| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gevinster ved genanvendelse

1 Indledning

Effekterne ved de forskellige former for affaldsbehandling på miljø og sundhed har været diskuteret i en række vestlige lande i løbet af 1990’erne. Især spørgsmålet, om man bør foretrække genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse af affaldet, har været centralt i diskussionerne. Udfra en miljøøkonomisk betragtning er det imidlertid et problem, at mange af de hidtidige undersøgelser hovedsageligt har været beskrivende, eller at de udelukkende indeholder en fysisk opgørelse af udledningerne og restprodukterne ved de forskellige former for affaldsbehandling (f.eks. Finnveden et al. (1995). Finnveden og Ekvall (1998), Goddard (1995)). Affalds- og genanvendelsesområdet har imidlertid, sammenlignet med andre felter, været genstand for en meget beskeden interesse i den fagøkonomiske litteratur om værdisætning. I forbindelse med dette projekt har det derfor kun været muligt at identificere forholdsvis få undersøgelser, hvor der er foretaget en økonomisk værdisætning af de samfundsøkonomiske effekter ved affaldsbehandling.

1.1 Formål

Formålet med projektet har været at gennemgå den internationale litteratur med henblik på at vurdere state-of-the-art, samt at undersøge mulighederne for at udlede beregningspriser for genanvendelse af affald på baggrund af denne.⁵ I mangel af originale danske betalingsvillighedsundersøgelser vil beregningspriserne bl.a. kunne anvendes i forbindelse med en vurdering af de eksisterende målsætninger på affaldsområdet (affaldsbehandlingshierarkiet) og satserne for afgifterne på affaldsområdet (emballageafgiften og affaldsafgiften).

1.2 Metode

Studiet omfatter publicerede artikler om selvstændige undersøgelser i enkelte lande og rapporter om internationale undersøgelse i flere lande. Den oprindelige ide med projektet var at gennemføre et litteraturstudie af undersøgelser, som var blevet publiceret i internationale fagtidsskrifter, for at sikre at de identificerede undersøgelser, inden publiceringen var blevet udsat for en faglig kvalitetsbedømmelse (’peer review’). Det har imidlertid vist sig, at de fleste af de identificerede undersøgelser er publiceret som rapporter.

I gennemgangen af de identificerede undersøgelser er det beskrevet, hvilke former for affaldsbehandling der undersøges, og om der er tale om gennemførelsen af originale værdisætningsundersøgelser. Alternativt er det beskrevet, hvor de anvendte beregningspriser for udledningen af de forskellige skadelige stoffer stammer fra.

1.3 Anvendelse af eksisterende beregningspriser

Interessen for at anvende cost-benefit analyser på miljøområdet er stigende. De mange anbefalinger af i højere grad at inddrage kvantitative vurderinger af gevinster og omkostninger ved miljøpolitikken i den politiske beslutningsproces hviler imidlertid ofte på en urealistisk forestilling om den viden, der eksisterer om de faktiske udledninger ved forskellige aktiviteter som f.eks. affaldsbehandling, og om effekterne af udledningerne på miljø og sundhed. I praksis er de politiske beslutningstagere derfor henvist til ofte at træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag.⁶

Nye policy tiltag gennemføres sjældent på baggrund af originale undersøgelser af de forventede gevinster og omkostninger ved tiltaget. Det samme gælder i forbindelse med evalueringer af de faktiske effekter af allerede gennemførte tiltag. I langt de fleste tilfælde vil der være tale om, at man benytter sig af de eksisterende informationer, som det er muligt at indsamle indenfor en afgrænset tidsperiode. Denne meget udbredte fremgangsmåde, der betegnes som overførselsmetoden (’transfer method’), er defineret som:

"… the use of existing information designed for one specific context to address policy questions in another context" (Desvousges et al., 1998: 4).

Som det fremgår af definitionen er anvendelsen af estimater fra eksisterende værdisætningsundersøgelser eller ’benefit transfer’ blot én måde at anvende overførselsmetoden på. De indlysende fordele ved den enkle anvendelse af overførselsmetoden (’simple benefit transfer’) er, at den er hurtig og billig sammenlignet med at gennemføre originale værdisætningsundersøgelser, der er repræsentative. Metoden kan imidlertid kritiseres for at generere tvivlsomme beregningspriser. Eftersom den politiske beslutningsproces i forbindelse med nye policy tiltag eller evalueringer af den eksisterende politik på f.eks. affaldsområdet kun i de færreste tilfælde er forbundet med gennemførelsen af originale undersøgelser af gevinsterne og omkostningerne ved tiltagene, er det afgørende spørgsmål derfor ikke, om man bør anvende overførselsmetoden i forbindelse med politiske beslutninger, men i højere grad hvordan det er muligt at anvende de eksisterende informationer. Selv i forbindelse med anvendelsen af originale værdisætningsundersøgelser er en simpel anvendelse af eksisterende værdier imidlertid ikke altid nogen god måde at anvende de eksisterende informationer på. Det anbefales derfor ofte, at man alternativt vælger at overføre benefit-funktioner:

"Because of the lack of existing studies in 1962, the use of a unit-day value from an administratively approved table was an initial answer to the challenge of providing benefit estimates for unstudied or new recreation areas. However, it was not long before university and federal agency economists recognized that a more conceptually sound approach to use and benefit prediction at new sites involved transferring the entire demand equation rather than just the average net willingness to pay that results from the demand equation" (Loomis, 1992: 701).

1.4 Rapportens opbygning

I kapitel 2 er der en kortfattet gennemgang af de identificerede internationale undersøgelser, hvor der er gennemført en prissætning af de samfundsøkonomiske effekter ved affaldsbehandling på miljø og sundhed. I kapitel 3 er de principielle gevinster ved genanvendelse opgjort og beskrevet nærmere, og et paradigma for disse er opstillet. I kapitel 4 sammenfattes og konkluderes der på baggrund af de forudgående kapitler.