Alle kendte importører af ODS har besvaret et udsendt spørgeskema og besvarelserne indeholder oplysninger om import/export, salg/køb og anvendesesområder i forhold til det konkrete stof (både mix og rene stoffer er omfattet). Alle ODS fra importører er nye ODS.

Oplysningerne fra importører er suppleret med statistisk information fra Danmarks statistik for 2001. For stofferne CFC-11, CFC-12, CFC-113, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, methylbromide er det muligt at fremskaffe information fra Danmarks statistik om import og eksport men for HCFC’s, halons og andre CFC’s er statistikken ikke spedificeret på enkeltstoffer men på stofgrupper i stedet. Danmarks Statistik kan derfor ikke anvendes som kilde for disse stoffer. Statistisk data er anvendt til krydscheck af import oplysningerne. Statistikken skelner ikke mellem ny og genanvendt stof, så import kan i princippet bestå både af ny og genanvendt stof. Derfor antages det for import af CFC-113, at differencen mellem data fra importører og data fra Danmarks Statistik er import at genanvendt ODS

Der er ingen import til feedstock bortset fra Methylbromid.

Ingen af de exporterede mængder af HCFC-22 og HCFC-141b anvendes til feedstock eller "essential use". Exporten af 1,1,1-trichlorethan har ikke været mulig at kvantificere nærmere men det antages at der ikke er nogen mængder der anvendes til "essential use" eller til feedstock formal.

I Udenrigsstatistikken for 2001 har følgende ozonlagsnedbrydende stoffer en særskilt position:

	CFC-11 (positionsnr. 2903.41.00)
	CFC-12 (positionsnr. 2903.42.00)
	CFC-113 (positionsnr. 2903.43.00)
	CFC-115 (positionsnr. 2903.44.90)
	Tetrachlormethan (carbontetrachlorid) (positionsnr. 2903.14.00)
	1,1,1-trichlorethan (methylchloroform) (positionsnr. 2903.19.00)

Udenrigsstatistikken indeholder desuden nogle stofgruppepositioner, som kan indikere udviklingen i import og eksport af bl.a HCFC-er (og HFC-er og PFC-er), men på grund af stofgruppernes brede definitioner, er det ikke muligt at anvende positionsnumrene i opgørelsen, da den relaterer sig til enkeltstoffer.

I forhold til CFC-er skelner Danmarks Statistik ikke imellem nye og genbrugte CFC-er. Danmarks statistiks data for CFC-erne er derfor ikke medtaget. Det er således kun for stofferne haloner, tetrachlormethan og 1.1.1 trichlorethan, hvor Danmarks statistiks data kan anvendes til en direkte sammenligning med oplysningerne fra importører og bruger-virksomheder.

3.1 Import og export

I det følgende angives import af de enkelte ozonlagsnedbrydende stoffer.

3.1.1 CFC-er

Import af nye CFC-er i 2001 ud fra importøroplysninger opgjort til at være 2,6 tons. I 2000 var importen 4,8 tons. Det betydelige fald skyldes i væsentlighed en importør der i 2001 oplyser at have en meget begrænset import.

4 importører oplyser at have importeret 2,6 tons CFC-113 der anvendes som sporgas til laboratorieformål. Der findes ikke oplysninger om import af andre CFC-er.

Danmarks statistik har registreret en import af CFC-113 på 3,7 tons, hvorfor det antages, at der har været en import af regenereret CFC-113 på 0,9 tons i 2001. Det svarer til differencen mellem 2,6 tons ny gas og 3,7 tons import i alt.

3.1.2 Tetrachlormethan

3 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 1,25 tons tetrachlor-methan i 2001 til laboratorieformål. I 2000 var importen 0,6 tons.

3.1.3 Trichlorethan

2 importører har tilsammen importeret og solgt < 50 kg 1,1,1-trichlorethan i 2001.

3.1.4 Haloner

Der er ikke modtaget oplysninger om import af haloner i 2001.

3.1.5 Methylbromid

Der er importeret ca. 180 tons methylbromid til anvendelse som feedstock til kemisk produktion. Dette forbrug angives derfor i parentes og indgår ikke i ODS beregningen da stoffet bruges som feedstock og ikke giver anledning til emission.

3.1.6 HCFC-er

6 virksomheder har importeret HCFC-er i 2001. Forbruget af HCFC-22 er faldet, forbruget af HCFC-141b er steget og forbruget af HCFC-142b er næsten det samme som i 2000. Derudover har der været en import af HCFC-123.

Import af ren HCFC-22 udgør 329,3 tons i 2001. Heraf har reexporten til det øvrige Skandinavien og Grønland været 80,2 tons. Det danske forbrug har således været 249,1. I 2000 var forbruget af HCFC-22 efter reexport 347 tons

Derudover har der været importeret ca. 13,8 tons ren HCFC-22 fra HFC-blandinger.

Import af HCFC-141b er steget til 609,3 tons i 2001. Importen var 538,8 i 2000. Der var en lille reexport af HCFC-141b på 0,3 tons, hvorfor forbruget i 2001 er 609 tons

Der var ingen import af HCFC-142b 2001. I 2000 var importen 15,8 tons.

Tabel 3.1
Udvikling i forbrug og potentielle emissioner, tons (ODP-vægtede tons er angivet i kursiv).

Se her!

Importører og forbrugere oplyser, at HCFC-22 kun anvendes som kølemiddel og HCFC-123, HCFC-141b og -142b bruges udelukkende til opskumnings-systemer til skumproduktion.

En oversigt over fordelingen af det danske forbrug på anvendelsesområder for HCFC-er ud fra oplysninger fra importører og producenter er vist i tabel 4.2.

Tabel 3.2
HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 2001 baseret på oplysninger fra importører og producenter, tons.

3.1.7 Destruktion

Danmark har 2 destruktionsanlæg for ODS - Kommune Kemi (KK) og Århus Genindvinding. Alle ODS som sendes til destruktion i Danmark sendes til disse anlæg.

KK foretager ikke nogen registrering af enkeltstoffer idet KK modtager og behandler aller stoffer i mix-tanke. Det er derfor ikke muligt at kvantificere de destruerede mængder ud fra hvad de har modtaget. Derfor er der i stedet anvendt oplysninger fra de importører som modtager og videresender brugte ODS til destruktion hos Kommune Kemi.

Århus Genindvinding er I stand til at dokumenterer de specifikke årlige mængder fordelt på enkeltstoffer som destrueres på deres anlæg.

De destruerede ODS I 2001 er opgjort til:

En andel af HCFC-22 stammer fra destruerede HFC-blandinger (HFC-401a, HFC-402a, HFC-403a, HFC-408a, HFC-409a og HFC-502a) som danske importører har sendt til kommunekemi for destruktion - enten som rene blandinger eller i mix-flasker.

4 Drivhusgasser

4.1 Import af stoffer

En samlet oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2001.

4.1.1 HFC-er

HFC-er er importeret af 9 virksomheder i 2001, heraf er 5 danske leverandører og 4 er brugervirksomheder, der importerer direkte fra andre EU-lande.

Den samlede import (- reexport) af alle HFC-er er ifølge importørerne faldet fra 1.027 tons i 2000 til 676 tons i 2001. Det er en reduktion på ca. 34 % i forhold til 2000.

Importen af HFC-134a er reduceret fra 711,1 tons i 2000 til 472,8 tons i 2001. Der har især kunne konstateres en reduktion i forbruget hos køleskabsproducenterne, hvor der i en virksomhed har kunne konstateres en væsentlig produktionsnedgang.

Importen af HFC-152a er reduceret fra 16,4 tons i 2000 til 11,1 tons i 2001. Importen af HFC-404a er reduceret fra 193,1 tons i 2000 til 126,3 tons i 2001. Reduktionen i forbruget af HFC-404a gælder i overvejende grad et mindre forbrug i kommercielle køleanlæg. Det er ikke muligt at give nogen forklaring på denne udvikling, men det kan konstateres at kølebranchen har haft en lavere omsætning i 2001 end året før. Derfor antages det, at der har været færre nyfyldninger i 2001 i forhold til 2000.

Importen af HFC-407c er reduceret fra 44,7 tons i 2000 til 40,3 tons i 2001. HFC-407c er erstatningskølemiddel for HCFC-22 i stationære A/C anlæg.

Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a, HFC-227, HFC-365 og HFC-23) er 18,4 i 2001 mod 24,1 tons i 2000. Det er første år, hvor der er registreret en import af det nye stof HFC-365. Importen af HFC-365 har været på ca. 3,5-4 tons. HFC-365 er udviklet af Solvey som erstatningsstof for HFC-134a og andre blæsemidler ved opskumning af skumplast. HFC-227 er ofte et erstatningsstof for CFC-blæsemidler, men det er ikke konstateret hvad forbruget har været anvendt til i 2001.

Importen af HFC-507a er reduceret til 2,2 tons i 2001. I 2000 var importen 23,9 tons. importen af HFC-401a er 4,1 tons og HFC-402a er 0,8 tons. Det var også relativt beskedne forbrug i 2000.

4.1.2 Svovlhexafluorid

3 importører oplyser at have importeret og solgt 2,7 tons svovlhexafluorid i 2001. Anvendelsesområderne er glasindustrien og højspænd-ingsanlæg samt en lille mængde til laboratorieformål (sporgas). Forbrug af SF₆ i metalindustrien blev udfaset i 2000.

Herudover har en udstyrsleverandør af GIS-anlæg (afbryder i højspændings-anlæg) importeret 2 tons SF₆ i 2001 fra et andet EU land.

4.1.3 Perfluorerede kulbrinter

2 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C₃F_8, til køleformål i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 3,2 tons.

1 producent oplyser at have importeret og solgt rensevæsker til elektronik indeholdende ca. 0,5 tons perfluorpropan.

Tabel 4.1
Udviklingen i import af drivhusgasser, tons.

Se her!

4.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er skønnet på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning). Forbruget fordelt på anvendelses-områder er angivet i tabel 4.2.

Tabel 4.2
Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 2001, tons.

Der er ikke andre kendte anvendelsesområder for HFC-er i Danmark end dem der fremgår af tabel 4.2.

4.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel

Den generelle tendens i udviklingen af det danske forbrug af HFC-er til kølemidler er, at forbruget er faldende indenfor alle køleområder. Kølemiddelforbruget til produktion af køle/fryseskabe er faldende på grund af en mindre produktion af HFC-beserede køleskabe. Det forventes at tendensen vil være et tilsvarende forbrug som for 2001 i de kommende år. Der er ligeledes en faldende tendens i kølemiddelforbruget til stationære køleanlæg. På grund af ny lovgivning om forbud mod opførelse af nye HFC-anlæg i 2007 samt generelt bedre anlæg, forventes tendensen at være et fortsat fald. I forhold til anvendelse af HFC-er i mobile klimaanlæg er tendensen en markant stigning i forbruget til efterfyldninger af mobile klimaanlæg.

Forbruget fordelt på anvendelsesområder er baseret på oplysninger fra producenter og importører samt data fra KMO, som modtager indberetninger om salg af stoffer fra bl.a. kølemontører og autoværksteder.

Forbruget af kølemidler relateret til køl/frys til husholdninger er beregnet ud fra oplysninger fra brugervirksomheder.

Forbrugene af kølemidler i kommercielle og stationære A/C anlæg samt mobile A/C og køleanlæg er skønnet ud fra KMO data og importøroplysninger

I tabel 4.3 fremgår det relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelses-områder.

Tabel 4.3
Det relative forbrug af kølemidler, fordelt på køleprodukter, tons.

Det største forbrug af HFC kølemidler er relateret til kommercielle stationære køleanlæg, der står for 61 % af det samlede forbrug af kølemidler. Dernæst forbruges der 30 % til køle/fryseskabe og 7 % til mobile A/C. Transportkøl udgør 2 % af forbruget (omfatter kun kølemidler til lastbiltransport).

Forbruget af HFC-134a udgør 59 % af det samlede forbrug og forbruget af HFC-404a udgør 27 %. Denne fordeling er tilsvarende sidste års fordeling.

4.2.2 Forbrug af HFC til opskumning og som drivmiddel

Der er ikke nogle væsentlige udviklingstræk i det danske forbrug af HFC til opskumning i forhold til sidste år. Dog har der set over de seneste 5 år været et væsentligt fald i forbruget, bl.a. er der ikke længere produktion af HFC-baseret fugeskum i Danmark. I de kommende år forventes der at være en tendens til en reduktion i forbruget indenfor alle anvendelsesområder, hvor HFC-er anvendes til opskumning. Med hensyn til anvendelse af HFC-er som drivmiddel antages 2002 at være det sidste år, hvor HFC-134a anvendes som drivmiddel i forbindelse med produktion af aerosol-beholdere.

Forbruget af HFC-134a anvendt til isoleringsskum i køleskabe, frysere og lignende produkter er 158,9 tons i 2001, hvilket er en reduktion i forhold til 2000. Det er kun 134a, der bruges til denne form for opskumning.

Forbrug af HFC 134a og 152a til andre formål så som opskumning af blødt skum og anvendelse som drivmiddel er stort set som forrige år. Forbruget af HFC-134a er 48 tons i 2001 mod 50,4 tons i 2000.

HFC-152a forbruget er faldet fra 15,4 tons i 2000 til 11,1 i 2001.

Derudover har der været et forbrug af HFC-365 og HFC-227 til opskumningsformål på i alt 7,4 tons. HFC-365 anvendes til at substituere HFC-134a og HFC-227 er typisk et erstatningsstof for CFC. I de indrapporterede oplysningsskemaer er det kun sumtotalen der er angivet, hvorfor der i beregningerne andentsteds i rapporten antages et 50/50 forbrug for de pågældende stoffer.

Som for de tidligere år har der ikke været indrapporteret noget forbrug af HFC-er til kemisk produktion, brandslukningsmateriel eller øvrige anvendelsesområder end de nævnte.

4.2.3 Forbrug af SF₆

Det samlede forbrug af SF₆ i 2001 var 4,7 tons. Fordelingen af forbruget fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.4
Forbrug af SF₆ fordelt på anvendelsesområder.

4.2.4 Forbrug af PFC-er

Det samlede forbrug af Perfluorpropan i 2001 er ca. 3,7 tons. Heraf anvendes ca. 3,2 tons i kølemiddel produkter, hvor perfluorpropan indgår i 2 for-skellige blandingsprodukter, hvor andelen enten er 9 % eller 39 % (vægt) af produktet. De resterende ca. 0,5 tons perfluorpropan anvendes i visse rensevæsker til elektronik-komponenter.

I Danmark har det ikke været indrapporteret om andre anvendelsesområder for PFC-er.

4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

I det følgende opgøres den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF₆ for år 2001. Beregningerne er baseret på førnævnte ind-beretninger om forbrug af stofferne fordelt på anvendelsesområder (afsnit 4.2). For de produktgrupper hvor det er aktuelt, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.

Generelt for beregning af emissionen skal det bemærkes at i forhold til sidste års aktuelle emissioner er der sket en videreudvikling af beregningsgrundlaget indenfor lækagerater for kommercielle køleanlæg og mobile A/C og køleanlæg. Og ved videreudvikling anbefales det i IPCC's guidelines at metoden er konsistens for hele den beregnede tidsperiode, dvs. 1990-2020. Derfor forekommer der ændrede historiske data for de aktuelle emissioner i sumtotalen samt indenfor de berørte anvendelsesområder.

Det er i nærværende rapport valgt at beskrive de historiske emissioner beregnet ud fra det gamle beregningsgrundlag i parentes.

I bilag 5 fremgår de anvendte lækagerater, Tier metode mv. i forhold til hvert enkelt beregnet stof og anvendelsesområde. Skemaet i bilag 5 udgør en samlet oversigt over de anvendte IPCC metoder. Her fremgår det ligeledes, hvorvidt der er anvendt IPCC's defaultværdier eller specifikke DK defaultværdier /4, 16/.

4.4 Aktuelle emissioner fra kraftige drivhusgasser i 2001 og fremskrevne emissioner

Den samlede aktuelle emission af HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2001 beregnet til ca. 699.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 793.000 tons CO₂-ækvivalenter (818.000 tons CO₂-ækvivalenter jv. gammelt beregningsgrundlag) i 2000, hvilket svarer til en samlet reduktion på ca. 94.000 tons CO₂-ækvivalenter. Det er en reduktion på ca. 13 %. Det er første gang at der kan konstateres en reduktion i den aktuelle emission fra kraftige drivhusgasser i Danmark.

Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF₆ fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.5
GWP-bidraget fordelt på stofgrupper

4.4.1 Emission af HFC-er fra kølemidler

Ved dette års opgørelse af emissionen fra kølemidler skelnes der mellem:

	Køleskabe og frysere til husholdningsbrug
	Kommercielle køleanlæg (I industri og detailhandel) og stationære airconditionanlæg
	Mobile airconditionanlæg (i biler, lastbiler, busser, tog m.v.)
	Transportkøleanlæg

Den aktuelle emission fra disse kilder forekommer i forbindelse med:

- påfyldning af kølemiddel (0,5 % til 2 % af forbruget afhængig af anvendelsesområde)

- løbende tab i driftperioden. En gennemsnitsbetragtning der også omfatter tab i forbindelse med uheld og havari (10 % til 33 % pr år af forbruget afhængig af anvendelsesområde)

Tab i forbindelse med bortskaffelse medfører ikke emissioner i Danmark da den danske lovgivning sikrer håndtering og destruktion af kølemidlerne uden emissioner til følge. Tabet defineres for at nedskrive stock (mængden af kølemidler som er installeret i produkter).

Tabel 4.6 viser emissionsfaktorer for beregning af emissionen af kølemiddel fra husholdnings- og kommercielle køle/fryseskabe, kommercielle stationære køleanlæg og transportkøleanlæg.

Tabel 4.6
Anvendte faktorer til beregning af den aktuelle emission fra køle/fryseskabe, køleanlæg, stationære A/C og transportkøl /4/

Kommercielle køleanlæg og stationære klimaanlæg

Den største kilde til emission er stationære kommercielle køleanlæg som er køleanlæg der anvendes i bl.a. supermarkeder eller i industrien. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-134a og HFC-404a.

Hvad angår stationære klimaanlæg anvendes hovedsageligt HFC-407c som er et højtemperatur kølemiddel og erstatningsprodukt for HCFC-22.

Derudover anvendes i mindre grad kølemidlerne HFC-401a, HFC-402a, HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507c.

Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.

I tabel 4.7 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125). GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.

Tabel 4.7
Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 2001 og 2010, tons

Ved en fremskrivning af emissionerne til 2010, hvor der er taget højde for de konkrete udfasningsdatoer fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse fra 2002 om udfasning af kraftige drivhusgasser skønnes GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg i 2010 at være ca. 424.100 tons.

Køle/fryseskabe

Den aktuelle emission fra kølemidler i køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrug, korrigeret for import og eksport af HFC-er. I beregningen er det forudsat, at der ved bortskaffelse sker en aftapning og destruktion af kølemidlet således at der ikke sker nogen emission.

Ved korrigering for import og eksport er det skønnet ud fra de beregnede tal fra /3/, at eksporten udgør 50% af forbruget. Det er kun køleskabe med HFC-134a der importeres/eksporteres. Beregningen er foretaget på basis af Danmarks statistik udenrigshandel ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standardkøle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 2.

Endvidere er der for HFC-134a køleskabe regnet med en afgiftseffekt som medfører en reduktion i forbruget. Det regnes ikke for tilfældet for HFC-404a baserede kølemøbler da disse er specialprodukter.

Tabel 4.8 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 2001 og 2010.

Tabel 4.8
Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe 2001 og 2010, tons

Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 2001 er beregnet til 13.900 tons CO₂-ækvivalenter. I fremskrivningen af de aktuelle emissioner forventes der at være en mindre stigning til ca. 20.000 tons CO₂-ækvivalenter i 2010.

Mobile A/C

Emissionen fra mobile A/C kommer fra påfyldning og løbende tab af HFC-134a samt i forbindelse med havari og uheld.

I beregningen er der korrigeret for import og reeksport af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. I Danmark er forbruget af HFC-134a til mobile A/C anlæg udelukkende anvendt til efterfyldninger. Nyfyldninger udføres af bilproducenterne

I forhold til klimaanlæg i personbiler og lastbiler beregnes den samlede fyldning (stock) i Danmark ud fra statistiske oplysninger om import og reeksport af person- og varevogne og lastbiler pr. år. De statistiske oplysninger om importerede enheder ganges med en anslået procentandel, som udtrykker andelen af personvogne og lastbiler, der forventes at have klimaanlæg. I 1998 blev der foretaget en beregning af stock for perioden 1996 frem til 1998 ud fra Danmarks statistik, hvor der var forudsat en andel for personbiler med klimaanlæg på 10 % og en andel for lastbiler med klimaanlæg på 50 % (se bilag 2). Denne forudsætning gælder også for årene 1999 og 2000. For disse år er det antaget at nettoimporten var tilsvarende 1998´, hvor den årlige import af HFC-134a via nye biler/lastbiler var 27,8 tons.

I år (2001) er dette skøn blevet revurderet og den samlede stock er opdateret. Forudsætningerne for den gennemførte beregning fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningerne er differentieret i forhold til de enkelte statistiske kategorier for transportmidler og er skønnede værdier på basis af udsagn fra bilimportører og køleservice virksomheder /16/.

Tabel 4.9.
Forudsætninger for beregning af stock for mobile A/C anlæg 2001

D.A.F. (Danmarks automobilforhandler forening) fører årligt en statistik over køretøjsbestanden i Danmark /17/. Disse data er grundlaget for den nedenstående beregning af stock 2001 for HFC-134a i danske køretøjer. Endvidere beregnes, hvor stor en andel af de installerede klimaanlæg, der stadig serviceres og derfor fortsat refyldes med kølemiddel i forbindelse med lækage og anden reparation. Denne beregning er grundlaget for at kunne beregne den efterfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på danske køretøjer for år 2001. Den efterfyldte mængde = forbruget i DK.

Resultatet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.10.
Den beregnede danske stock for mobile A/C anlæg 2001 fordelt på køretøjer

Af tabellen fremgår de forskellige forudsætninger for beregningen, bl.a. hvor stor en andel af de respektive køretøjer som forventes at have A/C anlæg.

Denne totale stock for HFC-134a i mobile A/C anlæg i Danmark er beregnet til 203 tons for 2001. Denne stigning forventes at stige yderligere de kommende år, da tendensen stadig går i retning at flere køretøjer og relativt flere klimaanlæg i de nye køretøjer. Den påfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på mobile klimaanlæg i 2001 er beregnet til 30,9 tons. Denne mængde kølemiddel er alene brugt til efterfyldninger i forbindelse med vedligeholdelse af eksisterende anlæg /16/.

Den aktuelle emission fra mobile A/C er beregnet på basis af følgende emissionsfaktorer:

Tabel 4.11.
Emissionsfaktorer for mobile A/C anlæg 2001

For transportkøl regnes der med følgende danske emissionsfaktorer som er baseret på en undersøgelse af serviceringen af danske transportkøleanlæg /17/.

Tabel 4.13.
Emissionsfaktorer for TRansportkøleanlæg

Det er anslået, at der i 2001 findes ca. 5.500-6.000 transportkøleanlæg i Danmark /16/. Disse anlæg har en gennemsnitsfyldning på ca. 8 kg svarende til 44 - 49 tons kølemiddel, som enten kan være HFC-134a eller HFC-404a eller HCFC-22. Det skønnes, at 1/3 af anlæggene er HCFC-22 baseret og for HFC-anlæggene gælder det, at hovedparten af HFC-stock -75 % er HFC-404a og de resterende 25 % er HFC-134a anlæg. Det giver følgende fordeling af stock i 2000:

	Stock for transportkøl med HFC-404a = 22-24,5 (23,2 tons)
	Stock for transportkøl med HFC-134a = 7,3-8,1 tons (7,7 tons)
	Stock for transportkøl med HCFC-22 = 14,6-16,3 (15,5 tons).

Den aktuelle emission fra transportkøl i 2001 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.14.
Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a og HFC--404a fra transportkøleanlæg 2001 og 2010

Herudover er der en emission fra HFC 402a fra stock på ca. 0,7 tons svarende til 1.200 tons CO₂-ækvivalenter. Der har ikke været registreret noget forbrug af HFC-402a til transportkøl i 2001 og det antages at stoffet er udfaset, hvorfor den aktuelle emission i 2010 er på kun ca. 200 tons CO₂-ækvivalenter.

Den samlede aktuelle emission fra transportkøl er således 16.900 tons CO₂-ækvivalenter i 2001.

4.4.2 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler

Ved beregning af emissionen af HFC-er anvendt i skumplast-produkter er der 2 beregningsprincipper, afhængig af produkttypen;

1) hård PUR skumplast (lukkede celler)

2) blød PUR skumplast (åbne celler)

Ved beregning af emissionen fra skumplast produkter er følgende beregningsgrundlag anvendt.

Tabel 4.15
Faktorer til beregning af emission fra skumplast produkter

Hård skumplast opskummet med HFC-134a er hovedsageligt isoleringsskum i køle/fryseskabe. Ved beregninger af emissionen fra isoleringsskum i køle/ fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning udføres på basis af 1998 nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle/fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt og i 1998 var der en nettoeksport på 2 tons HFC 134a (se bilag 2).

Det er meget begrænset, hvad der anvendes af HFC-134a til isoleringsskum i industrielle og kommercielle køleanlæg. Denne form for isoleringsskum produceres primært på HCFC-141b.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 4.16.

Tabel 4.16
Emission af HFC-er fra isoleringsskum, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde reduceres som følge af udfasning af HFC-134a som opskumnings-middel 1/1 2006 jf. bekendtgørelse om udfasning af kraftige drivhusgasser.

Der er kun en dansk producent og virksomheden indenfor denne nicheproduktion har heller ikke i år ønsket at bidrage med oplysninger om forbrug. Derfor anvendes fortsat virksomhedens forbrug af HFC-134a fra 1999 til polyetherbaseret sko/skoproduktion i 2001. Forbruget blev i 1999 oplyst til ca. 5 tons og den aktuelle emission er skønnet til 2,1 tons svarende til et 2.800 tons CO₂-ækvivalenter. I beregningen er det forudsat at der ikke sker nogen emission ved bortskaffelse idet gasserne destrueres ved forbrænding.

Ved korrigering for import er tidligere beregning fra 1998 anvendt. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether og i 1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigshandel), hvor det skønnes at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a. Eksport er på den baggrund skønnet til 0,3 tons HFC-134a.

Emissionen af HFC-er fra fugeskum og blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport.

I Danmark produceres ikke længere fugeskum, hvorfor emission fra fugeskum alene kommer fra importerede fugeskum produkter. Beregning af import af fugeskum er baseret på tidligere oplysninger fra producenter /2/. Det er oplyst, at det som gennemsnitsbetragtning er rimeligt at antage en blanding bestående af 100 g HFC-134a og 25g HFC-152a pr. dåse fugemasse.

Ved emissionsberegningen er det forudsat, at fuge-massen anvendes samme år, som den er produceret.

Det er skønnet af producenter i 1998, at der importeres HFC-baserede fugemasser svarende til 10 tons HFC-134a og 1 tons HFC-152a. Denne import-mængde antages også at gælde for 2001, hvorefter forbruget skal være udfaset. Det svarer til et GWP-bidrag fra fugeskum i 2001 på 13.140 tons CO₂-ækvivalenter.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark og emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport. Samlet er emissionen fra disse 2 områder i alt 43,1 tons HFC-134a svarende til 57.600 tons CO₂ ækvivalenter og 11,1 tons HFC-152a, svarende til 1.600 tons CO₂ ækvivalenter, hvilket er en mindre reduktion sammenlignet med 2000.

Lægemidler

Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort i år.

4.4.3 Emission af svovlhexafluorid

Den samlede emission af SF₆ i 2001 er beregnet til ca. 1,3 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 30.400 tons CO₂ ækvivalenter. Nettoforbruget var 4,7 tons.

Emissionen kommer fra 4 kilder, hvoraf afbrydere og termoruder er de væsentligste kilder med et bidrag på ca. 41 % og 34 %.

Termoruder

Emissionsberegningen af SF₆ fra termoruder er opgjort ud fra oplysninger fra producenter og branchekyndige. Nedenstående emissions-faktorer anvendes ved beregningen. Emissionen af SF₆ i en termorudes livscyklus forekommer i 3 faser:

Produktion, 15% i forbindelse med påfyldning.

Løbende tab efter montering, 1% pr. år.

Emission ved bortskaffelse af vindue, svarende til restindholdet af SF6. Med en forventet gennemsnitlig levetid på 20 år, svarer det til en emission på 66% ved destruktion. Det er forudsat i beregningen at gassen ikke aftappes fra vinduerne før bortskaffelse.

Ved beregning af import og eksport af SF₆-fyldte termoruder er der regnet med en nettoeksport på 50%.

Tabel 4.17
Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Det er forudsat i fremskrivningen, at forbruget er 0 i 2003. De efterfølgende år, vil emissionen stige igen på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF₆ termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget fra termoruder at være 94.500 tons CO₂ ækv.

Metalværker

Metalværker i Danmark anvender ikke længere svovlhexafluorid ved magnesium-smeltning.

Afbrydere i højspændingsanlæg

SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.

Emissioner fra afbrydere i højspændingsanlæg forekommer i forbindelse med:

tab på 5% ved påfyldning af ny gas

løbende tab på 0,5% af installerede mængde

tab på 5% ved aftapning og genanvendelse af brugt gas

Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF₆ aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det pågældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvendelse.

I tabel 4.18 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort.

Tabel 4.18
Emission af SF₆ fra afbrydere i højspændingsanlæg 2001, 2010 og 2015, tons

Laboratorier

Forbrug i 2001 til laboratorieformål var 0,2 tons og den aktuelle emission er 5.000 tons CO₂ ækvivalenter.

Løbesko

Det er oplyst af importører, at mængden af SF₆ importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 2001, som de foregående år skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter. Forbruget af SF₆ i løbesko stopper i år 2003.

4.4.4 Emission af perfluorerede kulbrinter

Den aktuelle emission af perfluorpropan er beregnet til 22.100 tons CO₂ ækv. i 2001 og det totale forbrug var ca. 3,7 tons. Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra kølemidler til kommercielle køleanlæg og rensevæsker til elektronik.

Forbruget af perfluorpropan i kølemidler til kommercielle køleanlæg var i 2001 ca. 3,2 tons og den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til ca. 26,5 tons. Emission i 2001 er beregnet til ca. 2,6 tons, svarende til et GWP-bidrag på 18.500 tons CO₂ ækvivalenter. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Tabel 4.19
Emission af PFC fra kommercille køleanlæg 2001 og 2010, tons

Forbruget af perfluorpropan i rensevæsker til elektronik er oplyst til 0,5 tons i 2001 og den aktuelle emission er 3.600 tons CO₂ ækvivalenter.

5 Referenceliste

Bilag 1
ODP-værdier for ozonlagsnedbrydende stoffer og GWP-værdier for rene drivhusgasser

Tabel 1.a
Ozonlagsnedbrydende stoffer, deres kemiske formel og ODP-værdier - Reguleret af Montreal Protokollen.

 
Tabel 1.b
Rene⁽¹⁾ drivhusgasser, deres kemiske formel og GWP-værdier
omfattet af Kyoto-protokollen.

Bilag 2
Baggrundsdata vedr. beregning af import og eksport af køleskabe/frysere og mobile klimaanlæg

Tabel 1.
Statistiske data vedr. import og eksport beregnet som nettoeksport af køleskabe og frysere (kommercielle + husholdninger).

Import/eksport af køl/frys

Det bemærkes, at det er en væsentlig forenkling, da mængden af HFC anvendt til opskumning eller som kølemiddel varierer, afhængig af produktets størrelse og producent. De anvendte gennemsnitsmængder er vist i tabel 2.

Tabel 2.
Gennemsnitsindhold af HFC-kølemiddel i køleprodukter til husholdninger og kommercielle køle/fryseskabe.

 
Tabel 3.
Statistiske data vedrørende import og eksport af personbiler og
lastbiler.

Personbil: 10% med A/C og 0,75 kg - 134a
Lastvogn: 50% med A/C og 1,25 kg - 134a

Tabel 4.
Fremskrivning med 30% i år 2005

Tabel 5.
Fremskrivning med 50% i år 2005, personbiler

Bilag 3
Forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer i Grønland

Danmarks Statistik registrerer henholdsvis importen til Grønland og eksporten fra Danmark til Grønland.

Udviklingen i forsyningen i årene fra 1990 til 2001 er vist i tabel 1.

Tabel 1.
Udvikling i forsyningen på Grønland på grundlag af Danmarks Statistik, tons.

Se her

Det har ikke været muligt ud fra statistikken at opgøre forbruget af andre stoffer end de, der fremgår af tabellen da det er de eneste stoffer som er opgjort som enkeltstoffer. Hvad angår stofgruppen "Halogenderivater af methan, ethan eller propan", som antages bl.a. at indeholde HFC-er og HCFC-er har eksporten til Grønland været 10,1 tons i 2001. I 2000 var eksporten 0 tons og i 1999 29,3 tons.

Der har ikke været registreret en Grønlandsk import af CFC-er i 2001. I 2000 var importen <0,5 tons og i 1999 var importen 1,9 tons. Importen af HCFC-22 kan ikke kvantificeres ud fra Danmarks statistiks udenrigshandel.

Ud fra ovenstående data er der ikke noget ODP-vægtede forbrug i 2001.

Bilag 4
GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er, og SF₆ 1993-2020.

I nedenstående tabel er det beregnede GWP-bidrag fremskrevet.

Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i et "steady state" forbrug med 2001 som referenceår samt skæringsdatoer for udfasning af enkeltstoffer jf. bekendtgørelse om udfasning af kraftige drivhusgasser. Endvidere er der indarbejdet en afgiftseffekt på relevante anvendelsesområder og der er så vidt muligt taget højde for forventede stigninger i forbruget inden for flere anvendelsesområder, lige såvel som en forventet reduktion inden for andre anvendelsesområder.

Det beregnede GWP-bidrag udtrykker den aktuelle emission korrigeret for import og eksport (nyeste beregningsgrundlag).

Tabel 1.
GWP-bidraget, 1000 tons fra HFC-er, PFC-er og SF₆ 1993-2020¹

Se her!

Bilag 5
Metode og forudsætninger for beregning af emissioner 1990-2001 samt fremskrivninger af GWP i henhold til IPCC Good Practise Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventory

Se her!