Geologisk Institut. Der arbejdes med det Nordatlantiske område med fokus på Danmark og Grønland. Der fokuseres på lange søkerner fra Danmark både fra denne og den forrige mellemistid. Der fokuseres ligeledes på korrelation mellem de grønlandske iskerner og søkerner i Danmark ved hjælp af veldaterede askelag fra enten Island eller Eifelområdet i Tyskland.

Kemisk Institut. Atmosfæregruppen arbejder med tilvejebringelse af relevante fysiske og kemiske størrelser.

Molekylærbiologisk institut arbejder med den jordbundsmikrobiologiske forskning. Der bidrages til forståelsen af om de drivhusgas relevante puljer af C og N forbindelser er stabile eller under op- eller nedbrydning. Ligeledes er der belyst variationer i gasdannelsen og gasgenoptagelse i mikroorganismer for at kunne forbedre forudsigelser om drivhusgaskoncentrationer og klimaforhold. Der er arbejdet i forskellige europæiske projekter som dele af store EU-projekter. Desuden arbejdes med projekter i Vestafrika om kvælstofbalancer – specielt i relation til afbrænding af savannen.

Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL), Agricultural Sciences, Agro-teknologi har haft en forskningsindsats med fokus på klimaforandringers effekt på Europas fødevareproduktion. Dette sker . i Danmark i samarbejde med DJF. Specielt undersøges klimavariabilitet og interaktion med andre faktorer som fx ozon.

Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser arbejder med beskrivelse af kulturlandskabets udvikling og samspillet mellem mennesker og natur, herunder mosers økologi og vækstdynamik, klimahistorie og naturbevaring. Desuden arbejdes med sammenhængen mellem vegetationsudviklingen og forhistorisk- og middelalder-agerbrugssystemer.

Risø har følgende aktiviteter på området:

Energisystemgruppen og UNEP Centret har over en årrække udført forskning omkring den danske udledning af drivhusgasser for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen både omfattende de direkte drivhusgasser CO₂ , N₂O , CH₄ , SF6, HFCere og PFCere og de indirekte drivhusgasser NOx , NMVOC, CO samt for SO2, der jo har en afkølende virkning. En række internationale projekter har yderligere indeholdt kapacitetsopbygning i udviklingslande omkring etablering af nationale emissionsopgørelser og rapportering under Klimakonventionen.

Afdelingen for Planteforskning, Plante-Miljø Interaktioner forsker i effekter af temperaturstigninger og tørke på økosystemers biomasseproduktion og ændringer i diversitet. Der forskes også i naturlige og gensplejsede plante-genotypers fitness i forhold til ændret temperatur og tørkestress.

Vindenergiafdelingen arbejder med måling og modellering af drivhusgassers udveksling mellem hav og atmosfære og mellem vegetation og atmosfære med henblik på at forstå de globale massebalancer og mitigering i europæiske og polare havområder. Desuden arbejdes med eksperimentelle og teoretiske projekter til forbedring af parameterisering af klimamodeller.

Syddansk Universitet, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse arbejder med projektet "Foranderlige Landskaber", der har til formål at analysere det konkrete, empiriske kulturlandskabs dynamik, herunder samspillet mellem kulturhistoriske og naturbeskyttelsesmæssige interesser. En mindre del af projektet er klimarelateret.

Aarhus Universitet, Geologisk Institut har fokus på den klimatiske og palæoceanografiske udvikling af det Nordatlantiske og Arktiske område gennem de seneste ca. 150.000 år. Undersøgelserne fokuserer på det marine miljø og gennemføres ved analyser af faunaen og floraen i marine kerner eller fra landprofiler med hævede marine aflejringer.

Aarhus Universitet, Moesgaard arbejder med forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi, etnografi og socialantropologi, bl.a. omkring Foranderlige Landskaber og analyser af kulturlandskabet.

Tabel 1.1.
Anvendte ressourcer til videnbaggrund om klimaændringer 1998-2001

Se her!

1.1.3 Kommentar

Der er i denne gruppe registreret 11 forskellige hovedaktører med DMI, DMU, GEUS, KU og Risø som de største. Den væsentligste forskningsindsats ligger inden for forskning i klimasystemet, modeludvikling, vurdering af fremtidige klimaændringer og vurdering af økosystemernes struktur og funktion.

I perioden 1998-2001 er der sket en øgning i antallet af årsværk på knap 20%, en vækst i antallet af Ph.d.-studerende på 70% og en øgning i antallet af publikationer på 75%.

Både DMI, DMU, GEUS og KU har bidraget til den øgede aktivitet på området, og godt 40% af forskningen er udenlandsk finansieret (for DMI mellem 50 og 60%), først og fremmest gennem forskellige EU-programmer.

1.2 Konsekvenser af klimaændringer

1.2.1 Emner

Forskningsområdet dækker klimatiske, miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af øget drivhuseffekt med hovedvægt på dette århundrede.

Forskningsområdet indeholder bl.a. følgende delemner: Konsekvenser af klimaændringer. Danske, regionale og globale klimatiske, miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser primært i dette århundrede stammende fra den fortsatte udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Beregning af klimaændringers størrelse, deres konsekvenser for sundhed, økosystemers funktion, biodiversitet og produktivitet, (uklart) vandforsyning mm. Danske, regionale og globale konsekvenser af at stabilisere atmosfæriske drivhusgaskoncentrationer på specificerede niveauer, på bestemte tidspunkter.

1.2.2 Aktører

DJF. Forskningsindsatsen har over de sidste 10 år været koncentreret omkring vurdering af klimaændringers betydning for landbrugs- og havebrugsproduktionen i Europa. I denne sammenhæng er der ydet et betydeligt skriftligt bidrag på landbrugsområdet for Europa til den tredje vurderingsrapport fra IPCC. Forskningsindsatsen forventes fremover primært styrket på vurderinger af indirekte effekter af klimaændringer for jordbruget. Disse ændringer omfatter bl.a. effekter på N-omsætning, N-tab samt forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Sådanne ændringer vurderes især at være betydelige for landbrug i Nordeuropa, og de kan få store konsekvenser for både landbrugets miljøpåvirkning som for landbrugets udviklingsmuligheder.

DMI gennemfører beregninger med globale og regionale atmosfære/oceanmodeller af fremtidige klimaændringer til brug for studier af konsekvenser af klimaændringer. Arbejdet er integreret med modelarbejdet under DMI’s arbejde i afsnit 1.1.

DMU har en række aktiviteter vedrørende konsekvenser af klimaændringer:

Afdelingen for Arktisk Miljø belyser effekterne af såvel naturlige som menneskeskabte klimavariationer og klimaændringer på kulstofbalance, planteproduktion, biodiversitet, bestandsforhold hos planter, leddyr, fugle og pattedyr i højarktisk Grønland.

Afdelingen for Marin økologi arbejder med et projekt, som skal øge forståelsen af strukturen og funktionen af økosystemer med hovedvægten på Diskosbugten ved VestGrønland og Grønlandshavet, specielt med hensyn til forståelsen af eventuelle klimabetingede ændringer i kulstofomsætningen.

Fjordgruppen arbejder med et projekt, som anvender Young Sund i Nordøstgrønland som modelområde. Projektet skal øge forståelsen af sammenhængen mellem havisforhold, ferskvandstilførsel, temperatur, saltholdighed og strømforhold og de biologiske forhold som græsning, nedbrydning, fødekædestruktur og artssammensætning.

Forskningscentret for Skov og Landskab (FSL), Afdelingen for Skovøkologi har projektaktiviteter om klimaændringernes indflydelse på økosystemernes processer og kulstoflagring. Aktiviteterne vedrører særligt samspil mellem klima og henholdsvis kulstof- og kvælstoflagring i skovjorde. Effekten af klimaændringer på plantevækst, stofkredsløb, nedsivning og biodiversitet undersøges i feltforsøg med klimamanipulering.

GEUS. Der arbejdes med de ændringer, der er sket i vegetationen igennem de sidste 10.000 år. Der er særlig fokus på Den Lille Istid med en geografisk afgrænsning omfattende Skandinavien og Færøerne. Aktuelt arbejdes med et EU-projekt om den arktiske trægrænse og med to svensk-finansierede projekter. Desuden arbejdes med at belyse relationerne mellem kystændringer og ændringer i parametrene for kystudviklingen, f.eks. havstigning, ændringer i vindklimaet, bølger under hensyn til stormhyppighed og ændringer i den dominerende vindretning. Dette er bl.a. anvendt i forbindelse med etableringen af Øresundsforbindelsen.

GEUS arbejder desuden med at belyse de konsekvenser som klimaændringerne i Grønland har haft på menneskers livsbetingelser i arktiske områder samt på ændringer i indlandsisens størrelse og udbredelse, herunder indflydelsen af smeltevandet fra Grønland og Arktisk på den nordatlantiske cirkulation – og dermed det globale klima. Et væsentligt mål er også at studere variationerne i havcirkulationen med fokus på det nordatlantiske område og den indflydelse, som ændringer i denne cirkulation har haft på Nordeuropa.

Desuden er der indenfor hydrologi en række aktiviteter, der ikke har direkte udgangspunkt i klimaforskningen, men de opnåede resultater vurderes at kunne være en god platform for forskningsaktiviteter i relation til klimaændringer og vandressourcer. Der er arbejdet med vurdering af vandressourcernes størrelse og følsomhed overfor klimavariationer, vekselvirkningen mellem landoverfladen og atmosfæren og endelige effekter af klimaændringer på vandressourcerne.

KVL, Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Økofysiologiske faggruppe arbejder med at undersøge samspil mellem en række klimavariable på vækst, sundhed og konkurrenceevne hos en række af de mest almindelige skovtræer.

KU har følgende aktiviteter på området:

Botanisk Institut, Fysiologisk Økologi arbejder med økosystemers struktur og dynamik, økologiske processer inkl. emission af drivhusgasser og stofkredsløbcykler i relation til det nuværende klima, fortrinsvis i Arktis. Desuden med responser på eksperimentelle klimaændringer i økosystemers biogeokemi, økosystemfunktion og biodiversitet i Arktis.

KU, Geografisk Institut arbejder med klimaændringers effekter på landskabsudviklingen, herunder analyse af landskabsændringer i følsomme arktiske og estuarine miljøer som tidlige indikatorer på klimaændringer. Landskabsændringers feedback på klimaet i form af ændringer i albedo, ruhed og landudnyttelse ved soil-erosion. Udvikling af modeller til forudsigelse af klimaændringers effekter på landskabsudviklingen.

Risø, Afdelingen for Planteforskning, Plante-Miljø Interaktioner har væsentlige projektaktiviteter vedr. klimaændringers effekt på naturlige og seminaturlige økosystemers funktion og dynamik. Aktiviteterne foregår hovedsageligt indenfor EU-projekterne CLIMOOR og VULCAN, som gruppen koordinerer, og hvor effekten af tørke og forhøjet temperatur på plantevækst, stofkredsløb og biodiversitet undersøges gennem klimamanipulationer i felten. Desuden studeres effekten af klimabetingede ændringer i stormintensiteten på tilførsel af havsalt til skovøkosystemer og konsekvensen for økosystemernes forsuringshelbredelse. I samarbejde med KU (Botanisk Institut) undersøges effekten af øget UV-bestråling på terrestriske arktiske økosystemer.

Fødevareøkonomisk Institut (FØI) arbejder med udviklingen af en integreret model til analyse af konsekvenserne for arealanvendelsen i europæisk jordbrug som følge af ændringer i klimaet, EU’s landbrugs- og miljøpolitik samt den generelle samfundsudvikling. Desuden arbejdes med budget- og samfundsøkonomiske konsekvenser af klimaændringerne og analyse af budgetomkostningerne ved tiltag til reduktion af emissionen fra drivhusgasserne inden for jordbrugsområdet i Danmark. Endelig analyseres effekten af energiafgrøder og brug af biogasanlæg i relation til CO₂-fortrængning.

Syddansk Universitet (SU), Center for Maritim og Regional Historie forsker i klimatiske, økologiske og antropogene påvirkninger af marine miljøer, især Nordsø og Østersø, ca. 1500-2000.

Tabel 1.2
Anvendte ressourcer til forskning i klimaændringer og deres konsekvenser 1998-2001

Se her!

1.2.3 Kommentar

Inden for området klimaændringer og deres konsekvenser er registreret 8 hovedaktører med DMU og GEUS som de største. De forskningsmæssige hovedområder er forståelsen af klimaændringernes betydning i forhold til flora og fauna, sammenhængen mellem klimaændringer og vandressourcer, havstrømme og kystforhold.

Forskningen i perioden 1998-2001 har været på et konstant niveau , idet både den budgetmæssige ramme, antallet af årsværk og Ph.d.-studerende har været stort set konstant i perioden. Antallet af publikationer har været varierende, men er dog steget kraftigt i perioden 2000 til 2001.

Omkring 30% af forskningen er udenlandsk finansieret og en væsentlig del af dette er finansieret fra EU.

1.3 Begrænsning af menneskeskabte klimaændringer

1.3.1 Emner

Forskningsområdet dækker tekniske, økonomiske og politiske aspekter i forhold til gennemførelse af Klimakonventionen og Kyoto-protokollen

Området dækker bl.a. følgende emner: Implikationer af Kyoto-protokollen. Effekter af tidsrammer for udledningsbegrænsninger. Virkemidler og tekniske muligheder for udledningsbegrænsning, herunder udviklingen af et bæredygtigt energisystem og kulstoflagring i biologiske systemer. Potentialer for at reducere drivhusgasudslip mht. tidsrammer, omkostninger og nytteværdi.

1.3.2 Aktører

DTU - BYG, Energi/miljøgruppen og gruppen for Byøkologi. . Energi/miljøgruppens hovedemne er "Bæredygtig energiudvikling". Som delemner kan nævnes "National, regional og international energiplanlægning – med fokus på energibesparelser og vedvarende energi". Faggruppen for Byøkologi arbejder med bæredygtig byomstilling, hvor nedsættelse af energiforbruget er en central parameter. Begge gruppers forskning bidrager således til en metodisk belysning af mulighederne for at bekæmpe klimaændringer.

Energiforskningsprogrammet, EFP. Formålet er at bidrage til realiseringen af de energipolitiske mål, herunder nedbringe emissionen af CO₂ gennem udvikling og anvendelse af vedvarende energikilder samt ved en mere effektiv energifrembringelse, konvertering af energi samt anvendelse af energi. Indsatsområderne har frem til udgangen af 2001 været: Miljøvenlig produktion af el og varme, Vindenergi, Bygninger og solenergi, Energi og samfund og Energieffektivitet i produkter og industrielle produkter. Flere af de omtalte forskergrupper har modtaget forskningsmidler fra EFP. Fra 2002 er rammerne for energiforskningsprogrammet ændret.

Øvrige programmer. Energistyrelsen har derudover haft en række programmer, hvoraf mange er blevet reduceret i forbindelse med Finansloven for 2002. Det gælder f.eks. UVE-programmet som gav tilskud til udvikling af nye VE-teknologier.

FSL har følgende aktiviteter:

Afd. for Skovdrift, Energitræ: Faggruppen forsker i (1) bæredygtig produktion af flis i almindelige skovbevoksninger og (2) skovbrugets muligheder for at nedbringe drivhuseffekterne ved øget anvendelse af træ i stedet for mere belastende materialer ved at konvertere fossile brændsler til biobrændsler og ved skovenes muligheder for at binde kulstof.

Afd. for Skovøkologi: koordinerer EU-projektet WOOD-EN-MAN om bæredygtig udnyttelse af skovbiomasse til energiformål. Arbejdet skal danne grundlag for retningslinier vedrørende biomasseudnyttelse, der sikrer produktion af vedvarende energi, uden at næringsstofhusholdning og biodiversitet i skovøkosystemet forringes.

En gruppe på dette institut arbejder med energisystemer, der kan bidrage til en bæredygtig energiudvikling med fokus på lokale energisystemer baseret på vedvarende energi.

Desuden arbejdes med bæredygtige udviklingsstrategier for Mellemamerika, herunder et delprojekt om joint implementation, Kyoto-mekanismerne, ejendomsrettigheder og skovprojekter i Costa Rica.

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), Energi- og Miljø-gruppen leverer samfundsvidenskabelige analyser af energi - og miljøforhold med henblik på at forbedre videngrundlaget for politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og internationalt.

Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning (CeSaM) blev etableret i efteråret 1992 under Det Strategiske Miljøforskningsprogram med deltagere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i Århus og Odense Universitet. I 1997 blev CeSaM udvidet med forskere fra DTU, RUC, Handelshøjskolen i København, Sydjysk Universitetscenter og Forskningscentret for Skov og Landskab. CeSaM fungerede i to faser fra 1993-1997 og 1998-2001, som et center uden mure, hvor forskere på tværs af institutioner og faggrænser arbejder sammen om fælles problemstillinger. De 54 forskere, der har deltaget i programmet, repræsenterer en række forskellige fagområder med hovedvægten på jura og politologi. Under et af de fire forskningsområder er arbejdet med områder relateret til klimaområdet. Dele af programmet er fortsat i 2002 med midler fra Forskningsministeriet. Det gælder opgaver vedrørende miljøforvaltning og miljøøkonomi.

DJF. Forskningsindsatsen omfatter alle kilder til emission af drivhusgasser fra jordbruget, herunder energiforbrug, metan fra husdyr og gødningslagre, lattergas fra gødningslagre og fra omsætning i dyrkningsjorden samt CO₂ fra jord. Endvidere indgår forskning i produktion af biomasse til energiformål. Forskningsindsatsen vedr. emission af drivhusgasser har hidtil primært koncentreret sig omkring kvantificering af emission af de forskellige gasser, herunder udvikling af metoder til måling af emissionerne. Forskningsindsatsen bliver dog i stadig højere grad rettet mod belysning af muligheder for reduktion af emissionerne. I forskningsindsatsen indgår såvel eksperimentelle undersøgelser som forskellige typer af matematiske modeller.

DMU, Afdelingen for Systemanalyse, Emissions- og datagruppen arbejder med opgørelser over emissioner til atmosfæren fra danske kilder til internationalt og nationalt brug, samt med løbende revideringer/forbedringer af tidligere opgørelser og metoder.

Energisystemgruppen Risø har et forskningsmiljø, der beskæftiger sig med grønne certifikater og styringsmidler. Herudover certifikaternes evne til at opfylde miljømål, samt samspillet mellem certifikater og andre instrumenter (f.eks. omsættelige emissionstilladelser, joint implementation o.l.).

FSL, Afd. for Skovøkologi arbejder primært med at forbedre den eksisterende viden om danske og europæiske skoves betydning for kulstofbinding. Arbejdet omfatter dels generel kvantificering af kulstofmængderne i danske skovjorde og skovbiomassen og dels effekten af faktorer, der kan øge de bundne mængder kulstof, f.eks. ændrede driftsformer og skovrejsning. Afdelingen indgår i internationale fora vedr. kulstofbinding i skov og leverer løbende opgørelser over kulstofbinding i danske skove til nationalt og internationalt brug. For tiden koordinerer afdelingen EU- projekterne AFFOREST og CNTER.

GEUS. I samarbejde med en række myndigheder, organisationer og virksomheder arbejdes der i et internationalt forskningsprojekt med at vurdere mulighederne for at lagre CO₂ i undergrunden. CO₂ fra kraftværker kan opfanges og renses, for derefter via rørledninger at blive deponeret i dybtliggende geologiske lag, nogenlunde på samme måde som lagring af naturgas. Der forskes i de geologiske forhold, økonomiske modeller, sikkerhed, monitering, egnede emissionskilder og offentlighedens reaktioner.

Handelshøjskolen i Aarhus, Nationaløkonomisk Institut, forsker i brug af omsættelige kvoter under Kyoto-aftalen baseret på de amerikanske erfaringer.

KVL, har følgende aktiviteter på området:

Agro-teknologi. Gruppen arbejder med udvikling af et CO₂-neutralt agroøkosystem, dyrket efter reglerne for økologisk landbrug, inkl. årlig afgrøderotation og bælter af hurtigvoksende træer. Der ses også på flora og fauna og økonomisk levedygtighed.

Sektion for Økonomi. Forskningsindsatsen centrerer sig her om to hovedområder: Internationale virkemidler såsom omsættelige kvoter, joint implementation og CDM, samt de samfundsøkonomiske implikationer af forskellige prioriteringsredskaber i klimapolitikken.

Nordisk Minister Råd – Nordisk Energiforskning arbejder inden for en ramme med det formål at nedbringe emissionen af CO₂ gennem udvikling og anvendelse af vedvarende energikilder samt ved en mere effektiv energifrembringelse, konvertering af energi samt anvendelsen af energi.

PSO-midlerne. Ifølge el-loven skal den systemansvarlige virksomhed sikre, at der udføres F&U-projekter, som er nødvendige for udnyttelsen af miljøvenlige el-produktionsteknologier. I 2000 og 2001 blev der anvendt omkring 100 mio. kr. i Danmark til dette formål. Det drejer sig om forskning og udvikling inden for vindkraft, biomasse og affald, anden vedvarende energi, kraftvarme og anvendelse af naturgas og systemindpasning.

RISØ har følgende aktiviteter på området:

Afdelingen for Planteforskning, Plante-miljø interaktioner og Afdelingen for Vindenergi arbejder med kulstoflagring i økosystemer i relation til Kyoto-protokollen. Der har gennem de seneste 7 år været kontinuerte målinger af kulstofbinding i skov (EU-projekterne EuroFlux og CarboEuroFlux). Desuden måles kulstofbinding i dyrkede områder, såsom kornmarker og græsmarker (EU-projektet GREENGRASS). Udover kulstofudveksling forskes der også i emission af lattergas fra økologisk dyrkede græs/kløver marker og deposition/emission af methan. Desuden forskes i mulighederne for at modvirke og forhindre negative effekter af klimaændringer på naturlige økosystemer gennem ændret management.

Vindenergiafdelingen arbejder med udvikling af vindenergi og vindenergisystemer, alene og kombineret med andre energisystemer. Afdelingen er ikke beskrevet i skemaet med ressourcer m.m.

Trafikministeriet udarbejdede i 1990 grundlaget for Regeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling. Siden har Trafikministeriet udgivet en handlingsplan til begrænsning af transportsektorens COø₂-udslip i 1996 og igen i 2001. Grundlaget for 2001 handlingsplanen er et debatoplæg, som beskriver scenarier for udviklingen i transportens udslip af CO₂ og en rapport om muligheder og virkemidler til at begrænse udslippet.

I den forbindelse har Trafikministeriet fået udarbejdet en serie rapporter af COWI om begrænsningspotentialet og omkostninger ved en række virkemidler. Ligeledes har Vejdirektoratet bidraget med en basisfremskrivning af CO₂-udslippet fra transportsektoren i 2016 og 2030 under en række forudsætninger.

Den nyoprettede sektorforskningsinstitution under Trafikministeriet, Dansk Transportforskning (DTF), har endnu ikke igangsat projekter omkring virkemidler til begrænsning af klimapåvirkningen fra transport. Det og/eller andre miljørelaterede problemstillinger vil imidlertid kunne indgå under DTF’s to forskningsområder: Transportsikkerhed og –risiko og Transportøkonomi og modellering.

UNEP Centret Risø, arbejder med følgende på området:

Klimakonventionen og udmøntningen af specifikke styringsmekanismer. Aktiviteterne omfatter bl.a. vurdering af Kyoto-markeder, emission trading som mekanisme, og en række specifikke spørgsmål vedr. ’liability’ og verificering af emissionsreduktioner i Kyoto-Protokollen. Et andet stort, selvstændigt område er spørgsmålet om, hvordan der kan defineres og verificeres en "baseline" for emissionsreduktioner, som gennemføres gennem CDM projekter eller joint implementation projekter.

Guidelines for analyser, har gennemført landestudier over reduktionsmuligheder og har indebåret træning og kapacitetsopbygning i en lang række østeuropæiske lande og i udviklingslande. Desuden er gennemført analyser af emissioner og reduktionsmuligheder i energisektoren, landbrug, skovbrug og metodiske studier. Dertil scenarieanalyser og IPCC-arbejde.

Tabel 1.3.
Anvendte ressourcer til forskning i begrænsning af menneskeskabte klimaændringer 1998-2001

Se her!

1.3.3 Kommentar

Gruppen vedrørende bekæmpelse af klimaændringer omfatter 11 hovedaktører, men er generelt opdelt med mange relativt små forskningsmiljøer med få årsværk. Udover dette er der 4-5 aktiviteter, som kun delvist kan regnes med som klimaforskning. Det drejer sig om EFP-programmet, Nordisk Energiforskningsprogram, PSO-midlerne, Risøs vindenergiafdeling og delvist AKF. Bortset fra AKF, indgår de derfor heller ikke i den samlede ressourceopgørelse i tabel 1.3. Disse miljøer omfattede i 2001 totalt ressourcer på 363 mio. kr.

Området har haft nogenlunde ensartede ressourcer i hele opgørelsesperioden med i gennemsnit godt 60 VIP-årsværk og godt 20 Ph.d. studerende. Budgettet er steget med omkring 50% igennem perioden fra godt 30 mio. kr. i 1998 til godt 45 mio. kr. 2001.

I forhold til område 1 og 2 er en mindre del af forskningen finansieret af udenlandske midler, idet disse i 2001 udgjorde knapt 7 mio. kr. svarende til omkring 15%.

1.4 Tilpasning til klimaændringer

1.4.1 Emner

Gruppen indeholder bl.a. følgende emner: Økonomiske/sociale/miljømæssige aspekter af tilpasning til klimaændringer.

Forskning i vekselvirkninger mellem menneskeskabte forandringer i klimaet og andre miljømæssige spørgsmål, såsom forurening, syreregn, biologisk diversitetsstab, ozonnedbrydning og nedbrydning af økosystemer. Miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske omkostninger og nytteværdier samt betydningen af deres vekselvirkninger med henblik på at integrere klimastrategier i en bæredygtig udvikling lokalt, regionalt og globalt.

1.4.2 Aktører

DJF. Indsatsen koncentrerer sig om jordbrugets muligheder for gennem ændringer af dyrkningssystemet at kunne tilpasse sig klimaændringerne. Disse muligheder omfatter ændringer i gødskning og pesticidanvendelse samt tilpasning af især jordbearbejdning i dyrkningssystemet , samtidigt med at jordbrugets bidrag til udledning af drivhusgasser mindskes.

DMU, Afdelingen for Atmosfærisk Miljø har aktiviteter på området

Risø har følgende aktiviteter på området:

Afdelingen for Planteforskning, Plante-Miljø Interaktioner gennemfører som led i EU-projektet VULCAN, risikovurdering vedr. tab af naturlige og seminaturlige økosystemer i Europa som følge af klimatiske ændringer og de socio-økonomiske konsekvenser. Desuden studeres samspillet mellem klimatiske ændringer i storm-intensiteten og skov-økosystemernes forsuring.

UNEP Centret, Risø gennemfører en række opgaver vedrørende tilpasningen til klimaændringer. Der fokuseres bl.a. på udviklingslandenes synsvinkel i forhold til de globale klimaproblemer, ligesom der udvikles metoder til integreret analyse af udviklingskriterier og klimapolitik, samt teoretisk og metodisk arbejde vedrørende institutionelle aspekter ved miljøpolitik, og udvikling af nye analytiske metoder. Desuden arbejdes med klimaregimer, byrdefordeling og international retfærdighed i klimapolitikken og analyser af transportsektoren.

Tabel 1.4
Anvendte ressourcer til forskning i tilpasning til klimaændringer

Se her!

1.4.3 Kommentar

Kun DJF, DMU og Risø har meddelt, at de arbejder med tilpasning., Det må således konstateres, at dette område indtil nu ikke har spillet nogen væsentlig rolle i den danske klimaforskning, på trods af at det vurderes som et meget væsentligt område, både i forhold til nationale, regionale og globale forhold.

1.5 Robusthed, usikkerhed og syntese

1.5.1 Emner

Gruppen indeholder bl.a. følgende emner: Identifikation af robuste resultater under forskellige former for modellering samt af nøgleusikkerheder i forbindelse med forståelsen af klimaforandringer og modellerede projektioner. Vurderinger af klimascenariers realisme og anvendelighed som beslutningsgrundlag. Videnskabelige, tekniske og samfundsøkonomiske eller tværdisciplinære analyser af, hvad der udgør farlig menneskelig indblanding i klimasystemet, jf. art. 2 i FCCC.

1.5.2 Aktører

UNEP Centret, Risø har deltaget i IPCC’s 2. og 3. vurderingsrapport som hovedforfattere og koordinerende hovedforfatter indenfor områder som emissionsscenarier, metoder til vurdering af reduktionspolitik, review af omkostningsstudier, virkemidler i klimapolitikken, teknologioverførsel, beslutningsmodeller og usikkerhed.

Tabel 1.5.
Anvendte ressourcer til forskning i robusthed, samarbejde og netværk

Se her!

1.5.3 Kommentar

En række aktører på klimaområdet har robusthed og usikkerhed med inde i deres forskningsarbejde, men det er kun UNEP-centret på Risø som har meddelt, at de har særlige aktiviteter på dette område. Den reelle indsats vil dog være noget større.

1.6 Formidling

Formidlingen af klimaforskningen sker først og fremmest igennem reviewede videnskabelige publikationer, men også gennem populær formidling til offentligheden på forskellig måde og endelig igennem de etablerede netværk.

1.6.1 Formidling af forskningsresultater gennem videnskabelige publikationer

Med omkring 907 reviewede publikationer i perioden 1998 – 2001 og en forøgelse på omkring 60% fra 1998 til 2001 har den danske klimaforskning været meget aktiv i forhold til formidling af de danske forskningsaktiviteter. Aktiviteterne er dog ikke jævnt fordelt på de forskellige områder. Langt den største publiceringsaktivitet og også den største stigning har ligget på den grundlæggende videnbaggrund og kun en mindre del på konsekvenser og tilpasning til klimaændringer. På konsekvenser af klimaændringer har publiceringsaktiviteten ikke været stigende i perioden.

Formidlingen til udlandet sker især gennem videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter. Desuden udsendte DMI i 2001 bogen "Climate Change Research – Danish Contributions" med bidrag fra næsten 60 forskere på 15 institutter.

Dansk klimaforskning har været aktiv i forhold til bidrag til det Internationale Klimapanels (IPCC) udarbejdelse af den 3. vurderingsrapport, som blev offentliggjort i 2001, samt i forhold til oplæg på konferencer m.m.

1.6.2 Formidling af forskningsresultater til offentligheden

Der er kun i beskedent omfang gjort en samlet overordnet indsat fra myndighedernes side for at sikre en bred formidling af resultaterne fra den danske og internationale klimaforskning til offentligheden.

Der er dog gennemført en række aktiviteter, som mere har udgangspunkt i enkelte institutioners eller enkeltpersoners initiativer.

Som eksempel kan nævnes, at DMI, DMU og Risø har formidlet IPCC’s hovedresultater i populære bøger, som er udkommet efter hver af IPCC’s hovedrapporter, samt holdt en række foredrag. Desuden er resultaterne formidlet i pressemeddelelser fra DMI efter IPCC-møder og i oversættelser af en række IPCC-rapporters resuméer. DMU har desuden udsendt temarapporter og skrevet en række indlæg til nyhedsmedierne.

NGO-organisationer, ikke mindst 92-gruppen, Greenpeace og WWF har været aktive i den danske debat og har udgivet oplysningsmateriale, gennemført kampagner og været aktive med indlæg i nyhedsmedier og foredrag.

Experimentarium har haft en omfattende udstilling relateret til klimaproblematikken ("Vores U(t)rolige klode"). Udstillingsmaterialet blev udarbejdet af DMI og Energistyrelsen. Det skal også bemærkes, at der er stigende brug af formidling via internettet, hvor bl.a. DMI har beskrivelser af en række temaer relateret til drivhuseffekt og klima (inkl. scenarier for fremtidens klima) samt formidling af udenlandske forskningsresultater i nyhedsform.

Der er i mindre grad udarbejdet undervisningsmateriale om klimaområdet, men f.eks. udarbejdede DR i forbindelse med klimamødet i Kyoto i 1997 en hjemmeside, der satte folk ind i sagen, og de fulgte forhandlingerne på mødet. Der har desuden været en række programmer i radio og fjernsyn, og de største danske aviser har dækket de væsentligste nationale og internationale begivenheder på klimaområdet igennem de senere år.

I starten af 90’erne beskæftigede Energispareudvalget sig lidt med klimaproblemstillingen, men først og fremmest udfra en energisynsvinkel. Energimiljørådet, som nu er nedlagt, har opbygget en hjemmeside om klimaproblemerne med oversættelser af IPCCs rapporter, og SUN Media driver en nyhedsside om klimarelaterede spørgsmål og en række andet relevant materiale om klimaspørgsmålet, ligesom de har udviklet et Cd-rom om emnet. Energistyrelsens hjemmeside har et klimatema, men efter den nye ressortfordeling på klimaområdet opdateres siden ikke længere, så den omhandler hele klimaområdet. Det er endnu uafklaret, om Miljøministeriet vil opbygge en ny klimaside.

1.6.3 Netværk

Opbygningen af netværk kan have stor betydning i forhold til at få drøftet klimaforskningen i en bredere sammenhæng. Dette kan være relevant både i forhold til forskning inden for samme temaområde, men også mere overordnet og bredt og endelig i sammenhæng med myndighedernes aktiviteter.

DMI etablerede i 1998 Dansk Klimaforum for at formidle viden og samarbejde mellem forskere inden for klima- og klimarelateret forskning. I Regeringens "Klima 2012" blev det i 2000 anbefalet at etablere et bredt sammensat dansk Klimaforum for at styrke formidlingsindsatsen på klimaområdet. Derfor blev der i efteråret 2000 nedsat en koordinationsgruppe for Dansk Klimaforum bestående af Energistyrelsen, Dansk Industri, De Grønne Organisationer (92-gruppen), DMI og Udenrigsministeriet. Dansk Klimaforum havde til opgave at fungere som formidlingsorgan på klimaområdet og bidrage til udveksling af informationer om udvikling med relevans for klimaområdet nationalt og internationalt, såvel videnskabeligt som teknisk.

1.7 Klimaforskningen totalt set

Samlet set må klimaforskningen i Danmark vurderes at være større end umiddelbart opfattet. Med omkring 190 VIP-årsværk i 2001 vurderes den danske klimarelaterede forskning på en række områder at bidrage væsentligt til forståelsen af klimaproblemet både nationalt, regionalt og globalt. I perioden 1998 til 2001 har der været tale om en jævn stigning i antallet af årsværk, alt i alt på omkring 10% i perioden. Det skal dog understreges, at opgørelsen af den klimarelaterede forskning er behæftet med betydelig usikkerhed, især med hensyn til afgrænsning i forhold til forskning med andet sigte. Opgørelsen angiver derfor mere en størrelsesorden.

I 2001 blev der anvendt omkring 100 mio. kr. på klimarelateret forskning i Danmark, hvoraf den udenlandske finansiering udgjorde omkring 28 mio. kr. svarende til ca. 28%. Det fremgår af tabel 1.7, at den største indsats har ligget på den grundlæggende videnbaggrund og begrænsning, hvorimod forskning i tilpasning til klimaændringer, ligger på et meget lavere niveau. På flere af områderne har der ikke i perioden været nogen stigning i indsatsen.

Tabel 1.7
Anvendte ressourcer i danske klimaforskning 1998-2001

Se her!

Udover de angivne ressourcer arbejder en række aktører med beslægtede aktiviteter, som på nogle områder har relation til klimaforskningen i Danmark. Det gælder Energiforskningsprogrammet, Nordisk Energiforskningsprogram, PSO-midlerne og Risøs Vindenergiafdeling, som alt i alt anvendte 379 mio. kr. i 2001 til aktiviteter, der har indirekte eller delvis relation til aktiviteter vedrørende bekæmpelse af menneskeskabte klimaændringer.

Antallet af igangværende ph.d.-studerende er vokset med næsten 35% i perioden 1998 til 2001 og udgjorde i 2001 66. Denne øgning må tages som udtryk for en voksende interesse for klimaområdet blandt unge forskere.

Den internationale forskningsmæssige opmærksomhed er det umiddelbart ikke muligt at vurdere, fordi det vil kræve en yderligere kortlægning af omtalen af danske projekter i udenlandske medier og tidsskrifter.

2 Ideer til særlige indsatsområder

2.1 Baggrund

Risikoen for at destabilisere det globale klima på grund af menneskeskabte aktiviteter har fået stærkt stigende opmærksomhed siden FN-mødet i Rio i 1992 om "Miljø og Udvikling". Herunder er energiområdet kommet særligt i fokus i forbindelse med bidraget til drivhuseffekten fra afbrændingen af fossile brændsler. Et stigende antal ressourcer anvendes internationalt til forskning vedr. klimaudviklingen, konsekvenser af ændringer i klimaet, muligheder for at imødegå disse klimaændringer og mulighederne for at tilpasse sig ændringerne.

Som det fremgår af oversigten i kapitel 1, gennemføres der også i Danmark en betydelig indsats vedr. klimaforskning i bred forstand. Det gælder både mere grundlæggende udforskning af klimaets karakteristiske parametre og fysiske sammenhænge, samt analysepræget forskning vedr. konsekvenserne af klimaændringerne og mulighederne for at reducere disse eller tilpasse sig til ændringerne.

Denne brede forskningsindsats danner grundlaget for opbygningen af et nationalt ekspertmiljø på området, hvilket har væsentlig betydning i forbindelse med de højere uddannelser i Danmark og ved skabelsen af et kvalificeret grundlag for de politiske beslutninger på området. Danmark har påtaget sig en række forpligtelser i forbindelse med arbejdet med at stabilisere det globale klima, således som det fx fremgår af Kyoto-aftalen og de efterfølgende aftaler om fordelingen af udledningen af drivhusgasser mellem de forskellige EU-medlemsstater.

På basis af Klimagruppens kortlægning af den danske klimaforskning har gruppens medlemmer ved et møde i december 2001 gennemført en generel debat med henblik på at definere særlige indsatsområder, som kan styrke den samlede danske forskning på området. I forbindelse med denne debat fremkom en række forslag til indsatsområder, som det var hensigten at belyse mere detaljeret ved et nyt møde i begyndelsen af 2002.

Det planlagte opfølgningsmøde blev imidlertid udsat, indtil den nye regerings stilling til Klimagruppens arbejde var afklaret. Dette er sket i løbet af sommeren 2002, hvorefter forslagene til nye indsatsområder blev behandlet ved et møde i Klimagruppen den 10. oktober 2002. De prioriterede forslag fra dette møde er efterfølgende blevet behandlet i Klimagruppen via e-mail, og den endelige redaktion er gennemført af Klimagruppens formand, professor Niels I. Meyer, i samarbejde med konsulent Jørgen Abildgaard (ECON) og fuldmægtig Jesper Gundermann (Miljøstyrelsen).

2.2 Forslag til særlige indsatsområder

Med de ressourcer, der har været til rådighed for afslutningen af arbejdet, har det ikke været muligt at udarbejde detaljerede projektbeskrivelser vedr. forslagene til særlige indsatsområder. De fremsatte forslag skal derfor betragtes som et første udspil, som forskningsrådene og de bevilgende myndigheder kan benytte som inspirationskilde ved en fremtidig udbygning af klimaforskningen. Listen er på ingen måde udtømmende, ligesom de står som enkelttiltag uden at være set i en eventuel tværfaglig national eller international sammenhæng.

På den baggrund indstiller Klimagruppen, at der foretages en overordnet , samlet vurdering af hvilke områder inden for klimaforskningen i bred forstand, der bør tilføres øgede bevillinger fra de statslige forskningsråd eller fra andre offentlige støtteordninger. Klimagruppens forskerrepræsentanter peger i den forbindelse på følgende særlige indsatsområder:

1. Klimaforskning med fokus på den nordatlantiske region
2. Tilpasning og sårbarhed i relation til natur og miljø
3. Emissionsforhold i jordbruget med henblik på reduktion af drivhusgasemissionen
4. Analyse af ekstreme hændelser i relation til drivhuseffekten
5. Udbygning af klimamodeller med fokus på feedback-processer
6. Langsigtet stabilisering af atmosfæriske drivhusgaskoncentrationer og mål for drivhusgasudledning
7. Klimaændringers indflydelse på vedvarende energi

I det følgende udbygges beskrivelsen af de enkelte indsatsområder.

2.2.1 Klimaforskning med fokus på den nordatlantiske region

Med betegnelsen den nordatlantiske region henvises til området nord for en ikke helt præcist angivet linie omkring 40-45 grader nordlig bredde. Men betegnelsen omfatter også landområderne Nordamerika (inkl. Grønland) og Europa (inkl. Svalbard) indtil Ural-bjergene. Herved dækker det brede begreb flere klimazoner fra subtropisk havområde i syd til arktisk klima i nord samt både maritimt og kontinentalt klima. I konkrete projekter vil der typisk ske en indsnævring af området.

Området er koblet dynamisk sammen via atmosfære- og havcirkulationen, udvekslinger hen over overfladen samt udløb af materiale, inkl. vand, fra landområderne. Klimaet i Nordatlantregionen og samspillet mellem natur og kultur må anses for at have stor generel interesse for et dansk klimaforskningsprogram, idet Danmark har ansvaret for monitering af vejr, klima og miljø i Grønland og Færøerne med tilhørende varslingspligt, ligesom Danmark i forvejen har et betydeligt engagement i området.

I det foreslåede indsatsområde vil der især blive fokuseret på klimatiske hændelser, der kan være afgørende også for det globale klima. Fx er der stor videnskabelig interesse omkring den såkaldte termohaline cirkulation (inkl. dannelsen af dybvand) og dens fremtidige udvikling, idet undersøgelser synes at tyde på, at den kan stoppe pludseligt med dramatiske effekter på klimaet. De nordligste dele af Atlanten er derved unikke, idet det kun er her, der sker dybvandsdannelse på den nordlige halvkugle.

Flere observationer tyder på, at den polare havis viger tilbage i forbindelse med den registrerede opvarmning. (Der er usikkerhed, om det er arealet eller tykkelsen, der mindskes mest). I de nordligste dele ses andre resultater af opvarmningen, fx den vigende permafrost, der ødelægger betingelserne for faunaen og bebyggelser.

Mange forskningsresultater indikerer, at eventuelle klimaforandringer som følge af øgede mængder af drivhusgasser i atmosfæren vil slå hurtigst og mest markant igennem på høje breddegrader. Systemets følsomhed er størst her. Udveksling af gasser samt partikler mellem luft og hav er af stor interesse i Nordatlanten, idet forureningsstoffer fra de industrialiserede egne ofte skal transporteres hen over det åbne ocean, før de når til polar-arktikegnene.

I Nordatlantregionen er befolkningstætheden på de højere breddegrader større end andre steder. Frygten for, at eventuelle forandringer i ozonlaget (herunder sådanne der kan relateres til klimatiske begivenheder) kan slå igennem på høje nordlige breddegrader ligesom over Antarktis, medfører en øget almen interesse for at få sikrere oplysninger om en mulig fortsat ozonnedbrydning.

En betydelig del af variabiliteten i vejret/klimaet i Europa/Asien kan tilskrives NAO’en (Nord-Atlantiske Oscillation), som fremstår i klimadebatten som en af de mest betydningsfulde atmosfæriske strukturer på den nordlige halvkugle. Meget vejr formes over Nordatlanten og bevæger sig østover, ind over Nord- og Vesteuropa. Vejr med mere vedvarende vinde fra vest om vinteren har præget klimaet de sidste 15 år i dette område. I samme periode har der været et markant skift i NAO’en til en vedvarende høj-indeks situation. Det hermed forbundne mildere klima i Nord- og Vesteuropa om vinteren har forårsaget væsentlige forandringer i fx vækstsæsonens længde, fremskyndelse af starten af vækstperioden og flere lignende forandringer.

Der lægges op til et tværfagligt delprogram/-projekt, som kan inkludere følgende emneområder:

1. Flere og bedre data fra området, såvel direkte meteorologiske og proxy data (herunder udnyttelsen af data fra de palæoklimatiske biblioteker som iskapper og hav- og søbunde) med tilhørende analyser. Emnet omfatter palæoklimatiske undersøgelser. Inkluderet er også studier af identifikationen/påvisningen af klimaforandringer. Høj-kvalitet og lange tidsserier er stikord i denne sammenhæng.
     
2. Studier af processer, herunder udvekslinger (gasser/partikler og energi) og koblinger mellem hav, land og atmosfære, eksemplificeret ved fx NAO’en. Dette emne omfatter også effektstudier (på økosystemerne).
     
3. Koblingen af klimaet i regionen til det globale system, fx via modellering.
     
4. Tværgående studier (eksempelvis samspillet mellem kultur og klima i relation til nordboernes skæbne).

Der er i Danmark et betydeligt potentiale for en symbiose mellem flere naturvidenskabsgrene i udforskningen af Nordatlanten. Der eksisterer allerede en relevant dansk ekspertise, der kan være udgangspunkt for en udvidelse af forskningsindsatsen. Ekspertisen findes inden for flere fagområder, hvilket fremmer en indsats på højt niveau, også med hensyn til det tværfaglige aspekt.

2.2.2 Tilpasning og sårbarhed i relation til natur og miljø

Generel problemstilling

Endnu er vores viden kun baseret på fragmenteret forskning, men der er - som det er fremgået - en voksende erkendelse af, at klimaproblematikken skal ses under en helhedssynsvinkel med inddragelse af muligheder for tilpasning til både naturlige og menneskeskabte klimaændringer, hvor også andre miljøbelastninger kan spille en væsentlig rolle. Kun gennem en langsigtet overordnet planlægning kan man effektivt afbøde skadelige virkninger og udnytte eventuelle fordele. Samtidigt skal det tages i betragtning, at ændringer i klimaet og vores tilpasning til ændringerne kan påvirke udsendelsen af drivhusgasser. Spørgsmål i relation til land- og skovbrug er under behandling, men når det gælder naturen er situationen mindre afklaret.

Danmarks sårbarhed over for de forventede temperatur- og nedbørstigninger er især knyttet til problemet med næringsstofbelastningen af søer, vandløb, fjorde og havområder. Det marine miljø og naturen i havet er sårbare over for såvel den øgede udvaskning af næringsstoffer som den øgede ferskvandsafstrømning. I relation til vandstandsstigninger er der problemer af forskellig type. Kystnær infrastruktur (havne, kloakker etc.) skal planlægges langsigtet. Mere kontroversielt er det, at man i de kommende år vil stå over for en række valg mellem at fastholde en nuværende kystlinie med kunstige midler og at lade en naturlig kystlinie rykke ind i landet - et valg mellem kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.

I visse tilfælde er en indgriben dog umulig. Fx har det vist sig, at ændringer i vindklimaet kan medføre ændrede trækruter for ænder og gæs. Det betyder, at vi i alle tilfælde kan få besvær med at bevare de bestande, vi kender i dag. Generelt bør man derfor se i øjnene, at den hidtidige naturbeskyttelse, der i mange henseender har været orienteret i retning af bevaring, må erstattes med en hjælp til udvikling tilpasset et klima i forandring, selvom det kan betyde nye arter og naturtyper. En nøglekompetence kan her kaldes "Naturforandringsrådgivning". Selvom Wilhjelmrapporten kun perifert berører klimaproblematikken er en række af dens anbefalinger om "En rig natur i et rigt samfund" relevante ved at sigte mod en robust natur gennem etablering af større sammenhængende naturområder forbundet med brede korridorer, samt naturovervågning og planlægning af naturkvalitet.

Lige så vigtig som de konkrete klimaproblemer er den måde, de angribes på. På alle planer er der en risiko for, at kendte konflikter mellem forskellige samfundssektorer forstærkes. En rationel problemløsning kræver derfor smidighed og nytænkning. Under forudsætning af at den globale opvarmning ikke medfører drastiske ændringer i dybvandsdannelsen i Nordatlanten, vil Danmark ved passende, langsigtet planlægning relativt let kunne tilpasse sig klimaændringer af den størrelse, man kan forvente i dette århundrede. De alvorligste problemer kan derfor blive socioøkonomiske og politiske i relation til en omgivende verden, som kan blive væsentligt ringere stillet. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at revurdere det fremtidige behov for katastrofehjælp og vores støtte til U-lande.

Tilpasning til klimaændringer med fokus på skovbrug og landbrug

Der er mange ubesvarede spørgsmål vedrørende klimaændringernes påvirkning af økosystemernes indhold og funktion i det åbne land og skovene. Der er to hovedspørgsmål, som i kraft af den nuværende og historiske arealanvendelse og den store fokus på kvalitet af grundvand og overfladevand, har særlig relevans for det danske samfund:

	Klimaændringernes direkte og indirekte påvirkning af produktionen af fødevarer og træ. Direkte gennem påvirkning af planternes vækstprocesser, og indirekte gennem påvirkning af næringsstofkredsløb samt forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr.
	Klimaændringernes påvirkning af miljøgoder fra skov og landskab, såsom rent drikkevand, binding af kulstof og kvælstof i dyrkningssystemet samt biodiversitet i naturlige og dyrkede økosystemer. Betydningen for pesticidanvendelse og pesticidudvaskning er også meget relevant i denne sammenhæng.

Når der foreligger tilstrækkelig viden omkring disse spørgsmål, er der endvidere et stort behov for at forske i, hvorledes man bedst kan tilpasse driften i land- og skovbrug, således at eventuelle skadevirkninger mindskes, og nye potentialer udnyttes bedst muligt.

Vore naturlige og seminaturlige økosystemer vil være særligt sårbare overfor ændrede klimatiske vilkår, fordi de i større grad end dyrkede økosystemer er afhængig af de naturgivne vilkår, og ofte er tilpassede særlige jordbunds-, klima- og næringsstofforhold. Hvis klimaet ændres vil balancen mellem disse vilkår ændres og kan medføre store ændringer i økosystemernes struktur, dynamik og funktion. Hidtidige undersøgelser har for eksempel vist, at heder, som er tilpasset lav næringsstof-tilgængelighed (eet ord på dansk), trues af ændringer i plantesammensætning, når tilførslen af kvælstof fra omgivende landbrug øges, og at dette pres øges yderligere ved et varmere klima pga. øget næringsstof-frigivelse(eet ord på dansk) i jorden. Hederne vil således være under øget pres mod omdannelse til græsarealer under et varmere klima. Derudover påvirker både nedbør og øget temperatur risikoen for insekt- og sygdoms-angreb(uden bindestreg) i disse sårbare økosystemer. Klimaændringer kan således få stor betydning for biodiversiteten og stabiliteten i vore sårbare naturlige økosystemer, herunder beskyttelse af sjældne dyr og planter, og dermed føre til tab af vigtige naturtyper eller ændre disse økosystemers rekreative værdi og betydning for vores kulturarv.

Indenfor skovbrug kan klimaændringerne især forventes at skabe problemer for nogle af træarternes sundhed og stabilitet. Da det tager op til 120 år at producere visse træprodukter, er det ikke som i landbruget muligt løbende at skifte afgrøde i takt med en ændring i klimaet. Flere af vores hjemmehørende skovtræer, fx eg, har en sydlig udbredelse og kan derfor drage fordel af klimaændringen. Til gengæld vil klimaændringerne ramme rødgran hårdt, da den dårligt tåler varme vintre, tørre somre og storm. Det er en alvorlig trussel, da rødgran er den vigtigste træart i dansk skovbrug og dækker en tredjedel af det danske skovareal. Selv om der i disse år sker et skift mod anvendelse af andre træarter, betyder den lange omdriftstid, at vi i de næste 100 år stadig vil have meget store arealer med rødgran. Et mindsket stabilitet af en stor andel af skovene vil have både alvorlige økologiske og socioøkonomiske konsekvenser. Mindsket stabilitet kan betyde sammenbrud af skoven og dermed føre til tab af bundet kulstof samt kvælstof, der udvaskes til grundvandet. Derudover kommer de rent økonomiske tab forbundet med dårlig sundhedstilstand samt konsekvenser for rekreation og produktion.

Jordens store pulje af organisk bundet kulstof (C) og plantenæringsstoffer spiller en altafgørende rolle for jordens dyrkningsegenskaber, både de fysiske, kemiske og biologiske. Mange danske jorde har været opdyrket i flere hundrede år, men udviser alligevel fortsat et fald i indhold af organisk stof. Særlige bedriftstyper, dyrkningsstrategier eller ændringer i arealanvendelsen, herunder skovrejsning og græsmarker, kan dog resultere i et stigende indhold af organisk stof. Klimaændringer vil på flere måder kunne påvirke jordens pulje af organisk stof:

	Den stigende CO2 koncentration i atmosfæren vil øge den potentielle planteproduktion og hermed mængden og kvaliteten af det organiske stof, som tilføres jorden.
	Stigende temperatur vil øge omsætningshastigheden af tilført organisk stof og organiske gødninger. Især vil stigende vintertemperatur kunne øge risikoen for tab ved udvaskning.
	Stigende nedbør eller tørke vil ændre jordens vandforhold og dermed påvirke omsætning og mineralisering og ændre risikoen for tab af mobilt nitrat N ved udvaskning i vinterhalvåret. Muligvis kan øget nedbør i kombination med øget temperatur også føre til en større emission af drivhusgassen lattergas (N2O).

Et varmere klima vil kunne føre til en større udbredelse af ukrudtsarter, som i dag primært kendes fra Storbritannien og Centraleuropa. Erfaringer og forsøg har vist, at effekten af herbicider generelt er bedre i de skandinaviske lande end længere mod syd, hvilket kan hænge sammen med et mere favorabelt konkurrenceforhold mellem afgrøde og ukrudt. Det må tilsvarende forventes, at nye patogener inden for svampesygdomme vil kunne optræde som alvorlige skadevoldere i Danmark. De fleste skadedyr i både land- og skovbrug vil blive mere betydende under et varmere klima på grund af en nedsat generationstid. Herudover er det sandsynligt, at især mildere vintre vil kunne føre til, at nye skadedyrsarter kan brede sig til Danmark. Et bedre kendskab til arternes overvintringsbiologi er nødvendigt. Pesticiders nedbrydning i jord er blandt meget andet afhængig af temperatur og jordens vandindhold. Anvendelse af større mængder pesticider vil kunne påvirke mængden af pesticidrester i jorden og grundvandet.

Forskningen skal give grundlag for tilpasning til klimaændringerne for at undgå tab eller reduceret udbud af de ovennævnte samfundsgoder fra land- og skovbrug. Der er behov for tilpasning på både kort og langt sigt, som også tager højde for den herskende usikkerhed vedr. klimaændringernes retning og størrelse. På kort sigt må den nuværende driftsform tilpasses, så skadevirkninger mindskes og uudnyttede potentialer udnyttes. På langt sigt drejer det sig for skovens vedkommende bl.a. om at undersøge hvilke træarter, der har størst mulig klimatisk fleksibilitet. Det kan sandsynligvis opnås ved at satse på træarter med stor genetisk variation og dermed stor tilpasningsevne. Inden for landbruget er der især brug for at undersøge, hvordan et muligt øget produktionspotentiale udnyttes bedst muligt, uden at det omgivende miljø belastes yderligere. Indenfor de naturlige og seminaturlige økosystemer er der navnlig brug for at undersøge interaktioner mellem klimaændringerne og drift- og plejemæssige aktiviteter, for derigennem at kunne anvise drifts- og plejetiltag, som kan dæmpe eller modvirke de klimabetingede effekter. Der er samtidigt et stort behov for at få integreret disse tilpasningsmekanismer med de bestræbelser, der er for at reducere jordbrugets udledning af drivhusgasser. Det er væsentligt, at studierne af tilpasningsmekanismer vurderes i forhold til samfundsøkonomisk indsats samt eksisterende lovgivning og regulering inden for jordbrugs- og miljøområdet, så der skabes et målrettet grundlag for en løbende justering af reguleringen af landbrug, skovbrug og naturområder i Danmark.

2.2.3 Emissionsforhold i jordbruget med henblik på reduktion af drivhusgasemissionen

Regeringens klimastrategi Klima 2012 anbefaler nærmere undersøgelser af mulighederne for at nedsætte emissionen af drivhusgasser fra landbruget samt mulighederne for at binde kulstof ved ændrede driftsformer i land- og skovbrug.

Som et led i opfølgningen af Klima 2012 er der primo 2001 udarbejdet en oversigt over emissionen af metan og lattergas fra landbruget (DJF rapport nr. 48, 2001). Der peges i denne sammenhæng på betydelige usikkerheder vedr. kvantificeringen af denne emission, men også på at emissionen er blevet reduceret betydeligt siden 1990, især som følge af gennemførelse af Vandmiljøplanen og stigende effektivisering i produktionen.

Der har ikke hidtil været nogen samlet dansk forskningsindsats vedrørende jordbrugets emission og binding af drivhusgasser, og der er således kun et meget sparsomt grundlag for at vurdere såvel emissionernes størrelse som mulige tiltag til reduktion af disse. Den hidtidige noget spredte forskning vedrørende drivhusgasser har haft karakter af følgeforskning i forskningsprogrammer med andet hovedsigte. Desuden er der gennemført enkeltstående forskningsprojekter. I de eksisterende danske forskningsmiljøer findes dog således en forskningskompetence, som vil kunne udnyttes til at sikre hurtig fremdrift i en forskningsindsats på dette område.

Kyoto-aftalen åbner mulighed for at netto-binding af CO₂-kulstof i terrestriske miljøer (jord og vegetation) kan medregnes som en CO₂-reducerende foranstaltning. I Danmark har disse aspekter dog ikke været tilstrækkeligt undersøgt til at kunne dokumentere effekten af ændrede driftsformer. Der er derfor også i relation til de internationale forhandlinger behov for en bedre viden om potentialet for nettobinding af kulstof i jordbruget. FSL udarbejdede i år 2000 i samarbejde med DJF og KVL et forslag til et forskningsprogram vedr. lagring af kulstof i landbrug og skovbrug. Landbruget og skovbruget har på dette område i kraft af disse sektorers bioproduktion en mulighed for at bidrage positivt til løsning af et globalt miljøproblem.

Der er derfor et markant behov for at etablere en større samlet indsats, omfattende både land- og skovbrug. Forskningsindsatsen skal omfatte muligheder for at reducere nettoudledningen af drivhusgasser, herunder emissionen af metan og lattergas, energiforbrug, fortrængning af fossil energi og lagring af kulstof i jord og vegetation. Speciel vægt bør lægges på at opnå en større viden om emission af metan og lattergas samt kulstoflagring i jord, idet den eksisterende viden herom er mangelfuld og behæftet med store usikkerheder. Desuden bør der lægges vægt på at belyse jordbrugets muligheder for at reducere/substituere samfundets forbrug af fossil energi og den dermed forbundne emission af CO₂.

Indsatsen bør således have følgende overordnede formål:

	At forbedre det faglige grundlag for opgørelse af jordbrugets emission af drivhusgasser.
	At analysere og videreudvikle jordbrugets muligheder for 1) at reducere emissionen af metan og lattergas, 2) at øge kulstoflagringen i jord og vegetation, samt 3) at reducere/substituere brug af fossil energi i det omgivende samfund.
	At kvantificere potentialer for reduktion og omkostninger forbundet med implementering af tiltag.

Forskningsindsatsen kan opdeles i fem hovedområder. For hver indsats er anført elementer, der bør indgå i den enkelte forskningsindsats.