|
Emissioner fra skibe i havn 7 KonklusionDer er fundet forholdsvis gode oplysninger om trafikken i de tre udvalgte havne, ligesom der er opstillet pålidelige formler for motorstørrelser og effektforbrug på forskellige skibstyper. Formler og antagelser antages konservativt at være behæftet med en usikkerhed på mindre end 100%. For færgers vedkommende er der ikke taget højde for brug af centralvarmeanlæg, som kan have en væsentlig andel af færgernes effektforbrug ved kaj. Af de tre udvalgte havne har Københavns Havn de største emissioner. De væsentligste kilder er krydstogtskibe og færgers ophold ved kaj og lastning og losning af tankskibe. I Køge Havn har andre bulkcarriers ophold ved kaj relativt større betydning. I Helsingør Havn skyldes den væsentligste emission færgernes manøvrer i havnen. Væsentlige emissioner kan flyttes fra Københavns Havn til et kraftværk ved at lade krydstogtskibe og færger få strøm fra land under deres ophold i havnen, og ved at drive pumper på tankskibe med energi fra land. Det må imidlertid forventes, at ændringer vil være vanskelige at gennemføre konsekvent på grund af skibenes indretning og havnens infrastruktur. Tilsvarende vil en væsentlig del af emissionerne kunne flyttes fra Køge Havn, hvis flere skibe benytter sig af de eksisterende muligheder for at få strøm fra land. Der er måske større muligheder for at gennemføre en ændring i Køge, netop fordi der allerede er installeret strøm ved kajen. Der kræves imidlertid oplysninger til skibene for at overbevise dem om den miljømæssige gevinst og om de økonomiske konsekvenser. På landsbasis er tankskibes pumpning af flydende gods den væsentligste kilde til emission af NOx og SO2. Færgers manøvrer er den næststørste kilde til emission af NOx og SO2. Der er ikke medtaget bidrag fra de mange små ø-færger.
|