Substitution af overfladeaktive og bioakkumulerbare stoffer i vaskemidler

9 Sammenstilling

9.1 Udviklingsarbejdet
9.2 Test af vaskeeffektivitet
9.3 Miljøvurderingsmodellen
9.4 Miljømæssig vurdering af stoffer og produkter
9.5 Overordnede resultater

Gennemførelse af projektet har resulteret i udvikling af 4 nye kommercielle produkter, der i dag anvendes i industrien. Produkterne er miljømæssigt betydeligt mindre belastende, og med hensyn til vaskeeffekten er disse lige så gode eller bedre end de oprindelige midler.

I det følgende er projektet resultater resumeret.

9.1 Udviklingsarbejdet

Udviklingsarbejdet resulterede i en undersøgelse af markedet for mindre miljøbelastende tensider, og det blev konstateret at der findes en række kommercielt tilgængelige stoffer, som er mindre miljøbelastende end dem de to vaskemiddelproducenter brugte.

Det blev konstateret at det var muligt at få en rimelig dokumentation fra producenterne af vaskeaktive stoffer, - om end en del mere er at ønske. I et udviklingsarbejde er grove angivelser om f.eks. LC50 værdier angivet i relativt store intervaller ikke tilstrækkeligt.

Udviklingsarbejdet resulterede i, at de to vaskemiddelproducenter valgte at udvikle nye midler til vask af stærkt og let besmudset tøj. Novadan opstillede to alternativer til hver at de to oprindelige midler, mens Henkel-Ecolab udviklede et nyt middel til hver tøjtype.

Udviklingsarbejdet gav endvidere anledning til at de to vaskemiddelproducenter fik gennemgået en række af deres råvarer, vurderet disse ud fra et miljømæssigt synspunkt, og erstattet dem med mindre miljøbelastende midler, således at projektets effekt rækker væsentligt længere end til de konkret udviklede produkter.

I øvrigt var der en løbende dialog mellem hver af de to producenter og Miljø- og affaldsteknik, om vurdering af mulige alternative stoffer, således at data hurtigt kunne vurderes og suppleres efter behov.

Under hele projektet blev der ikke formidlet oplysninger mellem de to producenter af konkurencemæssige hensyn. Det, at en person foretog alle vurderingerne for begge producenter, gav dog en god udnyttelse af ressourcer og data.

9.2 Test af vaskeeffektivitet

Da der på forhånd ikke fandtes en test til sammenligning af industrielle vaskemidler måtte en sådan først udvikles.

Baseret på Centret for Beklædning og Textil´s tidligere erfaringer og kendskab til afprøvning af midler til husholdningsbrug blev der opstillet en test, der kunne:
Give et relativt mål for vaskeeffektivitet når 2 eller flere midler til samme formål sammenlignes.
Give en indikation af hvilke smudstyper de enkelte midler er i stand til at fjerne under kontrollerede betingelser.

Selve testen, valg af prøvestykker og andre forhold er beskrevet i kapitel 5.

Testen blev først anvendt på afprøvning af vaskemidler i laboratoriet og senere blev vaskemidlerne testet på vaskerier, for at sikre så praksisnære forhold som muligt.

For at sammenligne vaskeeffekten mellem to eller flere midler til samme formål anvendes målet ækvivalent vaskeeffekt (EQ-vaskeeffekt) til at bestemme effektniveauet for de oprindelige produkter. Herefter bestemmes niveauet for de nye midler. Resultaterne er vist i Tabel 9.1. Vaskeeffekten for de oprindelige midler er sat til 100%.

Tabel 9.1
Relativ vaskeeffekt for nye midler

Tøjtype

Nyt produkt

Betegnelse

Effekt

Stærkt besmudset tøj, som f.eks. arbejdstøj

N1S1

102 %

N1S2

100 %

H1S1

123 %

Let besmudset tøj, som f.eks. kulørte duge

N2S1

87 %

N2S2

102 %

H2S1

96%


Som det ses af Tabel 9.1 blev der opnået vaskeeffekter for de fleste nye midler der ligger på linie med udgangsprodukterne.

Med hensyn til hvilke smudstyper, de nye midler er gode til at fjerne i forhold til de oprindelige er der visse forskelle. Disse er vist i Tabel 9.2: Relativ smudsfjernelse for nye midler.

Tabel 9.2:
Relativ smudsfjernelse for nye midler

Tøjtype/
Milddel

Bedre end oprindeligt middel til at fjerne bl.a.:

Dårligere end oprindeligt middel til at fjerne bl.a.:

Smudsfjerningsgrad [%-point]

Stærkt besmudset tøj, som f.eks. arbejdstøj

N1S1

The, babymad, stivelse, dessert

Græs, smør, brugt motorolie

1,2

N1S2

The, babymad, rødvin , dessert

Brugt motorolie, motorolie, tørv, smør

0,9

H1S1

Lanolin, brugt motorolie, animalsk fedt , sebum

Ingen

5,1

Let besmudset tøj, som f.eks. kulørte duge

N2S1

The, betacarotin

Tørv, stivelse, rødvin , karry

-1,7

N2S2

The, rødvin, ler, dessert

Karry, stivelse

2,7

H2S1

Ingen

Lanolin, brugt motorolie, motorolie

- 5,5


På baggrund af ovenstående resultater valgte man at gå videre med en afprøvning på vaskerier af midlerne N1S1, H1S1, N2S2 og H2S1.

Testen på vaskerierne blev gennemført i to trin, - først en test med prøvestykker af samme type som anvendt i laboratorietesten, og derefter en kvalitativ test over nogle uger, hvor personalet i vaskerierne vurderede produkterne i praksis.

Resultaterne med prøvestykkerne på vaskerierne viste at:
Det nye middel til arbejdstøj, N1S1, er lige så godt til vask af arbejdstøj som det oprindelige N1.
Det nye middel til arbejdstøj, H1S1, er lige så godt eller bedre til vask af arbejdstøj som det oprindelige H1.
Det nye middel N2S2 til kulørt tøj kunne ikke vurderes på grund af afsmitning fra andet tøj, som prøvestykkerne blev vasket sammen med.
Det nye middel H2S1til vask af hvidt tøj blev vurderet til at være lidt dårligere eller på linie med det oprindelige middel H2.

Udsagn fra vaskerierne efter deres afprøvning var at:
Der var ingen kvalitetsmæssig forskel mellem midlerne N1 og N1S1 til vask af arbejdstøj efter 4 ugers brug af produktet.
Afprøvningen af H1S1 til arbejdstøj viste, at midlet er bedre end det oprindelige.
Der var ingen kvalitetsmæssig forskel mellem midlerne N2 og N2S2 til vask af kulørt duge efter 4 ugers brug af produktet.
Der var ingen kvalitetsmæssig forskel mellemmidlerne H2S1 og H2 til vask af hoteltøj (let besmudset).

Med hensyn til kvalitet og vaskeeffekt må det derfor konstateres at de 4 nye midler er mindst lige så gode som de oprindelige.

9.3 Miljøvurderingsmodellen

DTI-modellen er blevet anvendt gennem hele projektets forløb. Undervejs er modellen blevet videreudviklet og gjort mere brugervenlig.

Modellen foreligger i 2 versioner, - den ene bygger på den oprindelige model mens den anden tager udgangspunkt i miljømærkekriterierne og medtager nogle få ekstra parametre.

Der er blevet udarbejdet en vejledning til brug af modellen.

9.4 Miljømæssig vurdering af stoffer og produkter

Under udviklingsarbejdet er der blevet indsamlet en række data om mulige alternative vaskeaktive stoffer. I visse tilfælde er disse data blevet suppleret med litteraturdata og QSAR-estimater.

Ved udvælgelsen af egnede alternative stoffer blev der lagt vægt på at stofferne er:
Nedbrydelige
Stofferne skulle helst være let aerobt nedbrydelige og anaerobt nedbrydelige
Økotoksicitet
Stofferne skulle have en giftighed overfor vandlevende organismer på over 1 mg/liter, - dvs. uden mærkning med R50.
Bioakkumulering
Stofferne skulle ikke være bioakkumulerbare. Vurderingen er baseret på data eller oplysninger om BCF mindre end 100 eller log KOW mindre end 3, - dvs. stoffer uden mærkning med R53.

Af konkurencemæssige hensyn er det ikke muligt at offentliggøre de gennemførte vurderinger. I kapitel 4 er samlet oversigter over mulige alternativer, - dog uden angivelse af specifikke handelsnavne.

Ved udvikling af de nye midler blev mængden af anvendte kemikalier pr. kg fastholdt. De væsentligste ændringer er sket ved at udskifte anioniske tensider med nonioniske.

Resultaterne af de gennemførte miljøvurderinger af de udviklede recepter er vist i kapitel 4. Hovedresultaterne er vist i Tabel 9.3 og Tabel 9.4.

Tabel 9.3
Miljømæssige nøgletal for produkter til stærkt besmudset tøj

Parameter

Oprin-
deligt produkt N1

Nyt produkt N1S1

Oprin-
deligt produkt H1

Nyt produkt H1S1

K:

Kemikaliemængde

12.34

12.34

26,0

25,8

GN:

score for giftighed og nedbrydning

18.388

2.312

126.915

8.657

SOO:

tungt opløselige uorganiske stoffer

0

0

0

0

Loo:

letopløselige uorganiske stoffer

8,8

8,8

16,8

16,8

IFN:

Ikke fuldstændigt nedbrydelige

0,2

0,2

0,2

0,26

IAN:

ikke anaerob nedbrydelige

0,2

0,2

0,2

0,26

Fosfor:

fosfor som STPP

1,5

1,5

4,8

4,8

R50:

1,24

0

9,0

8,1

S R50/53., R51/53, 52/53

0,10

0

2,4

0,06

A

Efter spildevandsvejl.

0,1

0

2,4

0

B

0,2

0,2

0,2

0,26

C

3,24

3.38

6,6

8,7

Pointsum

-37,5

58,4

-1.127

54


Tabel 9.4:
Miljømæssige nøgletal for forbedringer af produkter til let besmudset tøj.

Parameter

Oprin-
deligt produkt N2

Nyt produkt N2S2

Oprin-
deligt produkt H2

Nyt produkt H2S1

K:

Kemikaliemængde

15

15

9,75

9,55

GN:

score for giftighed og nedbrydning

6.820

1.963

5.208

708

SOO:

tungt opløselige uorganiske stoffer

0

0

0

0

Loo:

letopløselige uorganiske stoffer

12,3

12,6

8,5

8,5

IFN:

Ikke fuldstændigt nedbrydelige

0,3

0,3

0,5

0,5

IAN:

ikke anaerob nedbrydelige

0,38

0,38

0,55

0,55

Fosfor:

fosfor som STPP

3,75

3,75

1,5

1,5

R50:

0,98

0

0,7

0,5

S R50/53, R51/53, 52/53

0,38

0,3

0,2

0,0

A Efter spildevandsvejl.

0,075

0

0

0

B

0,675

0,675

0,55

0,55

C

1,98

1,75

0,50

0,50

Pointsum

-10

36

10,9

53


Som det ses af ovenstående tabeller blev der opnået markante miljømæssige forbedringer ved at miljøbelastningen fra de udviklede midler er væsentligt lavere end de oprindelige. De væsentligste forbedringer er:
At miljøbelastningen målt som GN, score for giftighed og nedbrydning er steget markant og ligger tæt på modellens maksimum på 60.
Mængden af ikke fuldstændigt nedbrydelige og ikke anaerobt nedbrydelige stoffer er holdt på samme niveau.
At mængden af meget giftige og potentielt bioakkumulerbare stoffer (R50, R50/53) er fjernet helt eller reduceret væsentligt.
Den samlede mængde kemikalier er ikke blevet større.

9.5 Overordnede resultater

Gennemførelsen af projektet har vist, at det er muligt at opnå en miljømæssig forbedring af vaskemidler der anvendes i industrien, uden at der sker en kvalitetsmæssig forringelse. De økonomiske aspekter har ikke været inddraget i projektet, men vises der en vis efterspørgsel efter mindre miljøbelastende vaskeaktive stoffer vil de antagelig blive konkurrencedygtige prismæssigt.

Vurderingsmetoderne til test af vaskeeffekt og miljøbelastning har vist sig velegnede i udviklingsarbejdet og vil kunne anvendes af andre aktører, både producenter såvel som industrivaskerier, der bruger produkterne.