter etableringen af den reaktive væg /3/ - nemlig i gennemsnit ca. 94%.

Analyserne er udført på jernspåner med et relativt lavt tørstofindhold - gennemsnitligt 91,3%.

De udførte analyser indikerer, at der generelt ikke er forskel på de metalkoncentrationer, der er fundet ved henholdsvis nærværende og en tidligere undersøgelse /3/. I enkelte prøver er der dog fundet forhøjede værdier af Cr(VI), nikkel og kobber. Dette forhold antages at være forårsaget af udfældninger og / eller væske på spånernes overflade.

6.2.6 Resultater - mikroskopiundersøgelse af jernspåner

De udtagne kerneprøver blev endvidere mikroskopiundersøgt som tidligere gennemført ved starten af projektet. Dette blev gennemført for at vurdere eventuel korrosion af jernpartiklerne. Undersøgelsen blev gennemført af Carl Bro as.

I nedenstående figur 13 ses et foto af spånerne fra væggen efter 2 års ophold under grundvandsspejlet.

Resumé af laboratorierapportens bemærkninger til de enkelte prøver er gengivet i nedenstående tabel 10.

Figur 13:
Foto af jernspåner boring GP3 1,6-2,25 m under terræn
  

Tabel 10:
Vurdering af rustdannelse (korrosion) baseret på mikroskopiundersøgelse af jernspåner fra den reaktive væg

Diskussion - mikroskopiundersøgelse af jernspåner

Som det fremgår, er der kun i 3 af de 11 undersøgte prøver konstateret tegn på forekomst af korrosion (rust) på jernspånerne. Af disse 3 prøver er det kun i en enkelt (boring GP1, dybde 0,8 - ca. 1,3 m u. t.) der er observeret tegn på generel forekomst af rust. I de 2 øvrige (boring GP2, dybde 1,5 - 2,05 m u. t. og 2,50 - 3,15 m u. t.) er der udelukkende tale om enkelte, små korrosionsangreb i gruberne på spånernes overflade.

Den undersøgte prøve fra boring GP1 repræsenterer jernspåner fra et dybdeinterval, der med de nuværende grundvandsforhold ligger over grundvandsspejlet i længere perioder. Denne tørlægning medfører en risiko for, at jernspånerne ruster pga. ilttilførsel. Den observerede korrosion var derfor forventet.

I perioden januar til december 1999 lå grundvandsspejlet (GVS) for moniteringsboring MV1 mellem kote 43,22 og 42,50 med en faldende tendens. I perioden ultimo juni til primo august 2000 lå samme GVS i kote 42,58 - 42,53.

I perioden januar til december 1999 lå GVS for moniteringsboring MV2 mellem kote 43,96 - 42,50 med en faldende tendens. I perioden ultimo juni til primo august 2000 lå samme GVS i kote 42,61 - 42,54.

Borekernen fra den øverste del af boring GP2 repræsenterer dermed spåner, der i sommeren 2000 har ligget over GVS - og det er faktisk bemærkelsesværdigt, at rustdannelsen ikke er mere markant.

De observerede forekomster af rust på jernspånerne synes på nuværende tidspunkt ikke at have et sådant omfang, at væggens permeabilitetsforhold er påvirket. Hvis der i længere perioder forekommer lavt GVS, kan væggens permeabilitet blive ændret i en sådan grad, at renseeffektiviteten reduceres pga. lavere opholdstid og / eller dårligere kontakt mellem grundvand og jern.

6.3 Test af nedsivningsforhold for de 12 sivedræn

Nedsivningstesten er udført på samtlige 12 sivedræn (se appendix 1 for placering af sivedræn, fordelerbrønde og inspektionsbrønde). Testen er udført ca. 18 måneder efter etablering af jernvæggen.

Sivedræn <1> til <6> forbinder fordelerbrønd <1> (i det følgende benævnt BRØND1) og inspektionsbrønd <2> (BRØND2), mens sivedræn <7> til <12> forbinder fordelerbrønd <3> (i det følgende benævnt BRØND3) og inspektionsbrønd <4> (BRØND4). Sivedræn vil i det følgende blive omtalt som dræn.

Nedsivningstesten af det enkelte dræn er udført ved at pejle samtlige boringer, der indgår i pejleprogrammet. Alle pejlinger er udført med håndpejlere.

Derpå afproppes samtlige dræn på nær det, der skal testes. Efterfølgende fyldes 1 m³ vand i henholdsvis den fordelerbrønd og den inspektionsbrønd, der er forbundet til det testede dræn. Ved test af dræn <1> til <6> er der altså fyldt vand i BRØND1 og BRØND2, mens der ved test af dræn <7> til <12> er fyldt vand i BRØND3 og BRØND4.

Hvert dræn har dermed fået tilført 2 m³ vand - og i alt er der derfor tilført 24 m³ vand som et led i undersøgelsen. Der er benyttet vand fra en brandhane, idet der var lavt grundvandsspejl på depotet. Eventuel oppumpning af vand fra pumpebrønden kunne medføre risiko for blotlægning af jernspåner på dele af den reaktive væg.

Vandet blev tilledt fordeler- og inspektionsbrønde fra en 1 m3 palletank, som var opstillet umiddelbart oven for den enkelte brønd. Vandet blev tilført i løbet af 10 minutter, hvorpå der påbegyndtes vandstandspejlinger i inspektionsbrønden og relevante boringer. Denne procedure blev gentaget for hvert dræn.

Der blev tilledt 2 m³ postevand pr. test, fordi der under normal drift af anlægget oppumpes 1-2 m³ forurenet vand ved hver pumpecyklus. Tilførsel af en større vandmængde vil kunne påvirke efterfølgende test gennem længere tid. Tilførsel af en mindre vandmængde medfører risiko for, at der ikke vil kunne registreres ændringer i grundvandsspejlet.

6.3.1 Resultater af test af nedsivningsforhold

I det nedenstående benyttes følgende terminologi (eksempler, se appendix 1):

Antallet af boringer med respons ved test af de enkelte dræn er sammenstillet i nedenstående tabel 16.

Tabel 11:
Antal boringer med respons ved test af de enkelte sivedræn

Det overordnede billede af nedsivningen fra de 12 sivedræn er, at der er registreret respons i en eller flere kortslutningsrender.

Generelt er der målt størst respons i den vestlige og midterste del af kortslutningsrenderne.

Kun 2 dræn - <10> og <12> - gav ikke respons i de boringer, der er placeret umiddelbart vest for de 4 kortslutningsrender (boring MK1, MK2, MK3 og MK4).

I boring MK4 blev der kun fundet respons ved test af dræn <8> og <11>, selvom der blev målt respons i selve kortslutningsrenden. Dette må antages at være en indikation af, at kortslutningsrende <4> er placeret en del dybere end de øvrige, og at kortslutningsrendens nedre del er placeret i ler. Med det aktuelle, relativt lave grundvandspejl skulle vandet sive gennem ler, inden det nåede boring MK4, og pga. den lave permeabilitet kan responset blive forsinket.

Antagelsen om, at grundvandsmængden på depotets nordlige del er af mindre omfang, underbygges af observationer fra det ordinære moniteringsarbejde: På depotet var det i anlæggets pumpefase flere gange observeret, at vand strømmede til begge de 2 østlige inspektionsbrønde; dvs. BRØND2 og BRØND4. I perioder med stor nedbør er det dog konstateret, at der i længere perioder "permanent" står vand i BRØND2. Dette er aldrig observeret i BRØND4.

Under de udførte test blev der dog ikke observeret større forskel i den hastighed, hvormed BRØND2 og BRØND4 blev tømt for vand. Dette kan skyldes det forhold, at GVS var lavt på testtidspunktet.

I det nordlige dræn er der generelt respons i færre boringer end i den sydlige ende, ligesom også den "gennemsnitlige" responstid synes at være langsommere i de nordlige end i de sydlige dræn.

Dræn <2>, <3>, <4> og <6> havde generelt den hurtigste responstid i alle boringer under testen.

6.3.2 Test af flow og forureningsbelastning nedstrøms dræn

Testen af drænets virkningsgrad er gennemført således: Ved den enkelte drænstrengs indløb i samlebrønden blev der opstillet en måleoverfaldskasse forsynet med passende trekantoverfald. Kassen blev forbundet til drænrøret med et adapterstykke. Vandstand ved måleoverfald blev målt med kapacitiv føler.

Der er udtaget vandprøver til kemisk analyse. Resultaterne for Cr(VI) og TCE er angivet i nedenstående tabel 12.

Tabel 12:
Analyseresultater for Cr(VI) og TCE fra opsamlingsdræn.

Det har således ikke været muligt at måle chrom i testen, mens TCE-indholdet i vandprøven fra den nordlige del af drænet er højere end den sydlige. Omregnet i forhold til det observerede flow i testperioden er stofbelastningen, udtrykt ved TCE, højest i det sydlige dræn som forventet.

6.4 Sammenfatning supplerende undersøgelser

Ved test af de 12 sivedræn er det konstateret, at alle sivedræn har hydraulisk forbindelse til mindst en kortslutningsrende. Generelt synes de sydligste dræn at have den hurtigste hydrauliske forbindelse til de etablerede boringer og kortslutningsrender. Dette var mest markant for sivedræn <2>, <3>, <4> og <6>.

Ved undersøgelsen viste kun 2 sivedræn hydraulisk kontakt med boring MK4, der er placeret umiddelbart vest for kortslutningsrende <4>. Dette antages at være forårsaget af et (lavpermeabelt) lerlag i den nedre del af kortslutningsrende <4>.

Områder på depotet med kendte hot-spot synes også at blive infiltreret af vand fra sivedrænene.

De supplerende undersøgelser bestyrker formodningen om, at der i den sydlige er forbrugt en relativ større del af væggens reduktionskapacitet - formodentlig forårsaget af stor belastning på en mindre del af væggen.

Ved monitering af vandspejl i boringerne på nabogrunden har det ikke været muligt at konstatere udsving, som kunne tilskrives drift af recirkulatiosanlægget.

Der er ved undersøgelse af jernspåner fra forskellige dele af den reaktive væg fundet lettere rustdannelse på overfladen af jernspånerne fra 2 dybder i en borekerne fra et område af den sydlige del af væggen, hvor der ved tidligere monitering er fundet Cr(VI) i boringer nedstrøms væggen. Prøven fra den højst beliggende del af væggen repræsenterer dog spåner, der i længere perioder har ligget over grundvandsspejlet.

Med undtagelse af en prøve af jernspåner fra den allerøverste del af den reaktive vægs sydlige ende blev der i øvrigt ikke fundet tegn på korrosion på spåner fra andre dele af væggen.

Det er ikke sandsynligt, at den observerede rustdannelse påvirker væggens renseeffektivitet på nuværende tidspunkt.