For Henkel-Ecolabs vedkommende blev deres forskningscenter i Düsseldorf inddraget i et
vist omfang.
Projektet gav begge vaskemiddelproducenter anledning til at gennemgå alle de
vaskeaktive stoffer der anvendes. Der blev opstillet lister og foretaget en sortering af
disse ved en indledende vurdering.
Der blev foretaget en screening af de miljømæssige forhold, baseret på eksisterende
oplysninger fra sikkerhedsdatablade og andet materiale fra leverandørerne.
Fra Novadans side beskriver man forløbet som følgende:
Målet var fra starten at indsamle følgende miljøoplysninger om tensiderne: Aerob og
anaerob nedbrydelighed, bioakkumulering samt økotoksicitet for alle tre typer
vandorganismer: Fisk, daphnie og alge.
For langt de fleste tensider var det mest veldokumenterede den aerobe nedbrydelighed i
henhold til en OECD-metode, og størsteparten overholdt vores krav om let nedbrydelighed i
henhold til OECD 301(OECD- guidelines for testing of chemicals, ready
biodigradebility1993).
I kun et enkelt tilfælde stod beskrevet, at tensiden var anaerob nedbrydelig i henhold
til ISO 11734, og at den var vurderet til ikke at bioakkumulere i organismer, da log pow
var < 3. I alle de øvrige tilfælde var hverken anaerob nedbrydelighed eller
bioakkumulering vurderet i sikkerhedsdatabladene.
Økotoksicitet var heller ikke særligt veldokumenteret. I de fleste tilfælde var der
målt på en enkelt vandorganisme, ofte fisk, der som regel får den højeste (og dermed
bedste) tox-værdi af de tre typer organismer. Desuden var tox-intervallerne, meget brede:
1 10 mg/l eller 10 100 mg/l, og man er nødt til at benytte den laveste
værdi ved miljøscoringen.
Det gør en stor forskel i miljøscoringen af en recept, om en tensid har en tox-værdi
på 1 eller 10 mg/l, ligesom antallet af vandorganismer er meget afgørende for scoren. I
flere tilfælde var der desuden målt andre typer organismer som ikke kunne bruges:
Bakterie eller reje.
Herefter blev stort set samtlige leverandører kontaktet og fik forelagt
problemstillingen. I flere tilfælde kunne man hjælpe med yderligere oplysninger om
tox-data eller bioakkumulerbarhed, men de fleste leverandører havde ikke flere
oplysninger og kunne eller ville ikke skaffe flere. Et eksempel på det sidste, er den
anaerobe nedbrydelighed, hvor der er tvivl om analysemetodens rigtighed, og den ville
ingen af de adspurgte benytte til test af deres produkter.
TI brugte herefter de indsamlede oplysninger til miljøvurdering af tensiderne og i de
tilfælde, hvor der manglede oplysninger, anvendtes informationerne fra Svanemærkningens
Kemikalieliste eller DID-listen om den pågældende tensidgruppe (se kapitel 4).
Herefter blev tensider, som havde dårlig nedbrydelighed og/eller en økotoksicitet på
under 1 mg/l, valgt ud fra listen.
Henkel-Ecolabs aktiviteter foregik i samarbejde med deres forskningscenter. Resultater
af deres gennemgang var en vis sanering af de mest miljøbelastende stoffer.
Begge producenter kontaktede en række potentielle leverandører af vaskeaktive stoffer
med henblik på at få overblik over de kommercielle muligheder. Begge firmaer tog
udgangspunkt i deres opstillede lister.
Henkel-Ecolabs erfaringer fra denne aktivitet beskrives ved:
De indledende indstanser, der fokuserer på at undersøge hvilke leverandører, der i
deres produktsortiment havde substanser som passer til vores identificerede kriterier,
gennemføres i Danmark af vores lokale organisation. Eftersom det angik nye stoffer og
eventuelt nye leverandører, blev indkøbsafdelingen involveret. Kravene, der stilles,
referer til analyser og klassificering af kemiske stoffer i henhold til EU-direktiv 67/548
EEC. Et antal leverandører blev kontaktet og præsenterede deres produkter. Resultatet af
denne markedsinventering gav stoffer, der blev bedømt til at indeholde potentiale til at
kunne erstatte nuværende stoffer, uden at have negative konsekvenser for de af Ecolab
opstillede krav for omkostnings- og kvalitetseffektivitet.
Novadans erfaringer beskrives ved:
Relevante leverandører blev kontaktet med ønske om mere miljøvenlige tensider i
stedet for de oplistede. Dette viste sig at være nemmere her, end at skaffe oplysninger
vedr. de allerede anvendte stoffer, da mange leverandører er klar over, at miljøkravene
til tensiderne bliver strengere og derfor udvikler mere miljøvenlige tensider. Disse nye
tensider er også mere veldokumenterede end de gamle. Dvs. aerob nedbrydelighed,
økotoksicitet i mindst to niveauer og en udtalelse om bioakkumulering/log POW.
De er dog oftest stadig ikke testet for anaerob nedbrydelighed.
Hver vaskemiddelproducent udvalgte 2 produkter, der skulle indgå i projektet og
forbedres på baggrund af det gennemførte arbejde. Arbejdet har endvidere givet anledning
til ændringer i andre produkter fremstillet af de to producenter.
Novadan valgte at satse på videreudvikling af et middel, der anvendes til arbejdstøj.
Midlet består af 2 komponenter, et vaskemiddel og en vaskeforstærker.
Det andet middel Novadan valgte at videreudvikle var et produkt, der anvendes til vask
af kulørt tøj.
Henkel-Ecolab valgte også at satse på videreudvikling af et middel, der anvendes til
kulørt tøj eller arbejdstøj. Midlet består af 2 komponenter, et vaskemiddel og en
vaskeforstærker.
Det andet middel Henkel-Ecolab valgte var et middel til vask af hvidt tøj.
Alle de fire vaskemidler anvendes i stor udstrækning på kommercielle vaskerier.
Indenfor projektets rammer var det muligt at få afprøvet i alt nye 8 midler, 2 for
hvert af de eksisterende vaskemidler.
I forbindelse med opstilling af forslag til nye recepter var der løbende behov for at
få gennemført miljøvurderinger, - dels af stoffer og dels af forslag til recepter. I
denne sammenhæng blev DTI-scoremodellen anvendt (se beskrivelse af denne i kapitel 3).
Det samlede resultat af producenternes arbejde resulterede i udvikling af 6 potentielle
vaskemidler, som ved vurdering med DTI-scoremodellen var bedre end de eksisterende midler.
Den miljømæssige vurdering af disse midler og den praktiske afprøvning af dem er
beskrevet i de følgende kapitler. Midlerne er givet betegnelser som vist i Figur 2.1.