Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse

Forord

Dette projekt er gennemført under Miljøstyrelsens program for renere produkter m.v. for midler afsat til projekter om bioforgasning af organisk dagrenovation.

Arbejdet er udført af følgende projektgruppe:

Hans Christian Christiansen, Miljøkontrollen, Københavns Kommune
Thorsten Nord og Kurt Sørensen, Aalborg kommune, Renovationsvæsenet
Michael Andersen, Kolding kommune, Renovationsafdelingen
Jes la Cour Jansen, Lunds Tekniska Högskola
Niels Aagaard Jensen, COWI
Per Haugsted Petersen, RAMBØLL
Orla Jørgensen, PlanEnergi

Indsamlingen af organisk dagrenovation i Aalborg, Hovedstadsområdet og Kolding er nærmere beskrevet i rapporter for storskalaforsøg i disse områder.

Projektet er gennemført i nært samarbejde med projektet om basisdokumentation for biogaspotentialet i organisk dagrenovation, der er gennemført af DTU, Lunds Tekniska Högskola, Rambøll, Malmø kommune og SYSAV.

Prøvetagning og kemiske analyser er rapporteret i en fælles datarapport for de to projekter: "Datarapport om sammensætning og biogaspotentiale af organisk dagrenovation".

Der har været nedsat en fælles styregruppe for de to projekter med repræsentanter fra de involverede behandlingsanlæg, kommuner, Miljøstyrelsen og rådgivere.